Issuu on Google+

FRIVILLIG Røde Kors i bevægelse:

”Vi skal udvikle og tilpasse os” RØDE KORS 2013

SÆRNU MMER REPRÆ SENTA NTSKABS MØDE 2013


2

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Jacob Nymann Jensen Christine Bolt Evers Niels Andersen Lone Vagn-Hansen John Nicolaisen Layout: Helle Bjerre Østergaard & Rumfang Forsidefoto: Fotograf: Johnny Anton Wichmann Billedet er af Susanne Rasmussen fra Hovedstadens Røde Kors

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 21.500 ISSN-nummer: 1904-2353 Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gen­gives, dog med angivelse af kilde. Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 7. november 2013. Meddelelser vedrørende adresse­ ændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk

Særudgave af Frivillig Velkommen til en særudgave af Frivillig, der handler om Røde Kors’ repræsentantskabsmøde.

Andersen, Lone Vagn-Hansen og John Nicolaisen.

Læs bladet, mød den nye hovedRepræsentantskabets er Røde Kors’ øverste myndighed og der, hvor foreningens prioriteringer udstikkes. Bladet er skrevet i redaktionelt samarbejde med en frivillig redaktionsgruppe bestående af Niels

bestyrelse, og få indblik i, hvilken retning Røde Kors går de næste to år. Repræsentantskabet er afholdt 2. – 3. november på Vingsted Centret ved Vejle.


3

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2013

Et Røde Kors med dialog og debat i centrum Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for et rigtigt godt repræsentantskabsmøde, der var lidt anderledes, end vi er vant til. Det var et møde præget af dialog og debat omkring alle de ting, der er sket de sidste par år med Røde Kors i bevægelse og det, der nu skal ske fremadrettet. Tak fordi I engagerede jer og gik med. Også en stor tak til repræsentantskabet for tilliden og genvalget af mig som præsident for Røde Kors i Danmark.    De næste par år, skal vi arbejde videre med indsatsen for de allermest sårbare og børn og unge som ét samlet og stærkt Røde Kors. Vi taler de allermest sårbare menneskers sag, og vi skal være bedre til at markere os i den offentlige debat. Vi går på to lige lange ben – et nationalt og et internationalt. Det skal vi være tydelige om både i vores kommunikation med omverdenen og internt i afdelingerne. Vi er godt i gang med at udvikle vores foreningsdemokrati og skabe tradition for debat og dialog, involvering og åbenhed omkring beslutningsprocesserne, og de ting, vi sætter i gang i foreningen. Det skal vi udvikle endnu mere. For eksempel skal vi have kigget på, hvordan fremtidens valg til hovedbestyrelsen skal foregå.  Jeg glæder mig meget til, sammen med den nye hovedbestyrelse og sammen med alle jer, at arbejde videre med de anvisninger, repræsentantskabet nu har givet i forhold til den videre udvikling af et Røde Kors i konstant bevægelse og udvikling. Endnu en gang tak for et par gode dage.


4

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2013

RØDE KORS SKAL BEVÆGE SIG Præsident Susanne Larsen så fremad, da hun på Røde Kors’ repræsentantskabsmøde fremlagde styrelsens beretning. Den blev efterfølgende debatteret. — Af Jacob Nymann Jensen. Foto Johnny Wichman —

Et Røde Kors i forandring er den over-

STYRELSENS BERETNING Når styrelsen aflægger beretning på Røde Kors’ repræsentantskabsmøde, så fortæller styrelsen om det arbejde, Røde Kors har udført de sidste to år. Styrelsen er valgt til at varetage ledelsen i Røde Kors mellem repræsentantskabsmøderne.

skrift, Røde Kors de to sidste to år har arbejdet efter. Overskriften betyder, at Røde Kors skal gå på to lige lange ben: det sociale arbejde i Danmark og udviklingsog katastrofearbejdet ude i verden. Også en udvikling af foreningsdemokratiet har været højt på prioriteringslisten. Begge dele var det blevet tid til at gøre status på, da Susanne Larsen fremlagde sin og resten af styrelsens beretning for de 146 delegerede, der var mødt op på Vingsted Hotel-

og Konferencecenter for at deltage i Røde Kors’ repræsentantskabsmøde. “For to år siden, da vi vedtog Røde Kors i forandring, var der mange, der sagde, at ambitionerne var for høje. Vi sagde, at det er jer, der sætter tempoet, og jeg kan i dag med stolthed sige: Hvor har vi nået meget takket være en fantastisk indsats fra jer alle,” indledte Susanne Larsen. “Vi er kommet rigtig langt, men jeg vil vove den påstand, at vi skal videre. Næste skridt er at skabe et Røde Kors, der kon-


5

BERETNING

stant er i udvikling og bevægelse,” sagde hun.

Et Røde Kors i rivende udvikling Et af de vigtigste mål, der blev udstukket for to år siden, var, at Røde Kors skulle gå på to lige lange ben. Røde Kors skal være

“Vi er kommet langt med demokratiudvikling, men vi skal videre endnu. Vi skal turde tage debatter, selvom der opstår uenigheder. Vi skal turde gå i dialog, fordi det udvikler os og gør vores fællesskab stærkere.” lige så kendt for den frivillige indsats i Danmark som for det internationale arbejde ude i verden. Et mål, der er godt på vej til at blive opfyldt, ifølge Susanne Larsen og resten af styrelsen. “Vi er godt på vej, men vi er stadig ikke gode nok til at fortælle om vores nationale arbejde. Lad os derfor have en fælles ambition om, at når vi mødes igen om to år, er der ikke mange i Danmark, der ikke har hørt om den nationale del af Røde Kors’ frivillige arbejde,” sagde hun. En anden vigtig del af Røde Kors i forandring var at udvikle foreningsdemokratiet og gøre beslutningsprocesserne mere demokratiske. At der i løbet af de sidste to

år har været 10 temagrupper, hvor 75 frivillige har deltaget i at udvikle Røde Kors, var et af de eksempler, som Susanne Larsen fremhævede som eksempel på, at der også på den front er sket noget i foreningen. “Vi er kommet langt med demokratiudvikling, men vi skal videre endnu. Vi skal turde tage debatter, selvom der opstår uenigheder. Vi skal turde gå i dialog, fordi det udvikler os og gør vores fællesskab stærkere,” sagde Susanne Larsen.

Hvor lange skal de ben være? Efter Susanne Larsen havde fremlagt beretningen, var det tid til kommentarer og debat fra de 146 delegerede. Journalist Lene Johansen styrede begivenhederne. Hun fik hurtigt nok at se til med debatlystne deltagere, der langt hen ad vejen takkede Susanne Larsen og resten af styrelsen for et godt udført arbejde de sidste to år. Der var dog emner, hvor der lød mere kritiske røster. Gertrud Tram fra Faxe havde for eksempel denne bemærkning: “Da jeg læste, hvad de opstillede kandidater til styrelsen ville arbejde for i den kommende periode, blev jeg ærligt talt foruroliget. Ikke en eneste af dem nævnte det internationale arbejde, som et område, de ville fokusere på. Det, synes jeg, er bekymrende. Jeg mener, at den store fokusering på vores nationale arbejde har betydet, at der i dag mangler en vægtning af det internationale arbejde, og det bekymrer mig,” sagde hun. Også Niels Andersen fra Røde Kors i Ringkøbing pointerede, at vi ikke skulle glemme vores ene ben i jagten på at få det andet svunget fremad. Susanne Larsen kom på talerstolen igen, og her sagde hun, at det nationale arbejde i mange år har været nedprioriteret, hvorfor det har været nødvendigt med et ekstra fokus på den nationale indsats for at undgå at Røde Kors’ ene ben bliver længere end det andet.

Frivillige har serveretten Et andet emne, der var en del debat om, var Røde Kors’ forhold til det offentlige.

Wivie Schärfe, Røde Kors i Svendborg: Jeg vil gerne takke Susanne og resten af styrelsen for en god beretning. Der sket en masse siden sidste repræsentantskabsmøde, og især det nationale arbejde har fået fokus. Mange af temagrupperne har omhandlet nationale emner, og jeg håber, det internationale arbejde vil få mere fokus i den kommende periode. Og så vil jeg gerne anbefale, at man melder sig til en temagruppe, hvis man har mulighed for det. Det er rigtig spændende og lærerigt.

Karen Løkkegaard Poulsen, Røde Kors på Midtlolland: Vi savner nogle retningslinjer for samarbejdet med det offentlige. Mange kommuner prøver at få os til at gøre deres arbejde, og jeg synes, vi mangler nogle klare linjer omkring, hvordan vi takler de situationer.


6

BERETNING

Hvornår er det en Røde Kors-opgave, og hvornår bliver det en professionel kommunal opgave? Der var flere, der efterspurgte klare retningslinjer i samarbejdet med det offentlige. Blandt andet Anders V. Johansen fra Røde Kors i Roskilde. “Vi mangler nogle retningslinjer for, hvornår noget er frivilligt arbejde, og hvornår det er lønnet. Kravene er meget forskellige fra kommune til kommune, og jeg tror, det vil være en stor hjælp med nogle retningslinjer fra styrelsen, som man kan støtte sig op ad,” sagde han. Det var der flere andre, der var enige i. Karen Løkkegaard fra Midtlolland formulerede det, som at velfærdssamfundet trækker sig tilbage i disse år. Spørgsmålet er, hvor hurtigt Røde Kors skal følge efter. Der mente hun også, at nogle overordnede linjer vil være en stor hjælp. Susanne Larsen mente ikke, at der skulle laves nogle konkrete regler, men opfordrede derimod til en fortsat værdidebat om emnet. “Kan man sætte grænser for medmenneskelighed? Det tror jeg ikke. Frivillige

er gode til at vide, hvor grænsen går. Det har man en indre fornemmelse af, og den skal man selvfølgelig følge. Men vi skal være opmærksomme på, at det er os, der har serveretten i forhold til kommunerne,” sagde hun.

Bestemmer selv tempoet Et tredje emne, der var oppe og vende, var tempoet i forandringen af Røde Kors. Går det for hurtigt? Ikke ifølge Ella Hedegaard fra Røde Kors i Esbjerg: “Jeg synes ikke, det går for stærkt. Det er jo os selv ude i afdelingerne, der sætter tempoet. I Esbjerg er det gået stærkt de sidste to år, men vi har også fået omkring 90 nye frivillige, men det er os, der har sat tempoet,” sagde hun. Og netop det var også en pointe fra Susanne Larsen. “Det er vigtigt, at det er jer, der bestemmer tempoet, og sådan skal det blive ved at være,” sagde hun.

Niels Andersen, Røde Kors i Ringkøbing: For to år siden, da Røde Kors i forandring blev igangsat, var der mange af os, der blev helt forpustet over, hvor stærkt det skulle gå. Men i dag må jeg sige, at den energi, der kom fra især Anders Ladekarl og Susanne Larsen har sat gang i mange ting. Aktiviteterne er jo nærmest væltet ud af afdelingerne, og set fra min stol er Røde Kors virkelig kommet i bevægelse.


7 HKH Prins Henrik var som protektor for Røde Kors til stede på Røde Kors’ repræsentantskabsmøde. Han er glad for det store arbejde, Røde Kors gør både i Danmark og ude i verden. Han fremhævede især repræsentantskabsmødets temadebat om sårbare og børn og unge, som han som far og bedstefar til otte børnebørn sagtens kan forholde sig til.

“Jeg er glad for at være protektor for Røde Kors. Røde Kors kan være stolt af sine frivillige.”


8

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2013

TEMA OM SÅRBARHED Det ene af to debatemner på repræsentantskabsmødet 2013 var Røde Kors’ indsats for de allermest sårbare og børn og unge. Det var indsatsen for børn og unge, der blev debatteret i plenum.


9

Vi skal bruge vores menneskelige valuta Røde Kors’ frivillige er eksperter i netværk og har en stor menneskelig valuta. Hvordan skal det bruges i indsatsen over for de allermest sårbare børn og unge? — Af Christine Bolt Evers. Foto Johnny Wichmann —


10

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2013

Præsident Susanne Larsen havde tidligere på repræsentantskabet i den mundtlige beretning spurgt: ”Hvordan kan vi blive endnu bedre til at møde behovene hos de allermest sårbare og børn og unge i Danmark?” Med dette spørgsmål satte den ene af weekendens to dirigenter, journalist Lene Johansen, de 146 delegerede ved repræsentantskabsmødet til at debattere i grupper. Børn og unge er en velkendt gruppe Salen summede næsten over. Det var lige før, de små Røde Kors-flag på langbordene blafrede, mens holdninger og idéer fløj på tværs af den store sal på Vingsted Centret. Rundt om bordene blev de delegerede hurtigt enige om at koncentrere debatten til arbejdet med udsatte børn og unge, fordi de næsten altid er til stede i de allermest sårbare grupper. Mange refererede til personlige anekdoter med lige netop de mest sårbare børn og unge, og til de aktiviteter, de allerede har for at imødegå behovene hos dem.

Et idekatalog skal hjælpe på vej De fleste var enige om en fælles udfordring i indsatsen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge: De er vanskelige at få kontakt til. Det havde Kristian Vejle, formand i Hobro, et løsningsforslag til. ”Jeg foreslår, at Røde Kors udformer et idekatalog med tips og idéer til, hvor og hvordan man skal begynde som afdeling for at nå den særligt udsatte gruppe.” Der blev foreslået, om det for eksempel kunne være gennem de allerede eksisterende sociale aktiviteter som Qnet, familienetværket eller lektiecaféer. Det blev også foreslået, at samme idekatalog kan indeholde forslag til, hvordan vi opretholder en ligeværdig relation i øjenhøjde med børn og unge.

Mentorordninger kan være en løsning For at imødegå behovet om en gensidig relation mellem den unge og den frivillige, fortalte formand for Midtfyn afdeling, Egon Schlosser, om deres nyudviklede mentor-

ordning, som de gerne vil dele med alle afdelinger. ”Det sidste halve år har vi samarbejdet med institutioner og socialrådgivere om gruppen af sårbare unge over 18 år. De har ofte ingen familie eller andre støtter til at hjælpe sig og er overladt til sig selv, så snart de fylder 18 år.” Egon Schlosser understreger, at det er et tilbud. De unge skal selv ville have Røde Kors’ hjælp. ”Den mentor, som den unge får, er tænkt som en hånd i ryggen og som en guidende hjælp for den unge til at kunne træffe sine egne beslutninger,” forklarede Egon Schlosser.

Gå i gang og tilpas undervejs ”Uligheden vokser i Danmark, og der vil blive mere og mere behov for hjælp til sårbare børn og unge. Vi bliver nødt til allerede nu at udforme et koncept, der kan nå målgruppen, og så skal vi være villige til at indrette det i takt med udviklingen i

146 delegerede deltog Billetekst der fortæller på omrepræsentantskabsprocessen mødet 2013.

Turf Böcker Jakobsen (t.v.), seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), leverede et solidt indspark til debatten.


11

TEMA OM SÅRBARHED

DET VIL RØDE KORS GØRE Der skal udarbejdes et katalog med idéer til, hvordan arbejdet med de allermest udsatte og børn og unge konkret kan gribes an. Udsatte børn, unge og deres familier skal mødes med ligeværd og inddrages i netværk. Enkeltaktiviteter som julehjælp skal bruges som døråbner til længerevarende og helhedsorienterede indsatser som familienetværk. Der skal bygges på det enkelte menneskes ressourcer, og de muligheder, der er i Røde Kors’ aktiviteter, skal sørge for, at de mennesker, Røde Kors hjælper, også kan involveres som frivillige.

samfundet,” sagde John Nicolaisen, der er formand i Halsnæs. Han var en ud af flere delegerede, der betragtede evaluering af nye aktiviteter som mentorordningen for at være central.

Menneskelig valuta Turf Böcker Jakobsen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, leverede et solidt indspark til debatten. Han satte ord på forskningen bag de behov, vores frivillige ser i deres hverdag. De sårbare børn og unge har behov for nogle tætte relationer til at berige deres begrænsede netværk. ”I som Røde Kors bidrager med en anden type af indsats, en slags menneskelig valuta, der skaber nogle andre muligheder, for eksempel gensidighed og lighed i mødet med barnet og den unge, som det offentlige ikke selv kan skabe.”

Et supplement til det offentlige Diskussionen om, hvorvidt vores rolle som

Der blev summet ved bordene over Røde Kors’ fremtidige indsats for de allermest sårbare og børn og unge.

frivillig vil overtage de professionelles rolle, var til heftig debat i plenum. Ifølge Turf Böcker Jakobsen skal vi ikke være bange for at erstatte det offentliges opgaver: ”I skal i højere grad se jeres arbejde som et supplement frem for en erstatning af det offentliges arbejdsopgaver.”

Den bedste udgave af sig selv Repræsentantskabsmødets dirigenter, journalist Lene Johansen og tidligere vicepræsident i Røde Kors Steen Dam, afsluttede lørdagens program tyve minutter senere end planlagt, fordi som Steen Dam sagde: ”Det er en glædelig tidsoverskridelse. Den skyldes jeres store engagement og lyst til at debattere.” Lene Johansen fremhævede til slut, at Røde Kors er eksperter i netværk, og at netop den kompetence kan de allermest sårbare børn og unge få stor gavn af. Hvorefter hun opsummerede dagens temadebat med følgende ord: ”Det handler om at finde en, der kan lede en på vej til at blive den bedste udgave af sig selv.”


12

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2013

HOVEDBESTYREL Styrelsen har skiftet navn til hovedbestyrelsen, og repræsentantskabet har skiftet navn til landsmødet. Røde Kors’ hovedbestyrelse består af 16 medlemmer. 15 frivillige og en medarbejderrepræsentant.

Lillian E. Christensen Sæby pensionist

Susanne Larsen er præsident og genvalgt for de næste fire år. Hanna Line Jacobsen er vicepræsident. Mød de nye hovedbestyrelsesmedlemmer. Fraværende på billedet er Rushy Rashid Højbjerg og Tyge Trier.

Thorkild Sloth Pedersen Ringkøbing Ældre- og handicapchef

Susanne Larsen Helsingør bestyrelsesmedlem Hanna Line Jacobsen København projektchef

Benny Schwartz Charlottenlund advokat

Peter Theilmann Svenstrup pensionist


13

LSEN 2013 – 2015 Sven Bak-Jensen Hørsholm konsulent

Egon Schlosser Årslev pensionist

Gerda Pinstrup Skørping pensionist

Randi Bjerre København medarbejderrepræsentant

Claus Jon Jonsen Espergærde pensionist

Kristian Vejle Hobro lektor Andreas Gylling Æbelø København kommunikationschef

Anne Lerche Nordlund Nyborg projektkonsulent


14

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2013

Jimmy Gørtz, formand for Røde Kors i Herlev: Som ny i Røde Kors har jeg ofte følt mig tvunget til at gå. Jeg har mødt en stivnakket og gammeldags organisation, der tager pippet fra enhver, der prøver at ruske lidt op i tingene. Jeg synes, man skal huske på, at det handler om at hjælpe mest muligt og ikke om at gøre det nemmest for os selv.

Der skal være plads til uenighed i Røde Kors Der var enighed om, at åbenhed og plads til uenighed er vigtige elementer i at skabe et aktivt foreningsdemokrati, da sociolog Rasmus Willigs oplæg blev debatteret. — Af Jacob Nymann Jensen. Foto Johnny Wichman —

Hvordan undgår Røde Kors at blive offer

Amalie Utzon, formand for Ungdommens Røde Kors: Vi oplever en kultur, hvor folk bliver i Røde Kors. Man må dog huske på, at det at være ung ofte betyder, at man f.eks. flytter ofte, og derfor tror jeg, vi skal være bedre til at skabe rammerne for et helt liv i Røde Kors. Det handler om, hvordan vi taler med hinanden her. Det handler også om at skabe mere sammenhæng ude i afdelingerne imellem.

Susanne Rasmussen, Hovedstadens Røde Kors: Vi skal blive mere synlige i den offentlige debat, og en af de måder, det kunne ske på, er ved at stille flere spørgsmål til de dispositioner, der bliver taget af det politiske system. Det er ofte os, der ser problemerne først, og det burde vi måske oftere gå ud i pressen og sætte en dagsorden med.

for en tendens til at melde sig ud, så snart der er noget, man ikke er tilfreds med? Hvordan sikrer man åbenhed og plads til kritik i en forening som Røde Kors? Det var nogle af de emner, der var oppe og vende, da et debatlystent repræsentantskabsmøde

skulle følge op på sociolog Rasmus Willigs oplæg.

Campingpladskritik Et af de begreber, der blev diskuteret, var den såkaldte campingpladskritik, der kort fortalt går ud på, at mulighederne for at


15

engagere sig er så mange, at mange rykker videre, så snart man bliver utilfreds. Det har den konsekvens, at kritikken bliver overfladisk og ikke leder til forandring. Det er dog ikke en tendens, der kun har ramt Røde Kors, ifølge debatten. ”Jeg oplever ikke, at de frivillige i min afdeling skifter rundt. Tværtimod bliver de ofte lang tid i organisationen, og det tror jeg handler om, at vi har mange forskellige aktiviteter, man kan kaste sig ud i som frivillig. Hvis man formår at skabe nogle muligheder for at komme til at prøve forskellige ting inden for Røde Kors, så skal man nok blive her,” sagde Louise Schadegg fra Lyngby.

Der skal være plads til uenighed Der var bred enighed om, at for at skabe et aktivt og levende foreningsdemokrati kræves det, at kritikken bliver åben og kommer ud til fælles diskussion. En ambition, der skal arbejdes for. ”Vi skal turde risikere noget, og vi skal turde være uenige. Jeg synes, vi skal arbejde for, at der bliver højere til loftet,” sagde Susanne Larsen.

DET VIL RØDE KORS ARBEJDE MED Værktøjer og kurser om konflikthåndtering skal blive kendt i afdelingerne. Der skal inspireres til, hvordan Røde Kors får et levende demokrati på møder. Valget til hovedbestyrelsen skal evalueres, og der skal laves forslag til, hvordan valg til hovedbestyrelsen skal foregå i fremtiden. Der skal nedsættes en temagruppe, der skal udvikle en ny kommunikationsstrategi. Strategien skal forholde sig til, hvordan vi bliver mere kendt for vores nationale arbejde, og hvordan vores fortalerindsats styrkes.

Sæt kritikken fri — Af Jacob Nymann Jensen. Foto Johnny Wichman —

Kritik er en motor for forandring, men den bliver i højere grad vendt indad mod individet. Det kan være farligt for en foreningsorganisation som Røde Kors. Sociolog Rasmus Willig skød på repræsentantskabet en debat i gang om aktivt foreningsdemokrati. Det gjorde han med et oplæg om begrebet kritik, som han har brugt de sidste 15 år på at forske i. Kritik er motor for forandring Rasmus Willig lagde ud med at forklare, hvorfor kritik er så vigtigt i ethvert samfund og organisation. Han forklarede, at den åbne konstruktive kritik har fungeret som en hovedmotor, der har drevet samfundet frem siden oplysningstiden. “Vi kan ikke forandre vores foreningsliv, hvis vi bare er enige om udviklingen. Hvis man skal udvikle sig og drive en organisation fremad, er det nødvendigt, man tør diskutere med hinanden og bringe uenighederne frem i lyset,” sagde han.

At skabe et moderne foreningsdemokrati med plads til kritik er ikke nogen nem opgave. Der er faresignaler, der kan forhindrer det i at blomstre.

Kritikken bliver vendt indad Et af de faresignaler, som Rasmus Willig ser i sin forskning, er en tendens til, at kritikken bliver vendt indad mod den enkelte fremfor at komme ud i det åbne. Dermed bliver kritikken vendt på hovedet. “Overalt bliver vi mødt med diverse styringsredskaber og procedurer, der skal fungere som dokumentationsydelser. Det medfører tit, at kritik bliver vendt mod de enkelte, og det er uhyggeligt skadeligt for foreninger. Fremfor at debattere kritikken i det åbne, bliver det et anliggende for den enkelte, og det skal man være opmærksom på, hvis man vil skabe en velfungerende forening,” sagde Rasmus Willig.


RØDE KORS, BLEGDAMSVEJ 27, 2100 KØBENHAVN Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

Her bevæger vi os hen John Nicolaisen (tv.), Niels Andersen og Lone Vagn-Hansen (th.) har været en del af Frivilligs redaktionsgruppe på repræsentantskabsmødet 2013. Her er deres konklusion på mødet: • I arbejdet fremover med de allermest sårbare og børn og unge vil der blive udarbejdet et katalog med idéer til, hvordan man som afdeling konkret kan gribe arbejdet med de sårbare og børn og unge an, for at nå dem (læs side 8-11). • I arbejdet fremover med et aktivt foreningsdemokrati skal der være åbenhed i organisationen. Der skal være plads til både ros og konstruktiv kritik, og de to skal befrugte hinanden. Det skaber mulighed for, at organisationen udvikler sig (læs side 14-15).


Vi skal udvikle og tilpasse os - Særnummer