Page 1

MIT RØDE KORS

NUMMER 3/2019

Mød de hjemløse Vi samler i år ind til mennesker uden hjem


2

Hjem kære hjem

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Nikolaj Kristian Carlsen Kasper Bøgsted Kristensen Helle Bjerre Østergaard (Design og layout) Forsidefoto: Michael Drost-Hansen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 30.000

“Mit hjem er mit slot,” siger englænderne. Ikke forstået som noget storslået, men som det sted man kan være tryg og være sig selv. Jeg husker stadig følelsen, da jeg første gang fik min egen bolig. Det var et beskedent kollegieværelse, men jeg følte, at jeg nu havde min egen, personlige lille verden, hvor jeg kunne låse døren og være mig selv. Jeg husker også en følelse af tryghed og sikkerhed, fordi jeg nu havde min egen base. Det er ikke alle forundt at have et hjem og den grundlæggende tryghed og sikkerhed, der følger med. Mange flytter fra sofa til sofa, sover i trappeopgange eller under åben himmel. Ofte med alt hvad de ejer i nogle få plasticposer. Også når det regner, når det fryser, og når solen bager. De kan ikke låse døren og lever i et konstant forsvarsberedskab.

ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen­faldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 21. august 2019 Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer december 2019.

Det er den barske virkelighed for stadig flere mennesker i Danmark. Mennesker, der af den ene eller anden grund er hjemløse. Det er også virkeligheden for millioner af mennesker i verden, der er flygtet fra krig, konflikt, tørke eller er så fattige, at de hverken har råd til at eje eller leje en bolig. De lever en utryg tilværelse, hvor de ingen vished har for, hvornår de måske igen får eget tag over hovedet. Vi samler ind til mennesker uden hjem, når vi går på gaden den 6. oktober. De millioner kroner, som gavmilde og hjertevarme danskere donerer den dag, gør os i stand til at handle. I Danmark og i Yemen, Mozambique, Malawi og Zimbabwe. Ligesom vi gjorde i 1957, den allerførste gang vi afholdt landsindsamling i kølvandet på oprøret i Ungarn, der sendte en kvart million mennesker på flugt og væk fra hus og hjem. Jo flere vi kommer på gaden, jo flere penge kommer der i indsamlingsbøsserne, og jo mere tryghed og sikkerhed kan vi skabe for mennesker, der lige som dig og mig har brug for et hjem. Jeg vil gerne på forhånd sige tak til alle jer, der er med den 6. oktober, hvad enten I selv tager en rute eller hjælper med at organisere dagen. Selv håber jeg igen i år at have børnebørn med på ruten. Det bliver en god dag, hvor vi også får snakket sammen om, hvor forskelligt mennesker kan have det.

Sven Bak-Jensen, præsident


3

6

4 Altid til stede Tomas sendte en mand på hovedet i seng på Roskilde Festivalen 6 Tema Som hjemløs aner du ikke, hvad fremtiden bringer 14 Annonce Få mitrødekors.dk på din mobil

16 Internationalt fokus Vi hjælper mennesker, der flygter med alt fra lektiehjælp til tag over hovedet 18 ­Portræt 90 år og vågere for fuld kraft 20 Aktiviteter

15 Verden i følge Anders Børnene i Al-Hol lejren i Syrien fortjener også et hjem

Therese i Hvidovre og Stelia i Malawi får hjælp af Røde Kors. De er begge hjemløse. Vi samler ind til mennesker uden hjem den 6. oktober Vi tror, det bliver sjovt. Vi ved, det bliver vigtigt.


4

ALTID TIL STEDE

Thomas på Roskilde Festivalen 100.000 mennesker samles hver år til Roskilde Festival. Tomas Sørensen har været samarit i ti år og været med til at behandle skader på Roskilde Festivalens gæster i samme tidsrum. Han synes, det er underholdende at møde en masse sjove mennesker på

SAMARITTERNE Der er ca. 700 samaritter i Røde Kors. De har bl.a. været på vagt på Roskilde Festivalen, Tinderbox og Northside i år. Året rundt er de til stede til sportsevents, koncerter, lokale stævner, messer og firma­ arrangementer. I 2018 var samaritterne på vagt mere end 1.300 gange og behandlede mere end 25.000 skader.

festivalen. ”De kommer ind med alle mulige skader. Så kan jeg sidde og få en hyggesludder med dem om, hvad de har lavet, og så må man lappe dem sammen, så de kan komme ud og feste videre,” fortæller Tomas Sørensen. Den sjoveste skade samaritervagten har behandlet i år, var en ung festivalgæst, der var helt grå i hovedet med sorte rande under øjnene. Han fik diagnosen akut søvnunderskud og blev sendt i bad og på hovedet i seng.

Skadestue som i 1863 Skadestuen har et område tildelt småskadebehandling. Det er et behandlingsrum på 3 x 3 meter. I den store vagt ovre ved det, der kaldes East, er der otte behandlingssteder. To af

dem er til lægerne. Samaritterne samarbejder med festivalens læger og sygeplejersker. Lægerne har deres eget område, fordi de skal have plads til deres medicin, som skal stå i et skab og være aflåst. ”Skadestuens indretning er måske tæt på, hvordan sådan en så ud i 1863, da Røde Kors blev grundlagt. Det var vist i kirker, så vidt jeg husker, at Dunant indrettede de første lazaretter,” fortæller Tomas smilende.

Småsår, forstuvninger og øjenskyl Samaritterne arbejder typisk 40 timer på festivalen. Flere arbejder mere. Gæsterne bliver behandlet for småsår, forstuvninger og så er der øjenskyl. Det er nok 85 % af de behandlinger, de foretager. Der er meget støv på pladsen, og festivalgæsterne får alt muligt i øjnene. Samaritterne skyller det ud.


Røde Kors Holbæk får udsatte i job

engagement i andre mennesker. Der var en portion Carte d’Or Tripple Chocolate is til mødet, hvor Kate Felby modtog månedens buket. Da Helle Munk Nielsen, som til daglig er aktivitetsleder i Integration, trådte ind ad døren med buketten blev Kate Felby tydeligt overrasket. At hun var berørt kunne høres på hendes stemme, da hun takkede for buketten. Hun havde det helt store smil på. Det var lidt som om den trykkende hede i bestyrelseslokalet lettede et øjeblik. Kate Felby er formand for Røde Kors Holbæk, aktivitetsleder for butikken, frivillig i integrationsgruppen og så følger hun med i alle Holbæks mange aktiviteter.

Kate Felby var med til at starte Røde Kors Vanggruppe. Det er et samarbejde med Boligselskabet Lejerbo og frivillige med lokalkendskab, som hjælper beboerne i Vangkvarteret med at finde job eller uddannelse. ”Det er ikke nogen nem opgave, men takket være Kates virkelyst er det på den første måned lykkedes at skaffe både job og uddannelse til tre beboere – og flere er på vej. Kate Felby fortjener månedens buket for det initiativ!” sagde Helle Munk Nielsen sin bukettale.

Kender du og så en, der ligesom Kate fortjener en buket? Indstil dit forslag på mitrødekors.d k

VIBORG Boblberg er draget til Jylland I Viborg blev der før sommerferien afholdt et seniorfolkemøde. Røde Kors og Boblberg var en del af Viborg Kommunes stand. Nu kan borgere i Viborg finde fællesskab via Boblberg. Læs hvad formand for Viborg Røde Kors, Poul Erik Tulstrup, skriver om folkemødet: mitrødekors.dk/afdelinger/viborg

FOTO: PRIVAT

Kate Felby modtager en buket for sit

MIDDELFART Fælles ferielejr i Middelfart På stranden ved Vejlby Fed har der i sommeren været liv og glade dage. En masse børn og forældre har badet, roet i kano og fisket smådyr op fra havet. De har været på ferielejr med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp: mitrødekors.dk/nyheder/middelfart

FOTO: JERRY RITZ

Kate fra Holbæk får folk i job

FOTO: PRIVAT

5

HØRSHOLM Genbrug er også fællesskab Oles historie er et fint eksempel på, at Røde Kors-butikken også handler om andet end salg af genbrugsvarer. Det er et lyspunkt i mange frivilliges hverdag at være en del af det fællesskab, der opstår i en butik. Læs historien her: mitrødekors.dk/nyheder/ole


6

TEMA Hjemløshed kommer i mange former. For nogle er det naturkatastrofer, konflikter og krige, som tvinger en væk fra sit hjem. For andre er det psykiske problemer, skilsmisse eller misbrug, der sender en på gaden. 6. oktober samler vi ind til mennesker, der er uden hjem.

Therese mistede sin lejlighed for 20 år siden

Hvordan blev du hjemløs? ”Jeg blev hjemløs som 23-årig, efter jeg havde været indlagt på det lukkede afsnit på psykiatrisk afdeling. Mens jeg var indlagt, sker der ejerskifte i min bolig, så derfor skal jeg indbetale til et nyt kontonummer. Men der sker en fejl, da min sagsbehandler vil skifte min betaling, og jeg bliver smidt ud,” fortæller Therese.


7

TEMA HJEMLØS

43-årige Therese Nordam har været hjemløs i 20 år. Hun mistede sin lejlighed, mens hun var indlagt på psykiatrisk afdeling. – Af Kasper Bøgsted Kristensen. Foto Michael Drost-Hansen –

Therese Nordam bladrer i en blå mappe. Mappen har hun bygget op gennem de sidste 20 år. Det er den eneste ting, foruden sin telefon, hun altid har med sig, når hun overnatter på et nyt herberg. Mappen indeholder certifikater for forskellige kurser, hun har taget. Den indeholder også beviserne for, at hun har afskrevet sin gæld. Den gæld, der for 20 år siden gjorde hende hjemløs. ”Det er rigtigt hårdt at være hjemløs. Jeg har mistet alle mine ting. Det er også flovt. Det er ikke noget, man har lyst til at prale med. Det er utrygt, hvis man skal bo på gaden, men her hvor jeg bor nu, er der trygt,” siger Therese Nordam, der til daglig bliver kaldt Tess. Tess er 43 år og har boet på Røde Kors Herberg for Kvinder i Hvidovre siden januar

i år. Men livet som hjemløs har hun levet længe. Hun mistede sit hjem for mere end 20 år siden, og hun har kun i korte perioder haft fast tag over hovedet.

Udskrevet fra lukket afsnit til gaden Det lå ikke i kortene, at Tess skulle ende som hjemløs. Hun kommer fra et helt almindeligt rækkehus og en helt almindelig familie. Men som 23-årig blev hun gravid med sin eksmand, og først i 6. måned besluttede de sig for at få en abort. Barnet havde knoglemarvsbrok. Aborten var hård for Tess. Så hård, at den endte med at gøre hende psykisk syg. Hun blev indlagt på psykiatrisk afdelings lukkede afsnit, hvor hun tilbragte de næste to år. I løbet af de to år skiftede hendes

Therese Nordam har boet på Røde Kors Herberg for Kvinder i Hvidovre siden januar i år.

lejlighed ejer. Huslejen skulle betales til en ny konto, men Tess’ sagsbehandler fik ikke skiftet hendes betaling. Efter to år kom hun ud til en stor gæld og beskeden om at forlade sin lejlighed. ”De sagde, jeg var smidt ud, og jeg havde fået en gæld på 280.000 kroner. Jeg var vred. Samtidig mistede jeg også min far, og jeg måtte frivilligt anbringe min dengang syvårige søn på børnehjem. Det føltes som om, min verden ramlede sammen,” fortæller Tess. Sønnen endte med at bo på børnehjem til han blev 18 år.

Hvor sover du om natten? ”Siden januar har jeg sovet på Røde Kors Herberg for Kvinder i Hvidovre, hvor jeg har mit eget værelse. Det er rigtig trygt, men før det boede jeg på forskellige natherberger og et par nætter i et tomt hus,” siger Therese.


8

TEMA HJEMLØS

Hvad bruger du mest tid på? ”Jeg får mine dage til at gå med at sidde her og ryge cigaretter og tale med de andre, som bor herude. Jeg keder mig, men det er min egen skyld, for jeg foretager mig ikke noget,” forklarer Therese.

Gæld, skizofreni og hash har spændt ben De sidste 20 år har Tess mest tilbragt nætterne på natherberger og på det lukkede afsnit på den psykiatriske afdeling, hvor hun sammenlagt har tilbragt 10 år. Gæld, skizofreni og hash-misbrug har gjort det svært for Tess at finde fodfæste. I dag er gælden afskrevet, skizofrenien bliver holdt nede med medicin, og hashen er lagt på hylden. ”Jeg ved godt, jeg er psykisk sårbar, men jeg drømmer alligevel om at få en lejlighed. Jeg vil gerne have en normal hverdag. Jeg vil bare ikke bo på Vesterbro, for så kommer jeg for tæt på mit gamle miljø,” siger Tess, der for nylig er blevet erklæret egnet til at bo i lejlighed og derfor venter på, at kommunen tilbyder hende et sted at bo. Det er på natherberger på Vesterbro, hun har tilbragt de fleste af sine nætter som hjemløs. Miljøet her er hårdt. Der er ikke meget empati, og flere af hendes kvindelige bekendte er blevet overfaldet og voldtaget. Heldigvis har hun ikke selv

oplevet noget, og hun forsøger at passe på sig selv. ”Jeg har aldrig rigtigt turde sove på gaden. Jeg har sovet et par enkelte nætter i et tomt hus på Vesterbro, men jeg syntes, jeg så en farlig mand. Jeg var bange for, han ville overfalde mig,” siger Tess.

Vesterbro er ødelæggende for Tess Det hårde miljø på Vesterbro har været ødelæggende for Tess. Hun er blevet mere psykotisk af det. Selvom hun har kunnet søge ly for natten, har hun stadig forsøgt at få en dagligdag til at fungere, og det har hun ikke kunnet. Det er først, efter hun er kommet til Røde Kors Herberg for Kvinder i Hvidovre, hun er begyndt at føle sig tryg. Hun er stoppet med at ryge hash, og hun har afbrudt kontakten til de bekendte, hun mener, har været dårlige for hende, fra Vesterbro. Hun vil også stoppe med at ryge. Det har hun aftalt med en af de andre beboere på herberget. ”Det her er min comfortzone. Jeg er så

taknemmelig for, at jeg kan bo her, for her er der ikke nogen grimme mennesker, der kan komme,” fastslår Tess. Therese Nordam skodder sin cigaret i askebægeret, der står på bordet foran hende. Hun sidder i skygge for solen under en pavillon i det yderste hjørne af haven ved Røde Kors Herberg for Kvinder i Hvidovre. Fra stolen betragter hun den grønne plæne og krydderurterne, der vokser i højbedene. Her får hun mange timer til at gå. Det vil hun blive ved med, indtil hun en dag får sin egen lejlighed. Sidste besked fra kommunen er, at hun får en lejlighed til november i år.

Hvad drømmer du om? ”Jeg drømmer om at få min egen bolig, så jeg kan få ro på. Jeg drømmer om at blive recovery mentor, som er en psykisk syg, der arbejder med psykisk syge,” siger Therese.


9

Thereses fem vigtigste ting Therese Nordam mistede som 23-årig sin første lejlighed og blev hjemløs. Men hvad har man, når man har mistet alt, og hvilken betydning får de få ting, man ejer?

GÆLDSMAPPE

MOBILTELEFON

BOG ARVET FRA FAR

KALENDER

MALERGREJ

“Jeg har nærmest ingen ting tilbage, efter jeg blev hjemløs. Mine fem vigtigste ting er min blå mappe, mobiltelefon, kalender, malergrej og bøger, jeg har arvet fra min far. Specielt min blå mappe, den har jeg altid med mig, for den er beviset for, at jeg har afskrevet min gæld.” Therese Nordam.


10

Hvordan blev du hjemløs? ”Det regnede voldsomt, og vandstanden steg og steg. Vi skyndte os ud fra huset, som kollapsede lige for øjnene af mig. Vi kunne høre folk skrige og græde omkring os,” fortæller Stelia.

Stelias hus kollapsede for øjnene af hende


11

TEMA HJEMLØS

36-årige Stelia Kapekesa mistede sit hjem og sine ejendele til oversvømmelserne, som ramte Malawi i marts. Hendes største drøm er at få et nyt hus. – Af Kasper Bøgsted Kristensen. Foto Michael Drost-Hansen –

En kvinde står foroverbøjet over sin lille stenovn. Stenovnen er ikke i et køkken, men i det fri foran hendes lille telt af presenninger og tykke grene. Ovnen er oplyst af et orange skær fra bålet nedenunder, der bringer en gryde med bønner i kog. Man kan dufte røgen fra bålet langt væk, selvom der ikke er meget blæst. Bønnerne i gryden skal både række til frokost, aftensmad og frokost igen dagen efter for kvinden, hendes tre døtre og to børnebørn. Kvinden hedder Stelia Kapekesa, og hun mistede alt til oversvømmelserne, som ramte Malawi i marts. Sit hus, sine ejendele og sine afgrøder. ”Mit hus kollapsede for øjnene af mig. Vi kunne ikke redde noget derfra. Vi nåede kun lige akkurat at redde os selv. Alle vores

ting blev ødelagt af oversvømmelserne, og det eneste, jeg har nu, er ting, jeg har fået i nødhjælp,” fortæller Stelia. Stelia Kapekesa er 36 år, og blev efterladt hjemløs den 8. marts i år. Hendes hus kollapsede under oversvømmelserne, som ramte store dele af Malawi. De ødelagde også hendes afgrøder, og derfor er hun nu afhængig af nødhjælp. Men selvom det er en svær tid, forsøger Stelia at holde humøret oppe. Fanget i en ond drøm Stelia bor i Kasisi, som er en lille by i den sydlige del af Malawi. Byen ligger tæt på floden Shire, som løber fra Lake Malawi. Landsbyen er vant til små oversvømmelser, men normalt trækker vandet sig hurtigt

Stelia Kapekesa bor under en presenning. Hun overlever på nødhjælp fra Røde Kors. Sådan har hun levet siden marts i år.

tilbage. Det skete ikke i år, og derfor forlod Stelia sit hus sammen med sin familie. Straks efter hun forlod huset, faldt det sammen. Hun søgte mod en høj bygning sammen med resten af landsbyen, hvor de ventede, indtil Røde Kors kom sejlende for at evakuere dem. Først de ældre, så små børn og kvinder og til sidst mændene. Det var et kaos, og overalt var der skrig og gråd. ”Den første nat i evakueringslejren var et mareridt. Jeg troede, det var en ond drøm, men det var virkelighed. Jeg kunne ikke

Hvad bruger du mest tid på? ”Før oversvømmelserne var jeg altid i min mark, men den er ødelagt. Nu forsøger jeg at finde arbejde, så jeg kan forsørge min familie, men ellers bruger jeg dagene på at lave mad og vaske tøj,” siger Stelia.


12

Stelias fem vigtigste ting Stelia Kapekesa mistede sit hus til oversvømmelserne i Malawi i marts. Men hvad har man, når man har mistet alt, og hvilken betydning får de få ting, man ejer?

GRYDE

VANDBEHOLDER

“Oversvømmelserne tog alt, hvad jeg ejer. Det eneste, jeg har nu, er ting, jeg har fået i nødhjælp. De fem vigtigste ting er min gryde, tallerkner, balje til vasketøj, stenovn og beholdere til vand. Jeg bruger dem hver dag, de er meget vigtige for mig”

STENOVN

Stelia Kapekesa.

BALJE TALLERKEN


13

TEMA HJEMLØS

sove, jeg var så bange. Jeg takkede bare Gud for at være i live,” siger Stelia. Landsbyen ligger i ruiner Stelia og resten af byen boede i evakueringslejren i to måneder, indtil de igen kunne vende hjem. Men synet var ikke kønt, for hele landsbyen lå i ruiner. Derfor besluttede de sig for, at de skulle genopbygge deres by længere væk fra vandet. Hvor der før var marker, er små huse i mursten nu ved at skyde op. Men Stelia kan ikke bygge et nyt hus. Hun er alene med sine tre døtre og to børnebørn. De har ikke penge og kræfter til at flytte murstenene fra deres gamle hus, og selv hvis de fik flyttet murstenene, kan Stelia ikke mure huset. Derfor bor de nu i et telt, der hverken beskytter mod kulde eller regn. ”Min største bekymring er, hvordan vi skal bo. Her er meget koldt. Jeg føler mig hjemløs, for du kan ikke kalde det, jeg bor i, et hus,” fastslår Stelia. Inde i hendes telt er der et par poser

med bønner og majsmel, en lille bunke med tøj og en måtte, som ligger på den bare jord. Der er ikke noget tæppe, ikke noget myggenet og ingen madras, men det er her Stelia sover om natten. Før oversvømmelserne havde hun et godt hus og masser af varme tæpper. Stelia havde et godt liv uden de store bekymringer i sin gamle landsby. Hver morgen tog hun i sin mark, hvor hun dyrkede majs, bønner og andre grøntsager. Efter at have høstet, ville der være mad nok til, at hun kunne sælge af det. Men nu er afgrøderne ødelagte. ”Vi mangler mad. Høsten slog fejl på grund af oversvømmelserne. Jeg mistede mine geder, og jeg har kun en enkelt gris tilbage. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op,” siger Stelia. Griner for at glemme Nu bruger hun dagene på at finde arbejde, så hun kan købe lidt majsmel og bønner. Det er ikke altid det lykkes, og derfor bliver

de nødt til at spare på maden. Men selvom det er en svær tid for Stelia, forsøger hun at smile, grine og være glad. ”Jeg joker altid med de andre kvinder. Jeg griner for at glemme alle mine problemer,” siger Stelia. Stelia tager gryden af ovnen. Den er varm, men hun har hård hud på hænderne. Mens gryden køler af, går hun hen til sine vaskebalje. Hun tager en kjole i gule, orange og blå farver op, dypper den i baljen med sæbevand og gnider den mod en træstub, hun bruger som vaskebræt. Hun skyller kjolen i det rene vand og hænger den til tørre i buskadset. Selvom tørresnoren er væk, skal tøjet stadig vaskes. Livet går jo videre. Hvad drømmer du om? ”Min største drøm er at få et hus. Jeg leder efter en mand at gifte mig med, som kan hjælpe mig med at bygge det,” griner Stelia.

Hvor sover du om natten? ”Det er meget koldt om natten. Jeg sover på en måtte på gulvet,” siger Stelia.


14

KURSER/ÅRSMØDE/TEMADAG

Det er nemt at tilmelde sig kurser via mitrødekors.dk Du kan i ro og mag sidde og få et overblik over udbuddet af kurser, læse om indholdet og tilmelde dig. Det kræver blot, at du har et login til mitrødekors.dk. Hvis du ikke har et login, eller ikke kan huske det, du havde, kan du nemt få et nyt ved at skrive en mail til frivillighotline@rodekors.dk. De vil hurtigst muligt sende dig et nyt login, så du kan komme i gang. Vi har lavet en vejledning til, hvordan du tilmelder dig, som du kan se herunder, men du er også altid velkommen til at kontakte kursusafdelingen, som kan hjælpe dig igennem de første gange. Du kan ringe til kursuskoordinator Marianne van Hauen på 3525 9323 eller 2136 1968. Sådan tilmelder du dig kurser via mitrødekors.dk:

TRIN 1

TRIN 2

TRIN 3

Åbn en internet-browser på din computer.

Klik på ’Kurser’ på den lyserøde bjælke i toppen af billedet.

Åbn siden mitrødekors.dk

Nu kan du se en oversigt over alle de kurser, som Røde Kors udbyder. Du skifter side nederst på billedet.

Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset, trykker du på ’Tilmeld’ og udfylder dine kontaktoplysninger.

Tryk på login og skriv din e-mail og din adgangskode.

Kurserne er listet op i datoorden, men du kan også sortere i dem ved at vælge type eller region. Hvis du vil vide mere om kurset, klikker du på ’Læs mere’. Hvis du gerne vil tilmelde dig, klikker du på ’Tilmeld’.

Herefter trykker du på ’Tilmeld kursus nu’. Du vil modtage en mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Ca. 14 dage før kursusstart vil du modtage en endelig bekræftelse med program mm. for dagen. Hvis kurset aflyses, vil du også modtage en mail ca. 14. dage før kursusstart.

NB! Hvis du senere ønsker at afmelde kurset, klikker du på ’Min side’ og derefter ’Min kalender’ og kan her afmelde dig.


15

Anders: Børnene i Al-Hol fortjener et hjem Mine tre børn har altid haft et hjem, hvor

FÅ MITRØDEKORS.DK PÅ MOBILEN Vidste du, at du kan tage mitrødekors.dk med på din mobil? Du skal bare åbne siden og gemme den på din hjemmeskærm. Se hvordan på mitrødekors.dk/nyheder/mobil

de levede og gik skole. Jeg har lige besøgt Al-Hol lejren i Syrien. Børnenes såkaldte hjem er et telt i en ørken i 50 graders varme. Og udsigten til, hvad jeg definerer som hjem, er ikkeeksisterende. For ingen lande vil modtage dem. Ingen vil have dem hjem. Al-Hol lejren i Syrien er i mine øjne verdens værste flygtningelejr. Her sidder 70.000 flygtninge fra tidligere ISIS kontrollerede områder. De fleste er børn. De kommer fra 70 forskellige lande. Børnene løber rundt i det brændende sand uden andet at foretage sig end at sætte plastikdrager op og vente i kø for at få mad. Ingen skole, ingen organiserede aktiviteter og ingen fremtidsdrømme. Vi presser på for, at børnene kan komme hjem. Indtil det sker, har vi sat aktiviteter i gang for børnene: legegrupper, filmforevisninger og boldspil. Sjældent har jeg været så glad for mine fire vægge, som da jeg kom hjem. Den 6. oktober samler vi ind til mennesker, der har mistet deres hjem. Vi kan sammen hjælpe – både med nye hjem og med et mere tåleligt liv for mennesker uden hjem.

Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors


16

INTERNATIONALT FOKUS

NÅR MENNESKER ER

PÅ FLUGT 95 millioner mennesker er på flugt fra alt fra klimakatastrofer til personlig forfølgelse. Nogen er hjemmefra i kort tid. Nogen er uden hjem i årevis. Og nogen finder aldrig et nyt hjem. Røde Kors hjælper alle. – Af Kasper Bøgsted Kristensen. Foto: IFRC –

Vidste du at ... • Når man flygter, og måske ansøger om asyl, er man migrant. • En migrant er en person, der forlader sit eget land for at bosætte sig i et nyt. • Alle, der er udvandret fra deres oprindelsesland, er derfor migranter. • En flygtning er derfor også en migrant. • For at blive anerkendt som flygtning, kræver det, at man nærer en velbegrundet frygt for at blive udsat for forfølgelse eller mishandling, hvis man vender hjem. • FNs Flygtningekonvention fra 1951 definerer, hvad en flygtning er.


17

Internt fordrevet i eget land Røde Kors arbejder for at sikre basale behov og levevilkår med nødhjælp, lægehjælp og psykosocial støtte.

Afvist asylansøger

Flygtet til et naboland

Røde Kors er på udrejse- og hjemrejsecentre med social- og sundhedstilbud. Vi hjælper med at fastholde kompetencer. I nogle lande hjælper vi med reintegration i hjem­ landet.

Røde Kors arbejder for at sikre basale behov og levevilkår med nødhjælp, lægehjælp og psykosocial støtte. Vi hjælper også med at styrke deres kompetencer.

Anerkendt flygtning

Ligegyldigt, hvor man er på sin rejse, så er Røde Kors til stede.

Røde Kors arbejder for at integrere flygtninge, der har fået asyl i Danmark. Det sker gennem sociale aktiviteter og en omfattende frivillig indsats.

Asylansøger

På flugt gennem et andet land Røde Kors yder basal støtte som adgang til en telefon, nødhjælp og psykosociale støtte til ikkeregistrerede migranter i transit mod et andet land.

Røde Kors driver asyl­ centre i Danmark. Vi yder psykosocial støtte og skaber tryghed. Vi styrker deres kompetencer, så de kan tage et arbejde i hjemlandet eller Danmark.

95 mio. mennesker er på flugt

24 mio.

er på flugt fra naturkatastrofer

71 mio.

mennesker er på flugt fra krig og konflikt


18

Birte og Anne-Lise vil være noget for andre Birte Møller og Anne-Lise Elsborg har været vågekoner i syv år. De fortsætter, selvom de fylder 90. Det giver dem en indre glæde at være noget for andre. – Af Kasper Bøgsted Kristensen. Foto: Thomas Wass Evaldsen –

Fødselsdagsflag pynter Røde Kors-møbelbutikken i Nakskov. Der er fuldt hus. Røde Kors-frivillige, borgmesteren og lokalpressen er mødt op for at hylde de to damer, der sidder til højbords og skåler i kirsebærvin. Vågekonerne Birte Møller og Anne-Lise Elsborg fylder 90 år, og det skal fejres. De bliver fejret for deres runde fødselsdag og for deres store engagement i Røde Kors. De to tidligere sygeplejere har gennem de sidste syv år våget over døende mennesker på Lolland. Det vil de blive ved med til den dag de selv skal herfra, for på den måde hjælper de både andre og sig selv. ”Efter jeg blev 70, sagde jeg til mig selv, at nu måtte jeg hellere holde op med at arbejde. De skulle ikke komme og sige til mig; så Elsborg, nu kan du ikke mere. Det var så forfærdeligt, det første halve år følte jeg mig helt syg. Det giver en indvendig glæde at være noget for andre,” siger Anne-Lise.

Anne-Lise og Birte deler et omsorgsgen Anne-Lise og Birte blev begge uddannet som sygeplejerske tilbage i 1950’erne, men deres arbejdsliv har set meget forskelligt ud. Birte har gennem 23,5 år trøstet tusinder af skolebørn som skolesygeplejerske, mens Anne-Lise de sidste mange år af sit arbejdsliv var i hjemmeplejen. Men drivkræften er den samme. ”Patientkontakten. Det at kunne hjælpe, lindre og trøste. Det er det væsentlige,” siger Birte, og Anne-Lise nikker bekræftende. Det var også patientkontakten, de begge manglede, efter de valgte at trække sig fra arbejdsmarkedet. Derfor meldte de sig hurtigt som frivillige vågere, efter de hørte om vågetjenesten for syv år siden.

”Det er iboende i os, vi kan bare ikke lade være. Vi har et omsorgsgen. Vi har selvfølgelig familien, men de er sunde og raske og kan passe sig selv,” griner Birte.

Sjælen flyver ud ad det åbne vindue Siden har de våget over mange døende. De er overbevist om, at der er et åndeligt efterliv, og derfor frygter de ikke døden. Hver gang de oplever et dødsfald, åbner de vinduet, så sjælen kan flyve ud. ”En mand, jeg vågede over for tre år siden, fortalte mig om en drøm, han havde haft. Han havde set sin mormor række ud efter ham. Jeg fortalte ham, at det betød, hun var klar til at tage imod ham. Han var først bange, men det fik ham til at slappe af,” siger Birte. I møbelbutikken i Nakskov sætter Anne-Lise kirsebærvinen fra sig. Hun fisker i lommen og finder et avisudklip frem. Det er en tak fra nogle pårørende til en døende, hun og Birte vågede over. ”Ingen skal dø alene. Vi føler faktisk, vi kan være noget for de døende. De kan mærke, at der er nogen, når vi holder dem i hånden, selvom de er langt væk,” siger Anne-Lise.


19

PORTRÆT BIRTHE OG ANNE-LISE

Se flere billeder fra fødselsdagen: mitrodekors.dk/nyheder/billedserie-nakskov


20

AKTIVITETER

FOTO: TOMORROW MANAGEMENT

Et af billederne fra Studiestart-kampagnen.

GENBRUG Hjælp til sociale medier En række butikker er I fuld gang med at prøve et nyt tiltag af på de sociale medier. Programmet hedder Post Office, og det giver os mulighed for at lave Facebookopslag centralt, som kan benyttes lokalt på butikkernes egne Facebook-sider. Læs mere her: mitrødekors.dk/nyheder/hjaelptil-sociale-medier

Debat om plastposer Vi bruger Røde Kors-poser i butikkerne, fordi det er god reklame og en kvalitetsindikator for kunderne. Men det stigende fokus på plastforurening giver anledning til debat. Undersøgelser viser, at plastposer er mere forsvarlige end både papir- og stofposer, som begge forurener mere i produktionen. Vores plastposer er desuden af den mest miljøvenlige type plast.

Fakta fra butiksregnskaberne 2018 45 % af butikkerne med mindst tre år i drift havde vækst i omsætningen i 2018. 53 butikker omsatte for over 1 mio. kr. – det er fem flere end tidligere. Ni butikker havde en fortjeneste på over 1 mio. kr. 70 % af butikkerne har nu en Facebook-side, og 85 % af butikkerne holder lørdagsåbent. Det gennemsnitlige antal frivillige i vores butikker er 37.

Studiestart Endnu engang har vi oplevet interesse fra de unge, der er ude at handle til deres nye studiebolig. I juli og august lancerede vi en stor digital indsats overfor de unge. De fleste butikker havde også sat materialer op, og i blandt andet Esbjerg og København oplevede de et stort indhug i alt fra håndklæder til køkkenudstyr. Læs mere her: mitrødekors.dk/nyheder/de-ungekoeber-moebler

NØRKLERNE Tøj til hjemløse Trods sommervarmen har der været gang i strikkepindene med varme ting til hjemløse i Danmark. Det har betydet, at vi hen over sommeren har kunnet levere to store transportbure med strik til vores omsorgscentre i København og Århus. De dejlige ting er værdsatte, og vi glæder os over at være på forkant med efterårskulden lige snart.

Orange mærkater Der uddeles orange mærkater på årets temadage, men der er også mulighed for at bestille dem direkte i webshoppen på mitrødekors.dk. De sendes i 20 stk. med eller uden pakkelister. Mærkaterne kan også stadig bestilles på Pakkecentralen og på mail: ekspedition@rodekors.dk eller på telefon 3525 9200 – spørg efter ekspeditionen.


21

AKTIVITETER

Rapport fra Hviderusland Vores helt store aftager, Hviderusland, har endnu en gang lavet en udførlig rapport over, hvordan nørkletøjet hjælper lokalt. Tøjet deles ud til mange forskellige mennesker med forskelligt behov – alt sammen organiseret af lokale frivillige fra landets Røde Kors. Rapporten oversættes, redigeres og udkommer derefter på mitrødekors.dk.

Nørklere på hjemmesiden På Røde Kors’ hjemmeside finder du nørkleaktiviteten under: www.rodekors.dk/ bliv-frivillig. Her kan alle læse om aktiviteten og finde en kontaktperson, hvis de ønsker at blive frivillige eller donere fx garn og stof. Der er et kort med alle nørklelederes kontaktoplysninger, så befolkningen kan henvende sig direkte. Tag vel imod.

mange penge som muligt ind det næste år. Læs mere om Klub 10 på rødekors.dk/ om-os/klub-10/klub-100

Godt samarbejde med DFDS DFDS og Røde Kors er endnu en gang gået sammen om en kampagne i forbindelse med Røde Kors-indsamlingen, hvor man kan donere 100 kr. til Røde Kors gennem DFDS’ hjemmeside. Som tak modtager man efterfølgende et gavekort til en tur med Oslo færgen. Det er fjerde gang, vi har denne type samarbejde med DFDS. I løbet af årene har mere end 10.000 mennesker fået to overnatninger på Oslo færgen og nogle gode timer i Oslo, samtidig med at de har støttet vores hjælpearbejde. Læs mere om samarbejdet med DFDS på mitrødekors.dk/DFDS

mitrødekors.dk Vores digitale fællesskab www.mitrødekors.dk er altid åbent og fyldt med nyheder fra alle aktiviteter i Røde Kors. Her kan du følge med og få sidste nyt fra egen aktivitet, hente blanketter og opskrifter, læse om andre aktiviteter eller Røde Kors’ arbejde i verden – og i det hele taget være vel informeret. Det kræver kun en mailadresse at blive tilmeldt.

AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE Studierejsen går til Etiopien

Kors’ nationale arbejde. På turen vil de frivillige opleve vores arbejde i Etiopien, og hvordan vi samarbejder med det nationale Røde Kors-selskab, møde de lokale frivillige samt se, hvordan venskabsmidlerne støtter. Venskabsmidlerne hjælper familier i det nordlige Etiopien, der lever med konsekvenserne af den langvarige konflikt med nabolandet Eritrea. Vi hjælper dem blandt andet med at starte egne virksomheder, så de kan forsørge sig selv ved for eksempel at have et lille opdræt af dyr eller have en lille transportvirksomhed. Bliv klogere på det internationale arbejde Når de frivillige er vendt hjem igen, har jeres afdeling mulighed for at booke en af deltagerne til et foredrag om Røde Kors’ arbejde i Etiopien. Men allerede nu kan I booke en gratis foredragsholder, der kan fortælle om vores arbejde i for eksempel Malawi, Hviderusland, Georgien, Madagaskar og mange flere steder inde på rødekors.dk/ foredragsholder.

Efterårets studierejse besøger afdelingernes venskabsprojekt i Etiopien. I alt deltager 10 frivillige, der repræsenterer forskellige afdelinger og aktiviteter i Røde

INDSAMLING Klub 10 har skaffet 2,5 mio. kr. til Røde Kors

FOTO:EMIL KILDEBY NIELSEN

Klub 10 er en lille kreds af personer fra kultur- og erhvervslivet – idérige folk med hjertet på rette sted – som hjælper med at skaffe penge til Røde Kors i kraft af deres særlige ekspertise. I 2018 og 2019 er det blandt andet sket via forestillinger, salg af produkter, indsamlingsmiddage, foredrag og lagersalg. Og i alt har de skaffet hele 2,5 mio. kr. til vores hjælpearbejde. En ny Klub 10 er samlet, og de skal nu i gang med at finde måder at samle så


22

AKTIVITETER

QNET

FOTO: POUL HENNING NIELSEN

Qnets indsats evalueres for første gang

Næsten 4.500 har fået besøg fra en besøgsven i 2018. Det skaber glæde landet over

INTEGRATION Fælles ferielejr med flygtningehjælpen Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp i Middelfart afholdt i uge 28 en fælles ferielejr for flygtningefamilier. Det var anden gang, at de to frivilliggrupper slog sig sammen om at lave en ferielejr, og på årets lejr deltog ti flygtningefamilier og omtrent 25 frivillige. Lejren havde til huse på Vejlby Fed i Middelfart, og da stranden kun var et stenkast fra lejren, boltrede børnene sig i timevis i vandkanten med at bade, ro i kano og fange rejer og krabber. Der blev dog også tid til at spille rundbold, tegne og gå på stylter. Læs mere om lejren i Middelfart her: mitrødekors.dk/ nyheder/middelfart I alt har Røde Kors afholdt 15 ferielejre i løbet af sommerferien.

ASYL Nye kurser for alle, der arbejder med uledsagede børn og unge Røde Kors har udgivet to sæt e-læringskurser til alle omsorgspersoner og fagmedarbejdere, der arbejder med uledsagede børn og unge. Kurserne er en del af det

EU-finansierede projekt, SAFE. De er blevet til i et samarbejde mellem Røde Kors' asylafdeling i Danmark, Britisk Røde Kors og to organisationer i Grækenland og Cypern, der også arbejder med uledsagede. Formålet med projektet er at forbedre indsatsen og støtten til uledsagede børn og unge, hvad enten de er i ledsagerrelationer, i netværks- eller plejefamilier eller opholder sig på bosteder. Projektet er med til at skabe opmærksomhed om disse unge og at sikre trivsel og beskyttelse af dem i hele Europa. Læs mere om SAFE her safeproject.eu/

BESØGSTJENESTE Mere end 4.000 fik besøg af en besøgsven i 2018 Besøgstjenesten har gjort status over 2018. Tallene viser, at 4.449 fik besøg fra en besøgsven i løbet af 2018. Og besøgene er godt fordelt over hele landet. 171 af de lokale Røde Kors afdelinger har en besøgstjeneste. Og tilsammen er der i Besøgstjenesten hele 4.666 frivillige tilknyttet. Du kan læse mere om besøgstjenestens status på Mit Røde Kors: mitrødekors.dk/ nyheder/4449

Røde Kors har de sidste 17 år haft Qnet, der støtter kvinder og børn, som har været udsat for vold i familien. Takket være en større bevilling fra Østifterne har vi nu for første gang mulighed for at gennemføre en større ekstern evaluering af vores Qnet, ligesom vi også har fået mulighed for at udvide indsatsen. Det har været et stort ønske i mange år at kunne synliggøre og dokumentere den indsats frivillige yder i Qnet og skabe viden om, hvordan vi (og andre) bedst hjælper voldsudsatte kvinder og børn. En viden vi kan bruge til at udvikle og kvalitetssikre vores indsatser, så vi er sikre på at hjælpe udsatte bedst muligt. På sigt vil evalueringen bidrage til, at endnu flere får kendskab til og hjælp fra Qnet. Evalueringen løber over de næste 3½ år og foretages af Social Respons, der har stor erfaring med evaluering af sociale indsatser. Vi er i øjeblikket ved at indsamle samtykkeerklæringer, så både frivillige og deltagere i Qnet kan bidrage med erfaringer og viden. Med evalueringen kan vi både vise den store indsats og forskel som frivillige gør I Qnet, og give en vigtig stemme til både voldsramte kvinder og de frivillige. Vi håber derfor, at alle bestyrelser og aktivitetsledere bakker op om evalueringen og motiverer alle til at deltage. Alle besvarelser er selvfølgelig anonymiserede i rapporten og behandles fortroligt og sikkert.

FØRSTEHJÆLP Sommerindsats – fokus på kurser med ansvar for børn Selvom kalenderen har sagt sommer og ferietid, var der som altid gang i afholdelse af førstehjælpskurser landet over. Samtidig har landskontoret igen i år kørt en særlig sommerindsats på vores kurser med ansvar for børn. Det er blevet til en række opslag på Røde Kors’ centrale


23

TILMELD DIG KURSER PÅ MITRØDEKORS.DK/KURSER DET ER NEMT, HURTIGT OG SIKKERT

Facebook- og Instagram side, der blandt andet omhandler førstehjælp til spædbørn, sikkerhed i køkkenet, når man laver mad med børn og gode råd til førstehjælpsudstyr til bilferien. Indsatsen kørte i uge 26 og 27. Med indsatsen er det vores ønske at udbrede kendskabet blandt danskerne til, at Røde Kors er udbyder af førstehjælpskurser til voksne med ansvar for børn, så voksne med ansvar for børn køber kurset hos Røde Kors: mitrødekors.dk/nyheder/nyt-kursus-tilboern

SAMARITTER Samaritters højsæson veloverstået Samaritterne har igen i år lagt tusindvis af frivilligtimer denne sommer ude på de mange vagter i hele landet. Roskilde Festival, Northside og Tinderbox er bare nogle af de større højdepunkter i samaritternes travle sommerkalender. Også Dyrehavsbakken, K.B. Hallen og en masse koncerter og sportsarrangementer har i år nydt godt af samaritternes store indsats med at skabe tryghed i sommerlandet.

BEREDSKAB Frivillige til Finland I august sendte Røde Kors’ Nationale beredskab en lille gruppe frivillige til Finland i forbindelse med EU-projektet BALTPREP. Projektet har til formål at forbedre og optimere Røde Kors’ beredskab overfor større ulykker og katastrofer i Østersøregionen og styrke samarbejdet med beredskabsmyndighederne i regionen. Træningen af de frivillige foregik sammen med andre Røde Kors-frivillige fra de baltiske lande, Tyskland, Sverige og Finland.


Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

225 kr. kan sikre akut lægehjælp til 1 person 430 kr. kan sikre husly til 1 katastroferamt familie 1.300 kr. kan sikre traumekit til behandling af 25 sårede patienter Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 08-19 – PNS 485-28994

.

.

Øre

,

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, betal til MobilePay nr. 59 20 10, eller sms MRK til 1290 (250 kr.) xxxxx

Vil du hjælpe børn i verdens grusomme konflikter?

FOTO: XXXXXXXXX

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152

Profile for Røde Kors

Røde kors bladet 3 2019  

Mød de hjemløse Vi samler i år ind til mennesker uden hjem

Røde kors bladet 3 2019  

Mød de hjemløse Vi samler i år ind til mennesker uden hjem

Advertisement