__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

MIT RØDE KORS

NUMMER 1/2021

Alle har brug for mental sundhed – også delegater


2

Mental trivsel er kernen i vores med­ menneskelighed

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rødekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Kasper Bøgsted Kristensen Anne Skovgaard Christina Nissen Julie Lorenzen Ib Lundby Helle Bjerre Østergaard (Design og layout) Forsidefoto: Tom Nicholson Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag: 30.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen­faldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 5. februar 2021. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk

I december 2016 stod jeg i et lille propfyldt mødelokale oppe under taget i et stort konferencecenter i Geneve i Schweiz. Menneskene i rummet var ledere fra verdens Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber, der var samlet til en international konference. Der var mennesker fra væg til væg. I rummet var en seance om et emne lidt på kanten af konferencens tema. Ingen havde forudset, hvor mange mennesker, der dukkede op. Emnet var PSS – psykosocial støtte til mennesker ramt af kriser eller på anden måde udsatte. Ordstyrer var Hanna Line Jakobsen; dengang præsident for Røde Kors i Danmark. Efter mødet udtalte generalsekretæren for Røde Kors’ Internationale Forbund, at vigtigheden af og den overvældende interesse for PSS skulle lede til, at det blev et hovedtema på den følgende konference i 2020. Og det blev det. Verdens Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber vedtog i december 2020 en fælles politik om øget indsats for mental sundhed og psykosociale behov over hele verden. Røde Kors i Danmark har en central rolle og bidrager blandt andet ved at huse Røde Kors/Røde Halvmånebevægelsens internationale PSS referencecenter på Røde Kors’ landskontoret i København. Det er stort. Vender vi blikket til vores dagligdag, har corona-krisen gjort os alle opmærksomme på, hvor hårdt en krise kan ramme mennesker psykisk. Ældre på plejehjem lider under ensomheden, børn og unge trives dårligt uden samvær med jævnaldrende, små erhvervsdrivende frygter at miste deres levebrød og livsværk. Listen er lang og bliver kun længere, hver dag krisen varer. Alle disse historier handler om mennesker, der bliver udsat for stærke psykiske påvirkninger, der indvirker negativt på deres trivsel og fremtid. I dette blad kan du læse mere om vores indsats med psykosocial hjælp, både herhjemme og i udlandet. Hver gang vi skaber tryghed, håb og mod på fremtiden, har vi hjulpet et menneske et lille stykke på vejen til bedre trivsel og en lysere fremtid. Det er vel det, der er kernen i medmenneskelighed. Det er også den medmenneskelighed og omsorg, I hver dag møder mennesker med. Tak for det.

Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer juni 2021.

Sven Bak-Jensen, præsident


3

6

4 ’Kaldet til slaget’ er en podcast, der fortæller historien om hospitalsskibet Jutlandia

18 ­Portræt Mød Bent Boisen, der på Jutlandia, modtog meldinger fra fronten

6 Tema Når krisen rammer, har vi brug for hinanden

20 Aktiviteter

17 Parat til at hjælpe – netværket er klar 17 Verden i følge Anders Corona kalder på stærke fællesskaber

16

Nørklerne gør Røde Kors-butikkerne grønnere


4

KALDET TIL SLAGET Afsnit 1 Brevene I første afsnit møder vi journalist Axel Boisen, som finder sin onkel Bent Boisens breve fra hans tid på Jutlandia under Korea-krigen.

Afsnit 3 En helt ny verden Afsnit 2 Rejsen til Korea I andet afsnit kommer vi tættere på Bent Boisen, som er kontorist på skibet. Vi hører om hans rejse fra Langelinie I København til Korea.

I tredje afsnit ankommer Bent Boisen til Korea, hvor en helt ny verden møder ham. Her kommer vi helt tæt på krigen og hverdagen om bord på skibet Jutlandia.


5

JUTLANDIA KALDET TIL SLAGET

“Kaldet til Slaget” er en podcast, som markerer 70-året for det danske hospitalsskib Jutlandias første togt til Korea. Podcasten består af seks afsnit. Hør dem her: rødekors.dk/jutlandia – Af Christina Nissen. Collage Helle Bjerre Østergaard –

Afsnit 5 Ung pige om bord I femte afsnit møder vi Else Hammerich, som er datter af kommandør Hammerich. Hun var sammen med sin far med på det tredje togt til Korea, hvor hun bare var 16 år.

Afsnit 6 Hey Ho for Jutlandia I sjette og sidste afsnit zoomer vi ind på Kim Larsens udødelige klassiker ’Jutlandia’, mens Bent Boisen og Jutlandia vender snuden hjemad mod Danmark.

Afsnit 4 Kommandør Kai Hammerich I fjerde afsnit møder vi kommandør Kai Hammerich, som var øverstbefalende om bord på Jutlandia. En mand med temperament, mod og utraditionelle metoder.


6

TEMA Når mennesker er i krise, har de brug for nærværet fra andre mennesker. Det er kernen i vores psykosociale arbejde. Vi tror på, at mennesker bedst hjælpes ved at modtage ro, støtte, tryghed, håb og fællesskab.


7

TEMA MENTAL SUNDHED

Psykosocial støtte hjælper Zara Sejberg arbejder som psykosocial delegat for Røde Kors. Hun har boet i Beirut siden 2014. I Beirut kom mental sundhed i fokus efter en eksplosion, der lagde byen i ruiner. – Af Kasper Bøgsted Kristensen. Foto Tom Nicholson –

Om eftermiddagen den 4. august sidste år blev alle døre og vinduer blæst ind i Zara Sejbergs lejlighed i Beirut, hovedstaden i Libanon. Heldigvis befandt hun sig på kontoret ni kilometer væk. Her blev kun få vinduer smadret af trygbølgerne fra eksplosionen, der lagde store dele af Beirut i ruiner. “Jeg forsøger at ringe til mine kollegaer og venner, men telefonlinjerne er nede, indtil jeg pludseligt får et opkald fra min kollega, som bor over for mig. Hun fortæller, at hun er i live, men vores lejligheder og hele nabolaget er smadret. Det er virkelig noget, der ryster en helt fundamentalt. Tanken om, at jeg kunne have mistet, dem jeg holder af,” siger Zara. Eksplosionen var den kraftigste ikkeatomeksplosion i det 21. århundrede. 2.800 tons ammoniumnitrat, der var oplagret på havnen, sprang i luften. Flere end 200 mennesker døde, 6.000 blev sårede, og op mod 300.000 familier mistede deres hjem. Oplevelsen var voldsom, og for at hjælpe folk bedst muligt videre gik Libanesisk Røde Kors straks i gang med det psykosociale arbejde. “Det, man altid gør umiddelbart efter en kritisk hændelse, er at sørge for psykisk førstehjælp. Man beroliger folk ved at lytte til dem, vise omsorg og støtte, hjælpe med basale akutte behov og give praktisk

information. Det er den grundlæggende psykosociale indsats, som er kritisk for at forebygge langvarige psykiske problemer,” siger Zara. Psykosocial støtte er vigtigt for mennesker, der har gennemlevet en krise. Støtten skal styrke folks mentale sundhed, opbygge deres robusthed og hjælpe til at bearbejde traumatiske oplevelser. Efter eksplosionen i Beirut fik Zara pludseligt den støtte, som hun plejer at give andre. Hun blev evakueret til et hotel uden for Beirut og talte med en af Røde Kors' krisepsykologer.

Med hele verden som arbejdsplads 47-årige Zara har boet i Beirut siden 2014, men hun arbejdet med vores psykosociale indsatser over hele verden. Hun har blandt andet været i Cambodja, Myanmar, Sri Lanka, Afghanistan, Yemen og Syrien på kortere og længere missioner. Det lå i kortene, at hun skulle rundt i verden. Begge hendes forældre arbejdede internationalt, og i Zaras barndom boede familien i Liberia, indtil de flyttede til Danmark. I 2004 tog Zara til Palæstina for at starte sin karriere som psykosocial delegat. I Palæstina arbejdede Zara i den lille landsby Tubas på Vestbredden, hvor Palæstinensisk Røde Halvmåne støttede et psykosocialt skoleprogram for børn i 5. og

“Jeg glemmer aldrig en pige, der skulle kaste en bold til en dreng, der havde mistet sine arme under krigen. Så siger han kækt til hende: ’kan du ikke se, jeg har et hoved? Hvad venter du på?”


8

TEMA MENTAL SUNDHED

6. klasse. Børn, der havde mistet familie og venner og levede under en utryg, voldelig konflikt. Projektet startede med ti skoler, men i løbet af et par år var flere end hundrede skoler på Vestbredden engageret. Palæstinensisk Røde Halvmåne trænede en håndfuld lærere på hver skole i psykosocial støtte og hjalp med at indrette et trygt og rart lokale. Her lavede lærerne ugentligt gruppeaktiviteter med børnene, som skulle hjælpe dem med at håndtere stress, sætte ord på deres følelser og genfinde tillid og tryghed gennem fællesskab og nærvær med deres klassekammerater. Mental sundhed kom på skoleskemaet. “Det smukke ved skoleprogrammet var, at børnene gik hjem og lærte fra sig til deres yngre søskende. De lærte dem afslapnings- og visualiseringsøvelser, som de kunne bruge, når de skulle falde til ro. Og på gaden tog børnene de psykosociale

“Hvis man har sine basale behov dækket, har kontakt til familie og venner og modtager tidlig støtte, vil de fleste mennesker komme sig og begynde at genetablere hverdagen.”

lege videre. Lege med fokus på tillid og samarbejde,” siger Zara. Før programmet havde mange af børnene koncentrationsbesvær og udviste angstpræget eller aggressiv adfærd. Andre isolerede sig fuldkommen. Men efter et par år, blev børnene mere tolerante, tillidsfulde og legelystne. Og børnene klarede sig bedre i skolen. Palæstinensisk Røde Halvmåne inkluderede også forældrene, som fik større forståelse for deres børns adfærd, og lærerne, som fik en mere tillidsfuld relation til børnene. “Det, jeg stadigvæk husker tydeligst, er en ung, kvindelig lærer, som deltog i projektet. Hun var en ret populær lærer, men hun var også streng. Under de psykosociale aktiviteter måtte hun ikke råbe eller være aggressiv. Hun lærte med tiden, at hun også kunne være mere rummelig i klasse­ lokalet,” siger Zara.


9

TEMA MENTAL SUNDHED

Fokus på mental sundhed i Mellemøsten Siden Palæstina har Zara arbejdet med psykosocial støtte og mental sundhed i mange andre lande. Men hun har tilbragt det meste af sit arbejdsliv i Mellemøsten. Fem år efter sin første mission var hun tilbage i Palæstina. Hun var et år i Gaza, hvor krigen i 2009 havde efterladt børnene med ar på både krop og sjæl. “Jeg glemmer aldrig en psykosocial aktivitet, hvor en frivillig kastede en bold rundt mellem børnene, som skulle sig sit navn, når de greb bolden, og kaste den videre. Pludseligt gik hun i stå. Hun skulle til at kaste den til en dreng, der havde mistet sine arme under krigen. Så siger han kækt til hende: ’kan du ikke se, jeg har et hoved? Hvad venter du på?’ Børn og deres måde at håndtere deres situation på har jeg lært meget af,” siger Zara. Zara håber, at mental sundhed og psykosocial støtte bliver prioriteret højere. Både i Danmark, hvor hun drømmer om, at børn lærer at passe på deres mentale sundhed i skolerne, på samme måde som de lærer at passe på deres tænder, og i verdens fattige lande, som ifølge FN bruger 0,5% af det samlede sundhedsbudget på mental sundhed på trods af det store behov. I Libanon har regeringen investeret i psykosocial støtte på grund af flygtningekrisen i landet efter krigen i Syrien. Der bor flere end en million syriske flygtninge i Libanon. Derfor havde regeringen et psykosocialt beredskab, da eksplosionen lagde Beirut i ruiner. Et beredskab, som Libanesisk Røde Kors er en del af. “Det har været en traumatisk oplevelse for mange mennesker. Men hvis man har sine basale behov dækket, har kontakt til familie og venner og modtager tidlig støtte, vil de fleste mennesker komme sig og begynde at genetablere hverdagen. Jeg er også selv tilbage i min lejlighed og på arbejde,” siger Zara.

Mental sundhed på den internationale agenda Røde Kors i Danmark har længe arbejdet for at styrke menneskers mentale sundhed, og Den Internationale Føderation for Røde Kors og Røde Halvmånes center for psykosocial støtte ligger i København. Fremover er det noget, alle Røde Kors og Røde Halvmåne-selskaber over hele verden skal have fokus på. Det er en vigtig milepæl, for i krig og katastrofer fordobles behovet for mental sundhed og psykosociale indsatser. En tidlig indsats er vigtig, for at mennesker kommer hele gennem en krise. Man får ikke kun fysiske skader, når bomberne falder, kuglerne flyver eller husene styrter sammen. På Røde Kors- og Røde Halvmåne-konferencen i 2020 blev 196 stater og 192 Røde Kors og Røde Halvmåne-selskaber enige om at sætte mental sundhed og psykosocial støtte på den internationale agenda og indarbejde det i humanitære indsatser. Det skal ske ved at sikre adgangen til psykosocial støtte, forøge lokalt forankrede indsatser, uddanne flere, tænke psykosocial støtte ind i nødhjælp, arbejde imod diskrimination og stigmatisering og beskytte nødhjælpsarbejdere og frivillige i belastende situationer.


10

TEMA XXXXXXXXX


11

TEMA MENTAL SUNDHED

Maria mærker, at nærvær og tryghed giver ro For Maria har det at få en familieven gjort en kæmpe forskel. Hendes børn er blevet mere udadvendte, og hun selv er blevet gladere. – Tekst: Anne Skovgaard. Foto: Camilla Utke Schiøler –

Vi er på en legeplads i en midtsjællandsk provinsby. Ved et klatretårn tumler en seksårig pige glad rundt sammen med en mand. Et pænt stykke derfra, et andet sted på legepladsen, leger en yngre kvinde med en toårig pige. For de fleste en dagligdags begivenhed, som ikke påkalder sig opmærksomhed på nogen måde. Men for Maria, som kvinden og moderen til pigerne hedder, er situationen på ingen måde dagligdag. Den vinterdag på legepladsen for et par måneder siden bekræftede hende nemlig i, hvor værdifuldt det har været for hende, og ikke mindst hendes børn, at få en familieven. Han hedder Leif, og det var ham, der var med ved klatretårnet. “Normalt vil Clara holde sig lige op ad mig, når vi er på legepladsen. Men her kom de på tomandshånd, og hun turde lege selv. Der stod det SÅ klart for mig, at han havde vundet hendes tillid.”

Maria måtte gøre noget Utrygheden overfor det ukendte, kommer ikke ud af det blå for Clara. Hun har været indlagt en stribe gange for at få udredt problemer med sårbare tarme og blære. “Det har gjort hende utryg overfor alt, hvad der lugter af hospital, læger og mere generelt voksne, som hun ikke kender så godt. At jeg blev skilt og flyttede fra

pigernes far for et års tid siden, gjorde det ikke lettere. Og pigerne spurgte oftere og oftere: “Hvorfor er der ikke nogen, der besøger os?” fortæller 33-årige Maria. Hun fik mere og mere fornemmelsen af, at hun måtte gøre noget for at skabe mere glæde og overskud i sit eget og pigernes liv. Hendes egen energi er nemlig ikke uendelig. Maria kan kigge tilbage på en ubehandlet brækket fod fra teenagealderen, som siden har trukket i alt 15 operationer i begge fødder med sig. Hun skal dagligt

dosere sin energi på grund af kroniske smerter. De mange operationer og andre lidelser har også været med til at bremse for en uddannelse, og for syv år siden fik Maria tilkendt førtidspension. “Jeg har i stigende grad følt et hul og en ensomhed. Jeg havde sådan brug for, at der også var andre, der fortalte pigerne, hvor dejlige de er og at have én, som jeg kunne vende stort og småt med. Og jeg synes jo også, vi har noget at give andre,” siger Maria.


12

TEMA MENTAL SUNDHED

Følelsen af falliterklæring For et års tid siden begyndte hun derfor at google lidt på må og få efter hjælp. “I tankerne var jeg mest på udkig efter en slags bedstemor, der kunne hygge med pigerne. Som årene har udviklet sig, har jeg desværre opgivet at få den støtte og omsorg fra min egen nærmeste familie, som jeg føler, vi har brug for. Og selvom vi har venner, bor flere af dem langt væk, og vi ses ikke så tit.” Helt tilfældigt kom hun forbi en annonce for Røde Kors’ familievenner: “Først tænkte jeg, det er altså en falliterklæring, hvis jeg har brug for den her slags hjælp. Den der fornemmelse af, ’hold da op, jeg kan ikke klare mig selv’. Men der var noget, der trak i mig for at gå videre.”

I eftersommeren blev Maria ringet op af en familievens-konsulent med besked om, at de havde fundet, hvad de mente, kunne være et godt match: “Det var så ikke en bedstemor, men en mand på 48. Det tyggede jeg lidt på. Efter lidt tid mødtes vi på en café, og jeg fortalte, hvad jeg ønskede for os. Så gik vi hver især i tænkeboks, og jeg blev klar på at prøve. Da jeg fik at vide, at han havde sagt ja, begyndte jeg simpelthen at hyle. Jeg var bare så glad.” Claras reaktion var den diametralt modsatte, da hun fik at vide, at hendes mor havde fået en ny kammerat, som ville komme på besøg: “Dagen før det første besøg sagde hun prompte – ’Jeg vil ikke se ham eller tale

“Han indgød bare tryghed med det samme. Han var god til at gå i børnehøjde og havde især en god fornemmelse af, at han ikke skulle puffe for meget på med Clara. Og så pludselig gik der hul på snakken, også med Clara. Jeg tænkte simpelthen: “Hold kæft, jeg har skudt papegøjen.”

med ham. Jeg vil bare sove hele dagen.’ Det forberedte jeg så Leif på.”

Den dag Maria skød papegøjen Mødet kom til at gå helt anderledes. Leif, Maria, Clara og lillesøster Alma blev bænket på de gammelrosa velourstole i stuen. Clara sad og tegnede og skævede lidt til den fremmede mand, husker Maria: “Jeg kan faktisk ikke huske, hvad han sagde, men han indgød bare tryghed med det samme. Han var god til at gå i børnehøjde og havde især en god fornemmelse af, at han ikke skulle puffe for meget på med Clara. Og så pludselig gik der hul på snakken, også med Clara. Jeg tænkte simpelthen: “Hold kæft, jeg har skudt papegøjen.”


13

TEMA MENTAL SUNDHED

Siden er fulgt en stribe komsammener hver anden uge. Her har det store træbord mellem velourstolene været fyldt med blandt andet hjemmelavet julepynt, tegnepapir og malerpensler. Det kreative er nemlig en fællesnævner for familievennen og familien, og de mange projekter har kørt i en munter stemning: “Han er rigtig god til at fjolle, og pigerne elsker det. Det er så tydeligt, at Clara er blevet mere åben, og nu kan hun sagtens sætte sig tæt på ham ved bordet. Og hun er begyndt at spørge,” hvornår kommer Leif igen?”

Gode ting i den mentale rygsæk Maria er selv forbløffet over, at kontakten til Leif kun har stået på i relativt kort tid.

“Det føles som meget længere, for vi har fået så meget på så kort tid. Leif er nærværende og god til at vise, at han gider os. Og han er stabil. Jeg er dybt taknemmelig for, at der, helt frivilligt, er kommet et så givende menneske ind fra højre i vores liv,” siger Maria. Hun tilføjer, at det faktisk kun er hendes egne tanker, der kan bremse den positive udvikling, som den lille familie står midt i: “Nogle gange tænker jeg på, at vores kontakt jo er for en afgrænset periode – og hvad så bagefter? Men samtidig ved jeg godt, at alt det gode, vi får puttet i rygsækken nu, kan vi tage med os videre. Så det handler om at tage en dag ad gangen og nyde, når vi er sammen. For mine børn er det at få en familieven nok den bedste

beslutning, jeg har taget i mit liv.” Det er ikke utænkeligt, at Maria genoptager kontakten til et lokalt plejehjem, som hun ringede til, inden coronaen tog fat. “Jeg ved jo selv, hvordan det er at have brug for andre, og hvilken glæde det giver, at nogle stiller op. Så jeg ville tilbyde mig som besøgsven for de ældre. Nu får vi se, om der bliver mulighed for det, når samfundet lukker mere op igen,” smiler Maria.


14

TEMA MENTAL SUNDHED

Fem principper styrker mental sundhed Den såkaldte psykosociale tilgang er en gensidig dynamik mellem det psykiske og det sociale. Psykosocial støtte styrker menneskers modstandsdygtighed og mental sundhed, forebygger varige mén og hjælper mennesker med at komme sig efter en krise. Tilgangen bygger på fem principper. – Af Kasper Bøgsted Kristensen –

HÅB

TRYGHED

FÆLLESSKAB

HANDLEEVNE

RO


15

TEMA MENTAL SUNDHED

TRYGHED

RO

HANDLEEVNE

Kriser og katastrofer er utrygge, og derfor reagerer kroppen naturligt med et forøget stressniveau. Det er kroppens overlevelsesmekanisme, der sætter i gang. Det er vigtigt at skabe tryghed for den person, der gennemlever en krise, så stressniveauet i kroppen falder igen. Tryghed kan være med til at forebygge træthed, koncentrationsbesvær og humørsvingninger. At skabe tryghed handler både om at sikre trygge rammer og skabe en gensidig, tryg og tillidsfuld relation.

Når mennesker gennemlever en krise, fremkalder det ofte stærke følelser. For nogle kan det føre til panik- og angstanfald, søvnproblemer og andre reaktioner på et ekstremt stressniveau. Det er vigtigt at hjælpe en kriseramt til at forstå, at reaktioner på et højt stressniveau er naturligt for at skabe ro. Derudover kan man hjælpe mennesker med at finde følelsesmæssig ro med blandt andet vejrtrækningsøvelser, fysiske øvelser og problemløsningsøvelser, så følelserne normaliseres.

Under og efter en krise kan man føle sig handlingslammet, og derfor er det vigtigt at støtte op om konstruktive måder at håndtere situationen på, så der skabes en positiv forandring. Det kan man gøre gennem sport og andre fysiske aktiviteter, der styrker menneskers handleevne. Problemløsningsøvelser er særligt effektive, fordi det hjælper til med at overkomme udfordringer. Ved at styrke menneskers handleevne kan man hjælpe til, at de får fornyet energi og selvtillid til at bearbejde en krise.

FÆLLESSKAB

HÅB

Det er ikke unormalt, at mennesker, der gennemlever en krise eller katastrofe, kan have svært ved at have et socialt liv i en periode. Men hele grundstenen i psykosocial støtte er at bygge tillidsfulde relationer. Det er vigtigt at have gode personer omkring sig under og efter en krise, som kan vise omsorg og støtte op. Man kan hjælpe mennesker med at bygge relationer ved at inkludere dem i et fællesskab og invitere til aktiviteter, der har fokus på gruppearbejde.

Når mennesker gennemlever en krise, kan de opleve en følelse af håbløshed. Den psykosociale indsats kulminerer ved at bringe håbet tilbage i menneskers livs og give dem troen på en bedre fremtid. At skabe håb for et medmenneske hviler på en kombination af tryghed, ro, handleevne og et tillidsfuldt fællesskab. Det handler om at hjælpe med at få de positive følelser tilbage i livet i stedet for de negative følelser som depression, stress og angst.

KURSUS MEDMENNESKELIGHED I PRAKSIS Vil du lære mere om psykosocial støtte, og hvordan du kan bruge tilgangen i? Så tilmeld dig kurset Medmenneskelighed i praksis, som klæder dig på til at yde psykosocial støtte: mitrødekors.dk/kursusoversigt


16

SNAPSHOT

Nørklerne gør Røde Kors-butikkerne grønnere De syr bæredygtige indkøbsnet til Røde Kors-butikkerne.

Nørklerne genanvender noget af det tøj og stof, der ikke kan sælges, og syr det om til bæredygtige indkøbsnet, kunderne kan købe med hjem, når de har handlet i butikkerne. På mitrødekors.dk/aktiviteter/noerklere kan du dele billeder af dit net, møde nørklerne bag nettene og finde opskrifter.


17

PARAT TIL AT HJÆLPE – NETVÆRKET ER KLAR! Røde Kors Parat er et netværk af frivillige hjælpere, der træder til, når nogen har brug for akut hjælp. Man kan få hjælp ved at ringe 3529 9660 i hverdage mellem 10-14 eller på rødekors.dk/parat Parathjælperne hjælper også, når Røde Kors-afdelinger har brug for ekstra hænder til tidsbegrænsede opgaver. Skriv til anhoy@rodekors.dk

Anders: Vi skaber mening i galskaben 2020 har været et vildt år. Ingen ved helt, hvad konsekvenserne af coronapandemien bliver på den lange bane. Men vi er parate til at gå i gang med vores nye virkelighed i Røde Kors. Vi er altid til stede, vi holder fast, og vi omstiller os. På kort sigt er der meget, der er anderledes for os alle. Vi står i en virkelighed, hvor antallet af ensomme er steget markant. Tallet var højt nok i forvejen. At føle sig ensom er ikke længere noget, få føler sig, men en følelse alle nok har følt sidste år. Vi har også mistet nogle af vores frivillige. Ikke til corona heldigvis! Men når mennesker ikke kan mødes ansigt til ansigt, så kan følelsen af fællesskab godt blive udfordret. Også selvom der er et hav af digitale muligheder for at holde kontakten. For mig giver det mening at forsøge at få endnu flere med i vores medmenneskelige Røde Kors-fællesskab. Om de så kaldes deltagere, frivillige eller noget tredje er ikke vigtigt. Vi har alle brug for at føle nærværet i et fællesskab. Der er muligvis ikke en mening med corona-galskaben, men der findes mening i fællesskabet. Vi er i Røde Kors parate til at skabe den mening. Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors


18

PORTRÆT BENT BOISEN

Telefonpasseren fra Jutlandia Lysten til at se verden sendte 21-årige Bent Boisen til Korea-krigen med det danske hospitalsskib. Det gav ham venner for livet og en kærlighed til cheeseburgere. – Af Julie Lorenzen. Foto Camilla Stephan –

Grrrrr. Grrrrr. Grrrrr. Fra sækkelærredet på gulvet ringer en gråbrun telefon. Højt og insisterende – som en stor sanktbernhardshund, der knurrer. 21-årig Bent Boisen rækker hånden ned i sækken og tager røret. “Danish Hospital speaking,” siger han. En ophidset stemme i den anden ende råber: “Hvor mange kan I tage?” Vi har to hjernetilfælde, tre lungetilfælde, fire almenkirurgiske patienter og nogle med frakturer på benene.” Det er Bent Boisens ansvar at tage felttelefonen på Jutlandia, når FN-styrkerne ringer for at spørge, om hospitalsskibet kan modtage sårede soldater fra fronten. Året er 1951, og Koreakrigen er i fuld gang. De allierede med amerikanerne i spidsen kæmper på sydkoreanernes side mod det kommunistiske nord – Jutlandia er det danske bidrag til FN-missionen og drives af Dansk Røde Kors. Der er ikke plads til felttelefonen på Bent Boisens mørke træskrivebord – derfor står den på gulvet ved siden af pakket ind i sækkelærred for at beskytte mod eventuelle angreb. Telefonen hedder Galvestone 254 og ringer døgnet rundt. Men den knurrer mest sidst på dagen – da kører togene med de sårede soldater fra fronten ved Seoul sydover til Pusan, hvor Jutlandia og tre amerikanske hospitalsskibe ligger ved kaj. Når der er opkald fra fronten, så skal Bent Boisen melde, hvor mange patienter Jutlandia kan tage og derefter give skibets hospitalspersonale besked om, at en ny ladning sårede er på vej.

Jutlandia var billetten ud I år er det præcis 70 år siden, at Bent Boisen begyndte at tage imod opkald fra fronten. Bent Boisen døde tilbage i 2014, men Røde Kors nåede at snakke med ham om tiden på Jutlandia, hvor især den insisterende ringetone sad fast i erindringen hos ham.

“Du kan anbringe mig i 100 forskellige hotelværelser med 100 forskellige ringetoner, og så kan jeg sige: Det er den. Jeg glemmer aldrig den knurrende brummelyd,” fortalte han tilbage i 2012. Han huskede også tydeligt den dag, han så omtalen i avisen – Røde Kors søgte mandskab til et hospitalsskib, der skulle til Korea. Bent sad sammen med gutterne i vagtlokalet på Kadet- og Løjtnantskolen i Kronborg, hvor han på det tidspunkt var under uddannelse. For den unge mand lød avisomtalen som et eventyr. Han ville med om bord. Med en uddannelse i hospitalsadministration, fem forskellige kørekort og den store samaritter-prøve var Bent klar til at tage af sted – selvom han dengang blot var 20 år… Læs resten af portrættet på mitrødekors.dk/nyheder/telefonpasseren-fra-jutlandia

Podcast om Jutlandia I år er det 70 år siden, at hospitalsskibet Jutlandia stævnede ud fra kajen ved Langelinie i København. Røde Kors fejrer det med podcasten ´Kaldet til Slaget´. Her tager vi på en rejse tilbage i tiden gennem brevene, som Bent Boisen sendte hjem fra Jutlandia. Hør podcasten her: rødekors.dk/jutlandia


19


20

AKTIVITETER

FOTO: JAN AGNOLETTI PEDERSEN

Tinne Kristensen fra Ikast med bamse nr. 100 i selskab med en masse andre skønne bamser.

NØRKLERNE Tinnes skønne bamser Tinne fra Ikast strikker bamser til børn af indsatte. Sønnens rørende beretning om sin mor, der strikker til et godt formål, kom både i avisen, de sociale medier og i TV. Det er altid godt med pressens opmærksomhed, for det fører ofte en masse andet med sig, fx donationer af garn. Læs historien på Mit Røde Kors – søg på “Tinne”.

Julehilsen med info Ved juletid fik alle nørkleledere et julebrev tilsendt med en masse information om året, der gik. Udsendelse af tøj, nye opskrifter, rapport fra Hviderusland samt en masse råd og vejledning. Julebrevet ligger på Mit Røde Kors, og vi håber, at informationen spredes vidt og bredt, når vi stadig ikke kan mødes til foredrag rundt om i landet.

Hold kontakten

Stofmærke til indkøbsnet

Det er snart et år siden, at Danmark lukkede ned. Det har ramt vores aktivitet lige i kernen, da mange er ældre og skal passe ekstra på. I har gjort en kæmpe indsats for at holde kontakt på anden vis, og fortsæt endelig med det. Det er det vigtigste i vores aktivitet, og det er en stor glæde at være en del af fællesskabet – også på afstand.

Overalt i landet fremstilles “BÆRE-dygtige” indkøbsnet til gavn for miljøet, kreativiteten – og ikke mindst genanvendelse af det stof og tøj, der ikke kan sælges i butikkerne. Firmaet A-Tex har sponsoreret en lille stofmærkat, som er øremærket til formålet. Mærkaterne uddeles, så længe lager haves – se hvordan på mitrødekors.dk/aktiviteter/noerklere

Når vi ikke kan mødes

GENBRUG

Hvad gør vi, når vi ikke kan mødes? Snakker i telefon? Mødes i små bitte små grupper? Undlader at mødes? Eller noget helt fjerde? Projekt “Social oprustning” har til formål at sprede de gode idéer, så har I gjort noget andet, end I plejer, så skriv gerne til social.oprustning@rodekors.dk Følg gerne med på Mit Røde Kors, hvor de gode idéer formidles.

Genkendelighed på tværs Mens butikkerne har været lukkede, har mange brugt tiden på at shine butikkerne op med de nye flotte Røde Kors-indretningselementer. Det giver en rigtig god kundeoplevelse, at man kan se genkendelighed, når man besøger forskellige butikker. Se mere her: mitrødekors.dk/nyheder/ mens-vi-venter-paa-aabne-igen


21

AKTIVITETER

Online-salg Lukkede butikker har presset os til at finde på nye alternative måder at sælge på. Mange butikker har haft succes med at sælge via deres lokale Facebook-side, og andre har kastet sig ud i at afprøve salg på DBA. Bliv inspireret her: mitrødekors.dk/ nyheder/hvordan-gaar-det-med-onlinesalget

Ny outlet-butik Vores nye outlet-butik skulle være åbnet i slutningen af januar, men har måtte vente ligesom alle andre. Til gengæld har de fået tid til at gøre butikken topklar, og outletbutikken har også kastet sig ud i salg på nettet. Det bliver spændende at se, hvordan kunderne tager imod den nye butik.

Mitrødekors.dk Under corona-nedlukningen er mitrødekors.dk blevet brugt ekstra flittigt – især af frivillige i genbrug. Der er blevet delt masser af erfaringer på kryds og tværs, og det er tydeligt at se, at I har inspireret hinanden til at prøve nye ting af. Se mere på mitrødekors.dk/genbrug

INDSAMLING

Indsamling på TV2 – Alle vores børn På TV2 har opbakningen til indsamlingen også været ganske overvældende. Der blev indsamlet dobbelt så meget som sidste år, og vi fik igen i år sat et solidt fokus på julehjælpen og vores familierettede aktiviteter. En forudsætning for succesen er, at så mange familier og frivillige stiller op og fortæller deres historie på TV. Så en stor tak skal lyde til alle jer, der har hjulpet med at få det til at lykkes.

ler: mitrødekors.dk/aktiviteter/kommunikation/netvaerk/skoletjenesten.

Farvel og goddag til venskabslande Pakistan og Rwanda er sluttet som venskabslande, og Bangladesh og Nepal er kommet til. Begge lande rammes jævnligt af naturkatastrofer, og både akut og mere langsigtet hjælp er tiltrængt. Find projektbeskrivelser her: mitrødekors.dk/ frivilligshop/venskabsprojekter

KOMMUNIKATION

INTEGRATION

Jutlandia, ensomhed og klimakatastrofer på skoleskemaet

Familier i Hjørring holdt digital banko med tryllekunstner og fællesmiddag

Røde Kors´ Skoletjeneste udkommer i år med flere undervisningsmaterialer, der sætter humanitære udfordringer på skoleskemaet: et spil om ensomhed under corona – i partnerskab med Red Barnet og Børns Vilkår, ’Jagten på vaccinen’ om vacciners betydning i Danmark og ude i verden, et materiale om Jutlandias missioner under Korea-krigen og endelig et undervisningsforløb til gymnasiet i partnerskab med Gyldendal om, hvordan Røde Kors forebygger konsekvenserne af de stadig flere vejrbetingede katastrofer. Se alle materia-

Man skal tænke kreativt for at holde gang i fællesskaberne under corona. Det gjorde de i Hjørring, da de søgte penge via landskontoret fra socialministeriets børnepakke til et arrangement for børn og voksne fra familienetværk og familievenner. De valgte at afholde et digitalt arrangement, så alle kunne være med i god afstand til hinanden. Først hentede hver enkelt af de deltagende familier mad på en restaurant, og så var det ellers hjem foran skærmen, hvor den stod på banko,

Julekampagnen 2020 Anna på ni år er et af de mange børn, der fik glæde af vores julehjælp i december.

FOTO: PRIVAT

I december kunne vi glæde hele 13.300 familier med vores julehjælp. Vi har oplevet rekordstor opbakning til indsamlingen fra både fonde, virksomheder og private bidragydere. Virksomheder har støttet indsamlingen i stor stil – bl.a. Lego, der valgte at donere de penge, der skulle være brugt på at afholde den årlige julefrokost. Coop har igen bakket op om indsamlingen via salg af støttekuponer i deres butikker og via deres digitale kanaler. På de sociale medier har et større hold af influencere bidraget til indsamlingen, og som et helt nyt initiativ har vores gymnasieambassadører på i alt 26 gymnasier samlet ind til julehjælpen.


22

FOTO: RØDE KORS ASYL

AKTIVITETER

To dage om ugen laver græsrodsbevægelsen Girl Power forskellige fysiske aktiviteter for piger og kvinder på Center Sandholm og Center Sjælsmark.

tryllekunstner, hygge og fællesspisning. Alt sammen via skærmen. Og familierne var også glade for arrangementet. En af dem er Maria, som deltog via skærmen med sine tre børn. Hun er til dagligt en del af familienetværket i Hjørring. “Det var et rigtig godt arrangement, selv om det var lidt hårdt for børnene, at de skulle vente, da der var lidt bøvl med teknikken i starten. Men det var rigtig dejligt at kunne sidde der foran skærmen og hygge med pomfritter og spille banko. Og tryllekunstneren var rigtig god til at få alle børnene med,” siger Maria. Mitrødekors.dk/nyheder/familier-ihjoerring-holdt-digital-banko-med-tryllekunstner-og-faellesmiddag

ASYL Girl Power – også på asylcentre Yoga, fitness og fodbold er blevet populære aktiviteter for piger og kvinder på Center Sandholm og Center Sjælsmark. Det er græsrodsbevægelsen Girl Power, der står for de forskellige hold to dage om ugen. Og noget tyder på, at det er populært med fysisk træning i kvinde-regi. Hvor der i begyndelsen kun dukkede et par kvinder op, så kom der i en periode de tilladte 10,

så længe det stadig var muligt. Girl Power blev etableret i Danmark i 2014. Bevægelsens mål er at bruge sport og uddannelse som værktøjer i arbejdet med inklusion, integration og styrkelse af piger og kvinder fra alle kulturelle og sociale baggrunde. De foretagsomme kvinder har også samlet penge ind, så alle kvinder på Center Sjælsmark har fået en julegave i form af et gavekort på 200 kroner til Matas.

God mæglingserfaring fra Center Sjælsmark Kombinationen af samarbejde og involvering har været to rigtig gode redskaber til at løse en langvarig konflikt mellem en gruppe enlige beboere på Center Sjælsmark. En langvarig intern konflikt hos en gruppe kvinder var blevet så omfattende, at den førte til mange indberetninger og involvering af både Kriminalforsorgens og Røde Kors’ personale. Heldigvis nåede Røde Kors’ omsorgsteam frem til en god og gennemtænkt løsning, der ser ud til at fungere. I samarbejde med Kriminalforsorgens personale blev alle involverede indkaldt til mægling. Ikke med henblik på placering af skyld – men med henblik på løsninger og fremtid. På mødet gik man frem efter en nøje

gennemtænkt forløb: Først afklaring af regler for mødet, dernæst konkretisering af problemerne og beboernes egne forslag til løsninger. Til sidst underskrev alle en fælles aftale. I mæglingsforløbet fik kvinderne samtidig redskaber til selv at håndtere og forebygge fremtidige konflikter. Sidste melding fra centeret er, at der er langt færre problemer i bygningen nu, og beboernes synes selv, det går bedre. I den kommende tid følger personalet op med individuelle samtaler, da der på grund af corona ikke er mulighed for fællesmøder.

BESØGSVENNER Brevvenner skaber glæde på plejehjem I aktiviteten Brevvenner samarbejder Røde Kors Hovedstaden med et plejehjem på Nørrebro – håbet er, at vi med tiden kan tilbyde frivillige brevvenner til ensomme beboere på plejehjem i hele København. Frivillige brevskrivere bliver matchet med en beboer på plejehjemmet, som de kommer til at skrive sammen med eller til, hvis borgeren ikke er i stand til selv at skrive breve. Brevvennerne skriver sammen cirka hver tredje uge. “De første breve blev uddelt i forbindelse med julen, og vi har fået at vide, at de skabte stor glæde blandt de ældre. Det kan virke som en relativt lille indsats, men for målgruppen kan bare en lille hilsen være et stort lyspunkt i hverdagen”, fortæller Kathrine Lundorff, som er aktivitetsleder for Brevvenner. Hun fortæller videre: “Det er ikke alle de ældre, der selv kan eller vil skrive breve retur, men derfor kan de stadig have stor glæde af at få et brev eller et kort med en lille hilsen. På den måde kan man som frivillig også selv være med til at definere, hvor meget det kræver at være brevven – selv to linjer og måske et lille stykke chokolade kan gøre en forskel i et andet menneskes liv.” Mitrødekors.dk/nyheder/brevvennerskaber-glaede-paa-plejehjem


23

NYT ONLINE KURSUS TIL NYE FRIVILLIGE! Det hedder ’Intro til Røde Kors’ og findes her: mitrødekors.dk/onlinekurser

BOLIG TIL HJEM

ten til at hjælpe endnu flere kvinder med behov for indretningsstøtte.

Fra Bolig til Hjem evalueret af VIVE I december modtog Røde Kors en midtvejsevaluering foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd af indretningsstøtten til kvinder og børn, der har boet på krisecenter – Fra Bolig Til Hjem. Midtvejsevalueringen viser at, Røde Kors imødekommer et stort behov hos kvinderne og børnene med at skabe et hjem. Derudover er der meget stor tilfredshed med den støtte og hjælp, som kvinder og børn får fra de frivillige arkitekter: “Også det, at man ikke står alene med det, det, synes jeg, er superrart. Fordi som regel, når man kommer fra et krisecenter, så står du bare alene med børn. Og her, der er det ligesom som om, at man kan lægge noget ansvar fra sig, og få hjælp til egentlig at gøre det rart. […] Jeg synes, jeg er heldig, fordi jeg får lov at være med” (citat fra kvinde der har modtaget støtten). Også blandt de frivillige arkitekter er der stor opbakning til og glæde over at deltage i projektet, og alle de frivillige, som VIVE har interviewet til evalueringen fortæller, at de fortsat ønsker at være frivillige i indsatsen. Pilotprojektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond frem til 2022, men har desuden opnået yderligere støtte fra IKEA, hvilket betyder, at vi kan udbrede støt-

OMSORGSCENTRE Når 14 dage gør en forskel

Når hjemløse bliver udskrevet fra hospitalet efter akut sygdom, står de i en meget udsat position. Røde Kors har derfor sammen Omsætning i corona-år på niveau med Region Hovedstaden i seks år drevet med 2019 et omsorgscenter for hjemløse, hvor de kan Sikke et 2020 vi har haft! Især når man restituere i op til to uger efter en hospitalstænker på, at der nærmest har været lukket indlæggelse. for kursusafholdelse i to måneder samt en En af dem, der har været på et ophold længere periode, hvor vi kun kunne have ni på omsorgscentret, er Karsten Toft på 39 kursister på holdene. Der har været ekstra år. I forbindelse med en indlæggelse i 2015 meget kursusadministration i forhold til at fortalte en socialsygeplejerske om Røde være fleksible overfor nye retningslinjer, Kors’ omsorgscenter. aflysninger, tilbagebetalinger, ombookinger “Jeg havde ikke et godt liv før – alt for og bekymrede kursister (forældre). meget rod, for mange stoffer og for mange Der har været ekstra rengøring og indkøb dårlige mennesker omkring mig. Jeg passer af værnemidler, der er blevet sprittet af, vapå mig selv nu, og jeg føler, jeg har noget sket hænder og holdt afstand. Nogle steder at stå op for om morgenen,” fortæller han. rundt i landet var det svært at få tilgang I dag har Karsten fået sin egen lejlighed til de kommunale lokaler, og der har været og er selv frivillig på centeret. instruktører, som selv er i risikogruppe, eller Den nye undersøgelse viser, at samsom har nære, der er det. fundsomkostningerne efter 12 måneder i På trods af alt det er vi i 2020 næsten på gennemsnit er 80.000 kroner. mindre for højde med omsætningen for 2019. Vi har de hjemløse, der har været på et ophold haft 16.402 kursister og en omsætning på end for dem, der ikke har. 9.131.760 kroner via Docas, og det er blot 3% Mitrødekors.dk/nyheder/roede-korslavere end omsætningen i 2019. Det er impo- omsorgscenter-hjaelper-hjemloese-efternerende. Tak for jeres indsats og fleksibilitet: hospitalsophold-med-stor-effekt Mitrødekors.dk/nyheder/imponerenderesultat-afdelingernes-salg-af-foerste­ hjaelpskurser

FØRSTEHJÆLP


Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tusind tak!

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

250 kr. Behandling til fem underernærede børn 500 kr. En måneds mad til to familier 1.350 kr. Livsvigtig lægehjælp til 12 børn Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

PostNords kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 08-20 – PNS 485-29075

.

.

Øre

,

Vi tager forbehold for, at vi modtager betalingen.

KHALED ABDULLAH/REUTERS/RITZAU SCANPIX

2 ud af 3 sulter! Hver eneste dag er en kamp på liv eller død i Yemen. Sult, sygdom og den ubønhørlige krig koster tusindvis af små hjælpeløse børneliv. Hjælp os frem med mad og medicin i dag. Tak!

SÅDAN KAN DU HJÆLPE I DAG: Brug girokortet

Betal på MobilePay nr. 592010

Eller sms MRK til 1290 (150 kr.)

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152

Profile for Røde Kors

Mit Røde Kors bladet - 2021 #1  

Mit Røde Kors bladet - 2021 #1