Page 1

magasinet R ø d e Ko r s N R . 4 / 2 0 1 2

SULT

Hvordan er det at leve uden mad? Anne Broksø forsøgte i en uge.


“Fra alle os til alle jer”

Falck ønsker Røde Kors en god landsindsamling Falck er en nordisk baseret organisation med aktiviteter i 35 lande på fem kontinenter. Fire forretningsområder - Redning, Træning, Assistance og Healthcare - udgør tilsammen Falck. Aktiviteterne i de fire forretningsområder bygger på en grundlæggende vision om, at Falck er mennesker, der hjælper mennesker. Falcks medarbejdere rykker ud, når det brænder; træner folk i at passe på sig selv og sine medmennesker; fikser bilen, hvis den ikke vil køre, og afhjælper skader på såvel krop som sjæl. Find os på www.falck.com eller www.falck.dk


3

INDHOLD 4

22

28

4

TEMA: Sult

16

Portræt: Mød Røde Kors' chef i Danmark

21

Ud og hjem

22

Foto: Fodbold på asylcenter

26

Køb og støt Røde Kors

28

Et øjeblik: Niels Olsen i Niger

30

Kort nyt

Vi kan ændre billedet Jeg har netop været i Niger. Et af de lande, der lige nu er hårdt, hårdt ramt af en sultkatastrofe. Det er frygteligt at stå over for et menneske, som ikke kan få det optimale ud af sit liv eller bidrage med noget – af den simple grund, at al den vågne tid går med at skaffe mad for at overleve. Intet andet er relevant.

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Helga Theilgaard. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 86.000, ISSN: 1904-2981. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. september 2012. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

Selvom sult på verdensplan er en af de store hindringer for udvikling, så kan den være meget svær at forholde sig til. Ikke mindst i Danmark. Derfor har vi fået 43-årige Anne Broksø til at forsøge at leve uden mad i en uge. Hun kan fortælle om, hvordan det at undvære mad langsomt trækker energien ud af en. Du kan ikke overskue særlig meget. Sulten er en hindring for at få bekæmpet fattigdom, men det ER muligt at gøre noget. Jeg har også besøgt flere steder i Niger, hvor Røde Kors har gjort en forskel og ændret billedet fra at være udsigtsløst til at være et sted med mere optimisme. Vi samler ind søndag 7. oktober – og jeg håber, at du vil overveje at melde dig som indsamler, så vi kan ændre billedet endnu flere steder i det kommende år.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR


4

Endnu en dag uden mad 18 mio. mennesker sulter lige nu i Vestafrika, men hvordan er det egentligt at sulte? 43-årige Anne Broksø sagde ja til at leve en uge uden mad. – Foto: Helga Theilgaard –


5

TEMA Fokus på sult. Søndag d. 7. oktober har vi vores årlige indsamling, hvor vi bl.a. samler ind til de 18 mio. mennesker, der lige nu er truet af sult i Vestafrika. Meld dig som indsamler på www.indsamler.dk eller på tlf. 7010 0000


6

TEMA: SULT

Dag 1, mandag Kl. 13.27. Nu er jeg sulten. Tænker ret meget på mad. Måske mest fordi jeg ved, at jeg ikke må få det. Jeg kom lige igennem køkkenet på kontoret, mens en pige rister brød og smører det. De ser gode ud, bollerne. Kl. 15.07: Jeg er færdig med et møde og kan godt mærke, at jeg er sulten. Jeg er ved at blive lidt svimmel og utilpas. Jeg laver en ny kande te. Mine kolleger spiser frugt. Jeg tager min te. Og det er det. Kl. 20.20: Jeg er kommet hjem fra løb. Familien sidder og spiser fiskefilet, salat og kartofler. Og jeg kan få lov til at få te. Jeg ikke dårlig – jeg er bare træt. Kl. 21.10: Jeg er nødt til at gå i seng. Jeg har ikke flere kræfter. Ikke mere energi. Jeg burde arbejde, men det kan jeg ikke. Jeg fryser og er træt. Jeg skal bare i seng.

Dag 2, tirsdag Det er tirsdag morgen. Jeg har sovet hele natten. Jeg havde det skidt i går aftes, efter at jeg gik i seng. Jeg havde ondt i maven og blev ret utilpas og havde kvalme. Jeg er hævet over det hele. Tykke øjne, tykke hænder, tykt hoved. Har væskeophobninger overalt. Jeg sveder. Og jeg synes faktisk ikke, at det er særlig rart. Jeg er selvfølgelig også sulten, og det er svært kun at skulle drikke et glas vand. Jeg går i bad og gør mig klar, men jeg kan ikke hænge sammen. Går i seng igen – sover med det samme. Min mand tager tekruset ud af min hånd. Jeg vågner kl. 09.45. Jeg skulle have været på arbejde forlængst. Men jeg er så træt og har ingen energi. Jeg kan næsten ikke stå op. Men nu prøver jeg at tage af sted og se, hvordan det går. Kl. 13.05: Jeg er på arbejde. Jeg er sindssygt træt. Fuldstændig

hævet overalt på kroppen. Tykke fingre. Tyk omkring hovedet. Alt går langsomt. Det er svært for mig bare at løfte en hånd – og jeg har svært ved at gå fra den ene ende af kontoret til den anden. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg kunne blive så træt.

Dag 3, onsdag Kl. 10.30: Jeg havde rigtig ondt i hovedet hele natten. En kollega hentede mig og kørte mig på arbejde. De synes ikke længere, at jeg skal køre bil. De er bange for, at jeg ikke helt kan reagere. En kollega smider en halv blomme i skraldespanden på kontoret. Jeg går fuldstændig amok og råber: "Smider du mad ud, når vi andre sulter!?!" Det var jeg under normale omstændigheder ikke blevet sur over. Onsdag aften: Jeg er i Fælledparken til DHL-stafet. Planen er, at jeg skal løbe 5 km. Lige nu ved jeg ikke, om jeg kan. Jeg er rigtig træt og synes ikke, at jeg har energi. Jeg ved ikke, om det hjælper at få løbetøjet på. Men det er jo om at overveje, hvad der er bedst for mig. Min mand løber for mig, hvis jeg ikke føler, at jeg er frisk til det.

Dag 4, torsdag Kl. 10.00: Jeg har sovet fra 21.30 til kl. 08.00, og jeg er stadig træt. Jeg kan ikke passe mit job ordentligt mere. Jeg håber på, at jeg kan klare bare halvdelen af det, jeg skal nå i dag. Kl. 19.30: Jeg ligger i min seng. Jeg kan ikke klare at stå op mere. Jeg kan ikke klare mit job mere i det omfang, som jeg plejer. Jeg kan klare en fjerdedel. Det er mere udmarvende, end jeg havde regnet med.


7 ”Fredag: På arbejdet har jeg svært ved at koncentrere mig. Jeg kan ikke rumme flere ting på én gang. Jeg sidder over for en klient, der siger tallet 478, men jeg skriver 436. Jeg siger også nogle underlige ting. Jeg kan sagtens gennemføre mødet på en god måde, men det er som om, at der er sket en lille kortslutning i mit hoved. Jeg falder sammen som en klarklud efter mødet.”


8

“Søndag: Jeg deltager i motionsløbet Skovløberen og vil løbe 10 km. Men efter 4 km. giver jeg op. Jeg blev presset ud et sted, hvor jeg ikke skal være, og det var dumt at fortsætte. Jeg er ikke dårlig, men jeg er stoppet for ikke at blive dårlig.”


9

TEMA: SULT

Kl. 16.30: Status med læge Thomas Knudsen. "Hun er fysisk i god form, men begynder at få symptomer pga. manglende energi-indtag. Kroppen har brugt de hurtige muligheder, der er i kroppen for at omsætte noget til energi. Nu forsøger kroppen at mobilisere, hvad der er af muligheder. De næste dage vil hun uden tvivl få det hårdere. Det er nu, det begynder at koste."

Dag 7, søndag Søndag morgen: Det er allersidste dag. Jeg tæller ned og glæder mig til, at det er overstået. Jeg har haft rigtig meget hovedpine i nat, og det skyldes sikkert, at jeg har drukket for lidt i går. Søndag aften: Jeg laver mad til børnene og smører madpakker. 3 stk., dvs. også en til mig! Jeg må spise i morgen!!

Dag 5, fredag

Efter eksperimentet.

Fredag: Jeg kunne komme op og være på arbejdet kl. 10.30. Jeg har en lang dag foran mig; bl.a. har jeg et aftenmøde. Jeg har det godt. Jeg er sulten og meget træt. Ellers ikke rigtig noget. Jeg blev undersøgt af en læge i går. Alt var fint. Min lever og nyrer klarer det, som de skal. Alt ser fornuftigt ud. På arbejdet har jeg svært ved at koncentrere mig. Jeg kan ikke rumme flere ting på én gang. Jeg sidder over for en klient, der siger tallet 478, men jeg skriver 436. Jeg siger også nogle underlige ting. Jeg kan sagtens gennemføre mødet på en god måde, men det er som om, at der er sket en lille kortslutning i mit hoved. Jeg falder sammen som en klarklud efter mødet.

Vi møder Anne Broksø tre dage efter, at hun begyndte at spise igen. Hun er frisk og ser godt ud. "At undvære mad sugede langt flere kræfter, end jeg havde regnet med. Jeg har normalt et meget højt aktivitetsniveau, og jeg forsøgte at leve et liv så tæt som muligt på det liv, jeg normalt lever. F.eks. løb jeg flere gange i løbet af ugen, og det gik fint. Men den sidste dag kunne jeg ikke mere. Der var jeg færdig," fortæller hun og fortæller videre: "Jeg var ikke normalt fungerende i den uge og havde svært ved at være mig selv. Jeg vil nok ikke gøre det igen," siger Anne Broksø.

Fredag aften. Jeg er på restaurant. De andre spiser 6-7 retter med dejlige vine. Men jeg drikker danskvand. Jeg synes faktisk, at jeg er livet lidt op. Det er ikke så slemt at se dem spise – jeg har bare lyst til selv at få noget.

Dag 6, lørdag Kl. 20.00: Jeg har fået mange mavekramper og har bare rigtig ondt og er rigtig kold, men det mest generende er faktisk mavekramperne.

Fakta om Anne Broksø: • 43 år gammel • Selvstændig advokat • ­Bor i Allerød sammen med mand og to sønner • Sund, rask og normalvægtig • Løber tre gange om ugen


10

Hvis Anne havde fortsat med at sulte ... Efter en uge uden mad mangler kroppen sukker for at få energi til cellerne; derfor nedbryder den fedt. Hjernen kan ikke bruge frie fedtsyrer som brændstof ligesom resten af kroppen. Derfor bliver fedtstofferne nedbrudt til stoffer, som hjernen kan bruge. Det er reserverne, som kroppen tærer på nu.

Efter 14 dage uden mad falder iltoptaget til kun 30 pct. af det normale, fordi kroppen sparer de knappe ressourcer, der er tilbage. Muskelaktiviteten falder, man har brug for mere søvn, kropstemperaturen falder, hjertefrekvensen bliver lavere, og energien kommer fra fedtvæv.

Efter cirka en måned uden mad bliver alle organer mindre, da de ikke får næring nok, og kroppen bliver mere modtagelig for sygdomme og har svært ved at overvinde infektioner. I sultramte lande dør folk sjældent, fordi de ikke får noget at spise, men fordi de har svært ved at overvinde f.eks. lungebetændelse, diarre, mæslinger eller malaria.

Efter 60 dage uden mad kan en voksen dø af underernæring. En overvægtig person kan overleve tre til fire gange længere afhængig af fedtdepoterne, da fedt er en god energikilde.

Efter to til fire uger uden mad kan man få sære psykiske oplevelser pga. af stoffer i hjernen. Stofferne giver personen en sprittet og harsk lugt.


11

TEMA: SULT

37 mio.

sulter i Mellemøsten og i det nordlige Afrika

53 mio.

sulter i Latinamerika

239 mio.

578 mio.

sulter i Asien og Stillehavslandene

sulter syd for Sahara

Hvert 7. menneske i verden sulter En milliard mennesker sulter netop nu. Sulten hærger den enkelte og er en kolossal hindring for at bekæmpe fattigdom. – Af Julie Lorenzen–

En milliard mennesker mangler lige nu mad verden over, og den daglige kamp for mad hindrer udvikling og mulighederne for at bekæmpe fattigdom i verden. Ifølge FN’s Fødevareprogram (WFP) er sult og fejlernæring verdens største sundhedsrisiko og dræber hvert år flere mennesker end malaria, tuberkulose og hiv tilsammen. Og hvert år koster sult udviklingslandene 2,6 billarder kroner. ”Sult og underernæring har dybt alvorlige konsekvenser for ethvert samfund. Al udvikling bliver hæmmet, når man ikke kan opfylde det helt basale behov for mad. Det er f.eks. sværere at behandle sygdomme, fordi medicinen er mindre effektiv. Og underernærede voksne er langt mindre produktive,” forklarer Anne Poulsen, direktør for WFP’s nordiske kontor. Tilstrækkelig ernæring i de første to leveår kan øge et menneskes samlede indtjening gennem et helt liv med 46 procent. Generationer bliver ødelagt En FN-undersøgelse fra 2008 fra Mellemamerika, at børneunderernæring reducerer landenes bruttonationalprodukt med 2-11 procent. Sult kan ødelægge en hel generation. ”Hvis børn sulter, bliver de sløve og kan ikke lære. Generationer efter generationer bliver sløvet og kan ikke tage læring ind. Samfundet

mister et kæmpe uddannelsespotentiale. De generationer, der skal være med til at sikre udvikling og løse samfundets problemer, kan ikke,” forklarer Anne Poulsen. De første to år af et barns liv er de allervigtigste. Får barnet ikke nok at spise i den periode, kan hjernen og barnets mentale udvikling tage skade. Underernærede børn er også fysisk mere skrøbelige. Det fortæller doktor Hamidou Issa, der leder Internationalt Røde Kors’ sundhedsarbejde i det vestafrikanske land Niger. ”Akut underernærede børn er meget mere udsatte end sunde børn. Børnene er mere svækkede og får lettere sygdomme som malaria og luftvejssygdomme. Og en simpel forkølelse kan blive til lungebetændelse, fordi bakterierne har frit spil. Det øger børnedødeligheden,” siger han. Ifølge FN er flere end 146 millioner børn i udviklingslandene – svarende til hvert fjerde barn – underernærede. Og sult dræber hvert år fem millioner børn under fem år. Alene i Vestafrika er flere end en million børn lige nu i fare for alvorlig underernæring. Hjælpen nytter Selv om det kan synes håbløst at hjælpe i blandt andet Vestafrika, der hvert år er plaget af sult og tørke, gør hjælpen i allerhøjeste

grad en forskel. Det mener Anne Poulsen. ”Vi kan bygge folks modstandskraft op og gøre dem bedre i stand til at klare kommende kriser – f.eks. ved at give dem tørkeresistente afgrøder, bygge systemer, der opsamler regnvand og bygge diger, så frugtbar jord ikke bliver skyllet væk, når det regner,” siger hun. ”Hvis vi sætter ind i tide, er hjælpen meget mere effektiv og billig. Det gør en kæmpe forskel. Selvfølgelig skal vi ikke lade være med at hjælpe, hvis folk sulter.”

Fakta om Sult • ­Der er flest alvorligt underernærede mennesker i Afrika – her findes de ti lande med den højeste forekomst af underernæring. I disse lande er flere end 35 procent af befolkningen underernærede. • ­Ifølge Verdensbanken led mere end 50 procent af befolkningen i Niger i 2009 af fødevareknaphed. • ­Tilstrækkelig ernæring i de første to leveår kan øge et menneskes samlede indtjening gennem et helt liv med 46 procent. Kilder: Unicef, Verdensbanken, World Food Program


12

Sultne børn reddes af målebånd Lige nu sulter flere end 18 millioner mennesker i Vestafrika. Sultkrisen rammer børnene hårdest og truer deres udvikling. I Niger går Røde Kors-frivillige rundt med et målebånd og undersøger om børnene er underernærede. – Af Julie Lorenzen–

Ti måneder gamle Salamou ligger stille i sin mors arme. Hendes bevægelser er langsomme, blikket apatisk. De sorte øjne virker alt for store i det lille ansigt. Hendes lille tunge stikker konstant ud af munden og slikker på alt, hun kan nå. Salamou vejer kun tre kilo, men burde veje ti kilo i forhold til sin alder. Hun er akut underernæret, fordi tørken har spist familiens fødevarelager. Hendes mor Mariama Amadou er gået fem km for at bringe datteren og hendes fireårige storebror til en sundhedsklinik for underernærede børn i Nigers fattige Dosso-region. ”Jeg er kommet her i dag, fordi jeg har hørt, der er mad til børnene. Det er svært

Et vigtigt redskab i kampen mod at bekæmpe underernæring er et simpelt målebånd. Røde Kors' frivillige snører målebåndet rundt om armen på sultende børn, og måler derved, hvor kritisk barnets situation er. Hvis barnets overarm er 11 cm eller tyndere, så er det svært underernæret – og har dermed brug for akut behandling.

for mig at se mine børn sådan – det gør mig meget ked af det. Tørken er værre i år, både mine børn og jeg selv taber os. Jeg har ondt i maven og føler mig oppustet,” siger Mariama stille og slår genert blikket ned i den støvede, røde jord. Men der er håb for Mariama og hendes børn. For på sundhedsklinikken får både mødre og børn hjælp til at bekæmpe underernæring gennem mad og medicin. Mariama kan allerede se, at behandlingen hjælper hendes fireårige søn. ”Det hjælper på hans sundhed at komme her. Han er begyndt at tage på igen og har mere energi,” fortæller Mariama og tilføjer, at hun er glad for klinikken – uden den ville hun

miste håbet. Børnene får en særlig mælkeblanding samt proteinkiks, mens mødrene får en suppeblanding af sukker, olie og korn. Ingen mén ved hurtig behandling Når børnene ankommer til klinikken, vejer frivillige fra Røde Kors dem for at finde ud af, hvor underernærede de er. Og de hjælper med at uddele mad og medicin til de børn, der har brug for hjælp. Men de frivillige har også en anden vigtig opgave – nemlig at forebygge, at børnene når dertil, hvor de er så fejl- og underernærede, at de har brug for hjælp i klinikken. Derfor tager de frivillige fra Røde Kors syv

cm

6

7

8


13

TEMA: SULT Den stærkt underernærede Salamou på sin mors arm i Niger. Salamou er pigen, som vi bruger på plakater og annoncer for dette års Røde Kors-indsamling, da vi bl.a. samler ind til Vestafrika. Se annoncen på næste side.

dage om måneden ud i nogle af de værst ramte landsbyer for at tale med mødrene og give dem gode sundhedsråd. De fortæller blandt andet mødrene, at de skal amme deres børn. indtil de er seks måneder gamle i stedet for at give dem grød. Det er sundest for børnene. De frivillige har altid et målebånd med rundt. Det bruger de til at måle overarmene på de børn, der ser ud til at være i farezonen for alvorlig underernæring. Målebåndet har tre farver: rød, gul og grøn. Hvis et barns arm er så tynd, at målebåndet havner i det røde felt, råder de frivillige moderen til straks at tage til sundhedsklinikken og få hjælp. Niger er et af verdens allerfattigste lande, og

9

mange børn er kronisk fejl- og underernærede. Derfor ved mødrene ofte ikke, hvornår det er tid at søge hjælp – for børnene er altid for tynde. Det er vigtigt, at børnene hurtigt får hjælp, hvis de er akut underernærede. Ellers kan sulten true deres mentale og fysiske udvikling, så de får sværere ved at klare sig i fremtiden. De frivilliges forebyggende arbejde er derfor en rigtig god investering, fortæller doktor Hamidou Issa. ”Hvis man behandler et barn tidligt, kan det komme sig helt uden konsekvenser. Jo hurtigere barnet bliver behandlet, jo bedre er resultaterne,” siger han. Og så er det langt billigere at forebygge. Det koster nemlig op mod otte gange mere

at behandle et underernæret barn på en sundhedsklinik end hvis man sætter ind i tide ude i landsbyerne.

Der er mange penge at spare • Det koster 1552 kr. at behandle et alvorligt underernæret barn med komplikationer. • Til sammenligning koster det kun omkring 90 kroner at uddanne en frivillig til at gå rundt i landsbyerne og hjælpe med at forebygge underernæring.

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26


14

TEMA: SULT

Gummitræer sikrer fremtiden I Niger får tørkeramte familier penge for at dyrke marken samt såsæd til at putte i jorden. Det giver dem råd til at købe mad og mulighed for at så til næste høst. Landsbyen har desuden fået 20-25.000 gummitræer – de skal være med til på sigt at sikre landsbyen en indtjening. Af Julie Lorenzen

45-årige Khadi Zola står bøjet over de halvmåneformede jordbunker. I hånden har hun en stor metalbalje fyldt med tørret græs, som hun sirligt strør ud over jordbunkerne. Når græsset er vokset op, bliver det til mad for landsbyens kvæg. Så spiser de ikke afgrøderne på marken. Khadi Zola bor i en lille landsby i det vestlige Niger. Hun er med i et Røde Kors-projekt, hvor hun og de andre fra landsbyen får løn for

at dyrke marken – så har familierne lidt penge at købe mad ind, til de kan høste til efteråret. ”Før projektet startede, havde vi ikke noget at lave. Vi spiste kun en gang om dagen og var ofte syge. Jeg tabte mig meget. Mit ene barn kunne ikke gå på grund af sult, han var for svag. Nu kan vi spise 2-3 gange om dagen og er begyndt at tage på igen,” fortæller hun. Lagrene er tomme Niger oplever lige nu – som resten af Vestafrika – en alvorlig fødevaremangel som følge af tørke, efterfølgende oversvømmelser og sidste års svigtende høst. Fødevarelagrene har været tomme siden starten af året, og næste høst er først til efteråret. Flere end 18 millioner mennesker sulter lige nu. For Khadi Zola og de andre fra landsbyen gør de cirka 11-12 kroner, de tjener om ugen på at dyrke marken, derfor en stor forskel. ”Det er et rigtig godt job, for så har vi noget at spise. Uden arbejdet ville livet være meget svært. Vi har ikke noget mad på lager,” fortæller hun. Ud over at udbetale løn for markarbejdet, uddeler Røde Kors også såsæd til familierne, så de har noget at plante til næste høst – mange har nemlig spist alt såsæden. Landsbyen har desuden fået 20-25.000 gummitræer – de skal være med til på sigt at sikre landsbyen en indtjening, når de er vokset op om 4-6 år. Gummitræerne har også en anden funktion – deres rodnet fungerer som en svamp, der

suger vandet til sig, når det regner. På den måde bliver vandet i jorden, som bliver mere frugtbar. Og træerne forhindrer også erosion, fordi de holder på jorden. Det gør det nemmere at dyrke jorden. ”Vi styrker landsbyernes modstandskraft i forhold til kommende tørker,” forklarer Pierre Kana, som leder hjælpearbejdet i Niger.

Tidlig indsats er nødvendig 276 kvinder og 180 mænd er med i gummitræ-projektet. Det startede i januar, hvor landsbyboerne var i marken for at grave halvmåneformede jordbunker. Halvmåneformen sikrer, at regnvandet bedre trænger ned i jorden, når det regner. I juni måned plantede de græs til kvæget på jordbunkerne – så spiser kvæget ikke afgrøderne. Og i juli fik landsbyen 20-25.000 gummitræer af Røde Kors, som skal plantes. Når de er vokset op, kan landbyens sælge gummiet og dermed sikre sig en fremtidig indtjening.


15

TEMA: SULT

Du kan ændre billedet Bliv indsamler søndag den 7. oktober kl. 11-14. Ring 7010 0000 eller gå ind på RødeKors.dk


16


17

Portræt: Anders Ladekarl.

den konstante stræben Tabte venskaber, for lidt tid med børnene og et forlist ægteskab. Det har sin pris at brænde. Men ønsket om at ændre vilkårene for de svageste har altid været drivkraften for Anders Ladekarl. Af Heidi Pedersen. Foto: Camilla Schøiler

4 kroner og 75 øre i timen! Det er alt, alt for lidt i løn, synes en af kollegerne på Vorup Bibliotek i Randers, hvor 14-årige Anders Ladekarl arbejder som bogsætter i 1974. Og den populære radiovært Trine Bryld giver drengene ret, da de ringer ind om deres sag. Anders er ellers ret glad for sit job, hvor han ud over at sætte bøger op, også får tid til at læse tegneserier i smug. Men de dårlige lønforhold får Anders og de andre på barrikaderne. Med ham i spidsen organiserer de sig og går i strejke, ind til de får mere i løn. Resultatet er en klækkelig lønforhøjelse til 6 kroner i timen - med flere års tilbagevirkende kraft. Inspirationen til at engagere sig i andres forhold og vilkår får Anders fra sin far, Aage Ladekarl. Det er ikke skænderier om at komme for sent hjem om aftenen eller pigebesøg, der fylder i barndomshjemmet. Det er politik og det faktum, at Anders er rød, og faderen radikal. De evindelige diskussioner er ved at drive moderen til vanvid. "Min far og jeg kunne ikke se en tv-avis uden at komme op at diskutere. Vores hjem var præget af mange diskussioner og det at have en holdning til tilværelsen,” husker Anders Ladekarl. De konstante diskussioner og opgør med omgivelserne former ham – og samtidig sætter omgivelserne også nogle mærker i den

unge randrusianer. F.eks. i skolegården, hvor det ikke altid er let at være elev, når faderen er skoleinspektør, og moderen lærer. "Der var ikke mange kammerater, som havde lyst til at komme hjem til skoleinspektøren – og sommetider kunne det ske, at jeg blev lovet tæsk, hvis de havde været en tur forbi hans kontor. Det har nok formet mig til at være én, der klarer sig selv – og det gjorde nok, at jeg dengang var lidt af en enspænder,” fortæller han. Altid chef I dag sidder enspænderen i et jakkesæt og er chef for omkring 1.300 medarbejdere i Røde Kors. Med det brændende ønske om at forandre har han taget nogle heftige skridt op ad karrierestigen, og i dag har han svært ved at forestille sig, at han ikke skulle være den, der leder og fordeler arbejdet. For det er her, mulighederne er for forandring. "Uanset hvilket job jeg har haft, har jeg altid været chef og kender ikke rigtig til andet. Jeg tror, jeg ville have vanskeligt ved ikke at være det, fordi jeg godt kan lide at være med til at træffe beslutningerne," siger han. At være den, der bestemmer, har for Anders’ vedkommende også betydet, at han har lagt væsentlig mere end 37 timer på arbejdspladsen. Som international chef i Røde Kors i årene 2002-2008 var han udsendt til kriser


18

Portræt: Anders Ladekarl

og katastrofer omkring 120 dage om året. Det betød, at han sjældent var hjemme til f.eks. at kunne deltage i opdragelsen af datteren Ida og sønnen Jens. ”Min daværende kone Trine stod for det meste, fordi jeg var så meget væk. For at få det hele til at fungere skiftede hun job fra at være kontorchef i boligministeriet til at være gymnasielærer. Det var en forudsætning for mit arbejde, at hun prioriterede at være sammen med børnene, mens de var små. Men efterfølgende har mine børn sagt til mig, at de synes, jeg var alt for meget væk,” forklarer han. Indrømmet, det hektiske arbejdsliv har været med til at koste ham ægteskabet med den tidligere kone Trine og tid med børnene, men det har alligevel været prisen værd. Selvom der har været en håndboldturnering eller et skolestykke, han er gået glip af. ”Der er meget, jeg har måttet give afkald på at deltage i. Men det, jeg har lavet, har været vigtigt. Heldigvis er mine børn vokset op og er blevet totalt harmoniske, og det, jeg

har lavet, har ikke på nogen måde gået ud over dem. Jeg har aldrig manglet opbakning til de valg – og jeg tror, at både min tidligere kone og mine børn har været stolte over mig og syntes, at mit arbejde har været rigtigt og vigtigt." Det har gjort ondt Han mener det, når han siger, at han brænder for sit arbejde. Man fornemmer alvoren og på samme tid en passion, når han forklarer, hvorfor han aldrig holder fri. Men han afslører også en lille flig af at være ’som os andre’, når snakken falder på familien. "Selvfølgelig har jeg da savnet at være derhjemme, når jeg har været af sted på lange missioner. Og det har gjort ondt en gang imellem, fordi jeg gerne ville have set dem noget mere,” siger han. Anders Ladekarl ønsker dog ikke at lave noget om, hvis han havde muligheden. For så havde han for længst ændret på det. ”En af mine livsfilosofier er, at jeg ikke mangler eller savner noget. Jeg kigger ikke

“ Der var ikke mange kammerater, som havde lyst til at komme hjem til skoleinspektøren – og sommetider kunne det ske, at jeg blev lovet tæsk, hvis de havde været en tur forbi hans kontor. Det har nok formet mig til at være én, der klarer sig selv.”

på, hvad jeg ikke har, eller hvordan det kunne have været. Hvis der virkelig var noget, jeg savnede, så havde jeg gjort noget ved det,” siger han i et toneleje, så man ikke er i tvivl om sandheden i det. I dag er han blevet bedt om for en stund at slukke for mobiltelefonen, så vi ikke bliver afbrudt undervejs i snakken. Men det er ikke let for ham. Den største last, mobiltelefonen, er med ham overalt og gør, at han altid er tilgængelig for andre. Generalsekretæren lader sjældent en e-mail eller sms være ubesvaret i mere end nogle få minutter. Prøv selv at sende en mail til anlad@rodekors.dk. ”Jeg tror ikke, jeg kan leve på nogen anden måde. Hvis ikke jeg var tilgængelig hele tiden, så ville jeg blive stresset. Jeg kan bedst slappe af ved at vide, at alting er ok," siger Ladekarl, der dog også indrømmer, at han bare nogle gange har lysten til at lægge arbejdet fra sig. ”Jeg skal være lidt mere nærværende over for min familie eller overveje at få en hobby, som ikke har noget med mit arbejde at gøre.


19

På besøg i Røde Kors' lejr for hjælpearbejdere i det jordskælvsramte Sichuan, Kina 2008

At holde fri, når jeg har fri.” Selvom skillelinjen mellem privatliv og arbejdsliv stort set er udvisket, har meget ændret sig for generalsekretæren de seneste år. De mange rejsedage i udlandet er næsten halveret – i stedet tager han nu mere rundt i Danmark og holder foredrag. Men endnu vigtigere, så er han blevet far på ny. Sammen med Alice Moltke-Ladekarl, der er nødhjælpschef i Red Barnet, har han fået sønnen Otto på nu fire år. De to mødte hinanden, da Alice arbejdede i Røde Kors – og for at forholdet kunne blive en realitet, måtte en af dem skifte job. Det blev Alice. ”Det er en gave at få lov til at starte forfra og at få lov til at være der mere og at opleve min søn vokse op. Og selvom det ikke helt var med min gode vilje, at jeg skulle være far i en alder af 48 år, så er det absolut noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde oplevet,” fortæller Anders Ladekarl og uddyber: "Jeg gjorde mig selvfølgelig nogle overvejelser omkring, hvor gammel jeg så ville være, når han blev teenager, og om jeg ville kunne tage mig af ham, når han havde brug for det.

Men i sidste ende blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville satse på at leve længe nok til at se ham vokse op. I dag føler jeg, at han er med til at holde mig ung." Hustruen betegner han som sin bedste ven. ”Hun skaber nogle gode rammer om vores fælles liv, hun er grundig og har styr på tingene,” siger han. Men har generalsekretæren tid til andre venner end sin kone? ”Ja, men det har meget været på mine præmisser, og når jeg har haft tid. Der er også nogle, der har droppet venskabet, fordi jeg ikke har prioriteret det nok. Men jeg synes, det kan kompenseres af, at jeg har mange venner inden for Røde Kors i det internationale miljø, som lever det samme liv som mig. Og at tilbringe tid sammen med de frivillige ildsjæle er også noget, der betyder rigtig meget for mig,” siger han. Og selvom der ikke bliver tid til så meget madlavning og krydderurtedyrkning, som Anders ellers nyder at bruge sin sparsomme fritid på, er han glad for den måde, han har indrettet sit liv på.

”Det er et kolossalt privilegium at få lov til at beskæftige sig med det, jeg synes, er vigtigst i hele verden, nemlig hjælpearbejdet,” siger Anders. Interviewet er slut. Men også kun lige. Så er mobiltelefonen fundet frem fra jakkesættet for at tjekke, at alt er, som det skal være.

ANDERS LADEKARL 2008 - : Generalsekretær i Røde Kors. 2002-2008: International chef i Røde Kors. 1994-2002: Afdelingschef for Dansk Flygtningehjælps Internationale afdeling. 1989-1994: Generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd 1988-1989: Økonomisk leder i byggestyringsvirksomheden ”Arbejderbo”. 1989: Cand.polit. fra Københavns Universitet 1984: BA i historie fra Aarhus Universitet. 1960: Født i Randers


20

Find den bedste pris pĂĽ over 5 millioner produkter

www.start.dk

Start.dk er Røde Kors Platinpartner


21

Ud OG HJEM

Katastrofechefen var i Syrien Arne Vågen besøgte det borgerkrigshærgede Syrien. Han så, hvordan frivillige fra Røde Kors blandt andet driver klinikker og ambulancetjenester. — Af Jonas Majcherek Mortensen —

UDREJST Afghanistan Karen Hvis – sygeplejerske

Haiti Jens Wilken Skaarup – base camp tekniker

Israel Thomas Borregaard – ortopædisk bandagist

Malaysia Claus Gjørret – logistiker

Pakistan Jan De Waegemaeker – genopbygning af levebrød Saidia Bundgaard – programmedarbejder

Togo Cecilie Ørsnes – programmedarbejder

HJEMVENDT Cambodja

FOTO: Røde Kors

John Entwistle – landekoordinator Kirsten Larsen – praktikant Manishkumar Bhanubhai Mehta – katastrofemedarbejder

Haiti Røde Kors’ katastrofechef, Arne Vågen, besøgte i juli Syrien, hvor vi har et tæt samarbejde med Syrisk Røde Halvmåne. Vi assisterer blandt andet med penge og personale til det borgerkrigshærgede land. Derfor mødte han deres generalsekretær og besøgte hovedstaden Damaskus for at gøre sig bedre kendt med situationen. ”Det var, ligesom vi læser i aviserne. Jeg kunne både høre og se kampene. Hvordan man beskyder forstæderne med mortergranater. Det var en krig. Store dele af forstæderne var tomme for mennesker,” siger Arne Vågen. Under borgerkrigen er det især de civile, det går ud over. ”Folk er fortvivlede og usikre på fremtiden. Damaskus er en by, som normalt syder af liv. Nu er den helt tom.” Behovet i Syrien er enormt. Derfor yder Røde Kors sammen med Syrisk Røde Halvmåne en vigtig indsats. De frivillige driver

blandt andet flere klinikker og ambulancetjenester i området. ”Jeg besøgte klinikkerne, hvor Røde Kors behandler sårede. Det er kompetente læger og sygeplejersker, der står bag, og de har det nødvendige udstyr. Jeg kunne se, at det fungerede rigtig godt,” siger Arne Vågen. Når så mange tusinde mennesker bliver drevet væk fra deres hjem, er det vigtigt, at de stadig kan få medicin og lægebehandling. Arne Vågen så også, hvordan Røde Kors hjælper til med fødevarer og vand. ”Det er imponerende at se, hvordan det hele styres af frivillige. Der var system i tingene. Men spørgsmålet er, hvor mange som ikke får hjælp. Det ved man ikke,” siger han. Siden Arne Vågen vendte hjem, er kamphandlingerne kun taget til. Derfor sender Røde Kors stadig medicinsk udstyr og medicin til det borgerkrigshærgede land.

Henning Præst – base camp tekniker

Israel Carole Daudelin – programmanager

Jordan Leslie Otto Grebst – organisationsudvikler

Malawi Niels Brøndum Lauritsen – programmedarbejder

Pakistan Salome Zan – sundhedsmedarbejder Charlotte Jane Ashley – programkoordinator

Syrien Karin Eriksen – landekoordinator

Uganda Sara Viskum – seniorkonsulent

USA Pytrik Oosterhof – humanitær diplomat


22

Fotoreportage

Endelig


23

onsdag De har alle sammen en sag i asylsystemet, men hver onsdag er den glemt. Her mødes kvinder fra asylcentret i Jelling på fodboldbanen. Den yngste er 16 – den ældste er 60 år gammel. Og de spiller for at vinde. — Foto: Tine Hvolby —


24

Fotoreportage

”Det betyder rigtig meget for mig at spille fodbold. Vi griner meget, og det er sjovt at spille med både gamle og unge. Jeg synes, jeg har mistet noget, hvis jeg en dag ikke har spillet fodbold.” Arsine Kirakosyan, 19 år, Armenien.

xxxxxxxxxxxxxxxx


25

xxxxxx

Røde Kors’ frivillige var ikke sene til at tage imod tilbuddet, da to fodboldspillende piger fra Århus ville starte et fodboldhold for Asylcenter Jellings kvinder.

Kvinderne mødes hver onsdag klokken 17. Målet med fodboldholdet er, at kvinderne kan komme til at tænke over noget andet end deres asylsag og hygge sig, samtidig med at de laver noget fysisk.


26

RødeKors.dk/shop

React Now T-shirt. Kamilla Byriel fra Lollys Laundry og Røde Kors Klub 10 har designet T-shirts til fordel for Røde Kors. 299,- voksne. 249,- børn.

Køb L.O.C.s nye album som CD og download – det fulde overskud går til Røde Kors. Kan købes fra 1. oktober på www.loc.nu

Kähler armbånd Særpris hos Røde Kors. 149,-

Halskæde fra Susanne Friis Bjørner Copenhagen. Forgyldt med hvid topas. Findes også i sølv. 399,-

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop

Lækre urtepotteskjulere fra Trip Trap. Brug dem både i køkkenet og i haven. Fås i 3 størrelser. Priser fra 269,Gå ind på rodekorsshoppen.dk


27

”Jeg er meget optaget af at gøre en forskel og finder det derfor helt naturligt, at Pointwork støtter Røde Kors.” Peter Brinch Larsen SharePoint arkitekt og stifter af Pointwork

Løsninger Pointwork er et dansk IT-konsulenthus med erfaring og kompetence inden for SharePoint, skræddersyede .NET løsninger samt Cloud og generel IT-udvikling. Vi har en pragmatisk tilgang til IT, og som sparringspartner sikrer vi dig et effektivt udviklingsforløb på dine præmisser. Vi rådgiver, udvikler og implementerer med fokus på den fleksible løsning og tager ansvar for at det vi leverer, passer ind i en større sammenhæng. Læs mere på www.pointwork.com

Pointwork A/S Fruebjergvej 3 DK-2100 København Ø +45 70 20 44 58 info@pointwork.com www.pointwork.com


28 28

Et øjeblik Skuespiller Niels Olsen er en del af Røde Kors’ pengeyngler-projekt Klub 10. Han har valgt at hjælpe til med dette års Røde Kors-indsamling. I september måned var han i Vestafrika for at se, hvor Røde Kors bl.a. vil bruge penge fra indsamlingen.


29 29

ET ØJEBLIK

“Store smil midt i katastrofen” Jeg har aldrig været i Afrika før, men er nu Niger. Et af de lande som Røde Kors vil støtte via Røde Kors-indsamlingen. Og man må sige, at behovet for hjælp er stort. Enormt stort. Det virker som om, samtlige katastrofer man kan forestille sig, har besluttet sig for at rotte sig sammen for at slå ned i Niger. I dette pinte land har der været tørke i et år, og da regnen endelig kom, kom den – grotesk nok – så voldsomt, at der blev oversvømmelser og tusindvis blev hjemløse. Da der endelig blev en pause i regnen, har man måttet kæmpe imod kolera og malaria. Og ud over det, er der en stadig strøm af flygtninge fra det krigshærgede naboland Mali, som også sætter landet og økonomien under pres. Man kan kun sige en ting: HJÆLP!!! Men det siger de faktisk ikke. Det er ikke en nation, der sidder passiv hen og venter på, at vi skal samle penge ind til dem. De tænker langsigtet. De har bl.a. med hjælp fra Røde Kors udtænkt nye måder at dyrke afgrøder på. De har indført en lov om, at piger først må gifte sig, når de fylder 18, for at begrænse antallet af børn per kvinde (7,5 barn i snit ). De har etableret sundhedsklinikker over hele landet, som med hjælp fra Røde Kors-medarbejdere i landsbyerne, finder frem til under­ ernærede børn og får sat en behandling i gang. Og endelig vil de indføre skolepligt, som sikrer at også pigerne, som ellers bliver taget ud af skolen for at arbejde, får en uddannelse. Jamen, hvad er så problemet? Problemet er: Der er ingen mad nu! Jeg siger det lige igen: Der er ingen mad nu! På denne dag, hvor billedet er taget, er vi på en af de 83 skoler i hovedstadsområdet, hvor man har indkvarteret hjemløse familier fra oversvømmelserne. Skolen, der normalt har 1.000 elever, huser nu 214 familier - 1400 men-

nesker! Det vil sige 40-50 mennesker i hvert klasseværelse. Når det regner, trækker alle dem, der ellers sover ude, ind i ly. De nætter må alle sidde op at sove, for der er ikke plads til at ligge ned. Men de lever, og som man ser på billedet, har børnene stadig overskud til at lave sjov. De var med på noget skæg og ballade, da der skulle tages et billede af en masse børn og mig. Disse smil og dette ”gå-på-mod” gjorde et meget stærkt indtryk på mig. En kampgejst, som snart bliver sat på en ny prøve. Om få dage starter skoleåret, og så skal familierne ud af de 83 skoler. Hvor skal de gå hen? Det bliver nok noget med at bo hos slægtninge eller i store telte. Det er hårdt, men det er de vant til. Og det, jeg beundrer mest, er deres evne til midt i denne totale katastrofe at tænke langsigtet – at investere i ungdommen og fremtiden. Men de har brug får en hånd – og derfor glæder jeg mig til at skulle samle ind d. 7. oktober. For første gang skal jeg ud at samle ind, og jeg vil gøre det med dette billede i hovedet. De skønne børn på skolen og deres smil. De fortjener en håndsrækning og en fremtid. Dem vil jeg have i mine tanker, når jeg kridter indsamlingsskoene! Tre timer, der gør en forskel! Jeg ved det, for jeg har selv set det! Kom med! Kærlig Hilsen Niels Olsen

Hjælp Niels Olsen Støt hans indsamling for Røde Kors på rodekors. dk/egenindsamling, hvor du også kan høre hans nye Røde Kors sang!


30

KORT NYT

I forbindelse med Røde Kors-indsamlingen lukker vi kantinerne på en række rådhuse landet over. Politikerne får serveret nødhjælp i stedet. Se mere på rodekors.dk

Nye ansigter i de kendtes klub Der er kommet ti nye ansigter i Røde Kors’ ”Klub 10”. Sidste års hold afleverede en check på 1, 9 millioner kroner til hjælpearbejdet. De nye er blandt andre skuespilleren Niels Olsen, designeren Karen Simonsen og kokken Gorm Wisweh.

Motioner til halv pris, hvis du samler ind Hvis du melder dig til Røde Kors-indsamlingen, får din arbejdsplads 50 procent rabat på at deltage i kampagnen Arbejdspladsen motionerer. Ud over motion er der kontante gevinster på mellem 5000 og 50.000 kroner.

Hundredtusinder flygter fra kampe i DR Congo Konflikten i det østlige DR Congo er blusset op igen og har drevet flere end en kvart million mennesker på flugt. Røde Kors bygger latriner for at minimere udbrud af sygdomme og hjælper med at finde forsvundne familiemedlemmer.

L.O.C. donerer overskud til Røde Kors Helt ekstraordinært har musikeren L.O.C. valgt at donere det fulde overskud fra sit nyeste album, Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2, til Røde Kors. Albummet udkommer d. 1. oktober og kan købes via både RødeKors.dk og L.O.C.nu som download og CD. "Jeg synes, det er fedt, hvis min musik også kan være med til at hjælpe folk. Jeg glæder mig til at samle ind d. 7. oktober," siger Liam O'Connor. Desuden går L.O.C. og de danske gymnasieelever sammen om at ændre billedet for mennesker i nød under Røde Kors-indsamlingen søndag d. 7. oktober. L.O.C. giver en eksklusiv koncert til et af de gymnasier, der når over 100 indsamlere.

Base Camp til flygtninge i Sydsudan Røde Kors opretter en teltlejr for hjælpearbejdere i Sydsudan og sender hjælpearbejdere af sted til landet, efter at udenrigsministeriet har besluttet at støtte med 3,5 millioner kroner. Efter Sydsudan løsrev sig fra Sudan, er flere end 70.000 mennesker flygtet over grænsen fra nord til syd. Og da det er svært at skaffe vand og fødevarer i de afsides beliggende områder, hvor flygtningelejrene ligger, er der behov for en såkaldt base camp, så Røde Kors' hjælpearbejdere har en lejr at bo i. Sundhedstilstanden i flygtningelejrene er meget dårlig på grund af malaria, luftvejssygdomme og maveinfektioner, og især de nytilkomne børn er stærkt underernærede.

Filippinerne ramt af tyfon Filippinerne blev i august måned ramt af en tyfon, som resulterede i massive oversvømmelser. Flere end 50 mennesker mistede livet, og 20.000 familier måtte bo i Røde Kors’ evakueringscentre.

L.O.C samler ind med gymnasieelever Musikeren L.O.C. går sammen med danske gymnasielever om at ændre billedet for mennesker i nød under Røde Kors-indsamlingen søndag d. 7. oktober. Han giver en eksklusiv koncert til et af de gymnasier, der når over 100 indsamlere.

Flere flygter i Syrien Antallet af syriske flygtninge nåede i august sit højeste, siden konflikten brød ud. Flere end 100.000 mennesker har nu søgt tilflugt i Syriens nabolande. Røde Kors og Syriens Røde Halvmåne hjælper bl.a. med førstehjælp til de mange sårede og uddeler mad, medicin, tæpper, babymælk og lignende nødhjælp. "Situationen er meget uforudsigelig og kaotisk lige nu, og vi ændrer konstant vores måder at få hjælpen ud på. Fleksibilitet er kernen i vores arbejde netop nu," fortæller Mads Brinch, der er udsendt for Røde Kors i landet. Flere frivillige er blevet dræbt og Røde Kors’ ambulancer er blevet beskudt.

FOTO: RØDE KORs

Ingen mad på rådhuse…


31

Når Røde Kors ringer til dig …

Telefonen er en god måde at være i kontakt med medlemmer og bidragydere. I den personlige samtale kan vi både få sagt ordentlig tak for den støtte, du giver, og fortælle mere om hjælpearbejdet lige nu. Og du har mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til os. Det er også relevant at tale om Betalingsservice. Du kan slippe for gebyrer i bank og på

Gå ind på RødeKors.dk/arv og læs, hvordan du kan betænke Røde Kors i dit testamente. Det koster dig ikke noget nu og her, men har stor betydning for mennesker i nød fremover.

posthuset, og vi kan opnå et større overblik over bidragene. Og naturligvis tager vi os af alt det praktiske ved at oprette aftalen. Derfor beder vi om dit kontonummer og cpr-nummer, så vi kan oprette aftalen for dig. Cpr-nummeret bruger vi sidenhen til at sikre, at du får skattefradrag for årets bidrag. Du kan altid meddele os, hvis du ikke ønsker at blive kontaktet telefonisk, på tlf. 3525 9200.

Arven efter dig er livsvigtig


Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag. 250 kr. Mad til 7 tørkeramte børn i en måned 500 kr. Rent vand til 18 personer i et år 1000 kr. Midlertidigt husly til 7 familier efter en katastrofe Dette er eksempler på, hvor langt dit bidrag kan række.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-03-DB 27536

Du kan ændre billedet Bliv indsamler søndag den 7. oktober kl. 11-14 Ring 7010 0000 eller gå ind på RødeKors.dk

.

.

Øre

,


Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-03-DB 27536

+7313233<

Du kan ændre billedet Bliv indsamler søndag den 7. oktober kl. 11-14 Ring 7010 0000 eller gå ind på RødeKors.dk

.

.

Øre

,

magasinet_04_12  

Hvordan er det egentligt at sulte? Anne Broksø gjorde forsøget og levede en uge uden mad.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you