Issuu on Google+

FRIVILLIG RØDE KORS Maj 2010

Nr.

02

+

En infektion en frankfurter og en flok fynboer

Oplev en helt almindelig dag i Røde Kors. Tema om frivillige i Danmark og i verden.

Hvad er god ledelse? En formand gennem 20 år giver sit bud

Følg debatten

Skal du være medlem for at være frivillig?

Hvad laver styrelsen? Hør præsidentens svar


2

+ d Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@drk.dk www.drk.dk Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Julie Lorenzen, Troels Donnerborg, Michelle Gram, Lotte Winther, Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Jens Astrup Tryk: K. Larsen & Søn

"

 et har altid fascineret mig, at D mennesker har overskud til at hjælpe andre

Vi skal lære hinanden bedre at kende! Jeg har kun været frivillig i Røde Kors i et par måneder. Men Røde Kors har altid betydet noget særligt for mig og min familie. Mit første møde med Røde Kors var, da vi landede i Kastrup Lufthavn en kold septemberdag i 1986. Politiet kørte os til Sandholm-lejren, der tog imod flygtninge. Vi var flygtet fra borgerkrigen i Sri Lanka.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Oplag: 15.000 ISSN-nummer: 1904-2353 Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Dansk Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gen­gives, dog med angivelse af kilde. Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 16. april 2010. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice. anb@drk.dk Deadline til Frivillig nr. 03 er 26. maj 2010. Indlæg til Frivilligbladet:

' Ulrik Norup Jørgensen Redaktør Tlf. 35 25 92 34 Mail: redaktionen@drk.dk

I Danmark begyndte et nyt kapitel i mit liv, og mødet med frivilligkulturen og foreningslivet har beriget mit liv og inspireret mig. Jeg har stor respekt for det frivillige arbejde og Røde Kors’ arbejde for udsatte er meget værdsat - om det er i form af en besøgsven, lektiehjælp eller andet. Det har altid fascineret mig, at mennesker har overskud til at hjælpe andre. I denne udgave af Frivillig kan I se eksempler på, hvad der sker i løbet af et døgn i Røde Kors. Lysten til at gøre en forskel sammen med erkendelsen af, at der er flere end før, der har brug for hjælp, har fået mig til at begynde som frivillig – og jeg sætter stor pris på det. Jeg har dog bemærket, at vi skal blive bedre til at kommunikere, formidle viden og inspirere hinanden. Vi skal bruge dette blad som et værktøj til kommunikation – ligesom vi på tværs af afdelinger, landsdele og aldre skal blive bedre til at tale sammen og udveksle erfaringer og viden. Jeg glæder mig til at være en del af fællesskabet. Sammen kan vi gøre en forskel.

Varaluxmy Selvarajan, frivillig i Albertslund


3

Indhold

4 Landet rundt Hvad sker der i hele landet? 6 Tema Se hvad vi laver i løbet af et døgn. Og lær mere om Røde Kors i verden. FOTO: JENS ASTRUP

6

12 Værktøjskassen Få overblik over verdens frivillige. Du er blot én af 97 millioner. 13 Ordet er frit 14 Debat Skal du være medlem for at være frivillig? Læs holdningerne. 16 Portræt En formand gennem 20 år giver sine erfaringer videre

FOTO: JENS ASTRUP

18 Nyt fra foreningen

16

12

Skal du være medlem for at være frivillig? Det spørgsmål har vi stillet en række frivillige på side 13. Og på side 12 har vi læserbreve fra tre frivillige. Debat og diskussion er en vigtig del af frivillig – så bliv inspireret af de andre og giv selv din mening til kende.

19 Nyt fra landskontoret 20 Styrelsen Hvad laver styrelsen lige nu? Pia fra Sundeved stiller spørgsmål. 22 Aktiviteter 22 Genbrug 25 Nørkler 27 Samaritter 28 Førstehjælp 30 Social 32 Asyl 33 Kommunikation 34 Kurser 36 Buketten Ruth With modtager buketten for hendes utrættelige arbejde i nørklegruppen.


4 Landet rundt

Grønland

aars

Grønland støtter Haiti

VIBORG

Det er gået forrygende med Grønlandsk Røde Kors indsamling til fordel for Haiti. Der er samlet mere end 1,6 mio. kr. ind. Alene Hjemmestyret har støttet med 500.000 kr. De indsamlede midler bliver overført til en konto i Dansk Røde Kors øremærket til genopbygning af Haiti.

galten

Kalv doneret til Haiti

ærø

Henning Fruergaard-Pedersen, Tjele, bortauktionerede en kviekalv til fordel for Haiti. Henning Christensen, Hobro, bød 26.000 kr. Beløbet blev fordoblet af Agro Nord og Dansk Holstein Kvægavlsforening, så checken lød på i alt 52.000 kr. Den tidligere formand i Aars Johnny Christensen tog imod checken: ”Der skal bruges mange timer med raslebøsserne for at kunne samle så mange penge ind.”

Genbrug på en ny måde

Hvis der var krig i Norden

Viborg Afdeling har en designgruppe på seks kvinder, som omdanner kapselåbnere fra dåser til tasker og bælter, duge til tørklæder og slips til tasker. Formanden, Elin Sørensen, var med til at danne gruppen for et par år siden, og der er stort salg i varerne. Især er guldtaskerne populære hos guldbrude og sølvtaskerne hos sølvbrude. Gruppen vil gerne være flere. Kontakt post@gert-s.dk, hvis du er interesseret.

I Galten ligger Danmarks første og eneste Røde Kors-skole. Som en flot kulmination på et skoleår med Røde Kors-emner om krig, Genève-konventioner og flygtninge på skoleskemaet opførte skolen ”Hvis der var krig i Norden”. Stykket handlede om danskere på flugt fra krig, og allerede ved ankomsten blev publikum behandlet som flygtninge: De blev opdelt, registreret og afhørt.


5 Landet rundt

? Hvad sker der i din afdeling? I hvert nummer af Frivillig vil vi foretage nogle nedslag på danmarkskortet og vise, hvad der foregår rundt om i landet. I er velkomne til at sende en mail, hvis I har noget, som I synes skal med på kortet. F.eks. hvis I holder et arrangement eller er ved at starte en ny aktivitet. Skriv et par ord, og send et billede med til historien.

Sy så det nytter

' Lotte Winther Konsulent Tlf. 35 25 93 65 Mail: lew@drk.dk

Hillerød

Efter sidste års succes i Hillerød vil afdelingen i år sammen med Sønderborg kommunekreds hellige sig nørklearbejdet i dagene 23.-25. april på andre vilkår end de velkendte. I løbet af disse tre dage vil der blive fremstillet så meget børnetøj som muligt efter nørkleopskrifterne. De tilmeldte vil blive budt velkommen, anvist en plads, udstyret med klippede modeller, vejledning eller strikkeopskrifter og garn.

Køge slagelse

Ny vågetjeneste på vej Vågetjenesten er den hurtigst voksende aktivitet i Røde Kors for tiden. Den 25. marts underskrev formanden for Køge Afdeling, Hanne Kellberg, en samarbejdsaftale med Køge Kommune om at oprette en vågetjeneste. Den 15. april udvides vågetjenesten til også at omfatte Køge Sygehus. Afdelingen er i fuld gang med at finde frivillige.

Butik nr. 201 er åbnet på Ærø

Repræsentant for Dansk Røde Kors

Der var stuvende fuldt ved åbningen af Røde Kors Butik nr. 201, så flere sagde: ”Vi kigger ind en anden dag, når der er plads i butikken.” Aktivitetsleder Claus Nielsen takkede for den lokale opbakning og de frivillige for deres store indsats med at forberede åbningen. De to første dage blev der solgt for mere end 5.000 kr. i timen, i alt blev det til imponerende 33.000 kr.

Den 4. marts blev Det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse skudt i gang med en konference i København med ca. 200 deltagere. Rose Vad holdt oplæg om, hvordan de i Slagelse Afdeling er med til at bryde den sociale arv gennem nærvær og tilgængelighed, f.eks. i aktiviteten for unge mødre. Oplægget var til stor inspiration, især for deltagere fra kommunerne.


FOTO: Jens Astrup

6

”Er du rigtig sygeplejerske?” Spørger de hjemløse forundret 46-årige Janni Julin. Det er hun. Og med professionelt håndelag og øm opmærksomhed tager hun sig af gadens folk i Hjemløsehuset i Københavns Nordvestkvarter.

Y Se om Janni får overbevist de hjemløse om sine kundskaber i videoen på www.drk.dk


7 Tema: dit Røde Kors

TEMA

Dette tema handler om dig. Vi vil gerne give dig idéer til, hvordan du får mest muligt ud af at være frivillig i Røde Kors. Vi vil vise dig eksempler på, hvad Røde Kors laver i Danmark på en helt almindelig dag, vi vil fortælle dig om historien bag Røde Kors og om, hvordan du kan bruge det internationale netværk, du også er en del af. Så gå om bord i temaet, og læs om dig selv – og alle de andre.

Et døgn i Danmark 20.000 frivillige arbejder på at gøre livet lidt bedre for andre Vi fulgte seks af dem på en almindelig hverdag. Det førte til mødet med landets eneste mandlige nørkleleder, en infektion, en frankfurter og en flok fynboer, der kalder sig selv for skubberne.

Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk og Michelle Gram/mga@drk.dk

10:00. Hjemløsehuset, København. Uden for et gult, afskallet hus på Falkevej i Københavns Nordvestkvarter står en pensioneret campingvogn og tre hunde, der kigger søvnigt ud i forårssolen. En fjerde hund bjæffer insisterende efter opmærksomhed. ”Hold så kæft,” lyder det fra en hæs mandestemme på første sal i det gule hus. 46-årige Janni Julin kommer i huset så tit, hun kan. Hun er sygeplejerske i Herlev, men også frivillig sygeplejerske i Hjemløsehuset på Falkevej. ”Jeg kan godt lide at arbejde med denne her type mennesker, for de giver så utrolig meget igen. Og så er det befriende at slippe for rutiner,” siger Janni. De hjemløse kan altid kigge forbi, hvis de har sår og skrammer eller bare trænger til en snak. Hun er der for

dem, der ikke finder vejen til lægen eller skadestuen så nemt som andre. Janni hjælper en patient på plads i stolen og føler forsigtigt hen over den tatoverede arm. ”Såret på armen kan blive til en infektion, som kan være farlig, når man har leukæmi,” fortæller Janni. Klokken 12 går Janni ud og tager en cigaret. Hun er en bestemt dame med rappe bemærkninger uden på tøjet. Men hun lytter kærligt til brugernes historier og holder et opmærksomt øje med dem. ”Skal du op og have mad i dag,” spørger hun en af fyrene i gården. ”Vi skal have hjerter i flødesovs.” Hun smider skoddet ned til de andre i spanden med de tomme guldøl, og går tilbage til huset, hvor alle sår mangler pleje – både de synlige og de usynlige.

14:00. Røde Kors-huset, Nykøbing Sjælland Landets eneste mandlige nørkleleder løfter armen og bekendtgør det bløde brøds ankomst. ”Skal vi have kage?” lyder det glade kor af kvinder. ”Ja, det skal da være, som det plejer,” siger 54-årige Søren Olsen. 10 kvinder har sat gang i strikketøj og snakketøj. På bordet er her mælkekande og sødetabletter. Termokander og målebånd. Små Røde Kors-flag, og lidt chokolade, selvfølgelig. Så der er ikke noget at sige til, at bunkerne af tæpper og tøj til Afrikas børn vokser. 92-årige Ingeborg Christiansen kommer her hver eneste gang. ”Det er jo det her, jeg går og glæder mig til,” siger hun.


8 Tema: dit Røde Kors

”Hvis ikke det havde været her, tror jeg ikke, jeg havde eksisteret.” Det giver respekt om bordet at være den eneste, der kan strikke uden at kigge ned. Så alle smiler, når Ingeborg driller Søren med, at hun godt kan lære ham kunsten. Men Søren Olsen nægter på fjerde år. ”Den største udfordring ved at være mandlig nørkleleder er at lukke ørerne,” siger han.

16:00. Socialpsykiatrisk Center, Brørup Den 66-årige pensionerede sygeplejerske Magny Dalsgaard bøvler med at

få mørbradbøfferne ud af plastikken. Klokken nærmer sig 17 i centret for sindslidende i Brørup, og Magny er her for at hjælpe med madlavningen. Men også bare for at spille Yatzy og snakke med brugerne af stedet. For når man er skizofren eller depressiv, er det rart at møde nogle, der gider tale med en om dagligdagens almindeligheder. Alligevel havde Magny sine betænkeligheder. ”Der er jo professionelt personale på om dagen. Så jeg tænkte: Kan jeg nu gøre det godt nok?” Noget tyder på det. I hvert fald har Hanne skrællet gulerødder og Tommy dækket bord. Og det hele er foregået i et tempo, som passer brugerne af centret. Eller næsten. ”Skal vi snart spise,” spørger Tommy, da Hanne smager sovsen til. ”Ti minutter.” ”Ti minutter!?” ”Er du sulten?” ”Ja.”

19:00. NRGi Arena, Århus. ”Har I en ispose?” spørger en sikkerhedsvagt, der har brændt sig på et romerlys på NRGi Arena i Århus midt i fodboldkampen mellem AGF og Silkeborg. 25-årige Jakob Thomsen er samarit og tager sig professionelt af vagten; der skal ikke is på, men lunkent vand. Samaritterne tager sig af tilskuere og personale, som kommer galt af sted under kampen. Men de har også et vågent øje på banen og står parate til at løbe på banen med båren, hvis en spiller kommer til skade. Snart har mørket

Skubberne vurderer nøje, hvilken retning vinden står i, så de ældre får så lidt kold modvind som muligt. Men turen går ikke altid helt som planlagt.

Y Se, hvordan teamet tackler Nanna Hansens genstridige kørestol på www.drk.dk.


9

og tomheden igen sænket sig over arenaen. AGF har tabt til Silkeborg, men samaritterne er ligeglade; de udførte deres opgave. Da klokken nærmer sig 21.30, indtager de dagens belønning: overskydende frankfurtere og glæden over en veloverstået vagt.

21:30 Natherberg for kvinder, Hvidovre. I en stue i Hvidovre sidder otte kvinder samlet om et fjernsyn. De snakker og luner sig på te og kaffe. Kvinderne har ikke andre steder at være – og i nat sover de alle under samme tag. 64-årige Henny Mathiasen er frivillig på natherberget for kvinder. Hun passer her-

Romerlys udgør en stor trussel for alle på stadion, men 25-årige Jacob Thomsen tager sig af alle skader. Selv et plaster på et lille sår bliver taget med den dybeste alvor.

Y Se mere om fodbold, frankfurtere og livet som samarit i videoen på www.drk.dk.

berget om natten, lukker dem ind, der banker på, og gør morgenbordet klar. Og så har hun altid et lyttende øre klar til dem, der har brug for det. Klokken er 7 næste morgen, og Henny spørger til en halsbetændelse, om de skal have honning i teen eller franskbrød. Kun få spiser noget, de fleste slubrer kaffe og te i sig og lader tankerne vandre ud ad vinduet. Klokken 9.30 tager Henny hjem til Nørrebro, men hun glæder sig allerede til at komme tilbage. ”Jeg vil bare gerne sørge for, at de har det godt,” siger hun. 10:00. Beboerhuset Korsvang, Assens. Der dufter lidt af cigar. Bogfinken kvidrer. Kørestolene med Blomme og Helga holder allerede foran beboerhuset i en lille plet af det første forårslys. Og den langhårede og trinde golden retriever Basse tripper utålmodigt. Så kommer

77-årige Petra rullende med 97-årige Nanna. ”Ja, ja. Nå, nå,” siger hun, for Nanna er allerede gået i gang med at fortælle om de vintergækker, der er begyndt at pible op i kanten af den sti, der fører ned mod Fasanvænget i villakvarteret i Assens på Fyn. John, Poul, Petra og hendes mand Carl Egon er kørt af sted med nogle af de ældre mennesker fra beboerhuset Korsvang. Det er de beboere, der ikke selv kan komme ud. De fire frivillige kalder sig for skubberne, og de knitrende kørestole på stien bliver akkompagneret af fynsk dialekt. ”Nå, er I gået i udbruu?” bliver der spurgt, for John er allerede langt foran med Blomme og Basse. Klokken er 11.19. Det er frokosttid. ”Det betyder meget at komme ud i den friske luft,” siger Nanna fra stolen. ”Nu har man jo fået appetit til frokosten. Der er altså ingen andre steder, man har det så godt som i Danmark.”


10 Tema: dit Røde Kors

Røde Kors er baseret på frivillighed. Både i Danmark og i resten af verden. Og det frivillige arbejde i Danmark er tit direkte forbundet med det internationale. Se eksempler på det her.

Venskabsprojekter åbner døren til verden 175 afdelinger sender penge direkte til et af 16 venskabsprojekter rundt om i verden. Men projekterne er mere end kun en årlig pose penge – de giver også mulighed for at lære mere om det internationale arbejde. Julie Lorenzen jue@drk.dk

En ting er at læse om konflikten mellem palæstinenserne og israelerne i aviserne – noget andet er at stå midt i tidskrævende checkpoints og møde bevæbnede soldater. Det erfarede Inge Helles og Inge Holm fra Svendborg Afdeling, da de i efteråret var på studietur på Vestbredden. Her besøgte de det psykosociale projekt for konfliktramte palæstinensiske børn, som Svendborg Afdeling støtter. ”Jeg er blevet klogere på verden og vidste ikke, at konflikten er så mærkbar i palæstinensernes dagligdag – vi så f.eks., hvordan en palæstinensisk

skole i Hebron måtte sætte hønsenet for vinduerne, fordi de jødiske bosættere kaster med sten,” fortæller Inge Helles. Vigtigt at få udsyn Turen har givet en større viden om at være frivillig i et konfliktramt land. ”Der er stor forskel på at være frivillig i Palæstina og Svendborg. Jeg vælger selv, hvad jeg vil og er ikke begrænset af, om jeg kan gå over en vej, om nogen lukker for mit vand eller generer mit barn. Det er de forhold, de frivillige i Palæstina arbejder under –

det har jeg stor respekt for, at de kan håndtere,” siger Inge Holm. Ifølge konsulent på venskabsprogrammet Maria Gullestrup er det vigtigt, at de frivillige får kendskab til, hvad Røde Kors laver ude i verden. ”Når danske frivillige har set, at det internationale arbejde gør en forskel, kan de bedre formidle videre, at det nytter – dermed er de med til at øge opbakningen til Røde Kors’ arbejde.”

FAKTA

Hvad er et venskabsprojekt? Røde Kors-afdelinger i Danmark sender penge direkte til udviklingsprojekter i 16 forskellige lande. Lokalafdelingen vælger selv, hvilket projekt og hvor mange penge der støttes med. I 2009 bidrog afdelingerne med fem millioner kr. til venskabsprojekterne. Vil du vide mere, kontakt:

' Maria Gullestrup Tlf. 35 25 93 74 Mail: mag@drk.dk


11

Ambassadører sætter spot på verden Frivillige ambassadører fra Dansk Røde Kors holder foredrag om det internationale arbejde. Hals Afdeling inviterede én af dem til generalforsamling i marts. ”Vi havde Birgit Sohn Christensen ude til at fortælle om sit arbejde i Tanzania. Vi fik rigtig meget ud af det, og folk sad lige så stille og lyttede. Vi mener, det er vigtigt at være opdateret på, hvad der sker ude i verden, når man er en del af Røde Kors. Og på den her måde kan vi jo også få et indblik i, hvad vores penge går til. Vi vil helt sikkert invitere en ny ambassadør til næste år igen,” siger formand i Hals, Hanne Hansen. Vil du bestille en oplægsholder, så kontakt Maria Gullestrup på mag@drk.dk eller på 35 25 93 74

Har du brug for flere udfordringer? Eller kender du en, som har? Find din nye frivilligtitel her: Samarit, styrelsesmedlem, nørkler, aktivitetsleder, skubber, cykeltræner, besøgsven, katastrofemedarbejder, kommitteret, præsident, fængselsbesøgsven, butiksmedarbejder, fundraiser, web-medarbejder, vågekone. informationsmedarbejder, lektiehjælper, besøgsleder, indsamler, kvindeherbergsfrivillig, nørkleleder, kommunikationsansvarlig, afdelingsformand, indsamlingsleder, cafe-bestyrer, kasserer, international ambassadør, leder af skoletjeneste, frivilligkoordinator, tøjindsamler, førstehjælpsinstruktør, tryghedsopkalder, patientstøtter, vicepræsident, integrationsfrivillig, aspirant, bestyrelsesmedlem, bisidder, butiksleder, depotforvalter, foredragsholder, gruppeleder, gå tur-ven. landsinstruktør, leder, materialeansvarlig, netværks­ kvinde, næstformand, pr-ansvarlig, psykisk førstehjælpsinstruktør, sekretær, skolefrivillig, sminkør, sminkørinstruktør, social koordinator, teamleder, vagtkoordinator, vagtleder, vært(inde), venskabsfamilie.

20.000

Kirsten hækler for verdens sårbare Når nørkler Kirsten Klarsø fra Egtved mødes med de andre i nørklegruppen, er det både for at hygge sig og for at hækle tøj og tæpper til verdens udsatte børn. ”Som nørkler er jeg del af en global organisation – at nørkle er en enkel måde at udføre internationalt arbejde på og give de frivillige mulighed for at være en del af noget større. Det er også en del af det internationale arbejde at strikke babysokker. I 2006 var jeg i Togo for at deltage i en uddeling af nørkletøj – det var fantastisk at se, hvad tøjet betød for dem,” siger Kirsten Klarsø. Dansk Røde Kors’ 4.200 nørklere nørkler hvert år 35-40 tons tøj, tæpper og dukker

Så mange frivillige er vi i Dansk Røde Kors. F.eks. besøger vi hver uge 5.000 ensomme og åbner hver dag døren til 201 Røde Kors-butikker.


12

j

værktøjskassen

Røde Kors’ historie – kort fortalt

Du er én blandt

1859 Mindst 6.000 mister livet, og 25.000 såres ved Slaget ved Solferino i Italien. Den schweiziske forretningsmand Henry Dunant organiserer hjælp til de sårede. 1863 Internationalt Røde Kors oprettes med det formål at lindre lidelser for soldater i krig. 1864 Slaget ved Dybbøl – første gang, at Røde Kors officielt er til stede på slagmarken. 1876 Dansk Røde Kors oprettes – for at hjælpe sårede soldater og uddanne sygeplejersker. 1914 1. Verdenskrig. Røde Kors besøger ca. fem mio. krigsfanger på begge sider af fronten, og 1.000 frivillige står for forsendelse af post og pakker med mad, tøj og medicin. 1950 Røde Kors-skibet “Jutlandia” deltager i Korea-krigen. 25.000 sårede behandles. 1963 Dansk Røde Kors’ første udviklingsprojekt – et hospital i Congo. 1965 Røde Kors begynder at besøge ensomme danskere – siden er mange sociale aktiviteter i Danmark kommet til.

I katastrofeområdet Cirka 2.000 frivillige fra Haitis Røde Kors gik i gang med hjælpearbejdet umiddelbart efter, at jordskælvet ramte i januar. Hjælpen er altid tæt på, fordi Røde Kors har frivillige i 186 af verdens lande. Og opgaverne spænder vidt fra hjælpearbejde efter en oversvømmelse, besøg hos aids-syge eller til at give førstehjælp efter et færdselsuheld.

Hos den ensomme 5.000 mennesker i Danmark modtager hver uge besøg fra Røde Kors. En kop kaffe, en gåtur eller bare en snak gør, at besøgsvennerne er et lyspunkt i en ensom hverdag, hvor der ikke så tit kommer besøgende. Flere steder i Afrika besøger besøgsvenner syge i hjemmene – f.eks. i Zimbabwe.

1984: Røde Kors indleder sit asylarbejde og har siden åbnet og lukket 350 asylcentre 2005: Tsunamien i Sydøstasien og jordskælv i Pakistan præger årets arbejde – indsamlingerne når ny rekord.

Illustration: LARS PETERSEN


13

97 millioner … Røde Kors er til stede i 186 lande, og der er store forskelle på, hvad vi laver. Men overalt bygger arbejdet på frivillige – lige nu er der cirka 97 millioner mennesker, der lige som dig yder en kæmpe indsats for de sårbare i verden.

Langt mod nord Røde Kors-butikker er en af de store aktiviteter i Grønland, hvor frivillige yder en vigtig indsats. Grønland Røde Kors er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. De frivillige laver bl.a. førstehjælp, driver Røde Kors-butikker og holder ferielejre for børn, der ellers ikke ville komme på ferie.

Ved mødebordet Det er også de frivillige, der driver ”organisationen” Røde Kors. Både herhjemme og rundt om i verden. Fra præsidenten til kassereren i den mindste afdeling i Danmark er der tale om ulønnet arbejde – og om ildsjæle, som synes, at det er sjovt at være med til at lægge planer og trække i trådene bag kulisserne.

I asylcentret I Røde Kors´ asylcentre arbejder frivillige med at give glæde og varme til folk på flugt. De arbejder side om side med lønnede Røde Kors-medarbejdere og psykologer og læger. For de mange uledsagede flygtningebørn er voksne frivillige et vigtigt holdepunkt i et svært liv uden forældre.


14

Ordet er frit ... jeg helt enig med dem i! Jeg kan godt se, at hvis alle mine besøgsvenner og nørklere blev medlemmer, ville det give en god portion penge, men jeg frygter, at jeg ville miste dem i min stab. Kamma Jørgensen, Odder

Vi skal have flere unge med! Jeg er 21 år og har siddet i bestyrelsen i Skive i to år, hvor jeg virkelig føler, at jeg gør en forskel. Derfor skal vi i Røde Kors gøre mere for at få unge med i bestyrelserne. De unge får en følelse af medindflydelse og kompetencer, man kan bruge videre i livet. Og afdelingen får input omkring nye markedsføringsformer, idéer til events – og et ungt bestyrelsesmedlem kan formidle viden om Røde Kors ud til andre unge i lokalområdet. Hvordan får vi så flere unge ind? Mit bud er, at de bare skal opfordres og have at vide, hvad man egentlig laver i en bestyrelse. Små praktiske ændringer kan også hjælpe – f.eks. at holde bestyrelsesmøder om aftenen i stedet for i dagtimerne, hvor de unge typisk er i skole eller på arbejde. Jeg er selv rigtig stolt af det kæmpe arbejde, alle i Røde Kors, ung som gammel, udfører – og jeg siger med stolthed, at jeg er med i Dansk Røde Kors. Lad os sammen give flere unge den samme stolthed. Tobias Webber, Skive

Vi vil ikke registreres! Da jeg ved årsskiftet blev bedt om at indberette medlemsnummer, navn, adresse, telefonnummer og fødselsdato vedr. mine besøgsvenner og nørklere, sagde jeg fra. Jeg er bange for, at der ligger en skjult dagsorden bag: medlemskab. Jeg har tidligere berørt emnet om medlemskab for mine besøgsvenner og nørklere. Besøgsvennerne mener ikke, at de skal betale for at glæde et medmenneske med et ugentligt besøg, og nørklerne føler, at de giver deres bidrag ved at nørkle til katastroferamte, og det er

Svar: Vi har ingen planer om at bruge oplysningerne til andet end at gøre det lettere for jer i afdelingerne – samt at kunne sende jer vores nye blad Frivillig. Det bliver lettere, fordi vi i fremtiden ikke skal spørge jer om, hvor mange frivillige i har. Det vil spare rigtig mange arbejdstimer på Landskontoret, men ikke mindst hos jer i afdelingerne. Langt de fleste er allerede registreret, og vi håber, at alle vil følge med. Janne Gry Poulsen, chef for National Afdeling

Hvad gør I andre med kørselsgodtgørelse? På Bornholm bor flere af patientstøtterne længere væk fra hospitalet end 15 km. Da benzinen er ret dyr, føler vi, at det ville være rimeligt med et tilskud til transporten. Vi får 5.000 kr. fra Bornholms Hospital om året, hvilket knapt rækker til et halvt år. Sidste år søgte vi paragraf 18-midler, men fik afslag. I øjeblikket sidder jeg igen med papirerne og håber naturligvis, at vi Hjælp i år kan komme i betragtning. Hvordan Ulla med dine klarer I det i andre sygehusbesøgstjeerfaringer på www.drknet.dk nester med at få pengene til kørsel til at slå til? Ulla Lundgaard Andersen, Bornholm

Send dit debatindlæg til redaktionen@drk.dk Længden må maks. være 180 ord.


15 DEBAT

?

Skal man være medlem for at være frivillig? Vedtægterne i Røde Kors siger, at frivillige bør være medlem, men også at det er op til den enkelte afdeling at bestemme, om man kan være frivillig uden at være medlem. Derfor er der stor forskel på de lokale regler.

Tom Christensen, lokalformand, Aalborg Vi traf en beslutning om, at man skulle være medlem. Men prisen var for høj. En nørklegruppe fandt en anden organisation at arbejde for, og nogle mulige besøgsvenner gik igen. Så vi ændrede vores beslutning. Vores styrke er ikke bare antallet af medlemmer, men også antallet af frivillige.

?

Søren Olsen, lokalformand, Nykøbing-Rørvig Hvis du ikke har hjerte nok til at være medlem, tror jeg heller ikke på, du har hjerte nok til at være frivillig. Og så vil jeg ikke have din tid. Hvis du vil spille fodbold i en klub, skal du også betale. På samme måde skal du betale for at være med i det fællesskab, som du bliver en del af som frivillig.

Gerda Højgaard, lokalformand, Herning

Lajla Hallundbæk, lokalformand, Odense

Olaf Havsteen Mikkelsen, lokalformand, Ærø

Vi er afhængige af frivilligt arbejde og knap så meget af kontingent, så jeg tror ikke, vi skal presse folk. Hvis afdelingen har en god medlemspleje og fortæller om betydningen af den lokale forankring og om den indflydelse, man får som medlem, tror jeg, at det kommer af sig selv.

Vi har besluttet, at nye frivillige skal være medlemmer, men vi kontrollerer det ikke, for vi vil ikke have affolket vores butikker. Jeg kan ikke forstå, at man ikke har lyst til at være medlem, når man er frivillig, men jeg vil da hellere nusse en frivillig bag ørerne end et medlem, der bare køber sig aflad.

Halvdelen af vores 90 frivillige vil ikke være medlem. De kan godt lide sammenholdet, og de vil gerne gøre noget. Pensionisterne har ikke så meget at gøre godt med. Og nogle vil ikke stå i et register. Så vi tvinger dem ikke. Det er vigtigere for os, at de gør noget, end at de er medlemmer.


16

PORTRÆT

ROS er den frivilliges løn

I sine 20 år som formand i Slagelse har Ebbe Kronvald altid forsøgt at vise de frivillige, at han sætter pris på deres indsats. For ham handler god ledelse om ros og anerkendelse, men samtidig også om at turde stille krav. Nu takker han af og giver formandsposten videre. Af Julie Lorenzen/jue@drk.dk. Foto: Jens Astrup

På spisebordet hjemme i lejligheden i Slagelse ligger Ebbe Kronvalds afskeds­tale fra den netop overståede generalforsamling – hans sidste som formand. De to sidste linjer er skrevet med fed. ”Prøv at se det positive i jeres medmennesker. Der er altid noget positivt i alle mennesker,” står der. Med streg under 'alle'. Citatet opsummerer Ebbe Kronvalds tilgang til at være leder. For det er guleroden og ikke pisken, der har

været motivationen i hans tyve år som formand. ”God ledelse handler om at værdsætte og rose de frivillige, så er der ingen grænser for deres engagement. Ros er den frivilliges løn,” siger han. ”Jeg roser kun, hvis jeg mener det, men man kan altid finde noget at rose for. Hvis du hamrer næven i bordet, når du ingenting. Og en leder kan intet uden de frivillige.” En måde at rose de frivillige på er at uddelegere opgaver.

3 gode ledelsesråd fra Ebbe: • Skab synlighed. Brug pressen, lav arrangementer og udstillinger. • Hav en stedfortræder til din aktivitet. Så kan du bedre overholde det, du lover. • Giv dine aktivitetsledere økonomisk ansvar og råderum i budgettet inden for deres aktivitet. Det motiverer.


17

"

Man skal kræve noget af sine frivillige – de forventer at blive brugt, hvorfor skulle de ellers komme?”

”Det handler om tillid. Du vil aldrig uddelegere til en person, du ikke stoler på – det er en form for anerkendelse.” Det er samtidig helt nødvendigt at uddelegere opgaver, når man leder en afdeling i vækst – mens Ebbe Kronvald har været formand, er antallet af frivillige i Slagelse fordoblet fra 100 til 200, og nye aktiviteter kommer hele tiden til. ”Det er en leders pligt at uddelegere så meget som muligt, for døgnet har kun 24 timer,” siger han. Stil krav til de frivillige Samspillet med de frivillige har været essentielt for Ebbe Kronvald – at give noget til hinanden, men også at stille krav. ”Man skal kræve noget af sine frivillige – de forventer at blive brugt, hvorfor skulle de ellers komme? Bliver de frivillige ikke brugt, mister de interessen.” For at kunne stille de rigtige krav har Ebbe Kronvald indført, at alle nye frivillige skal til en frivilligsamtale. Den tager udgangspunkt i de frivilliges forventninger for at finde ud af, om de passer til opgaven. Kast dig ud i nye ting Fastlåste rutiner og udtrykket 'sådan plejer vi at gøre' er noget af det værste, Ebbe Kronvald ved – der skal hele tiden ske noget nyt. ”Udvikling motiverer mig, og derfor har vi gennem de seneste 10 år i gennemsnit startet 1-2 nye aktiviteter om året.” Udvikling handler om mod til at sætte nyt i gang, som for eks. møbelbutikken. Den startede som en årlig basar,

hvor bysbørnene kom og afleverede møbler og nips. Efterhånden hobede tingene sig op i en garage, og de første, spæde stik til en egentlig butik var taget. I dag omsætter møbelbutikken for godt en million kroner årligt. Men en leder skal også turde lukke en aktivitet, mener Ebbe Kronvald ”Sidste år lavede vi en hyggeaften for byens borgere, vi kaldte Mødestedet. Først gik det fint, men så kom der færre og færre, og til sidst lukkede vi ned – ikke alle aktiviteter er bæredygtige.” Og det er ikke kun aktiviteter, der skal stoppes i tide – det gælder også for formænd. ”Det er vemodigt at takke af, men jeg ville stoppe, mens det var sjovt. Jeg håber, jeg kommer til at savne det, ellers er jeg gået for sent,” siger den nu tidligere formand.

Y Se video om god ledelse på: www.drk.dk/godledelse

DEN BLÅ BOG Beskæftigelse: Pensionist, tidligere smed og lærer på teknisk skole. Alder: 71 år Antal år som frivillig: Begyndte som samarit for 25 år siden.  vorfor Røde Kors: Min kone Mette H og jeg er fuldstændig grebet af Røde Kors – jeg mener, at man skal støtte de svageste, og det har motiveret mig. Bedste oplevelser i Røde Kors: Det var, da jeg i nogle år var med til at uddele julepakker – det var årets løn at se de glade mennesker, når de modtog vores pakker.

Selvom Ebbe Kronvald ikke længere er formand, er han ikke bange for at kede sig. ”Jeg er stadig med i Styrelsen og i Nationalt Udvalg, og jeg er med til at starte en ny butik op. Efter at have brugt 30-40 timer om ugen på Røde Kors, glæder jeg mig til at få lidt mere tid til familien og til at dyrke min hobby med lystfiskeri.”


18

Nyt fra foreningen Nye afdelings­formænd Årets generalforsamlinger er blevet afholdt, og vi siger velkommen til en række nye afdelingsformænd: Assens: Hanne Vestergård Aulum-Haderup: Ketty Rolighed Christiansfeld: Birthe Kjærsgaard Hammel: Søren Lundgaard Hobro: Kristian Vejle Sørensen

Ny frivillig Lene Thorborg begyndte som patientstøtte, er ved at starte et kvindenetværk for kvinder på krisecenter og er nyvalgt som formand i Vejle Afdeling. ”Jeg kunne godt tænke mig at optimere kommunikationen internt i afdelingen, se på udækkede behov i området og invitere URK til et samarbejde,” siger hun. Hun lærer af andres erfaringer og efterlyser Røde Kors-afdelinger, som har lyst til at netværke.

Jelling: Louise Thygesen Karup: Karin Lieder

Lene kan kontaktes på mail: thorborglene@gmail.com

Middelfart: Anni Andersen Midtlolland: Bodil Høstgaard Nordals: Kaj Bryde Nørre Djurs: Bente Siig Hansen Slagelse: Erik Frimann Sæby: Inger Ejstrud Vamdrup: Annabell Rottenberg Varde: Jan Lundkvist Vejle: Lene Thorborg Vestlolland: Bente Nielsen Videbæk: Birthe Degnboel Vissenbjerg: Søren Fisker Olsen Aars-Aalestrup: Lone Chodavarapu

Navnenyt Til lykke til jubilarerne

Inge Christensen var med til at starte besøgstjenesten i Gram i 1981 og blev besøgsleder i 1982. Inge fik således 25-års-emblemet sidste år. ”Vores besøgsvenner er helt fantastiske, men vi har også bygget et godt netværk op gennem samværet ved kontaktmøderne, møderne med besøgsmodtagerne og -vennerne i maj, udflugten i juli og julehyggen, hvor alle mødes og har det rart,” siger Inge Christensen Besøgsven i 25 år

90-års fødselsdag Roskilde Afdeling kunne fejre 90-års fødselsdag den 2. februar 2010. Dagen blev markeret i butikken og senere med en reception. I stedet for gaver ønskede afdelingen sig donationer til Haiti og Afrikas kvinder. Der blev samlet 2.459 kr. ind. Og sammen med ugens salg i butikken nåede Roskilde op på 10.495 kr.

Anne Lise Bentsen har været besøgsven i 25 år i Næstved. Hun har haft fem besøgsmodtagere i de 25 år, en af dem havde hun i 19 år. Anne Lise gør et stort arbejde i besøgstjenesten og er meget sød til at kapre nye besøgsvenner. Nørkler i 25 år

Grethe Mortensen har strikket i 25 år for Røde Kors i Vejles nørkleklub. Som om det ikke var rigeligt, har hun også været besøgsven en hel del af årene. To ildsjæle takker af

Har du hørt noget nyt? Har din afdeling holdt rund fødselsdag, eller kender du en frivillig, som har 20-, 25-, 30-års jubilæum? Så skriv eller ring til os. Vedlæg gerne et billede.

' Lotte Winther Konsulent Tlf. 35 25 93 65 Mail: lew@drk.dk

Det er med vemod, Broager Afdeling siger farvel til Jenny og Lars Jepsen efter 18 år i Røde Kors. Jenny var med til at starte afdelingen i 1992, og Lars kom til i 1995 som kasserer. Siden har han også fungeret som vicevært i butikken. Foruden at Jenny så godt som altid har været i butikken, har hun startet en nørkleklub, været besøgsven og i de sidste otte år været butiksleder.


19

Nyt fra Landskontoret Nyt om ansatte Ingrid Falkenham er ansat som fundraiser. Hun er ansvarlig for Røde Kors-indsamlingen den første søndag i oktober.

Dorte Stoffregen er ansat som vikar frem til 31. december 2010. Hun skal stå for salg af førstehjælpskurser. Hun afløser Merete McMarthy, der gik på barsel den 1. marts.

Anne Bork-Pedersen har opsagt sin stilling hos Røde Kors. Hun var koordinator for kursusaktiviteter og for førstehjælpsinstruktørerne.

Registrering af frivillige Skal du have dine frivillige registreret? Ring til Røde Kors på 3525 9200 eller send en mail til info@drk.dk

KURSUS

Giv de sårbare en stemme Hvordan taler du de sårbares sag – og sætter deres sag på dagsordenen i den lokale avis eller over for kommunen? Vi tilbyder nu et kursus i, hvordan du kan arbejde mere med at råbe højt, hvis der er mennesker i dit lokalområde, der har brug for hjælp. På kurset kommer vi igennem disciplinerne: Fortalervirksomhed, web, presse og produktion af foldere. Det sker den 12.-13. juni. Læs mere på kursussiderne

Har du spørgsmål til ... Servicecenter og lager Anne Bärtschi anb@drk.dk tlf. 35 25 92 41 Økonomi og regnskab Ulla Lund Nielsen afdregn@drk.dk tlf. 35 25 92 54 Web og hjemmesider Christian Heinz webmaster@drk.dk

Pressearbejde Hans Beck Gregersen hbg@drk.dk tlf. 35 25 92 24 Indsamlinger Kenneth Øhrberg ken@drk.dk tlf. 35 25 93 06 Det internationale arbejde Majbrit Sunesen mbs@drk.dk tlf. 35 25 93 40 Dansk Røde Kors’ logo Helle Bjerre Østergaard hboe@drk.dk tlf. 35 25 93 22 Bladet Frivillig Ulrik Norup Jørgensen unj@drk.dk tlf. 35 25 92 34 Venskabsprogrammerne Maria Gullestrup mag@drk.dk tlf. 35 25 93 74 De sociale aktiviteter Steffen Møller Fjordside smf@drk.dk tlf. 35 25 93 64

Førstehjælp Jutta Helles juh@drk.dk tlf. 35 25 93 78 Genbrugsområdet Erik Hove erh@drk.dk tlf. 35 25 93 75 Skolearbejdet Line Rønnow lroe@drk.dk tlf. 35 25 92 21

De regionale konsulenter Nordjylland Michael Jervild mij@drk.dk tlf. 97 51 16 28 Øst, Midt- og Vestjylland Astrid Kristensen afk@drk.dk tlf. 86 94 74 26 Sønderjylland Jesper Bertelsen jeb@drk.dk tlf. 66 14 67 99 Fyn Henvendelse til Landskontoret tlf. 35 25 92 00

Hovedstadsområdet, Vestsjælland og Bornholm Henrik Guhle heg@drk.dk tlf. 48 24 40 08 Syd- og Nordsjælland og Lolland-Falster Bo Hansen boh@drk.dk tlf. 48 48 19 05


20

STYRELSEN

Styrelsen og de stående udvalg Styrelsens medlemmer Susanne K. Larsen (præsident) Henrik Trykker (vicepræsident for internationale opgaver) Steen Dam (vicepræsident for nationale opgaver)

Hvad laver Styrelsen egentlig? Pia Koch Johannsen, Sundeved Afdeling, har spurgt Dansk Røde Kors’ præsident, Susanne Larsen, om, hvad der optager Styrelsen lige nu.

Birthe Phillip (formand for økonomi- og revisionsudvalget) Lillian E. Christensen Søren Fagerland Ole Hartling Hanna Line Jakobsen Michael H. Jensen Ebbe Kronvald Erik Munck Gerda Pinstrup

Hvad arbejder I på i øjeblikket i Styrelsen? I Styrelsen har vi lige konstitueret os. Og vi er i gang med at forberede Styrelsens arbejde og diskutere, hvad der skal være vores fokus for resten af 2010 og 2011.

Benny Schwartz Anne Kirstine Thomsen Andreas Gylling Æbelø Nationalt udvalg Steen Dam (formand) Tom Christensen Hanna Line Jakobsen Frederik Giese Michael Jensen Rushy Rashid Højbjerg Ebbe Kronvald Gerda Højgaard Internationalt udvalg Henrik Trykker (formand) Ole Hartling Semine Brorson Hanna Line Jakobsen Bjørn Jensen Nanna Hvidt Økonomi- og revisionsudvalget Birthe Philip (formand) Benny Schwartz Anders Eldrup Peder Winther Sven Ørjan Jensen

Hvad vil I fokusere på i år? Vi har rejst en række temaer, som vi vil drøfte på de kommende styrelsesmøder. Det er emner som den fortsatte dialog med alle frivillige i Dansk Røde Kors, men også fortalerrollen bliver et stærkt tema. Derudover vil vi fortsætte det fokus, der allerede er på at styrke ledelsen i afdelingerne. Og så vil vi fortsætte arbejdet med at føre vores nye vision ud i livet.

"

Vi skal lytte til jer i afdelingerne og omsætte det til politikker og strategier. Susanne Larsen, præsident

Hvordan indgår Dansk Røde Kors’ syv principper i Styrelsens arbejde? De syv Røde Kors-principper vil altid være grundforudsætningerne i vores arbejde. Ja, i alt, hvad vi gør. Hvilken indflydelse har Styrelsen på det arbejde, der skal udføres på Landskontoret? Styrelsen er Dansk Røde Kors’ øverste besluttende organ, og vi arbejder hovedsageligt med strategier. Landskontoret arbejder så inden for rammerne af Styrelsens beslutninger. Styrelsens opgave er at beslutte politikker og strategier for det frivillige arbejde i Røde Kors. Det lyder flot, men hvad betyder det for den frivillige i butikken, nørklegruppen, telefonstjernen osv.? Forhåbentlig betyder det, at vi i Styrelsen sætter en dagsorden, som gør, at vi alle oplever, at vi er en del af et fællesskab, som vi kan være stolte af. Derudover håber jeg, at den dialog, vi er startet på med vores visionsmøder rundt i landet, skal fortsætte med uformindsket styrke. Vi skal lytte til jer i afdelingerne og omsætte det til politikker og strategier. Har du et spørgsmål til Styrelsen, som du ønsker besvaret her i bladet, kan du skrive til kontaktstyrelsen@drk.dk


21

På repræsentantskabsmødet i efteråret blev der valgt syv medlemmer til Styrelsen. I sidste og dette nummer af Frivilligbladet svarer de nyvalgte på spørgsmålet:

?

Hvad vil du bruge dine fire år i Styrelsen til?

Henrik Trykker, Silkeborg

Gerda Pinstrup, Rebild

Dansk Røde Kors skal på det internationale område fortsætte med at arbejde med organisationsudvikling, sundhed, psykosocial støtte og den humanitære folkeret. Men der er nye udfordringer i verden: globalisering, økonomisk recession og stigende andel af sårbare grupper, klimaproblemer og livsstilssygdomme m.m. Flere tiltag mod disse udfordringer bør reflekteres i vores nye strategi for det internationale arbejde. Der bør ligeledes være fokus på at bedre forholdene for mødre og børn. På det nationale område vil jeg bl.a. arbejde for, at asylsøgere i Danmark får den nødvendige støtte til at komme videre i livet.

Da jeg i efteråret 2008 blev opfordret til at stille op ved valget i 2009, var jeg i tvivl. Har jeg noget at byde på? Det må tiden vise, men jeg har nogle spørgsmål, som jeg gerne vil stille de frivillige og i Styrelsen og ad den vej få en debat om: • hvilke rettigheder • hvilke forventninger • hvilke krav har man som frivillige i Dansk Røde Kors? Og hvordan kan disse rettigheder, forventninger og krav styrkes til fordel for både den frivillige og Dansk Røde Kors. Jeg er ligeglad med det ligegyldige – netop derfor vil jeg gerne yde en indsats for Dansk Røde Kors – også i Styrelsen.

Hanna Line Jacobsen, København

Jeg er allerede glad for at være i gang med arbejdet med at forberede Formandskonferencen den 17. april i en mindre arbejdsgruppe. Jeg håber på, at både dette møde og andre møder i Røde Kors giver energi til alle deltagere. Energi fra de spændende emner og især energi og inspiration fra mødet med engagerede medfrivillige. Jeg vil gerne inspireres, så jeg vil bruge mindst lige så meget tid på besøg ved aktiviteter og hos lokalafdelinger, som jeg bruger på styrelsesmøderne. Det er fra vores fantastiske frivilligt drevne aktiviteter, at jeg finder min energi, som jeg vil bringe med ind til alle styrelsesmøder.


22 AKTIVITETER GENBRUG

"Det må godt være sjovt, selvom vi også vil have noget ud af det", siger et udvalg af netværksgruppen.

GENBRUG

FOTO: xxxxxxxxxxxx

nyheder og vigtige begivenheder

tema

Portræt af et netværk ”Har du lukket kassen for i dag, eller kan man nå en hurtig handel?” Jo, aktivitetsleder Margit Lehmann i butikken i Svinninge har stadig kassen åben for gæsterne i netværket. Det er tredje gang, at aktivitetsledelserne fra tøjbutikkerne i Regstrup, Jyderup, Stenlille og Svinninge mødes, og snakken går hurtigt om butikslivet og udfordringerne i Røde Kors-dagligdagen. ”Det var Nina Lindgaard fra Regstrup, som tog initiativ og kontaktede os andre”, fortæller Margit. ”Vi er værter på skift og modtager de andres forslag til dagsorden og laver kaffen. I dag står der skævt tøj, mødeledelse og udsalg på dagsordenen – og priser vil vi nok diskutere hver gang”. ”Vi skal hver især lave det, vi er gode til – så hvem tager referat?” er der en, der spørger, og en netværkssekretær

melder sig til stor glæde for de øvrige deltagere. Hvordan er det nu lige, man holder møder 'efter bogen'? Man kan bl.a. støtte sig til Foreningshåndbogen, og omkring bordet er der hurtigt enighed om, at netværket skal være sjovt uden at 'gå op i hat og briller'. ”Det, vi får ud af at deltage i et netværk, er gode råd, inspiration, hjælp og nye ideer.” Svinninge har allerede fået hjælp af Regstrup til præsentation af tøjet. ”De tilbød deres hjælp, så vi ringede dem op og fik konkret hjælp her i butikken”. En anden gang havde Jyderup for meget festtøj, hvilket Regstrup manglede, og så kom der en aftale i stand. Og mon ikke de 16 kategorier på kasseapparatet i Svinninge får inspireret en og anden i netværket til salgsstyring? ”Vi tror, styrken ligger i, at det er opstået af egen drift og interesse”, siger Jane Mouyal fra butikken i Regstrup.

”Vi har så mange meninger og vil gerne dele dem og debattere, for vi ser så forskelligt på det”. Alle er enige om, at det er vigtigt med opbakning og vedholdenhed, for at netværket kan fungere, og at man behandler hinanden ordentligt og taler pænt til hinanden, som en deltager påpeger. ”Som leder er det godt med sparring, når man kommer ud i situationer, man ikke har prøvet før”, siger Margit, ”og så finder vi også ud af, hvad vi selv er gode til”. I Svinninge deles erfaringerne fra netværket ud på personalemøderne, og på den måde bliver alle delagtiggjort. Og Jane påpeger: ”Det har været dejligt at komme til visionsmøder og fornemme Styrelsens og Landskontorets syn på os 'på gulvet', – det giver gejst. Bare det at komme ud over egen butik giver perspektiv for arbejdet i Røde Kors’.

FAKTA

ny Røde Kors Butik

netværksudbytte

Røde Kors Butik nr. 201 åbnede 5. marts på ærø. Aktivitetsleder Claus Nielsen klippede den røde snor til den nye møbelbutik. De frivillige, som står bag, er bl.a. hvervet gennem annoncer allerede i september sidste år, hvor afdelingen inviterede til orienterende møder om den kommende butik.

ærø er måske et udkantsområde, men forstår i høj grad at orientere sig langt ud over de omliggende sunde og bælter. Netværkssamarbejdet var allerede før åbningsdagen godt i gang bl.a. med besøg hos andre Røde Korsbutikker og dialog på DRK-net om priser m.m. Et forarbejde, som ses i den flotte omsætning.


23 AKTIVITETER GENBRUG

5 netværksråd 1. Man får, hvad man giver i et netværk – bidrag gerne selv først, og husk et tak. 2. Hav tillid. og skab fortrolighed – et netværk er støtte, ikke konkurrence. 3. Husk selv at bede om hjælp – de fleste vil gerne hjælpe. 4. Vær ærlig, men vis respekt – udøv konstruktiv kritik. 5. Vær tålmodig – resultater opnås både på den korte og lange bane.

Indlæg fra frivillige

Hjertestarter i Røde Kors-butikken Farsø afdeling har fået en AED’er (hjertestarter) opsat i deres butik. Alle i butikken ved, hvordan AED’en virker og har været på 6 timers kursus. Ikke mindre end tre aviser bragte indlæg om AED’en og den nye butik. De nye lokaler er lyse og varme, og det har taget Bodil og Hans m.fl. fire uger at indrette den. Den er blevet flot, og vi håber, at den kommer til at give et godt salg. Mange tak til de frivillige. Butikken har igen i år givet et beløb til dem, som ikke har til julen. Dette sker via kommunen, som udvælger dem, som har behovet. Vi støtter jo lokalt og internationalt. Det var måske en ide til andre butikker at investere i en AED; det har givet meget reklame til både butikken og førstehjælpen. Olau Holtvind, Farsø

Det Skæve tøj 'Skævt tøj' er en kategori for sig, som Røde Kors-butikkerne kan bestille på centret i Horsens ligesom de øvrige tøj-kategorier. Tøjet udvælges af unge og henvender sig til de unge kunder. Søg også gerne inspiration i dit Røde Kors-netværk til salget af det skæve tøj.

En solstrålehistorie fra Vamdrup Mine to børnebørn og deres veninde, har samlet ind til Dansk Røde Kors. De bor i Bruxelles, men har flere gange været med i ”Farmors butik”, Røde Kors-butikken i Vamdrup. Som frivillig har det været en fornøjelse at have børnebørnene med på ”arbejde” og kunne fortælle om Røde Kors, og hvad man kan gøre for at hjælpe mennesker i nød. Mange gange har de købt tøj i butikken og virkelig glædet sig til at vise det til far og mor og fortælle, hvor god en handel det var. Til sidst vil jeg lige nævne, at Petrine på 12 år har givet penge til Røde Kors. Hun havde denne gang sparet op af sine lommepenge og gav over 70 euro, da de kom hjem til os i Vamdrup. Vi rundede op og sendte 1.000 kr., som var 650 kr. til Haiti og 350 kr. til Afrikas kvinder. Elna Dam, Vamdrup

Denim – forårets modetendens Under et besøg hos min frisør for nylig sad jeg, som kvinder nu gør, og bladrede i de nyeste modeblade, og denimtøj nærmest sprang mig i øjnene. Der var billeder af store herreskjorter i denim båret af piger, cowboyjakker, veste, korte nederdele og kjoler, overalls, baggy shorts og jeans med både stramme og svajede ben. Bladene inspirerede mig i den grad, og frisøren

donerede bladene til Røde Kors, og så gik vi ellers i gang med at 'klæde butikken på' i cowboytøj. Vi var forholdsvis godt rustet til forårets nye modetendens, for i efteråret havde vi modtaget meget denimtøj, ikke solgt så meget, men gemt det i Nibe til bedre tider. Det lignede bare ikke det på modebillederne. Så de lange nederdele kom under saksen og blev korte, stumpebukser blev til opsmøgede shorts, cowboyjakker med umoderne snit mistede ærmerne og endte som veste, og nogle jeans blev klippet til superkorte shorts og kom en tur i vaskemaskinen for at give en trævlekant. Så havde vi en pæn, stor kollektion at tilbyde vores kunder. Avisannoncen fik overskriften 'Retro denimtøj' med billedet af 'den skæve pige med selerne'. Vinduer blev pyntet med denimvarer og en gine med T-shirt og et partisantørklæde med pomponer. Et par cowboybukser fik syet otte gamle koboltblå knapper på til et par meget gamle kernelæderseler. Selerne havde vi ikke kunnet sælge, fordi det ene spænde var i stykker, men vi havde ligesom med cowboytøjet gemt dem til en passende lejlighed. Der er hele tiden nye muligheder, der gør det så spændende at arbejde i en Røde Kors-butik. I butikken indrettede vi en denimafdeling på en overskuelig og indbydende måde, og vi tog billeder til vores hjemmeside, www.niberedcross.dk. Til

"

Et par gange tænkte vi "nej, den går vist ikke", men det drejer sig om at have is i maven, og pludselig var den 'dyre' vare solgt. Jonna Emilie lauersen, aktivitetsleder i Nibe.


24 AKTIVITETER GENBRUG

sidst – men absolut ikke mindst – sørgede vi for, at det tøj, der lignede moden fra bladene mest, blev prissat ekstra højt. Et par gange tænkte vi "nej, den går vist ikke", men det drejer sig om at have is i maven, og pludselig var den 'dyre' vare solgt. Da vi startede salget af de udstillede varer, var der oparbejdet så stor interesse omkring denim, at vinduerne hurtigt blev rippet. Salget gik strygende, kunderne var glade, og vi var pavestolte. Nu håber vi på nye donationer af denimvarer, ellers må vi skabe et nyt behov hos kunderne ved at vælge et af de andre modetemaer, som bladene er fyldt med og passer til det tøj, vi har til salg. Her fra Nibe er der blot tilbage at ønske de 200 andre Røde Kors-butikker et rigtig godt salg i den nye forårs-/sommersæson. Jonna Emilie Laursen, butiksleder i Nibe

til aktivitetsledelsen

Moms Sagen mellem EU-Kommissionen og Danmark om måden at administrere momsfritagelser på har ligget stille i godt et år, men er nu atter aktuel. Fastholder regeringen de nugældende danske regler for momsfritagelse af genbrug, må vi forvente, at EU trækker den danske stat i retten og lader den afgøre, om momsfritagelsen for butikkerne skal ophøre. En sådan retssag tager normalt et års tid, og skulle EU-Kommissionen

vinde sagen, hvad eksperterne forventer, får Danmark efterfølgende en tid til at gennemføre de nødvendige nationale lovændringer. Både Landskontoret og medlemmerne af Styregruppen for Genbrug følger løbende udviklingen. Der er gjort overvejelser over, hvilke muligheder vi får for at kompensere for det tab i overskud, som momspligten vil medføre. Og vi gør os også klar til at bistå butikkerne med det regnskabsmæssige. Der vil løbende blive orienteret om udviklingen i sagen.

Sæsonskifte Mange frivillige står i disse dage på hovedet i gulvspande og støvsugere for at give butikkerne den store forårsrengøring. Vinteren kommer jo igen, så gem gerne det bedste vintertøj til salget næste år. Hvis man ikke har pladsen, sendes resten til Horsens. På den måde bliver der plads til de nye varer, og ingen er nødt til at skille sig af med det gamle på uhensigtsmæssig vis. Når butikken atter fremstår frisk og klar, fyldes den op med det lyse og lette sommertøj. Undgå tomme bøjler, og indret butikken efter de varer, der er til at få. Bestil rigeligt med sommertøj fra Centret i Horsens allerede nu, og få et frisk pust af farver og lethed ind i butikken igen efter en lang vinter.

Skævt tøj Hvis I overvejer, hvordan I kommer godt i gang med salget af det skæve tøj til den unge kundegruppe mellem 15 og 25, så kan foråret måske give en hjælpende hånd. Mange er nu klar til en god indsprøjtning af fest og farver, og her kan kasserne med det skæve tøj fra centeret i Horsens hjælpe godt til. Bestil kasserne til inspiration til jeres egen sortering af tøjet, og søg inspiration hos andre Røde Kors-butikker. På Landskontoret kan bestilles materiale, f.eks. bladet og filmen om det skæve tøj. Men søg allerhelst inspiration blandt ungdomsgrupper i lokalområdet. Lad de unge komme til – både ved sortering og udstilling, og prøv at tale med dem om priser. Husk, det er begejstringen for varen, der sælger – så vær modige med prissætningen af det skæve tøj.

Kontakt genbrugssektionen Har du indlæg til næste blad, kan du kontakte genbrugssektionen på cfj@ drk.dk eller 35 25 92 00 senest 19. maj 2010. Temaet bliver møbel og nips. Konsulent Connie Fricke Jensen tlf. 35 25 93 85 cfj@drk.dk

Konsulent Mette Bengaard tlf. 22 60 02 01 meb@drk.dk

FAKTA

Fokus på tasker

Mersalg

Røde Kors-butikken i Hjallerup undrede sig over det ringe salg af tasker. De flyttede derfor udvalget frem på en stumtjener ved siden af disken til en mere synlig plads i butikken. Salget ændrede sig så mærkbart, at de nu bestiller tasker fra centret i Horsens for at følge med efterspørgslen.

Undersøgelser viser, at op til 69 pct. af køb sker som impulskøb, hvor kunden blev fristet ved tilfældigt at få øje på varen. Bevidst arbejde med placering af varerne i butikken og sam-eksponeringer giver god mulighed for øget indtjening. Juster sortimentet ud fra registreringer af salget på kasseapparatet, og lav løbende tilpasninger ud fra indtjeningen i de enkelte varegrupper.


25 AKTIVITETER NØRKLER

Der blev beundret, og snakken gik livligt omkring det smukke håndarbejde, der blev fremvist på årsmøderne i marts. ”Meget inspirerende udstilling,” mente mange deltagere.

NØRKLER FOTO: CONNIE FRICKE JRNSEN

nyheder og vigtige begivenheder

Almen information:

Udstilling på årsmøderne Der blev følt og beundret. Udvekslet opskrifter, tips og fotograferet i ét væk, da afdelingerne på årsmøderne udstillede nogle af de produkter, som de har valgt at lave og sælge i Røde Kors-butikkerne. Både i Horsens og i Ringsted havde otte afdelinger medbragt de smukkeste hjemmelavede ting, og her var alt at finde fra saddelbetræk til cykler, legetøj og brødkurve til huer, sjaler, tæpper, sokker og benvarmere – for at nævne noget. Det ene flottere end det andet. Det skabte en rigtig god stemning, og snakken gik livligt, når ideer skulle udveksles og tingene beundres.

Strik er in Udstillingen dannede baggrund for et oplæg og debat om salg af nørkletøj i butikkerne. Det er ikke til at komme

uden om, at hjemmestrik er værdsat og populært. Det er bl.a. eftertragtet af en hel generation af unge, der ikke har tid eller evner til at lave disse ting selv. Det rammer også en anden tendens i tiden, nemlig at være unik – ikke have det samme som alle andre. Der er et marked for disse ting, og i øjeblikket skyder adskillige strikkebutikker op – både i gadebilledet og på internettet. Og som vi så adskillige eksempler på, så er prisen ofte meget høj for disse produkter. Vi vil naturligvis ikke glemme de mange børn, der hvert år får glæde af de mange tons nørkletøj, som bliver lavet og sendt ud i verden. Og som de fleste var enige om, så er det det, vi i udgangspunktet laver: Socialt samvær omkring håndarbejde, der kommer nødlidende børn til gode. Men som supplement til den direkte nødhjælp kan vi sideløbende også skabe nogle penge til nødhjælp via salg af alternative nørkleting. Mange

nørklere finder det også spændende at lave noget andet ind imellem, ligesom det giver mulighed for at bruge nogle materialer, som vi får doneret, men som ikke kan bruges til børnetøjet. F.eks. gardinstof og grov kanvas – her kan der blive nogle fine indkøbsposer eller flotte pyntepuder til sofaen.

Del erfaringerne Salg af alternative håndarbejdsprodukter i mere organiseret form er foreløbig på tankeplanet, men der sker allerede en masse rundt omkring i afdelingerne. Vi vil meget gerne høre mere om erfaringerne med salg af nørkleprodukter og få gode ideer og input til det videre forløb. Skriv eller ring gerne, og fortæl om, hvordan I gør eller har gjort i jeres afdeling.

Solveig Sjøberg

www.maelkechokolade.dk, www.tuttlemousie. com, www.mormor.nu, www.filiokus.dk er alle eksempler på internetbutikker, der sælger hjemmelavede ting til børn. Man kan finde flere af disse sider, hvis man f.eks. søger på ordet ”hjemmestrikket” på Google. Inspirerende priser og modeller.

Mangler I materiale til en udstilling, en syopskrift eller en stak nørklefoldere? Er der ændringer til adresselisterne i nørklemappen, har I fået ny nørkleleder, eller har I en god historie om nørkleprogrammet? Så kontakt Solveig Sjøberg på tlf. 35 25 93 77 eller sos@drk.dk.

FOTO: JUlIE lORENZEN

Inspiration


26 AKTIVITETER NØRKLER

Almen information

Materialer til udstilling

nørkletøj til Cambodja

Skal man ud og fortælle om nørkleprogrammet ved f.eks. en udstilling på biblioteket, ved foredrag eller andet, er det en god ide at medbringe nogle materialer med information. Vi har stadig en plakat i A3 og en lille folder, der fortæller historien om nørkleprogrammet. Derudover har vi fået lavet otte forskellige printede A3-ark med billeder af børn og nørkletøj. Filmen 'Strikketøj der varmer', der blev produceret i 2005, er blevet overspillet fra VHS til dvd og kan derfor vises på en computer eller lånes ud til interesserede, der har en dvd-afspiller. Indholdet af filmen er ikke af nyeste dato, men den kan stadig bruges, da principperne i programmet er det samme. Vi har et antal kopier, som kan lånes ud til afdelingerne. Alle disse materialer kan fås hos Solveig Sjøberg.

I forbindelse med venskabsprogrammet i Cambodja er der i 2007 sendt nørkletøj til landet. I 2009 uddelte Cambodjansk Røde Kors sidste portion af tøjet til syv mødregrupper med i alt 105 fattige mødre med børn under fem år – særligt udvalgt som værdigt trængende. I forbindelse med undervisning i sundhed og generel hygiejne fik mødrene uddelt en portion nørkletøj til deres børn. Tøjet blev modtaget med meget stor glæde, og en Røde Korsdelegat var på pletten med et kamera og fangede begivenheden. Det er der kommet en lille folder ud af, som blev uddelt på årsmøderne. De afdelinger, der ikke kunne deltage i årsmøderne, har fået et lille bundt tilsendt. Har afdelingen ikke modtaget materialet, eller kan I bruge flere foldere, kan de bestilles hos Solveig Sjøberg.

Indlæg

Stof

Hyldest til nørkleleder i nibe

Vi har fået doneret en portion blandet blødt stof (mest bomuldsjersey), som kan fås ved henvendelse til Pia Andersen på genbrugscentret i Horsens, tlf. 35 25 92 87. Stoffet leveres i kasser med blandede farver i stykker a ca. to meter, og der er ca. 10 meter i en kasse. Leveres efter aftale til nærmeste Røde Kors Butik.

”Tilfredshed i tilværelsen, noget at virke for. Det er vel noget, mange stræber efter? Se på Jytte. Hun har fundet sin niche i sit virke som aktivitetsleder i Dansk Røde Kors”. Sådan skriver indsamlingsleder Birthe Sæhl fra Nibe og fortsætter: ” I Nibe har nørklerne en usædvanlig kvinde som leder af nørkleklubben. Det er ikke for meget at sige, at hun elsker sin nørkleklub. Giv hende et stikord til at

tale om den, og hun er svær at standse. Alt er fantastisk set med Jyttes øjne. Jytte finder stor glæde i sit engagement for nørklerne. Der er ca. 30 damer, som mødes hver tirsdag i Nibe Biograf. De er tilfredse med mange ting. Fokus er på det positive. Vi ser på Jytte og smiler – og humøret smitter. Samværet – det er så hyggeligt. Lokalerne – de er så fine. Garnet – folk kommer bare og giver os garn. Vi får kaffe i biografen og bliver behandlet så godt. Vores tur til Kliplev var fantastisk. Vi bliver også flere og flere – det går efter mund til mund-metoden. Vi udstiller vores arbejde på biblioteket. Vi har det bare så dejligt. Kom og besøg os, og se vores 'pralebord'. Vores produktion. Jyttes mand Jens er ”ene hane i kurven”. Ingen tvivl om, at han nyder det. Han er ”handy-man”, og så trevler han garn op, ruller det i garnnøgler, og så er det klar til damerne. Genbrugsgarn bliver f.eks. strikket til små undertrøjer til børn, som har behov.” Birthe Sæhl, indsamlingsleder i Nibe

Konsulent Connie Fricke Jensen tlf. 35 25 93 85 cfj@drk.dk

FAKTA

"

Udsendt nørkletøj

FOTO: JON KRISTIANSEN

Selvom der er solskin om dagen, kan der godt være køligt om natten i de højere liggende provinser i Cambodja. Her har en flok dejlige børn taget opstilling med deres fine nørklehuer. Nørkletøjet blev modtaget med stor glæde og taknemmelighed ved uddelingen i 2009.

Jytte Brix er for mig et eksempel på at have fundet glæden ved at gøre det, hun gør. Hun stråler… Birgit Sæhl, indsamlingsleder, Røde Kors Nibe


27 AKTIVITETER SAMARITTER

Samaritterne gør meget ud af at træne deres førstehjælp ved øvelser, hvor tilskadekomne spilles af figuranter. Her ses en Dansk Røde Kors -samarit i færd med at hjælpe en pige fra et trafikuheld.

SAMARITTER FOTO: KIRSTEN SØNDERGAARD

nyheder og vigtige begivenheder

Hurra for et historisk overblik! Det fantastiske er sket. Alle samaritergrupper har indberettet fra samariterarbejdet 2009! Det er de mest præcise tal længe, og de er dejligt høje! Se tallene nedenfor.

Gæt et tal og vind et spil Kender du samariteraktiviteten? Så gæt med, og vind et førstehjælpsspil. Du skal gætte, hvad de tal, som samaritterne har indberettet for 2009, dækker. Tallene 1.385, 29.234, 692, 484, 47.273 står for et af følgende: Vagttimer, samaritter, behandlinger, samaritervagter og antal kørsler. Den første, der matcher rigtigt og svarer så tæt på onsdag den 12. maj kl. 12 som muligt til msj@drk. dk, vinder – du må ikke være samarit. Kun vinderen får svar.

Visioner i Frederikshavn – ny samaritergruppe Det sker sjældent og er en stor opgave. Men en ung kvinde i Frederikshavn har taget udfordringen op – at starte en ny samaritergruppe. Hun hedder Line Larsen Sørensen. På spørgsmålet om, hvad der har fået hende til at gå i gang, svarer hun: ”Jeg blev bidt af samariterarbejdet og syntes, det kunne være enormt spændende. Da Frederikshavn er en af de større byer i Vendsyssel, ville det heller ikke være helt umuligt at få vagter. Og så ville det også være en personlig udfordring…” Det er ikke let, men Line har fået opbakning fra kolleger. Og så har hun sat sig konkrete mål for sin og gruppens indsats: ”Jeg har nedskrevet en vision for gruppen i det kommende år, hvor vi vil opnå et medlemstal på 10 samaritter. Derudover vil vi sikre ledere på de rette poster og udgøre en attraktiv og synlig samarbejds-

Ung samarit med visioner Line Larsen Sørensen har taget initiativ til en ny samaritergruppe i Frederikshavn. Hun har en vision og sat sig mål for det første år af gruppens levetid.

partner”, og hun tilføjer ”vi vil være en attraktiv gruppe, hvor uddannelse udgør en stor bestanddel”. På spørgsmålet om, hvordan en god aktivitetsleder skal være, svarer Line: ”En god aktivitetsleder skal være en, der lytter til sine medlemmer, hører deres mening og holdning til arbejdet. Hvad er deres vision, og hvor vil de gerne hen? Jeg tror, det er vigtigt for en gruppe, at man samarbejder om tingene, at man sammen som en gruppe tager beslutninger, men at der er en tovholder, som kan få gruppen ledt hen til de visioner og beslutninger”. Line blev samarit i Brønderslev for tre år siden, fordi hun var vild med førstehjælp og så nogle samaritter i aktion til en festival. Udviklingskonsulent Mette Skaanning Jakobsen msj@drk.dk


28 AKTIVITETER FØRSTEHJæLP

FØRSTEHJÆLP

Årets førstehjælper 2009, Martin Bonderup og Frank Sørensen, der reddede en kammerat, som fik hjertestop på en cykeltur. De ses her sammen med generalsekretær Anders Ladekarl.

nyheder og vigtige begivenheder

Årets førstehjælper 2009 Martin Bonderup og Frank Sørensen fra Aalborg-området delte prisen på 10.000 kr. som Årets Førstehjælper 2010. De fem nominerede, de tilskadekomne, der fik førstehjælp og deres familier var mødt frem til overrækkelsen af prisen torsdag den 4. marts sammen med en stor del af pressen og mange ansatte. Det var 19. gang, at Dansk Røde Kors afholdt denne begivenhed. Generalsekretær Anders Ladekarl talte om, hvordan en ulykke altid rammer som et lyn fra en klar himmel, og om, hvor intetanende familier og kollegaer er, blot et par minutter før ulykken sker. I sådanne situationer er det af allerstørste vigtighed, at der er nogen til stede, der både kan og tør handle ved at yde livreddende førstehjælp. Torsten Lauritsen, lægefaglig rådgiver for Dansk Røde Kors på førstehjælpsområdet, præsenterede hver af de fire

nominerede historier. Han forklarede, hvor livsvigtig førstehjælp er generelt, og han gjorde rede for, hvor afgørende førstehjælpen havde været i hvert enkelt tilfælde af de indstillede historier. Anders Ladekarl kårede vinderne og pointerede, at de ”rigtige” vindere var de fire tilskadekomne, som havde været heldige, at der havde været en person til stede, der handlede resolut og gav den nødvendige livreddende førstehjælp.

Vinderhistorien Frank og Martin var en søndag på deres sædvanlige cykeltur med Klarup og Omegns Cykelklub. Pludselig styrter en af deres kammerater. Det er et uprovokeret solostyrt, og de indser hurtigt, at noget er helt galt. De ringer 112 og får besked på at lægge deres kammerat i aflåst sideleje, men da de kan se, at

den tilskadekomne ikke trækker vejret, giver de kunstigt åndedræt og hjertemassage i 16 minutter, inden hjælpen kommer frem. Patienten har på det tidspunkt stadig hjertestop. I bedømmelsen blev der især lagt vægt på, at det er meget lang tid at give hjertemassage og kunstigt åndedræt, samt at det var særdeles flot udført, eftersom neurologiske skader blev undgået.

titus Enock: Årets afrikanske førstehjælper Førstehjælp handler om at redde liv – i Danmark såvel som i resten af verden. Med særligt fokus på Afrika i 2010 har Dansk Røde Kors derfor valgt at udnævne årets førstehjælper 2009 i Afrika. Titus Enock, sergent og ansat ved trafikpolitiet, er fra Kenya og fik prisen for usædvanligt mod og handlekraft på landevejene ved trafikulykker.

FAKTA

Årets førstehjælper

Kandidater til 2010?

Det er 19. gang, at prisen overrækkes til en person, der har udøvet en særlig førstehjælpsindsats og reddet liv. I kan læse mere om vinderne og de øvrige nominerede på: www.drk.dk/åretsførstehjælper2009

Kender du, eller har du hørt om nogen, som har ydet en særlig førstehjælpsindsats i 2010, så kan du indstille vedkommende til prisen Årets Førstehjælper. Skriv til Inge Skaarup på isa@drk.dk


29 AKTIVITETER FØRSTEHJæLP

Hans indsats har flere gange reddet menneskeliv, og han har udvist en enestående evne til at omsætte sin viden om førstehjælp til konkret handling. Der er brug for førstehjælpere som Titus Enock i Kenya, der er et af de lande, hvor flest mennesker hvert år bliver dræbt i trafikken. Dansk Røde Kors støtter et projekt for øget trafiksikkerhed i Kenya og har bl.a. været med til at uddanne 300 kenyanere i førstehjælp.

for arrangementet den 19. maj i Region Syd. Vi slutter i Odense den 20. maj. Alle møderne finder sted kl. 17-20. Af hensyn til planlægningen er tilmelding nødvendig. Tilmeld jer på drknet.dk/ førstehjælp, forsiden. Her finder I dette link: www.drknet.dk

trivsel på arbejdspladsen? nyt kursustilbud: Håndtering af stress og krise Virksomheder, der ønsker at sætte fokus på trivslen blandt medarbejderne, kan nu gøre det med et kursus udviklet af Dansk Røde Kors’ førstehjælpssektion i samarbejde med psykolog Dorte B. Hjortkjær. Kurset er målrettet virksomhederne og tilrettelagt, så deltagerne får et kort teoretisk oplæg og praktisk træning i samtalen om stress og krise. Hvis du kender til en virksomhed der kunne tænke sig at tilbyde kurset til sine medarbejdere så sig, at de kan henvende sig til Dansk Røde Kors på tlf.: 35 25 92 00.

Førstehjælp on tour - maj 2010 Inge, Ann og Jutta starter bilen og kører ud i landet for at mødes med aktivitetsledere og førstehjælpsinstruktører. Formålet er bl.a. at præsentere den nye førstehjælpsstrategi, som Styrelsen tiltrådte i februar. Mulighederne for samarbejde på tværs af afdelingerne er også på dagsordenen og orientering om nyheder inden for førstehjælp og kursusaktiviteter ligeså. Vi håber også på at høre nyt fra jer, der arbejder med førstehjælpsaktiviteten, og I får mulighed for at erfaringsudveksle med hinanden. En endelig dagsorden er under udarbejdelse. Første stop er Tølløse den 10. maj, og dagen efter er vi på Blegdamsvej i salen. Derefter går turen til Ålborg, hvor vi den 17. maj mødes med aktivitetsledere og instruktører i Region Nord. den 18. maj er vi i Århus, Region Midt, og vi håber, at Billund/Grindsted vil stå

er kommet i gang med de indledende undersøgelser. Projektet skal fremme sundheden blandt gadens sårbare og udsatte, f. eks. prostituerede, hjemløse og stofmisbrugere ved at uddanne dem i førstehjælp. Konsulent Inge Skaarup Andersen er projektleder, og derudover er en projektmedarbejder, Line Lausted, tilknyttet projektet. Line er i gang med at indsamle viden og metoder til at arbejde med og for målgruppen. Her er Britisk Røde Kors en god inspirationskilde, der har megen erfaring med førstehjælpsaktiviteter for sårbare grupper. Det er Dansk Røde Kors’ håb, at vi med tiden kan udbrede viden og metoder, og at mange afdelinger vil være med i arbejdet for de udsatte grupper. Hvis I som aktivitetsleder eller førstehjælpsinteresseret i en lokal Røde Kors afdeling kender til lignende indsatser og har idéer til projekt ’Sundhed i gaden’, er I velkomne til at skrive til Line på lin@drk.dk.

Sundhed i gaden: førstehjælp til hjemløse, stofmisbrugere og prostituerede Med den nye vision sætter Røde Kors i højere grad fokus på samfundets sårbare og udsatte grupper – også når det gælder førstehjælpsaktiviteterne. Et initiativ er taget af førstehjælpssektionen og projekt ”Sundhed i gaden”

Sektionschef Jutta Helles Tlf. 35 25 93 78 juh@drk.dk

Klar til kort – kurser

FOTO: TOMAS BERTElSEN

FOTO: TOMAS BERTElSEN

34 afdelinger er aktive på www.klartilkort.dk – vil I være med? Vil I vide mere om muligheden, så kan I få vejledning og blive koblet til det elektroniske kursusplanlægnings- og betalingssystem DoCAS. Mail til Inge Skaarup Andersen, isa@drk.dk


30 AKTIVITETER SOCIALT

Kvindenetværket er bare én af Røde Kors’ sociale aktiviteter, der har oplevet fremgang i 2009. Der er behov for vores frivillige indsats i dagens Danmark!

SOCIALT

nyheder og vigtige begivenheder

Sociale aktiviteter i Danmark Ved årsskiftet venter vi spændt på, at indberetningerne om de sociale aktiviteter i hele landet kommer ind til os på Røde Kors’ landskontor. For hvordan er det gået i året der gik? Hvor mange frivillige er der egentlig? Årets indberetning for 2009 viser med al tydelighed, at mange, mange frivillige på det sociale område hver eneste dag året rundt er noget for deres medmennesker. Dermed viser den også, at der er behov for Røde Kors’ indsats derude i landet – og at vi altid må yde vores bedste for at være, hvor behovet er. Vi må blive ved – vi må tænke nyt – og vi må inspirere hinanden på tværs af aktiviteter.

Besøgstjenesten – med luft under vingerne For besøgstjenesten var 2009 et særligt

spændende år pga. den store kampagne sammen med Gevalia kaffe, som mange nok stadig husker. Mange mennesker fik på den måde kendskab til Røde Kors’ besøgstjeneste. Kampagnen gav mere end 300 artikler i aviser, fem tv-indslag og tre indslag i landsdækkende radio. Men allervigtigst: Den gav flere besøgsvenner. 4.613 mennesker får nu hver uge besøg af en besøgsven fra Dansk Røde Kors. Det er 210 mere end året tidligere – ligeligt fordelt over land og by. Det er storartet – ikke mindst, fordi det har vendt den nedgang, som vi så i 2008, og som vi frygtede kunne blive en trend. Der er endog afdelinger, hvor besøgslederne har flere besøgsvenner klar og blot venter på –modtagere. Selvfølgelig ser vi også ventelister, så det kan være en god ide at dele erfaringer med hinanden. Men alt i alt tegner det lyst for be-

søgstjenesten. De nye frivillige, som kommer til, er mangfoldige – både når det gælder alder og baggrund. Tak til alle, som hver uge yder en indsats. Vi håber i 2010 at nå ud til endnu flere ensomme – også til yngre sårbare og socialt isolerede.

Fængselsbesøgstjenesten – gerne på flere sprog Dansk Røde Kors’ fængselsbesøgsvenner besøger i alt 60 indsatte i de lukkede fængsler i Danmark. Hver 14. dag er der besøg i fængslernes besøgsafdelinger. Efter et par år med dalende besøgsantal ser vi nu en stigning igen. Fremover vil vi også gerne kunne besøge gruppen af indsatte, som ikke taler dansk. Denne gruppe er dobbelt isoleret, så det kan have stor betydning at tale med nogen på sit modersmål. Derfor søger vi fængselsbesøgsven-

FAKTA

Årets aktive kvinde 2009 FOTO: PREBENS FOTO OG VIDEO

Aktivitetsleder i vågetjenesten, Annelise Pedersen, er blevet udnævnt til ”Årets aktive kvinde” i Bramming. Hun er glad for den opmærksomhed, udnævnelsen skaber om vågetjenesten: ”Det fortæller jo, at det betyder noget for vort samfund, at der findes en vågetjeneste”, siger hun.

93%

af alle afdelinger med sociale aktiviteter har indberettet for 2009


31 AKTIVITETER SOCIALT

ner med sprogkundskaber – gerne russisk, fransk, spansk, farsi, dari, rumænsk, arabisk eller andre sprog.

Flere patientstøtter på de danske sygehuse Sygehusbesøgstjenesten vokser stadig - dels på nye sygehuse, og dels ved at der etableres tjeneste på flere afdelinger på de enkelte sygehuse. Røde Kors har nu patientstøtter på 23 sygehuse landet over – fra Rønne til Esbjerg og fra Nykøbing F til Viborg. Ca. 350 patientstøtter optræder i den karakteristiske røde skjorte på sygehusene. De er på medicinske og kirurgiske afdelinger, skadestuer med mere.

Kvindenetværket – kvinderne og deres børn Også kvindenetværket oplever stigende aktivitet. I 2005, hvor registreringen startede, var der fem – i 2009 var der 16 netværk fordelt over landet med i alt 128 kvinder som brugere. De fleste kvindenetværk samarbejder med krisecentre, og brugerne er derfor overvejende voldsramte kvinder og børn. Men flere netværk åbner nu op for, at også andre kriseramte kvinder kan få hjælp og støtte gennem netværket. 64 af brugerne i netværket er børn i alderen 6-16 år. Langt de fleste brugere i netværket er altså kvinder med hjemmeboende børn. Det vidner

Samtalegrupper Igennem to år har Dansk Røde Kors tilbudt samtalegrupper for børn af indsatte i København – nu udvider vi også til Horsens og Nykøbing Mors. Et samarbejde med organisationen SAVN giver nu også forældrene mulighed for samtaler med en familierådgiver.

om, hvor vigtigt det er også at have fokus på kvindernes børn. De står ofte i en mindst lige så sårbar situation som deres mødre. Vi oplever heldigvis, at rigtig mange kvinder ønsker at være frivillige i kvindenetværket, og der er stort set ingen ventelister.

Lektiecafeer og ferielejre – for alle Inden for integration har særligt lektiecafeer og ferielejre haft vækst, og vi oplever stigende behov og interesse for aktiviteterne. Dansk Røde Kors tilbyder i dag begge aktiviteter til alle sårbare grupper – ikke kun til flygtninge og indvandrere. Bl.a. samarbejder integrationsområdet og kvindenetværket tværgående om ferielejre, teater og foredrag – aktiviteter, som kan give børnefamilier oplevelser og netværk med andre familier. Der sker selvfølgelig et vist frafald. Især i mindre kommuner flytter flygtningene efter den tre-årige integrationsperiode. Andre steder er de blevet så selvkørende, at de ikke længere har behov for at deltage i Røde Kors’ sociale aktiviteter. I begge tilfælde har der været tale om en kæmpe indsats fra de frivilliges side. Men manglende brugere betyder også, at aktiviteten lukker. Så brug os endelig på landskontoret, hvis I har brug for sparring. Metin Cakmak, mca@ drk.dk og Line Thaudahl, ltj@drk.dk.

Ingen skal dø alene – fortalerarbejdet i vågetjenesten Vågetjenester skyder fortsat op landet over. Interessen for at give nærvær i de sidste timer er stor. I februar var der temaweekend for aktivitetsledelser i vågetjenesten. Sammen drøftede vi fortalerarbejdet. For hvad vil det sige at være fortaler? Det er vågetjenestens formål, at ingen skal dø alene – med mindre man altså ønsker det. Vi tilbyder medmenneskelig omsorg i de sidste timer – men vi kan også mobilisere andre til at drage omsorg for de døende. Ved at tale deres sag. Det er dog ikke den enkelte frivillige i Vågetjenesten, der skal være fortaler. Hvis du som frivillig på en vagt oplever problematikker omkring omsorg og pleje af døende, skal du altid drøfte dette med din aktivitetsleder – ikke med personalet. I sidste ende er det nemlig aktivitetsledelsen, der vurderer, hvad der skal gøres. Vi vil altid søge at opnå forandringer gennem konstruktiv dialog. Skal presse og/eller lokalpolitikere kontaktes, skal Røde Kors’ afdelingsbestyrelse altid tages med på råd. På landskontoret er vi også altid klar til at vejlede i, hvordan vi kan tale de døendes sag. Kontakt Christina Rasmussen, chr@drk.dk. Koordinator Ulla Sthen Hansen ush@drk.dk


32 AKTIVITETER ASYL

Frivilligkoordinatorer fra asylcentrene mødtes for at tale om erfaringer og udvikling i det frivillige arbejde i Center Jelling, november 2009'

ASYL

nyheder og vigtige begivenheder

Frivillligkoordinatorer er nøglepersoner På alle landets Røde Kors-drevne asylcentre er der ansat frivilligkoordinatorer, som koordinerer, understøtter og udbygger gode relationer mellem asylansøgere og det omgivende samfund. Frivilligkoordinatorerne mødes jævnligt og drøfter, hvorledes det frivillige arbejde gribes bedst an, og udvikler kvaliteten af det frivillige arbejde i Asylafdelingen, herunder initiativer på tværs og fastholdelse af frivillige. I en årrække har antallet af frivillige været flere end ansatte på centrene. I marts 2010 tælles der i alt 515 frivillige på centrene, hvoraf 338 frivillige laver aktiviteter på centrene, og 177 er frivillige repræsentanter for uledsagede mindreårige asylansøgere. De frivillige på centrene deltager på skift i de forskellige frivilligaktiviteter på centrene. Frivilligaktiviteterne tager afsæt i be-

boernes behov og supplerer og udbygger asylarbejdet. De frivillige kommer på besøg, hjælper med lektier, laver mad i cafeen, syr i de kreative værksteder, spiller fodbold på fællesarealerne og viser, hvad der er af gode og billige oplevelsesmuligheder i lokalområdet. De frivillige kommer som regel enkeltvis og knyttes til en af de mange beskrevne frivilligaktiviteter på centret, men vi har også rigtig gode erfaringer med at samarbejde med lokale frivilligeforeninger og sportsforeninger.

med på udflugter. Ungdommens Røde Kors er velrepræsenteret på næsten alle centre og laver aktiviteter med de unge og børnene, og indbyder også de unge fra centrene til at indgå på lige fod i den brede vifte af URK-aktiviteter. Der er masser af gode erfaringer og muligheder. Det frivillige arbejde lykkedes bedst, når de frivillige kender rammerne og understøttes med information, uddannelse og anerkendelse samt oplever, at den indsats, de leverer, er meningsfuld.

URK og lokalafdelinger støtter op Fra Røde Kors-lokalafdelingerne indbyder de frivillige asylansøgerne til at deltage i Røde Kors-aktiviteter i lokalområdet, f.eks. til at komme i butikkerne, deltage i café-møder og komme

Pressemedarbejder Anne Skovgaard mobil: 30513533 ask@redcross.dk

FAKTA

Repræsentanter i højt humør

Introkursus i Center Auderød

Der var smil over hele linjen, da 50 frivillige repræsentanter var samlet til kursus i Center Sandholm marts 2010. Se også filmklippet om 'Sara og Finn', der er frivillige repræsentanter for uledsagede mindreårige asylansøgere, på drk.dk/asyl. Klik på billedet 'Bliv frivillig i asylarbejdet'.

Den 22. april kl. 17-20 inviteres interesserede til introduktionskursus i Center Auderød ved Frederiksværk. Tilmelding kan ske til Kasper Koch på tlf. 40 20 35 64. Frivilligetræf, førstehjælp og supervision er en del af de tilbud, man kan nyde godt af som frivillig på et asylcenter.


33 AKTIVITETER KOMMUNIKATION

KOMMUNIKATION

Den 18. april gennemførte frivillige løbet Run for Water i Dyrehaven til fordel for Røde Kors’ arbejde i Malawi. En rigtig fin dag, med mange hårdt pustende løbere. For 20 kroner kan Røde Kors give rent vand til et barn i Afrika i et år.

nyheder og vigtige begivenheder

Bøsserne skal rystes igen Røde Kors-indsamlingen i år ligger søndag den 3.oktober. Vi er allerede nu i fuld gang med at udvikle årets kampagne, så det kan blive en sjov og indbringende dag. I lighed med sidste år sender vi inden ferien brev til alle landets efterskoler, hvori vi tilbyder dem et aktuelt undervisningsmateriale og opfordrer dem til at tilmelde sig indsamlingen. Du vil høre meget mere om indsamlingen, når vi nærmer os lidt mere.

Fashion Aid Day Mandag den 10. maj 2010 er Fashion Aid Day, hvor vi opfordrer alle danskere til at tømme skabet, kælderen og loftet for overflødigt tøj og donere dette til os. Røde Kors og Dansk Mode & Tekstil står fælles for indsamlingen. Formålet er naturligvis at indsamle en

masse genbrugstøj, men også at profilere Røde Kors som Danmarks førende organisation inden for genbrug. Dagen forventes at blive gentaget i 2011.

Afrika og vand Til butiksugen blev der udarbejdet en folder med sjov og overraskende viden om vand. Desuden fortæller pjecen om Røde Kors’ arbejde for, at Afrika skal kunne selv. Folderen vil kunne bruges hele året til forskellige projekter. Og alle afdelinger kan få fat i folderen hos servicecenteret. Din afdeling kan støtte op med en vand-event. Eventen består i, at en lokal kendis f.eks. borgmesteren, går 6 km gennem byen med vand. Undervejs deles vand-folderen ud, og gåturen ender foran den lokale Røde Kors-butik. Allerede nu er mange afdelinger hoppet med på 'vand-vognen' over som-

"

Vidste du, at en afrikansk kvinde i gennemsnit går 6 km efter vand hver dag. Citat: Røde Kors’ vandfolder

meren. Kontakt Anne Sofie Pedersen på asp@drk.dk, hvis du vil høre mere om eventen.

Kampagnesamarbejde om mobiltelefoner Røde Kors og Telekæden lancerer en kampagne i maj, der skal sætte fokus på ældres særlige behov med hensyn til mobiltelefoner. Som et led i reklamekampagnen doneres et beløb til Røde Kors for hver solgt telefon – og samtidig opfordres der til at aflevere gamle mobiltelefoner i en af Telekædens 200 butikker. Her vil de brugte telefoner blive samlet og givet til Røde Kors. Kommunikationschef Tina Donnerborg tid@drk.dk


34 AKTIVITETER KURSER

KURSER

"Jeg har taget fem af mine piger med på kurset Leder i Røde Kors". Vi har længe talt om at tage af sted sammen. Vi vil alle gerne lære nyt, og vi kan altid blive bedre til det, vi gør. Og så er det en god ting at komme af sted sammen, når vi skal hjem og bruge det, vi har lært. Bent Dyrberg, formand i Løkken-Vrå.

Kurser i maj og juni

nyt kommunikationskursus: Giv de sårbare en stemme Røde Kors vil gerne lave flere aktiviteter for sårbare mennesker i Danmark. Og mange afdelinger er godt i gang med nye tilbud til fx unge mødre og andre, der har brug for en hånd til at komme videre med livet. Vi vil bruge weekenden til at diskutere, hvordan man kan finde ud af, hvem der har brug for hjælp, og hvad afdelingerne kan løfte. Lige så vigtigt er det at kunne formidle, hvad man i afdelingen vil gøre – og komme i kontakt med både dem, der har brug for hjælp, og måske nye frivillige. Derfor arbejder vi videre med, hvordan man kan kommunikere: Hvad er dit budskab, til hvem og hvordan kommer du igennem med det? Kurset er tænkt som et værksted, hvor vi diskuterer arbejdet med sårbare grupper, og herefter arbejder videre med konkrete redskaber. Du skal vælge mellem følgende to spor: FAKTA

1. 2.

Web – Lav din egen hjemmeside, eller: Presse og trykmaskine – Skriv den gode pressemeddelelse, kontakt lokale journalister, og lav dine egne foldere.

Kurset er et tilbud til alle frivillige, der har interesse i kommunikation af afdelingens aktiviteter. Og gerne også

har interesse for at diskutere indsatsen over for sårbare. I er velkomne til at komme to fra hver afdeling, for på den måde at kunne inspirere hinanden og samarbejde, når I kommer hjem fra kurset. tid: 12.-13. juni Sted: Trinity, Fredericia tilmeldingsfrist: 10. maj. Ved tilmelding: angiv hvilken af de to spor, der har interesse.

Introduktionskursus for skole-frivillige Vil du være med til at styrke børn og unges kendskab til Røde Kors og vores humanitære arbejde og samtidigt samarbejde med elever og lærere på lokale skoler? Du kan stadig nå at tilmelde dig introduktionskurset for skole-frivillige. Her får du en introduktion til Dansk Røde Kors’ skoleaktiviteter og bliver rustet til at starte op som skole-frivillig i din lokalafdeling. Hvis du vil deltage, skal du kontakte bestyrelsen i din lokalafdeling. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Malte Moll Wingender (mmw@drk.dk , tlf. 35 25 93 07) tid: 8. maj, 11-16.30 Sted: Severin, Middelfart tilmelding til: Malte Moll Wingender

(se ovenfor) senest den 6. maj.

Introduktion til Røde Kors ”Introduktion til Røde Kors” varer 2-3 timer og er relevant for nye frivillige såvel som for frivillige, der har været i Røde Kors i længere tid. Kurset giver en introduktion til Røde Kors’ historie, opbygning og aktiviteter. Kurserne afholdes af frivillige undervisere, der står klar til at komme ud til afdelinger og kommunekredse. For afdelingerne/kommunekredsene er der ikke forbundet andre udgifter end til kaffe samt evt. lokaleleje og transportgodtgørelse. Der er pt. planlagt følgende kursus. Sønderborg Kommunekreds: tid: 4. maj, 19-22 Sted: Mødelokalet på 2. sal over Røde Kors Butikken, Løngang 10, 6400 Sønderborg tilmelding til: Jens Peter Ryborg, tlf.: 74 47 35 34 eller 30 74 50 56 Kontakt også din regionskonsulent, hvis du er interesseret, da ikke alle kurser markedsføres i bladet.

Introduktionskursus for bestyrelsesmedlemmer Et godt internt samarbejde i bestyrelsen giver energi til de mange opgaver og udfordringer i foreningen. Det smitter af på frivillige, giver engagement og


35 AKTIVITETER KURSER

skaber rum for nytænkning. På kurset vil vi se nærmere på de opgaver, en bestyrelse arbejder med, og hvordan du bliver rustet til at være en aktiv og kreativ medspiller i din bestyrelse. Du vil også få overblik over Dansk Røde Kors, organisationens mål og demokratiske struktur, og vi vil se nærmere på, hvorledes lokalafdelinger og deres bestyrelse kan være organiserede, og illustrerer det med eksempler fra såvel store som små afdelinger. Der er også tid til erfaringsudveksling på tværs af lokalafdelinger, som du kan inspirere dine bestyrelseskollegaer med, når du kommer hjem i din egen afdeling. tid: 8. maj, 9-16 Sted: Severin, Middelfart tilmeldingsfrist: er overskredet, der er få pladser endnu

Introduktion til kassererarbejdet På kurset bliver deltagerne fortrolige med kassererens arbejdsopgaver. Kurset præsenterer de grundlæggende ting, som en kasserer i Dansk Røde Kors skal vide. Der undervises i regnskabsføring, afstemning og afslutning samt opstilling af resultatopgørelse. Endvidere informeres om kassererens rolle i bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmers juridiske ansvar. Målgruppen er nye kasserere eller nyere kasserere, som ikke tidligere har deltaget i kurset.

Regnskabskursus for kasserere På kurset introduceres deltagerne til Dansk Røde Kors’ regnskabssystem Navision via internetopkobling. Der undervises i regnskabsføring, afstemning og afslutning samt opstilling af resultatopgørelse i Navision. Målgruppen er nye kasserere eller kasserere, som ikke tidligere har benyttet Navision. Vi afholder kurserne Introduktion til kassererarbejdet og Regnskabskursus

for kasserere tre forskellige steder i landet: tid: 4. maj, 15-21 Sted: AOF, Roskilde tilmeldingsfrist: er overskredet, men der er få pladser endnu tid: 11. maj, 15-21 Sted: EUC Lillebælt, Fredericia, tilmeldingsfrist: er overskredet, men der er få pladser endnu tid: 20. maj, 15-21 Sted: Afholdes hos AOF Nord, Aalborg tilmeldingsfrist: er overskredet, men der er få pladser endnu

Kursus for afdelingsformænd Dette kursus er målrettet nye og kommende afdelingsformænd og næstformænd. På kurset vil du få viden om Røde Kors’ opbygning, Styrelsens organisering og arbejde, samt organisationens principper og værdier. Desuden vil fokus være på din rolle som formand i afdelingsbestyrelsen, bl.a. dine opgaver og position samt vigtigheden af at motivere og skabe gode relationer. Der vil også være rig mulighed for at drøfte nogle af de udfordringer, du står med i din dagligdag som formand, og at knytte kontakter og danne netværk med ligestillede fra hele landet. På kurset vil der både være oplæg, diskussioner og øvelser, som på forskellig vis bidrager til inspiration og udvikling af nye ideer. tid: 29.-30. maj Sted: Severin, Middelfart tilmeldingsfrist: er overskredet, der er få pladser endnu

Integration

Integration: Regional temaaften – København Formålet med temaaftenen er at samle frivillige på integrations- og flygtningeområdet i Dansk Røde Kors og give mulighed for debat og erfaringsudveksling. Eksterne oplægsholdere vil inspirere deltagerne og give nye idéer til og perspektiver på det lokale, frivillige integrationsarbejde. Aftenen henvender sig især til frivillige på integrations- og flygtningeområdet på Sjælland, men alle Røde Kors-frivillige er velkomne. tid: 20. maj, 16-21 Sted: Hotel Richmond, København. tilmeldingsfrist: er overskredet, men der er få pladser endnu

tilmelding til kurser, hvis ikke andet er angivet: E-mail: kursus@drk.dk eller 35 25 93 83

Udviklingskonsulent Johanne Brix Jensen tlf: 35 25 93 39 jbj@drk.dk

Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen tlf: 35 25 93 83 mnk@drk.dk


Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

"

Som formand er jeg privilegeret ved at have ca. 80 af de allerbedste frivillige.” FOTO: Niels Due-Boje

Altid i arbejdstøjet Ruth With trækker måbende havehandskerne af i indkørslen, da formand for Egtved-afdelingen, Kirsten Klarsøe, kigger forbi for at overrække månedens buket. ”Jamen, I tager da fuldstændigt pippet fra mig,” siger hun. Og så er der ingen vej uden om et godt glas kirsebærvin og lidt kærlig skæld ud til manden Ernst for ikke at have sagt noget. ”Nu sidder jeg jo her i mit arbejdstøj, ” siger hun. Men netop det er karak-

teristisk for den 77-årige kvinde fra Ågård: Hun er altid i arbejdstøjet. Hun bærer nørklernes tøj hjem og opbevarer det i sin kælder. Hun skaffer materialer og kører hver måned de 90 km til samlecentralen i Kliplev for at aflevere tøj. ”Der er nogen, der skal holde hjulene i gang, og der har vi Ruth,” hedder det i indstillingen, og Kirsten Klarsøe takker. ”Som formand er jeg privilegeret ved at have ca. 80 af de allerbedste frivillige.”

Hvem skal have den næste buket? Ruth var indstillet til buketten af Olaf Hansen og Aase Hamer Hansen fra hendes nørklegruppe. Kender du en frivillig, som fortjener en buket blomster for sin frivillige indsats? Send dit forslag til buketten@drk.dk


Frivillig - Maj 2010