FADDER I RØDE KORS

FADDER I RØDE KORS

2015 Hellen Kiara på pigelejr

“Jeg er mere værd end en ko”

2 FADDER I RØDE KORS

“Vores fællesskab giver mig styrken til at klare et liv som forældreløs.”

Pigen fra forsiden: 17-årige Hellen Kiara mistede sin far for fem år siden. Som den ældste i en søskendeflok ved hun, at hun er en vigtig rollemodel.

I sommer deltog gymnasiepigen i Røde Kors' pigelejr. “Sammenholdet giver mig masser af selvtillid og styrke til at modstå de mange udfordringer, vi har med tvangsægteskaber. Jeg ved, at jeg er mere værd end en ko.” Læs mere på side 12.

FADDER I RØDE KORS Faddere i Røde Kors støtter børn i Malawi. Børnene er forældreløse eller meget sårbare. Støtten gives i form af støtte og vejledning fra Røde Kors-frivillige, som ofte er den primære voksenkontakt for de forældreløse. Derudover bliver børnenes skolegang betalt. For de helt små børn er der Røde Kors-støttede børnehaver. For de ældste er der mulighed for at lære et håndværk.

Desuden støtter fadderne opførelsen af brønde og latriner, så de sanitære forhold på skolerne er forsvarlige. Støtten gives i to distrikter – Zomba og Karonga. Her sørger lokalansatte i Røde Kors Malawi for at udvælge de mest sårbare børn og fordele støtten. Røde Kors Danmark har en hjælpearbejder udsendt til Malawi til blandt andet at koordinere Barnelandet.

Fadderne i Barnelandet støtter sammen mange børn. Der er derfor ingen direkte kommunikation mellem den enkelte fadder og et barn.

Det betyder, at vi kan holde udgifterne nede til blandt andet kommunikation. Her i bladet møder du nogle af de børn, som du støtter. Men der er mange, mange flere, der får glæde af din støtte.

Hvis du har spørgsmål, send en endelig en mail til fadder@rodekors.dk

KONTAKT Man kan enten melde sig som fadder på barnelandet.dk eller på telefon 3525 9200. Hvis du gerne vil have tilsendt information, kan du sende en mail til fadder@rodekors.dk.

PRIS OG PRAKTISK

EKSTRA BIDRAG KAN INDSÆTTES PÅ REG. 4183 KONTONR. 600 85 455

Som fadder i Røde Kors betaler man 130 kr. om måneden over PBS (dette kan forhøjes efter eget ønske), og man modtager fire årlige nyhedsbreve om udviklingen samt en trykt årsavis i slutningen af året.

Hvis Røde Kors har fadderens personnummer indberetter vi til SKAT, da op til 15.000 kr. er fradragsberettiget (2015).

UDGIVER: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 35259200, www.barnelandet. dk. Redaktion: Ingrid Falkenham (ansv.), Lene Vendelbo (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto og alle andre foto: Lene Vendelbo. Tryk: KLS grafisk. Oplag: 2200. Artikler fra bladet kan frit gengives dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nr. er afsluttet november 2015. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

3 HJÆLPEARBEJDEREN FORTÆLLER FRA MALAWI

“De frivillige har overtaget din rolle som fadder. Det er en stor succes, som vi er meget stolte af.”

HISTORIEN OM EN SUCCES I al hjælpearbejde må vi spørge os selv: Gør vi en forskel – ikke bare nu og her, men også på længere sigt, så hjælpen ikke skal fortsætte i al uendelighed? Det spørgsmål har stået centralt siden 2012, hvor vi igangsatte Barnelandet i Malawi.

Lige fra begyndelsen har vi arbejdet intensivt med at styrke de lokale Røde Kors-afdelinger i Barnelandet, så de frivillige på sigt kunne overtage støtten til børnene. Vi har oplyst om Røde Kors’ rolle som de sårbares vagthund og fortaler over for myndighederne. Vi har også støttet Røde Kors-afdelingerne med at skaffe egne midler til sociale og humanitære indsatser i nærmiljøet. Afdelingerne i Karonga og Zomba – de distrikter, hvor du har støttet – er nu blevet så stærke, at de selv kan overtage støtten til børnene i børnehaverne og i grundskolerne. Lokale frivillige er nu ikke blot vagthunde for de forældreløse, de drager også omsorg, sørger for skoleuniformer og mad til børnene i børnehaverne. De frivillige har overtaget din rolle som fadder. Det er en stor succes, som vi er meget stolte af.

Men Barnelandet har stadig brug for dig og din støtte.

For det første fortsætter du med at støtte gymnasieeleverne i Karonga og Zomba, indtil de har fået deres studentereksamen. For det andet udvider Barnelandet i 2016 til tre distrikter i det sydlige Malawi. Her vil dit fadderskab give mulighed for, at andre sårbare børn og unge kommer i børnehave, skole og gymnasium. Din støtte vil også sikre, at omsorgspersoner og Røde Kors-frivillige får viden omkring børns rettigheder og kompetencer til at yde psykologisk og social støtte til de børn og unge, der er forældreløse.

Din støtte gennem årene har gjort en forskel for tusindvis af børn og unge. Vi har grund til at være stolte og håber, at du vil være med til at udbrede historien om Barnelandets succes i Malawi.

God læselyst!

Christina Rasmussen Hjælpearbejder, Røde Kors i Malawi

4 ET ØJEBLIK MED ET BARN I BARNELANDET

ET ØJEBLIK Dette er historien om det øjeblik, hvor kvikke 14-årige Chawezi Nyirenda fik at vide, at fadderne i Røde Kors vil betale for resten af hendes skolegang i gymnasiet.

Hjælpen kom i sidste øjeblik. Chawezi var tæt på at droppe ud, fordi hun ikke kunne betale skolepenge og bøger.

5

“Den bedste dag i mit liv!”

CHAWEZI NYIRENDA FORTÆLLER TIL LENE VENDELBO

Det er lige i begyndelsen af september. Jeg vågner ved firetiden i overkøjen i sovesalen på min skole, Karonga gymnasium. Det er en kostskole, og jeg deler værelset 4B med syv andre. Ved siden af mig sover min bedste veninde Faith. Vi er begge 14 år og sover altid sammen i dobbelt­ køjen. Jeg er så glad for at have en god veninde. Jeg har det nemlig rigtigt svært. Min mor har svært ved at betale for min skolegang. Hun bor i Sydafrika, hvor hun arbejder.

Jeg savner hende og bliver glad, når jeg får lidt penge af hende, men beklager mig ikke, når vi snakker i telefon cirka en gang om måneden.

Jeg prøver at løse problemerne selv. Jeg laver mine egne hygiejnebind, og så forsøger jeg at låne ting af mine kammerater. Hvis vi fx skal have geometri i matematik, så kan jeg være heldig at låne en passer af en anden elev. Nogle gange er jeg dog ikke så heldig, og så er der hele emner, som jeg ikke får lært. Det gør mig ked af det. Jeg har altid været den bedste elev, da jeg gik i grundskolen, men her i gymnasiet, hvor der er så mange udgifter til både skolepenge og uniform og meget andet, bruger jeg rigtig meget tid på at bekymre mig. Hver dag dvæler mine tanker ved, at jeg snart bliver jaget ud af skolen, fordi min mor ikke har betalt skolepenge. Jeg er så ked af det, når jeg får karakterer.

Jeg ved nemlig, at jeg kan præstere langt bedre.

altid grød. Men i dag kommer jeg ikke til at spise morgenmad – overhovedet. For lige da pausen begynder, bliver jeg bedt om at følge med til rektors kontor. Jeg bliver straks bekymret. Er det slut nu? Jager de mig nu væk?

Inde på rektors kontor sidder der en anden mand. Jeg kender ham ikke. Han præsenterer sig og fortæller, at han er fra Røde Kors. Og at Røde Kors har valgt at betale min skolegang. Jeg bliver så glad, at da jeg går ud fra rektors kontor og mødes med Faith, kan jeg slet ikke spise noget af grøden. Glæden har fyldt min mave – alt i mig bobler. Det er den bedste dag i mit liv.

Kort tid efter ligger Chawezi i top tre i klassen, og da hun bliver student, er hun nummer et på hele skolen. Til februar skal hun begynde på universitetet, hvor hun skal læse sociologi.

Det er på tide, at jeg står op, selv om det stadig er mørkt uden for. Jeg børster mine tænder og går i bad. Jeg fejer uden for sovesalen. Det tager ikke så længe, og det er en af de pligter, jeg synes bedst om.

Jeg bruger resten af tiden inden skolestart på at læse lidt lektier. Klokken syv drikker vi te, og en halv time senere sidder jeg i klassen. Klokken ni spiser vi morgenmad. Det er

Chawezi Nyirenda står sammen med klassekam merater fra gymnasiet.

Til højre for hende stå r Charity Mangwe, hvis skolegang du også stø tter.

6 INTERVIEW DRENGEGRUPPER

“Vores koner skal være lige så veluddannede som os” Vi arbejder intensivt med at styrke de unge piger, så de siger nej til sex og ægteskab, men der skal to til tango. Derfor opretter vi flere grupper for unge mænd med samme formål.

Vitumbiko Kaunta (tv) siger nej til sex og ægteskab. Han har mistet venner, som synes, at han er en kedelig en. Til gengæld har han fået en ny ven, Laston Ngwira (th).

Hver onsdag mødes en flok unge mænd på deres gymnasium i det nordlige Malawi og snakker om deres udfordringer. De er enige om, at uddannelse er vejen til et godt liv, men også at det kræver styrke.

“Jeg var lige ved at begynde at drikke øl og kæreste med piger, fordi det gjorde alle mine venner, men så blev jeg inviteret med i klubben. Her fandt jeg ud af, at hvis jeg ville noget med mit liv, så skulle jeg holde mig fra både sex og øl,” fortæller 18-årige Vitumbiko Kaunta.

Det har betydet, at han har mistet sine gamle venner.

“De synes, jeg er kedelig. De siger, jeg er bagud og ikke ved, hvad jeg går glip af.”

Drengegrupperne er oprettet af Røde Kors.

Der er allerede tilsvarende grupper for unge

kvinder. Et af de helt store problemer i Malawi er nemlig, at unge får børn og gifter sig alt for tidligt. Det har især store konsekvenser for pigerne, som ofte dropper ud af skolen.

“Vi har længe arbejdet med at styrke de unge kvinder, men der skal to til tango, så vi har nu også rettet fokus mod de unge mænd,” fortæller Christina Rasmussen, der er Røde Kors’ hjælpearbejder i Malawi.

Grupperne mødes en gang om ugen, hvor skolens pædagogiske leder tager spørgsmål op som sex og ægteskab. Det kan være gennem rollespil, hvor de bliver bedt om at diskutere: “Er 16 år en god alder at blive gift i?”

Lave mad?! Ikke tale om!

Vitumbiko Kaunta drømmer om at blive læge,

og han ved, at han ikke kan tillade sig nogen slinger i valsen: “Hvis jeg bliver seksuelt aktiv, så vil det forstyrre mit mål om at komme på universitet.”

Selv om Vitumbiko Kaunta kun er 18 år, så ved han, at det også er på universitetet, han skal finde sin kone. Det er hans ven Laston Ngwira enig i: “Vores koner skal være lige så veluddannede som os. Ellers vil vi jo have meget lidt til fælles, og ægteskabet bliver dårligt.”

Vitumbiko Kaunta ved også allerede, hvilke kvaliteter der er vigtige hos sin kommende kone: “Hun skal være kærlig – både over for mig og min familie, høflig og hårdtarbejdende.”

Han håber på at få tre børn – en dreng og to piger.

“Drengen kan hjælpe mig, og pigerne min kone i køkkenet.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt han ikke selv skal lave mad indimellem, griner både han og hans ven forlegent.

“Det ved jeg da slet ikke, hvordan man gør.”

186 unge mænd deltager i drenge­ grupperne.

7 BARNELANDET I TAL

SÅDAN HAR VI BRUGT DINE PENGE i 2015

TANZANIA

CONGO

Karonga

MALAWI MALAWI

ZAMBIA

Mangochi Zomba Mwanza Chikawawa MOZAMBIQUE

ZIMBABWE

Barnelandet flytter fra Karonga og Zomba til Mwanza, Mangochi og Chikawawa i 2016 (læs mere side 3).

2043 børn går i Røde Korsstøttede børnehaver

401 unge i gymnasiet får en uddannelse, som kan hjælpe dem til et bedre liv og løfte samfundet

186 unge mænd deltager i drengegrupper, hvor de lærer om sikker sex og moderne kønsroller

6162 børn under fem år har fået et månedligt tjek på de Røde Kors-støttede sundhedsklinikker

1045 børn i grundskolen lærer alt grundlæggende for at kunne klare sig godt

324 piger deltager i pigegrupper, hvor de sammen finder styrke i at træffe gode valg om sex og uddannelse

4 nye børnehaver

5 nye sundhedsklinikker

WC 26 nye toiletbygninger på skoler

8 REPORTAGE PIGELEJR

“Efter at have deltaget i denne lejr, er jeg blevet meget bedre til at stå fast og sige nej.”

Du støtter 324 piger i pige­ grupperne

– Mercy Halawa, 17 år –

FREMTIDENS LEDERE Pigers værdi er lav i Malawi. I Barnelandet arbejder vi derfor med at styrke deres selvværd gennem viden og fællesskab. 105 teenagepiger deltog denne sommer i en ferielejr. Tag med, og oplev fællesskab, fnis og fremtidens ledere.

Bag døren til sovesalen lyder der hvin. En pige er lige kommet ud fra et kølende brusebad og flækker i et stort grin, inden hun forsvinder ind

FAKTA De 105 deltagere i ferielejren deltager i forvejen i Røde Kors-støttede pigegrupper.

Her lærer de om, hvordan de styrker deres rettigheder og får et sammenhold, som skal hjælpe dem til at blive i skolen og sige nej til sex og ægteskab i en ung alder – begge er kæmpestore problemer i det afrikanske land. Lejren, som blandt andet består af en række workshops om alt fra førstehjælp til lederskab, styrker dem yderligere i at tage ansvar for deres egen fremtid og mærke styrken i et fællesskab.

i et af de små aflukker, hvor der i hver står to køjesenge. Pigerne har middagspause fra aktiviteterne på ferielejren, som i alt 105 gymnasiepiger deltager i. Mange af dem slænger sig i sengene, hvor de tykke, hvide mure afbøder den tunge, malawianske middagsvarme. En pige kaster et par røde, nyvaskede trusser til tørre hen på sengebenet af en underkøje. En anden tjekker sit ansigt i et gult håndspejl.

Snakken går om den første dag på ferielejren – og ikke mindst aften og nat.

“Det var så hyggeligt og sjovt i går, at det var svært at gå i seng,” betror Charity Mangwe med et mat smil.

Charity er forældreløs, men er lige blevet færdig i gymnasiet med Røde Kors’ støtte.

Ikke alle på ferielejren er helt så sårbare.

Sms’er og selfies får latter frem i et andet aflukke. Enkelte bærer også paryk – kunstigt

hår er et tegn på status i Malawi, hvor de færreste kvinder er i stand til at gro langt hår.

Pausen er slut, og 17-årige Hellen Kiaras stemme skærer igennem den dvaske middagshede, som har fået de andre til at glide langt frem på stolene i fællessalen: “Ved I, hvad ’girl with business’ betyder?” spørger hun og svarer selv: “Det er en ung pige, som ikke er gift. Det vil sige, at der er forretningspotentiale i hende – at hun kan giftes væk, og familien så kan få en ko.”

Der bliver rullet med øjne og mumlet misbilligende. Pigerne ved, at gymnasiet freder dem fra at blive en del af en forretningsplan.

Men også, at en ko er i høj kurs hos mange af deres familier.

9 En af pigerne i en pause mellem workshops. De lærte om alt fra lederskab til førstehjælp.

10 REPORTAGE PIGELEJR Charity Mangwe er 17 år og færdig i gymnasiet til sommer. Hun bor hos sin morfar, da hun er forældreløs: “Hvis Røde Kors ikke betalte min skolegang, så ville jeg være nødt til at droppe ud.”

I sovesalen: Pigerne fjoller og pynter sig i pausen.

11

De piger, der går i offentlige gymnasier, skal holde deres hår helt kort. Men derfor kan man jo godt pynte sig lidt på en ferielejr.

Luksus: Frivillige lavede mad til pigerne. Her drikker de bouillon.

En pige har smidt skoene i middagsheden.

Sidst på eftermiddagen er der brug for ny energi.

Der bliver spillet bold og leget lege – grinene er store.

12 NYT I BARNELANDET

Fritidshjem for forældreløse Børn mellem 6 og 18 år kan nu mødes i de Røde Kors-støttede børnehjørner. Frivillige støtter børnene, så de lærer at udtrykke følelser gennem digte og rollespil.

Mor og min far Respektér mine rettigheder Jeg har ret til en uddannelse Jeg har ret til at lege med min ven Respektér mine rettigheder I tvang mig til at droppe ud af skolen Giv mig nu en chance Lad mig gennemføre skolen Robert Mkandawire, 15 år.

Børnehjørnerne er også et sted for leg. Her er det Sahani Mkandawire på ti år, som imponerer resten af flokken med sin evne til hop-over-kæp.

Robert Mkandawire deltager i de Røde Kors-støttede ’børnehjørner’ for sårbare børn og unge mellem 6 og 18 år. Her bliver der arbejdet med alvorlige emner, som kommer til udtryk i digte og rollespil. Der bliver også leget og spillet fodbold. Formålet med hjørnerne er at give børnene et åndehul, hvor de kan få støtte, når de har det svært. Roberts digt handler ikke om ham selv, men om hans bedste ven Maxoni, hvis forældre tvang ham til at stoppe i skolen allerede i 5. klasse, så han i stedet kunne vogte geder, og familien

kunne tjene lidt flere penge.

Robert gik forleden over til sin vens mor og sagde: “Maxoni er min bedste ven, og han fortjener at gå i skole. Hver gang jeg møder ham, bliver jeg trist over, at han ikke går i skole. Det vil også komme jer forældre til gode.”

Maxonis svarede: “Så længe at han bor under mit tag, så skal han arbejde.”

Nu er Maxoni flyttet over til sin bedstemor og skal atter starte i skole.

FAKTA Røde Kors støtter børnehjørnerne blandt andet gennem kurser til de frivillige, så de kan håndtere svære emner – både psykiske og sociale. Vi samarbejder med de lokale myndig­ heder og de lokale høvdinge.

13

KORT NYT Barnelandet i malawianske medier Der var både journalister fra tv, radio og fjernsyn, da Røde Kors afholdt sommerlejr for teenagepiger.

Den landsdækkende avis ”The Nation” faldt også for Chawezis historie om en fremtid, der blev reddet i sidste øjeblik.

Læs interview side 4-5.

NYT KURSUS

Lav dit eget hygiejnebind Bind er dyre. Derfor kommer mange af de unge kvinder ikke i skole den uge om måneden, de har menstruation. Det har katastrofale konsekvenser – de lærer simpelthen 25 procent mindre end drenge.

Derfor underviser Røde Kors unge kvinder i at sy deres egne bind.

Sult efter oversvømmelserne

Børnehavebørn med tørre fødder Før var den Røde Kors-støttede børnehave i Mulyabweka et trist syn. Regnen sivede ned igennem børnehavens stråtag. Der var koldt, fugtigt og meget trangt. Nu er der bygget en murstensbygning med cementgulv, så hverken børnene eller det legetøj, som de frivillige har lavet, bliver vådt. Konkret har du støttet indkøb af byggematerialerne og løn til lokale håndværkere, mens landsbyen selv har stået for at lave mursten og levere sand.

En del af Malawi blev hårdt ramt af vinterens oversvømmelser. Huse blev skyllet væk og afgrøder ødelagt. Vi har støttet de mest sårbare med fødevarer og uddeling af såsæd. Mange er dog endnu ikke på fode. Mangel på mad bliver et problem for mange de kommende måneder.

14 NYT FRA BØRNENE

TAK FOR STØT Tenson, 5 år “Jeg kan bedst lide ris med kød.”

Costas, 6 år “Min bedste ven hedder Estere.”

Mickson 4 år “Jeg synes, det er sjovt at hoppe i elastik.”

Lusayo, 5 år “Nsima med fisk er det bedste.”

Phineas, 5 år ”Jeg kan rigtig godt lide at spille bold.”

Din støtte sender 2043 børn i børnehave

M “

15

ØTTEN I 2015 KÆRLIG HILSEN BØRNENE I BØRNEHAVEN MULYABWEKA

Lita, 5 år “Jeg kan tælle til ti på engelsk!”

Eliza, 6 år “Min bedste ven hedder Ellen.”

Stella, 5 år “Min bedste ven hedder Janet.”

Modester, 6 år “Netball er det sjoveste.”

Ireen, 6 år “Min yndlingsfrugt er klementin.”

Vitumbiko, 5 år “Jeg elsker at spille fodbold.”

GRUNDSKOLEN varer otte år i Malawi og er gratis. Man skal dog selv sørge for skolematerialer og uniform. Hvis man ikke kan har uniform på, kan man risikere, at læreren sender en hjem.

NY BØRNEHAVE Der går 103 børn mellem tre og seks år i børnehaven i Mulyabweka. Børnene leger og deltager i aktiviteter, som de frivillige arrangerer. De frivillige har fået et pædagogisk grundkursus. I pausen får børnene et varmt måltid.

16 KLOG PÅ MALAWI

HVORDAN GÅR DET EGENTLIG I MALAWI? Vi har taget pulsen på landet og fortalt den gennem fiktive Precious, som statistisk repræsenterer en gennemsnitlig malawianer*

… Precious er 16 år. Hendes forældre er analfabeter, men de ved uddannelse er vigtig. Precious går som en tredjedel af landets unge i gymnasiet.

80 procent bor på landet – også Precious. Hun hjælper sin familie med at dyrke tomat, løg og majs. De spiser det meste selv, men sælger også lidt i vejkanten.

Precious har fem søskende. To søskende døde af diarré, inden de fyldte

fem år. Nu har familien bygget deres eget latrin, og diarré er ikke længere et problem.

Precious har en ældre kæreste. Han arbejder på den store tobaksplantage. Den er europæisk ejet. Precious kender ingen, der ryger. Det gør man ikke i

Malawi. Tobakken bliver solgt til Europa og måske til Sydafrika. Alt det spændende tøj, slik og musik kommer derfra. Men hun har sjældent penge. Når hun endelig har penge, er det tit blevet meget dyrere. I skolen har hun lært, at det hedder inflation.

I weekenderne er hun tit sammen med sin kæreste, men hun er lidt nervøs. Kæresten virker erfaren – og det er ikke godt. Hver tiende har hiv. Og syg skal hun ikke være. Der er kun to læger til 100.000 mennesker.

Heldigvis er Precious sjældent syg med andet end malaria. Precious har fået alle

børnevaccinationer.

Precious har store drømme om et liv i hovedstaden Lilongwe. Stadig flere fra

landsbyen flytter til storbyen. Tænk at være et sted med lys! På landet er der ingen elektricitet. Sidste år fik Precious dog en solcellelampe.

Precious får fem børn. De vil sandsynligvis overleve alle sammen. Hun

dør som 60-årig i 2059.

Kilder: Precious findes ikke i virkeligheden, men bygger på statistik fra World Fact Book, WHO og Unicef.