Rebecca Natasha Albinus
Kreativ skriftlighed
Udskoling ~ Ungdomsuddannelser
Rebecca Natasha Albinus
Kreativ skriftlighed
Udskoling ~ Ungdomsuddannelser
Forord
Introduktion
Ordklasser
Jo færre jo bedre – 23
Skriv en ordklassehistorie – 24
Naturdigte – 26
Nul adjektiver – 28
Skriv og syng en sang – 30
Ordforråd
Ordvalgsfejl – 33
Min yndlingssang – 34
Glosequiz – 36
Kluddermor med ordbogen – 38
Walk’n’read – 40
Kedelige ting – 42
Tip en 13’er – 44
28 ord i en sætning – 46
Udskiftning af ord – 48
Sproglig bevidsthed
Rim og rytme – 51
Genopliv metaforen – 52
Min personlige stemme – 54
Synsvinkler – 56
Lyskryds – 58
Passiv og aktiv – 60
Neutrale dyr – 62
Flere tegn – 64
Svære tekster – 66
Sæt afsnit sammen – 68
Abstrakt og konkret – 70
At arbejde med tekster
Forløbsmester – 73
Jeg mener det – 74
Reklame – 76
Upålidelige fortællere – 78
Til terapi – 80
Skriv en sms – 82
Kortfilm – 84
Clickbait – 86
Perspektivering – 88
Mindmap – 90
Disposition – 92
Skriverefleksioner – 94
Forord
Titlerne i serien Bedst til dansk har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet af dygtige og erfarne teoretikere og praktikere.
De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin spændende fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne og er målrettet undervisere samt studerende på læreruddannelsen.
Bøgerne indledes med en faglig introduktion, der giver en grundlæggende forståelse af bogens specifikke fagområde.
I bøgernes anden del præsenteres en række konkrete aktiviteter, der er lige til at bruge i undervisningen. Aktiviteterne er designet til at kunne gennemføres inden for et enkelt eller to moduler. Hver aktivitet introduceres kort og indeholder en beskrivelse af formål, forberedelse og materialer, organiseringsform, supplerende idéer samt eventuelle differentieringsmuligheder med henblik på at tilpasse aktiviteten til forskellige niveauer.
Til flere af undervisningsaktiviteterne findes tilhørende arbejdsark, der ligger klar til udprint på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside. Det lille papirflyverikon ved aktiviteterne angiver, at der findes et arbejdsark til aktiviteten.
God læselyst og god undervisning!
Find arbejdsark til udprint på dansklf.dk/bedsttildansk
Introduktion
Kreativ skriftlighed
Det er sjovt at lege, og selvom legen bærer formålet i sig selv, sker der noget i og med os, når vi leger. Leg er udvikling, socialisering, mestring og en måde at komme overens med verden på. På et tidspunkt lærer vi – hvis vi er heldige, dygtige og vedholdende – at styre legen, bruge den innovativt og skabe noget af varig værdi, fx på skrift. Det er det, denne bogs mange aktiviteter forsøger at medvirke til.
Skrivning som leg, eksperiment og udforskning er tidskrævende, og når pensum skal nås, forbliver den kreative værktøjskasse ofte lukket eller glider i baggrunden til fordel for eksamensgenrerne. Eleverne har ikke meget tid til at træne den personlige stemme, dvs. udviklingen af en særlig tone og et særligt sprogligt temperament, der fuldt udviklet viser sig igennem en sikker stemme båret af bevidste stilistiske valg. I Skriv dig frem definerede Sarah Nehammer og jeg den personlige stemme som ”[…] summen af alle de sproglige valg, som en skribent tager” (Albinus og Nehammer 2019: 41). Den er således fagligt funderet og opstår, når en sprogbruger behersker sine virkemidler og anvender dem med omhu. Kreativ skriftlighed, som den er defineret i denne bog, er ikke et kreativt amokløb, men en særlig didaktisk metode, hvor eleverne inden for nogle givne rammer leger med sprog og stil for at finde ud af, hvordan ord kan sættes sammen. Det kan måske bedst sammenlignes med at lære at spille et instrument. Man er næsten nødt til at begynde med skalaer, og først når man forstår, hvordan alle tonerne forholder sig til hinanden, kan man kombinere dem til noget, andre gider høre på. Enkelte mennesker ender som virtuose improvisatorer, men ambitionen i denne bog er en anden: Lad os afmystificere den personlige stemme og i det hele taget skrivning som disciplin. Man kan sagtens blive et habilt skrivende menneske uden at have et særligt talent eller anlæg, og omdrejningspunktet for denne bog er derfor en lang række aktiviteter med en legende og kreativ tilgang til skriftlighed.
Aktiviteterne er udviklet med henblik på at gøre alle til bedre sprogbrugere. De er helt uafhængige af den øvrige undervisning og kan laves, når det passer ind, fordi der er tale om basale sproglige aktiviteter, som bygger videre på det, eleverne allerede kan og ved. I de første to kapitler, Ordklasser og Ordforråd, er der fokus på nogle af sprogets mindste byggeklodser, nemlig enkeltord i deres forskellige
former. I disse kapitler leges der med mulighederne i de forskellige ordklasser og med ordforråd for at lære nye ord og blive gode venner med ordbogen. Aktiviteterne sikrer, at eleverne får styr på deres begrebsapparat, og derfor udgør de et konkret og afgrænset træningsrum i forhold til at arbejde videre med større opgaver. Tredje kapitel, Sproglig bevidsthed, er tilrettelagt med henblik på at styrke elevernes opmærksomhed på deres egen sprogbrug og gøre dem mere bevidste om konsekvenserne ved forskellige stilistiske valg. Eleverne lærer, hvordan de kan tage mere personlige og originale valg, sådan at de på sigt kan udvikle en stemme, der er deres egen. Aktiviteterne i fjerde kapitel, At arbejde med tekster, handler om analyse af tekster og/eller er knyttet til de fremstillingsformer, som eleverne vil kunne møde i undervisningen eller til skriftlig eksamen. Samlet set understøtter bogen elevernes sproglige udvikling og opmuntrer dem til at turde tage chancer og prøve sig frem.
Skrivningens betydning for trivsel og dannelse
Læse- og skriveevner griber dybt ind i den menneskelige tilværelse. Sidsel Katrine Toft Christensen har siden 2023 arbejdet på forskningsprojektet STROFE (20232026) ved Aalborg Universitet, der undersøger, hvordan eksisterende viden fra sundhedsforskning kan bruges i undervisningsøjemed. Erfaringer fra sundhedsvæsenet viser nemlig, at kreativ skrivning kan øge trivslen hos patienter med somatiske sygdomme såvel som stress, traumer og mentale udfordringer (Jespersen et al. 2021). Trivselskommissionens afrapportering fra 2025 konkluderer, at unges mistrivsel er stigende, og at 1 ud af 10 danske unge har en psykiatrisk diagnose (Trivselskommissionen 2025: 19). Set i det lys bliver det spændende at følge, om danskfaget måske vil kunne bidrage til en bedre trivsel ved at tilbyde et rum, hvor fokus flyttes ”[…] fra præstation og tempo til en mere lystbetonet form for læring og fordybelse i fællesskab med andre” (Center for Ungdomsforskning), som der står på Christensens forskningsprofil på CEFU. Projektet ventes færdiggjort i 2026.
Skriveforsker Ellen Krogh har været en pionér i forhold til at knytte skrivning og identitet, og flere nyere forskningsprojekter tager afsæt i denne kobling.
Kristine Kabel, der forsker i skrivedidaktik på DPU, knytter ikke kun skrivning til identitetsdannelse, men forklarer i et interview i tidsskriftet Asterisk, hvordan
det hænger sammen med overhovedet at tilegne sig viden: ”Vi ved, at skrivning er afgørende for læring og dannelse. Grundlæggende er vi sociale væsner, som kommunikerer med hinanden, og skriftsproget er helt centralt for at kunne det. Vi skriver for at lære, for gennem skrivning former vi også viden. Når du skaber en tekst, som er meningsfuld for dig, så formes du også som menneske” (Tonsberg 2023). Netop dette fænomen kalder Anne Bock for skrivedannelse. I sin ph.d.-afhandling Den poetiske fordring om forbindelsen mellem skrivning og erkendelse i udskolingen konstruerer hun begrebet for at kunne forklare det, der finder sted, ”[…] når skriveprocessen giver anledning til undren, forstyrrelse af vanetænkning og kulturelle dogmer, refleksion over verden, sig selv og sig selv i verden og en opmærksomhed på og sensitivitet over for verden” (Bock 2024: 9). Skrivning er således med til at forme og forandre elevernes måde at tænke og opleve på.
At forene kreativitet og formål
Kreativ skriftlighed skal ikke opfattes som en modsætning til mestring af formålseller nyttebestemte skrivegenrer (se: Bock 2024: 11; Molbæk 2018: 17, der skelner skarpt imellem de to). Når Kristine Kabel taler om at skabe en tekst, ”[…] som er meningsfuld for dig”, mener hun ikke, at det er ligegyldigt, om den er meningsfuld for andre. Tværtimod betoner hun, at skrivning mere end nogensinde er ”[…] en kernekompetence, som skolen har ansvar for at støtte eleverne i at udvikle”, fordi skrivning er ”[…] en livsnødvendighed, der understøtter vores udvikling som mennesker, vores læring og vores sociale liv” (Tonsberg 2023). Den norske skriveforsker Kjell Lars Berge uddyber i samme interview hendes perspektiv, når han siger, at skriveundervisning hænger uløseligt sammen med muligheden for at kunne deltage aktivt i demokratiet, fordi det kræver stærke skriftlige kompetencer at kunne kommunikere med myndigheder og offentlige instanser og overhovedet at kunne varetage et job (Tonsberg 2023). Begge forskere er altså optagede af, at skrivning giver adgang til ikke bare indre og meget personlige rum, men også til de fælles domæner, der tillader os at indgå i sociale sammenhænge og føle os som en del af en større helhed.
I denne bog vil jeg forsøge at forene de to positioner – den identitetsorienterede kreative skriftlighed og de mere kompetenceorienterede og kommunikative
skrivegenrer – i arbejdet med skriftlighed i undervisningen. Alle mennesker har et behov for at kunne udtrykke sig, men også et behov for at blive forstået, og det er en gave at kunne forme både sin egen og andres verden gennem sin skrift; der ligger et enormt frigørelses- og frisættelsespotentiale i at kunne skrive flydende, sikkert og fejlfrit. Ud fra denne præmis er det lige pludselig ikke spor skørt at hævde, at skriveøvelser, der træner grammatik, syntaks og ordvalg, er et godt sted at starte, uanset om det endelige formål er at skrive klagebreve, digte eller eksamensopgaver. Det hele kræver både kreative og formålsbestemte, kommunikative skrivekompetencer.
Den mundtlige danskundervisning er båret af analyse, og når eleverne tager noter eller skriver deres svar på gruppearbejde, understøttes det analytiske arbejde, der finder sted, når de taler sammen om tekster. Ved folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk er der dog ingen analyseopgaver. Det er derimod fremstillingsformer som ”fortælle”, ”præsentere”, ”forklare”, ”argumentere” og ”reflektere”, der går igen i eksamenssættene. På de gymnasiale uddannelser kan eleverne vælge imellem to eller tre eksamensgenrer, og kun i den analyserende artikel er ”analyse” i centrum, mens ”diskussion”, ”argumentation” og ”refleksion” er omdrejningspunktet i henholdsvis den debatterende og den reflekterende artikel. Det er derfor vigtigt, at vi i danskundervisningen ikke bare træner analyse, men også husker, at eleverne skal lære at skrive argumenterende, reflekterende, fortællende osv. Aktiviteterne kommer rundt om mange forskellige tekstgenrer og fremstillingsformer, så eleverne får træning i at producere tekst, der svarer til det, de skal levere i de skriftlige opgaver. Det betyder, at de bliver meget mere fortrolige med fremstillingsformer, der ellers ikke optager meget plads i undervisningen.
Skrivning som sportsgren
Der er en grund til, at Oxford Dictionary kårede brain rot som årets ord i 2024. Begrebet dækker over "[…] den formodede forringelse af en persons mentale eller intellektuelle tilstand, især set som et resultat af overforbrug af materiale (nu især onlineindhold), der anses for at være trivielt eller uudfordrende" (KirkebækJohansson 2024). Brain rot er så svært at undgå, at man taler om en fordybelses-
krise, og lige nu bugner bogmarkedet af bøger, som handler om mental ro og digital detox. Før var det en selvfølgelighed at lade sig synke ned i en fordybet tilstand, når man læste eller skrev, men nu er det et luksusgode for de få, der virkelig prioriterer det. En undersøgelse viser, at det i 2004 var muligt for en gruppe testpersoner at holde fokus i 2,5 minutter, mens tidsrummet i 2018 var reduceret til 47 sekunder (Kjær og Korsholm 2025). På den baggrund er det ikke overraskende, at en del elever har svært ved komme i gang med at skrive, og at det er svært for dem at overskue og strukturere en længere tekst; tanken om en skriftlig opgave fylder dem med ubehag, og derfor lader de sig distrahere i time- og dagevis, indtil der er to timer til aflevering, og det bliver, som det nødvendigvis må blive. Også i prøvesituationer kan det være svært for mange elever at bevare roen og koncentrationen, fordi det er så fremmed for dem at blive ved en opgave, der giver frustrationer. Prøver, eksaminer og skriftlige afleveringer er en uomgængelig del af det danske skolesystem, men hvis eleverne skriver oftere – og i højere grad på en undersøgende og afprøvende måde – er jeg overbevist om, at de vil udvikle en større tillid til deres egne evner som skrivere.
Formålet med bogen er derfor også vaneændringer. Skriveaktiviteterne er ikke bare sproglege; på et metaplan giver de eleverne mulighed for at udforske, udfordre og forhåbentlig rykke deres egne grænser i forhold til koncentration og fordybelse. Med et lille skub vil de begynde at reflektere over, hvornår og hvordan det er muligt for dem at lade sig opsluge af at være aktive sprogskabere. Samtidig er skriveaktiviteterne helt grundlæggende træning i tekstproduktion. Hvis man arbejder struktureret med tekstproduktion i undervisningen, er det meget muligt, at det kun er supersjovt for de i forvejen velskrivende elever, men de mest udfordrede elever vil uvægerligt vænne sig til at effektivisere produktionen. De vil få et mere afslappet forhold til at sætte sætninger sammen, og skrivning kan blive en om ikke lystbåren aktivitet for dem, så en genkommende aktivitet, som de med tiden vil kunne udføre uden frygt for sammenbrud. Hvis eleverne gennem aktiviteter i undervisningen lærer, at de godt kan skrive selv – uden AI og oversprings-doomscrolling – kan det være, at de begynder at opfatte skrivning som en sportsgren, de bliver bedre til, jo mere de træner.
Proces frem for produkt
Tine Wirenfeldt Jensen, der forsker i AI i forbindelse med lære- og skriveprocesser, peger på, at vejledere i opgaveskrivning generelt har et stort fokus på det færdige produkt. Hun forklarer, at dette øger incitamentet til at bruge generativ AI til tekstproduktion, fordi eleverne føler sig unødigt pressede til at aflevere et produkt af det, som de opfatter som høj kvalitet. Nogle elever fortæller, hvordan deres selvtillid daler, når de ser, hvor formfuldendt chatbotten formulerer sig, og de lader derfor ukritisk det sterilt-konforme udtryk smitte af på deres egen skriftlige praksis. Det er blot endnu et argument for, at det eneste, der giver mening, er at arbejde med selve skriveprocessen og vise vores elever, at der findes en forholdsvis lang, men utrolig vigtig rute til det færdige produkt, og at den går gennem eksperimenter, fordybelse og masser af fejl.
Bogens aktiviteter er elevernes egne. Aktiviteterne er tilrettelagt sådan, at fælles opsamlinger i princippet er unødvendige, og der er heller ikke lagt op til, at de skal afleveres som skriftlige opgaver. I mange tilfælde skal eleverne dele deres skriverier med en makker eller en gruppe, og de skal ofte rette hinandens tekster eller skrive videre på dem. Jeg tror og håber på, at eleverne bliver bedre til at skrive, selvom de skriftlige aktiviteter ikke bliver gennemgået, eller besvarelserne evalueret. Det er et givende eksperiment at tage præstationspresset (og AI) væk fra eleverne og lade dem skrive under ordnede forhold, hvor de selv er eneste vidne til deres egen udvikling.
Skriveaktiviteter i undervisningen kan også have en positivt afsmittende effekt på skriveprocesser derhjemme og i eksamenssammenhæng. Lærebogsforfatter og underviser i skrivepædagogik Mikkel Hvid slår fast, at det er mere tidskrævende og giver dårligere resultater, hvis man ikke på forhånd har gjort sig nogle tanker om, hvordan en skriveproces skal forløbe (Hvid 2022). Han refererer til psykolog og skriveforsker Robert Boice og hans eksperiment med en gruppe universitetsstuderende (Boice 1994). Nogle af de studerende skulle skrive deres opgaver, når de syntes, de var klar til det. Andre skulle lægge skrivetid ind i kalenderen og arbejde koncentreret på bestemte tidspunkter. Sidstnævnte gruppe var 16 gange mere produktiv end den første, og de fik fem gange så mange kreative idéer (Silvia 2010).
Aktiviteter
Ordklasser > 22-31
Ordforråd > 32-49
Sproglig bevidsthed > 50-71
At arbejde med tekster > 72-95
Ordklasser
Jo færre jo bedre
Formål
Eleverne konkurrerer om at finde de mest obskure synonyme adjektiver. Gennem aktiviteten bliver de bevidste om, hvor svært det er at finde sjældne synonymer, og hvor tilbøjelige vi faktisk alle sammen er til at bruge de samme få adjektiver igen og igen. Pointen er ikke at finde det bedste adjektiv hver gang, men at begynde at tænke over, at der findes alternativer til ”stor” og ”sød”, som er mere sanselige og billedskabende.
Organisering
Individuelt eller i makkerpar.
Forberedelse og materialer
– Print og medbring listen med sætninger, arbejdsark 1 og skriveredskaber, så hver elev eller makkerpar har et sæt.
Fremgangsmåde
– Uddel materialet.
– Introducér eleverne til aktiviteten, der går ud på at udskifte det almindelige adjektiv i hver sætning med et sjældent synonym, som de tror, at ingen andre vil vælge. Brug arbejdsark 1. Det er forbudt at lave sine egne ord og sammensætninger (kolossisk, mega-tiny etc.) og sammensætninger, hvor det almindelige adjektiv indgår (skyskraber-høj, alfe-smuk etc.).
– Eleverne udfylder arbejdsarket, skriver navn på deres besvarelse og bytter med en anden elev eller et andet makkerpar, så ingen retter deres egen besvarelse.
– Tag en fælles gennemgang sætning for sætning, hvor alle elever eller makkerpar læser de nye adjektiver højt, mens du skriver dem op på tavlen og noterer, hvor mange gange de går igen.
– Efter hver sætning noterer eleverne antallet af point. Hvis adjektivet i en sætning går igen hos 4 elever, gives der 4 point og så fremdeles. Som sagt gælder det om at få så få point som muligt.
Skriv en ordklassehistorie
Formål
Eleverne aktiverer den viden om ordklasser, som de allerede har. Benspændene gør eleverne opmærksomme på, hvor svært det er helt at undvære en ordklasse, og hvad ganske små til- og fravalg betyder, når man skriver en tekst.
Organisering
Individuelt og i makkerpar.
Forberedelse og materialer
– Vælg eventuelt på forhånd et par emner, som aktiviteten kan tage udgangspunkt i – fx sommerferie, venskab eller sport.
– Medbring papir og skriveredskaber til eleverne, hvis aktiviteten skal laves i hånden.
Fremgangsmåde
– Uddel materialet.
– I fællesskab repeterer I ordklasserne fra tekstboksen.
– Bed eleverne om at skrive en lille sammenhængende historie, dvs. en historie, der har en form for begyndelse, midte og slutning. Eleverne må i deres historie kun bruge to ordklasser fra tekstboksen.
– Tag udgangspunkt i det valgte tema, eller vælg fælles i klassen et emne, som eleverne skal skrive deres historie ud fra.
– Giv eleverne 10 minutter til at skrive deres historie.
– Når eleverne er færdige, læser de deres historier op for hinanden i makkerpar.
Artikler
Du kan også …
Du kan lade makkerparrene identificere den andens valg af ordklasser. Lad dem tale om, hvorfor de har valgt netop de ordklasser, og hvilke ordklasser de har valgt fra og hvorfor.
Differentieringsmuligheder
Hvis der er elever i klassen, der har sværere ved at komme i gang med øvelsen, kan du tilbyde dem at vælge en tredje og måske fjerde ordklasse fra tekstboksen.
Jo flere byggesten, jo nemmere bliver aktiviteten.
Adjektiver
Lydord
Substantiver
Verber
Ordklasser
Substantiver/navneord
Verber/udsagnsord
Adjektiver/tillægsord
Pronominer/stedord
Præpositioner/forholdsord
Adverbier/biord
Konjunktioner/bindeord
Artikler/kendeord
Numeralier/talord
Interjektioner/udråbsord
Lydord
Kreativ skriftlighed
Udskoling – Ungdomsuddannelser
Af Rebecca Natasha Albinus
© 2025 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2025
Forlagsredaktion: Andrea Koefoed Friedrichsen
Illustrationer: Inge Rand
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Inge Rand
Principlayout: Quote Grafik
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2025
For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.
ISBN: 978-87-7211-554-2
www.dansklf.dk
Rebecca Natasha Albinus
Cand.mag. i dansk, oldtidskundskab og religionsvidenskab. Lektor på Gefion Gymnasium, lærebogsforfatter og oplægsholder.
Kreativ skriftlighed
Kreativ skriftlighed handler om at skabe skriveundervisning med udgangspunkt i leg, eksperiment og udforskning. Der er fokus på den personlige stemme og at klæde eleverne på til at tage bevidste stilistiske valg. Bogen indeholder en kort men grundig introduktion til det at arbejde kreativt med skriftlighed i danskundervisningen samt en række konkrete undervisningsaktiviteter, der med en legende og kreativ tilgang bygger videre på det, eleverne allerede kan og ved, samt understøtter elevernes sproglige udvikling og højner deres bevidsthed om egen sprogbrug.
Titlerne i Bedst til dansk-serien har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete idéer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet af dygtige og erfarne teoretikere og praktikere. De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin, fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne. Serien henvender sig til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, samt studerende på læreruddannelsen.