Marianne Eskebæk Larsen & Palle Schmidt
Billedlitteratur
Indskoling ~ Mellemtrin
Marianne Eskebæk Larsen & Palle Schmidt
Billedlitteratur
Indskoling ~ Mellemtrin
Forord
Introduktion
Lydord – 29
Digt med – 30
Lav omslag og satsblade – 32
Anslag – 34
In medias res – 36
Begyndelse, midte og slutning – tegneseriestafet – 38
Skab en person – 40
En god replik –42
Talebobler – 44
Sæt tekst til striben – 46
Skab bevægelse – 48
Point of view – 50
Hurtig idégenerering
Send striben videre – 53
Improvisationer – 54
Tegn og skriv ud fra Post-its – 56
Hurtig gyser – 58
En lynhurtig historie – 60
Hurtigt storyboard – 62
Skab billedlitteratur
Lav en manual – 65
Ordløse fortællinger – 66
Lav en mini-billedbog – 68
Billedfortællinger med ting som hovedpersoner – 70
Tegneserie med dig selv som superhelt – 72
En fælles stop motion-fortælling – 74
Eventyr som tegneserie – 76
Tegneserier fra fremtiden – 78
Fish out af water – 80
Remediering
Fra tekst til visuel fortælling – 83
Tegn en sang – 84
Fortællingens vigtigste scene – 86
Stop motion-stribe – 88
Skift synsvinkel – 90
Udtryk din oplevelse i et visuelt formsprog – 92
Fra tekst til tre typer visuelle fortællinger – 94
Forord
Titlerne i serien Bedst til dansk har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete idéer til en tidssvarende, motiverende og faglig funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere.
De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin spændende fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne og er målrettet undervisere samt studerende på læreruddannelsen.
Bøgerne indledes med en faglig introduktion, der giver en grundlæggende forståelse af bogens specifikke fagområde.
I bøgernes anden del præsenteres en række konkrete aktiviteter, der er lige til at bruge i undervisningen. Aktiviteterne er designet til at kunne gennemføres inden for et enkelt eller to moduler. Hver aktivitet introduceres kort og indeholder en beskrivelse af formål, forberedelse og materialer, organiseringsform, supplerende idéer samt eventuelle differentieringsmuligheder med henblik på at tilpasse aktiviteten til forskellige niveauer.
Til flere af undervisningsaktiviteterne findes der tilhørende arbejdsark, der ligger klar til udprint på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside. Det lille papirflyverikon ved aktiviteterne angiver, at der findes et arbejdsark til aktiviteten.
God læselyst og god undervisning!
Find arbejdsark til udprint på dansklf.dk/bedsttildansk
Introduktion
Børn, unge og billedlitteratur
Når man kigger på bestsellerlister fra boghandlerne og udlånslister fra biblioteker og CFU’er, er der tre ting, der kendetegner en stor andel af de bøger, der optræder på listerne: De er humoristiske, de er ofte del af en serie, og de kan alle sammen defineres som billedlitteratur. Den fantastiske bus af Jakob Martin
Strid, Kaptajn Underhyler af Dav Pilkey, Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, Vitello af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen, Ternet Ninja af Anders Matthesen og Rasmus Meisler, Møgmis af Sophie Souid
og Thomas Hjorthaab samt Mira af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi er alle eksempler på populær billedlitteratur. Hvis man ser specifikt på tegneserier, viser den seneste læsevaneundersøgelse, at 5.-6. klasses elever oftere læste tegneserier i 2021 end i 2017 (Hansen m.fl., 2022). Noget tyder altså på, at børn og unge (og deres voksne) gerne læser litteratur med illustrationer.
Den samlede mængde af billedlitteratur er ekspanderet de seneste 10-20 år, og eksempelvis er udbuddet af tegneserier steget markant siden 2016 (Kulturministeriet, 2023). Bøger med billeder henvender sig i dag til alle aldersgrupper og nogle gange i et og samme værk – den såkaldte ”alle-aldre-litteratur”. Der er samtidig sket en ændring i læsekulturen, idet tegneserier i form af grafiske romaner har bevæget sig fra primært at være fritidslæsning til nu også at blive læst i skolen. Det samme gælder billedbøger, som tidligere udelukkende blev læst hjemme og i dagtilbud, men i dag også læses i skolen, da flere og flere henvender sig til en ældre målgruppe og behandler komplekse tematikker, fx Gakkelaksen og de 10.000 stjerner (2024) af Per Bloch og Anna Jacobina Jacobsen, som handler om psykisk sygdom i familien.
De fleste børn og unge har en masse erfaring med billedbårne og multimodale tekster fra digitale medier, fx computerspil, SoMe etc. Ved at arbejde med billedlitteratur i undervisningen kvalificeres denne erfaring og elevernes visuelle kompetence til at kunne forholde sig kritisk og kreativt til multimodale tekster understøttes.
Undervisning i og med billedlitteratur
At læse billedlitteratur er en æstetisk oplevelse, og udgangspunktet for undervisningen med og i billedlitteratur er at undersøge de virkemidler, som billedlitteraturen benytter. Det kan man gøre analytisk ved at undersøge værkernes måde at fortælle på, og man kan gøre det kreativt ved bl.a. selv at producere billedlitteratur og herefter diskutere, hvad historierne ’gør’. I det følgende gennemgås de faglige begreber, der knytter sig til billedlitteratur, og som er relevante at have viden om i en undervisningssammenhæng.
Materialitet og intervisuelle referencer
Som ung læser socialiseres man ind i en læsekultur af primært skriftsproglig karakter, hvor man lærer at se bort fra alt det, som er før og efter hovedteksten/ historien. I billedlitteratur begynder historien allerede ved bogens størrelse, altså formatet, og den fortsætter ved omslag, kolofon, satsblade og titelblad. Alle disse elementer er en del af den samlede fortælling.
På samme måde vænnes vi efterhånden fra, at boglæsning også kan være en taktil oplevelse. Det bliver tydeligt i værker, der leger med materialiteten, som fx Huller på hjernen (2019) af Naja Marie Aidt, som har et udstanset hul i forsiden, og tegneserien Liv (2025) af Morten Dürr og Lars Horneman, hvor 24 sider kan trækkes ud til leporello, hvilket er en form for harmonikabog. Sider kan være af forskellig bredde eller måske endog gennemhullede, og formatet kan variere. Det sidste gør sig gældende for Jan Oksbøl Callesens billedbøger, som er eksperimenterende moderne fabler, hvor stort set ingen af dem har samme størrelse. Meget meget hurtige hest (2018) er smal og aflang, hvilket passer til illustrationen af hovedpersonen i strakt galop, Dumme lorteblomst (2022) er kvadratisk, hvorimod serien om Hr. Løve er højere, end den er bred.
Det er en vigtig pointe, at alt det rundt om selve historien også (for-)tæller med, fx for- og bagsiden, men også de ofte illustrerede satsblade, som møder læseren, lige når man åbner bogen. Mange billedbøger har illustrerede, ofte mønstrede satsblade, som slår historiens stemning an. Man kan sammenligne det med,
hvordan stuens tapet er en væsentlig del af indretningen uden dog at udgøre møblementet. I O Po Poi (2021) af Jan Oksbøll Callesen viser forsatsen et close up af en and, en kanin og en abe i en gummibåd, hvorimod bagsatsen antyder, at gummibåden er på vej ud over kanten. En dramatisk afslutning, som man nemt overser, hvis man ikke ”læser” den tekstløse bagsats og derfor tror, at historien allerede er slut.
Et andet eksempel på, hvordan satsbladene fortæller med, og hvor forsatsen adskiller sig fra bagsatsen, finder man i Stian Holes Annas himmel (2013), hvor det regner med søm på forsatsen og med jordbær på bagsatsen. Det antyder en bevægelse fra noget svært og smertefuldt til noget bedre, hvilket er fortællingens pointe: Anna hjælper faderen med at bearbejde sorgen over moderens død. De faldende søm og jordbær er samtidig en hilsen til den belgiske surrealistiske maler René Magritte og maleriet Golconda (1953), som viser mænd i sorte frakker og bowlerhatte svæve eller måske falde som regn. Når billedlitteraturen på den måde ”taler med” eller tager afsæt i illustrationer, som ikke kommer fra værket selv, er der tale om intervisuelle referencer. Værket kommunikerer altså med andre værker gennem illustrationerne. I Stian Holes billedbøger kan man – udover værker af René Magritte – også genfinde værker af den amerikanske maler Edward Hopper.
I Garmanns sommer (2011) er Garmanns hjem tegnet som huset på maleriet High Noon (1949). Holes detaljerige og photoshoppede collager opleves i det hele taget som én stor intervisuel reference til gamle plakater, fotografier og leksika etc., hvilket giver mange lag i illustrationerne.
Bevægelse og sammenhæng
I Hanne Kvists Svømmer & Drømmer (2024) får læseren gennem en række øjebliksbilleder indblik i kunstnerens barndom og tidlige ungdom. Svømning viser sig at være den helt rigtige sport for fortælleren, som føler sig ”nærmest normal”.
I et opslag ser man en krop med fem arme i et svømmebassin. Vedkommende svømmer crawl, og de fem arme skal vise læseren, at det går hurtigt.
Litteratur
Bjorvand, Agnes-Margrethe (2020). ”Bildebøker”. I S. Slettan, Svein (red.), Ungdomslitteratur – ei innføring. Cappellen Damm Akademisk. Christiansen, Hans-Christian (2001). Tegneseriens æstetik. Museum Tusculanums Forlag.
Eskebæk Larsen, Marianne (2022). Bogen om billedlitteratur. Akademisk Forlag. Eskebæk Larsen, Marianne & Christiansen, Hans-Christian (2012), ”Film, tegneserier og tegneseriefilmatiseringer – en introduktion til analyse”. I Eskebæk Larsen, Marianne (red.), Tegneserie-didaktik. Unge Pædagoger. Gibson, M. (2010). ”Picturebooks, Comics and Graphic Novels”. I The Routledge Companion to Children’s Literature. Routledge.
Hansen, Stine Reinholdt, Hansen, Thomas Illum & Pettersson, Morten (2022). Børn og unges læsning 2021. Aarhus Universitetsforlag. https://unipress.dk/ media/19074/9788772199214_boern-og-unges- laesning-2021ny.pdf.
Hansen, Thomas Illum (2024). Læsningens drivkræfter. Aarhus Universitetsforlag.
Lund, Henriette Romme & Skyggebjerg, Anna Karlskov (2021). Pædagogisk indblik
13: Børns læselyst. DPU, Aarhus Universitet. Aarhus Universitetsforlag. https://dpu. au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Boerns_laeselyst/13_-_ Boerns_laeselyst_-_04-11-2021.pdf.
Solstad, Trine (2025). (red.) Wahlmann, Linda Olsen, Solstad, Trine, Storm-Larsen, Anna Beate ”Hva er visuell litteratur for unge lesere? Bildebøker”. I Visuell litteratur. Møteplasser i og utenfor bøkene. Fagbokforlaget.
Skyggebjerg, Anna Karlskov & Funch, Gitte Storgaard (2024). Læseoplevelser. Dansklærerforeningens Forlag.
Kulturministeriet (2022). ”Bogen og litteraturens vilkår 2022”. Bogpanelets årsrapport. Bogpanels Årsrapport 2022 (kum.dk)
Nævnte billedlitterære værker i introduktionen:
Aidt, Naja Marie & Marcussen, Mette (2019). Huller på hjernen. Hul igennem. Gyldendal Uddannelse.
Bloch, Per & Jacobina Jacobsen, Anna (2024). Gakkelaksen og de 10.000 stjerner
Vokseværker. Dansklærerforeningens Forlag.
Brunstrøm, Thomas & Christoffersen, Thorbjørn. Serien Sallys far. Carlsen.
Callesen, Jan Oksbøl (2018). Meget meget hurtige hest. Jensen & Dalgaard.
Callesen, Jan Oksbøl (2021). O PO POI. Jensen & Dalgaard.
Callesen, Jan Oksbøl (2022). Dumme lorteblomst. Jensen & Dalgaard.
Callesen, Jan Oksbøl. Serien Hr. Løve. Jensen & Dalgaard.
Dürr, Morten & Horneman, Lars (2025). Liv. Cobolt.
Hole, Stian (2013). Annas himmel. Høst & Søn.
Hole, Stian (2011). Garmanns sommer. Høst & Søn.
Johnsen, Zenia & Signe Parkins (2023). Per. Jensen & Dalgaard.
Karrebæk, Dorte (2024). Tigerens striber og andre historier. Vokseværker. Dansklærerforeningens Forlag.
Kierkegaard, Ole Lund (1969). Orla Frøsnapper. Gyldendal.
Kobabe, Maria (2024). Gender queer, en ikke-binær selvbiografi. Cobolt.
Kvist, Hanne (2024). Svømmer & Drømmer. Min historie. Dansklærerforeningens Forlag.
Lemire, Sabine & Bregnhøj, Rasmus. Serien Mira. Gyldendal.
Letén, Mats (1995-2019). Serien Kaj. Gyldendal.
Matthesen, Anders & Meisler, Rasmus (2016). Ternet Ninja. Gyldendal.
Pilkey, Dav (2020-2022). Serien Kaptajn Underhyler. Carlsen. Pisket, Halfdan (2014-2016). Dansker-trilogien. Fahrenheit.
Satrapi, Marjane (2007). Persepolis. Cobolt.
Souid Sophie & Hjorthaab, Thomas (2022-2024). Serien Møgmis. Gutkind.
Strid, Jakob Martin (2023). Den fantastiske bus. Gyldendal.
Aktiviteter
Læs, tegn og skriv - små øvelser > 28-51
Hurtig idégenerering > 52-63
Skab billedlitteratur > 64-81
Remediering > 82-95
Læs, tegn og skriv - små øvelser
Lydord
Formål
Formålet med aktiviteten er at skærpe elevernes bevidsthed om visuelle fortællingers brug af lydord.
Organisering Individuelt.
Forberedelse og materialer
– Vis eleverne eksempler på visuelle fortællingers illustration af lydord. Se evt. listen med inspiration, der henvises til fra QR-koden, side 20.
– Find en række ytringer, som kan illustreres på forskellige måder, fx dyt, bum, tøf, vov, klonk, klik, plask, kys, smask, kluk, ding-dong, bla bla bla, bang, mæh, bøvs, atju, kapau, yeah, ha ha ha, smash …
– Sørg for, at der er papir, tegne- og skriveredskaber til rådighed.
Fremgangsmåde
– Tal i klassen om lydord og vis eksempler på, hvordan lydord kan illustreres.
– Skriv herefter en masse lydord op på tavlen. Lad gerne eleverne komme med input.
– Lad nu eleverne vælge mellem en og tre lydord og illustrere dem.
– Afslut med at hænge lydordene op i klassen og tal om de forskellige måder at illustrere ordene på.
Digt med
Formål
Formålet med aktiviteten er, at eleverne bliver meddigtende og forsøger at ramme en given stil i et værk.
Organisering Makkerpar.
Forberedelse og materialer
– Læs evt. om visuelle fortælleteknikker, side 14.
– Vælg en for eleverne ukendt billedbog, du vil læse op for klassen. Se evt. listen med inspiration, der henvises til fra QR-koden, side 20. Hvis muligt, kan det være en billedbog, som du har mulighed for at vise på et smartboard.
– Find et sted i bogen, der egner sig til elevernes meddigtning.
– Sørg for, at der er A3-papir, tegne- og skriveredskaber til rådighed.
Fremgangsmåde
– Tal evt. i klassen om visuelle fortælleteknikker.
– Læs billedbogen højt for eleverne. Stop ved det opslag, du har besluttet, og bed eleverne producere det næste opslag i makkerpar. Fortæl eleverne, at de skal prøve at ramme både den visuelle stil og stilen i teksten.
– Når alle elever er færdige, så læs resten af billedbogen op for klassen.
– Lad makkerparrene præsentere deres opslag for hinanden i grupper på seks og lad dem tale om, hvordan deres opslag henholdsvis minder om og adskiller sig fra hinanden og fra det originale opslag. Lad dem drøfte både handlingen, det visuelle udtryk, valget af motiv og tekstens udtryk.
– Udstil alle opslagene i klassen.
– Tal bl.a. om perspektiv, beskæring, synsvinkel og farvevalg i elevernes opslag og i det originale opslag.
Du kan også …
Du kan også vælge en tegneserie eller anden billedlitteratur, som eleverne skal digte videre på.
Lav omslag og satsblade
Formål
Formålet med aktiviteten er, at eleverne får en forståelse for bogens materialitet, og at de gennem et visuelt udtryk viser deres forståelse af bogens handling og tematik.
Organisering
Individuelt.
Forberedelse og materialer
– Læs evt. om materialitet, side 10.
– Vælg en for eleverne ukendt billedbog, som egner sig til at blive læst op, uden at eleverne kan se billederne.
– Sørg for, at der er karton og papir i forskellige farver til rådighed samt sakse og forskellige tegne- og skriveredskaber.
Fremgangsmåde
– Vis eleverne forskellige billedbog omslag og tal om, hvad de synes kendetegner et godt omslag. Det må også gerne være billedbøger, hvor der er gjort noget ud af for- og bagsatsen, og hvor der er leget med materialiteten. Se evt. listen med inspiration, der henvises til fra QR-koden, side 20.
– Tal med eleverne om, at format og størrelse er en del af bogens materialitet, ligesom fortællingen ofte allerede begynder ved forsatsen, fordi man her kan få hints om, hvad der er vigtigt i historien.
– Læs den udvalgte billedbog op for eleverne, uden at de kan se omslaget eller opslagene. Tal om bogen efterfølgende og kom ind på centrale begivenheder og den stemning, der er i bogen.
– Eleverne skal nu designe omslag og satsblade, som de synes passer godt til bogen.
– Eleverne vælger et stykke karton, som de folder på midten og klipper i den ønskede størrelse.
– De designer nu forsiden og bagsiden med titel, forfatter, forlag, illustration og evt. bagsidetekst.
– Til sidst designer de satsbladene, som skal indeholde elementer, der giver et hint om bogens handling. For- og bagsats kan være forskellige, eller de kan være ens.
– Rund af med at udstille elevernes omslag og satsblade sammen med den originale billedbog og tal om valg og fravalg og de forskellige visuelle udtryk.
Billedlitteratur
Indskoling – Mellemtrin
Af Marianne Eskebæk Larsen & Palle Schmidt
© 2025 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2025
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Illustrationer: Inge Rand og Palle Schmidt Grafisk tilrettelæggelse: Inge Rand Omslag: Inge Rand og Palle Schmidt Principlayout: Quote Grafik
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2025
For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.
ISBN: 978-87-7211-533-7
www.dansklf.dk
Marianne Eskebæk Larsen
Cand.mag. i moderne kultur.
Lektor på KP, fagbogsforfatter og freelanceformidler samt tilknyttet Nationalt Videncenter for Læsning.
Palle Schmidt
Dansk tegneserietegner, illustrator og forfatter med stor erfaring i at undervise børn i produktion af billedlitteratur. Stifter af tegneserieskolen.dk.
Billedlitteratur
De fleste elever har en masse erfaring med billedbårne og multimodale tekster fra digitale medier, fx computerspil, SoMe etc. Ved at arbejde med billedlitteratur i undervisningen kvalificeres denne erfaring, og elevernes visuelle kompetence til at kunne forholde sig kritisk og kreativt til multimodale tekster understøttes. Bogen indeholder en kort men grundig introduktion til de faglige begreber, der knytter sig til billedlitteratur, og som er relevante at have viden om i en undervisningssammenhæng, samt en række konkrete undervisningsaktiviteter, hvor eleverne undersøger og gør sig praktiske erfaringer med de virkemidler, som billedlitteraturen benytter.
Titlerne i Bedst til dansk-serien har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt parløb mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere. De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin, fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne. Serien henvender sig til undervisere samt til studerende på læreruddannelsen.