Stavning i grundskolen - hvad gør vi?

Grete Wiemann Borregaard

Grete Wiemann Borregaard er tidligere lærer, cand.pæd. i dansk, forfatter til både lærebøger og skønlitteratur og har undervist på efter- og videreuddannelseskurser for lærere.

Grete Wiemann Borregaard har desuden gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur, og hun har i mange år været optaget af, hvordan man på bedst mulig måde kan inspirere og støtte børn i deres skriftsprogsudvikling.

Hun har skrevet artikler om børneskrivning og børns skriveglæde og er forfatter til en række materialer til grundskolen.

Grete Wiemann Borregaard

Stjerneskud 1.

Skriv og stav i 1. klasse Stjerneskud 2.

Skriv og stav i 2. klasse Stjerneskud 3.

Skriv og stav i 3. klasse

Stavning i grundskolen sætter fokus på stavning og på den udfordring, der ligger i at få teori og praksis til at hænge sammen.

Stjerneskud.

Lærervejledning 1.-3. klasse

Stavning i grundskolen forsøger med udgangspunkt i mellemtrinnet at give et overblik over, hvilke emner der skal indgå i staveundervisningen, og den synliggør nogle af de problemstillinger, man som lærer må forholde sig til.

Stavning i grundskolen henvender sig til lærere i grundskolen og lærerstuderende.

I G RU N DS KO L E N

Stavning i grundskolen • gennemgår lovgrundlaget for staveundervisningen • inddrager nyere forskning på staveområdet • gennemgår modeller for skrive- og staveundervisning • beskriver forholdet mellem læsning og skrivning • kommer ind på, hvad der opfattes som god staveundervisning • inddrager pædagogiske overvejelser vedr. planlægning, differentiering, organisering og evaluering af staveundervisningen • indeholder overvejelser og konkrete forslag til, hvordan staveundervisningen kan gribes an.

Når bogstaver mødes.

Lær at stave i 3.-6. klasse

I GRUNDSKOLEN

Stjerneskud 4.

Skriv og stav i 4. klasse Stjerneskud 5.

Skriv og stav i 5. klasse Stjerneskud 6.

Skriv og stav i 6. klasse

HVAD GØR VI?

Stjerneskud 0.

Skriv og læs i 0. klasse På Nyø. Læs lydlet 0 Læs lydlet 0 (24 titler i 2 niveauer) Lydlet læsning (18 titler i 3 niveauer) Alfabet-rim Skal vi lave en bog?

Skriv fiktion med Læsefidusen

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Stavning omslag til tryk.indd 1

19/06/2018 10.39

Stavning_materie_tryk.indd 2

19/06/2018 10.37

Grete Wiemann Borregaard

I GRUNDSKOLEN

HVAD GØR VI?

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Stavning_materie_tryk.indd 3

19/06/2018 10.37

Stavning_materie_tryk.indd 4

19/06/2018 10.37

Indhold

Forord 6 1 Stavning og Fælles Mål 11 2 Stavning og læring 18 3 Staveudvikling 29 4 Forholdet mellem læsning og stavning 46 5 Det svære danske sprog 51 6 Hvad er god staveundervisning? 65 7 Planlægning, differentiering, organisering og evaluering 70 8 Staveundervisning på mellemtrinnet 84 9 Staveundervisning før og efter mellemtrinnet 101 10 Korrektur 108 Afrunding 113

Noter 114

Henvisninger 117

Bilag 1-6 124

Stavning_materie_tryk.indd 5

19/06/2018 10.37

Forord

FORORD

Denne bog henvender sig til lærerstuderende og dansklærere, der ønsker at vide mere om stavning og staveundervisning. Hovedvægten er lagt på folkeskolens mellemtrin. I forbindelse med læreruddannelsen egner bogen sig til undervisningsfaget dansk, både i relation til specialiseringen i 1.-6. klassetrin og 4.-6. klassetrin.

Stavning i grundskolen – hvad gør vi? udkom første gang i 2008, og dette er en revideret udgave.

6

Stavning_materie_tryk.indd 6

De fleste kan se charmen ved fejlene i teksteksemplet, hvor en pige i slutningen af 0. klasse udtrykker sin mening om at gå i skole. Knap så overbærende ville holdningen være, hvis det drejede sig om en tekst fyldt med stavefejl, skrevet af en elev fra 5.-6. klasse eller af en voksen. Der er nemlig prestige i at kunne skrive korrekt, og synet herpå går tilbage til en tid, hvor uddannelse var forbeholdt de få.

God retskrivning signalerede dannelse, og mange stavefejl, at man manglede denne.

Med jævne mellemrum er der debat om stavning i medierne.

Virksomheder klager over, at de unge skriver elendigt. Lærerne svigter børnene. De lærerstuderende kan ikke stave, påstås det, osv.

Men står det så galt til? Hvis der tages udgangspunkt i de seneste undersøgelser1, der har været offentliggjort, ser det ud til, at nutidens unge staver dårligere end forældregenerationen – men kun lidt.

I dag opfattes stavningen af de fleste som en del af en teksts kommunikation, og i den forbindelse kan stavefejl virke forstyrrende for tilegnelsen af budskabet. I pædagogiske kredse er der enighed om, at ensidig fokusering i skolen på retskrivningsarbejdet kan være til

19/06/2018 10.37

mere skade end gavn. Det er ikke et mål i sig selv at blive god til at stave, men stavningen skal ses som et middel til, at så mange som muligt får forudsætninger for at opleve det at skrive som en værdi i livet. Men hvis elever skal have glæde af at udtrykke sig i skriftsprog, er det en fordel, at de nogenlunde behersker retskrivningen. Elever, der grundlæggende er usikre stavere, bliver næppe glade brugere af skriftsproget. De færreste opsøger situationer, hvor de skal bruge redskaber, som de ikke magter. Derfor er arbejdet med retskrivning ikke en hindring, men en forudsætning for, at eleven kan udvikle skrivelyst og skriveglæde.

Med de voksende muligheder for kommunikation via internettet bliver betydningen af at kunne udtrykke sig skriftligt ikke mindre.

Der er en generel interesse for skolens arbejde med området, og også elever, forældre og lærere opfatter udvikling af stavekompetence som en vigtig del af danskundervisningen. Men her holder enigheden også op, for i virkeligheden er der mange forskellige holdninger til, hvordan der skal undervises i dette område. Selv blandt lærere i folkeskolen er der uenighed. Nogle mener, at daglig træning af staveord giver det bedste resultat, mens andre går i den anden grøft og har den opfattelse, at børn lærer at stave ved at læse og skrive, og at direkte undervisning i stavning ikke har den store betydning.

Min holdning ligger et sted midt imellem, forstået på den måde, at intensiv læsning og skrivning er det væsentligste grundlag for at

Stavning_materie_tryk.indd 7

FORORD

”Jeg kan godt lide at klatre og jeg kan (lide) at hulahoppe og jeg kan lide at tegne og jeg kan også lide at lave matematik.”

7

19/06/2018 10.37

FORORD

8

Stavning_materie_tryk.indd 8

kunne stave korrekt, men at det også er nødvendigt og af stor værdi, at der undervises i staveregler og sproglig opmærksomhed. Forudsætningen er dog, at stavetræningen i så høj grad som muligt integreres i den øvrige danskundervisning.

Der findes ingen færdig opskrift på en staveundervisning, der garanterer, at eleverne kommer ud i den anden ende som perfekte retskrivningsbrugere. Det danske sprog er svært, og vi skal hele tiden stræbe efter at forbedre staveundervisningen. Meget af det, vi gør i staveundervisningen, bygger på tradition og erfaring, men hvis vi skal gøre det bedst muligt, har vi brug for at vide, hvad der virker.

Ikke hvad vi tror, der virker. Derfor er det vigtigt at trække på den viden, vi i dag har bl.a. inden for pædagogik, psykologi og på hjerneforskningsområdet. Og det er især af betydning, at det, vi foretager os i undervisningen, bliver gjort med indsigt i og fornemmelse for den enkelte elevs udvikling. For hvis der lægges for stor vægt på en elevs stavefejl, kan det virke ødelæggende på den enkeltes lyst til at udfolde sig skriftligt. Stavetræning skal altså indgå i undervisningen, men med respekt for det enkelte barn og med baggrund i den viden om læring, vi har i dag.

Skolens opgaver skal ifølge folkeskolens formålsparagraf løses i samarbejde med elever og forældre. Som nævnt er der forskellige holdninger til staveundervisningen, og det gælder også i forældregruppen. Læreren skal over for forældrene helst fremstå som en fagperson, der har gennemtænkt, hvad hun/han vil, og skal begrunde, hvorfor og hvordan der skal undervises. Heri består en væsentlig del af professionaliteten. Men det er en meget stor udfordring for en ny lærer at skulle argumentere for sine valg i forhold til, hvordan staveundervisningen skal gribes an. Ikke mindst fordi erfaringen mangler. Forældre vil sandsynligvis helst møde en lærer, som på den ene side fremstår som sikker i sin sag og på den anden side er parat til at lytte til dem. Pointen er, at læreren skal være tydelig om, hvad der er hendes/hans arbejdsområde, samt være tydelig om, hvorfor der skal samarbejdes, hvad samarbejdet kan omfatte, og hvordan det skal foregå. Det er en svær opgave at løfte, ikke mindst for en ny lærer. Men uanset udfordringen er det vigtigt at kunne udtrykke sig klart om og stå fast ved sin holdning til, hvordan der skal undervises i stavning. At kunne argumentere herfor kræver indsigt i både teori og praksis, og netop i denne sammenhæng vil Stavning i grundskolen – hvad gør vi? være et godt grundlag at arbejde ud fra.

Bogen forsøger at svare på tre spørgsmål om stavning, nemlig: Hvad skal vi? Hvad ved vi? Og hvad gør vi?

19/06/2018 10.37

Hvad skal vi?

Først gennemgås lovgrundlaget, der er udtrykt i Fælles Mål Dansk, med fokus på mellemtrinnet.

Hvad ved vi?

I et forsøg på at svare på dette spørgsmål inddrages nyere forskning om læring med fokus på staveområdet, og modeller for skrive- og staveudvikling gennemgås. Herefter følger kapitler om forholdet mellem læsning og skrivning, om det svære danske sprog og om, hvad der opfattes som god staveundervisning. Endelig inddrages pædagogiske overvejelser vedr. planlægning, differentiering, organisering og evaluering af staveundervisningen.

Hvad gør vi?

Kapitlerne 8 og 9 indeholder overvejelser og forslag til, hvordan staveundervisningen kan gribes an i folkeskolen med hovedvægt på mellemtrinnet. I kapitel 10 behandles området Korrektur.

Stavning i grundskolen – hvad gør vi? bygger på mine egne erfaringer som lærer og cand.pæd. i dansk. Siden barndommen har jeg haft stor glæde ved at udtrykke mig skriftligt og som lærer haft et ønske om, at denne skrivelyst måtte smitte af på eleverne. Stavningen kom let til mig i min skoletid, men som nyuddannet lærer i begyndelsen af 70’erne blev jeg klar over, at evnen til at stave ikke bare dryssede ned som en gave fra himlen. Det første år som underviser i folkeskolen var jeg dansklærer for både en 6.- og en 8.-klasse og fandt hurtigt ud af, at mange af eleverne på forskellig måde havde svært ved retskrivningen.

Fra min seminarietid erindrer jeg ikke, at stavning indgik som et selvstændigt emne i faget dansk. Stor vægt blev der i hvert fald ikke lagt på området, og også i folkeskolen var stavning lavt prioriteret.

Så i 1973 blev min interesse for stavning for alvor grundlagt, og mit mål har siden været at finde ud af, hvordan der på bedst mulig måde kan undervises i retskrivning uden at ødelægge elevernes glæde ved

Stavning_materie_tryk.indd 9

FORORD

I undervisningsmaterialet Når bogstaver mødes. Lær at stave i 3.-6. klasse giver jeg et bud på, hvordan staveundervisningen på mellemtrinnet systematisk kan gribes an, samt konkrete forslag til aktiviteter som afveksling fra de udfyldningsopgaver, mange stavehæfter består af. Eksempler på staveundervisning i Stavning i grundskolen – hvad gør vi? stammer fra dette materiale.

9

19/06/2018 10.37

FORORD

at “tænke gennem blyanten”. Senere har jeg i cand.pæd.-studiet haft hovedfokus på børns skriftsprogsudvikling, og på Forfatterskolen for Børnelitteratur har jeg udvidet min viden om skrivedelen.

10

Stavning_materie_tryk.indd 10

19/06/2018 10.37

Stavning_materie_tryk.indd 2

19/06/2018 10.37

Grete Wiemann Borregaard

Grete Wiemann Borregaard er tidligere lærer, cand.pæd. i dansk, forfatter til både lærebøger og skønlitteratur og har undervist på efter- og videreuddannelseskurser for lærere.

Grete Wiemann Borregaard har desuden gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur, og hun har i mange år været optaget af, hvordan man på bedst mulig måde kan inspirere og støtte børn i deres skriftsprogsudvikling.

Hun har skrevet artikler om børneskrivning og børns skriveglæde og er forfatter til en række materialer til grundskolen.

Grete Wiemann Borregaard

Stjerneskud 1.

Skriv og stav i 1. klasse Stjerneskud 2.

Skriv og stav i 2. klasse Stjerneskud 3.

Skriv og stav i 3. klasse

Stavning i grundskolen sætter fokus på stavning og på den udfordring, der ligger i at få teori og praksis til at hænge sammen.

Stjerneskud.

Lærervejledning 1.-3. klasse

Stavning i grundskolen forsøger med udgangspunkt i mellemtrinnet at give et overblik over, hvilke emner der skal indgå i staveundervisningen, og den synliggør nogle af de problemstillinger, man som lærer må forholde sig til.

Stavning i grundskolen henvender sig til lærere i grundskolen og lærerstuderende.

I G RU N DS KO L E N

Stavning i grundskolen • gennemgår lovgrundlaget for staveundervisningen • inddrager nyere forskning på staveområdet • gennemgår modeller for skrive- og staveundervisning • beskriver forholdet mellem læsning og skrivning • kommer ind på, hvad der opfattes som god staveundervisning • inddrager pædagogiske overvejelser vedr. planlægning, differentiering, organisering og evaluering af staveundervisningen • indeholder overvejelser og konkrete forslag til, hvordan staveundervisningen kan gribes an.

Når bogstaver mødes.

Lær at stave i 3.-6. klasse

I GRUNDSKOLEN

Stjerneskud 4.

Skriv og stav i 4. klasse Stjerneskud 5.

Skriv og stav i 5. klasse Stjerneskud 6.

Skriv og stav i 6. klasse

HVAD GØR VI?

Stjerneskud 0.

Skriv og læs i 0. klasse På Nyø. Læs lydlet 0 Læs lydlet 0 (24 titler i 2 niveauer) Lydlet læsning (18 titler i 3 niveauer) Alfabet-rim Skal vi lave en bog?

Skriv fiktion med Læsefidusen

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Stavning omslag til tryk.indd 1

19/06/2018 10.39