Uddrag fra "Sæt spor i tiende. Lærerguide"

SÆT SPOR I TIENDE

SÆT SPOR I TIENDE

LÆRERGUIDE

er målrettet danskundervisningen i 10. klasse.

Materialet består af en grundbog til eleverne og en lærerguide.

ELEVBOGEN består af otte faglige forløb og en

opslagsdel. De otte forløb er struktureret efter en tredeling: Indgang, tilgang og overgang.

Eleverne guides ind i mål for de enkelte forløb, temaer og genrer. Dernæst præsenteres de for tilgange, faglige begreber, tekster og andet stof og udfordres i eget arbejde med at undersøge, fortolke, vurdere, søge viden, præsentere, diskutere og reflektere. Hvert forløb afrundes med skriftlige og mundtlige opgaver, der ligner de formuleringer, krav og udfordringer, som eleverne møder ved prøverne. Herefter skal eleverne udfylde et overbliksskema, hvor de reflekterer over mål, temaer, perspektiveringsmuligheder og andre iagttagelser, der er relevante at gemme.

SÆT

SPOR I TIENDE

LÆRERGUIDEN består af to dele. Dels en generel

introduktion til danskarbejdet i 10. klasse og de muligheder, som arbejdet med elevbogen tilbyder, og dels en detaljeret omtale af de enkelte kapitlers fokus, stof og opgaver samt suppleringsmuligheder.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

9 788779 968882

BIRGITTE THERKILDSEN

BIRTHE CHRISTENSEN

LISE STADELUND

LÆRERGUIDE DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SÆT

SPOR I TIENDE BIRGITTE THERKILDSEN BIRTHE CHRISTENSEN LISE STADELUND

LÆRERGUIDE

indhold KÆRE DANSKLÆRER

6

DEL 1

8

DEL 2

32

BOGENS OPBYGNING 8 INDGANG – TILGANG – OVERGANG 9 HUSK OG TJEK 11 MÅL OG EVALUERING 12 OVERBLIKSSKEMA 14 TEKSTEKSEMPLER OG AKTIVITETER 15 STILLADSERING, ORGANISERING OG SAMARBEJDE 18 SKRIFTLIGE OPGAVER 20 SKRIVEPROCESSEN 22 SØGNING 23 RESPONS 24 ARBEJDET MED SPROG OG SPROGBRUG 25 LAYOUT 26 TEKSTTYPER, FREMSTILLINGSFORMER OG GENRER 27 OVERBLIK, FORDYBELSE OG FORMIDLING 28

KAPITEL 1: HVEM ER DU? KAPITEL 2: SAND VIRKELIGHED KAPITEL 3: ISCENESAT VIRKELIGHED KAPITEL 4: NÅR MEDIER MØDES KAPITEL 5: LITTERATURENS SPEJL KAPITEL 6: LITTERÆRE SNAPSHOTS KAPITEL 7: HVAD SKAL VI MED KUNST? KAPITEL 8: REFLEKSION

33 37 43 48 53 58 63 67

5

Kære dansklærer Sæt spor i tiende består af en elevbog og denne lærerguide.

Elevbogen indeholder en bred vifte af danskfagligt stof, opgaver og tilgange. Identitet, kultur, kommunikation og refleksion er nøgleord for alle kapitler. Der er lagt vægt på aktiviteter, som styrker elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer, og som alle er med til at gøre 10. klasse til et værdifuldt dannelsesår.

De udvalgte tekster og opgaver er valgt og tilrettelagt, så eleverne kan opleve, at 10. klasse bygger videre på danskfaget fra 9. klasse.

Når man som elev vælger 10. klasse, kan det have mange forskellige og individuelle grunde, fx: • Man ved ikke helt, hvad man vil efter 9. klasse, og derfor tager man et ekstra år i grundskolen eller på en efterskole.

• Man er fagligt usikker og behøver mere tid til at lære de grundlæggende færdigheder.

• Man vil blive mere moden.

Disse forskellige indgange skal vi tage højde for i danskfaget i 10. klasse og i de valg, vi foretager, når vi tilrettelægger undervisningen og grundlaget for elevernes læring.

To faste kommentarer, der ofte kommer fra elever i 10. klasse, lyder: "Det har vi allerede haft" eller "Det har vi aldrig hørt om." Begge udsagn er som regel overdrevne, og det gælder for dig som lærer om at gøre eleverne klart, at der er fokus på at aktivere og bygge videre på det, som de tidligere har lært, og at de kan anvende det i nye og anderledes sammenhænge.

6

Det skal være tydeligt for alle elever, uanset deres faglige ståsted, at i 10. klasse supplerer, udfordrer og videreudvikler de deres danskfaglige færdigheder og kompetencer.

Eleverne skal støttes i at få overblik over det, de har lært, og de mål og ønsker, de har, er en vigtig del af 10. klasse. I undervisningen må man som lærer prioritere og synliggøre denne løbende refleksion over, hvad eleverne har lært og gerne vil lære.

Denne lærerguide består af to dele. Første del, side 8-31, er en generel introduktion til Sæt spor i tiende og arbejdet med dansk i 10. klasse og til de muligheder, arbejdsformer, valg, stof og opgaver, som elevbogen indeholder.

Anden del, side 32-70, er konkrete kommentarer til og uddybninger af indholdet i de otte kapitler.

God fornøjelse med dansk i 10. klasse og med Sæt spor i tiende!

Lise Stadelund, Birthe Christensen og Birgitte Therkildsen

7

del 1 Elevbogens opbygning Sæt spor i tiende består af 8 kapitler. Kapitlerne er tilrettelagt som faglige forløb målrettet skoleåret i 10. klasse. De kan anvendes enkeltvis, men der er en vis progression og linje i rækkefølgen, således at man gennem arbejdet bevæger sig fra det nære, mig selv og mine drømme, til det mere komplekse, refleksioner over verden omkring os.

I de enkelte kapitler kan du udvælge stof og aktiviteter efter de enkelte elevers niveau, behov, interesser og ikke mindst den tid, I har til rådighed.

Kapitlernes overskrifter Kapitel 1: Hvem er du?

Kapitel 2: Sand virkelighed Kapitel 3: Iscenesat virkelighed Kapitel 4: Litteraturens spejl Kapitel 5: Når medier mødes Kapitel 6: Litterære snapshots Kapitel 7: Hvad skal vi med kunst?

Kapitel 8: Refleksion Bagerst i bogen er en opslagsdel, hvor elever kan søge uddybende vejledning til deres arbejde.

8

Indgang tilgang overgang Hvert kapitel er opbygget i tre afsnit med overskrifterne indgang, tilgang og overgang. Indholdet og kompleksiteten i de tre dele varierer fra kapitel til kapitel, fordi stoffet, opgaverne, temaerne og kapiteloverskrifterne kalder på forskellige former for fordybelse, forklaringer og tilgange.

Indgang Indgang er en introduktion til kapitlets fokus, som kan være et tema, en eller flere genrer eller en blanding af forskellige danskfaglige dimensioner.

Her præsenteres eleven for de præcise mål for kapitlet, og det er her, basis for kapitlets aktiviteter skabes. Det gøres på forskellige måder, fx gennem forklaring, undersøgelse og diskussion.

I hver kapitelindgang er der et kort udsagn. Det har ikke en eksplicit funktion, men kan bruges til at spore eleverne ind på det fokus, som kapitlet har. Klassen kan lave en kort brainstorm til både opsamling og aktivering af det, de allerede ved, til undren og idegenerering.

n e d e h g i l e k Kan vir ? s e r e t n e dokum

mål

e med l du arbejd a k s l e it p e genrer.

I dette ka rnalistisk u jo e d å rp eksemple

Du sktekreaovler den betydning,rsiovmorensoghleverdag • refle enrer ha alistiske g rn u jo e genrer e d f a rnalistisk u jo e tr e mentar øge d g tv-doku o • unders e g a rt o foto, rep til formål, presse r i forhold re n e g e tr re de rspektiv • vurde tur og pe k u tr s , e p p genrer. målgru t til de tre e tt y n k r kste

9

Tilgang Tilgang er arbejdsdelen, hvor eleverne individuelt eller sammen med andre skal læse, undersøge, bearbejde, analysere, fortolke, vurdere, præsentere og diskutere forskelligt stof i relation til kapitlets overskrift.

Afhængigt af kapitlets overskrift, tema, fokus og kompleksitet arbejdes der her med definitioner, eksempler, tilgange, oversigter osv.

Det er her, eleverne arbejder i dybden med de danskfaglige tilgange, undersøgelser og formidlingsmuligheder.

Opgaver og aktiviteter har forskellige vinkler og mange nuancer, og de udfordrer eleverne både på de skriftlige og de mundtlige kompetencer.

Overgang Overgang har fokus på opsamling og refleksion. Her er der skriveopgaver, som matcher de krav, eleven møder ved 10.-klasseprøven, og der er refleksionsopgaver, der bringer tanker og erfaringer fra kapitlet i spil.

Hvert kapitel afsluttes med et overblik, hvor eleven blandt andet udfylder et overbliksskema, der skal bruges i løbet af skoleåret og ved prøverne i mundtlig og skriftlig dansk.

TO O

GT gi til v re O sp h ina on g arg mæ s n r og ume ke til de n t n Hjæ egns ter, re sprog æ Læ

4 Sk

riv

3

AL

EN

FÆ L

Sk ri ha v en r r Be delta epor giv t et s en get i. age f h ra en Sø ports eden ge be stæ k a giv fte r fa vne, n fx v en ær en he ktu Re d, s po elle tea e en r om t tag erf ud op • r e d du l e ysn stiv e an ns • f port n i a k n els l el al ge ag ak e i l r n sm ee • u tue om er e de e n ho dta lle o lem s be lde e giv konc se, lel : se plysn nter e Re en r fr he rt. p a k inge de De orta r ild n. ge ns er. ns evt ka k l .

Du andr supp al væ eg le r fx p skal raf res e på t m æ i s ed 500 nk be å en e o ke e -7 fa giv h en jemm ver, leme ktab 00 o he r hvo nte ok e d, d sid se d. r. r d , fo e en e tos ha , der n vil le k og nd ha ler r u om relat nne ion bri . til d nge s, en

en

re

po

E

Læ sh

ina

FÆ L

LE

op sa Ta lo m

lin

ske m d e me genr tre j o e d om i de r, I h urna ar tte list d a e ku me res m kapi rbej inte på åd tel. T det . r de Fork e vir er at al la k r d de og fo r, hv eligh ore i r im rske lke li eden ell lligh ghe em e de der m.

AL

ov e

LE

op sa m

rt ag e

6

10

tni tskri , ret lp hi n vn n te ing jer and g. es e tek n m ste ed at r ti l.

EN

rb

Se p ka å m å p om itel. V lene fo fan u g d rder r det u h , i hv te Ud a i

lik

E

g

S

nd

en

5

lin

S

g

s læ se

rbr eve .

2

Husk og tjek På elevbogens sidste sider er der en lille guide, hvori nogle af de værktøjer og processer, som eleverne løbende har brug for, er beskrevet.

Eleverne kan bruge de enkelte punkter i kapitlet, når de har brug for råd, vejledning eller opdatering af et fagligt udtryk eller en proces.

Indholdet er: • Overbliksskema • Systematik i notater • Prøver i 10. klasse • Modtagerrettet kommunikation • Skriveproces • Søgning efter information og inspiration • Kildeangivelse • Respons • Layout • Synopsen til den mundtlige prøve • Oplæsning.

11

Mål og evaluering Kompetencemål for faget dansk – efter 10. klasse (Fælles Mål 2015)

Læsning Du kan styre og regulere din læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.

Fremstilling Du kan udtrykke dig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Fortolkning Du kan forholde dig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Kommunikation Du kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse og sociale situationer.

Mål Alle kapitler indledes med præsentation af de mål, som er centrale i kapitlet. Målene er formuleret ud fra de fire kompetenceområder i Fælles Mål for 10. klasse og er samtidig konkretiseret ud fra det aktuelle fokus, som kapitlet har. Gennem arbejdet med bogens kapitler når eleverne ud i danskfagets forskellige hjørner, og de får indsigt i de kerneområder, som kendetegner danskfaget i 10. klasse.

12

Kapitlerne indeholder mål for at undersøge kendetegn, forholde sig til eksempler på stof, perspektivere til andre tekster og multimodale udtryk og at producere egne tekster i en bestemt genre eller om et bestemt emne.

Materialets nøglebegreber, identitet, kultur, kommunikation og refleksion, er således også en ramme for de valg, der er gjort, både hvad angår mål og indhold.

I hvert kapitel er der en klar linje fra kapitlets mål til den evaluering, der foregår som afslutning på arbejdet i overgang.

Ved at prioritere denne sammenhæng bliver det synligt for eleverne, om det arbejde, de gennemfører, giver dem øgede færdigheder på et bestemt felt, og om der er områder, hvor fokus og arbejdsindsats bør øges og nuanceres.

mål

er e med eksempl skal du arbejd I dette kapitel tekster. på autofiktions

Du skkeandletegnene ved genren autofiktion

• lære om rdere tekster i e, fortolke og vu øg rs de un , se • læ tion genren autofik ikke-fiktion både fiktion og r, te ks te rte ko r, udtryks• skrive til andre tekste r te ks te e er iv • perspekt et liv. former og dit eg

Evaluering Evalueringen har først og fremmest til formål at gøre det synligt for eleverne, i hvilket omfang de har nået de mål, der er opstillet i det aktuelle kapitel. Hvert kapitel afrundes med opsamlende opgaver, samtaler og overvejelser. Denne opsamling og refleksion er forskellig fra kapitel til kapitel. Der er parsamtaler, walk-and-talk, optagelser af samtale m.m.

Som lærer kan man naturligvis styre dette og tilrettelægge andre former for evalueringsaktiviteter eller gentage dem, som fungerer godt.

13

Overbliksskema I alle kapitler afrundes evalueringen med, at eleverne udfylder et overbliksskema for at fokusere på og arkivere det centrale stof og de vigtigste tilgange. Overbliksskemaet kan kopieres eller downloades/printes via QR-koden side 107 i elevbogen, samt nederst på denne side.

I overbliksskemaet samler eleven de iagttagelser, erfaringer og færdigheder, som er centrale i de enkelte kapitler. Det er også elevens mulighed for at sætte fokus på et eller flere danskfaglige områder, som han/hun er særligt opmærksom på og måske interesserer sig for. I det hele taget er det væsentligt, at eleverne påtager sig ansvaret for at samle op og danne sig overblik undervejs i arbejdet med de danskfaglige forløb.

I undervisningen er denne løbende opsamling vigtig. Færdigheder og viden skal have tid til at lagre sig, inden man Ka pit går i gang med noget nyt. Og det at give el : tid til at udfylde overbliksskemaet Må ka l fo fremmer refleksionen og gør det pit r le t for mange elever lettere at huske - h Ind h ar vad old og vende tilbage senere. be ha jd r j et e me g d De arkiverede overbliksTe m skemaer er fx et godt v ae dr i ha r, øf r te t. værktøj, når der i fællesGe ar nre r b skab skal udarbejdes - o ejd vi h e g ge sæ t m ar nr rl ed e fordybelsesområder ud tr ige æk Te k ha st fra tekstopgivelser og e r Ge skr r je te nre eve g ks r årets danskarbejde. tt og t. y

OV E

pe

r

Pe ti rs mu ver peklig ing he sde r H læ vad h r ma t - o ar j eg ng g le hva rj eg d Hv ad br ka pr uge n je øv ti g er l ne H je vad g vid arb kan er ejd em e ed

SÆ Må T SPO ko pie R I TI res EN ell DE © er D pr int ANS es K i h LÆR en ho ERF OR ld til gæ ENIN lde G nd ENS eC F op ORL yd A an G -a fta le

Her kan du finde skemaet.

14

RB

LIK SS

KE

MA

teksteksempler og aktiviteter En rettesnor for valget af tekster til Sæt spor i tiende har været så vidt muligt ukendt. Det er en særlig udfordring for dansklæreren i 10. klasse at finde tekster, som ingen af eleverne kender. I princippet kan det være godt med et gensyn, men alligevel er det en god fornemmelse at præsentere og udfordre eleverne i nyt og ukendt stof.

I flere af kapitlerne skal eleverne selv søge og udvælge oplæg og informationer som afsæt for opgaverne. På den måde kommer også æstetiske tekster og multimodale udtryk i spil.

QR-koder markerer flere steder i bogen link til mere information og inspiration.

Derudover anbefaler vi generelt, at du selv inddrager og udfolder andet materiale, afhængigt af hvad der er aktuelt, og hvad eleverne er optagede af og kan magte.

ge er in er d o ften sott ag a lavet ri d re ar .F er sa APIR ophie h n vælg S KS P re .

A e ø n S n S te n .

STEN . Men A vasken børs aske en op opv om And r de med spille n i gang u h må a ien fr nfett ig R. Ko an stad TTE nk PLE te ts s e rsfe bord e So nytå kken der Ann ø k i ag ses . Un elsd ade føds t overfl morgen er spild d s ie. phie r bliver ooth rsm ua i jan t jordbæ it for så s la en k r den og et på ø en Nu g ge køkk n. ræ nde at p te A ems Mell

EN

ITIK

L I PO YEN I IB 6 1 0 RIL 2

45 ring omk av BOR Københ R E i D nu end rbro Øste are lidt er n eb ung iletpapir n. G je To husle plig em r genn e livs fo en k n s vok mont er Eg ngen a g t på lle d e n ru em tend mer plig m ge ra e h g y tr ytt »At fl selv man k skal ktis fa t d ren at va bare r ge e man

P

7. A DAG

S TOR

R R E E E G N I LE S K VO GET, V NO

ont Egm st å p ger i tek iet re u er han t lleg e o K d . ll nt rne boe gmo ST) rtæ ne. bruøger ask, ge E G TEK fod Her fo samine tøjv ntørre nib rtaD (FOTO O o o ne: æse e K p . er n dlinger en ørk k Re E KOFO e k k n ti s e n s d S gsha n og rhån as m LAS den hav esale versprin de efte an in på i læs o raf L Køben t melle kal m en ned er alle ding af g en, s middag ller o d d n e ris t a n a e e i y v n , t eg der tår nsm Fo liv n Så b alkning afte Kl. 19 s ofte er øre g ka . lave g an h fk egie er om l klub siker, o skabet o an k e. Det l adsa lv at d e b M a s r. e o s s t.

M e nte ts K gen d kla gie ikk køle la e n ie s n p a ll g n e e e e g a e o ll tu m er oll fæ ill e på nt K - s Orker sig k deretter mmer i ost. gmo gere ud hed frok elde y e på E ko det og b røds tilm k og gr gen onalet r ket. ers, om al i o rugb s kl.15 mor s e', s tilov r sk ler en el e a r e er et. W liver tørr r matrikl idlig ringspe bliver v 'egg er få, d ed. Op bord t, der b gens uden fo ø r ller ndistaorier fra livet e mån n går reng ene, de oere, e pe. Der e D r g r a l. o b u rh ti lv p e ve n ide tte mat høre rø er gu gle få b tidligt o her i ja m. T e, læse ertesnetan går med n r fre No også eksame hovede abshyld Af , er r til nige s kølesk as. lang e r v s ls e ø a s k els fr en re n læ vær abo på lo avre este kker fle d på der i dag. R fra n spise h u lk in g ffen en d skole middag lk til ka gblade o inder fo v r æ a s d r fo m e, fo ad ne nge kked at lå er dæ e ma med alg af d levelsesbehov er dv de ov ggen et u dlæ de Når

pe

klum

en i

m sam

en og

sofa

m på

se fil

A F ANN sid hun g E m le v Hun » n ie

de

.

rm skæ stor

grun

15

15

Oversigt over stof i kapitlerne Kapitel

Fiktion

Sagtekster Citat af Hans Hauge fra Vi er alle ens, fordi vi er forskellige, 2014 Portrætartikel om Caspar Eric

Hvem er du?

Eksempel på CV Eksempel på jobopslag

Reportage Voksne er noget, vi leger af Lasse Kofoed Politiken, 7. april 2016

Sand virkelighed

iscenesat virkelighed

jeg er til [fest med primært techno] af Caspar Eric fra digtsamlingen 7/11, 2014 Hvis der skulle komme et menneske forbi, kapitel 48 (side 269-275) af Thomas Korsgaard, 2017 Hvor blev nysgerrigheden på hinanden af? uddrag fra Puk Damsgaards opdatering på Facebook, 22.09. 2016 Vi spiser kirsebærgrød med kirsebærsovs til af Rikke Henriksen, debatindlæg i Politiken, 01.11. 2016

når medier mødes

Norsk avis går op mod Zuckerberg af Christina Nordvang Jensen, nyhedsartikel på www.dr.dk/nyheder, 09.09.2016 Ane-Mette af Henrik Pontoppidan, novelle fra Hytterne 1887

litteraturens spejl

Hvem tager skraldet? af Glenn Ringtved, novelle fra Blokker 2007 Constance Ring af Amalie Skram (uddrag) 1885 Jons unge kone af Anders Johansen, juli 2016

Litterære snapshots

Om mig selv af Hans Otto Jørgensen fra Ålen har englelyd, 2006 Enebarn af Bent Haller fra Grænsebørn, 2008 Dum af Per Vers fra DNA, 2014

Hvad skal vi med kunst?

Danskerne findes i mange modeller af Ebbe Kløvedal Reich, 1994 Mødet med Babooshka af Leonora Christina Skov, uddrag, 2007

Refleksion

16

Hjemme i Europa af Jens Christian Grøndahl, uddrag af essay, 2015

Multimodale og æstetiske tekster

Drømmegavlen af Morten Søndergaard

Anden inspiration i forskellige modaliteter via QR-koder

Drømmegavlen – fotos og oplæsning af Morten Søndergaard

Årets pressefoto 2016 Billeder fra Ukraine af Asger Ladefoged Må man slå en tyv? DR1, 7. januar 2017 Prinsesser fra Blokken DR3, december 2016

Interview i P1 med Asger Ladefoged, 2017

Indefra Anders Agger DR1 66 scener fra Amerika Jørgen Leth, 1982 En fantastisk skæbne Anna von Lovzow, 2005 Oplæsning fra Lyrikporten af Caspar Eric Interview med Thomas Korsgaard, podcast fra Radio 24/7

Artikel om Napalmpigen, fra TV2, 2015

Foto af Georg Brandes

Offer for hævnporno, artikel om Emma Holten, 2015

Ophold, maleri af Allan Otte, 2013

Oplæsninger af kortprosa af div. forfattere

Tubedialog, skulptur af Vibeke Rønsbo, 2013 Debutantens sidste digt, Poesiplakat, Thomas Boberg 2005

Fællessang af Danskerne findes i mange modeller, 1994

17

Stilladsering, organisering og samarbejde Eleverne i 10. klasse har meget forskellige færdigheder, erfaringer og tilgange til danskarbejdet. Det skal du naturligvis tage højde for i tilrettelæggelsen af undervisningen. Det kan handle om forskellige krav til opgaver, nuanceret vejledning af elever, og det kan handle om organisering af hhv. klasserum, gruppearbejde og opsamling.

I det første kapitel, Hvem er du?, skal eleverne forholde sig til de mål og ønsker, de har til danskarbejdet i løbet af 10. klasse, og disse må naturligvis respekteres, men også udfordres og løbende suppleres med nye muligheder.

Langt de fleste opgaver i Sæt spor i tiende er tilrettelagt, så der samarbejdes enten i par eller grupper på tre eller fire elever.

Det giver mulighed for at nuancere forståelsen og tilgangen til stoffet, og det højner udbyttet for de fleste elever. Men naturligvis er disse anvisninger vejledende. Det er dansklæreren, der vurderer, om nogle elever vil have større læringsudbytte ved at arbejde alene i nogle sammenhænge, og modsat kan nogle af de opgaver, der er tilrettelagt som individuelle, løses i par eller grupper.

Til en del opgaver er der angivet skemaer, som kan støtte overblikket, når der fx læses en ældre tekst. Som lærer kan du udvide denne stilladsering med flere skemaer eller andre former for grafiske oversigter. I lærerguidens 2. del under de enkelte kapitler giver vi flere ideer hertil.

Stilladseringen skal også tage sit udgangspunkt i det sproglige. Ud fra kendskabet til eleverne kan der i forberedelsen til arbejdet med de forskellige tekster etableres en forforståelse på det sproglige og begrebslige plan. Dette er der eksempler på i kapitlet Det litterære spejl, men det kan naturligvis overføres til andre kapitler.

I dansk i 10. klasse må der lægges vægt på, at alle elever skal udfordres og arbejde sig fremad. De må stilles forskellige mål og opgaver og nå så langt på det danskfaglige område, som det er muligt. Samtidig skal undervisningen tilrettelægges, så det er muligt for eleverne at arbejde med de områder, hvor deres behov er størst, og det er forskelligt fra elevgruppe til elevgruppe. For nogle er fx det skriftsproglige den største 18

udfordring, mens det for andre er svært at danne sig overblik over indhold og formidle det mundtligt.

Det kan være en god ide at præsentere Blooms taksonomi for eleverne, og måske kan den være en øjenåbner for dem, når de skal udfordre sig selv.

Her er et bud på, hvordan taksonomien kan indgå i en danskfaglig sammenhæng.

Blooms taksonomi

– at kunne anvende færdigheder, viden og erfaringer produktivt og kreativt

– at kunne bedømme og argumentere for fx forståelse og budskaber

– at kunne undersøge detaljer og beskrive, hvordan de har betydning for helheden – at kunne anvende færdigheder og viden i nye sammenhænge

– at kunne beskrive og forklare fakta og danskfaglige begreber – at kunne genkende fakta og stof, fx fremstillingsformer og genrer

19

Skriftlige opgaver Undervejs i bogens kapitler møder eleverne mange forskellige skriftlige opgaver. Nogle gange små og korte skriveudfordringer, andre gange længere opgaver i relation til den genre, teksttype eller det tema, der arbejdes med i det aktuelle kapitel. Disse opgaver skal udfordre eleverne og samtidig støtte dem i at oparbejde indsigt i fx genrens sproglige kendetegn, disponering og komposition.

I hvert kapitel er der i den afsluttende del, Overgang, en eller to opgaver, som på forskellige måder matcher de opgavetyper, eleverne kan møde til prøven i 10. klasse.

De fleste opgaver ligner enten opgavedel b – Modtagerrettet kommunikation eller en af de genrer, som eleverne kan vælge imellem i opgavedel c – Skriftlig fremstilling.

Enkelte opgaver er bredere og kan inspirere til mundtlige og mere åbne og kreative aktiviteter.

Det vil sandsynligvis ikke være muligt at gennemarbejde alle opgaver med eleverne, så du skal som lærer vælge ud.

Dels ud fra hvad eleverne har behov for, og dels ud fra sammenhængen med det faglige stof, I vælger at sætte fokus på.

4 AL EN

20

Se i h på m vil ke åle t o ne Ud mf f an or d fyl de g d ett to u h e ka ve ar p rb nå itel. lik et V ss de urd ke m. er, ma ,o g

E

Oversigt over opgaver i bogens kapitler Kapitel

modtagerrettet kommunikation

Hvem er du?

CV Videopræsentation

Portrætartikel

Sand virkelighed

Læserbrev

Reportage

iscenesat virkelighed

Klage

Autofiktionstekst

når medier mødes

litteraturens spejl

Litterære snapshots

Hvad skal vi med kunst?

Refleksion

skriftlig fremstillling

andre opgaver i kapitlet Refleksionssamtale om blandt andet mål og forventninger.

Selfie og mikrotekst (kort, skarp tekst, der supplerer selfien).

Analysere og fortolke et pressefoto.

Undersøge en reportage.

Undersøge og præsentere tv-dokumentar.

Tale

Undersøge en ungdomsserie.

Blogindlæg

Debatindlæg til netavis

Undersøge ældre og nyere litteratur.

Blogindlæg Beskrivelse og vurdering/anmeldelse/ argumentation

Kortprosatekst

Imitationsskrivning. Undersøge kortprosa.

Klumme

Undersøge rap og prosadigt.

Skrive en dialog.

Undersøge en tekst fra Højskolesangbogen.

Forberede en udstilling.

Præsentere skulpturer.

Essay til netavis

Oplæsning.

21

SÆT SPOR I TIENDE

SÆT SPOR I TIENDE

LÆRERGUIDE

er målrettet danskundervisningen i 10. klasse.

Materialet består af en grundbog til eleverne og en lærerguide.

ELEVBOGEN består af otte faglige forløb og en

opslagsdel. De otte forløb er struktureret efter en tredeling: Indgang, tilgang og overgang.

Eleverne guides ind i mål for de enkelte forløb, temaer og genrer. Dernæst præsenteres de for tilgange, faglige begreber, tekster og andet stof og udfordres i eget arbejde med at undersøge, fortolke, vurdere, søge viden, præsentere, diskutere og reflektere. Hvert forløb afrundes med skriftlige og mundtlige opgaver, der ligner de formuleringer, krav og udfordringer, som eleverne møder ved prøverne. Herefter skal eleverne udfylde et overbliksskema, hvor de reflekterer over mål, temaer, perspektiveringsmuligheder og andre iagttagelser, der er relevante at gemme.

SÆT

SPOR I TIENDE

LÆRERGUIDEN består af to dele. Dels en generel

introduktion til danskarbejdet i 10. klasse og de muligheder, som arbejdet med elevbogen tilbyder, og dels en detaljeret omtale af de enkelte kapitlers fokus, stof og opgaver samt suppleringsmuligheder.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

9 788779 968882

BIRGITTE THERKILDSEN

BIRTHE CHRISTENSEN

LISE STADELUND

LÆRERGUIDE DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG