Remediering
Matilde Malmberg
Jens Mann Christiansen
Remediering
INDHOLD
TEORI
HVAD ER REMEDIERING? 6
MEDIE 6
MEDIEHYBRID 7
REMEDIERING 8
ANALYSEMODEL TIL REMEDIERING 9
DE LETTE OG DE SVĂRE REMEDIERINGER 9
IMMEDIACY OG HYPERMEDIACY 11
FRA LYRIK TIL MUSIK 13
MUSIKKENS MANGE REMEDIERINGER 14
ARBEJD VIDERE MED LYRIK OG MUSIK 15
FRA ROMAN TIL FILM 19
FILMISKE GREB TIL REMEDIERING 20
ARBEJD VIDERE MED ROMAN OG FILM 23
FRA NYHEDER TIL SOME 25
REMEDIERING TIL TIKTOK 28
REMEDIERING TIL MEMES 30
FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM NYHEDER
PĂ SKRIFT OG PĂ SOME 32
ARBEJD VIDERE MED NYHEDER OG SOME 33
VEJE IND I KREATIVITETEN 36
DEN SVĂRE KREATIVITET â âDU SKAL BARE
TĂNKE KREATIVT!â 36
AT SNYDE SIN HJERNE MED REGLER 37
MEN HVAD ER MĂ LET? 38
REMEDIERING SOM KREATIV STRATEGI 38
STRATEGIER TIL KREATIVITET 39
REMEDIĂR EN KLASSIKER 40
ARBEJD VIDERE MED KREATIVE
REMEDIERINGER 40
ANTOLOGI
B.S. INGEMANN: âI ĂSTEN STIGER SOLEN OPâ, 1837 42
B.S. INGEMANN: âLYSETS ENGEL GĂ R MED GLANSâ, 1837 43
TOM KRISTENSEN: âANGSTâ, 1930 44
TOM KRISTENSEN: âDET ER KNUD SOM ER DĂDâ, 1933 45
KLAUS RIFBJERG: DEN KRONISKE USKYLD , 1958 â UDDRAG 47
JAKOB EJERSBO: NORDKRAFT , 2002 âUDDRAG 51
THE MINDS OF 99: âDET ER KNUD SOM ER DĂDâ, 2014 56
LONE HĂRSLEV: âI ĂSTEN STIGER SOLEN OPâ, 2018 58
SEBASTIAN JUEL EBLING: âUNGE VALFARTER
TIL DE STORE BYER INDEN STUDIESTART âNU ADVARER POLITIET OM BOLIGSVINDELâ, NYHEDER.TV2.DK, 10.08.2023 60
LITTERATUR 62
FORORD
Det er meget enkelt at sÊtte en skrue i ryggen pÄ en statue af H.C. Andersen. Alligevel vil synet af skruen i statuen vÊre sÄ overraskende, at man, selvom man har set hundredvis af afbildninger af den gamle digter, vil stoppe op og tÊnke over, hvad skruen skal betyde. Er hans tekster blevet lÊst, fortalt og filmatiseret sÄ mange gange, at de er blevet klicheer for os? TrÊnger de til at blive trukket op? Genstartet? Remedieret?
For nĂ„r man remedierer, altsĂ„ flytter et vĂŠrk fra et medie til et andet, sĂ„ bliver vĂŠrket typisk reaktualiseret. Det kommer ikke bare i ânye klĂŠderâ eller bliver âgammel vin pĂ„ nye flaskerâ. Ofte vil den kreative bearbejdelse ĂŠndre vĂŠrket. Og sĂ„ stĂ„r man med et andet, nyt vĂŠrk, der bĂ„de har referencer til fortiden, som det oprindelige vĂŠrk blev skabt i, men ogsĂ„ til den tid, som det nye vĂŠrk er skabt i, sĂ„ det er interessant for en ny gruppe lĂŠsere, lyttere, beskuere, seere. NĂ„r et vĂŠrk remedieres, mĂ„ man overveje, hvorfor vĂŠrket er vĂŠrd at tage op igen? Hvad kan det fortĂŠlle mennesker, der lever i dag?
Det Äbner for to mÄder at gÄ til et remedieret vÊrk pÄ. For det fÞrste den analytiske, hvor man undersÞger, hvad et remedieret vÊrk vil sige sin modtager. For det andet den kreative, hvor man selv remedierer et vÊrk. Fordelen ved at remediere et vÊrk er, at man som kunstner eller elev, der skal arbejde kreativt, fÄr rigtig meget forÊret fra det oprindelige vÊrk. NÄr vÊrket flyttes over i et nyt medie, fÄr man desuden et helt andet formsprog forÊret, der kan bruges i den kreative proces.
Denne bog har derfor to fokusomrÄder. Den ene del handler om analyser af remedierede vÊrker, hvor en rÊkke af danskfagets analytiske begreber kan komme i spil. Remedieringer Êndrer de oprindelige tekster og prÊsenterer derved ofte teksterne for et nyt publikum pÄ en ny platform. Det har derfor eksempelvis givet mening at inddrage sociale medier, memes og nyheder. For remedieringer findes ogsÄ i et eklektisk internetlandskab, hvor Êldre genrer og konventioner ofte udfordres.
Ud over kapitler med analyser og fortolkninger indeholder bogen et kapitel om brugen af remediering i kreative produktioner, fordi remediering giver et rigtigt godt udgangspunkt for kreativitet. Bogens forfattere har vÊret en del af ungdomsuddannelsernes kreative konkurrence, SkriveCups styregruppe, og det er pÄ denne baggrund vores erfaring, at remediering er et virkeligt effektivt greb, nÄr man skal lÊre gymnasieelever at arbejde med kreative produktioner og aktualisere Êldre tekster. Vi skylder en stor tak til SkriveCuppens nuvÊrende og tidligere styregruppemedlemmer, da sÊrligt materialet om kreativitet kommer fra dette arbejde.
Du kan finde forlÞbsplanen med undervisningsbeskrivelse, detaljerede planer for de enkelte moduler, arbejdsspÞrgsmÄl og forslag til skriftlige opgaver under bogens ekstramateriale pÄ DansklÊrerforeningens Forlags hjemmeside eller ved at scanne dette QR-link. God fornÞjelse med remedieringerne.
Forfatterne og redaktĂžren.
HVAD ER
REMEDIERING?
NĂ„r du mĂžder i skole om morgenen, spĂžrger en klassekammerat mĂ„ske, hvordan det gĂ„r. Du svarer sikkert noget i retning af: âdet gĂ„r fint!â. En helt almindelig samtale om helt almindelige ting. Men i virkeligheden er det, som du og din kammerat foretager jer, ret kompliceret, for ved at sige sĂŠtningen âDet gĂ„r fintâ fĂ„r du bĂ„de forklaret din fysiske og psykiske tilstand. Hvis ikke det gik âfintâ, ville du sige noget andet. Du forventer ogsĂ„, at din kammerat forstĂ„r, hvad der menes med âfintâ, nemlig at du ikke er ked af det, ikke har store problemer, men pĂ„ den anden side heller ikke er fuldstĂŠndig oppe at kĂžre eller er ekstatisk nyforelsket, for sĂ„ havde du nok brugt et andet ord end âfintâ.
Et Þjeblik senere kan det blive endnu mere kompliceret, for da vil din matematiklÊrer eller samfundsfagslÊrer beskrive nogle indviklede teorier eller beviser, som det har taget menneskeheden tusindvis af Är at udvikle og forfine, og som det har taget din lÊrer 17,5 Ärs skolegang at forstÄ, hvorefter denne information nu overfÞres til dig, sÄ du forstÄr den (eller i hvert fald noget af den). I lÞbet af dagens fÞrste timer lykkedes det altsÄ at flytte temmelig kompliceret information fra dig til din kammerat og fra din lÊrer til dig.
MEDIE
Skal denne overfĂžrsel af information sĂŠttes ind i en figur, kan man bruge
Lasswells1 kommunikationsmodel:
Medie
Afsender
Meddelelse
Modtager
1 Harold Dwight Lasswell (1902-1978) var en amerikansk professor i jura med speciale i politologi og kommunikation. Han er kendt for sin kommunikationsmodel: âWho (says) What (to) Whom (in) What Channel (with) What Effectâ.
I den fĂžrste samtale er afsenderen dig, meddelelsen er, at du har det âfintâ, modtageren er din kammerat, mens mediet er sproget. Lad os kigge nĂŠrmere pĂ„ sproget/mediet, som meddelelsen sendes igennem. Medieteoretikeren McLuhan1 siger, at vores verden âgenoprettesâ i sproget. Man kan sige, at vi oversĂŠtter det, vi fĂžler, til sproget, sĂ„ en anden kan forstĂ„ det.2 NĂ„r du fortĂŠller, at det gĂ„r fint, sĂ„ udtrykker du din fysiske og psykiske tilstand i sprog, der afkodes af en anden.
Medie sproget
Afsender dig
Meddelelse âfintâ
Modtager din kammerat
Mediet gÞr, at vi kan kommunikere, altsÄ overfÞre information til hinanden. Derfor er mediet (her sproget) vigtigt at arbejde med, for det er fÞrst og fremmest dér, vi er i kontakt med hinanden. MÄske er det ogsÄ derfor, at man som student skal have dansk i minimum 12 Är. Medierne er ifÞlge McLuhan redskaber for vores sanser. Vi kan forlÊnge vores sanser gennem et medie fra at vÊre noget, vi fÞler, til at vÊre noget, vi kan dele med andre. Vi kan altsÄ beskrive os selv og verden gennem sproget, og ved at afkode sproget kan andre forstÄ det.
MEDIEHYBRID
Men vi bruger ikke kun talesproget til at beskrive os selv og verden med. McLuhan taler om mediehybrider, hvor flere medier kombineres. Din lÊrer bruger mÄske et smartboard, et lille filmklip eller nogle fagter til at forklare dig en samfundsfagsteori, og allerede dér kan vi tale om mediehybrider. AltsÄ en kombination af medier. Mediehybriderne er i stand til at Þge kompleksiteten. Man kan endda sige, at mediehybriderne gÞr os i stand til at beskrive os selv og vores verden pÄ en mere kompleks mÄde, end hvis vi blot brugte ét medie. NÄr du siger, at det gÄr fint, kan du eksempelvis nuancere beskeden med din stemme og dit kropssprog.
Hvis jeres samtale var en film, kunne man med lyd, lys og sĂ„ videre udvide budskabet. SĂŠtningen âdet gĂ„r fintâ kunne med det rigtige lydtapet og lys vise en tristhed, nĂ„r det for eksempel âgĂ„r fintâ pĂ„ trods af noget. SĂŠtter man det ind i kommunikationsmodellen, er afsender og modtager den samme, uanset hvor mange medier der tilsĂŠttes. Men med ĂŠndret lyd og lys
1 Herbert Marshall McLuhan (1911-1980) var en canadisk professor i engelsk litteratur. Hans arbejde er anset som en af hjĂžrnestenene i studiet af medieĂžkologi, og han er citeret for udtrykkene âthe medium is the messageâ, og verden er en âglobal villageâ.
2 McLuhan in Henning Pryds 2008 s. 34.
er mediet nu mere komplekst, og det er med til at gÞre meddelelsen mere kompleks. Modtagerens forstÄelse bliver nu udvidet og nuanceret pÄ grund af kombinationen af flere medier.
REMEDIERING
Hvem har ikke hĂžrt eller selv sagt âbogen var meget bedreâ efter at have set en filmatisering af en yndlingsbog? Men er det altid sĂ„dan, at originalen er den bedste? Og hvad sker der, nĂ„r kunst flytter sig fra et medie til et andet? Remediering har flere trĂŠk fra mediehybriderne. Man kan definere remediering som det at overfĂžre en genre eller et indhold fra et medie til et andet,1 for eksempel nĂ„r et digt bliver forlĂŠg for en raptekst.
Denne handling er ikke et nyt kunstnerisk greb opstĂ„et med vores tids postmoderne dyrkelse af kopien og hybriden. En komedie- og tragedieforfatter som William Shakespeare transformerede allerede fra slutningen af 1500-tallet sagn og legender til skuespil. Og faktisk er selve det grĂŠske drama, der opstod i 500-tallet f.Kr., en remediering, idet digteren Thespis remedierede Dionysosâ kultsange til dialog. Begrebet remediering er altsĂ„ ikke nyt i sig selv â det nye er, at det har fĂ„et plads i skolen som en anerkendt arbejdsform.
I denne bog arbejder vi med tekster efter det sĂ„kaldte âudvidede tekstbegrebâ, der siger, at tekster ikke kun er litteratur, men ogsĂ„ film, sange, reklamer og billeder. Vi har fokus pĂ„ det produktive arbejde med remediering, som foregĂ„r i skolen. En brugbar definition af begrebet ser derfor i denne bog sĂ„dan ud: Remediering flytter en tekst fra Ă©t medie til et nyt medie oftest gennem en kreativ bearbejdelse. NĂ„r en tekst flyttes fra et medie til et andet, Ă„bnes en rĂŠkke muligheder, idet afsenderen fĂ„r flere strenge at spille pĂ„, da det oprindelige medie spiller sammen med et andet eller flere andre medier:
⹠Afsenderen kan Þge budskabets kompleksitet, sÄ modtageren fÄr et mere nuanceret indblik i teksten.
⹠Afsenderen kan reducere den oprindelige teksts omfang, sÄ den er nemmere at forstÄ, ved at bearbejde den til et nyt medie, der passer bedre til modtageren.
âą Afsenderen kan gĂžre en ĂŠldre tekst aktuel ved at bruge nutidige medier, virkemidler eller ved gennem remedieringen at koble teksten til aktuelle problemstillinger.
1 Fra Medie- og kommunikationsleksikon af SĂžren Kolstrup m.fl. fra forlaget Samfundslitteratur.
Matilde Malmberg underviser pÄ Paderup Gymnasium og er lektor i dansk og religion. Hun er i DansklÊrerforeningens bestyrelse for stx og hf og er med til at arrangere SkriveCup, som er en konkurrence i kreativ skrivning med afsÊt i litterÊr kernefaglighed.
Jens Mann Christiansen underviser pÄ Favrskov Gymnasium og er lektor i dansk og historie. Jens er tidligere medlem af dansklÊrerforeningens bestyrelse for stx og hf, og han er stadig med til at arrangere SkriveCup.
âKan vi ikke bare se filmen?â spĂžrger elever gerne deres lĂŠrer. Svaret er âNej, det kan vi ikke bare â men vi kan vĂŠlge ogsĂ„ at se filmenâ. At flytte et vĂŠrk fra et medie til et andet, for eksempel fra bog til film, kaldes remediering, og denne bevĂŠgelse kan vĂŠre fantastisk kreativ og inspirerende, fordi den kan give teksten flere nuancer, mere dybde â ja nyt liv. Remediering prĂŠsenterer to mĂ„der at gĂ„ til remediering pĂ„. Den ene mĂ„de handler om, hvordan man kan analysere remedierede vĂŠrker fra lyrik til musik, fra roman til film og fra nyheder til SoMe. Den anden mĂ„de viser tilgange til kreativt arbejde med henblik pĂ„, at eleverne kan skabe egne remedieringer.
Bogen er en del af serien ForlĂžbsbĂžgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bĂžger med fokus pĂ„ enten litteratur, sprog eller medier â eller pĂ„ alle tre. Remediering har isĂŠr fokus litteratur og pĂ„ medier. ForlĂžbsbĂžgerne kan lĂŠses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forlĂžbsbeskrivelser pĂ„ DansklĂŠrerforeningens Forlags hjemmeside.