Ny Sparta 1. De udvalgte

NY SPARTA er en science fiction-serie, som foregår i det 25. århundrede. De udvalgte er første bind i serien.

Søren Hemmingsen

1 NY SPARTA · DE UDVALGTE

Lige siden Thomas Goodboy var 12 år, har hans liv kun haft ét formål: at være en god rumkadet for Ny Sparta. Hans liv tager en afgørende drejning den dag, general Niedecker sender ham af sted for at kolonisere planeten Togaf.

Søren Hemmingsen

Rumkapslens dør gled op, og Thomas Goodboy kiggede ud over planeten, der endnu ikke havde noget navn. I den næste time var hans vigtigste opgave at holde sig i live.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Søren Hemmingsen

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD

Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15

Planeten uden navn 5 Pterodaktyl 9 Den blå sten 13 Hip 16 Frosset ned 19 Vågen igen 23 Til Ny Spartas større ære 27 Kaptajn Jones 32 Et uventet gensyn 35 Lin 38 Den nye mission 42 Besøg om natten 46 Nordtårnet 50 Jeg giver op 53 Afrejse 56

Kapitel 16 Kapitel 17 Kapitel 18 Kapitel 19 Kapitel 20 Kapitel 21

Forræder 60 I kredsløb 63 Den tavse kamp 68 Uden at tøve 72 Det sidste farvel 75 Den hårdeste straf 79

KAPITEL 1

PLANETEN UDEN NAVN

Rumkapslens dør gled op, og Thomas Goodboy kiggede ud over planeten, der endnu ikke havde noget navn. I den næste time var hans vigtigste opgave at holde sig i live. Det var nat, men ifølge computeren ville solen stå op om cirka syv minutter. Thomas blev stående i slusen, mens han ventede på lyset.

Der lød en stemme i hans radio: ”Hallo, Thomas! Er du okay? Fortæl mig, hvad du ser!”

Thomas grinede. ”Alt er fint, Hip. Solen er ved at stå op. Jeg kan se en slags slette med højt græs og en lille sø med gult vand. Bjerge, som ryger …”

Han stoppede, men der var heller ingen grund til at sige mere. I hans højre øje sad nemlig en chip, der virkede som et kamera. Alt, hvad han så, blev sendt videre til rumskibet 1000 kilometer over planeten, 5

hvor Hip lige nu sad og kiggede med på en skærm.

Hip havde kun spurgt for at glæde sin ven. Ingen var mere ensom end en rumkadet, der befandt sig alene på en ukendt planet. ”Jeg gør stigen klar nu. Er du parat, Thomas?” ”Jeg er parat.”

Med en hvinen af metal, der aldrig før var hørt på denne planet, gled en stige ud ad rumkapslen. Stigen foldede sig ud. Thomas trak sin pistol, mens han klatrede langsomt ned. Han trykkede på en knap, og et rødt lys i skæftet begyndte at blinke. Det betød, at pistolen nu var indstillet til at dræbe.

Thomas gik et par skridt, men mærkede så, hvordan hans ben blev bløde under ham. Han måtte gribe fat i stigen for ikke at falde. Bare han ikke skulle kaste op. ”Thomas! Thomas, er du der?” Hips forskrækkede stemme gav genlyd i Thomas’ rumhjelm.

Alting svømmede for hans øjne. Lige nu gjaldt det bare om ikke at besvime. Gjorde han først det, ville han aldrig åbne sine øjne igen. Hans hjerte pumpede vildt. ”Okay, Thomas. Du skal høre på mig nu. Jeg er hos dig.” Hips stemme var igen blevet helt rolig.

6

Næsten for rolig, tænkte Thomas. Han kunne føle noget af Hips kliniske ro sive ind i sig. ”Om fem sekunder får du et lille stik i dit højre lår.

Jeg tæller ned nu: fem – fire – tre – to – en. Og nu! Det var da ikke så slemt, vel?”

Thomas mærkede sit hjerte falde til ro. På nu havde Hip sendt et stærkt anti-stress-hormon ind i hans krop, så hans tanker blev klare. ”Hvad skete der?” spurgte han. ”Det var ikke noget, T. Bare et kort anfald af panik.

Er du okay igen?” ”Ja. Undskyld, Hip.” ”Du behøver ikke sige undskyld. Kan du huske, hvad Giveren altid sagde?” ”At der kun er én fejl, som en rumkadet aldrig må begå. Og det er ikke at regne med sin partner, når det brænder på. Du reddede mit liv, Hip.” Der lød en sprutten i radioen. Det var Hip, som grinede. På én gang flov og stolt over at blive rost på den måde. ”Det var så lidt. Men nu skal vi altså videre. De her prøver tager jo ikke sig selv, vel?” sagde han. Han lød en lille smule irriteret.

7

Thomas var skuffet. Her havde han lige udøst alle sine følelser. Og hvad fik han tilbage andet end en kritisk bemÌrkning?

8

K A P I T EL 2

PTERODAKTYL

Der var ikke tid til at tænke mere over det. Et hurtigt blik på et display i rumhjelmen fortalte Thomas, at han kun havde ilt til 43 minutter endnu. Men hvorfor havde Hip så ikke bare sagt det? Han håbede, at de kunne snakke om det, når de begge to igen var sammen i rumskibet.

Thomas rystede tanken af sig. Han var rumkadet, og hans job var at tage prøver af planetens vand, luft og jord. Han begyndte at gå gennem det høje græs.

Han følte sig meget stolt. Det her var, hvad han havde trænet til, siden han var 12 år gammel. At overleve på en ukendt planet, mens hans partner sad i sikkerhed 1000 kilometer væk. ”Jeg begynder med søen,” sagde han. ”Held og lykke.”

9

”Det er modtaget. Så håber jeg bare, at jeg ikke bliver angrebet af en eller anden lokal T-Rex, mens jeg vender ryggen til.” ”Det er ikke sjovt,” svarede Hip, der alligevel ikke kunne lade være med at grine. En rasende dinosaur udgjorde den mindste fare på denne planet. Med sin laserpistol kunne Thomas nemlig let save hovedet af en T-Rex med ét skud. Faktisk lå den største risiko lige nu i at lette sikkert fra planeten igen.

Thomas knælede ved bredden af den gule sø. Fra sin skuldertaske tog han fem små glasflasker med låg på. Han tog låget af den første flaske og satte den fast til en stang af metal. Så sænkede han flasken ned i det gule vand. Han ventede, mens flasken langsomt blev fyldt. Den kunne rumme 250 milliliter.

Da han var færdig, sad han lidt og kiggede på sit eget spejlbillede i vandet. Det gule vand spejlede hans rumhjelm, og glasset i hjelmen spejlede det gule vand.

Jeg er det første menneske i verden, tænkte han. Eller i det mindste i denne verden. Han glemte helt, at Hip så det samme som ham på sin skærm oppe i rumskibet. ”Thomas, hvad laver du?” Hip sukkede. ”Øh … jeg sad bare og …”

10

”Har du fået vandprøven?” ”Jeg har lige taget den.” ”Godt. Nu har du kun 20 minutters ilt igen. Hvis du er færdig med at beundre dig selv, synes jeg, du skal se at komme tilbage.” ”Javel.” ”Hey, glem ikke jordprøven.”

Nu var det Thomas’ tur til at sukke. Han var ganske vist det første menneske på denne planet, men det var Hip, som var kaptajn. I hvert fald indtil Thomas selv var sikkert om bord på rumskibet igen. Med et propbor tog han nogle prøver af breddens våde jord.

Pludselig fór en sort skygge forbi hans øjne med en tør lyd af vinger, Thomas ikke kunne høre inde i rumhjelmen. ”Thomas, hvad var det?”

Til forskel fra Thomas havde Hip både set og hørt det vingede væsen. ”Det var bare en eller anden øgle, Hip. Det havde vi jo regnet med, ikke?” ”Fik du set den rigtigt?” ”Tja, den mindede mest om en pterodaktyl. Men meget mindre. Måske var det en unge? Ifølge mine 11

biosensorer skulle der ikke være flere i nærheden.

Men der er masser af insekter i græsset og fisk i søen.”

Thomas så ud over det flade land. Horisonten var langt væk, fordi planeten var næsten dobbelt så stor som Ny Sparta. Det så ud til, at den mest bestod af søer og sumpe med kæmpebregner. Luftfugtigheden var meget høj, ligesom på Ny Sparta i Kridttiden for 100 millioner år siden. Var det ikke dengang, de store dinosaurer levede? Det var derfor ikke underligt, at Thomas stødte på en flyveøgle.

Det var et godt tegn. Det betød nemlig, at Ny Sparta nok ville anlægge en koloni her. Bygge byer og dyrke jorden. Måske ville folk tilmed en dag rejse en statue af ham på torvet? Thomas Goodboy, den første rumkadet på … Nå ja, planeten havde jo endnu ikke noget navn.

Thomas’ drømme blev afbrudt af et råb. Det var Hip: ”Thomas! Thomas, du har kun ilt til syv minutter endnu. Løb for livet!”

12

Søren Hemmingsen © Dansklærerforeningens Forlag 2020 1. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Anne Fægteborg Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Omslagsillustration: Rasmus Meisler Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 ISBN 978-87-7211-146-9 dansklf.dk

BØRN SKAL HELST BRUGE 15-20 MINUTTER OM DAGEN PÅ LYSTLÆSNING! BØRNEROMANER er trebindsserier i forskellige genrer. Serierne er tilrettelagt i tre niveauer i et læsevenligt sprog og layout og på de første niveauer også med farverige og understøttende illustrationer.

Målgruppen går i 2.-5. klasse.

Lix 13-15 Her er det vigtigt, at barnet læser bøger, der passer til dets niveau, så barnet både kan afkode og forstå det læste. Barnet er på vej mod en mere flydende læsning.

Lix 16-20 Her er det stadig vigtigt, at barnet læser bøger, der passer til niveauet, så barnet både kan læse med god forståelse og samtidig øge sin læsehastighed.

Barnet er på vej mod en mere sikker læsning.

Lix 21-25 Her er det vigtigt, at barnet læser med god læseforståelse og genrebevidsthed, og at det fortsat øger sin læsehastighed. Barnet er på vej mod en automatiseret læsning.

NY SPARTA er en science fiction-serie, som foregår i det 25. århundrede. De udvalgte er første bind i serien.

Søren Hemmingsen

1 NY SPARTA · DE UDVALGTE

Lige siden Thomas Goodboy var 12 år, har hans liv kun haft ét formål: at være en god rumkadet for Ny Sparta. Hans liv tager en afgørende drejning den dag, general Niedecker sender ham af sted for at kolonisere planeten Togaf.

Søren Hemmingsen

Rumkapslens dør gled op, og Thomas Goodboy kiggede ud over planeten, der endnu ikke havde noget navn. I den næste time var hans vigtigste opgave at holde sig i live.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG