Uddrag fra "Lynkineser"

Page 7

INTRO

Hullet i kloden

Hvis du graver et hul og bliver ved med at grave, ender du hos kineserne; for på den anden side af kloden bor kineserne, og sådan har det altid været. Et menneske har rundt regnet 200 knogler i sin krop, og hvis man tager alle danskere og ganger med antallet af knogler, de har i kroppen, så er der lige så mange danske knogler, som der er kinesere i Kina. En af dem var min oldefar, San Wung-Sung. Han gravede ikke et hul, men sammen med 33 andre kinesere blev han sejlet til Danmark i 1902 for at blive udstillet i Tivoli. De havde fået et stykke papir, hvor der stod, at de ikke måtte ”tortureres”, og at de ville blive ”leveret tilbage til Kina i ét helt stykke.” Altså ikke skåret midtover eller noget. Den Kinesiske By lå bag en indhegning i Tivoli, og her sad San i sin lange kåbe med hårpisken ned ad nakken. Her optrådte kineserne med musik, sang, maleri, mad – alt sammen på klingende kinesisk. Selv deres måde at pille næse på var helt anderledes. For danskerne var det som at gå i zoologisk have. På en plakat uden for Tivoli stod: Klokken 3 bliver kineserne fodret med hunde og katte!

7


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.