Langhårsfrisure. NY UDGAVE

KIM FUPZ AAKESON

L A N G H Å R S F R I S U R E er Kim Fupz Aakesons erindring om sin barndom og opvækst i 1960’erne i forstædernes København. Her møder vi Kim første

KIM FUPZ AAKESON

MIN E RI HISTO

ILLUSTRATIONER: RIKKE VILLADSEN

gang som 5-årig, derfra familien og undervejs livets musik, det første kys og kampen om at få lov at beholde sit lange hår.

Et humoristiske og finurligt tilbageblik.

LANGHÅRSFRISURE

store udfordringer som døden, langspyt, tandretning,

LANGHÅRSFRISURE MIN HISTORI DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

E

kim fupz aakeson

LANGHÅRSFRISURE illustreret af rikke villadsen

dansklærerforeningens forlag

IT E

L1

AP

IT E

L2

K

AP

K

K

IN DHOLD

L4

AP

IT E

L7

Skolelærere 24

IT E

L5

AP

Rædselskabinet 19

K

K

Heksemutter 16

AP

K

IT E

AP

IT E

L3

IT E

L6

Morfar 21

L8

Langspyt 29

IT E

Parcelhus 12

K

AP

Far 8

K

K

Øgenavne 7

AP

AP

IT E

L9

Samlermani 30

AP

IT E

L 13

K

Tandretning 41

AP

IT E

L 16

Adoptivfar 49

IT E

L 11

Rejsegrammofon 35

K

K

Kæledyr 33

AP

K

L 10

AP

IT E

L 14

Langhårsfrisure 44

AP

IT E

L 12

Majspibe 38

K

IT E

K

K

AP

AP

IT E

L 15

Tungekys 46

KAPITEL 1

ØGENAVNE

Jeg hedder Kim Fupz Aakeson, men det har jeg ikke altid heddet. Først hed jeg kun Kim Fobian. Men så giftede min mor sig med en ny mand, og han hed Aakeson til efter­ navn. Så kom jeg til at hedde Kim Fobian Aakeson.

Men jeg har altid været sådan en dreng der aldrig hed det jeg hed, de andre drenge kaldte mig altid noget andet.

For sjov. Først kaldte de mig Pondus. Det var fordi jeg havde et rødt halstørklæde mage til pingvinen fra Land­ mandsbanken, den hed Pondus, den pingvin, og var meget berømt (man kunne få den som sparegris).

Så kaldte de mig Lego (ingen ved hvorfor, måske fordi jeg var lille, som en legoklods).

Bagefter kaldte de mig Åke (på grund af Aakeson), det gjorde de i flere år.

Og da drengene opdagede at jeg hed Fobian til mel­ lemnavn, var de ved at dø af grin. Så hed jeg Foby lidt og så Fupz. Og det kom jeg aldrig af med, det der Fupz.

Selvom jeg blev en voksen mand. Så det hedder jeg den dag i dag, Kim Fupz Aakeson.

7

KAPITEL 2

FAR

Min første far var bager. Når han lavede boller, rullede han to ad gangen, en med hver hånd, det var hans mind­ ste sag. Jeg var ret stolt over at have en far der kunne den slags. De andre drenge havde fædre der kun kunne kede­ lige ting. Passe butikker og sælge biler.

Han kunne også lave kagehuse, han rullede dejen tyndt ud og skar firkantede plader, lavede huller til vinduer og døre og den slags. Så kom de ind i ovnen. Der gik seks plader til et hus, fire plader til siderne og to plader til ­taget. Når pladerne var bagt, klistrede han dem sammen med karamel og så havde man lige et kagehus. Hvis man var heldig kom der glasur på til pynt.

Det skete nu ikke så tit, for det meste havde han bare brød med hjem fra arbejde. Formbrød eller almindeligt med birkes.

Da jeg var 5 år flyttede han sin vej og fik en ny familie.

Jeg så ham hver anden weekend. Han hentede mig om fredagen i sin folkevogn og så var jeg hos ham og hans nye kone indtil det var søndag, så kørte han mig tilbage.

Hans nye kone havde en dreng der hed Torben som man kunne lege med hvis man ville. Han havde et mellemrum mellem fortænderne.

8

Min mor havde fået en ny mand, han hed Kalle og skulle bo hos os. Ham kunne jeg godt lide, han havde galosjer.

Det var en slags støvle man tog uden på sine pæne sko, for at passe på dem. Og en eftermiddag spurgte min mor og Kalle om jeg ville have en appelsinvand. En helt almindelig eftermiddag. Jeg sagde selvfølgelig ja tak. Kalle fik en øl, min mor fik ikke noget. Vi sad ved det lille bord i stuen. Det var mærkeligt at sidde og drikke appelsinvand midt om eftermiddagen. Men jeg skulle nu heller ikke bare drikke appelsinvand, vi skulle snakke alvor, for min far havde sagt at han ville nøjes med sin nye familie og holde op med at se mig. Så ville Kalle til gengæld adoptere mig.

Skal jeg så ikke på weekend hos min far mere? spurgte jeg.

Nah, nok ikke sådan lige, sagde min mor og Kalle.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg gloede på den der appelsinvand og var ikke tørstig. Jeg sagde nok ikke så meget mere. Og det blev sådan. Kalle adopterede mig.

Når de andre børn spurgte hvorfor jeg aldrig var på be­ søg hos min far mere, sagde jeg bare at jeg ikke rigtig gad at se ham. Jeg sagde: Jeg har ikke tid.

Han flyttede i øvrigt til Jylland, et eller andet sted oppe ved Ålborg, tror jeg.

11

KIM FUPZ AAKESON

L A N G H Å R S F R I S U R E er Kim Fupz Aakesons erindring om sin barndom og opvækst i 1960’erne i forstædernes København. Her møder vi Kim første

KIM FUPZ AAKESON

MIN E RI HISTO

ILLUSTRATIONER: RIKKE VILLADSEN

gang som 5-årig, derfra familien og undervejs livets musik, det første kys og kampen om at få lov at beholde sit lange hår.

Et humoristiske og finurligt tilbageblik.

LANGHÅRSFRISURE

store udfordringer som døden, langspyt, tandretning,

LANGHÅRSFRISURE MIN HISTORI DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

E