Uddrag fra "Gale modernismer"

Kirstine Ersbøll Meyhoff

Karen Klitgaard Povlsen

Gale  modernismer

1890-1930

INDHOLD

FORLØB

GALE MODERNISMER 5

VERDEN ER DYB 5

MODERNISMEOVERSIGT 6

ARBEJD VIDERE MED GALE MODERNISMER 8

SYMBOLER 10

SYMBOLISMEN 10

ET MYLDER AF MODERNISMER 11

ARBEJD VIDERE MED SYMBOLER 13

GALSKAB 15

DEN VISIONÆRE VANVITTIGE 15

DEN INDSATTE OG DEN UDSATTE 18

ARBEJD VIDERE MED GALSKAB 19

FORVANDLING 22

DEN NYE VERDEN OG DEN NYE KVINDE 22

DEN NYE KVINDE, DEN NYE RYTME 23

ARBEJD VIDERE MED FORVANDLING 24

ANTOLOGI

SIGBJØRN OBSTFELDER: EN PRÆSTS DAGBOG , 1900 – UDDRAG 28

HELGA JOHANSEN: HINSIDES. EN PSYKOLOGISK REDEGJØRELSE , 1900 – UDDRAG 31

JOHANNES V. JENSEN: “KONDIGNOGEN”, 1907 – UDDRAG 34

OTTO RUNG: “SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING”, 1908 – UDDRAG 36

FRANZ KAFKA: “FORVANDLINGEN”, 1915 – UDDRAG 39

LAURIDS SKANDS: “GOLGATA-STUDIEN”, 1918 41

INGEBORG JOHANSEN: “TANKER”, 1920 – UDDRAG 51

EDITH SÖDERGRAN: “MIN BARNDOMS TRÄD”, 1922 56

OTTO RUNG: “ET RADIOEVENTYR”, 1927 – UDDRAG 57

KARIN MICHAËLIS: HJERTETS VAGABOND , 1930 – UDDRAG 61

FORORD

Moderniteten er et point of no return for den vestlige verden, fordi den forlader en traditionel og hierarkisk verden og træder ind i en, der er moderne og frisat. Kunst og litteratur spejler og bearbejder modernitetserfaringen, og i Danmark er det særligt storby- og teknologimodernismen, vi kender. Den er repræsenteret ved forfattere som Johannes V. Jensen, Emil Bønnelycke, Rudolf Broby-Johansen og Tom Kristensen. Deres tekster beskriver modernitetens verden med teknologiske landvindinger, storbyens tempo og de tilfældige møders råhed.

Men samtidig med denne modernisme udforsker andre forfattere de indre landskaber, særligt hos det gale menneske, hvis perspektiv på verden forandrer både sprog og form. Det er forfattere som Ingeborg Johansen, Sigbjørn Obstfelder, Helga Johansen, Edith Södergran, Laurids Skands og Otto Rung. Hos dem er moderniteten en erfaring af vanvid og mangel på kontrol. Motiverne spænder over natur, galskab, seksualitet og forvandling i disse forfatteres litterære opdagelser af nye vinkler på verden. Flere af dem har ikke fået plads i eftertidens fremstillinger af periodens litteratur. Men i denne bog får de en plads. Her kan du møde tekster, der sprænger realismens og naturalismens former og sprog, og hvis gennemgående fokus er det menneskelige sinds krinkelkroge og skjulte dybder.

Gale modernismer er en forløbsbog til ungdomsuddannelserne, der præsenterer en ny vinkel på modernistisk litteratur. De fleste af teksterne i antologien var kendte i deres samtid, men er siden gået i glemmebogen. Her præsenterer vi dem for første gang i et udvalg til danskundervisningen i gymnasiet, fordi deres vitalitet igen taler til vores tid. På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger en detaljeret forløbsbeskrivelse med undervisningsbeskrivelse, lektier, modulplaner, arbejdsspørgsmål og skriftlige opgaver. Du kan også finde den ved at skanne QR-koden. God læselyst.

Forfatterne.

FORLØB

GALE MODERNISMER

I 1890’erne er moderniteten for alvor brudt igennem i Danmark, og mange oplever, at de teknologiske og samfundsmæssige forandringer er sket med en hidtil uset hastighed og voldsomhed. I vesten hersker en fin de siéclestemning, en rastløs og urolig erkendelse af “århundredets afslutning” som begyndelsen på en ny epoke. Noget er ved at forsvinde samtidig med, at noget helt nyt er i færd med at ske. Udviklingen i århundredets sidste årtier har været drevet af en ukuelig fremskridtstro og en naturvidenskabelig tilgang til verden og mennesket, hvilket har skabt store og synlige fremskridt for millioner af mennesker. Men mange af de forfattere, kunstnere og filosoffer, der kommer til at præge 1890’erne og de følgende årtier, er optagede af alt det, som ikke kan forklares videnskabeligt eller med fornuften – endsige ses med det blotte øje.

VERDEN ER DYB

Derfor bliver den litteratur, kunst og filosofi, som i Det moderne gennembrud og i naturalismen i 1870’erne og 1880’erne skulle sætte samfundets problemer til debat gennem en videnskabeligt orienteret indstilling til verden og mennesket, i stigende grad oplevet som utilstrækkelig og forsimplende. Det moderne gennembruds kampråb var “Lys over landet!”, men er de mørke dybder i virkeligheden ikke meget mere interessante? spørger en ny generation af forfattere og kunstnere i århundredets sidste årti.

Selv Georg Brandes (1842-1927), der har været bannerfører for Det moderne gennembrud, rynker allerede i 1889 på næsen af meget af den litteratur, som er kommet ud af det. Ifølge ham kan den faktisk koges ned til “lidt Darwinisme, lidt Kvinde-Emancipation, lidt Lykkemoral, lidt Fritænkeri, lidt Kultus af Folket” (Georg Brandes, “Aristokratisk Radikalisme”, Tilskueren, 1889), og dét er ikke imponerende, mener Brandes. Han er i mellemtiden blevet optaget af den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900), som ganske vist har erklæret, at “Gud er død”, men også, at verden er dyb – dybere end det, både fornuften og den naturvidenskabelige opfattelse af verden og af mennesket nogensinde kan gøre sig håb om at forstå. Derfor må også litteraturen og kunsten komme videre, og det mener ikke bare Brandes, men også mange yngre forfattere og læsere i 1890’erne.

MODERNISMEOVERSIGT

Der er et mylder af modernismer, altså af stilarter eller -ismer inden for kunst og litteratur i moderniteten. Her følger en lille oversigt i kronologisk orden.

FIN DE SIÈCLE er fransk for “århundrede-afslutning”. Det er en stemning af epokeskifte: Den kendte verden er endegyldigt forbi, men den nye verden er fremmed og farlig. Stemningen mærkes inden for kunst og litteratur som angsten ved århundredeskiftet, dekadence, almindelig træthed, nervøsitet og livslede.

SYMBOLISME er en stilart, som begynder i Frankrig og Belgien i 1860’erne med en søgen mod en “ren” kunst – “art pur” på fransk. I Danmark ser vi symbolisme fra cirka 1890-1900. Symbolismen er en reaktion væk fra realisme og naturalisme og hen mod spiritualitet, fantasi og overskridelse af den indre såvel som den ydre natur. Centralt står erkendelsen af, at sproget kan skabe billeder, der i en enhed af form og betydning bliver symboler, som kan sanses og anes og ikke kun forstås med fornuften.

IMPRESSIONISME kommer af fransk “impression” – “indtryk”. Stilarten ses først i fransk malerkunst fra 1870, og den breder sig hurtigt. Maleren søger at gengive det flygtige øjeblik og en oplevelse af lys og luft og er især optaget af udendørs motiver. I litteraturen ser vi tekster med en skjult fortæller, knappe scener og replikker og en særlig brug af tegn, for eksempel tankestreger og tøveprikker, der mimer stemninger og det taltes indtryk på tilhøreren eller læseren.

VITALISME kommer af latin “vita” – “liv”. Vitalistisk kunst er en tendens især inden for billedkunsten i perioden omkring 1890-1940. Vitalisme i litteratur og kunst er blandt andet inspireret af filosoffen Nietzsche og betoner menneskets krop, kraft og seksualitet. Den levende organisme kan ikke som den uorganiske forklares som udelukkende fysisk-kemiske processer. Den bygger på en livskraft, der giver de fysiske kræfter deres retning. Se for eksempel den danske maler J.F. Willumsens malerier af sol og badende drenge.

FUTURISME kommer af latin “futurum” – “fremtid”. Det er en kunstnerisk avantgardebevægelse med udspring i Italien i begyndelsen af 1900-tallet. Den italienske ideolog og poet F.T. Marinetti (1876-1944) skriver det futuristiske manifest, hvor han gør op med al gammel museumskunst og hylder byen, teknologien, farten og krigen som det nye århundredes kunst.

IMAGINISME ses i anglo-amerikansk litteratur i begyndelsen af 1900tallet. Imaginisme afviser det følelses- og symbolladede udtryk i poesien og vil i stedet “imagery” – “billedsprog”, der klart og præcist viser tingen, som tingen er.

EKSPRESSIONISME er en europæisk stilart fra cirka 1905-1925. Den blev især formuleret inden for alle kunstarter i Tyskland, hvor film, litteratur, teater og maleri forsøger at udtrykke de aftryk og sansninger, som omverdenen skaber i menneskets indre. Kunstnerne udtrykker følelsen af krise og oplevelsen af en fremmedgørende og fjendtlig teknologi. Forfattere og malere gør det i et voldsomt sprog og med forvrængede motiver, stærke farver og farvesymbolik. Se for eksempel malerier af den norske Edvard Munch (1863-1944). I film og på teaterscenerne sker det ved at opløse kronologi, handling, sammenhæng og synsvinkel.

SURREALISME er en europæisk stilart fra 1924 til 1960. Kunstretningen er psykoanalytisk inspireret og gengiver det underbevidste i mærkelige symboler fra drømme, fantasier, ubevidste seksuelle drifter og storbyens, kapitalismens og første verdenskrigs vanvid og absurditet. Surrealismen er ligesom ekspressionisme en kritik af kapitalismens fornuftsstyrede tyranni over den enkeltes sjæleliv og psyke.

Sigrid Hjertén (1885–1948), Studio Interior, 1916, olie på lærred, 176x203 cm. Kreditering: Wikimedia Commons.

Henriette HahnBrinckmann (1862-1934), Aftenstemning, 1904, træsnit, 43x57 cm.

Kreditering: Statens museum for kunst.

ARBEJD VIDERE MED GALE MODERNISMER

OTTO RUNG: “ET RADIOEVENTYR”, 1927

Otto Rung (1874-1945) arbejdede livet igennem på to spor – det juridiske og det litterære. Han blev uddannet jurist og arbejdede ved Højesteret, men samtidig skrev han romaner, noveller og skuespil og var formand for Danske dramatikeres forbund. I dag er han ikke kendt, men i sin samtid blev han oversat til flere sprog og påskønnet for sin raffinerede stil og sine emner fra psykologiens overdrev. Han oversatte den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe (1809-1849), der var nyskabende med sine gotiske historier fulde af gru og gys. Rung lærte af Poe, og hans noveller er finurlige og med skarpe pointer.

“Et radioeventyr” er en science fictionnovelle fra novellesamlingen Livet farligt fra 1927. Novellerne fortæller om sære skæbner, skæve synsvinkler og absurde situationer, og sommetider er galskaben profetisk. Novellen her er en kærlighedshistorie. Den unge Concreta B. Damnitson er datter af Senator Damnitson, der som sine forfædre har et så irriteret og vredladent udtryk, at slægten har fået

navn derefter “Damn it”. Concreta er bosat i New York og kæreste med den unge videnskabsmand Boris Koniscky, som er ingeniør ved Polyteknikum i Yokohama i Japan, men de har kun mødt hinanden over radiobølgerne – altså “online”. Rung beskriver profetisk i “Et radioeventyr” en verden, hvor mennesker ikke længere behøver at forlade deres hjem, fordi de kan mødes på skærme, hvor de “bredkastes”. Kødspisning er blevet forbudt, og selv vegetarer jages, fordi de slagter “de forsvarsløse planter, der end ikke som dyrene kunne skrige deres smerte ud.” Alle problemer er tilsyneladende løst, men alligevel længes Concreta efter at mødes “i virkeligheden”. Hun ender med at true sin kæreste: “Jeg har fået nok af din teknik. Og hvis du ikke inden i morgen klokken tolv – med den første flyvebåd via Nordpolen – er her i min stue – og personlig! – her – forstår du! – og kysser mig – rigtigt! – så er alt mellem os forbi! Jeg kaster dig ud af min bølgelængde. Og for evigt!”

Kirstine Ersbøll Meyhoff er lektor i dansk og engelsk ved Sankt Annæ Gymnasium.

Karen Klitgaard Povlsen er mag.art. lic phil og lektor emerita i Medievidenskab på Aarhus Universitet, School of Communication and Culture.

Moderniteten er det point of no return, hvor mennesket forlader en traditionel og hierarkisk verden og kastes ind i det moderne og frisatte. Litteraturen spejler erfaringen i et mylder af modernismer, og i Danmark læser vi gerne storby- og teknologimodernismen med dens beskrivelser af tempo, erotiske eskapader og fremmedgørelse. Men på samme tid udforskede en række forfattere andre vinkler af modernismen – de indre landskaber, det gale og det groteske.

Det er forfattere som Ingeborg Johansen, Karin Michaëlis, Sigbjørn Obstfelder, Helga Johansen, Edith Södergran, Laurids Skands og Otto Rung. Nogle af disse forfattere er gået i glemmebogen, men de er nyskabende i både sprog og form, og i denne bog vender de tilbage. Gale modernismer indeholder introduktioner til den sære forestillingsverden, som modernister udforsker, og antologiens tekstuddrag giver eksempler på forfatternes optagethed af verdens og det menneskelige sinds krinkelkroge og skjulte dybder.

Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog, medier – eller på alle tre. Gale modernismer har særligt fokus på litteratur. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelser på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.