Bestyrelsen består af næstformand Birgitte Darger, Ivar Lærkesen, Liselotte Henriksen, Sissel Worm Glass, Mette Møller Jørgensen, Jette Sindbjerg Martinsen og Camilla Aaquist. Ivar og Liselotte stopper som undertegnede med bestyrelsesarbejdet med årets udgang. Begge har i en årrække ydet et stort, væsentligt og engageret arbejde i Dansklærerforeningen. Mange tak for dette til begge. Økonomi Regnskabet viser stort set kun udgifter da hovedparten af indtægter, nemlig kontingenter, ligger i det samlede regnskab for hele Dansklærerforeningen. Alligevel er det naturligvis vigtigt for medlemmerne at vide hvad vi i bestyrelsen bruger kontingentmidlerne til. Hovedposterne er: bestyrelsesmøder, rejseudgifter, deltagelse i kurser og udgivelse af Dansk Noter. I det fælles er der endvidere udgifter til hjemmeside og sekretariat. Et medlemskab koster 475 kr. om året. Vi er ca. 1800 medlemmer, og det giver en indtægt på 855.000 om året. Afsluttende Jeg vil slutte af med et par tekster som jeg synes viser en del af vigtigheden ved danskfaget. Jeg starter med Halfdan Rasmussen ”I Forbudtland må man ikke gøre ting som er forbudt, Ikke hoste, ikke hikke, ikke sutte på sin sut. Ikke gynge. Ikke hoppe. Ikke synge. Ikke soppe. Selv den sjoveste badutmand har det rædsomt i Forbudtland.
Denne anarkistiske, oprørske og muntre tekst kan og bør også være et billede på dele af danskfaget. Legen med sproget, rim og rytme, sproglig spændstighed og nydannelser. Al tid og alle kræfter skal ikke bruges på kanonforfattere og det man kan opfatte som nødvendigt pligtstof. Læreplanerne kan og bør være et Mågodtland hvor Brorson, Bang og Brandt (Steffen) møder Per – Højholt og Vers, hvor gys, grin og gru spiller sammen med Andersen, Jensen og Kristensen. Jeg synes at vi skal aflaste vores fagkonsulent og lade være med at sende læssevis af mail med forespørgsler om man må det ene og det andet. Gå selv ind i det tolkningsrum læreplanerne også er, og tolk løs. Til sidst et digt af en af mine yndlingsforfattere. Et digt der viser hvad sproget kan når det får lov til at folde sig ud: Vejret nu Som vejret arter sig nu, med striber af regn der får udsigten til at ligne gamle film, mætter det med lugte: Varmt tag, vådt græs, em som honnings fra en udsprungen hæg. Et granmøl flakser knastørt mellem dråberne, magen til dødsforagt! Som hvis en musik… Med styrtregn og en udsigt som en gammel film sidder jeg omsnust nu af nutid, hvad jeg husker ligger på gulvet foran mig, jeg har spyttet det ud, det smagte af vand, en fad regn blomstrende i mundhulen! Som sagt: jeg spyttede det ud, det smagte ilde, nu kan det ligge der på gulvet og trives og blomstre til kompost! Det lækker ind ved det åbne vindue: Hvor nuets dufte dog er langsomme, så længe om at favne mig, men der er tid nok, miraklers tid … (Per Højholt: Praksis, 9: Det gentagnes musik, 1989)
I Mågodtland må man gerne gå og gøre hvad man vil, danse hopsa og moderne, grise sko og strømper til. Slå på tromme. Slås med pløre. Hyle. Brumme. Klatre. Køre. Selv en grå og trist kalotmand har det herligt i Mågodtland. Hokus pokus og andre børnerim, 1969.
58 DANSK NOTER
Med disse ord sætter jeg den mundtlige årsberetning til debat. Og jeg minder om at bestyrelsen gerne vil høre tilkendegivelser fra generalforsamlingen ang. rene Systime-bøger i en bogpakke. Jeg synes – når nu vi befinder os i Sverige – at vi skal drøfte danskfagets forhold til nabosprogene eller de nære fremmedsprog. Og så kunne jeg personligt godt tænke mig en diskussion af litteraturens position i danskfaget netop nu.