Udenfor tema
Læs mindre, men bedre – erfaringer fra et hf-projekt Læsning er en udfordring på hf. Kursisterne har et begrænset ordforråd og savner strategier for hensigtsmæssig læsning. Derfor forstår de ikke fagets tekster og læser ikke lektier. Artiklen præsenterer erfaringer fra et udviklingsprojekt, hvor man afskaffede lektier og integrerede al læsning i undervisningen. ”Der er områder i bogkælderen, hvor vi slet ikke kommer mere. Vi har mange gode romaner liggende, men de kan ikke læse dem.” ”At sidde med det sammen udvider det for dem. Det giver dem noget, de ikke kan få derhjemme.”
Faktaboks: Artiklen formidler erfaringer fra udviklingsprojektet ”Lektier og læsning på VUC ”, som blev gennemført i skoleåret 2015-16 af VUC Videnscenter, GL og Nationalt Videncenter for Læsning. Projektet blev gennemført på Københavns VUC, HF og VUC Kbh. Syd og Nordvestsjælland HF og VUC. Projektet havde deltagelse af ca. 40 lærere i KS (religion, historie og samfundsfag), NF (biologi, kemi og naturgeografi) og dansk. Denne artikel handler om læsning i dansk og har mest fokus på litteraturlæsning. Læs mere på videnomlaesning.dk eller vuc. dk. Her kan du også downloade projektets gratis idekatalog med metoder til bedre læsning på hf.
52 DANSK NOTER
Sådan sagde to dansklærere på hf i interviews i august 2015 i forbindelse med projektet ”Lektier og læsning på VUC”. De to udsagn peger på to generelle tendenser. Kursisterne har meget svært ved at læse fagets tekster, og de får meget mere ud af det, hvis læsningen integreres i undervisningen. Udsagnene bakkes op af forskellige rapporter (fx Undervisningsministeriet 2015; EVA 2015), som viser, at hf-kursister i dag er fagligt svagere end tidligere. Derfor bliver der blandt hf-lærere, og specielt på VUC, i disse år talt meget om nye kursisttyper og nye didaktiske udfordringer. Diskussionerne om de ’nye kursister’ tager ofte udgangspunkt i sociale og psykologiske forhold, men overser nogle gange, at social baggrund også har meget konkrete sproglige udtryk. Vores interviews med hf-lærerne i læseprojektet viste, at en gennemsnitlig hf-kursist har let begrænset ordforråd, ikke kender de genrer og tekstkonventioner, som et hf-studie præsenterer, og at de savner strategier for selvstændig læsning. De er helt banalt vokset op i miljøer med færre ord, mindre samtale, mindre kontakt til skriftsprog og mindre støtte til skolegang. Sammenhænge mellem hjemmemiljø og succes i uddannelse er velbeskrevet i bl.a. PISA og i analyser af nationale test i folkeskolen (se Vedsgaard Christensen 2016, s. 215-216 for en opsummering). Så når hf-kursister ikke laver lektier, er årsagen ikke blot gemen dovenskab, men at de ikke aner, hvordan man gør. De har aldrig lært det. Netop derfor var læselektier i realiteten afskaffet på de tre VUC’er, vi arbejdede sammen med. Som en lærer udtrykte det: ”Vi behøver ikke indføre lektieminimeret undervisning, det har kursisterne selv gjort for længst”. Problemet er blot, at den lektiefri skole er vokset gradvist frem som et vilkår mere end som et aktivt didaktisk