Af Søren Boy Skjold (f. 1965), cand.mag. i nordisk sprog og litteratur / filosofi, lektor i sprog og fortælleteknik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tidligere gymnasielærer på HTX i Holstebro og i Grenå. Har blandt andet udgivet bøgerne ”Den journalistiske fortælling. Arbejdsbog + antologi” (Dansklærerforeningens Forlag, 2015), ”Skriv artikler” (Ajour, 2016) og ”Skriv klart” (Ajour, 2013).
”Men det er vigtigt at åbne deres øjne for, at en bid dialog, en markant detalje eller en opsplitning af kronologien kan hjælpe dem til at skrive bedre tekster inden for det meste af gymnasieskolens fagrække.
”
Omvendt er ideen bag den journalistiske fortælling at fange læserens opmærksomhed og bevare den til det sidste punktum. Her holder journalisten dramatiske godbidder og væsentlige informationer tilbage for at bevare læserens narrative begær. Han veksler mellem lettere sceniske og mere faktatunge afsnit. Læseren skal tænke: Fortæl mig noget mere. Opbygningen og virkemidlerne låner den journalistiske fortælling fra fiktionens verden. Og de elementer kender eleverne i forvejen fra tv-serier som Skam eller romanerne om Harry Potter. Men indholdet i den journalistiske fortælling bygger på grundig research og er selvfølgelig sandt og veldokumenteret. Det begynder selvfølgelig med Bang Gennem de seneste tyve år har den journalistiske fortælling fået mere og mere plads i medierne. Tænk blot på de journalistiske singler fra mediehuset Zetland, bølgen af podcasts som fx den amerikanske serie Serial, multimediefortællinger, som anvender lyd, foto, tekst og video, samt journalisten Peter Øvig Knudsens dokumentariske mammutværker om besættelsen, BZbevægelsen og Blekingegadebanden. Men genren er ikke ny. Allerede i 1880’erne dramatiserede forfattere som Herman Bang og Henrik Cavling deres artikler ved hjælp af fortælletekniske virkemidler. Tekstuddraget herunder indeholder både sceniske beskrivelser, dialog, detaljer og handling. Elementer, som eleverne nemt selv kan benytte, når de fx skriver dansk stil, en rapport i samfundsfag eller en opgave i faget historie.
Han standsede foran et gråt hus, halvt et værksted, halvt et skur. Der stod en dør åben, og man så ind i en gang, hvor der var stablet gamle lægter sammen bunkevis, også nogle gulvplanker, der lå side om side med dynger af høvlspåner, og nogle afbrudte stoleben. ,,Men her er jo værksted,’’ sagde jeg og så på væggene, der var grå, og hvor murstenene grinede snavset frem bag kalken. ,,Ja, ovenpå,” svarede føreren. Han åbnede døren ved siden af, og vi gik ind. Det var kapellet. Der så ud til at være fugtigt med skjolder på væggene. På midtervæggen hang et stort kors, i hjørnet stod sandkassen og spaden. Der var noget professionelt over det hele. Og midt på gulvet kisten, uden kranse, næsten uden sirater: disse flade, sorte kister, der er bare og nøgne som fattigdommen. (Herman Bang, ”Fra Lighuset”, Nationaltidende, 1881). Selvfølgelig skal eleverne ikke formulere alle deres afleveringer som fortællende journalistik. Men det er vigtigt at åbne deres øjne for, at en bid dialog, en
Boks 2: Læs mere Samfundsfag: Danmarks børn i hellig krig, Jakob Sheikh, 2015 Kendte: Medina har slået sig, Rune SkyumNielsen, 2014 Historie: Bornholm besat, Jesper Gaarskjær, 2012 Idræt: Kampen, Norman Mailer, 2011 Naturvidenskab: Lystens pioner, Lone Frank, 2016 Politik: Aftalen i kælderen, Kristian Brårud Larsen, 2014 Kriminalitet: Kronvidnet. Hells Angels indefra, Morten Frich, 2011 Psykologi: Manden der kan huske alt, Jesper Gaarskjær & Troels Donnerborg, 2014
DANSK NOTER 25