man lade eleverne udfylde en skriveskabelon læreren har designet til opgaven8. Den skal hjælpe eleverne til at træffe valg angående tekstens opbygning. Graden af stilladsering er en smagssag og også et spørgsmål om målgruppe. Er klassen svært stilladseringskrævende, kan skabelonen angive hvor mange afsnit teksten skal indeholde, stikord til indhold, forslag til sætningsindledere m.m. I næste lektion med omlagt elevtid skriver eleverne videre på deres tekst ud fra responsen. Det første kvarter hjælper eleverne hinanden parvist med at forstå lærerens kommentarer og tage dem til efterretning. Herefter skriver eleverne videre i ca. 45 minutter, hvorpå de, eventuelt i nye parkonstellationer, coacher hinandens tekster med henblik på indholdsmæssige styrker og forbedringsmuligheder. Igen kan læreren sætte sig med få elever. Der afsættes tid til at eleverne efterfølgende forbedrer teksten på baggrunden af input fra makkeren. Eleverne uploader teksten til læreren om aftenen, så de har mulighed for at fortsætte forbedringen, igen med to indholdsmæssige opmærksomhedspunkter. Læreren giver igen hurtigt respons på teksten med konkrete anvisninger til forbedring i forhold til punkterne. Først i den sidste ombæring arbejdes der redaktionelt med sproget. Her kan man fx bruge farver til markering af gode sætningsbindere, men også sætninger der går i smadder, grammatiske fejl, idiomatiske fejl osv. Man kan med smileys markere gode tekstpassager samt tekstpassager der kalder på omskrivning. Den sidste lektion med omlagt elevtid kan indledes med at læreren på projektoren demonstrerer hvordan man sprogligt sletter, tilføjer, rykker rundt og erstatter i en tekst. Det kan være en øjenåbner for elever at opleve i hvor udpræget et omfang en tekst kan transformeres i løbet af redaktionsprocessen. Til elever med behov for stilladsering kan man uddele lister med synonymer, sætningsindledere og sætningsbindere tilpasset skrivegenren. To gange i løbet af lektionen kommenterer eleven en andens tekst, så hver elev får mindst to sæt øjne på sin tekst i løbet af timen. I slutningen af lektionen uploades den færdige tekst, som læreren efterfølgende læser og giver en karakter samt forslag til opmærksomhedspunkter for næste aflevering. Men ingen kommentar, for responsen er givet i løbet af tekstens tilblivelse.
skrivedage hvor eleverne skriver en hel dag på skolen mens læreren er til stede og vejleder. Det er oplagt i forbindelse med dansk-historie-opgaven eller som træning af eksamensgenreskrivning. Koordineres det med andre danskklasser og -lærere, giver det mulighed for at differentiere i forhold til niveau. Skolens læse- og evt. skrivevejledere kan involveres i forhold til særligt svage skrivere. Som med den daglige omlagte elevtid gælder det at dagen skal didaktiseres med coachingøvelser, modeltekster, skriveskabeloner, mini-deadlines m.m. Omlagt skriftlighed er et udviklingsprojekt for hele skolen Det er en stor opgave at løfte skrivekompetencer i klasser med et 30-elevers loft. Skriveundervisning bør ideelt set foregå i små grupper eller individuelt. Hvis projekt skriveløft skal lykkes i form af omlagt skriftlighed i klasser med en høj klassekvotient, kræver det ledelsens villighed til at skabe gode rammer, fx i form af to-lærerordning, skrivecamps uden for danskundervisningen, tilrettelæggelse af skriftlighedskurser på tværs af fagene, tid til at faggruppen udvikler skrivedidaktik, efteruddannelse af lærerne. Det er derfor ikke et sted hvor penge kan spares!
Noter 1. Baggrunden for denne artikel er et samarbejde mellem Peter Heller Lützen (Nationalt Videnscenter for Læsning, UCC), René Christoffersen (Gl. Hellerup) og undertegnede (Ørestad Gymnasium), som i årene 2013-2015 udgjorde en udviklingsgruppe omkring skriftlig progression, omlagt elevtid og responsstrategier. Første år var vi tilknyttet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og udarbejdede i samarbejde med fagkonsulenten i dansk et idekatalog, Progression i skriftlig dansk A på stx og hf. Andet år fortsatte projektet i Dansklærerforeningens og GL’s regi. Resultatet var konferencen Omlagt skriftlighed og nye rettestrategier, i Odense, september 2015. 2. SDU-konference, Faglighed og skriftlighed – Fund og Perspektiver, 21. januar 2015, ledet af Ellen Krogh. 3. Elevskrivere i gymnasiefag, red. Ellen Krogh, Torben Spanget Christensen og Karen Sonne Jacobsen. Syddansk Universitetsforlag, 2015. Undersøgelsen bygger bl.a. på teori af Roz Ivanic: Construction of Identity in Academic Writing. Amsterdam/ Phildadelphia, 1998. 4. Værktøjer til den udforskende skrivning, den formgivende skrivning
Skrivedage En anden måde at organisere omlagt skriftlighed på er
18 DANSK NOTER
samt præsentationsskrivning Darger, Pors, Wagner: Skriv så du bliver hørt. Skriftlighed i alle fag. Dansklærerforeningens Forlag, 2011.