Dansknoter 2/2019

DANSKNOTER Juni · 2019 · #2

MUSIK

MUSIK Redaktion Ansvarshavende Anne Mette Finderup af@ijg.dk Ditte Eberth Timmermann det@aarhustech.dk Birgitte Darger birgitte.darger@gmail.com Anmeldelser Marie Gerner-Smidt marie@gerner-smidt.dk Bøger til anmeldelse sendes til: Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Billedredaktører Lisa Kaas og Kurt Christensen Øvrige redaktionsmedlemmer Kathinka Skriver kathink12@gmail.com Jette Sindbjerg Martinsen js@norreg.dk Kurt Christensen kurtchristensen@hotmail.com Lisa Kaas lisamargrethekaashansen@gmail.com Birgitte Elkjær Lamb bil@herlufsholm.dk Kristoffer Kildelund kristoffer.kildelund@greve-gym.dk Marie Gerner-Smidt marie@gerner-smidt.dk Karen Wagner kwa@oeg.dk Henrik Nyvang Ny@ikast-gym.dk Kommende numre Dansknoter 3 Skriftlighed Deadline: 23.06.19 Dansknoter 4 Virkelighedsopfattelser Deadline: 20.10.19

Abonnement kr. 300,- ekskl. moms.

Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter.

Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektion for gymnasielærere.

Annoncering i Dansknoter Se priser, formater og kravsspecifikationer på dansklf.dk/dansknoter.

Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig dansklf@dansklf.dk Tlf. 33 27 60 77 Manuskripter og indlæg Sendes til det@aarhustech.dk og af@ijg.dk.

Vi modtager meget gerne bidrag til bladet efter disse retningslinjer: Maksimallængde på artikler er normalt 10.000-12.000 tegn, inklusive mellemrum.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk.

Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk.

ISSN: 0107-1424 Oplag: 3.000 Printed in Denmark 2019 Grafisk tilrettelæggelse Rikke Albrechtsen, QuoteGrafik Korrektur Pernille Elisabeth Frederiksen Artiklerne i tidsskriftet er fagfællebedømt hvis skribenten har ønsket det.

Tryk Tarm Bogtryk A/S

Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler hvis det ønskes.

Opsætning: Antal anslag opgives først i artiklen. Skriv forfatternavn, titel m.v. over titlen/rubrikken. Og skriv gerne et par linjer om dig selv (fødselsår, stilling, publikationer, andet). Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk. Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk.

Artikler bør have en kort, pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter.

Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Forside: Robert Benson Scarred – Blyant og akvarelkridt på papir – 18 x 16 cm – Privateje Tidsskriftet udgives med støtte af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings tipsmidler gennem tilskud til porto/ forsendelse fra “Bladpuljen” under Slots- og Kulturstyrelsen. dansklf.dk/dansknoter

INDHOLD

DER SKER NOGET SÆRLIGT FOR BÅDE KUNSTNERE, VÆRK OG PUBLIKUM I DISSE HYBRIDUDTRYK. NÅR DET FUNGERER, OPSTÅR EN BERIGELSE AF VÆRK OG OPLEVELSE, OG SOM PUBLIKUM ERFARER MAN, AT ÉT VÆRK KAN LEDE TIL VIDEN OM ANDRE VÆRKER OG KUNSTNERE OG TIL EN NY FORM FOR VITALISERING AF DISSE.

5 Leder

9

ANYA MATHILDE POULSEN

12 LØGN, BEDRAG OG MANIPULATION. ALLE DE SOCIALE SPIL, VI MENNESKER SPILLER MED HINANDEN. DÉT ER DET TEMATISKE OMDREJNINGSPUNKT FOR DET FØLGENDE FORLØB, DER PRIMÆRT HENVENDER SIG TIL FØRSTEÅRSELEVER SOM ET INTRODUKTIONSFORLØB TIL ANALYSE OG FORTOLKNING PÅ GYMNASIALT NIVEAU MED DEN NYKRITISKE METODES BEGREBER I FOKUS. SARA MALOU MEYER

32

DET VAR EN VINTERDAG FOR FÅ ÅR SIDEN, OG JEG STOD MIDT I ET STORT, PERSONLIGT KOLLAPS. MIT ARBEJDSLIV VAR FALDET FRA HINANDEN, OG JEG STOD TILBAGE SOM ET ENERGIFORLADT, TOMT HYLSTER UDEN MÅL OG RETNING, OG I HØJ GRAD UDEN GLÆDE. NANA JACOBI

30 DET HÆNDER AT JEG SKRIGER AF RASERI ALT FOR OFTE HÆNDER DET AT JEG RÅBER MIN FORTVIVLELSE UD FOR ET ØJEBLIK SIDEN DA JEG SPILDTE TE PÅ MIT SKRIVEBORD SKREG JEG SØREN R. FAUTH

6 Kunstner 7 Præsentation Tema: Musik 9

Når bøger og musik krydser spor Af Anya Mathilde Poulsen

12

At skabe i mødet mellem ord og musik Af Nanna Jacobi

21

Intet sprog muligt Af Cecilie Venø Nielsen & Jens Ebbesen

26

Poetry slam mellem poesi og rap Af Birgitte Stougaard

30

Dansk takeaway Når folkeskoleelever skal analysere og fortolke på et gymnasialt niveau Af Sara Malou Meyer

32

Teksten i midten Moloch. En fortælling om mit raseri og min jalousi.

Patologier 0 Af Søren R. Fauth

40

Uden for tema Stileskrivning i Danmark og Italien Af Lene Rotne

44

Sproget.dk

Musik i sproget Af Laurids Kristian Fahl

48

Forskerinterview

53

Din forening

53

Kursus

57

Anmeldelse

Mænd i Euroman Interview med Janne Bang

n a n e n Slå to ! k s n a d i

Højskolesangbogen i dansk viser forskellige veje gennem Højskolesangbogen – den utvivlsomt mest betydningsfulde litterære antologi i Danmark. Vejene går fra skarptskårne tematiske periodelæsninger over kapitler med forfatterskabs- eller genrefokus og til inspirerende bud på fagligt samspil med samfundsfag og musik.

144 sider / Kr. 169,-

Læs mere, se uddrag og bestil på dansklf.dk/shop

I To slags mørke har Kristina Holgersen remedieret Helle Helles prosatekster til popsange.

I bogen er de 11 sangtekster sammen med en digital scankode, der giver adgang til musikken. Desuden to inspirationsartikler om Kristina Holgersens remedieringsprojekt.

56 sider / Kr. 109,-

ALLE PRISER ER EKSKL. MOMS

Takter til tiden byder op til fællessang. Med udgangspunkt i 34 politiske sangtekster forenes en oplevelsesorienteret undervisning med sproglig tekstanalyse og kulturhistorisk perspektiv.

172 sider / Kr. 189,-

Leder

BIRGITTE DARGER Formand for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf

HVORDAN STÅR DET TIL ?

For en måned siden ca. landede et spørgeskema i min mailboks på Christianshavns Gymnasium. Mine kolleger og jeg skulle, sikkert sammen med flere af jer, svare på hvordan det stod til med fagligheden i dansk i gymnasiet. Det var en del af den faglighedsundersøgelse som undervisningsminister Merete Riisager satte i værk i en hulens fart lige før jul 2018.

Tre måneder fik forskerne til at levere data til viden om hvad der blev kaldt den reelle faglighed. Man skulle ikke se på den intenderede faglighed som EVA-undersøgelsen for et år siden fandt i læreplaner og skriftlige opgavespørgsmål, men den implementerede faglighed som vi dansklærere sørger for, og den opnåede faglighed som eleverne forlader skolen med.

Forskerne har haft travlt og leveret en rapport, det ved vi.

Rapporten skulle være færdig og offentliggøres i slutningen af april. Men så ved vi heller ikke mere. For der er blevet helt stille om faglighedsundersøgelsen.

Tilbage til spørgeskemaet: Først skulle jeg svare på hvor længe jeg havde undervist. Til slut blev jeg spurgt om eleverne har lige så stærk en faglighed nu som da jeg startede.

Det er efterhånden 30 år siden. Min karriere som underviser begyndte mens jeg læste litteraturvidenskab, mine første hold var skønne, kloge voksne på AVU, 9. og 10. klasse og ordblindeklasser. I dag underviser jeg gymnasieelever, og indimellem har jeg undervist elever på 2-årigt hf, overbygningsstuderende på KU, hf-enkeltfagskursister og kandidater på teoretisk pædagogikum.

Hvilket svar klikker man af? Hvad kan jeg huske om de første hf-elever jeg havde i 1997? Jeg er blevet ældre og har mistet tålmodighed måske, men jo også meget mere erfaren og sikker. Jeg har mange flere elever i klasserne og bliver vældig distraheret af mobiltelefoner og elevernes net-tjek. Synes mine elever er distraherede og dygtige på samme tid. Jeg skal anstrenge mig mere for at danskfaget griber dem. Men er det mig der er forandret? Eller har jeg og skolen tabt terræn i konkurrencen med alle de andre fristende tilbud i de unges liv?

Jeg har haft elever gennem tiden som virkelig ikke kunne stave og læse, men som lærte det ved slid, jeg har haft dygtige

elever der kunne det hele og sad og lavede ingenting i tre år.

Ingen steder i spørgeskemaet kunne jeg sætte kryds ved at tiderne og betingelserne også har ændret sig. Hvad betød det fx at vi i slut-90'erne læste på papir? Kan jeg huske elevernes besvarelser bedre fra dengang end i dag hvor mange flere opgaver glider hastigere og hastigere forbi mit blik på skærmen, og jeg skal hurtigt videre? Hvad betyder det for min fornemmelse for elevernes kunnen at jeg ikke længere har tid til at fordybe mig i klassens særlige sammensætning og forberede detaljeret til lige denne klasse? Hvad betyder det for min oplevelse af læring hos eleverne at jeg heller ikke rigtig når at evaluere min undervisning efter timen er afholdt, for jeg skal jo hurtigt videre til næste undervisningstime før jeg får tænkt hvad der egentlig skete i den første?

Betyder min usikkerhed over for det greb jeg havde for 25-15-10 år siden, at eleverne ikke kan så meget som eleverne kunne dengang?

Spørgeskemaet efterlod mig med mange dilemmaer og følelsen af at befinde mig på glatis. Jeg tror jeg fik sat de fleste svar i midten, i et tvivlende både-og. Kun spørgsmålet om elevernes evne til fordybelse kunne jeg svare klart på. Den er forringet. Ganske som jeg ser det hos mig selv og folk der cykler mens de sms'er, tjekker mobilens brummen mens de læser avis i toget, kører i bil og taler i telefon og sidder til møder og fristes af notifikationer.

Lige nu er ministeren og ministeriet forhåbentlig fordybet i forskernes netop afsluttede rapport om fagligheden hvor mit spørgeskema-svar indgår. Hvorfor den ikke er blevet offentliggjort, er ikke til at sige, måske var mit svar ikke klart nok, måske er nogle uenige i svaret ligesom ved den sidste rapport, måske kunne forskerne alligevel ikke nå at levere de rigtige data på tre måneder. Måske er det bare svært at sige noget entydigt om den “reelle” fagligheds fald eller løft over 100 år. I de 30 år jeg har undervist, har forskellige fagsyn været i vælten, og nogle er rullet ud som sande og effektive universalløsninger fra politikere der ikke som os praktikere har fået tvivlen og flerstemmigheden som makker.

Dansknoter

5

kunstnere

ROBERT BENSON Det at male og tegne er noget, jeg fra helt lille bare har kunnet, hvor jeg gennem det fysiske aftryk, jeg sætter, når jeg maler, evner at udtrykke noget, der med sit visuelle sprog taler til andre mennesker. Samtidig har jeg i den kreative proces skullet kæmpe en hård fysisk og psykisk kamp for at finde balancen mellem det enorme behov, jeg har for renhed og perfektion, og det at turde give slip og tillade mig selv at lade det, der kommer ud, blive til i sin umiddelbare form.

Audiovisuelle værker Siden 2016 har jeg sammen med komponist Anna Rosenkilde skabt en række værker bestående af et maleri og en musikalsk komposition.

De audiovisuelle værker bliver skabt i en konstant udveksling mellem den visuelle og den akustiske udtryksmåde.

Sammen udforsker vi det, der opstår i det tætte sammenspil mellem de to kunstformer. Musikken inspirerer stregen og karaktererne i maleriet. Maleriets farver påvirker valget af instrumenter og klange, ligesom karaktererne og stemningen i billedet inspirerer historiefortællingen i musikken.

Den kreative proces Det kunstneriske udtryk, jeg arbejder med i mine malerier, er et udtryk, der blander det figurative og abstrakte sammen til en større sammenhængende helhed, hvor samspillet mellem de klare og tydelige former og det, der ikke nødvendigvis ligner noget bestemt, skaber nye motiver i det, der allerede er blevet genkendeligt.

Oftest starter jeg den kreative proces med at lægge de første lag af maling på en måde, hvor jeg overlader, hvad der kommer frem, til tilfældigheden. Derefter lægger jeg det ufærdige værk til side. Perioden bruger jeg til at gå på opdagelse i de vilkårlige former og farvenuancer, jeg har malet, indtil jeg har fundet det helt bestemte, som jeg gerne vil hive ud af lagene af maling. Når jeg har fundet det, jeg gerne vil beskrive, går jeg i gang med at fremhæve de mere konkrete detaljer. Gennem denne fremgangsmåde væver jeg det konkrete ind i det abstrakte i maleriet.

Jeg får altid følelsen, når jeg ser det færdige værk hænge indrammet på en udstilling, at værket ikke mere tilhører mig – værket er blevet til noget selvstændigt, der nu også eksisterer i verden. Jeg var blot mediet, gennem hvem det blev materialiseret. Og jeg spørger mig selv: Hvor kommer

6

Dansknoter

figurerne fra? Hvem er de? Hvad er deres historie, disse mange forskellige skabninger, som er trængt ud gennem min hånd?

Jeg har altid været meget åben over for det, folk fortæller mig om min kunst, fordi det, folk ser eller ikke ser i mine malerier, nogle gange skaber idéer til nye motiver. Den kommentar, der nok har gjort mest indtryk på mig, var, da en anden kunstner sagde til mig, da han så værket “Something Totally New’’, at det mindede ham om de gamle hulemalerier.

Det gjorde stort indtryk, fordi malerkunsten jo udspringer fra disse præhistoriske mennesker, der malede deres mesterværker for tyve til tredive tusinde år siden. Og derudover er en af de ting, jeg stræber efter i mine malerier, at opnå en form for tidløshed.

Grido Dette oliemaleri er oprindeligt malet af min far, Martin Benson, som også var kunstmaler. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg fik på et tidspunkt en impuls til at male videre på det.

Uden at tænke for meget over, hvad jeg gjorde, lod jeg energien, jeg følte indeni, styre min kreativitet. Steder på lærredet lagde jeg nye lag af maling over de gamle lag. Jeg tilførte de nye lag med en frysepose på min højre hånd. Med hurtige bevægelser slog jeg på lærredet, for at den kropslige energi kunne komme til udtryk. Andre steder påførte jeg malingen med energiske penselstrøg. Begge teknikker stræbte mod at bryde det gamle motiv op og finde frem til noget nyt, der fungerede med det, jeg ønskede at beholde af det tidligere maleri.

Jeg lod være med at male videre på værket i en lang periode. Her søgte jeg efter de mere konkrete figurer, jeg ønskede at fremhæve i det, der allerede var malet. Under denne søgen udstillede jeg også det ufærdige værk. Da jeg udstillede det, havde jeg i forvejen, for mit indre blik, fundet frem til nogle af figurerne, men var interesseret i at høre og se, hvordan folk reagerede på det, jeg foreløbig var nået frem til.

Det, jeg personligt finder mest interessant ved “Grido’’, er mødet mellem to generationer af kunstnere. Aftrykket af min fars og mit DNA, som er trykket ned i lærredet gennem hver vores kreative udfoldelse på tværs af årtierne fra start 80’erne, til jeg malede videre på det i perioden fra 2014 til 2016. Spændet giver værket en ekstra tidslig dybde, som er tydelig gennem friskheden af den maling, jeg har påført, og den mere matte og udtørrede maling, som er lagt af min far.

Præsentation

MUSIK Lyrik og musik, poesi og rap, performance og litteratur – ord og lyd i sammenhæng, ofte i liveoptrædener, vinder frem i disse år i mange forskellige konstellationer og er oplagte at inddrage i undervisningen. Men hvordan analyserer vi disse nye hybrider, hvilke ord og begreber bruger vi?

det samlede udtryk fordi det er liveoptræden. Stougaard præsenterer os for performancebegreber som vi kan bruge i analysen af poesi som livekultur.

Vi håber bladet giver inspiration til at bruge nogle af alle de mange typer blandingsformer der efterhånden findes – og som der sikkert vil komme endnu flere af.

What's Up – Akvarel – 19 x 27 cm – Privateje

For nogen tid siden var vi et par kolleger som læste Tom Kristensens digt ”Det er Knud, som er død” med en klasse.

Selvfølgelig skulle vi også høre The Minds of 99’s version af teksten, og vi fik da også talt om hvordan stemningen i The Minds of 99’s fortolkning af teksten er, men så heller ikke så meget mere.

Nu er der hjælpe at hente, for dette nummer af Dansknoter beskæftiger sig nemlig med lyd og litteratur og især det felt hvor de mødes og bliver til noget nyt.

I den første temaartikel giver Anya Mathilde Poulsen os indsigt i hvordan BEAT:LITT i Roskilde arbejder i dette felt.

Hun giver os også et historisk rids over hvordan de to kunstarter har beriget hinanden, og hvordan den ene kunstart kan være indgang til den anden og omvendt, eksemplificeret ved nyere danske kunstnere som Kathinka, Sort samvittighed, Caspar Eric, Teis Ørntoft og Lone Hørslev, og Anya Mathilde Poulsen kommer med et bud på hvorfor det sker netop nu.

Fra overblik til indblik. Musikeren Nana Jacobi inviterer os med ind i sin kreative proces med at skabe – forene ord og musik, hvordan et digt bliver til en sang.

Hun præciserer hvad det særegne ved en sangtekst er, og kommer med praktiske øvelser til at arbejde med dette.

Jacobi ser en tendens til flere politiske og holdningsprægede tekster og gør sig tanker om hvorfor de er her, og hvordan man helt konkret kan arbejde med selv at skabe tekster af denne karakter.

Cecilie Venø Nielsen og Jens Ebbesen giver i deres artikel, med et konkret modulopbygget forløb, et bud på hvordan de har arbejdet med musikalske og litterære udtryk i et forløb om død og sorg. De deler gavmildt ud af deres tanker om temaerne og deres pædagogiske overvejelser i forløbet.

Oral poesi, performative eller relationelle aspekter, en ny type kapital til poesifeltet … Birgitte Stougaard gør os i sin artikel ”Poetryslam mellem poesi og rap” klogere på hvordan det auditive element i poetryslam har en stor betydning for

Dansknoter

7

More Dead Than Alive – Akvarel og Oliemaling – 29 x 21 cm – Privateje

Anya Mathilde Poulsen Musikbibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne, cand.mag. i medievidenskab og tidligere musikjournalist i DR. Forfatter til bogen Feminint forstærket (2007), medskribent på flere bøger om musik og foredragsholder i bl.a. folkeuniversitetsregi.

NÅR BØGER OG MUSIK KRYDSER SPOR Talrige danske musikere bringer litteratur ind i deres musik i disse år, og digtere og forfattere sætter musik til ordene. De to kunstformer beriger hinanden på særlig vis og baner vejen for nye kunstoplevelser.

På Roskilde Bibliotekerne startede vi i 2015 et arrangementsformat, der ophævede skellet mellem musik- og litteraturarrangementer. Formatet blev døbt BEAT:LITT, og idéen tog afsæt i en oplevelse af, at musikere ofte refererer til litteratur i sangtekster eller taler om forfatterinspirationer i interviews.

En BEAT:LITT-aften er dels intimkoncert og dels en samtale om litteratur, som har særlig betydning for aftenens kunstner. Bisse, Kira Skov, Ida Gard og Kristina Holgersen er nogle af de musikere, som har været med, og rammen viste sig også hurtigt at egne sig godt til aktuelle forfattere, der både arbejder med litteratur og indgår i musikalske konstellationer, fx Caspar Eric og Lone Hørslev.

Man kan måske ellers umiddelbart tænke, at der er forholdsvis stor afstand mellem musikken og skønlitteraturen.

At musik har et element af flygtig underholdning over sig modsat litteraturens substans og ansporing til fordybelse.

Men relationerne mellem de to kunstformer er tætte, går langt tilbage og kan spores mange steder i rytmisk musik.

Tag fx en musiker som Patti Smith. Hun fik et nyt og langt større publikum via erindringsbogen Just Kids i 2010, og man skal ikke mange skridt ind i hendes kunstneriske univers, før man møder forfattere som fransk symbolistdigtnings enfant terrible Arthur Rimbaud (1854-1891) eller Albertine Sarrazin (1937-1967), en ung fransk-algerisk kvinde med et kort, oprørsk liv. Blandt mange andre. Patti Smiths tempel for litterære helte er tæt befolket.

På samme måde kan Lou Reeds “Walk on the Wild Side” lede til Nelson Algrens roman fra 1956, som den låner sin

titel fra. Kate Bushs dramatiske debutsingle “Wuthering Heights” kanaliserer Emily Brontës romanmesterværk fra 1847, den skæbnetunge kærlighedshistorie Stormfulde højder.

Og lytter man til et aktuelt hit som Lana Del Reys “hope is a dangerous thing for a woman like me to have”, hører man om Sylvia Plath i tekstens referencer til den amerikanske digters plagede sind.

På den måde har musik et enormt potentiale til at være indgang til litteraturen.

Tom Kristensen og Tove Ditlevsen i ny lyd Et overraskende eksempel på musikkens evne til at åbne litteraturens verden ramte dansk musik for et par år siden. At folk i tusindvis skulle synge med på Tom Kristensens elegiske hyldestdigt til polarforsker Knud Rasmussen fra 1933, ville nok have været svært at forestille sig, hvis ikke det var sket med The Minds of 99’s gennembrudshit “Det er Knud, som er død” (2014). “Alle skulle de vækkes / sorgen er knap begyndt / Snart skal den brede sig ud til Alaskas fjerneste pynt / Den store fortryller er død, den store troldmand er død …” Tom Kristensens ord, oprindelig trykt i Politiken for 85 år siden, blev vakt til live i ny form og kendt over hele landet takket være fem unge fyre med rockdrømme og en vild idé om at bringe et ældre dansk digt ind i tonernes og rytmernes univers. Man kunne synge med uden at ane, hvem der havde skrevet ordene. Man kunne undres over den usædvanlige tekst: Hvem var den Knud, som var død? Og fra den undren måske søge videre og finde svar og blive nysgerrig efter mere Tom Kristensen.

Dansknoter

9

Der sker noget særligt for både kunstnere, værk og publikum i disse hybridudtryk. Når det fungerer, opstår en berigelse af værk og oplevelse, og som publikum erfarer man, at ét værk kan lede til viden om andre værker og kunstnere og til en ny form for vitalisering af disse.

Drevet af lyst til at lære forfatterskabet at kende.

Et af dansk scenekunsts mest spændende ensembler lige nu opererer også med møder mellem litteratur og musik.

Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed har haft overvældende succes med musikteaterforestillingerne Tove! Tove! Tove! baseret på Tove Ditlevsens forfatterskab og I et forhold, der sammenfletter litterære tekster fra kvindelige danske forfattere gennem 100 år. Tove! Tove! Tove! var i høj grad med til at vække ny interesse for Tove Ditlevsens forfatterskab. Med kærlighed, grotesk humor og opfindsomme musikalske iscenesættelser, der spændte fra rytmisk skrivemaskineklapren til aggressive guitarudladninger, pustede Sort Samvittighed anderledes liv i Ditlevsens hudløse og skarpe tekster og fik et stort publikum på tværs af aldersgrupper til at le, røres og finde genklang i forfatterskabet. Forestillingen affødte også bogen Jeg ville være enke og jeg ville være digter (2015) med mindre kendte Ditlevsen-tekster, fra klummer over essays til digte og brevkassesvar, illustreret af Sort Samvittighed.

Der sker noget særligt for både kunstnere, værk og publikum i disse hybridudtryk. Når det fungerer, opstår en berigelse af værk og oplevelse, og som publikum erfarer man, at ét værk kan lede til viden om andre værker og kunstnere og til en ny form for vitalisering af disse.

En bevægelse af litteraturfascination Talrige musikere taler om eller komponerer med afsæt i en litteraturfascination, og det har ikke været svært at finde musikere, der har lyst til at fortælle om litteratur på biblioteket. Da Ida Gard i 2016 udgav albummet Womb, var numrene inspireret af Mikael Niemis kultroman Populærmusik fra Vittula (2002). Da Katinka med sit band albumdebuterede med Vi er ikke kønne nok til at danse (2017), sendte titlen et kys til digtsamlingen Jeg vil aldrig blive smuk nok til at gøre os smukke sammen (2015) af den amerikanske digter Mira Gonzalez, en åndsfælle for Katinka i ærlighed om ungdom, uperfekthed og levet liv. På Katinkas seneste album Vokseværk (2018) er nummeret “To veje” inspireret af Jesper WungSungs roman En anden gren om den svære kærlighed mellem oldeforældrene, danske Ingeborg og kinesiske San. Og Bisse har talt om at nære kærlighed til Kaj Munks erindringer Foråret så sagte kommer, den portugisiske digter Fernando Pessoa og østrigske Thomas Bernhards rivende ordstrømme.

En kunstner, der har arbejdet helt konkret med musik og litteratur, er Kristina Holgersen. På albummet To slags mørke

10

Dansknoter

(2016) var samtlige tekster til Holgersens stemningsfulde popsange hentet fra romaner og noveller af Helle Helle, og på hendes nyeste udgivelse indgår sekvenser af Josefine Klougart. For Kristina Holgersen giver det en særlig inspiration at bringe skønlitterær prosa direkte ind i sin kunst.

“Sproget har jo en tone, en rytmik, en farve i sig selv, og det udfordrer mig som komponist og i den grad også som tekstforfatter. Med To slags mørke arbejdede jeg med ren Helle Helle-tekst, og dér var udfordringen at strække og udvide mine kompositoriske former, så tekst og musik blev organisk.

Jeg ville gerne lave popsange ud af Helle Helles litteratur.

Der skulle være en lethed til stede, som der også er i sproget,” fortæller hun.

På Kristina Holgersens seneste album, Ny start, har Josefine Klougarts roman New Forest både fungeret som inspiration og lånt specifikke passager til sangene “Når vi går igennem sne” og “Et øjebliks længsel”.

“Helt konkret var det vigtigt for mig at læse noget litteratur, som havde en anden poetisk åre og sanselighed i sig end Helle Helle-sproget. Jeg var på jagt efter min egen fortællestemme på ny. Det er man vel altid som sangskriver, men med New Forest oplevede jeg en frihed og en legesyge i sproget, som fascinerede mig meget. Det passede godt til min måde at arbejde med tableauer på. Jeg arbejder altid med en række forskellige nedslag, som så skal forbindes. Dér oplever jeg, at litteraturen inspirerer mig mere end at lytte til andre sangskrivere. På en måde også fordi anden musik nogle gange er for tæt på. Det føles i hvert fald sådan,” forklarer hun.

Samtidig oplever Kristina Holgersen, at skønlitterære tekster kan give musiknumrene en dimension og dybde, som rækker ud over tekster skrevet specifikt til sangene.

“Forfattere bruger jo al deres tid på sætningskonstruktioner og fortælling. Derfor er sproget oftest fortættet på en anden måde, end sangtekster generelt er. Fordelen er, at sproget er spændstigt, de sproglige metaforer er interessante, der forekommer sjove sammensætninger af ord, nye ord, anden rytmik osv. Det er de færreste sangskrivere, som mestrer sproget på den måde. For mig gør det musikken mere interessant at lytte til,” siger hun.

Fordybelse og følelser hinsides sproget Interessen for at udforske potentialerne mellem de to kunstformer går også den anden vej – fra forfatterne til musikken.

Caspar Erics digte bobler over af referencer til musikere som

Lil Wayne, Placebo, Nicki Minaj, Rihanna og mange flere, og han skaber selv musik i grupperne SUPAPAWA og INTET ALTID. Theis Ørntoft er digter, romanforfatter og musiker i bandet Klimakrisen. Nikolaj Zeuthen sammensmelter sit forfatterskab med et musikalsk virke i Skammens Vogn. Lone Hørslev arbejder med musik i grupper som Mouritz/Hørslev Projektet og UHØRT. Og Naja Marie Aidt har for nylig udgivet albummet Housewarming med Nikolaj Nørlund, der for sin del flere gange har afsøgt forfatternes og digtenes verden i sin musik. For blot at trække enkelte eksempler frem.

Det sker også, at samarbejder mellem musikere og forfattere udvikler sig til etablerede konstellationer, som det er tilfældet mellem musiker og komponist Lise Westzynthius og forfatter Bjørn Rasmussen. Bjørn Rasmussen har siden debutromanen Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011) markeret sig som en af dansk litteraturs mest eksperimenterende og udfordrende forfattere med tekster, hvor kropslighed, seksualitet, køn, sanselighed og destruktion balancerer og brydes på en poetisk knivsæg.

Lise Westzynthius har en karriere, der strækker sig tilbage til bandet Luksus i 90’erne, og det musikalske partnerskab mellem dem blev indledt med Rasmussens medvirken på dele af Westzynthius’ album JA (2018). Nu arbejder de på et nyt album sammen, ligesom de turnerer med sange fra JA og tekster fra Bjørn Rasmussens seneste roman Jeg er gråhvid (2018). “Nu er vi blevet et band,” som Lise Westzynthius formulerer det. For hende er det tætte samarbejde med en forfatter knyttet til den vigtighed, hun tillægger ordene i sit udtryk.

“Teksterne har altid været den måske største drivkraft for mig. Jeg skal have noget at sige, og det skal formes på en elegant måde, før jeg overhovedet har lyst til at stille mig op og synge. Selve mødet mellem ord og toner interesserer mig. Hvordan understøtter eller indrammer man ordene bedst? Og hvilke ord fungerer godt? Nogle tekster fungerer suverænt som digte, men elendigt i musik – andre gange er det omvendt. Og så er der de tilfælde, hvor koblingen gør det hele større end sit udspring. Jeg har tidligere arbejdet med Lone Hørslev, hvilket også var meget lærerigt. Jeg bliver selvfølgelig en bedre poptekstforfatter af at samarbejde så tæt med skønlitterære forfattere – de ånder ordene, ligesom jeg ånder musikken. Skriver fra kroppen, intuitivt. Men jeg tror egentlig også, at Bjørn lærer meget af at samarbejde med mig, måske bare på nogle andre parametre. Det er et meget gensidigt og ligeværdigt møde, som jeg sætter kæmpestor pris på,” fortæller Lise Westzynthius.

Den store interesse hos musikere i at interagere tæt med litteraturen, som synes at komme til udtryk netop nu, kan også være en form for modreaktion. Det er i hvert fald, hvad Kristina Holgersen ser som en mulig, yderligere årsag.

“Jeg oplever, at flere kunstnere er optaget af fordybelse, at skabe mening, at arbejde med en modvægt til et samfund, som kører i et hurtigt tempo, hvor nyheder skal være

korte, og hvor hele vores fokus på de sociale medier giver en overfladiskhed. Her går mange kunstnere inklusive mig selv i en stik modsat retning. Litteratur er langsomt. Det er stofligt.

Man skal læse og fordybe sig i en bog. Jeg tror også, at det sker som en modvægt til de hurtige sms-tekster, som har præget den kommercielle musik gennem en rum tid,” siger hun.

Hvad musikken omvendt bringer til litteraturen, oplever Kristina Holgersen i reaktioner fra tilhørerne, når hun optræder live. Det handler om krop, om fællesskab, om hukommelse og om en direkte adgang til følelserne, som er hinsides sproget.

“Publikum kommer og fortæller, at de har fået en helt anden oplevelse af forfatterskabet. En anden indgang. Noget, man kan huske litteraturen på. Fx at man kan gå rundt og synge Helle Helle nu. Litteraturen bliver også til en fælles oplevelse på den måde. Musikken har en anden adgang til følelserne og kroppen. Det er dét, musikken kan give litteraturen.”

Litteraturliste Algren, Nelson: A Walk on the Wild Side, Canongate, 2006 (1956) Brontë, Emily: Stormfulde højder, Gyldendal, 2015 (1847) Ditlevsen, Tove: Jeg ville være enke og jeg ville være digter, Gyldendal, 2015 Gonzalez, Mira: Jeg vil aldrig blive smuk nok til at gøre os smukke sammen, Kronstork, 2015 Klougart, Josefine: New Forest, Gladiator, 2016 Kristensen, Tom: “Det er Knud, som er død”, Politiken 22. december 1933 Munk, Kaj: Foråret så sagte kommer, Westerman, 1942 Niemi, Mikael: Populærmusik fra Vittula, Lindhardt og Ringhof, 2002 Rasmussen, Bjørn: Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet, Gyldendal, 2011 Rasmussen, Bjørn: Jeg er gråhvid, Gyldendal, 2018 Smith, Patti: Just Kids, Klim, 2010 Wung-Sung, Jesper: En anden gren, Rosinante, 2017 Aidt / Nørlund: Housewarming, Auditorium, 2019 Bush, Kate: “Wuthering Heights” fra The Kick Inside, EMI, 1978 Gard, Ida: Womb, Oh My Gard/RDS, 2016 Holgersen, Kristina: Ny start, Sundance Records, 2019 Holgersen, Kristina: To slags mørke, Dansklærerforeningens Forlag, 2017 Katinka: Vi er ikke kønne nok til at danse, Playground, 2017 Katinka: Vokseværk, Playground, 2018 Minds of 99, The: “Det er Knud, som er død” fra The Minds of 99, No3, 2014 Reed, Lou: “Walk on the Wild Side” fra Transformer, RCA, 1972 Rey, Lana Del: “hope is a dangerous thing for a woman like me to have”, Polydor, 2019 Westzynthius, Lise: JA, Heavypop/DME, 2018

Dansknoter

11

AT SKABE I MØDET MELLEM ORD OG MUSIK Nana Jacobi Sanger, komponist og underviser

Det var en vinterdag for få år siden, og jeg stod midt i et stort, personligt kollaps. Mit arbejdsliv var faldet fra hinanden, og jeg stod tilbage som et energiforladt, tomt hylster uden mål og retning, og i høj grad uden glæde. Alt føltes kaotisk, stressende, uoverkommeligt, skamfuldt og tåget.

Jeg stod lammet i min stue og kiggede ud i haven. Udenfor havde sneen lagt sig som en tung dyne over alting. Synet af plæne, træer og buske i haven tynget af et tykt lag sne blev et billede på min indre tilstand. Følelserne svulmede op i mit indre, og jeg kradsede nogle ord ned for at lette mig selv.

Ordene skabte en kanal, hvor jeg kunne lade en smule af den tunge energi flyde ud af mit system og ned på papiret, hvor ordene manifesterede sig og blev til deres eget system.

Dette digt, lad os bare kalde det det, blev ikke til i nogen specifik hensigt. Det skulle ikke noget, andet end at bringe

12

Dansknoter

en healende effekt på mig lige dér. Et godt stykke tid efter, da jeg havde rejst mig op igen og var vendt tilbage til et mere harmonisk sted at være, sad jeg pludselig med mere end 40 af disse små digte, som i en periode af mit liv havde føltes som ren overlevelse. Jeg besluttede mig for at undersøge, om nogle af disse digte kunne omskrives til sange. Ingen af dem var blevet skrevet som sangtekster, så teksterne forholdt sig slet ikke til elementer som versefødder, rim, periode etc.

Således blev materialet fra ovennævnte episode transformeret til en sang, der nu hedder ’Sneblind’, og som er én af de sange, jeg har turneret med de sidste tre år og er kommet til at holde utrolig meget af (sangen udkommer i løbet af 2019). Herunder ses til venstre det oprindelige, uredigerede, nedskriblede digt og til højre den færdige sangtekst.

Oprindeligt digt:

Sangtekst:

Nu stopper alt for sneen har stoppet alle huller til og lydene er blevet tykke og hjertet skvulper uroligt og der er noget der summer om det er opvaskemaskinen eller lampen eller bare elektriciteten i huset i al almindelighed er ikke til at sige ligesom det heller ikke er til at sige hvad der skal blive af én som higer men som ikke ved mod hvad træt som ind i helvede står hun og stirrer på sneen og overvejer om hun skal starte med højre eller venstre fod

Sne Står du og stirrer Står du og stirrer Stirrer på sne

Tro Tror du på noget Tror du på noget eller er der nattefrost

Hør Lyde bliver tykke Lyde bliver tykke Tykke af sne

Gå fodspor er stumme Skridt er tunge Når de er i sne

Så hvad Hvad mon der bliver Af én som higer men ikke ved mod hvad

Så hvad Hvad mon der bliver Af én som higer men ikke ved mod hvad

Træt Som ind i helvede stod du og skælvede og stirrede på sne

Er du sneblind nu Er du lyssky Er du sneblind nu i en fremmed by

Er du sneblind nu Er du lyssky Er du sneblind nu i en fremmed by

MY FUNNY VALENTINE Der er flere store forskelle på digt og sangtekst. For det første læser du (som regel) et digt og hører en sang. Dvs. du kan i ro og mag læse digtet i dit eget tempo, du kan genlæse linjer, og du kan stoppe op og reflektere eller fordøje undervejs.

En sangtekst er en anden oplevelse. Den “flyver forbi dig”, og du når ikke altid at opfange alle ord. Det kan være én af grundene til, at man meget ofte vil opleve gentagelser i sangtekster. Herudover er teksten kun halvdelen af udsagnet.

Tekst og musik supplerer hinanden. Teksten behøver ikke nødvendigvis at kunne “klare sig selv”. Det samme gælder musikken. Men sammen bliver de to en helhed. Musikken kan fortælle det, som teksten ikke fortæller, tilføre den en tydelig følelsesmæssig tilstand eller nuancere tekstens udsagn.

Som sangskriver kan du også lege med kontrast imellem de to dele. For eksempel er den store jazz-evergreen ‘My Funny Valentine’ et eksempel på en sang med en meget bedrøvet, melankolsk tone i melodik og harmonik, men med en tekst, der rummer et ganske andet udtryk; nærmest et lidt pudsigt glimt i øjet. Muligvis er spændingsfeltet mellem de to udtryk med til at give sangen dens karakteristika og gøre den unik og tidløs.

My funny Valentine Sweet comic Valentine You make me smile with my heart Your looks are laughable Unphotographable Yet you're my favorite work of art Is your figure less than Greek Is your mouth a little weak When you open it to speak Are you smart?

But don't change a hair for me Not if you care for me Stay little Valentine stay Each day is Valentine’s day Is your figure less than Greek Is your mouth a little weak When you open it to speak Are you smart?

But don't you change one hair for me Not if you care for me Stay little Valentine stay Each day is Valentine’s day Tekst: Lorenz Hart. Musik: Richard Rogers

Dansknoter

13

Øvelse: Sangskrivescenografi Øvelse 1: Flowwriting – ’Sangskriverscenografi’ Sæt uret til at ringe efter 5, 10 eller 15 minutter. I dette tidsrum skrives uafbrudt. Går man i stå, må man skrive dette (“jeg er gået i stå, jeg er gået i stå” etc.), indtil man “får fat” igen.

Beskriv en følelse eller en tilstand. Frem for at beskrive den direkte, så vælg et konkret sted, en ’location’, og beskriv følelsen via de elementer og detaljer, dette sted indeholder. Det kan være et bjerglandskab, bunden af havet, et sted med monsunregn, et særligt område i en by, eller hvad der nu kan være med til at illustrere din følelse (som i eksemplet med sangen ’Sneblind’, hvor det snedækkede landskab blev “sangskriverscenografi” for følelser af tungsind og handlingslammelse). Med denne metodiske tilgang vil alle metaforer komme fra samme landskab og dermed skabe sammenhæng, retning og klart flow i teksten.

Øvelse 2: Fra flowskrivning til sangtekst Gennemgå din flowtekst. Understreg de steder, du oplever er stærkest/fungerer bedst/vækker noget i dig. Skriv de understregede ord og sætninger op på en ny side, for sig selv, så du får et koncentrat af din flowtekst.

Nu skal du strukturere din tekst, så den bliver mere “sangbar”. Her starter en proces, hvor der skal tages beslutninger i forhold til rækkefølge, versefødder, længden af stykker og linjer, rim, rytme, eventuelle gentagelser, vers/omkvæds indhold m.m. Måske skal der også skrives lidt til her og dér.

Øvelse 3: Fra sangtekst til sang Når din sangtekst er nogenlunde sangbar, skaber du en melodi ud fra teksten. Ofte vil man opleve, at linjerne rummer en rytmik i sig selv. Så det kan være et sted at starte – at finde linjens rytme. Når den er fundet, er det sådan set ”bare” at sætte toner på rytmen, så har du en melodi.

Spiller du et akkompagnementsinstrument, som for eksempel klaver, guitar eller ukulele, kan det naturligvis hjælpe processen på vej at forsøge at finde nogle akkorder, der supplerer tekst og melodi godt. En anden metode kan være at finde eller udvikle et beat og synge en melodi ovenpå dette. Mange har desuden programmet ’Garageband’ på computer eller iPad – også her findes rigelig med redskaber til at opbygge en sangskrivningsproces.

Politiske sange I årevis har mange mennesker forbundet den politiske sang, eller protestsangen, med en anden tid. I 70’erne blev sange i høj grad brugt som politiske værktøjer og en måde at formidle stærke budskaber til sin omverden på. Tænk bare på Lennons smukke fredshymne ’Imagine’. Eller Marvin Gayes ’What’s Going On’, skrevet på baggrund af politibrutalitet overfor de studerende, som demonstrerede mod Vietnamkrigen. Eller ’God Save The Queen’ af Sex Pistols, som i modsætning til mange andre sange i tiden, der var budbringere af håb om fred og kærlighed, råbte op om monarkiet som et fascistisk regime, med et repeterende ’no future’-statement-omkvæd.

14

Dansknoter

Imagine there’s no countries It isn’t hard to do Nothing to kill or die for And no religion too Imagine all the people Living life in peace uh…

– John Lennon Mother, mother There's too many of you crying Brother, brother, brother There's far too many of you dying You know we've got to find a way To bring some lovin' here today – Marvin Gaye God save the Queen The fascist regime They made you a moron A potential H bomb God save the Queen She's not a human being and There's no future And England's dreaming Don't be told what you want Don't be told what you need There's no future No future No future for you – Sex Pistols

Nu ser vi igen flere og flere bud på holdningsbaserede sange fra stemmer, som taler ind i vores tid. Da Childish Gambino udgav sin sang ’This Is America’ i foråret 2018, gik internettet amok, og sangens video har i skrivende stund over 520 millioner views på YouTube. Sangen adresserer stigningen af skyderier i USA samt racisme og diskrimination mod afroamerikanere.

I Danmark udgav Nikoline i efteråret 2018 sangen og videoen ’Sut Min Klit’, hvor hun skyder med skarpt i alle retninger, mod blandt andet sexisme, stigmatisering af kvinder, pædofile præster, P3, plastikbryster på Instagram samt alle religioner: “Jeg er alle religioners nemesis”, rapper hun i sangens musikvideo, mens topløse arabiske kvinder brænder et ISIS-flag af i protest.

På FN’s Internationale Pigedag 11. oktober 2018 udgav jeg selv sangen ’Pige’. Sangen er en empowerment-sang til unge piger og et opgør med en begrænsende kultur, hvor piger

skal leve op til bestemte idealer og være pige på en bestemt måde. Sangen blev derfor fulgt op af en video fyldt med en mangfoldighed af piger af forskellig alder, udseende, stil, kropstype og etnicitet, som foretager sig alt muligt, som de elsker: speedway, fægtning, ballet, violinspil, dans, skate og chillin’ på teenværelset. Sangen blev oprindelig skrevet til min datter, men er samtidig henvendt til alle piger – store som små, unge som gamle.

PIGE Pige du skal gå med din power Farve dit hår i mange farver Lav noget larm, tag din plads nu Pige du skal løfte din næve Uskrevne regler ophæve For din krop er dit palads nu (…)

Mærk din ild og dit ildsted vær vild og brug din mildhed Og når du ikke føler dig sej Så vid at vi er tusinder som dig Du er den du er menneskepige Du er det du skal vær’ også det hemmelige Uanset hvad andre gør, dreng eller pige I er ikke ens, ikke ens, ikke ens, men I er lige Pige i Danmark er du født Pige i Danmark har du blødt Men du er en verdensborger Pige elsk dine fejl Dans amok foran det spejl Føl dit beat – gør verden sjover’ Mærk din ild og dit ildsted vær vild og brug din mildhed Og når du ikke føler dig sej Så vid at vi er tusinder bag dig Du er den du er menneskepige Du er det du skal vær’ også det hemmelige Uanset hvad andre gør, dreng eller pige I er ikke ens, ikke ens, ikke ens men I er lige

Dansknoter

15

Mange er i starten tilbøjelige til at skrive om store, overordnede temaer som kærlighed, had, livet, samfundet etc. Og det kan jo være nok så stærkt. Men det kan samtidig nemt opleves lidt luftigt og overordnet – i værste fald uvedkommende – for lytteren, hvis ikke der kommer konkretheder på bordet også. Derfor fungerer det ofte involverende at bruge helt konkrete detaljer i sangteksten. I Pige-sangen opererer jeg eksempelvis med elementer som farvet hår, løftet næve, Coca Cola, yndlingskjole, menstruation, mildhed og hemmelighed. Også Nikoline kommer lidt omkring i sin kontroversielle statement-sang ’Sut Min Klit’:

Hashtag "MeToo" er reaktionen på en epidemi Af verdensomspændende misogyni Grab them by the balls, tsunami Opgør kommet for at bli' i enhver industri Fuck censur af kvinders anatomi Fuck alle med samme psykologi, som Suspekt rapper om deres slappe pik, mangler respekt Kvinder reduceret til objekt – Nikoline

Sangen ’This Is America’ anvender også konkrete billeder som eksempelvis politi, guns og guerilla. Men i denne tekst finder man også et andet interessant perspektiv på tekstskrivning: fonetik. En stor del af sangtekstskrivning handler nemlig også om, hvordan ordene er at synge på. For mange sangere og sangskrivere er lyden af ordet lige så vigtigt – indimellem vigtigere – end betydningen. Ordene i ’This Is America’ får en lydlig værdi, der nærmest lige så vel kan sammenlignes med lyde fra en saxofon, der improviserer, som med ord fra litteraturen.

Masquerade – Akvarel og aske – 54 x 79 cm – Privateje

16

Dansknoter

This is America (skrrt, skrrt, woo) Don't catch you slippin' up (ayy) Look at how I'm livin' now Police be trippin' now (woo) Yeah, this is America (woo, ayy) Guns in my area (word, my area) I got the strap (ayy, ayy) I gotta carry 'em Yeah, yeah, I'ma go into this (ugh) Yeah, yeah, this is guerilla (woo) Yeah, yeah, I'ma go get the bag Yeah, yeah, or I'ma get the pad Yeah, yeah, I'm so cold like yeah (yeah) I'm so dope like yeah (woo) We gon' blow like yeah (straight up, uh) – Tekst af Donald Glover, rappet af Childish Gambino

Øvelse: Statementsangen Øvelse 1 Vælg et tema, som du har lyst til at sige noget om.

Formulér dit statement i én sætning! Du behøver ikke at bruge sætningen direkte i din sangtekst, det er først og fremmest for, at du selv er 100 % defineret omkring, hvad dit budskab er. (Min sætning i Pige-sangen var eksempelvis hashtagget #ligeikkeens). Overvej, om din sætning er så karakterfuld, at du synes, den kan bære at optræde direkte i en sang.

Hvis ikke, skal den omskrives. Måske efter princippet ’show it, don’t tell it’? Det kan være stærkt at vise eller beskrive noget fremfor blot at sige det direkte. Øvelse 2 Flowskrivning i 6 minutter. Sæt uret – skriv uafbrudt, uden ophold. Få alle tanker, vinkler, tvivl, nuancer og perspektiver omkring dit tema med. Hvad som helst der dukker op af konkrete, abstrakte, filosofiske, følelsesmæssige eller politiske tanker. Brug ord og sætninger fra denne flowskrivning til at udarbejde din sangtekst.

Hav fokus på konkrete detaljer i teksten samt fonetik.

Er der ord i din tekst, du synes, “smager” ekstra godt?

Føles ekstra lækkert at synge på? Skal noget af det evt. gentages, leges med, drejes på? Når et ord eller en sætning optræder flere gange i en sang, får den ekstra værdi. Det kan være, at alle vers skal slutte med den samme sætning? Eller det kan være, at omkvædet er én sætning, der gentages fire gange? Eksperimentér med fonetik og gentagelser! Øvelse 3 Formulér et musikalsk dogme for dig selv, så du har nogle retningslinjer, når du går i gang med musikken.

Det kan være, at du beslutter dig for tre akkorder, som sangen skal bygges op over. Det kan være, at melodien skal indeholde et melodisk spring på minimum en kvint. Det kan være, at basgang og melodi (stemme) skal have en sekvens, hvor de følges ad. Det kan være, at harmonikken skal transponeres eller bevæge sig fra mol til dur. Alt efter hvad du nu er i stand til i forhold til det musikalske og det instrumentale. * Denne øvelse kan også startes i øvelse 3 – den musikalske del. Og så udarbejdes teksten (øvelse 1 og 2) efterfølgende.

Kreativitetens styrke og skrøbelighed Jeg er ikke vokset op i en musikalsk familie, ej heller i et musikalsk miljø. Fortællingen blev den kreative røde tråd gennem mit liv. Som barn og ung skrev jeg rigtig meget.

Tegneserier, historier, digte, noveller – jeg påbegyndte også en roman som 14-årig. At skrive var en stor del af det at være mig.

Da jeg kom i gymnasiet, lærte jeg at analysere tekster – som man jo skal. I min iver over at opdage, at teksterne havde flere lag, begyndte jeg at analysere det, jeg skrev.

MENS jeg skrev det. Og dér døde min skrivning. Min evne til at “gå i flow” og uhindret hælde historier ud af ærmet blev bremset og døde. Jeg forstod ikke på det tidspunkt sammenhængen mellem det analytiske blik og nedsmeltningen af det kreative flow. Det var et kæmpestort savn, næsten en form for sorg, at miste skrivningen som naturlig, kreativ udtryksform.

Også på musikskolen og musikkonservatoriet skulle jeg efterfølgende få lignende oplevelser, hvor mødet med undervisning havde en bremsende, vildledende eller decideret dræbende effekt på min kreativitet, motivation og kunstneriske flow og retning.

Facilitator af proces – ikke af værk!

Dette har betydet, at jeg er gået ind i rollen som underviser i det skabende med en stor opmærksomhed på, at selvom skaberkraften er en stærk drivkraft, kan den samtidig være skrøbelig. Der er en ild, som kan slukkes! Som undervisere anviser vi en vej, som langt de fleste elever vil antage, er den rette. Men i mit eget tilfælde betød det at rette sig efter lærerens anvisning både motivationsstop, tab af kreativt flow og total vildfarelse. Derfor er jeg gået til arbejdet med en utrolig stor respekt for, at eleverne skal bibeholde ejerskab over deres sange og deres retning. Jeg har set min rolle som værende facilitator af processen, ikke af værket.

Det betyder, at jeg har interesseret mig meget for, hvordan man kan opstille rammer omkring kreative processer: Hvordan får jeg noget til at gro frit indenfor den ramme, jeg stiller, uden at komme til at dominere elevens kunstneriske retning og kunstneriske undersøgelse? Hvordan sørger jeg samtidig for, at elevens kunstneriske og faglige udvikling hele tiden gødes, næres og vokser?

Det har jeg forsøgt at udvikle forskellige redskaber og metoder for. Én af disse er en ganske enkel skabelon for den kreative proces i to faser:

Dansknoter

17

FASE 1. DEN KREATIVE, SKABENDE FASE – uden det kritiske blik I første fase af en kreativ proces handler det om at generere en pool af råmateriale og at “gå i flow”. Derfor er retningslinjerne for denne fase, at her “synes vi ikke noget”.

Her undgår vi bedømmelse, vurdering og censurering fuldstændig og øver os i stedet i at gå med en kunstnerisk bevægelse, uden at kontrollere eller bestemme den.

I en kultur, hvor man gennem sin opvækst ofte bedømmes, modtager karakterer i skolen, og hvor konkurrencen X Factor er det primære musik-tv-program i folks bevidsthed, er det faktisk en udfordring at slå det bedømmende blik fra. Men det er i mine øjne en rigtig vigtig muskel at træne, især når det kommer til at slippe kreativiteten fri.

Jeg ser lettelsens lys i mine sangskriverelevers øjne, når jeg gennemgår dette punkt. Erkendelsen af, at det er det kritiske blik, der låser dem fast og bremser deres kreative flow, falder ofte i samme øjeblik, jeg gennemgår denne første fase.

FASE 2. REDIGERINGSFASEN – med det kritiske blik I denne anden fase er det den kritiske brille, der findes frem, og den næsten færdige sang gennemgås grundigt og detaljeret. Er det præcist og tydeligt, det, man forsøger at sige? Er melodien så klar/avanceret/iørefaldende eller eksperimenterende som ønsket? Er linje 6 mest til stede, fordi den rimer på linje 4?

I redigeringsfasen tages kritisk stilling til værket, og her justeres, ændres, forfines, skæres til og fra og vurderes på værkets tydelighed og kvalitet. Oplever jeg noget i værket som svagt, ureflekteret, sjusket, banalt eller andet, spørger jeg ind til de kunstneriske valg, der er truffet. På baggrund af den dialog tager eleven selv beslutningerne om, hvad der skal redigeres, fjernes eller videreudvikles, og beholder således det fulde ansvar for projektet.

18

Dansknoter

Min baggrund Jeg er sanger, musiker, sangskriver/komponist og underviser. Jeg har udgivet tre album og en EP i eget navn og har herudover komponeret filmmusik. Jeg er én af grundlæggerne bag koncertprojektet HUN SOLO, som arrangerer koncerter med kvindelige artister i Danmark og Norden.

Jeg har undervist i sang og sangskrivning i over 20 år på skoler som Rytmisk Musikkonservatorium, Rytmisk Center, AFUK, KODA skolekontakt, C:ntact og mange andre steder og underviser primært voksne.

Det er ofte blevet diskuteret, om det at undervise i at skabe kunst overhovedet er muligt. Det mener jeg, at det er. Men det kræver en anden undervisningstænkning end den traditionelle ’færdighedspædagogik’.

I november 2018 udkom bogen Egne Veje – udvikling af en skabende musikpædagogik – om det at undervise i sangskrivning og komposition.

Bogen er skrevet af fire undervisere i det skabende, fra henholdsvis en efterskole, højskole, dagskole og konservatorium. Fælles for os alle fire er, at vi selv har udviklet metoder, tilgange og læringssyn i forbindelse med undervisning i det skabende.

Bogen er en praksisnær beskrivelse af de konkrete undervisningsmetoder i det skabende, som vi har udviklet og arbejdet med gennem længere tid, og således en kortlægning af, hvordan vi har gjort – ikke hvordan “man skal gøre”. Den er fyldt med konkrete metoder, som forhåbentlig kan inspirere andre undervisere i det skabende, enten til at bruge metoderne eller til at udvikle egne.

Lyrik og lydfortællinger Sproget er det smukkeste, vi har, fordi vi deler det med hinanden.

På kurset “Lyrik og Lydfortællinger” skal vi udforske, hvad sproget kan gøre, hvad sproget kan bære, og hvad sproget kan skabe. Vi lever i en visuel tid. Vi bliver hele tiden bombarderet med indtryk i vores synsfelt, derfor skal vi lukke øjnene og lytte til sproget.

Vi skal undersøge to genrer, som begge dyrker ordet og sproget til perfektion: Lyrikken med sine få ord og mange tomme pladser og lydfortællingerne med sine mange ord, der bliver sagt og samtidig forbliver usagte. Det unikke

19.-21. september 2019

Hold deg orientert på Nordspråks hjemmeside for informasjon om påmelding og program: www.nordsprak.com

ved begge er, at vi som lyttere bliver nødt til at bruge vores fantasi og indre billeder for at skabe mening.

På kurset kan du få inspiration til, hvad og hvordan du kan bruge nordisk lyrik og nordiske lydfortællinger i din undervisning på en anderledes og moderne måde, fx med poetry slam og radio-biograf.

Tid og sted Torsdag den 19. september til lørdag den 21. september.

København.

Pris inklusive forplejning 1.500 kr.

Grido – Olie på lærred – 95 x 80 cm – Privateje

INTET SPROG MULIGT SPROG DØDE MED MIT BARN Hvordan opleves sorg? Dette spørgsmål kredser vores forløb Død og sorg om gennem et blik på musikalske og litterære udtryk på tværs af genrer og tid.

“I det øjeblik livet forlader kroppen, tilhører kroppen det døde. […] Alligevel er der få ting der vækker større ubehag i os end at se et menneske fanget i den, i hvert fald hvis man skal dømme efter de anstrengelser vi gør os for at holde de døde kroppe ude af syne.” (Knausgård 2010, s. 8) Hvorfor overhovedet beskæftige sig med et så tungt emne som død og sorg? Årsagerne er mange, men helt overordnet er sigtet, med Knausgård in mente, at trække døden og sorgen op af graven, ud af gemmerne, op af kælderen, frem i lyset og ind i klasserummet.

Litteraturen og kunsten kan spille en særlig rolle, når det drejer sig om den uforklarlige, følsomme eller metafysiske del af forelskelse, tro, kærlighed, død osv. – alt sammen emner, som eleverne oplever eller vil opleve i deres liv. Forløbet Død og sorg, som beskrives nedenfor, har derfor til hensigt at give eleverne indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at miste et menneske, man elsker. Det er på ingen måde ambitionen med forløbet at lindre eller noget lignende, men hele tiden har fokus været, at det er noget, som alle skal forholde sig til på et eller andet tidspunkt – og netop derfor er det væ-

Cecilie Venø Nielsen (1987), adjunkt i dansk og religion på Greve Gymnasium Jens Ebbesen (1978), lektor i dansk og samfundsfag på Greve Gymnasium.

sentligt, at det kommer frem i lyset, og derfor også væsentligt, at vi beskæftiger os med det i danskfaget. Hensigten og ambitionen er derfor, at eleverne, hvis og når de oplever død og sorg i deres liv, har et sprog, som de kan anvende, og at de fremfor alt, gennem de mange stemmer i litteraturen, ikke nødvendigvis føler sig ensomme i sorgen.

De mange stemmer er nøgleordet i forløbet. Vores intention er ikke at gøre dem i stand til at sorgbearbejde, hvilket Naja Marie Aidt eksempelvis også mener, er forkert: “Hele ideen om at sorg er et stykke arbejde, der skal udføres, gør mig rasende” (Aidt 2017, s. 62), men derimod at have mødt så mange udlægninger af det at miste og det at sørge, at eleverne, når enten de selv eller nogen i deres omgangskreds møder sorg, ved, at de ikke er alene om at være i sorg. Der er mange før dem, der også har været i sorg, også har mistet – at sorg, til trods for dens individuelle karakter, også er universel og kollektiv.

Derfor har det også været vigtigt for os at have mange genrer, mange perspektiver og mange perioder repræsenteret, hvilket også kommer et andet problem til livs – netop den litteraturhistoriske læsnings til tider reduktionisme.

Vi, undertegnede, oplever ofte, at især den ældre litteratur lynhurtigt bliver kogt ned til litteraturhistoriske kendetegn, og at vi som læsere helt glemmer, hvordan Nils Nilens brud i Henrik Pontoppidans novelle “Ane-Mette” (1887) egentlig sørger, eller ikke får lov til at sørge, fordi vi blot ser køns-,

Dansknoter

21

kirke- og klassekritikken. Derfor er forløbet også skruet sammen som en collage, en tematik og ikke som et periodelæsningsforløb.

De mange genrer har netop det formål at give mange forskelligartede bud på død og sorg – derfor har vores fokus også været på genre og lyd, altså på litteraturens og kunstens form. Det er et perspektiv på litteraturen, hvor det ikke kun er indholdet, der står centralt, men at der er en særlig pointe i at høre musik, lytte til podcast, se film og se på litteraturgenren, som emnet behandles i. Vores tese i forløbet er, at når der er noget, der er svært, noget følelsesmæssigt, der

Musikken som form er nemlig interessant og relevant at arbejde med, idet der her kan arbejdes med en lydlig stemning, der understøtter teksten om sorg, hvilket kan være med til at bevidstgøre eleverne om forholdet mellem form og indhold.

skal begribes, så er det ofte godt at ty til sangen, lyden og andre genrer. Derfor står digte og genrehybrider stærkt, og måske især i den ældre litteratur fylder digtet meget, se blot på Sune Auken og Anders Arrebos Eftermæle (1998), der har samlet ikke færre end 500 dødedigte. I den senere litteratur fylder genrehybriderne en del, som eksempelvis Naja Maria Aidts har døden taget noget fra dig giv det tilbage (2017) og Jonas Eikas novelle “Rachael, Nevada” i Efter solen (2018).

Bevidstheden om dette faktum er i høj grad danskfaglig, idet død og sorg kan være så svært at indkapsle uden at blive reduceret og derfor har brug for digtet, hybriden, sangen og lyden – formen peger således i den grad på indholdet.

Form og indhold rent didaktisk var ligeledes en overvejelse, vi gjorde os, idet vi havde to forskellige studieretninger – derfor begyndte vi også forløbet på to forskellige måder: I den musikvidenskabelige studieretning begyndte vi med at læse Søren Huss’ album Troen og Ingen (2010), hvilket vi læste som et værk. Det gode ved at beskæftige sig med noget, som eleverne finder interessant, er også, at de kan bidrage til en større forståelse af værket – altså at de har en viden, som vi som dansklærere ikke nødvendigvis besidder.

22

Dansknoter

Derfor var det også oplevelsen i den specifikke klasse, at de gik til danskfagligheden med en større lyst og ejerskab, idet de pludselig var mere vidende om den del end læreren. De kunne pege på toner, akkorder og alle mulige andre musiktermer, og læreren kunne eksempelvis påpege den paratekstuelle pointe, at farven på den booklet, der følger med albummet, går fra mørkegrå til lysegrå, som man bladrer frem – hvilket kan tolkes sådan, at sorgen letter, men at den aldrig forsvinder, også selvom sidste nummer på pladen meget rammende hedder “Tak for dansen”. Derfor var det meget berigende at arbejde med lyd sammen med en musikklasse, da alle havde muligheden for at bidrage til fagligheden.

Værklæsningen af albummet er dog også interessant, når man ikke har en musikklasse. Musikken som form er nemlig interessant og relevant at arbejde med, idet der her kan arbejdes med en lydlig stemning, der understøtter teksten om sorg, hvilket kan være med til at bevidstgøre eleverne om forholdet mellem form og indhold.

En anden formmæssig indgangsvinkel til forløbet, som appellerer mere til en naturvidenskabelig studieretning, kunne være at tage udgangspunkt i sorgforskningen. Det er i hvert fald interessant at bemærke, at selv forfatterne, der skriver om sorg, er optagede af, hvad der sker i sorgforskningen lige nu. I et stort interview i Information i forbindelse med udgivelsen af sin bog har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017) siger Naja Marie Aidt: “Jeg fandt ud af, at Freud havde opfundet den metode, som de fleste sørgende bliver behandlet efter, nemlig at der er forskellige faser i sorgen, hvor man når frem til en forløsning, en præmie, og så er man helbredt. Men i moderne sorgforskning har man fundet ud af, at det er fuldstændig løgn. Det går op og ned hele tiden, og det ændrer sig over tid sådan, at det ikke går ned hele tiden. Det udligner sig, som årene går.” (Nielsen 2017) Flere passager fra bogen peger på, at hun heller ikke oplever sorgen som noget, der kan afsluttes; som en sygdom, man kan kureres for – derimod er det noget, man skal leve med hele livet. Og når man læser om sorg i litteraturen, især nyere tekster af fx skønlitterære forfattere som Naja Marie Aidt og Jonas Eika og musikere som Søren Huss og Kenneth Thordal, bliver det tydeligt, at forestillingen om den vedvarende sorg dominerer frem for opfattelsen af sorg som noget, man arbejder sig igennem og bliver kureret for.

Et helt tredje perspektiv er de sociale nuancer ved sorgen.

Uanset om du hedder Margrethe og er dronning af Danmark, eller om du er bonde i Syrien og hedder Muhammed, vil du opleve, at mennesker, du elsker, dør fra dig, og at du vil sørge over det. Men selvom sorgen er et grundvilkår for begge liv – for alle liv – er det ikke alle liv, vi sørger over eller

sørger over i samme omfang. At arbejde med sorg som tema kan hurtigt blive et eksistentielt tema, der er blindt over for sociale og økonomiske forskelle. Og man kan med en vis ret sammenligne en forælders tab af sit barn, uanset hvor i verden denne forælder befinder sig. Da vi gav eleverne for som lektie at lytte til radioprogrammet “Hvad sorg gør” om radioværten Esben Kjærs tab af sin datter i 2017, kunne de i hvert fald få øje på alle mulige ligheder mellem hans sorg og moderens sorg i H.C. Andersens “Historien om en moder”, som vi læste i timen samme dag – på trods af de 170 års forskel imellem dem. Men vi mener stadig, at der kommer til at mangle en social bevidsthed, hvis ikke man også forsøger at få øje på de forskelle, der er ved, hvilke liv vi sørger over.

Den refleksion kan man gøre sig ud fra Judith Butlers teori om sorg i hendes bog Krigens rammer – hvornår er livet sorgbart (2016), hvor hun peger på, at vi ikke sørger lige meget over alle liv i verden, fordi ikke alle liv værdisættes ens. Butler er tung teoretisk læsning for gymnasieelever (måske endda også deres lærere), og vi foreslår da heller ikke, at man læser et kapitel i hendes bog med eleverne, men blot forklarer dem teorien om, at man kan se forskel på værdisætningen af et liv i den måde og i det omfang, vi sørger over det på. Man kan fx tale med dem om, hvorfor danske Louisa Vestager, der døde i Marokko sidste år, har fyldt så meget i medierne – endda i statsministerens nytårstale 1. januar 2019 – ift. hvor meget flygtninges død i Yemen fylder i vores daglige mediebillede. Eller man kan vise eleverne billedet af

blomsterbuketter, så langt øjet rækker, til prinsesse Dianas begravelse ved siden af billedet af den 3-årige syriske dreng Aylan Kurdi, der efter at være druknet på vej til Europa er skyllet op på en tyrkisk strand og ligger som et livløst drivtømmer frataget sin menneskelighed ved den måde, han er helt overladt til sig selv på. Billedet gjorde i den grad indtryk rundtomkring i Europa.

Sorgen i Butlers perspektiv bliver dermed en politisk størrelse, fordi de liv, der fortrinsvis sørges over i pressen, vægtes højere end de mange tabte liv i Middelhavet, som vi ikke ser. At insistere på at sørge over de oversete, mistede liv kan dermed blive en politisk handling – et eksempel på dette kunne være Liv Nimand Duvå, som udgiver en nekrolog over en navnløs algerisk mand, der dør i politiets varetægt, mens han forsøger at modsætte sig sin hjemsendelse. Dette nutidige eksempel kan sammenstilles med en analyse af Pontoppidans novelle “Ane-Mette” (1887), der i sin korte novelleform netop også viser, at sorgens udtryk kan være politisk. Dette synkrone, tværmediale perspektiv håber vi også kan være med til at give gamle tekster nyt liv.

Forløbets modus er, som I kan se, bygget op omkring forskelligheden i formen. Død og sorg præsenterer således et afgrænset tema, men på tværs af mange genrer og historiske perioder, hvilket åbner op for, at sorgen ikke kan sættes på formel. Eleverne får i det kernedanskfaglige et bredt genrekendskab, og i et bredere dannelsesperspektiv får de et blik for, at sorgen er en uregerlig størrelse, der ikke lader

Modul 1 Præsentation af emnet, evt. efter studieretning

“Vi slår døden lidt ihjel” “Vi stopper aldrig helt med at sørge” Form: videnskab, musik og eufemismer

Modul 2 En forælders sorg

“Historien om en moder” + podcast Form & lyd: dokumentar vs. eventyr

Modul 3 At beskrive døden og forstå sin sorg gennem skriften

har døden taget noget fra dig så giv det tilbage + interview med Aidt Form & lyd: det fragmentariske, det polyfone

Modul 4 Ensomheden i sorgen

“Rachel, Nevada” Form & lyd: realisme og sci-fi

Modul 5 Humor og alvor

“Sidste ønske”, “Når et menneske dør”, “Tur til døden”, “Noget at leve op til” Form & lyd: digte

Modul 6 Hvem sørger vi over? Via Butlers sorgteori

“Ane-Mette”, billeder af Rose og Aylan Kurdi, nekrolog over ukendt algerisk mand Form: novellen, fotografiet og nekrologen

Modul 7-10 Musik og sorg

Troen og Ingen (2010) Form og lyd: værklæsning: musikalbum

Dansknoter

23

Sorgen i Butlers perspektiv bliver dermed en politisk størrelse, fordi de liv, der fortrinsvis sørges over i pressen, vægtes højere end de mange tabte liv i Middelhavet, som vi ikke ser. At insistere på at sørge over de oversete, mistede liv kan dermed blive en politisk handling sig reducere, men derimod kan optræde på et utal af måder.

Se blot Aidts beskrivelse af sorgen her: “Sproget, tomt, hult / Hvidt som i hvid støj / hvide nætter. / Brudeslør, ligklæde / mælketænder, modermælk” (Aidt 2017, s. 14). Rodede erindringer og associationer forbundet til den hvide farve viser det kaotiske ved sorgen, hvilket også afspejles i den fragmenterede, syntaksløse form. Sproget bliver på den måde et metasprog, der viser umuligheden i at indfange følelsen af sorg med ord. En helt anden genre og et helt andet sprog møder vi hos Jonas Eika. Han har her valgt en form for sci-fi-afart til at beskrive sorgens stemning: “Dybt nede i sine lunger mærkede han stadig det skrig som han for et øjeblik siden havde haft i struben, og som Senderen skreg uden ophør. Og han mærkede det fremmede liv der på én gang var inde i ham og stod og svulmede i fuldt dagslys på søbunden.

Det var som om den følelse han havde haft siden deres døtres død, af at være totalt adskilt fra alle andre, havde fået sin egen lyd og endelig var noget i sig selv, en åndeløs metallisk længsel.

Han ville blive til Senderen.” (Eika 2018, s. 63-64)

Sci-fi-formen bruges her til at beskrive den ensomhed, der kan være i sorgen, og den længsel efter samhørighed, der her kommer til udtryk som en længsel efter at smelte sammen med denne mærkelige Sender. De to eksempler på sorglitteratur viser, hvordan følelsen af et tab kan stikke i mange forskellige retninger, og hvordan det ligeledes indvirker på den form, som sorgen skildres gennem.

De mange perioder, perspektiver, tekster, udlægninger, former, lyde og genrer er alt sammen noget, der ikke har til formål at lindre eller forstå, men derimod kan medvirke til at skabe en håndtering og erkendelse af død og sorg – og indsigt i, at når man er i sorg, så er det, trods sorgens private og personlige karakter, muligt at finde noget genkendeligt i stemmer, i lyd, i litteratur, i kunsten. Fordi død og sorg ikke skal gemmes væk!

Litteraturliste Aidt, Naja Marie: har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog, Gyldendal, 2017 Andersen, Benny: “Noget at leve op til”, i Denne kommen og gåen, Borgen, 1993 Andersen, H.C.: “Historien om en moder”, i Eventyr og Historier, Sesam, 2004 (1848) Auken, Sune & Arrebo, Anders: Eftermæle, Museum Tusculanums Forlag, 1998 Butler, Judith: Krigens rammer – hvornår er livet sorgbart, Forlaget Arena, 2016 Demir, Nilufer: Aylan Kurdi, Scanpix, 2015 Duvå, Liv Nimand: “Født i Algeriet. Døde en besværlig og utaknemmelig død i Danmark”, Jyllands-Posten 17. november 2018 Eika, Jonas: Efter solen, Basilisk, 2018 Guldin, Mai-Britt: “Vi stopper aldrig helt med at sørge”, https://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-stopper-aldrig-heltmed-at-soerge (besøgt 5. april 2019)

24

Dansknoter

Hein, Piet: “Sidste ønske”, i Vers i verdensrummet, Gyldendal, 1941 Huss, Søren: Troen og ingen, Universal Music Denmark, 2010 Kjær, Esben: “Hvad sorg gør”, P1, 29. november 2017 Knausgård, Karl Ove: Min kamp – del 1, Lindhardt og Ringhof, 2010 (2009) Matthews, Bebeto: uden titel [fotografi af blomster ved prinsesse Dianas begravelse], AP Photo, 1997 Nielsen, Peter: “Sorgen er et kæmpe fucking monster, der ødelægger alting”, interview med Aidt i Information 18. marts 2017 Nordbrandt, Henrik: “Når et menneske dør”, i Omgivelser, Gyldendal, 1972 Pontoppidan, Henrik: “Ane-Mette”, i Fra Hytterne og Landsbyens Dronning, Gyldendal, 1972 (1887) Strunge, Michael: “Tur til døden”, i Popsange: en moderne kærlighedsaffære, Borgen, 1993 Thordal, Kenneth: “Vi slår døden lidt ihjel”, i Den tid, den sorg, Nordsø Records, 2019

Exit to a New Reality – Akvarel – 56 x 74 cm – Privateje

POETRY SLAM MELLEM POESI OG RAP Poetry slam er en praksisform, der låner træk fra andre fænomener. Man kan sige, at poetry slam, som jeg vil introducere til i denne artikel, befinder sig imellem poesiens og rappens domæner, og jeg vil i artiklen spørge til hvordan.

Birgitte Stougaard Lektor, ph.d. Æstetik og kultur, Aarhus Universitet

Poetry slam er en livekultur, der betoner poetiske aspekter af sproget på en anden måde, end vi er vant til. Det kan være emnerne, man skriver om, måden, man står på, lyden af slammerens stemme, rytmen i oplæsningen eller måder, man adresserer sit publikum på – alt sammen elementer, der ikke er til stede, når vi læser et digt i en bog trykt på hvidt papir. Samtidig kan man betragte poetry slam som del af en større bevægelse, hvor det mundtlige ord bliver mere udbredt i det litterære felt generelt, hvor digtoplæsninger, forfattersamtaler og andre events spiller en stadig større rolle. Det er her, læserne møder forfatteren og hører forfatterens stemme.

Poetry slam kan kaldes for poesiens kampsport. Et ‘slam’ er en konkurrence på tid, hvor digte performes og fremføres af en enkelt eller flere forfattere. Tilfældigt udvalgte publikummer bedømmer performancen, der højst må vare 3 minutter og 10 sekunder. En slam foregår oftest på barer eller lignende steder, og almindeligvis foregår den med særlige benspænd: Performeren skal selv have skrevet sin tekst, denne skal være skrevet på forhånd, og rekvisitter eller kostumer er ikke tilladt. Ved bedømmelsen uddeler de tilfældigt udvalgte publikummer point fra 1-10 til digterens fremførelse af digtet. Hvis der var tale om en poesioplæsning, ville der normalt ved en udgivelse være en anmeldelse ved en litteraturkritiker eller -anmelder, altså en ekspert, der udfører en professionel smagsdom. I poetry slam-konkur-

26

Dansknoter

rencen sker denne bedømmelse mere demokratisk, og det er ikke nødvendigvis ‘den gode smag’ eller den finkulturelle litterære kvalitet, der vinder popularitetskonkurrencen.

Poetry slam opstod nemlig i frustration over den elitære stemning, der prægede poesien, og ønskede at erstatte den kulturelle gatekeeperfunktion med en mere demokratisk ide om, at alle kan dømme en performance af poesi. Publikum fælder deres dom ud fra andre parametre, end den klassiske litteraturkritiker ville gøre det – på baggrund af fx underholdningsværdi, gennemslagskraft, autenticitet, tekniske evner og timing.

Poetry slam-kulturen ser sig ifølge amerikanske forskere inden for feltet som fortaler for idealer som demokrati, lighed og diversitet. Fænomenet opstod i 1980’ernes Chicago som en reaktion på, at de akademiske miljøer opfattede digtoplæsninger som et elitært territorie, der også smittede af på digtoplæsningen som begivenhed. Poetry slam-bevægelsen arbejdede på at få digtningen ud af den akademiske verden, som Susan B.A. Somers-Willett beskriver det.

Sammenligner man med en digtoplæsning, er poetry slam populær og højrystet i sit udtryk. Publikum giver udtryk for deres vurdering af den, der performer. Altså blander poetry slam elementer fra en litterær, finkulturel digtoplæsning med mere værtshusmiljøagtige og kompetitive populærkulturer som fx hiphop- og rapkultur. Man kan sige, at poetry slam har skabt en oral livekultur omkring poesi, der

betoner den lydlige del af poesien. Herved præsenteres både produktionen og oplevelsen af poesi som grundlæggende performativ.

Akademiske analyser af poetry slam peger særligt på kulturelle og sociale aspekter ved kulturen og beskriver og analyserer fx, hvordan slam-deltagere etablerer deres hverdagsidentitet på de sociale relationer, og hvilke magtpositioner de har og indtager gennem deres slam-identitet. De fleste forskere, der har arbejdet med fænomenet, interesserer sig dog primært for de æstetiske og litterære aspekter ved poetry slam. Både den æstetiske og den socialt/kontekstuelle læsning af fænomenet betoner slam-kulturens argumentative karakter – at når man står på scenen, handler det om at positionere sin figur retorisk. Det handler om at vinde, både på point og publikums velvilje. Sidstnævnte vinder man primært ved at være god til at positionere sig (jf. det engelske begreb ‘positioning’) på den rigtige måde, ved at kropsliggøre sin poetiske optræden på en autentisk måde og ved at levere sin tekst retorisk overbevisende.

Det er i den forbindelse nærliggende at få øje på, hvordan poetry slam tilsyneladende medierer mellem to meget forskellige sprogkulturer, nemlig at skrive, læse og fremføre poesi på den ene side og på den anden side rap-battlen, hvor man fx i free-style-rap kæmper om positioner ved hjælp af improviserede smæderim og overlegen levering i sit flow.

Poetry slam tilføjer et konkurrenceelement til poesien, der kan virke ret fremmed. I poetry slam udfolder det retoriske argument sig ikke, som i rap-battlen, som en en-til-en-kamp, hvor man nedgør og udfordrer hinanden, men som en egentlig konkurrence, hvor man dyster en efter en. Kvalitet i poetry slam handler ikke om, hvor god du er til at svine dine modstandere til, men dels om hvor dygtig du er til at skrive, og ikke mindst om hvor god du er til at levere dine tekster med nærvær, engagement og autenticitet – og herved positionere dig. Hvad angår leveringen, er det afgørende, at teksterne leveres med oprigtighed samt med en rytmisk fornemmelse, hvor timing og tryk såvel som brugen af pauser er vigtige aspekter af den orale performance.

Positionering og levering er altså nøgleord, hvis man vil forstå poetry slam og retmæssigt bedømme og forstå kulturen som et performativt anliggende.

Mens termen ‘poetry slam’ henviser til konkurrencen i sig selv, kampen mellem performere i mundtlig poesi, refererer ‘slam poetry’ til den særlige slags poesi, der skabes og performes til konkurrencerne. ‘Slam poetry’ er kun ét af de mange forskellige udtryk, man kan møde ved et poetry slam-arrangement, men ‘slam poetry’ kan siges at være prototypen på den orale poesi, man møder ved et poetry slam. ‘Slam poetry’ er ikke defineret ved bestemte formelle karakteristika, men ved sin effekt: hvad man ønsker at opnå med sin poesi, fx et autentisk engagement.

Poetry slam kan betragtes som udtryk for en generel tendens – nemlig at de orale kulturer er ved at ændre det litterære landskab. Digtoplæsningen er fx blevet den mest naturlige måde at møde poesien på, og poesiens kredsløb har ændret sig drastisk de sidste 50 år. Digtere indgår ofte i samarbejder med musikere og bevæger sig derved ind i et mere performativt felt mellem digtoplæsning og musik, hvor performative eller relationelle aspekter, der har med kroppen og stemmen at gøre, bliver afgørende for oplevelsen og receptionen.

Publikum fælder deres dom ud fra andre parametre, end den klassiske litteraturkritiker ville gøre det – på baggrund af fx underholdningsværdi, gennemslagskraft, autenticitet, tekniske evner og timing.

Betoningen af det auditive i digtoplæsningen skaber et fysisk rum, hvor pauser, stigende intonation, stemmebrug og generel fremtoning spiller en afgørende rolle, mens visuelle figurer som enjambementer bliver mindre vigtige i oplæsningen. Den krop, der læser op, har andre begrænsninger, end bogstaver på en side i en bog har det. Poesioplæsning er altså en social og relationel situation, og poesifeltet tilføres her en ny type kulturel kapital, hvis vi skal tale med Bourdieus termer. Et andet vigtigt aspekt ved det skred, der også sker inden for den mere klassiske digtoplæsning, er, at oplevelsen og værdsættelsen af poesi bliver en mere multisensorisk aktivitet.

En af udfordringerne med at arbejde med et fænomen som poetry slam angår analysen. Hvordan skal man analysere et live-fænomen, der delvist består af improviserede elementer? Ét aspekt er i hvert fald afgørende: at man forstår, at man er nødt til at analysere situationen som helhed, og at der indgår andre retoriske greb i en poetry slam end i en klassisk digtanalyse – man er nødt til at analysere både form, indhold og medie – og her er mediet, en krop, der læser, kendetegnet ved retorisk at betone levering og positionering som vigtige aspekter.

Hvis man skal arbejde didaktisk og multisensorisk med at skrive poetiske tekster, altså et produktionsorienteret perspektiv, kan man med fordel anvende de performative begreber, der er skitseret i artiklen. Dels at arbejde med oplæs-

Dansknoter

27

ningen selv, altså leveringen, som et element, der skal bedømmes på linje med det skrevne ord. Hvordan lyder det, når man læser op?, hvordan gør man det rytmisk varieret, eller hvordan bruger man fx sin diktion til bevidst at understøtte et budskab? Der findes noget flydende ved formen i poetry slam, en særlig omstillingsevne, der understøttes af rytmen i leveringen, og denne kan man arbejde med at forstå, sætte ord på og forfine.

Med positioneringen kunne man arbejde med, hvordan man stiller sig an i rummet, hvordan man eventuelt bevæger sig på scenen, altså virkemidler, der angår det, man kan kalde det paraverbale aspekt: kropsholdning, stemmebrug og brugen af rummet som led i det at positionere sig i en retorisk situation.

Litteraturliste Bernstein, C.: “Introduction”, i Bernstein, C. (red.): Close Listening. Poetry and the Performed Word, Oxford University Press, 1998 Blitefield, J.: “Populist Poetry or Rantum-Scantum? The Civil Disobedience of Poetry Slams”, i Hauser, G.A. & Grim, A. (red.): Rhetorical Democracy: Discursive Practices of Civic Engagement, Lawrence Erlbaum Associates Publishers, 2004 Eleveld, M. (red.): The Spoken Word Revolution: Slam, Hip-Hop and the Poetry of a New Generation, Advised by M.K. Smith, Sourcebooks MediaFusion, 2003 Fischer-Lichte, E.: Ästhetik des Performativen, Suhrkamp, 2004 Gioia, D.:“Disappearing Ink: Poetry at the End of Print Culture”, i The Hudson Review, LVI(1), 2003 Gregory, H.: Texts in Performance: Identity, Interaction and Influence in U.K. and U.S. Poetry Slam Discourses, ph.d.-afhandling, http://hdl.handle.net/10036/84703, 2009 Schweppenhäuser, J. & B.S. Pedersen: “Performing poetry slam: and listening closely to slam poetry”, i SoundEffects, vol. 7, nr. 1, 2017 Schweppenhäuser, J. & B.S. Pedersen: Opslag om Poetry slam til Litteraturleksikon, Samfundslitteratur, udkommer 2019 Somers-Willett, S.B.A.: The Cultural Politics of Slam Poetry – Race, identity, and the Performance of Popular Verse in America, University of Michigan Press, 2009

Dream Boy – Akvarel – 24 x 32 cm – Privateje

28

Dansknoter

SÆT FOKUS PÅ DIGITAL DANNELSE I DANSK

KØB PÅ GU.DK

Bogen, der sætter digital dannelse i højsædet Dig & digital dannelse i dansk får igennem varierede opgavetyper eleverne til at reflektere og diskutere deres brug af sociale medier med henblik på at styrke deres digitale dannelse.

Eleverne skal arbejde med digital kommunikation og reklamer, journalistik på de sociale medier og internettet – herunder både fiktionaliserede og manipulerede nyhedsartikler – samt online identitet og multimodal tekstanalyse. Så der er altså nok at tage fat på!

DAN0519

Bagerst i bogen er der forløbsplaner til kernefaglige danskemner og en antologi med litterære tekster. Dig & digital dannelse i dansk henvender sig til alle de gymnasiale uddannelser.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

dansk

Sara Malou Meyer er ansat på Teknisk Gymnasium Hillerød og underviser i dansk og psykologi

takeaway

NÅR FOLKESKOLEELEVER SKAL ANALYSERE OG FORTOLKE PÅ ET GYMNASIALT NIVEAU Introduktion:

Øvelse 1 – novellebingo

Løgn, bedrag og manipulation. Alle de sociale spil, vi mennesker spiller med hinanden. Dét er det tematiske omdrejningspunkt for det følgende forløb, der primært henvender sig til førsteårselever som et introduktionsforløb til analyse og fortolkning på gymnasialt niveau med den nykritiske metodes begreber i fokus. Fagligt beskæftiger forløbet sig særligt med fortæller, personkarakteristik og komposition som analytiske aspekter med de mere generelle mål, at eleverne i slutningen af forløbet forstår at læse med formål og fokus og kan skelne mellem det vigtige og det mindre vigtige (om end disse mål nok altid er et work in progress) samt det specifikke faglige mål at kunne identificere upålidelige fortællere.

Forløbet løber alt i alt over ca. 30 moduler a 45 minutter, men kan opdeles i to dele: en introduktion til analyse og fortolkning generelt samt en del om løgnere og upålidelighed specifikt. I det følgende har jeg dog valgt at gå i dybden med introduktionsdelen, der tager fat på nogle af de udfordringer, man som både elev og underviser kan rende ind i, når folkeskoleelever møder danskfaget i gymnasiet.

De første ca. 10 moduler beskæftiger sig således med at gøre eleverne bevidste om, hvad der menes med analyse og fortolkning på et gymnasialt niveau. Min erfaring er, at mange elever primært har arbejdet med selv at skrive små historier i folkeskolen eller i bedste fald har arbejdet skematisk efter en “tjekliste” til analyse og fortolkning og dermed ikke er vant til at skelne mellem det vigtige og det mindre vigtige eller arbejde med fokus og formål i læsningen af skønlitterære tekster. Af denne erfaring udspringer forløbets første to centrale øvelser: novellebingo og detektivlæsning.

Novellebingo er en øvelse, hvor eleverne netop bruger deres allerede eksisterende kompetencer som tekstskrivere. Formålet er at gøre elevernes egen forfattergerning til genstand for faglige refleksioner og diskussion, således at elevernes bevidsthed om de fortællermæssige valg og fravalg, der tages fra en forfatterposition, også kan anvendes, når eleven skal forholde sig til tekster fra en analytisk position. Øvelsen er en gruppeopgave, hvor målet er at skrive en novelle samt illustrere denne med billeder og præsentere det samlede produkt for klassen, herunder hvilke fortælletekniske valg gruppen har foretaget. Som det første klarlægges den basale viden om begreberne fortæller, komposition (og tid og tempo), personkarakteristik, miljøkarakteristik og sprog. Hertil findes der mængder af anvendelig faglitteratur, f.eks. Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk, lige så vel som elevernes allerede eksisterende viden. Herefter udleveres en bingoplade, der beskriver tekstens forskellige fortælletekniske aspekter,

30

Dansknoter

Der kommer altid mange og vidt forskellige bud, og et par af eleverne vil typisk begynde at samle de spor, man undervejs har fået op på tavlen, sammen.

f.eks. genre, plot, sted, personer osv. Under hver kategori skrives 6 forskellige muligheder – og eleverne værdsætter ofte en udfordring. Grupperne slår nu med en terning, der afgør historiens komponenter – hvem, hvor og hvad. Det er typisk en god idé at få eleverne til at “slå” flere personer og steder ind i historien. Denne form for gamification virker både engagerende og er ofte årsag til grin (og opgivende lyde) i klasserummet!

Eleverne gives nu passende tid til både at finde på storyboard, skrive teksten (ca. 1 side) og tage og redigere billeder (det er derfor oplagt at skrive lokale områder på bingopladen). Slutteligt præsenterer gruppen deres historie, og læreren spørger til, hvilke faglige overvejelser de har haft som forfattere – f.eks. om valget af fortællertype, tempo osv. Det er oplagt at afslutte øvelsen med en fælles diskussion om, hvordan den praktiske erfaring med at skrive egne noveller kan bruges i analysen af fremmede tekster, og min erfaring er her, at øvelsen har en konkret effekt på elevernes evne til at anskue tekster fra et mere kompetent, fagligt synspunkt – og derudover får de en rigtig positiv og sjov oplevelse med danskfaget i gymnasiet. Jeg plejer at bruge ca. 5-6 moduler i alt.

Øvelse 2 – Fortolkningshypotese som begreb og redskab Den anden væsentlige opgave i introduktionsdelen af forløbet er en detektivopgave, der illustrerer brugen af begrebet og redskabet fortolkningshypoteser og dermed at kunne læse med fokus og formål. Jeg bruger selv Leif Panduros skønne novelle “Tur i natten”, hvor eleverne sættes til at læse præcis én side ad gangen. Derefter tegnes en tidslinje på tavlen, og ved side ét skrives tanker, notater og betragtninger op. Efter et par sider kan man begynde at spørge eleverne om, hvad de mon mener, historien handler om, og hvordan den vil slutte. Dette kalder jeg for “spor” og skriver de forskellige mulige fortolkningshypoteser på tidslinjen, alt efter hvornår de er formuleret af eleverne. Der kommer altid mange og vidt forskellige bud, og et par af eleverne vil typisk begynde at samle de spor, man undervejs har fået op på tavlen, sammen. Derved kan man også undervejs tage fælles diskussioner op, hvor eleverne argumenterer og stemmer om, hvilken fortolkning de finder mest sandsynlig, med henvisning til de informationer, der allerede er skrevet på tidslinjen.

Hvis man kender “Tur i natten”, ved man, at den slutter irriterende uafsluttet, og glæd dig blot til elevernes frustration over dette!

Ofte har et par af eleverne dog allerede formuleret en fortolkningshypotese, der let kan gives belæg for gennem en psykoanalytisk læsning af teksten – nemlig at der i novellen er tale om en mand, der er splittet mellem to sider af sig selv. “Tur i natten” kan naturligvis byttes ud med enhver kortere novelle – gerne 4-5 sider – der dog helst skal besidde et lidt skævt eller svært gennemskueligt plot, der udvikles undervejs. Øvelsen er altid en stor succes og én, som eleverne i min undervisning ofte refererer tilbage til hele gymnasietiden igennem.

Den kan bruges til at gøre eleverne bevidste om og skarpere til at formulere nedslagspunkter og tematiske spor i skønlitterære tekster og dermed udvælge og systematisere deres læsning – uden tjeklisten som udgangspunkt.

Videre arbejde Materialer, herunder PowerPoint, til det samlede forløb om “Løgnere” kan desuden findes på den omfangsrige og anbefalelsesværdige facebookside Ideudvikling for danskundervisere.

Dansknoter

31

MOLOCH.

EN FORTÆLLING OM MIT RASERI OG MIN JALOUSI. PATOLOGIER 0 EFTERÅR 2017 & VINTER 2018 Søren R. Fauth Søren Fauth, dr.phil. lektor ved Aarhus Universitet, digter og oversætter. Søren Fauth udgav “Digt om døden” i 2018 og er på vej med et nyt langdigt, “Moloch”, som vi her bringer et uddrag fra.

32

Dansknoter

Teksten i midten

Det hænder at jeg skriger af raseri alt for ofte hænder det at jeg råber min fortvivlelse ud for et øjeblik siden da jeg spildte te på mit skrivebord skreg jeg raseriet gik på selve hændelsen det banale te med mælk ud over Schopenhauers »Verden som vilje og forestilling« te med honning på skrivebordet i sig selv vanvittigt frustrerende nok til at skrige åbenbart ufatteligt irriterende at spilde te på “Verden som vilje og forestilling” på den bolsjefarvede bog fra Gyldendal med det røde nu klæbrige omslag iblandet striber af lysegrønt lilla og blåt en bog jeg har brugt fem år af mit liv på at oversætte til dansk fem år som jeg umuligt kan redegøre for fem år fulde af glæde fulde af smerte fem år i helvede fem år i himlen fem år hvor jeg blev småfed kvabset klam velsagtens fem år hvor jeg troede at alt var muligt dengang vi boede i Tønder og vores landskab var marsken den store himmel de langstrakte vidder Sivskovene stærene sort sol ved Aventoft om efteråret høgen svævende over vrimlen af små sorte fugle der samler sig danner collager mønstre kunstværker mod den orange baggrund høgen der dykker efter et stærehoved at hugge af i frit fald efter en lille fugl at sætte klo i sætte næbbet i hugge hovedet af den lille barnehånd i min (hugge hovedet af sætte næbbet i) den glødende aftensol over dæmringen ved Aventoft udkigstårnet i Draved Skov hvorfra man kunne se hele horisonten rundt de knortede grene mosbegroede halvrådne træstammer de vildtvoksende bregner i den fugtige jord de blottede rødder i de sumpede spor tårerne latteren frem for alt tvivlen følelsen af at alt endnu lå åbent at alt kunne ske

Dansknoter

33

den også den tilhører det svundne.

Man har lige hentet en kop dampende Earl Grey i køkkenet man har bevæget sig fra kælderen op ad trappen er gået fra stuen ind i køkkenet har fundet den ønskede tesort frem fyldt teposen overhældt den med kogende vand rørt den op med honning hældt mælk i derefter er man gået tilbage igen ned ad trappen til kælderen og hen til skrivebordet med den dampende bergamotteduftende honningberigede te og så spilder man selvfølgelig akkurat i det øjeblik hvor man sætter koppen fra sig en alt for hastig bevægelse med den tekopholdende hånd og så har vi miseren teen på bordet på “Verden som vilje og forestilling” Schopenhauer sølet ind i kogende vand med honning kogende vand med bergamottesmag på bogen om vilje og forestilling frygten for at siderne er gennemvædede lettelsen over at skaden kun er overfladisk at teen blot har efterladt en lille sø på omslaget på bogens glinsende overflade den fine fernis af plastic det plasticfilmovertrukkede omslag (nu med sø) der muliggør at den spildte væske forbliver udvortes der forhindrer bergamottevæsken med honning i at trænge ind der forhindrer den klæbrige væske i at gennemvæde bogens indre derpå råbet skriget raseriet så højt brøler jeg at mine stemmelæber er ved at briste bagefter kan jeg ikke tale stemmen er ru stemmen er væk jeg har skreget stemmen itu med venstre ben sparker jeg ud efter en tilfældig genstand på gulvet hamrer højre hånd ned i skrivebordet – dengang jeg hamrede den samme hånd hamrede højre hånd ned i skrivebordet på drengeværelset i Tuse hamrede højre håndryg så hårdt i bordet igen og igen

34

Dansknoter

Teksten i midten

måske hundrede måske to hundrede gange om dagen hamrede jeg hånden i bordet i et forsøg på at få tankerne bevidsthedens selvdestruktive permanent cirkulære tankevirksomhed til at standse den hånd som nu er en helt anden hamrer jeg ned i skrivebordet på Tunøvej i Fredericia kroppens hukommelse der banker gennem blodet gennem den hamrende højre hånd gennem hjernen som hånden uophørligt hamrede på banker jeg mig tilbage hamrer håndryggen i bordet men stopper i modsætning til dengang igen.

Sandheden er at vreden er mere omfattende end som så at raseriet står dirrende i dybet (og jeg i lort til halsen) at det furiøse retter sig mod tilværelsens grund mod selve hændelsen den første og alle de andre farcer der kommer og går.

Jeg har sat mig for at skrive om urhændelsen om alle mulige andre hændelser om alt det der hænder som er hændt jeg har sat mig for at skrive om det værste der nogensinde er hændt som nogensinde kan hænde om alt det frastødende tiltrækkende angsten livet

kedelige

om døden vil jeg skrive kærligheden kærligheden til mine børn angsten frem for alt angsten for at blive forladt frygten for at dø kærligheden hadet mørket sorgen

Dansknoter

35

kulden frem for alt ensomheden raseriet jalousien først og fremmest den stilheden * mørket bag overfladen løgnen bedraget der åbner sin afgrund i Rema 1000 en helt almindelig onsdag suget intethedssuget da det præcis et år efter de første optegnelser går op for mig at løgnen er altomfattende at bedraget er og den grønøjede langsomt spiser fortærer de sidste rester af fedt og bindevæv rundt om mine knogler kaster mit hjerte ud efterlader det i en pøl pulserende på gulvet i Rema 1000 på Indre Ringvej en helt almindelig onsdag aften det størknede blod efter lukketid mit venstre hjertekammer dirrende på gulvet ved kassen selv ligger jeg og ryster et sted mellem ristede løg sure drueagurker smerten over at skaden er alt andet end overfladisk bevidstheden om at dette gør mere ondt end tabet af Mette min søster der er død og som døde den første oktober år to tusinde og ni i en seng på første sal i et lille hus på en vej i Svendborg hun var død da jeg kom havde tumorer overalt i hjernen M svigtede ikke universet svigtede os men M svigtede ikke det gjorde hun ikke hun brød ikke tilliden

36

Dansknoter

Teksten i midten

forlod os døde blot

døde bare blev os frarøvet blev draget væk fra sine to drenge forsvandt uden at snyde M nægtede at gå gennem døde dage

Moloch spiser mig igen og igen kaster mig op hver dag monstret kommer til mig om natten kommer til mig om dagen kommer til mig i toget kommer til mig i bilen kommer til mig i armene på min elskede kommer til mig når jeg ser på mine børn kommer til mig ved Lago di Como kommer til mig i nærheden af Firenze kommer til mig i en spansk bjerglandsby finder mig overalt driver mig til vanvid overalt

Moloch siger: “nu suger jeg marven ud af din rygsøjle nu sidder jeg på dig som en tæge nu suger jeg dig ud til du ikke kan mere du har ikke en chance jeg suger dit selvhad ned i rygmarven suger det gennem alle kanaler sender det gennem din aorta og ud i de fineste afkroge af dit sind” Jeg svarer: “skrid med dig du gør mig intet godt du kommer bare og ødelægger du forsøger at forhindre mig i at åbne for kærligheden igen du tvinger den ud af mit hus du fordriver hende fra mit hjerte pis af med dig jeg hader dig jeg hader dine blå øjne jeg hader din skæve arrede tud jeg hader dine buskede bryn din floromvundne kæft jeg hader din ludende gang dine daskende svømmearme din indadvendte røv dine floskuløse analyser roserne i din kæft fodslæbende fjols”

Dansknoter

37

Nordatlantisk Gymnasieklasse

Følg den Nordatlantiske strøm – og Drøm

3.g

2.g

2.g

1.g

Nordatlantisk Gymnasieklasse,NGK, NGK, et helt tilbud til unge Nordatlantisk Gymnasieklasse, er er et helt nytnyt tilbud til unge i i Island, Færøerne, Grønland og Danmark, som ønsker en ungdomsIsland, Færøerne, Grønland og Danmark, som ønsker en ungdomsuddannelse Nordatlanten.

Eleverne bliver samlet én klasse ogpå vil på uddannelse iiNordatlanten.

Eleverne bliver samlet i éni klasse og vil tre år få få kulturelt kultureltog ogfagligt fagligtinput inputfrafra lande, samtidig de får tre år firefire lande, samtidig medmed at deatfår adgang til en enunik unikstudieretning studieretning med Bioteknologi, Matematik A, Fysik adgang til med bioteknologi, matematik A, fysik og teknologi.NGK NGKbestår består elever de fire Nordatlantiske og Arktisk arktisk teknologi. af af elever fra fra de fire nordatlantiske lande, som år.år. lande, som skal skal gå gåiiklassen klassensammen sammeni tre i tre Studieretningen arbejder almen dannelse, natur, innovation, teknikteknik Studieretningen arbejdermed med almen dannelse, natur, innovation, og samfundet. samfundet. NGK også fokus påpå at skabe særlige relationer og og og NGKhar har også fokus at skabe særlige relationer forbindelser til i alle firefire lande. forbindelser til det detomkringliggende omkringliggendeerhvervsliv erhvervsliv i alle lande.

Studerende melder sigsig allerede Studerende melder allerede NGK har unge i Nordatlanten lærerlærer hinanden at kende, NGK harsom somformål, formål,at at unge i Nordatlanten hinanden at kende, læser sammen sammen og tværs af af vores nordatlantiske læser ogskaber skabernye nyenetværk netværkpåpå tværs vores nordatlantiske lande, og og NGK NGK tiltrækker frafra Nordatlanten.

Björn Rafnar lande tiltrækkerallerede alleredeunge unge Nordatlanten.

Björn Rafnar Olafsson fra Reykjavik, Island, kan godt se sig selv som en del af den Olafsson fra Reykjavik, Island, kan godt se sig selv som en del af den Nordatlantiske gymnasieklasse til sommer: “Jeg synes, det ku’ være Nordatlantiske gymnasieklasse til sommer: ”Jeg synes det ku’ være spændende at rejse rundt med en klasse med blandede elever, hvor spændende at rejse rundt med en klasse med blandede elever, hvor du er på skoler i forskellige lande og møder forskellige mennesker fra du er på skoler i forskellige lande og møder forskellige mennesker fra Grønland og Færøerne”.

Grønland og Færøerne”.

Sådan bliver forløbet: Sådan bliver forløbet: Du starter i Danmark og slutter i Grønland Du starter i Danmark og slutter i Grønland.

De fire gymnasier i Nordatlanten har planlagt forløbet, så du starter

De fire gymnasier i Nordatlanten har planlagt forløbet, så du starter i Danmark. På Gribskov Gymnasium, Helsinge, vil eleverne fra iIsland, Danmark.

På Gribskov vil eleverne Færøerne, DanmarkGymnasium, og Grønland Helsinge, gå i 1. g. Eleverne bor ifra nye Island, Færøerne, Danmark og Grønland gå i 1.g.

Eleverne bor i nye ungdomsboliger lige ved siden af skolen, som bygges af et privat firma, ungdomsboliger lige ved siden af skolen, som bygges af et privat firma,

så er klar klartil tilskolestart. skolestart.Herfra Herfra flytter klassen videre til Færøerne så de de er flytter klassen videre til Færøerne på på Miðnám á Kambsdali i 2.g i første semester, hvor eleverne bor privat Miðnám á Kambsdali i 2. g i første semester, hvor eleverne bor privat hos færøske familier familieriiden denlille lillebygd bygdpåpåØsterø. Østerø.

I andet semester hos færøske I andet semester i 2. ig2.g opholder gymnasieklassensig sigi hovedstaden i hovedstaden Reykjavik på Island opholder gymnasieklassen Reykjavik i Island på på skolen Verzlunarskoli VerzlunarskoliIslands, Islands,hvor hvorelever elever også indkvarteres privat. også indkvarteres privat.

Gymnasieklassen afslutter g i iGrønland påpå GUX Sisimiut.

HerHer Gymnasieklassen afslutter3.3.g Grønland GUX Sisimiut. indkvarteres eleverne i byen Sisimiut på på indkvarteres elevernei ikollegielignende kollegielignendeboliger boliger i byen Sisimiut vestkysten ii Grønland. vestkysten Grønland.

Ideen til Ideen til Nordatlantisk Nordatlantisk Gymnasieklasse, Gymnasieklasse, NGK, NGK,ereropstået opståetpå påGymnasiet Gymnasiet Sisimiut, Grønland Grønland, og og ved ved tæt tæt tværfagligt tværfagligt samarbejde samarbejde mellem mellem fire fire ii Sisimiut, nordatlantiske gymnasier blev NGK en realitet i juni 2018, og vi Nordatlantiske gymnasier blev NGK en realitet i juni 2018, og vikan kanoptage optage de første elever til marts i år.

Vi håber derfor, at I via vejledning og de første elever til marts i år. Vi håber derfor at I via vejledning og netværk netværk vil være være med med til til at at udbrede udbrede nyheden vil nyheden om omNGK NGKtiltilelever eleverog ogforældre. forældre.

For at komme med i NGK skal du søge på optagelse.dk samt

For at komme med i NGK skal du søge på optagelse.dk samt sende en motiveret ansøgning. Du skal søge senest 1. marts i det sende en motiveret ansøgning. Du skal søge senest 1. marts i det skoleår, du starter på NGK. Første optag er 1. marts 2019 for skoleår du starter på NGK. Første optag er 1. marts 2019 for opstart i skoleåret 2019/2020. opstart i skoleåret 2019/2020.

Se mere på nordatlantisk.dk

Se mere på nordatlantisk.dk

White Space Conflict – Olie på lærred – 30 x 40 cm

uden for tema

STILESKRIVNING I DANMARK OG ITALIEN I forskellige lande hersker der ofte forskellige traditioner for hvordan man skriver stile. Det emne har jeg belyst i min ph.d.-afhandling “Facebook og stile. En undersøgelse af hvordan en gruppe danske og italienske unge skriver på Facebook og i stile og derigennem udtrykker identitet”, hvor jeg bl.a. har sammenlignet danske og italienske stile fra en gruppe elever fra skoler i hhv. København og Rom. Jeg vil her beskrive nogle af de forskelle der er i de to stiletraditioner, for at pege på om vi i de to lande kan lære noget af hinanden.

Lene Rotne Postdoc hos Dansk Sprognævn og tidligere ph.d.-stipendiat hos Dansk Sprognævn og Københavns Universitet samt dansk lektor på universiteterne i Beograd og Prag.

Artiklen er baseret på analyser af stile fra 14 danske og 14 italienske elever i alderen 14-18 år. De går alle på skoler der både har en skoledel og en gymnasiedel. Samlet har jeg analyseret 43 danske og 43 italienske stile – i gennemsnit tre stile pr. elev.

Forskellige skriveprocesser Der hersker forskellige traditioner inden for stileskrivning i Danmark og Italien. En forskel på stiletraditionerne i de to lande er selve skriveprocessen. I Italien skal eleverne skrive stile i hånden, og de skal skrive både en kladde og en endelig udgave og aflevere begge dele til deres lærer. De italienske elever må ikke anvende computer, tablet eller smartphone i timerne fordi lærerne mener det forstyrrer undervisningen og elevernes evne til at koncentrere sig. I Danmark er det anderledes – her skriver eleverne oftest stile på computer og afleverer dem elektronisk.

Selv om den italienske skriveproces med kladdeskrivning og endelig udgave umiddelbart kan virke forældet, tyder noget dog på at den alligevel kan være gavnlig for både elever og lærere. Fx bruger læreren kladden til at se om fejl i den endelige stil kun optræder der, eller om de også optræder i

40

Dansknoter

kladden, og lærerens adgang til kladde og endelig udgave gør det også muligt at følge med i elevernes skriveproces. Der er desuden en meget fin kohæsion og kohærens i de italienske stile. Dette kan hænge sammen med skriveprocessen og at eleverne ofte bliver bedt om at lave en disposition de skal skrive ind i selve stilen. Skriveprocessen gør at eleverne er nødt til at genlæse det de har skrevet, og derved opdager de muligvis stavefejl og sætninger der ikke giver mening, og kan rette disse i den endelige udgave. Dispositionen kan hjælpe eleverne med at skabe et overblik og en bedre sammenhæng i teksten.

Forskelligt layout I Danmark diskuteres både brugen af elektronik i timerne og computerskrivning vs. skrivning i hånden ofte. I denne artikel fokuserer jeg ikke på om det at skrive i hånden er bedre end at skrive på computer, men på en af de forskelle det skaber – nemlig i forhold til layout.

De danske og italienske stile er opstillet meget forskelligt netop fordi de skrives henholdsvis på computer og i hånden.

De italienske elever skal skrive stile på skolens papir. Margenen i højre side bruges oftest til lærerens kommentarer.

Eks. 1

Som eks. 1 illustrerer, er det karakteristisk for de italienske stile at der bliver skrevet på hele siden uden underoverskrifter eller andre former for inddelinger af teksten. Ofte indeholder de italienske stile ikke en overskrift eleverne selv har valgt, men en mere generel overskrift som “Tema” (Stil) eller “Traccia 1” (Emne 1). Der er også stile der slet ikke

har en overskrift. De danske stile virker generelt meget professionelt opstillede med overskrift og underoverskrifter, og ofte er der eksempler på meget fine grafiske opstillinger som boganmeldelsen i eks. 2 hvor der er manchet, forskellige skrifttyper, inddeling i spalter og en vurdering af bogen i form af hjerter:

Eks. 2

Dansknoter

41

uden for tema

Flere af disse forskelle i layout hænger naturligvis sammen med at de danske elever skriver på computer hvor det både er nemmere at lave forskellige grafiske opstillinger, og hvor det også virker mere naturligt at gøre det, men en håndskrevet stil kan dog også gøres mere læsevenlig vha. afsnitsinddeling og underoverskrifter.

Forskellige genretraditioner I Italien introducerede man i 1998 krav til eksamen i skriftlig italiensk som minder om de genrekrav man har i gymnasiet i Danmark i dag. Eleverne kunne således enten skrive en såkaldt traditionel stil, eller de kunne vælge at skrive en tekstanalyse (analisi di testo), en avisartikel (articolo di giornale) eller et essay (saggio breve). Det er dog ikke mit indtryk at disse genrekrav er slået igennem i Italien. Flere af stilene har mere karakter af fristile, hvor eleverne fx skal fortælle om sig selv eller skrive et brev til en ven.

Herhjemme indførte man i 2005 genrekrav i gymnasiet.

Det betød at når eleverne skrev stile, skulle de skrive inden for en af de tre genrer essay, kronik og litterær artikel. Samtidig skulle eleverne forestille sig at skrive til en “intenderet modtager”, som blev beskrevet som en litterært og almenkulturelt interesseret læser der skulle kunne følge fremstillingen uden kendskab til materialet. Det er mit indtryk at genrerne spiller en stor rolle, men også at eleverne ikke altid har lige let ved at håndtere dem – især det at forestille sig at skrive til en intenderet modtager som er forskellig fra den faktiske modtager (læreren). Det ses når eleverne glemmer at forklare forskellige fagbegreber som fx “lixtal” og “facework” de anvender i stilene – muligvis fordi de jo tænker de skriver til deres lærer som jo udmærket kender begreberne. Det ses også i form af mere eller mindre direkte henvendelser til læreren, ofte hvor eleven er i tvivl om noget der vedrører selve stilen, eller vil tilføje noget og derfor skriver en kommentar til læreren i parentes: “Hun havde lige som han (eller ham?) selv ikke kommet fra de høje lag […]”

Eks. 3 “(Min computer ville ikke placere linjerne helt lige)” Eks. 4 Der er også eksempler hvor man får indtryk af at eleverne forsøger at anvende en formel stil – måske fordi de forbinder det med at skrive akademisk:

42

Dansknoter

“Begrundet af, at de to modeller er unge og fordi at der er nogle ungdommelige elementer i reklamen”.

Eks. 5 “Alt den kritik han har til Thorning, vil henholdsvis ligge vægt på hvilken politisk holdning han har”.

Eks. 5 I de italienske stile er der også eksempler på lærerhenvendelser – det er dog en anden type end i de danske stile. Det er henvendelser som er en form for indirekte ros af læreren eller skolen. Et eksempel er i en stil hvor eleverne skal skrive et brev til en nær ven, og en af eleverne skriver således: “Ti comincio con il parlare del mio andamento scolastico, tu sai che io sono ripetente e per questo quest’anno mi sono messo a studiare, sai ero partito alle grande con tutti sei, sette, otto e addirittura nove in condotto, ora peró sono un po’ calato, forse per la pigrizia e la poca voglia che ho.

Poi ho dei professori stupendi, gentili e sempre disposti ad aiutarmi”. “(Jeg begynder med at fortælle dig om hvordan det går i skolen, du ved at jeg er gået om og derfor er jeg i år begyndt at studere, som du ved fløj jeg derudaf med både seks, syv, otte og endda ni i opførsel, nu er jeg dog gået tilbage, måske på grund af dovenskab og manglende lyst. Og så har jeg nogle fantastiske lærere, venlige og altid parate til at hjælpe mig.)”

Eks. 6 Et andet eksempel fra en stil hvor en elev beskriver en skoleudflugt. Han roser udflugten og undrer sig over klassekammeraterne der blot udtrykte irritation over at udflugten varede længe:

“All’uscita, i miei compagni sembravano stanchi e continuavano a criticare la durata della visita; ma io non riuscivo proprio a comprenderli. Sarei rimasto lì per tutta la giornata.” “(Ved udgangen virkede mine klassekammerater trætte og blev ved med at kritisere udflugtens varighed; men jeg kunne slet ikke forstå dem. Jeg kunne være blevet der hele dagen.)”

Eks. 7 Eksemplerne viser både at eleverne, som i eks. 6, har svært ved at skelne mellem den intenderede og den faktiske modtager, og noget om lærer-elev-forholdene i Italien. I de italienske skoler og gymnasier er der en større distance mellem lærer og elev end der er i Danmark. Eleverne tiltaler deres lærer med den formelle tiltaleform Lei (De på italiensk), og læreren tiltales Professore/Professoressa, og der er tydeligvis et større hierarki hvor læreren er øverst og eleverne nederst.

Dermed ikke være sagt at der ikke kan være det samme hierarki i de danske skoler, men hierarkiet er langt mere tydeligt i Italien. Eksemplerne vidner om at eleverne har øget opmærksomhed på at det er læreren der er den faktiske modtager af deres stile, og på grund af det større hierarki mellem lærer og elev kan de italienske elever føle det er nødvendigt at holde sig gode venner med læreren vha. disse kommentarer. Lærerhenvendelserne kan dog også hænge sammen med at man i Italien ofte ikke har censur, hverken i løbet af skoleåret eller til eksamen, og eleverne kan derfor føle det er vigtigt at holde sig gode venner med læreren.

Hvad kan vi lære af hinanden?

Min undersøgelse tyder på at vi i de to lande kan lære noget af hinanden hvad angår stiletraditioner. I Danmark kunne det være gavnligt at skele til den italienske tradition med skrivning af kladde og endelig udgave, både fordi den kan give læreren et indblik i elevernes skriveproces, og fordi eleverne med genlæsningen muligvis kan undgå usammenhængende sætninger o.l. Det kunne være gavnligt at bløde op for genretraditionerne fordi eleverne har svært ved dem.

Her viser eksemplerne at både de danske og de italienske elever har svært ved at skelne mellem den intenderede og den faktiske modtager og kunne have brug for hjælp til dette.

I Italien kunne man også overveje om de genrer eleverne skriver indenfor, fx det personlige brev, er nyttige og nogle

eleverne kan anvende i dagligdagen. Det kunne også være nyttigt for italienerne at skele til den danske tradition, hvor eleverne arbejder med professionel opstilling af stilene via computer, da denne arbejdsmetode sandsynligvis også vil være nyttig for eleverne at kunne efter at de har afsluttet skolen. Min undersøgelse tyder også på at det anderledes lærer-elev-forhold i Italien, eller det at man ofte ikke anvender censur, spiller en rolle for elevernes måde at udtrykke sig på. Det kan vidne om at censuren er vigtig at bibeholde i Danmark, og at italienerne her med fordel kunne skele til de danske traditioner.

Litteraturliste Benedetti, L. og L. Serianni: Scritti sui banchi.

L’italiano a scuola tra alunni e insegnanti. Roma, Carocci, 2009 Diderichsen, P.: Sprogsyn og sproglig opdragelse.

København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1968 Hansen. E.: “Dansk uden stil”, i Jørgensen H. og Jacobsen H.G. (red.): Glæden ved Grammatik.

København, Hans Reitzels Forlag, 2001, s. 221-225 Rotne, L.: Facebook og stile. En undersøgelse af hvordan en gruppe danske og italienske unge skriver på Facebook og i stile og derigennem udtrykker identitet. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, 2018 Rotne, L.: “I don’t have time for tits”. An investigation of Italian and Danish adolescents’ writing on Facebook and in school essays”, i Ziegler, Arne: Jugendsprachen/Youth Languages. Aktueller Perspektiven internationaler Forschung/Current perspectives of international research (2). Berlin/ Boston, De Gruyter, 2017, s. 891-914 Ruggiano, F.: L’italiano scritto a scuola. Roma, Aracne, 2011

Dansknoter

43

MUSIK I SPROGET

Laurids Kristian Fahl

SB • musik, tonekunst • tonesprog, sfærernes musik, tidens toneklang • musikstykke, stykke, et stykke musik, musikindslag, musikoplevelse, koncertoptagelse • båndmusik, levende musik, livemusik • underholdningsmusik, salonmusik, dansemusik • baggrundsmusik, stemningsmusik, taffelmusik • brugsmusik, muzak • filmmusik, ledsagemusik, underlægningsmusik, underlægning • balletmusik • sørgemusik, marchmusik, militærmusik • morgenmusik, julemusik • kræs (guf, balsam, ...) for øregangene uform. • rabaldermusik neds., tæppebankermusik neds., skodmusik neds., kattejammer neds. • musikform, musikgenre, musikstil • klassisk musik, kompositionsmusik, kunstmusik • barokmusik • rytmisk musik, jazzmusik, improvisationsmusik • populærmusik, popmusik, pop, popsang • diskomusik, disko, diskodasko uform. • country, countrymusik, country og western, country og western-musik, countryrock, bluegrass, folk, folkrock, cajun, skiffle • gospel, gospelmusik • dansktop, easy listening, røvballemusik neds. • absolut musik, programmusik • avantgardemusik, undergrundsmusik, ny musik, seriel musik • tolvtonemusik, dodekafoni • elektronmusik, elektronika • new age, ambient, chillout, meditationsmusik • vokalmusik, kormusik • instrumentalmusik, orkestermusik, kammermusik, kirkemusik • folkemusik, spillemandsmusik, sigøjnermusik, klesmer, tyrolermusik • melodi, melodunte spøg. • melodilinje, melodiføring, melodik, tonegang, tonerække, løb, tonegentagelse, orgelpunkt, drone, bordun • akkord, treklang, firklang, grundakkord, septimakkord • harmoni, disharmoni, -foni, polyfoni, flerstemmighed, kontrapunkt, homofoni, antifoni, konsonans, dissonans • harmonilære, harmonik, becifring, hørelære, generalbas • sekvens, vamp, kadence, frase • tutti, solo • rytme, rytmik, agogik, figur, figuration, optakt, accent, triol, polyrytmik, pause, generalpause • slag, taktslag, grundslag, beat, downbeat, nedslag, afterbeat, arsis, efterslag, synkope, offbeat, break • takt, utakt, taktart, firefjerdedelstakt, trefjerdedelstakt, seksottendedelstakt • fjerdedel, ottendedel, sekstendedel • puls, grundrytme, trommerytme, danserytme, sambarytme, diskorytme • dynamik, tempo, satsbetegnelse • foredrag, glissando, arpeggio • klang, toneklang, klangfarve, klangbillede, klangfylde, tonesystem, tonalitet, atonalitet, tonehøjde, sølvklang, timbre • renhed, egalitet, velklang • toneleje, toneområde, toneomfang, omfang, register, diskant, højde, mellemtone, bas • node, nodetegn, nodeskrift, notation, nodebillede, nodesystem, akkolade, tabulatur • helnode, halvnode, fjerdedelsnode, ottendedelsnode, sekstendedelsnode • fortegn, kryds, B, opløsningstegn, dobbeltkryds • fane, punkt, repetitionstegn, fermat, ligatur • nøgle, G-nøgle, diskantnøgle, basnøgle, F-nøgle, C-nøgle, altnøgle, bratschnøgle • nodepapir, nodeblad, nodeark • musikalier, partitur, graduale, koralbog, salmebog, sangbog, musikleksikon • stemme, sopran, sopranstemme, alt, altstemme, kontratenor, tenor, tenorstemme, bas, basstemme • melodistemme, melodilinje, solostemme, andenstemme, sekundo, overstemme, understemme, basgang, sangstemme, klaverstemme, førsteviolin, andenviolin • tone, C, D, E, F, G, A, B, H, det høje c • alteration, cis, des, dis, es, eis, fes, fis, ges, gis, as, ais, his, ces • do, re, mi, fa, sol, la, bi, si • naturtone, overtone, flageolet • interval, prim, sekund, terts, lille terts, stor terts, kvart, kvint, sekst, septim, oktav, none, decim • heltone, hel tone, halvtone, halv tone, kvarttone, kvart tone, blå tone • grundtone, tonika, dominant, subdominant • kammertone, normaltone • ornament, forsiring, forslag, efterslag, trille, praltrille, mordent, tremulant, tremolo, sløjfe • fløjtetone, valsetone • skala, toneskala, diatonik, kromatik, tonetrin • toneart, kirketoneart, modalitet, dur, mol • C-dur, G-dur, D-dur, A-dur, E-dur, H-dur, Fis-dur, Gesdur, Des-dur, As-dur, Es-dur, B-dur, F-dur • a-mol, e-mol, h-mol, fis-mol, cis-mol, gis-mol, as-mol, dis-mol, es-mol, b-mol, f-mol, c-mol, g-mol, d-mol • musiker, musikus gl., tonekunstner, instrumentalist, -ist, musikant, musikfolk • musiklærer, musikpædagog, spillelærer, spillelærerinde, musikstuderende, musikterapeut • musikelsker, musikforening, pladeklub, pladesamler, diskofil, pladehøker sl., pladepusher sl., disker sl. • musikanmelder, musikkritiker, musikhistoriker, musikforsker, musikolog • dirigent, dir., kapelmester, orkesterleder, orkesterdirigent, maestro • solist, gæstesolist, virtuos, klaversolist • filharmoniker, symfoniker, radiosymfoniker, kapelmusikus • kammermusiker, kammersanger, kirkemusiker, folkemusiker, amatørmusiker, fritidsmusiker, levebrødsmusiker, militærmusiker, multimusiker • stryger, violinist, violinistinde, soloviolinist, violinvirtuos, violinspiller, bratschist, cellist, violoncellist, bassist, kontrabassist • guitarist, lutenist, lutspiller, harpenist, harpist, harpespiller • blæser, messingblæser, trompetist, solotrompetist, trompeter, kornettist, hornblæser, hornist, basunist, trombonist, tubaist, lurblæser, træblæser, fløjtenist, fløjtist, fløjtespiller, klarinettist, oboist, fagottist, mundharmonikaspiller • pianist, pianistinde, klaverspiller, klavervirtuos, klaverløve, koncertpianist, akkompagnatør, repetitør, cembalist, organist, keyboardspiller, tangentspiller, harmonikaspiller • janitshar, slagtøjsspiller, percussionist, xylofonist, trommeslager, tambur, paukist, solopaukist, paukeslager, klokkenist • bladvender, nodevender • komponist, tonesætter, symfoniker, huskomponist • arrangør, producer, producent, pladeproducer • musikchef, musikdirektør • musikmiljø, musikliv, musikscenen, koncertscenen, musikverden • musikbranche, musikindustri, pladebranche, pladeindustri, pladeselskab, grammofonselskab, musikforlag, musikforretning, pladeforretning, pladebutik • musikvidenskab, musikteori, musikhistorie • musikundervisning, musiktime

44

Dansknoter

musikhus, koncertsal, prøvesal, koncertsted, musikscene, koncertscene, musiktribune, pladestudie • musiklokale, musikrum musikskole, kirkemusikskole, musikkonservatorium, konservatorium • musikbibliotek, diskotek, pladesamling, cd-samling • musikblad, musikmagasin, musikanmeldelse, diskografi • koncertprogram, spilleliste, playliste • musikradio, musikkanal, melodiradio, musikprogram, musikudsendelse • musiklov • musikarrangement, koncert, masterclass, musikterapi, musikaften, musikfestival, musikquiz • plade, album, cd, skive uform., download, MP3- musik, grammofonplade, vinyl, vinylplade, lakplade, rille, musikbånd, musikkassette, mc, single, ep, maxisingle, lp, 78’er, guldplade, guld, platinplade, platin, mindeplade, piratplade, pirat-cd, bokssæt, pladesæt • pladekontrakt • omslag, pladeomslag, cover, pladecover, hylster • plademærke, label • musikprogram, sequencer, sampler • musikanlæg, musiksystem, lydanlæg, stereoanlæg, stereo, anlæg • musikvideo, musikfilm • fremførelse, opførelse, musikudøvelse, nodelæsning, øvning, bladsang, solfege, afsyngelse, afsyngning • koncertturné • optagelse, koncertoptagelse, indspilning, liveindspilning, pladeindspilning, pladeproduktion, pladeoptagelse • akkompagnement, backing, ledsagelse, musikledsagelse, klaverakkompagnement • arrangement, udsættelse, harmonisering, transskription, instrumentation, instrumentering, notering, sekvensering • komposition, tonesætning, direktion • improvisation, frasering, betoning, modulation • produktion, miksning, miks, sampling • pladesalg • lytning, afspilning, musikoplevelse • musikinteresse, musiksmag, musikkultur • musikalitet, musikerskab, gehør, absolut gehør, musikforståelse, rytmefornemmelse, rytmesans VB • musicere, fremføre, opføre, udøve, spille, spille op, spille sammen, koncertere, præludere • spille op til sit bedste, have øre for noget, være noget ved musikken, give den en på harmonikassen spøg., ikke have en tone i livet • øve, indstudere, læse noder • sætte an, klinge, stemme, tone • optage, indspille, indspille en plade, udsende/udgive plader, indsynge • afspille, spille, høre musik, lytte til musik • akkompagnere, ledsage • komponere, skrive, tonesætte, sætte i musik, sætte musik til, dirigere • arrangere, udsætte, harmonisere, transskribere, instrumentere, orkestrere, notere, sekvensere • improvisere, fantasere • frasere, accentuere, betone, synkopere, forsire, trille • transponere, modulere • producere, mikse, sample, udsende et album ADJ • musikalsk, symfonisk, filharmonisk, kompositorisk, klassisk, orkestral, kammermusikalsk, folkemusikalsk, musik• •

historisk, diskografisk • iørefaldende, musikalsk, harmonisk, melodiøs, melodisk, sangbar, velkomponeret, inciterende • rytmisk, taktfast • klanglig, harmonisk, tæt, velklingende, vellydende, ambient, sonor, fuldtonende, malmfuld, klangfuld, klangløs • dynamisk, obligat, instrumental, vokal, diatonisk, kromatisk, altereret, punkteret, tonal, atonal, aleatorisk, disharmonisk • ren, falsk, pivfalsk, uren • høj, højtliggende, lys, mørk, dyb • enstreget, tostreget, trestreget • egal, virtuos, selvkomponeret, nykomponeret • autodidakt, autodidaktisk • musiksproglig, musisk • unison, enstemmig, -stemmig, -fon, homofon, flerstemmig, polyfon, kontrapunktisk • uspillelig, velspillet • udøvende, pladeaktuel, spilleklar, koncertaktuel, musikalsk, gennemmusikalsk • musikinteresseret, musikkyndig, musikglad, diskofil • umusikalsk, tonedøv ADV • crescendo, decrescendo, diminuendo • forte, piano, mezzoforte, fortissimo, pianissimo • accelerando, ritardando, rubato • grave, largo, lento, adagio, andante, andantino, moderato, allegretto, allegro, vivace, presto, prestissimo • appassionato, cantabile, grazioso, lamentoso • legato, båret • maestoso, parlando, pizzicato, scherzando, sostenuto, staccato, agitato, alla turca • alla breve • fra bladet, prima vista • efter gehør, solo, tutti, loco • da capo, bis, encore 14.11 Musik fra Den Danske Begrebsordbog, 2014

Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark.

Klummen her skrives på skift af de to redaktører, Ida Elisabeth Mørch fra Dansk Sprognævn og Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Dansknoter

45

Exit to a New Reality – Akvarel – 56 x 74 cm – Privateje

NYHEDER TIL DIT DANSKFAG te førs b Dee forløtil r fi klar er brug

VEJ PÅ

Galskab i litteraturen giver en tematisk indføring i galskabens litteraturhistorie. Hvert tema introduceres og udfoldes via et bredt udvalg af tekster og kunstbilleder. Bogens mange arbejds-og refleksionsspørgsmål suppleres af øvelser i kreativ skrivning.

Textur er en nyskabende lærebog i dansk, hvor metodisk tekstundersøgelse og tekstproduktion spiller tæt sammen.

Guide til skriftlig dansk i hf er en bog til hele hf-forløbet, som introducerer til forskellig slags skrivning: danskfaglig, personlig, kreativ, innovativ, professionsrettet.

Udgivelsen bygger på tre nybrud: metodeindlæring, kobling mellem metodisk tekstundersøgelse og danskfaglig tekstproduktion og sammenhæng, hvor forløbene kobles tæt sammen.

Oplagt til tværfagligt samarbejde med psykologi, billedkunst, samfundsfag og biologi.

Af Thomas Søgaard Boström og Lasse Gammelgaard Ole Schultz Larsen (red.)

iBog® galskabilitteraturen.systime.dk Bog Udkommer også som trykt bog

Udgivelsen dækker indgående arbejdet med de nye eksamensgenrer og giver læseren overskuelige, stilladserende instrukser, øvelser og korte skriveguides.

Textur er under udvikling, men kan allerede nu bruges i undervisningen.

Der udvides med yderligere otte forløb.

Af Anders Østergaard Grete Ravn Nielsen (red.)

Af Barbara Illum og Rune Staun Søndergaard Claus Holst (red.)

iBog® guidetilskriftligdanskihf.systime.dk Bog 177 sider

iBog® textur.systime.dk Bog Udkommer også som trykt bog

ED

ED

NYH

NYH

Eksamensgenrerne dansk stx giver en overskuelig præsentation af de nye skriftlige genrer og af de delelementer, der udgør de enkelte genrer.

Dansk i praksis er en grundbog til arbejdet med dansk i den nye linjestruktur på hf.

Udgivelsen indeholder forslag til, hvad man skal gøre – og ikke bør gøre – når man vil nå ud til sin læser på en både genre- og formidlingsbevidst måde.

Af Nicolai Rekve Eriksen Grete Ravn Nielsen (red.)

iBog® eksamensgenrernedanskstx.systime.dk Bog 96 sider

ED

NYH

Udgivelsen giver konkrete idéer til, hvordan man kan arbejde danskfagligt i en praksis- og anvendelsesorienteret kontekst på hf.

Dansk i praksis er anvendelig såvel på det 2-årige hf’s linjestruktur som i enkeltfagets fagpakker.

Af Tina Jensen Ole Schultz Larsen (red.)

iBog® danskipraksis.systime.dk Bog 234 sider

SE

OGS

Grundbog til medier i dansk er en iBog®, som giver eleverne forudsætningerne for at kunne analysere og perspektivere film, tv, video og samtaler på sociale medier.

Analysebegreberne er gjort lettilgængelige i form af interaktiviteter, og udgivelsen indeholder eksempler på, hvordan begreberne kan anvendes og forstås i et konkret analysemateriale.

Af Tomas Bjørn Pedersen Peter Jensen (red.)

iBog® grundbogtilmedieridansk.systime.dk

Læs mere på fagpakker.systime.dk Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk

Dansknoter

47

Å

Mænd i

Euroman INTERVIEW MED

JANNE BANG STUDIELEKTOR VED AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION

48

Dansknoter

forskerinterview Dansknoter bringer fast interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne.

Har du et forslag til et interview, kan du skrive til ggkki@greve-gym.dk.

Hvad går den forskning du sidder med lige nu, ud på?

Kort sagt går den ud på at undersøge maskulinitet, journalistik og de kulturelle billeder igennem de sidste 25 år. Sagt med lidt flere ord går den ud på at analysere magasinet Euroman, som er blevet udgivet i 25 år. Det har skiftet ejere, redaktører og journalister, men magasinet har på mange måder formået at holde fast i en gennemgående linje i hele perioden. Indholdsmæssigt har magasinet i de 25 år leveret portrætter af mænd (undertiden også af kvinder) med karakter. Enten fordi de er offentligt kendte profiler eller på vej til at blive det, eller fordi de er populære eller blot markante ikoner. Igennem disse portrætter har magasinet rådgivet de mandlige magasinlæsere til en bestemmelse af hvordan den tidssvarende mand ser ud (mode), hvad han tænker (tendenser), hvad han tænder på eller tænder af på (temaer), og ikke mindst hvordan manden refleksivt skal forvalte det at være “en tidssvarende mand”. Antagelsen er således at Euroman formår at iscenesætte den tidssvarende mand, som er en mand der følger moden og tendenser i opførsel, anskuelser og påklædning der tager sig moderne ud.

Spørgsmålet om “den tidssvarende mand” er centralt for afhandlingens forskningsspørgsmål. Forskningsmæssigt er det interessant at forstå hvordan “den tidssvarende mand” på en gang kan have konstante elementer – identificerbare i magasinet Euroman – men netop samtidig reflektere det kulturelle pres at være mand.

Målet med afhandlingen er at analysere hvordan Euroman som livsstilsmagasin iscenesætter mandighed som noget der på en gang udfoldes, men samtidig noget der skal leves op til. Igennem de 250 numre vil ’noget’ være konstant, og ’noget’ vil forandre sig. Det er den udvikling som skal analyseres frem fordi Euroman qua deres mange år har været rådgiver om hvad den tidssvarende mand er. Dette forhold handler om hvordan Euroman iscenesætter læseren i forhold til mandighed. Her forstås iscenesættelse af læseren som en tematisering af interesser (du er mand fordi ...), men også en præsentation af et identifikationsmateriale (en mand er …).

Målet er således ikke at fremlæse billeder af diverse mænd, men se hvilke greb der bruges til at repræsentere et relevant og interessant billede af en tidssvarende mand. Forskningsmæssigt er det interessant at forstå hvordan Euroman som livsstilsmagasin har været og er i stand til at fastholde og udvikle konceptet om “den tidssvarende mand” og iscenesæt-

telsen af manden som læser, forankret i en redaktionel linje og den journalistiske proces bag magasinet.

Kan du give et eksempel på et fund du har gjort?

Min analyse afdækker både hvordan mandebilledet har ændret sig gennem 25 år, og hvordan journalistikken har udviklet sig. Historierne vi fortæller om os selv, er på den ene side blevet nogle andre, men der er i høj grad også kommet mange flere forskellige historier at fortælle.

Hvad er din empiri og analysemetode?

Min undersøgelse af Euromanden gennem 25 år er en kvantitativ indholdsanalyse. Formålet indenfor den kvantitative forskning er at forklare hvor ofte eller meget noget optræder, og metoden hvormed det gøres, er at etablere en sammenhæng mellem en afhængig (hvad er det der skal tælles) og en uafhængig variabel (hvor mange gange optræder det der skal tælles). Og det er hvad jeg ønsker med min analyse: at afdække de forskellige mænd og deres udtryk (forstået meget bredt) i Euroman gennem årene og vise hvad der sker, ved at etablere sammenhæng mellem årene og de forskellige Euromænd der igennem tiden er på siderne i Euroman.

Jeg har valgt at registrere på: forsiden – den fysiske forside – og historien der hører til, modeserierne og urene. Og det jeg vil kigge efter, baserer sig på følgende hypoteser: a- Billedet af manden på forsiden har ændret sig gennem

de 250 numre. b- Portrættet af manden har fået flere nuancer gennem årene. c- Der er kommet flere måder at være mand på gennem årene. d- Euromandens fortælling om sig selv ændrer sig gennem årene.

Udover den kvantitative indholdsanalyse, som fylder meget i ph.d.-afhandlingen, så har jeg også en stor interesse for den journalistiske forskning, og min kvantitative indholdsregistrering lægger op til en analyse af blandt andet portrættet i Euroman.

“DET STORE GRUNDIGE PORTRÆT er Euromans varemærke og har været det siden, magasinet kom på gaden første gang i 1992.” Sådan skriver Jonas Langvad Nilsson

Dansknoter

49

Euroman lytter ikke bare til svar, Euroman ser hvad du gør, og hvordan du gør, for at fortælle det videre til læseren. allerførst i bogen Mænd – De bedste portrætter. Bogen samler 20 portrætter skrevet af 16 forskellige journalister fra 1993 til 2018. Udover genoptryk af portrætterne fortæller journalisterne kort om hvordan portrættet er blevet til, hvordan det var at samarbejde med den portrætterede, og de reflekterer over hvad der kendetegner portrættet som genre i Euroman.

Her nævner de blandt andet: Hvad gør personen speciel?

Portrættet i Euroman skal have en anden vinkel end dem der kan læses i søndagsaviserne og ugebladene. På Euroman eksperimenterer man med fortælleformen. Inspirationen findes hos Vanity Fair fx eller konstrueres journalist og redaktør imellem. Der berettes også om at i et portræt i Euroman sidder interviewer og portrætperson ikke bare overfor hinanden en times tid eller to. Der skal ske noget, en køretur, journalisten der observerer et møde mellem portrætpersonen og hans publikum, Euroman lytter ikke bare til svar, Euroman ser hvad du gør, og hvordan du gør, for at fortælle det videre til læseren.

Hvordan endte du som forsker på det institut du er tilknyttet?

Jeg tog selv uddannelsen for 30 år siden. Så blev jeg ansat i flere løse ansættelser for til sidst at ende i et studielektorat.

Ph.d.-afhandlingen om Euroman skriver jeg ved siden af mit arbejde, så det går ikke altid så stærkt som jeg kunne ønske.

Busse – Akvarel – 22 x 27 cm – Privateje

Kan jeg gøre noget lignende i min undervisning?

Den kvantitative indholdsanalyse er meget omfattende

og tidskrævende. Det er en forunderlig kombination af kvalitativ og kvantitativ forskning. Du finder frem til det der skal tælles, ved at tage nogle kvalitative valg, men selve data er kvantitativ. Jeg kan derfor se flere muligheder for at anvende metoden fx i gymnasiet. For det giver overblik over store medietekster, og her er det alt fra magasiner til aviser til diskussioner i Facebooktråde. For en humanist som mig har det undertiden været svært at se hvilke kørsler kan laves hvor, og hvilke registreringer skal tælles i relation til hvilke?

Her har jeg søgt hjælp hos kolleger med en mere matematisk hjerne end min, så der kunne sagtens være nogle oplagte tværfaglige forløb. Og derudover er køn jo nærmest altid interessant, og inden for maskulinitetsforskningen sker der meget i disse år.

50

Dansknoter

Yann – Collage – 40 x 30 cm – Privateje

Something Totally New – Collage – 75 x 50 cm

DIN FORENING Mød os på Mors Kom og vær med til Kulturmødet på Mors 22.-24. august 2019. I år er temaet 'CULTURE MATTERS', og vi synes i foreningens sektioner at Dansklærerforeningen må prøve at være med i det gode selskab. Vi glæder os til at deltage og mødes der! Se nærmere om hele Kulturmødet på Mors og årets tema her:

Indkaldelse til generalforsamlinger i: Dansklærerforeningens sektion for stx og hf (også kaldet G-sektionen) Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eud og eux (også kaldet E-sektionen) Begge generalforsamlinger afholdes i Ålborg den 3. oktober 2019 om eftermiddagen på Comwell Hvide Hus i forbindelse med årsmødet.

https://www.kulturmoedet.dk/temaer-2019

KURSUS FORENINGENS EGNE KURSER: LÆS VIDERE PÅ WWW.DANSKLF.DK I priserne er inkluderet kursusmateriale efter aftale med Copydan. Priserne er ekskl. moms.

Den personlige stemme Torsdag den 5. september 2019 Formål med kurset: De nye skriftlige eksamensgenrer har introduceret begrebet den personlige stemme. I Lærerens hæfte 2 (2018) forklares opprioriteringen af den personlige stemme ud fra ønsket om at give plads til elevernes skriver-jeg. Eleverne skal kunne udvikle og udfolde sig. De skal kunne vise at de har noget på hjerte, og de skal kunne udtrykke sig inden for en given genre med dertilhørende modtagere. Kort sagt: fremdyrke deres egen stil og stemme. Men hvordan hjælper vi eleverne på vej i denne proces? Kursets formål er at give inspiration og konkrete ideer til arbejdet med den personlige stemme i de skriftlige genrer i gymnasiet.

ER T E S R U K NET G E T R E OV

SKOLEÅRET 2019-2020

ÅRSMØDE-KURSUS 2019 Virkelighedsopfattelser – møder mellem menneske og teknologi Den 3.-5. oktober 2019 Sted: Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg “Hvorfor kigger du på mig, Hvem er du?/ Er du en hacket og handlet profil?/ Er du klar til kamp, måske valgkamp, er du/ maven ind og blændende smil?/ Er du robot? (bevis du ikke er robot).” (Lone Hørslev: Dagene er data, 2018) Hvad betyder det for vores virkelighedsopfattelse som mennesker og borgere, at teknologier spiller en stadigt større rolle for vores liv? Sociale medier påvirker vores liv, og kritikerne har i særlig grad kaldt på besindighed og udtrykt skepsis i de seneste år. Vi er blevet opmærksomme på, hvordan algoritmer, big data, ”alternative kendsgerninger”, fake news og ansigtsløse virtuelle personer påvirker vores opfattelse af vores identitet og samfundsliv i både et lokalt og globalt perspektiv. Vi gøres også konstant opmærksomme på, hvordan robotteknologier, kloner og genteknologi vinder indpas og vil være en afgørende fak-

Dansknoter

53

KURSUS tor både i morgendagens samfund, arbejdsliv og sundhed. Årsmødet 2019 vil søge at stille spørgsmål til betydningen af teknologier i både medier og litterære og æstetiske udtryk, og hvordan vi derigennem skal forstå os selv som mennesker.

På årsmødet deltager forskere, didaktikere og kunstnere, og vi skal ud og se på Aalborg.

Kom og oplev forfatterne Olga Ravn og Kaspar Colling Nielsen, og oplev også Lone Hørslev optræde med Uhørt.

Få nye perspektiver på emnet ved at lytte til forskerne Tobias Skiveren om litterære dystopier, Søren Bro Pold om metainterfaces i litteraturen og vores digitale kultur og Louise Brix om fake news samt underviser Lean Pejtersen om dystopier og sci-fi-film. Deltag i workshops, og tag konkrete ideer til undervisningen med hjem om forskellige sider af årsmødets emne.

New York Times har i “Places to go in 2019” netop udpeget Aalborg til verdens 8. mest interessante by med bemærkningen “architecture revitalizes the waterfront”. Om dette vil byplansarkitekt Anne Juel Andersen vil give os syn for sagn under en byvandring.

Pris: 2 overnatninger: 4.550 kr. for medlemmer af Dansklærerforeningen 5.000 kr. for ikke-medlemmer 1 overnatning: 3.350 kr. for medlemmer af Dansklærerforeningen 3.800 kr. for ikke-medlemmer Prisen er for enkeltværelse.

ning og litterær performance. Læs mere om konkurrencen på www.skrivecup.dk.

I kursets workshop-del udsættes lærerne selv for skriveøvelser, og der ideudvikles på, hvordan årets konkurrence-tema kan behandles gennem forskellige litteraturhistoriske og sproglige forløb. Endelig får deltagerne en færdig køreplan til, hvordan man kan arrangere lokale SkriveCup-inspirations-dage og skolefinaler.

Nye fagdidaktiske vinkler Onsdag den 22. januar til torsdag den 23. januar 2020 Sted: Comwell Kolding. Skovbrynet 1, 6000 Kolding Tilmelding senest den fredag den 20. december på www.dansklf.dk.

Kurset opdaterer den erfarne dansklærer med nye fagdidaktiske vinkler på undervisningen i de gymnasiale uddannelser i fagets samspil mellem de tre perspektiver. Sigtet er at give danskfagets bud på, hvordan vi kan motivere og løfte unge fagligt og samtidig bibringe dem dannelse, der klæder dem på til at møde verden.

Kurset har fokus på at præsentere en vifte af nyere didaktiske og tematiske tilgange til danskundervisningens tre perspektiver. Hvordan giver kulturen mening for unge i dag både med tilbageblik og udblik til verden omkring dem? Hvordan bliver unge kreative og kritiske sprog- og mediebrugere? Hvordan kan vi kaste nyt blik på litterære læsninger?

Kurset vil indeholde workshops, vidensdeling, teoretiske og praksisnære oplæg.

Workshop: Skrivecup 2019/20 og kreativ skrivning Afholdes oktober 2019 for dansklærere, der påtænker at deltage i SkriveCup eller har brug for inspiration til arbejdet med kreativ skrivning. Yderligere information om tid, sted og pris vil blive lagt på www.dansklf.dk.

I dette inspirationskursus præsenteres de didaktiske ideer bag den landsdækkende konkurrence i kreativ skrivning: SkriveCup. Kurset giver didaktiske input om kreativitet i de humanistiske og kreative fag og selvfølgelig masser af tips og undervisningsideer til at undervise i kreativ skriv-

54

Dansknoter

Pris: 3.550 kr. for medlemmer af Dansklærerforeningen 3.950 kr. for ikke-medlemmer

SKOLEBASEREDE KURSER Dansklærerforeningens sektion for stx og hf afholder som vanligt skolebaserede kurser i foråret 2020. En folder med nærmere information om kursernes indhold vil blive sendt til skolerne medio august 2019.

SKOLEÅRET 2019-2020

REGIONALE KURSER Også i det kommende skoleår afholder fagkonsulenterne og Dansklærerforeningens (G og E) regionsrepræsentanter et årligt kursus/møde i hver af landets regioner. Møderne vil ligge vinter og forår 2019-2020.

SAMARBEJDER MED ANDRE Den genfortryllede Andersen – et litteraturdidaktisk projekt om H.C. Andersens eventyr Kurset er et samarbejde mellem Institut for Kulturvidenskaber og H.C. Andersen Centret, Syddansk Universitet, H.C. Andersen Fonden og Dansklærerforeningen.

Underviser er lektor, ph.d. Steen Beck, Syddansk Universitet, og lektor Tony Andersen, Odense Katedralskole, som tidligere har afholdt et 1-dages kursus om HCA, og som hver er aktuelle med en ny bog om H.C. Andersen.

Alle kursusdage afholdes på H.C. Andersen Centret, Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense.

Dato: Torsdag d. 29. august kl. 12.00-16.30 Torsdag d. 26. september kl. 12.00-16.30 Torsdag d. 31. oktober kl. 12.00-16.30 Pris: 4.500 kr.

Tilmelding: Senest 7. august 2019 på ikv-efteruddannelse@sdu.dk.

Contour II – Digitalt maleri – 30 x 21 cm

Contour I – Akvarel – 30 x 21 cm – Privateje

Kurset har et nyt format ved at kombinere 3 fordybelsesseminarer i efteråret 2019 med undervisningsdesigns.

Fordybelsesseminarerne består af oplæg ved underviserne og inviterede forskere samt inspirationssamtaler

og sparring. Det er målet, at kurset resulterer i en bog med deltagernes bidrag til nye måder at undervise i H.C. Andersen og litterære klassikere. Læs mere www.sdu.dk/genfortrylledeandersen.

Dansknoter

55

The Jump – Akvarel og træsmuld – 26 x 36 cm – Privateje

56

Dansknoter

ANMELDELSER Rigmor Kappel Schmidt

Luftballoner Kasper Lezuik Hansen

Skulle der være enkelte dansklærere i gymnasieskolen, som synes, at måden at praktisere litteraturundervisning i de seneste år er blevet forgiftet af instrumentel begrebsopremsning og af en eksamensrettet kynisme, så er Rigmor Kappel Schmidts udgivelse Luftballoner på Dansklærerforeningens Forlag en kærkommen modgift, for her får begejstringen for litteratur frit løb eller måske snarere frit svæv! Og det er virkelig fedt.

I forordet inviterer Kappel Schmidt læseren med på “Et roadtrip gennem dansk litteratur”, som måske i virkeligheden mere er en ballonrejse gennem karnevalisme, fantastik og magisk realisme i dansk og international litteratur.

Bogen består et forord, der forklarer bogens specielle motivvalg – nemlig ballonrejser, svæveture og andre oplevelser af, at tyngdeloven sættes ud af kraft eller i det mindste ophører med at have betydning. Forordet overvejer, hvordan netop dette motiv forandrer den jordbundne opfattelse af virkeligheden, som mennesker i Danmark og Europa har haft de sidste 300 år, men også hvordan svævemotivet typisk optræder i tekster, der sætter spørgsmålstegn ved realismen, altså den måde, forfattere traditionelt har forholdt sig til virkeligheden på.

Forordet er emblematisk for bogen – det er begejstret, ambitiøst og svært.

Selve bogen begynder med en teoretisk introduktion til de genrebegreber, den bruger. Teksterne er på en eller anden måde realistiske, og der gives en kort introduktion til, hvad realisme er. Herefter beskrives de forskellige “tvist”, som realismen har i de udvalgte tekster, og som forklares med begreber som karnevalisme og fantastisk og magisk realisme.

De mange forskellige typer af realisme og karnevalistiske tvist samles op i begrebsoversigter på grå sider i afsnittet.

Afsnittet er svært. Man skal som læser både forstå begreberne og forstå, hvorfor de er interessante, og alt sammen på få sider. Afsnittet er både introduktion til bogens begrebsapparat og et opslag, som man kan bruge, når man læser teksterne i antologiafsnittet og de tilhørende arbejdsspørgsmål.

Det fantastiske ved bogen er antologidelen. Man begynder ved Holberg, breder perspektivet ud til udenlandske fantaster

som Edgar Allen Poe, Jules Verne og Gabriel García Márquez og zoomer gennem tekster af H.C. Andersen og Karen Blixen ind på danske tekster fra dette århundrede og slutningen af det forrige i uddrag af Povl Vads “Kattens anatomi, Per Højholts “Skabningens suk”, Peter Høegs “Fortællinger om natten”, Kaspar Colling Nielsens “Mount København” og mange andre. Foran hver af de mange fremragende tekster er der korte introduktioner. Disse er virkelig gode og bringer på halvanden side læseren helt op på højde med det svævende motiv, man er på vej ind i. Man får oplysninger om, hvordan forfatteren normalt forholder sig til tekster med flyve- og svævemotiver, hvordan han eller hun tvister realismen, og det fremgår af introduktionernes entusiasme og fortællelyst, hvorfor forfatteren eller teksten er god: “Poes foruroligende og farlige personer blev hos Verne forvandlet til en central person, hvis begejstring kunne få enhver rumraket til at lette”.

En begejstring, som også må siges at gælde Rigmor Kappel Schmidt selv.

Hvert uddrag er efterfølgende behandlet med nogle velstrukturerede arbejdsspørgsmål, som lægger op til tekstnære analyser af både motiver og stilistiske træk i teksterne. Arbejdsspørgsmålene kan med fordel læses, før man går i gang med at læse teksterne, og bruges som læsemål. Og det er godt, for det kan indimellem ske, at man mister orienteringen lidt på rejsen gennem de mangeartede litterære universer.

Sidst i antologien samles motiverne op med en række billeder. Det virker fint, og man kan vælge dem, man vil bruge.

Bogens force er dens fremragende tekster, dens begejstring og dens ambitionsniveau. De to sidste aspekter er paradoksalt også dens lille svaghed. Man skal virkelig holde tungen lige i munden. Gør man det, får man til gengæld også en ordentlig én på opleveren og bliver meget klogere.

Rigmor Kappel Schmidt Luftballoner – Karnevalisme, fantastik, magisk realisme i dansk Dansklærerforeningens Forlag 2019 274 sider / 215 kr.

Dansknoter

57

New World – Olie på lærred – 50 x 40 cm

G-bestyrelsen Birgitte Darger Christianhavns Gymnasium birgitte.darger@gmail.com Næstformand: Mischa Sloth Carlsen Aurehøj Gymnasium msc@aurehoej-gym.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Camilla Aaquist Odense Katedralskole aaquist83@gmail.com Mette Clausen Rysensteen Gymnasium mclausens@gmail.com Karen Wagner Ørestad Gymnasium kwa@oegnet.dk Henrik Nyvang Ikast-Brande Gymnasium Ny@ikast-gym.dk René A. Christoffersen Gammel Hellerup Gymnasium rc@ghg.dk Pernille Bach Pedersen Holstebro VUC PBP@holstebro-vuc.dk Maren Miltersen Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium mp@falko.dk

Miriam Kruse Køge Gymnasium kgmir@kggym.dk

Repræsentant i Dansk Sprognævn: Mischa Sloth Carlsen

Lise Fuur Andersen IBC Fredericia Middelfart lisefuur@gmail.com

Nina Sofie Llorente Munck KVUC nm@kvuc.dk

Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse: Mette Clausen og Mischa Sloth Carlsen

Lisbeth Kahr Greve Tradium lg@tradium.dk

Suppleanter Nynke Birgitte Genee Roskilde Gymnasium Nynke.Birgitte.Genee@ roskilde-gym.dk Kathinka Skriver Gribskov Gymnasium kathink3@gmail.com Fagkonsulent Sune Weile weile@galnet.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Skolebaserede kurser: Nina Sofie Llorente Munck Maren Miltersen Pilgaard Nynke Genee Regionskurser: Miriam Kruse Internatkurser: Camilla Aaquist René A. Christoffersen Katrine Haaning Miriam Kruse Repræsentant i PS: Birgitte Darger

Katrine Haaning Egå Gymnasium kh@egaa-gym.dk

Nordisk Udvalg: Turnus

Regionsrepræsentanterne

Sjælland Rasmus Fristed Næstved Gymnasium & HF rasm442y@ngh.nu

København/Bornholm Loa Schmidt Jensen Det frie Gymnasium lsj@detfri.dk Mathilde Lund Sinding Det frie Gymnasium mls@detfri.dk

Det nordiske redaktørsamarbejde: Birgitte Lamb

Repræsentant i GYMsprog: Mischa Sloth Carlsen Repræsentant i Fagligt Forum: Birgitte Darger Medlem af Dansknoters redaktion: Karen Wagner Kathinka Skriver Birgitte Darger Henrik Nyvang

Carsten Ullum Hansenberg cu@hansensberg.dk Suppleanter: Henning Nyegaard Holm Vejle Tekniske Gymnasium hnh@sde.dk Jan Nøhr Christensen Handelsgymnasiet Aalborg jnch@ah.dk Ressourceperson: Bjarne Ove Hansen boh@eucnvs.dk

E-bestyrelsen Formand Gitte Lautrup Tradium gl@tradium.dk

Fagkonsulent Søren Husted-Pedersen soren.husted-pedersen@ stukuvm.dk

Næstformand Ditte Eberth Timmermann TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg, det@aarhustech.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Repræsentant for eux: Lisbeth Kahr Greve

Øvrige bestyrelsesmedlemmer Dorthe Hedegaard AARHUS GYMNASIUM, Viby dhm@aarhustech.dk Rikke Bjørn Jensen EUC Nordvestsjælland rha@eucnvs.dk

Midtjylland Gunvor Mikkelsen Risskov Gymnasium gm@risskov-gym.dk

Repræsentant i PS: Lise Fuur Andersen Repræsentanter i Fagligt Forum: Gitte Lautrup Lise Fuur Andersen Medlem af Dansknoters redaktion: Ditte Eberth Timmermann

Nordjylland Claus Nielsen VUC & HF Nordjylland cni@vucnordjylland.dk

Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium MM@fredericia-gym.dk

Dansknoter

59

The Insanity of an Infatuation (Formerly Known as Punk) – Collage – 75 x 50 cm

IDNR 4276