opmærksomhed på udvekslingen over landegrænser får os – som vist – også til at stille nye spørgsmål til den ældre litteratur. for øje. For eksempel kan man fint arbejde med Henrik Pontoppidans Isbjørnen (1887), der handler om Thorkild, der tager til Grønland for at være præst, inden for rammerne af det moderne gennembrud og den religionskritik, der ofte ligger heri, men med den postkolonialistiske tilgang har man imidlertid mulighed for at stille nogle nye spørgsmål til teksten. Hvordan fremstilles Grønland i teksten? Hvad er det for et syn på grønlænderen, der kommer til udtryk, når fortælleren om Thorkild for eksempel kan sige: ”Han blev til sidst en fader for alle disse naturbørn”? Hvordan er mulighederne for at give grønlænderen stemme og individualitet, hvis perspektivet er entydigt dansk? I Niviaq Korneliussens HOMO Sapienne (2014) møder vi et nutidigt bud på ung grønlandsk identitet, hvor forholdet til den tidligere kolonimagt Danmark ved første øjekast ikke fylder meget, men alligevel ligger som en referenceramme i historien. Det ses for eksempel, når Inuk som reaktion på veninden Arnaqs selvmedlidenhed kan udbryde ”Enough of that post-colonial piece of shit”. Det nationale og den koloniale fortid fremstår i romanen som et vilkår, man nok kan forholde sig til, men som man også må komme videre fra. Når det unge persongalleri skal finde sig til rette i tilværelsen, er det således forhold som seksualitet og global mediekultur, der spiller en rolle, snarere end dyrkelsen af grønlandsk identitet eller relationen til Danmark. Refleksioner over globaliseringen ændrer ikke kun vores arbejde med nyere litteratur. Den øgede opmærksomhed på udvekslingen over landegrænser får os – som vist – også til at stille nye spørgsmål til den ældre litteratur. Det kan styrke fagets litteraturhistoriske dimension, at de vundne indsigter så ofte kan bruges i en nutidig kontekst: I dette tilfælde at
arbejdet med litteratur om og fra Grønland sætter eleverne i stand til at forholde sig til og diskutere de mange sager, der de seneste år har handlet om det dansk-grønlandske forhold. Fra postkolonialisme til migrationslitteratur Et andet tydeligt eksempel på mulighederne i samspillet mellem globalisering, litteratur og aktuelle problemstillinger er migrationslitteraturen, som åbner mulighed for at beskæftige sig med en meget konkret og håndgribelig side af globaliseringens gennemgribende effekt i vores samfund. Med udgangspunkt i en præsentation af kategorierne bevægelse og sted undersøger vi i Litteratur med udsyn, hvordan den aktuelle danske og nordiske migrationslitteratur skildrer globaliseringens migrationsstrømme. Migrationslitteraturen er på flere måder en udløber af postkolonialismen, fordi den sammen med nye begreber og indsigter viderefører postkolonialismens erfaringer, men i en bredere undersøgelse af moderne mobilitet og kulturmøder. Sammen med forløb om netlitteratur, vidnesbyrd fra holocaust og Orienten i dansk litteratur udgør postkolonialismen og migrationslitteraturen vores bud på globale perspektiver i danskundervisningen. Flere vil forhåbentlig følge, og selv om det kræver en nytænkning af fagets hvad og hvordan at udnytte mulighederne i det globale perspektiv, så er det samtidig en måde at videreføre fagets grundfortælling: Man kan danne sig og udvide sin verden ved at læse og diskutere litteratur.
Dansknoter
45