Dansk Noter 1/2015

Page 44

Warsawas ghetto: public domain millioner af mennesker. Og de gør det ved at engagere vores følelser. (For en mere uddybende analyse og sammenligning af Nat og tåge og Schindlers liste se Rasmus Falbe-Hansen: ”Holocaust på film”). Armadillo: dokumentar med fiktionskoder Rasmus Falbe-Hansen siger om forholdet mellem film og historie: ”De historiske spillefilm og dokumentarfilm placerer sig (…) i spændingsfeltet mellem faghistorie og populærhistorie.” (Rasmus Falbe-Hansen s. 13) Men et andet spændingsfelt er lige så vigtigt. Grænselandet mellem dokumentarfilmen og fiktionsfilmen vokser. Mens fiktionsfilmen bruger dokumentariske teknikker for at opnå realisme, bruger dokumentarfilmen fiktive greb for at opnå indlevelse. Et godt eksempel er den danske dokumentarfilm Armadillo (2010), der skildrer danske soldater i Afghanistan. Den bruger et omfattende arsenal af fiktive greb: Den har klart tegnede karakterer, som vi kan identificere os med. Den benytter stemningsunderbyggende musik og klipper sine kampscener som en actionfilm.

44 DANSK NOTER

Den har et stramt plot med en tydelig dramaturgi. Man kan med udbytte sammenligne Armadillo med nyere amerikanske krigsfilm som The Hurt Locker (2008) eller Lone Survivor (2013). Deres stilistiske greb er ikke så forskellige. Den nøgternt registrerende dokumentarfilms tid er forbi. Den moderne dokumentarfilm er lige så æstetiseret og dramaturgiseret som en fiktionsfilm. Fiktionen holder historien levende Fiktionsfilmen er med til at forme vores fælles historiebevidsthed. Og det omvendte gør sig også gældende: Perioder, der ikke er skildret i fiktion, vil ofte ikke registrere sig i vores fælles bevidsthed. Hvis vi for eksempel holder op med at lave populære fiktionsfilm om besættelsestiden, hvis en generation af unge mennesker ikke længere gider se Matador eller film som Hvidsten Gruppen – vil vores fælles, brede erindring om besættelsestiden så forsvinde? Det er ikke nogen fjern tanke. Man plejer at sige, at erindringen om modstandskampen 1940-45 vil dø med den sidste danske modstandsmand. Men i virkeligheden vil den snarere dø med den sidste populære film eller tv-serie om besættelsen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Dansk Noter 1/2015 by Dansklærerforeningens Forlag - Issuu