Dansknoter 4/2022 – Vandringer

DANSKNOTER December · 2022 · #4

VANDRINGER

VANDRINGER

Dansknoter, tidsskrift udgivet af Dansklærerforeningen

Redaktion Ansvarshavende Birgitte Darger birgitte.darger@gmail.com

Kommende numre Dansknoter 1 Grønland i dansk, dansk i Grønland Deadline: 08.01.23

Anmeldelser Marie Gerner-Smidt Anne Krogh Madsen

Dansknoter 2 Klima NU Deadline: 03.04.23

Bøger til anmeldelse sendes til: Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C

Dansknoter 3 Dramatik Deadline: 05.06.23

Billedredaktører Jacob Kjærgaard Ditte Eberth Timmermann

Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mari Borchert annemariborchert@gmail.com Ditte Eberth Timmermann det@aarhustech.dk Jette Sindbjerg Martinsen js@norreg.dk Jacob Kjærgaard jk@grenaa-gym.dk Birgitte Elkjær Lamb bil@herlufsholm.dk Kristoffer Kildelund kristoffer.kildelund@gmail.com Marie Gerner-Smidt mgs@gefion-gym.dk Karen Wagner kwa@oegnet.dk Anne Krogh Madsen fgakm@frsgym.dk Astrid Hellerup Madsen ashm@aarhustech.dk Dansknoters redaktion vil gerne støtte kommatolerance. Artikler bringes med eller uden startkomma som skribenterne selv har valgt det. Redaktionen benytter ikke startkomma.

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Dansklærerforeningens holdninger.

Dansknoter 4 Årsmøde Deadline: 23.10.23

Abonnement kr. 300,- ekskl. moms.

Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter.

Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektioner for gymnasielærere.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk.

Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk.

ISSN: 0107-1424 Oplag: 2.700 Printed in Denmark 2022 Grafisk tilrettelæggelse Rikke Albrechtsen, QuoteGrafik Korrektur Pernille Elisabeth Frederiksen Tryk Tarm Bogtryk A/S Dansknoter udgives af Dansklærerforeningen med støtte fra Bladpuljen.

Bladet støttes i 2022 af Statens Kunstfond.

Annoncering i Dansknoter Se priser, formater og kravsspecifikationer på dansklf.dk/dansknoter.

dansklf.dk/dansknoter

Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig dansklf@dansklf.dk Tlf. 33 27 60 77

Forside: Jesper Holmbach

Bidrag til bladet Vi modtager gerne bidrag til bladet og dets forskellige faste klummer.

Forespørgsel eller artikler kan sendes til birgitte.darger@gmail.com.

Redaktionen vælger ud efter relevans.

Maksimallængde på artikler til tema er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum og uden for tema på 10.000.

Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler hvis det ønskes.

Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblad.

For temaartikler og de kunstneriske bidrag gives honorar.

INDHOLD INDHOLD 5

22

Leder

6

Præsentation af tema

7

Kunstner

42

Dansk takeaway Sex som juleafslutning Af Niels Kristian Holm

Jagtdebatten – Etik og forandring Af Jes Lynning Harfeld

46

Sproget.dk Sproget.dk – snart i ny klæder Af Laurids Kristian Fahl

50

Forskerinterview Sprog og digitale fællesskaber Interview med Lasse Balleby

Den store vandring.

Om muligheder i migrationslitteraturen Af Thor Gustafsson

Tema: Vandringer Litteraturens steder og vandringen som udfordring Af Anne-Marie Mai

27

12

Flanør Af Martin Zerlang

30

Ny litteratur Vandretekster Udvalg af lyrik

16

Da ”kunsten at vandre” også blev for kvinder Af Bente Rosenbeck

35

Uden for tema Dansk dramatik til alle Af Anna Lawaetz

8

38

08 08 ... det er nemt at få ideer til stedslæsninger og vandringer både i teksters indre og ydre verden, når man tager fat på den nyeste danske litteratur. Muligheder myldrer frem!

Anne-Marie Mai

16

Det nuttede i dansk lyrik Af Tony Andersen

16 Det gik ikke an at smide den lange kjole – ej heller på en vandring. Men under nederdelen bar hun knæbukser, og så snart hun var kommet uden for byen og var ude af syne, tog hun nederdelen af.

52

Din forening – Anmeldelse – Referat af generalforsamlin ger 2022 – Kurser

22

Bente Rosenbeck

27 Jægernes interne praksis og samfundets generelle holdninger vil støde ind i hinanden. Begge sfærer, individuelt og sammen, har rod i en lang række allerede tænkte forestillinger omkring jagt, dyr og menneskets status – og i begge sfærer sker de moralske forandringer ud fra, at der opstår nye måder at tænke på gennem refleksion over de gamle måder at tænke på.

Jes Lynning Harfeld

22 Migrationslitteratur er litteraturen om den store vandring. Den tur, du ikke lige kommer hjem fra. Eller den tur, der simpelthen kan ændre, hvad hjem er.

Thor Gustafsson

27

FORLØBSBØGERNE Lærerens klar-til-brug-serie

NY SERIE

hf/stx

Hjemvendt fra krig – forløbsbeskrivelse til hf/stx

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Forløbet ‛Hjemvendt fra krig’ undersøger repræsentationer af figuren ‛krigsveteranen’ i litteratur, sprog og medier. I en stor del af 1900-tallet var aktiv dansk krigsdeltagelse på mange måder utænkelig. Danskerne – både politikerne og befolkningen – opfattede Danmark som en lille, fredelig nation, der lod de andre om at udkæmpe krigene og selv udelukkende bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Men htx/teknisk eux verdensomvæltende begivenheder som Berlinmurens fald i 1989 og angrebene på World Trade Center og Pentagon i 2001 ændrede dette. Og fra 00’erne har danske soldater igen deltaget i hårde militære operationer.

Danske soldater bliver sendt ud og vender hjem igen – sommetider med svære sår på både krop og sjæl. De fortællinger og fremstillinger, som vi møder i kunsten, kulturen og medierne om veteranen og om krig, er med – forløbsbeskrivelse til htx/teknisk eux til at forme vores opfattelse. Faktisk er krig og kultur to felter, der gensidigt former hinanden: Krig og konflikt er spændende og vigtigt stof for forfattere, journalister, filmskabere, dokumentarister, musikere og kunstnere, UNDERVISNINGSBESKRIVELSE og de tekster og kunstværker, de skaber, er med til at forme den forestilling om krigen, vi bagefter har adgang til. Derfor er det vigtigt at undersøge disse tekster.

Det er litteraturkritikkens superstjerne, Georg Brandes, der i 1883 med sin bog ‛Det moderne Gjennembruds

Modernitetens gennembrud

Mænd’ står fader til periodebetegnelsen ‛Det moderne gennembrud’ for årene 1870-1890. En betegnelse, som vi FAGLIGE MÅL har haft med os lige siden. Brandes hylder litteratur skrevet af mænd, som er naturalistisk og på den måde er hf/stx Eleverne skal kunne: inspireret af naturvidenskabens objektivitet. Men moderniteten er mere end det og skabt af andre end mænd.

– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund En del litteratur afspejler det skrøbelige, det usikre og det uafsluttede – og en del af litteraturen er skrevet af – analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier kvinder. Desuden er bruddet med traditionerne begyndt før Brandes’ berømte forelæsninger på universitetet i hhx/merkantil eux – demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder 1871, samspillet og året 1890 er slet ikke afslutningen på det moderne gennembruds dogme om, at ‟litteratur skal sætte mellem tekst, kultur og samfund problemer under debat”. Tekster fra begyndelsen af 1900-tallet har samme ærinde. Faktisk er litteraturen i dag – demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag stadig stærkt præget af den opfattelse, at kunst skal forholde sig kritisk til samfundet. I dette forløb læser vi perspektiver – forløbsbeskrivelse eux – forløbsbeskrivelse tilLitterære hf/stx tekster og ser på malerier fra perioden 1850-1920 og undersøger derigennemtil dehhx/merkantil erfaringer af frisættelse og – teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst. traditionsbrud, som moderniteten bringer med sig.

– her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning; bevidsthedshistoriske perspektiveringer og UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

FAGLIGE MÅL Sproglige perspektiver Eleverne skal kunne: Forløbet ‟Reportagen i ord og billede” er et nyhedsforløb, der undersøger genren ‟reportagen”, som findes Forløbet ‟Idrætslitteratur” fokuserer dels på, hvordan litteraturen fremstiller idræt og sport, og dels på hvad – her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen,– appelformer demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, anvendemedier grammatisk både i herunder trykte og digitale og i ordterminologi såvel som i billeder. Før de digitale medier var reportagen læserens litteraturen siger om kompleksiteten i menneskelige erfaringer, som de udspiller sig i idrætten. Vi møder ofte og argumentation – analysere og fortolke fiktive tekster mulighed for at være lige dér, hvor dramatiske begivenheder fandt sted. Journalisten hastede af sted fra idræt og sport i journalistikken og mindre hyppigt i litteraturen. Men hvad er forskellen på de to? Kort fortalt er Mediemæssige perspektiver – perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden til omkatastrofer kulturelle,og æstetiske, redaktionen krige og idéhistoriske, store begivenheder for med malende beskrivelser at bringe oplevelsen journalistik bundet til det aktuelle og nyhedsorienterede, mens litteratur arbejder med længere stræk i tiden.

– her arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og Alle gymnasiale uddannelser almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede tilbage til læseren.

Med de digitalesammenhænge medier kan billeddækningen foregå live, og reportagegenren har derfor Journalistik arbejder derfor primært med nyhedsstof og resultatformidling, mens litteratur levendegør vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge – demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriskeændret perioder ogI deres forbindelse nutiden sig. dette forløb læser til vi en række historiske reportager for at lære genrens særtræk at kende, vi livshistorier og arbejder med fortællinger. I dette forløb undersøger vi idrætslitteratur gennem tre typer, arbejder dernæst videre med aktuelle reportager for til sidst at smøge ærmerne op og selv forsøge os som en nemlig atleten, supporteren og helten. De har alle forskellige dimensioner af identitetsdannelse knyttet til sig.

KERNESTOF KERNESTOF moderne Tintin, der løber af sted for at fange øjeblikket med sin pen.

Forløbet lægger op til tværfaglighed for eksempel med idræt og/eller samfundsfag – mangfoldige litterære genrer TEKSTER – billeder, film og øvrige multimodale tekster Birkeland, Sven Arvid (2010): af Krigens ansigt. Danske soldater i Afghanistan, Gyldendal FAGLIGE MÅL FAGLIGE MÅL – forløbsbeskrivelse til stx, hf, hhx, htx, eux – danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder Brixvold, Mikkel (2014): af Så efterlades alt flæskende, Lindhardt og Ringhof Eleverne skal kunne: Eleverne skal kunne: – mindst én tekst af hver af følgende forfattere: H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Dencik, Daniel (2018): af Nordisk vildt, Politikens forlag – demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige – dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund Jensen og Martin Andersen Nexø Frederiksen, Mette (2019): af “Statsminister Mette Frederiksens tale ved Flagdag den 5. september 2019”, sammenhænge UNDERVISNINGSBESKRIVELSE – analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier – svenske og norske tekster på originalsprog Statsministeriet, 05.09.2019 – anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder – demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder Stilfigurernes ukronede metaforen.

Den kan både overraske og angribe, elegant ogkommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere –er litteratur-, og medieanalytiske begreber ogvære metoder Mosekjær, Emil Arenholt (2021): “I sommeren 2021 tabte vi EM med rank ryg og forloddronning Afghanistan med sprogredegøre, – undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, bombastisk – og den kan virke, helt uden at vi opdager det. Det kan være uhyggeligt svært–at finde på og en vurdere ikke-fiktive tekster benene på nakken”, Politiken, 14.08.2021 analysere herunder i samspil med andre fag. god metafor, der kan vise det, vi vil sige – eller skjule det, vi ikke vil sige – og samtidig er der mange TEKSTER – perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, områder af virkeligheden, som viAndersen, slet ikke kan den gode metafor. Når skalalmenmenneskelige, forstå for Danmark H.C.erkende (1872):uden ‟Loppen og professoren” fraviFolkekalender 1873 samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge 1 KERNESTOF afstandene i universet, bruger vi metaforen ‟afstands-stigen” om udregningerne.

Når vi skal forklare Bang, Herman (1885): ‟Franz Pander” fra Exentriske noveller © 2022 Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering af dette materiale må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med – demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Redaktør: Sanne Zillo Rokamp.

– dansksprogede tekster almengyldige erfaringer i form afBenedictsson, ordsprog, får vi hjælp af metaforen formørket” eksempel skal ikke kaste strømninger Victoria (1888): ‟Ud fra fra‟man Tilskueren internationale – teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst. med sten, når man selv bor i et glashus”.

Det erEmil derfor afgørende at blive fortrolig med metaforen, så Bønnelycke, (1918): ‟Vesterbrogade” fra Festerne – demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske – tekster fra 2000-tallet den ikke tager fusen på os, men kan blive Mathilde vores fortrolige stedet. Iaf dette forløb arbejder med Fibiger, (1850):i uddrag Clara Raphael.

Tolv vi breve problemstillinger nationale metaforer, kræftmetaforer, sportsmetaforer og orienteringsmetaforer forfra både at blive Jensen, Johannes V. (1906): ‟På Memphis station” Digte 1906skarpe Andersen, Henrik (2011): af Beskyttelseszonen, People’s Press til at opdage metaforerne, at afdække deres virkning og til‟Tordenbygen” samtidigt selv fra at lære at finde på den gode Larsen, Thøger (1912): Bakker og bølger KERNESTOF Garfield, Andreas (2013): af Hvid stolthed, Drama metafor.

Levison, Olivia (1885): ‟Støv” fra Illustreret Tidende – dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge Gerhardt, Maria (2015): ‟Nummer 10”, i Amagermesteren, People’s Press Nexø, Martin Andersen (1896): ‟Lønningsdag (En idyl)” –fra Muldskud billeder, film og øvrige multimodale tekster Gotfredsen, Sørine (1989): af Marias stjerner, Borgen Skram, Amalie (1885): uddrag af Constance Ring FAGLIGE MÅL – sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede Holm, Benn Q. (1998): af Hafnia punk, Munksgaard-Rosinante Södergran, Edith (1916): ‟Vierge moderne” fra Digte tekster Eleverne skal kunne: King, John (1996): af Fodboldfabrikken, People’s Press BILLEDER – digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier Lindholm, Victor Boy (2020): ‟jeg bliver en vej …”, i jeg slæber lungerne som en vægt, Turbine stx/hf hhx/merkantil eux htx/teknisk eux– litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder 1 © 2022 Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering Eleverne af dette materiale kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Murakami, Haruki (2009): af Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe, Klim – udtrykke sig præcist, – udtrykke sig skalmåkunne: litteratur-, sprogog mediehistorie.

Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, – der er nævnt i aftalen.

Redaktør: Sanne Zillo Rokamp.

Ravn, Olga (2018): ‟TIDEN VM. Til Tom”, i Weekendavisen 04.06.2018 nuanceret og hensigtsmæssigt, formelt – udtrykke sig Rasmussen, Anders Haahr (2021): af ‟Hvor vi står nu”, i Om tennis, Gads formidlingsbevidst korrekt, personligt og hensigtsmæssigt, formelt TEKSTER Storm, Jannick (1975): ‟Til Ulrike”, i Lejlighedsdigte, Lindhardt og Ringhof mundtligt, skriftligt såvel nuanceret, såvel mundtligt korrekt, personligt og Henrik Cavling: uddrag af ‟Jens Nielsens henrettelse”, Politiken 09.11.1892 som multimodalt som skriftligt nuanceret, såvel mundtligt Traberg, Ebbe (1985): ‟Pelotakongen”, i Fordel ude, Gyldendal Henry Hellsen: ‟Krigens sidste billeder”, Berlingske Tidende 22.11.1918 – beherske skriftsprogets – demonstrere indsigt i som skriftligt Jacob Ludvigsen: uddrag af ‟Da vi snuppede Christiania”, trykt første gang i Information i september 1972 og normer for korrekthed og sprogets opbygning, brug og – demonstrere indsigt i SUPPLERENDE STOF genoptrykt anvende grammatiske og funktion, herunder anvende sprogets opbygning, brug ogi Weekendavisen i september 2021 Philipson, Preben Kærsgaard (2022): Atlet, supporter, helt - idrætslitteratur, Dansklærerforeningens Forlag Morten Sabroe: “Et svin i Berlin”, Information 02.01.1990 stilistiske grundbegreber grammatisk terminologi funktion, herunder anvende Søren Flott & Thomas Laursen & Ole Sønnichsen: uddrag af ‟Som om solen kom for tæt på”, Jyllands-Posten – dokumentere indblik i – demonstrere indsigt i grammatisk terminologi 1 05.11.2004 sprogets funktion og retoriske, herunder – demonstrere indsigt i © 2022 Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering af dette materiale må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Redaktør: Sanne Zillo Rokamp.

Anders Ryehauge: uddrag af ‟Andreas Mogensen: Når jorden ikke er nok”, euroman.dk 21.04.2017 variation, herunder dets stilistiske, virkemidler i såvel retoriske, herunder

Atlet, supporter, helt.

Idrætslitteratur

Reportagen i ord og billede

Smæk metaforen

samspil med kultur og samfund

KERNESTOF Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen

mundtlige som skriftlige sammenhænge

Kernestoffet er dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge – mangfoldige litterære genrer

FORLØBS- ER BESKRIVELS

Vores nye serie FORLØBSBØGERNE er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Det er bøger med kun det rå materiale, der skal bruges til undervisningen, nemlig baggrundsstof og tekster. Hver bog i serien udgør et forløb på 6 moduler eller 12 lektioner, og 5 bøger dækker et årsværk. Forløbsbøgerne har farve efter, hvilket perspektiv/stofområde, der er i fokus.

Rød for litteratur, blå for medier, grøn for sprog – og regnbuefarvet for alle tre.

Under Ekstramateriale i shoppen ligger til hver bog forløbsbeskrivelser med undervisningsbeskrivelser, faglige mål, planer, øvelser og skriftlige opgaver til alle ungdomsuddannelser: stx/hf & hhx/teknisk eux & htx/merkantil eux. Værsgo´ lige til at copy-paste eller bygge videre på, som det passer.

stilistiske, virkemidler i såvel 1 mundtlige som skriftlige © 2022 Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering af dette materiale må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med sammenhænge Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Redaktør: Sanne Zillo Rokamp.

Kernestoffet er dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer – sagtekster herunder journalistik, politiske tekster – sprog- og medieanalytiske begreber og metoder og sproghistorie.

© 2022 Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering af dette materiale må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Redaktør: Sanne Zillo Rokamp.

Vi håber, I kommer til at elske denne serie.

1

Læs mere på dansklf.dk/forloebsboegerne

Leder Af Christina Reeder Ryborg Jørgensen & Henning Nyegaard Holm medlemmer af bestyrelsen for E-sektionen

STEDERNES STEMMER – ET VANDRINGSREMIX Under foreningens årsmøde i Rebild kom det os for øre at vi havde mulighed for at få et interview med en repræsentant for jordens indre, nemlig selveste Thingbæk Kalkgrube. Det viste sig også at kalkgruben kendte flere af de lokale og globale, ja endda abstrakte, steder vi vandrede i og forbi under årsmødet.

Hvilket lykketræf! Vi begav os straks på vej.

Vi undrede os nemlig over om disse steder har et forhold til danskfaget. Det ville vi gerne spørge dem om. For alt og alle har jo mødt en dansklærer!

I denne leder træder vi derfor tilbage og lader stederne tale.

Det første sted vi mødte under vores vandring mod kalkgruben, var hotellet, Comwell Rebild Bakker. Vi spurgte hotellet om hvordan det er at være et hotel – og selvfølgelig om dets forhold til danskfaget. Hotellet svarede – en lille smule fraværende: ”De siger jeg er et ikke-sted – som en lufthavn. Anonymt, koldt, et sted hvor folk bare passerer. Gæsterne vandrer forvirrede omkring på mine anonyme gange. ”Hvor er A-5?” siger de alle sammen mens de drikker kaffe. Igen og igen. Jeg har også en Innovation Camp udenfor. Med en tipi. Teambuilding, I ved! Jeg hører larmen fra gæsterne. Det er dansklærere denne gang. De snakker og snakker. De snakker virkelig meget! Om steder, vistnok? Hvad ved jeg, jeg er bare et hotel.

Et konferencehotel. Men jeg har pool. Og sauna også.”

Lettere skuffet over hotellets udenomssnak fortsatte vi til næste aftale. Denne gang med selveste litteraturen, dansk– lærerens yndlingssted. Den måtte da have en holdning til danskfaget!

Litteraturen var meget mere engageret – nærmest ordrig: ”Alle læser alt muligt ind i mig – især dansklærere: alle deres modeller og metoder! Anne-Marie Mai, som har forsket i mig, siger at jeg har masser af steder. Kroppens sted, byens sted, det eksistentielle sted, livsvandringens sted, fortidens sted, flugtens sted. Hold da op! En af dem der har skrevet mig, Josefine Klougart, siger at min virkelighed er stærkere end den ’virkelige’ virkelighed. At jeg overstråler virkeligheden.

Det har jeg godt nok aldrig tænkt over. Er jeg ikke bare? Nogle læsere er som velorganiserede turister eller forretningsrejsen-

de i mine lande. Husk at alle ikke skal have all-inclusive! Er I dansklærere turguider eller fangevogtere? Jeg ved det ikke, ved I? Jeg kan bedst lide vagabonder og flygtninge.”

Her blev vi noget forvirrede! Talte vi med litteraturen, eller var vi inde i den? Og var det dér vi mødte vores næste interview-offer? Muligvis. I hvert fald var det en underligt generisk storby der næsten råbte: ”Dan Turéll og Charles Baudelaire hænger i mine værtshuse og caféer. De flanerer i mine gader. Som levende udgaver af føljetoner. Tit i regnvejr. Det er poetisk! Hvis kvinderne flanerer, er de flanøser, og det er vist ikke så godt, siger Per Vers. De bruger mig, de forfattere – og måske også jer dansklærere! Jeg er et refleksionsrum. Rå, grå og regnfuld. Men jeg er ligeglad. Jeg er en gammel havneluder! Jeg finder min egen vej ind i digternes hjerner og kommer ud som cykelbude i den ekspressionistiske middagssol og blinkende stjerneknapper og natmaskiner!”

Nu fuldstændigt desorienterede forsøgte vi at finde ro ved at vandre gennem Rebild Bakker til vores endelige mål: Thingbæk Kalkgrube. Her blev stemningen heldigvis en helt anden. Kalkgruben fortalte med malmfuld stemme: ”Stierne udenfor fører direkte ind i mit kolde hjerte som langstrakte nervebaner af sten og græs og jord med køer på.

Og i aften også dansklærere. Jeg er allerede forbundet med alt andet altid. Rockbandet Tundra spiller inde i mig. Det er opløftende! Menneskene ser min helhed i lyset af musikken.

De fryser og gyser af ærefrygt! Jeg er mere end mig! Husk det!”

Med forunderlig ny indsigt gik vi ud af den kolde grube for at vende tilbage til det sted eller ikke-sted hvor vi kommer fra: skolen.

Det var stort for os at møde stederne, især kalkgruben.

Alle har brug for den slags på deres dannelsesrejse gennem livet, selv dansklærere! Transformerende oplevelser med steder som er blindgyder, mødesteder, knudepunkter, overgange.

Så tilbage til skolen og eleverne med os!

Dansknoter

5

Præsentation

”MORGEN-VANDRING” Saa huldt til den hellige Bøgeskov Det vinkte mig, O Jord! Hvor end aldrig den tunge Plov Havde furet dig.

Mange dansklærere vil genkende Oehlenschlägers hellighuldtvinkende første strofe af ”Morgen-Vandring” hvor et fortidsslentrende digterjeg får en furefri natur i tale. Der sker som bekendt noget når jeget, stedet og bevægelsen forbindes i tekster, og dette nummer af Dansknoter minder læserne om at vandringer i tekster ikke altid falder ud i en hyldestmorgensang til skaberen. Stederne i nummerets tematekster og digte er kornmarken, skulpturparken, tinderne, grænsen, stierne, Føtex, Alperne, storbyen, toget, mellemstedet, pletten, jagtmarken og Brabrandsøen. Her vandres ikke kun. Man skrider, flanerer, flygter, bestiger, ramler, spadserer, går i ét, kryber, stedsvandrer og går bort. Der er både betvingelse af et landskab og eksistentiel tvivl og flugt.

Der er med andre ord gang i den i dette nummer af Dansknoter, og vi lægger ud med en artikel om ”Litteraturens steder og vandringen som udfordring” af Anne-Marie Mai. Mai har sammen med sine studerende arbejdet med litteraturens åsteder og skærpet deres sans for stedet ved bl.a. at være i skulpturparken ved Jægerspris. Martin Zerlang skriver om flanøren. En moderne byskikkelse, en driver eller sværmer der begynder at dukke op i den sidste del af 1700-tallet på metropolernes nye, brede fortove, og som det hedder om Herman Bang …kapitaliserede sin evne til at finde stof hvor som helst på sin vej gennem byen. Bente Rosenbeck skriver om hvordan kvinderne i 1800-tallet træder frem som vandrere og flanøser både i kunsten og i virkeligheden. Jagtens etiske perspektiver og diskussioner undersøges i Jes Lynning Harfelds artikel hvor Blicher bl.a. beskriver kritikere af jagt som Haarkløvende Moralister og ømtfølende Digtere”, mens Aakjær netop holder sig til svampejagtens glæder. Thor Gustafsson kommer med konkrete og inspirerende bud på hvordan vi i danskundervisningen kan arbejde med migrationslitteratur. Fra vores vinterkolde stuer vil vi blot gå mørket og VM i møde med Tove Meyers skønne digt ”Raadløs”. Det er et af de udvalgte yndlingsvandringsdigte I får med i dette nummer også. Redaktionen takker Bo Jørgensen fra Falkoner Gymnasium der gjorde opmærksom på dette stykke vandringshistorie: Det siler mørkt og klæbrigt skrider det brune Ler om mine Sko. Og jeg er træt og vandrer ene frem mod den store, tunge Ro

God læselyst

6

Dansknoter

kunstner

FOTO Billederne i dette nummer er fra Dansklærerforeningens årsmøde på Comwell i Rebild Bakker.

Billederne er taget af Jesper Holmbach fra Hasseris Gymnasium.

Dansknoter

7

LITTERATURENS STEDER OG VANDRINGEN SOM UDFORDRING Anne-Marie Mai professor i nordisk litteratur og Chair of DIAS ved Syddansk Universitet, f. 1953, har senest udgivet Litteraturland. En GPS.

Det er tankevækkende, i hvor høj grad man som litteraturunderviser er storforbruger af steds- og vandringsmetaforer!

Min nye bog om dansk litteratur, Litteraturland (2022), har jeg slet og ret forsynet med undertitlen En GPS, som en pointering af, at vandringsmetaforikken stadig har appel, og at fysiske vandringer kan indgå i danskundervisningen. Jeg vil gerne tilstå, at mine ”finest hours” som litteraturunderviser har været henlagt til det frie, ikke til auditoriet. Jeg er dog ikke gået til de yderligheder, som en salig professor praktiserede, når han udstyrede de studerende med et par kasser ”forfriskninger” og sendte dem på jagt efter runesten i det fynske landskab. Mindre har skullet gøre det i min undervisning! Men det har vist sig at være udbytterigt at arbejde med litteraturens åsteder og skærpe de studerendes sans for stedet, og hvad stedet og vandringen kan bruges til i læsning og analyse af litteratur. I det følgende giver jeg et eksempel på litteraturhistorisk stedslæsning og nogle eksempler på stedslæsninger i ny dansk litteratur.

En skulpturpark med pædagogiske muligheder Min undervisning i 1700-tallets litteratur kan have en tendens til at blive overskriftsagtig, struktureret omkring få tekster af hovednavne som Hans Adolph Brorson, Ludvig Holberg, Charlotta Dorothea Biehl, Johannes Ewald og Jens Baggesen. For at bringe det historiske stof inden for rækkevidde har jeg flere gange indlagt en stedsvandring i

8

Dansknoter

skulpturparken ved Jægerspris. Her kommer man på sporet af tiden efter Struensees fald, en tid, som vi måske ikke fokuserer så meget på, men som ikke desto mindre er vigtig for den senere litteraturhistorie. Det var den berømte kunstner Johannes Wiedewelt, der 1777 fik en opgave af regeringens leder, Ove Høegh Guldberg, med at skabe en skulpturpark ved Jægerspris med mindesten over Danmarks, Norges og Holstens betydeligste mænd og kvinder. Guldberg ville fremme en ny nationsfølelse med skulpturparken, og han brugte historikeren Ove Mallings afhandling Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere fra 1777 som afsæt for, hvilke mænd og kvinder der skulle hædres. Bogen fik hurtigt en stor udbredelse som lærebog, og Malling indfriede sit mål om at skrive en letlæst bog med et mundtlig præg. Han ville sætte fortællingen i højsædet og undgå at kede læserne i sit forsøg på at fremme kendskabet til den nationale historie.

Malling strukturerede manuskriptet omkring eksempler på forskellige dyder: fædrelandskærlighed, tapperhed, snilde, standhaftighed, flid i studeringer og store gerninger for staten. Projektet med parken gik ud på at skabe et ideologisk alternativ til Struensees hastigt gennemførte reform- og oplysningsprojekt, samle nationen om eksempler på borgernes gode gerninger og også om kongehusets nye stærke skikkelse, enkedronning Juliane Marie, der havde været vigtig i intrigen, der bragte Struensee til fald. Hun blev hædret i Jægerspris-anlægget med en særlig høj, ”Julianehøj”. Den blev

indrettet af Wiedewelt omkring en oprindelig jættestue, der blev udstyret med marmorstøtter med navnene på de ældste konger fra kong Dan til Harald Hårfager og den oprørske sakserkonge Wittekind og en tavle med indskriften Julianehøj. Til den bedste moders minde helliges dette ældgamle mindesmærke. Fundet i året 1776 af arveprins Friderich. ”Julianehøj” fungerer som et afsæt for hele parkens landskabskunst, og man vandrer herfra mod øst forbi 54 mindesten, der dukker frem af skovens mørke baggrund.

Stenene skal efter Guldbergs anvisninger ære forfædrene ”uden påstand og pragt” (Bukdahl 2021, s. 112). Mindestenene er stort set nonfigurative og gentager de samme stilelementer omkring trappetrin, geometriske figurer som cirkler og trekanter og ofte med uafsluttede elementer (en spids, der er brudt, en cirkel, hvis forløb er halveret, en lige linje, der skæres af). Desuden er det kun forsiden af skulpturerne, der er tilhugget, bagsiden fremstår som rå. Anlægget har, som Else Marie Bukdahl har fremhævet, blandt andet i sin afhandling Johannes Wiedewelt. Tradition og nybrud (2021), vakt international opsigt og er blevet sammenlignet med moderne ”landart” som eksempelvis den amerikanske Robert Smithsons ”Spiral Jetty” (1970). Anlægget leder også tanken hen på postmoderne og minimalistisk skulpturkunst, der kendetegnes af gentagelse af bestemte stilelementer, uafsluttet komposition, fortællende elementer, og som lægger op til dialog med tilskuere og omverden.

Mit hold af studerende fik som opgave at finde skulptur nr. 41, der hylder digterne og fungerer som en 1700-talskanon over, hvilke digtere der især burde huskes. Her finder vi de fem dansk-norske navne: Anders Arrebo (1587-1637), Andreas Bording (1619-1677), Thomas Kingo (1634-1703), Christian Braunmann Tullin (1728-1765) og Johannes Ewald (1743-1781).

Mindestøtten over digtningen skaber et lille, overraskende sted midt i skoven; den lyser op, som det oprindeligt var planen, da den er blevet genhugget i nutiden. Vandringen gennem den gamle mindepark gav stof til flere litteraturhistoriske diskussioner: Vi talte om parkens idé om tvillingeriget og Holsten og om parken som et brud med Struensees oplysningsprojekt; vi så på kanonlisten – flere af forfatterne er helt glemt i dag. Hvilken kanon for perioden frem til 1770 gælder i dag? Er Kingo og Ewald eneste overlevende (hvis de faktisk har overlevet)? Hvad er formålet for nutidens kanon sammenlignet med parkens kanon? Hvilke af forfatterne i nutidens kanon vil mon ende i fremtidens glemmebog?

Og hvor er datidens kvinder? Er det især Juliane Marie, der får lov til at spille en kvinderolle i parken? Og hvorfor er enkedronningen ofte i nutidens litteratur en ærkeskurk som i Per Olav Enquists roman Livslægens besøg (1999) og i Karoline Stjernfelts grafiske romanserie I morgen bliver bedre

(2015-2020)? Desuden så vi på dialogen mellem Wiedewelts klassicisme og den nutidige postmodernisme og minimalisme hos både amerikanske og europæiske kunstnere.

Wiedewelts skulpturpark har muligvis også indbygget en

Vi talte om parkens idé om tvillingeriget og Holsten og om parken som et brud med Struensees oplysningsprojekt; vi så på kanonlisten – flere af forfatterne er helt glemt i dag. Hvilken kanon for perioden frem til 1770 gælder i dag? Er Kingo og Ewald eneste overlevende (hvis de faktisk har overlevet)? Hvad er formålet for nutidens kanon sammenlignet med parkens kanon?

hyldest til Frimurerordenen, som Wiedewelt selv var medlem af, og som fik en betydelig indflydelse i hans samtid. Det gav os anledning til at se på, hvorledes en ny nationalfølelse og et frimurerideal blander sig i parkens tilrettelæggelse af vandringen. I forlængelse af stedsvandringerne inddrog vi også andre mindeparker, deres idégrundlag og brug af litteratur, eksempelvis Kongenshus Mindepark over hedeopdyrkerne fra 1953.

For nogle af os er der langt til Jægerspris, og det tager tid at tilrettelægge en litteraturvandring i parken. Men jeg oplevede, at det var anstrengelserne værd. Vi fik 1700-tallets kunstneriske og litterære brydninger ind i både hjerne, fødder og hjerte og havde det utroligt sjovt med at lede efter mindesmærkerne i skovens mørke.

Steder i nutidslitteraturen Jeg arbejder også med stedslæsninger i nutidens litteratur, hvor stedet er et vigtigt æstetisk fænomen. Jeg har her inddelt stederne og arbejder med 1. Det eksistentielle sted, 2.

Fortidens sted, 3. Ikke-stedet, 4. Flugtens sted og 5. Kroppens sted. Flere kan tilføjes, og inddelingen er blot en søgemodel for bestemte steds-fænomener. Mit teoretiske afsæt er den amerikanske stedsfilosof Edward S. Caseys betragtninger over, at vi altid er på et sted. At være er at være på et sted; men Casey har følgende pointe omkring modernitetens stedsforhold:

Dansknoter

9

”I de sidste tre århundreder i Vesten – perioden med ”modernitet” – er stedet ikke blot blevet forsømt, men aktivt undertrykt. På grund af natur- og samfundsvidenskabernes triumf i samme periode er enhver seriøs snak om sted blevet betragtet som regressiv eller triviel. Der er opstået en diskurs, hvis eksklusive kosmologiske fokus er tid og rum. Da de to blev kombineret af en fysiker fra det tyvende århundrede til legeringen ”space-time”, blev negligeringen af stedet videreført på andre måder. I en hel epoke er stedet blevet betragtet som en fattig fætter af tid og rum, de to kolossale kosmiske partnere, der tårner sig op over moderniteten.”

(Casey 1993, s. xiv, min oversættelse).

Casey fremhæver også, at stedet er en begivenhed. Steder er ikke blot, de sker. Et bosted er ikke så meget karakteriseret ved sin arkitektur som ved karakteren af det liv, der bliver levet på det, og stedet kan ses som en begivenhed i sproget.

Dan Ringgaard og jeg understreger disse pointer i vores antologi med teoretiske stedssteder, Sted (2010).

Eksempler på de eksistentielle steder finder jeg i nyere litteratur hos Joakim Kruse Lykke i hans roman Et sted at være mor fra (2022), hvor forfatteren skildrer en ung mand, der mister sin mor og ikke længere kan placere hende i sit liv og sin verden. Sproget begynder her at blive et mindested, et smertested og et levested for den sørgende, hvor den fraværende mor paradoksalt kan være til stede. En anden eksistentiel stedsfortælling er Victor Boy Lindholms En del af hjertet går ud af kroppen (2022), en roman om, hvordan udsigten til at skulle være far sender det unge jeg ud på en eksistentiel vandring gennem sit barndomsland, der er fuld af minder om en nær ven og familiens faderfigurer. Her søger han sin egen måde at være far på. I de velkendte landskaber opdager han glemte og oversete steder, som fornyr hans blik på sig selv og sin maskulinitet.

Eksempler på fortidssteder er der mange af i den nye litteratur. Jens Martin Eriksen genbesøger i sin roman Natten er Jordens skygge (2022) sin barndoms Aalborg, og fortællingens mange steder bliver trædesten for en selvindsigt. Her er der steder, der er dødsensfarlige, der er steder fulde af leg og sammenhold, steder, der er mærket af fattigdom, brutalitet

og social elendighed, steder af en spirende drift. Stedsstrukturen viser, hvor opsplittet barnets liv er, og hvor rædselsvækkende steder kan være, set med barnets blik.

Den franske stedsfilosof Marc Augé bruger i sin afhandling Non Places. An Introduction to Supermodernity (1995) begrebet ikke-steder om nutidens lufthavne, supermarkeder, p-huse, institutioner og motorveje, steder, hvor man faktisk ikke opfatter, at man befinder sig. Ikke-stederne spreder sig overalt, fylder mere og mere i supermoderniteten, underminerer det sociale liv og ender med at gøre mennesker ensomme. Et eksempel på skildringen af ikke-steder finder vi i Pernille Abd-El Dayems noveller Omsorgsdage (2022), hvor der er fine billeder af en enlig mor, der tuller ensom rundt i Føtex og næsten opsuges af varernes dufte og farver.

Flugtens steder er også nærværende i nyere dansk litteratur med fortællinger om flugt fra krig, fattigdom og undertrykkelse. Lone Aburas skildrer eksempelvis i Den sorte bog (B-sider) (2019) en fars flugt fra en landsby i Mellemøsten til Europa og de steder, han rejser igennem, stort set uden bagage og med meget spinkle håb.

Kroppens sted er rykket i forgrunden af den nyere danske litteratur, ikke mindst med de mange nye fortællinger om at føde et barn, overraskes over sin egen krop og føle sin sårbarhed og dødelighed midt i starten på barnets liv. Olga Ravns Mit Arbejde (2020) har den gravide og fødende kvindekrop som topos og har bragt fortiede og svære erfaringer frem i lyset med sin færden i kroppens univers.

Sammenfattende vil jeg fremhæve, at det er nemt at få ideer til stedslæsninger og vandringer både i teksters indre og ydre verden, når man tager fat på den nyeste danske litteratur. Muligheder myldrer frem!

... det er nemt at få ideer til stedslæsninger og vandringer både i teksters indre og ydre verden, når man tager fat på den nyeste danske litteratur. Muligheder myldrer frem!

Litteraturliste: Augé, Marc: Non Places. An Introduction to Supermodernity, Verso, 1995 Bukdahl, Else Marie: Johannes Wiedewelt. Tradition og nybrud, U-Press, 2021 Casey, Edward S. (1993): Getting back into Place. Towards a Renewed Understanding of the Place-Word, Indiana University Press, 1993 Mai, Anne-Marie (2022): Litteraturland. En GPS, Hans Reitzels Forlag, 2022 Mai, Anne-Marie og Ringgaard, Dan: Sted, Aarhus Universitetsforlag, 2010

10

Dansknoter

Skulpturparken ved Jægerspris. Mindesten nr. 41 over digtere. Foto af Anne-Marie Mai.

Dansknoter

11

FLANØR

Artiklen giver et signalement af flanøren, som i det 19. århundrede blev en vigtig skikkelse i såvel gadebilledet som litteraturen.

Martin Zerlang Professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet.

Har publiceret bøger om litteraturhistorie, bykultur, latinamerikansk litteratur, bl.a. Karikaturland (2014), Zoom København (2017), Danmark set fra en bilrude (2021).

Flanen levede i nuet, hvor hun flagrede fra oplevelse til oplevelse. Som sin åndelige bror ”Spadseredjævelen” udfoldede hun sit flyvske væsen på byens gader, hvor ordbøgerne registrerede moralske dårligdomme som flanelag, flanelevnet, flanesind, flanesværme, flanesyge. Når talen faldt på ”Døgnets Flane”, formanedes hun til at forlade gadelivet. ”Du bør smukt ved Huset blive, og al Slags Flaneri en evig Afsked give,” skrev Edvard Storm i Originale Fabler og Fortællinger (1782).

Ordet flane slog et sving ind over Frankrig, hvorfra det vendte forandret tilbage som ”Flaneur”, det 19. århundredes nye ord for en laps, en levemand – og en litterat. Allerede i 1780’erne havde Sébastien Mercier ”med benene” skrevet sine 12 bind Tableau de Paris, og i 1833 udviklede Honoré de Balzac en Théorie de la demarche, en teori om gangarter. Mens flanen forsvandt fra gaderne, blev flanøren en del af gadebilledet. Han var en sofistikeret herre, med høj hat, hvide glacéhandsker, lakerede støvler, briller på næsen, cigar i munden, spadserestok i hånden og et kalkulerende glimt i øjet. Hans livsstil brød overlegent med den indknebne småborgermoral, som havde henvist den ældre tids flaner til nål og tråd.

Flanøren var en karakter. Ordet karakter kommer af

12

Dansknoter

et gammelgræsk ord for indridsning, og siden Teofrasts Karakterer (o. 300 f.v.t.) har man kendt byvandrere, der med deres gangart, tøjstil eller væremåde indridsede sig i deres medborgeres bevidsthed. Men flanøren er ikke kun ”pen”, men også ”papir”. Han er følsom, opmærksom, ”lutter øjne”, og han nedfælder gerne sine observationer i små artikler, der med deres blanding af henkastethed og præcision spejler hans færdsel i byen.

I slutningen af 1700-tallet beredtes de første københavnske gader for flanøren. Man fik smag for at promenere i gaderne, og fortovene gjordes bredere og mere bekvemme.

Gaderne blev godt stof. I 1829 skrev H.C. Andersen sin debutroman om en Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829, og året forinden skrev Thomas Ouerskou lystspillet Østergade og Vestergade. Med de første store butiksvinduer blev Østergade til et strøg, som gerne ville måle sig med Champs Élysées, Regent Street, den romerske Corso. Her på de urbane luksusstrøg kunne flanøren holde sig ajour med udviklingen; her kunne han se og lade sig se. ”Jeg var en Dagdriver, en Lediggænger, en Flaneur, en letsindig Fugl”, skrev Søren Kierkegaard i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed (1859). Han spadserede hyppigt og gerne på voldene, og enhver læser, der lader sig lokke ind i forfatterskabet, føres uundgåeligt med på en lystvandring gennem Guldalderens København. Der kunne tegnes kort, der bringer læseren fra Langebro til Farimagsvejen, Købmagergade, Peder Madsens Gang, i teatret, på konditori, ind til Østergade, hvor Johannes Forføreren ”udsér” Cordelia, og ud til voldene, hvor han ”indhenter” hende. Lysten møder lasten.

Den læser, som drager med på de filosofiske vandreture, opdager, at Kierkegaard anlægger et dobbeltblik på Køben-

havn. Lystvandringen bliver en bodsvandring. Sådan var det ikke hos Poul Chievitz, der med titlen på sin første roman – Saaledes forholder det sig (1845) – slog en ny og nøgtern tone an. Chievitz blev selv byens førende flanør, og Vilhelm Andersen fortæller i Illustreret dansk Litteraturhistorie, at ”ingen fungerede i dette Fag som han, han var Indehaver af Rekorden for det langsomste Tempo for Eftermiddags-Spaseringen mellem Hesten og Hjørnet” (dvs. Kongens Nytorv og hjørnet ved Købmagergade). Det må uden tvivl være Chievitz, Erik Bøgh tænker på i en af sine Dit og Dat–Føljeton er fra 1870, hvor han fortæller om sin samtale med en ung, ”nu allerede bortgaaet Novellist”, der under en diskussion om ”den ædle Kunst: at drive” havde bemærket, at i modsætning til Paris, hvor driveriet var en del af åndedrættet og fordøjelsen, var det i København ”en saa vanskelig Kunst, at han, uagtet sin medfødte Begavelse i denne Retning, havde behøvet en mangeaarig Øvelse, førend han kunde drive Veien fra Hjørnet af Kongens Nytorv til Begyndelsen af Vimmelskaftet op til et Tidsmaal af tre Kvarteer.”

I romanen Fra Gaden (1847) omsatte Chievitz sine lystvandringer i en fremstilling af livet blandt et antal unge levemænd, der ikke tynges af gammeldags moral. Allerede den første side taler om et nyt, men veludviklet ”Organ”: organet for ”Driver-Lysten”. Store dele af romanen optages af skildringer af denne driverlyst, der især finder sin tilfredsstillelse på ”Routen” op ad Strøget. Undervejs konfronteres personerne med det brændende spørgsmål om modsæt-

”Driverne er en eiendommelig Menneskerace, der kun forefindes i Kjøbenhavn … og andre store Stæder … Driverne trives kun fra Gammeltorv til Esplanaden og fra Klokken to til Klokken fire” ningen mellem kapitalister og arbejdere, og de påhører diskussioner om Europas jernbanenet, men det virkeligt nye i disse flanørers livsform er, at de hæver sig op over moral og ideologi. ”Romantiken passer kun slet med vore Glacé Handsker og lakerede Støvler”, konstaterer en af dem. Livet er at drive ned ad Vimmelskaftet, oplivende nerverne med en cigar og tankerne med en beregning, ”hvis Udfald viste, at der endnu var Raad til Chokolade om Formiddagen, et godt Middagsmaaltid og Tivoli om Aftenen”.

Peter Chievitz stammede ikke fra en præstefamilie, og selv om han færdedes i Den academiske Læseforening, var han heller ikke student. Dermed stod han uden for de to kredse, der var altbestemmende for tidens kulturliv. I læseforeningen omgikkes han andre unge og mere eller mindre oppositionelle ”litterater” som Meir Aron Goldschmidt, P.L.

Møller, Carit Etlar, Frederik Dreier, Hans Egede Schack. De kaldte sig ”Løsgængerne”, og de var ikke bundet af standens eller kaldets loyalitetsbånd, men var så meget desto mere tvunget til at fægte sig igennem på det nye marked for dagblade, tidsskrifter o.l. Driveren Chievitz var i virkeligheden en disciplineret skribent, der måtte finansiere sin forfattervirksomhed med arbejde på et handelskontor.

I bladet Sværmere kunne man i 1863 læse, at ”Driverne er en eiendommelig Menneskerace, der kun forefindes i Kjøbenhavn … og andre store Stæder … Driverne trives kun fra Gammeltorv til Esplanaden og fra Klokken to til Klokken fire”. En af ejendommelighederne var deres helt specielle kombination af driveri og disciplin. Det er den dobbelthed, som Robert Watt slår ned på i sit portræt af digteren Gérard de Nerval, berømt for sine spadsereture med en skildpadde i snor. Watt skriver: ”Man troer i Almindelighed, at en Flaneur ingen Ting faaer bestilt (...); men det er en stor Fejltagelse.

Gérard de Nerval var en Flaneur saa godt som Nogen; men har som saa mange Andre med hans Tilbøieligheder netop arbeidet en hel Del. Man troer de sove, fordi de ikke lukke Øinene, at de ere stumme, fordi de ikke aabne Munden, og saa sætte de sig til at skrive de skjønneste Ting.”

Robert Watt forenede en afslappet, lystbetonet holdning til den moderne verden med en myreflittig indsats som oversætter, journalist og forfatter. I 1860’erne og -70'erne skrev han føljetoner fra alle verdenshjørner, Fra mange Lande (1871) er den karakteristisk henkastede titel på en af hans samlinger, men det var dog især alverdens hovedstæder, han interesserede sig for, f.eks. Kjøbenhavn, Melbourne, Paris (1867), hvor han skrev om driveri som en kunstart: ”Driveriet – det ægte, uforfalskede Driveri – er en Kunst, og der hører Studium til at udføre det ordentligt (…) Denne egne, slentrende, nonchalante Gang, denne uudsigelige Slæben med Fødderne, denne Staaen stille, disse Kast med Hovedet, denne ubeskrivelige Manoeuvreren med Klemmebrillerne og disse forskjellige Maader at hilse paa, det hører Altsammen med, for at man skal være en god Driver”.

Robert Watt blev i 1886 direktør for Tivoli, der siden sin åbning i 1843 havde været en forpost for det moderne liv.

Her kunne enhver give den som flanør og mætte sit blik med ”attraktioner”. Men som beskrevet i Herman Bangs Stuk (1887) bredte de moderne ambitioner sig til det øvrige København og videre ud over de sløjfede volde til stadig fjernere horisonter. København fik privatteatre, et nyt kongeligt teater, et panorama og et panoptikon, illustrerede magasiner og stormagasiner og et Søtorv, der skabte pariserstemninger på grænsen til et af de nye brokvarterer. Robert Watt havde allerede gjort sine læsere fortrolige med Melbourne, Paris, London, Stockholm og New York, men de t blev Herman Bang, som løftede københavnerskildringen op på et internationalt niveau.

Bang skriver et sted livsklogt, at nogle lever for at skrive,

Dansknoter

13

mens andre må skrive for at leve. Hertil kunne han have føjet, at der er dem, der drive for at skrive. I Herhjemme og Derude (1881) definerede han føljetonskribenterne som ”disse ørkesløse Flanører uden Maal og Med”. Men spontaniteten var indstuderet, og flaneriet drevet op til en profession. I en føljeton om ”Magasin du Nord” røbede han den forretningshemmelighed, at spontaniteten kun er tilsyneladende, og at synet er det afgørende: ”Der er en Hemmelighed bag en feuilletonists opgave: det må bestandig se ud, som om han snublede over sine emner på gaden, se således ud, thi han gør det ikke. – En feuilletonists arbejde består hverken i at læse, studere eller tænke meget – han må kun bestandig se meget.”

Ordet forretningshemmelighed skal tages bogstaveligt.

I modsætning til den politiske journalist, der skulle se på sit stof med partiets øjne, levede føljetonisten af at se på tingene med egne øjne. Føljetonen formidlede overgangen fra en politisk presse, hvor den intellektuelle var bundet i loyalitetsforhold, til en kommerciel presse, hvor den frie intellektuelle måtte konkurrere med andre om at vinde læsernes og dermed købernes gunst. Derfor skulle føljetonisten også på én gang repræsentere ”alle” og samtidig markere den helt specielle, personlige synsvinkel. I det humoristiske blad Punch spiddedes Bang igen og igen som en flanør, der kapitaliserede sin evne til at finde stof hvor som helst på sin vej gennem byen.

I skriftet Neurasthenien (1886), om ”Vor Tids Nervøsitet”, påpegede Knud Pontoppidan, overlæge ved Kommunehospitalets sjette afdeling, at København netop var blevet en moderne storby, og at her var ”tilværelseskampen” skærpet, samtidig med at bare det at gå over en gade var blevet et helt ”Nervearbejde”. Herman Bang, som var en af hans patienter, omsatte sine erfaringer fra Kommunehospitalet i romanen Ludvigsbakke (1896).

Heldigvis betød udbygningen af Frederiksberg, at man her, på villavejene, kunne spadsere sig til fred i sindet. I 1890’erne kortlagde Johannes Jørgensen i roman efter roman de blide stemninger på villavejene. En Fremmed (1890) begynder i Frederiksberg Have, og inden romanen slutter, har den evigt vandrende hovedperson gjort læseren fuldt fortrolig med Frederiksberg: ”Han gik langsomt ad Gamle Kongevej og bøjede om ad Sankt Knudsvej, ad Niels Ebbesensvej, ad Thorvaldsensvej, ad Bülowsvej, helt ud til Aaen og langs Aaen ned til Søerne.”

I det 20. århundrede trådte flere forfattere i de gamle flanørers fodspor. Emil Bønnelycke digtede i Asfaltens Sange (1912) om Vesterbrogade. Tom Kristensen, selverklæret ”elsker af folkerige fortove” (Blandt københavnere), besang i Hærværk (1930) Istedgade; som selverklæret ”asfaltrotte” hentede Dan Turèll stof til mange digte og utallige føljetoner. Og hen imod århundredets slutning kortlagde Morten Søndergaard

14

Dansknoter

på klassisk flanørvis Ubestemmelsessteder (1996) på Vesterbro. Selv om mange er flyttet ind på nettet, hvor de som surfere hengiver sig til tilfældet, synes der stadig at være hold i det gamle ord: Når bare man går, så går det nok.

Citerede værker Andersen, Vilhelm og Carl S. Petersen: Illustreret dansk Litteraturhistorie III, 1934, s. 666 Balzac, Honoré de: Théorie de la Démarche, Didier, 1851 Bang, Herman, ”En utrykt Føljeton om Mangt og Meget”, (1881), i: Sten Rasmussen (udg.): Vekslende Themaer III, C.A.Reitzel, 2006, s. 1327 Bang, Herman, ”Magasin du Nord”, (1880), i: Sten Rasmussen (udg.): Vekslende Themaer I., C.A. Reitzel, 2006, s. 238 Bøgh, Erik: Dit og Dat, Th. Gandrup, 1860, s. 4 Emil Bønnelycke: Asfaltens Sange, Nordiske Forfatteres Forlag, 1912 Chievitz, Poul: Fra Gaden (1847), DSL, Borgen, 1991, s. 7 Jørgensen, Johannes: En Fremmed (1890), i: Udvalgte Værker, 1915, s. 94 Kierkegaard, Søren: Johannes Forførerens Dagbog, 1842, i: SKS.dk Kierkegaard, Søren: Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, 1859 i: SKS.dk Korfitzen, Valdemar: Forskjelligt. En Drivers Dagbog, Th. Gandrup, 1867 Kristensen, Tom: Blandt Københavnere, Gyldendal, 1973 Kristensen, Tom: Hærværk, Gyldendal, 1930 Mercier, Louis Sébastien, Tableau de Paris (1881) i: Paris le jour, Paris le nuit. Robert Laffont 1990 s. 350 Pontoppidan, Knud, Neurasthenien. Bidrag til Skildringen af vor Tids Nervøsitet, Særtryk af Bibliothek for Læger, 1886 Storm, Edvard: Samlede Digte, København 1785, s. 121 Sværmere, 7. februar 1863, nr. 6, s. 41-43 Søndergaard, Morten: Ubestemmelsesssteder, Brøndum/ Aschehoug, 1996 Teofrast: Mennesketyper eller karaktéres, Gyldendal, 1963 Turell, Dan: ”Af en asfalt-rottes bekendelser eller: Ode til storbyen”, Politiken 19. juli 1976 Watt, Robert: Kjøbenhavn, Melbourne, Paris, Vilhelm Trydes og Kristian Vissings Forlag, 1867, s. 24

Elisabeth Hawkins-Whitehead/Aubrey Le Blond i snestorm med snesko. Årstal ukendt. Fra Anders Paulsen: Bjergbestigning i Alperne, Aarhus Universitetsforlag 2019.

16

Dansknoter

Bente Rosenbeck Professor emerita (født 1948). Forskningsfelter er kønshistorie, medicinhistorie og seksualitetshistorie, familie- og ægteskabets historie. I 2014 udkom bogen Har videnskaben køn? Kvinder i forskning.

DA ”KUNSTEN AT VANDRE” OGSÅ BLEV FOR KVINDER Tilbage til naturen og vandring blev i slutningen af 1700-tallet udtryk for en moderne livsopfattelse. Historisk er vandring en mandlig aktivitet. Mænd bestiger bjerge, kvinder spadserer. Bestigere af ”det svage køn”, som de blev kaldt, meldte sig på banen med lidt forsinkelse, selv om klædedragten var en udfordring. Flanøren, som hørte til i de store byer, var en mand. Men også her kom kvinderne med. Virginia Woolf kan siges at være en af de første flanøser.

Lyst til vandring Wanderlust At vandre er selvfølgelig først og fremmest den fysiske handling at gå, men vandring er også blevet skildret i kunst og litteratur.

At vandring er et yndet motiv i maleriet, kunne man i 2018 se på en stor udstilling, Wanderlust. Von Caspar David Friedrich bis Auguste Renoir, som blev vist på Alte Nationalgalerie i Berlin.

Caspar David Friedrichs maleri Vandrer over tågehavet fra 1818, som normalt hænger på Hamburger Kunsthalle, indledte udstillingen. Interessen for vandring var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og hans opfattelse af naturen. Tilbage til naturen og vandring blev i slutningen af 1700-tallet udtryk for en moderne livsopfattelse.

Historisk er vandring en mandlig aktivitet. Mænd vandrer, kvinder spadserer. Der var da også absolut flest malerier om og af mænd på udstillingen, men der var gjort bestræbelser for også at vise kvinder. J.F. Willumsen: En Bjergbestigerske fra 1912 var en hovedattraktion og havde en hel sal for sig selv. Caspar

David Friedrich var på forsiden af programmet, mens Willumsens maleri var afbildet på bagsiden (Verwiebe 2018).

En bjergbestigerske Jeg har i mange år haft en plakat af En bjergbestigerske i glas og ramme hængende over mit skrivebord. Jeg har også tilbragt mangen en påskeferie i Frederikssund meget tæt på Willumsens Museum oprettet i 1957. Når de voksne sad ved påskefrokosten, gik jeg på museet. En bjergbestigerske var der dog ikke. Der findes hele to udgaver, men de hænger andre steder.

Det første maleri, som Willumsen malede allerede i 1904, befinder sig på G.A. Hagemanns Kollegium på Østerbro i København. Hagemann, rektor ved Polyteknisk Læreanstalt, købte En bjergbestigerske i 1907, året før han indviede kollegiet, der som det første havde værelser til kvindelige studerende.

Maleriet blev ophængt i alumnernes dagligstue, og i 1912 bestilte Hagemann en pendant: En fysiker. De to malerier hænger stadig ved siden af hinanden.

Dansknoter

17

En bjergbestigerske er nok det mest kendte af de to malerier. I 1902 var Willumsen på fodtur i Alperne med sin kommende hustru, Edith, som han blev gift med året efter.

Forskellige skitser af hende stående på en bjergtop blev til det (første) færdige maleri i 1904. Det blev udstillet på Den Frie Udstilling i København i 1905.

I 1912 ville Willumsen låne En bjergbestigerske af Hagemann i forbindelse med en udstilling om skandinavisk kunst i USA, men denne var modvillig. Willumsen malede så en ny version, som han i øvrigt var mere tilfreds med, og dette maleri blev i 1914 indlemmet i Statens Museum for Kunst. Museet i Frederikssund har kun haft værkerne udstillet i en kort periode omkring 2010. Begge udgaver af En Bjergbestigerske var ved den lejlighed udstillet sammen med En Fysiker, og man kan se og høre om værkerne på dette link: https://www.willumsensmuseum.dk/udstillinger/tidligere-udstillinger/bjergbestigersken-og-fysikeren-paa-besoeg-indlaan-fra-g-a-hagemanns-kollegium/.

Edith Wessel (1875-1963) var en moderne kvinde, som ser ud over det storslåede landskab og skuer mod en ny tid. Selv om de to billeder stort set var ens, var den nye udgave af En bjergbestigerske malet med friere penselstrøg og stærkere farver.

Da det første billede i 1905 blev vist på Den Frie Udstilling, fik det en blandet modtagelse. Det var på flere måder grænseoverskridende. Edith er på maleriet afslappet klædt men dog iført skørt. Bukser til kvinder var ikke acceptabelt på det tidspunkt. Det var endog vovet med en ”fodfri” kjole, hvor skoen/foden titter frem under skørtet som her. I pressen skabte hun debat og blev bl.a. kaldt for en ”Valkyrie i Uldtrøje” (Gregersen 2010). Litteraturprofessor Vilhelm Andersen kaldte i en kronik i Politiken En bjergbestigerske for en ”Mod-Madonna” frem for en ”Kristendommens Madonna” (Andersen 1905).

Parret fik to børn. Edith Willumsen havde i øvrigt en egen karriere, og de fleste af hendes værker er udstillet på Willumsens Museum (Barbusse 2003). Edith har udskåret rammen til den udgave af maleriet, som hænger på Hagemanns Kollegium. Parret blev skilt i 1928.

Det moderne Det var absolut Alperne, som var i fokus for vandrings- og bjergbestigningsinteressen, og englænderne førte an. I 1857 stiftedes The Alpine Club – den første af sin art i verden. Det kunne være en farlig sport, og mange mænd måtte lade livet.

Det har jeg set på kirkegården i Zermatt i Schweiz, hvor unge mænd fra hele Europa ligger begravet med udsigt til Matterhorn, som ellers ser så fredelig ud på chokoladen Toblerone, men som krævede sit. Nationerne konkurrerede nærmest om at komme først på de forskellige toppe, en lidt fredeligere måde at bekrige hinanden på, men det kostede også liv.

Kvinder hørte ikke med i denne første bølge, men de meldte sig på banen ca. 50 år senere. Henriette d'Angeville (1794-1871) var den første kvinde, som alene besteg Mont Blanc, det højeste bjerg i Alperne i 1838. Allerede i 1808 havde

18

Dansknoter

Marie Paradis dog været med i en gruppe af mænd, som besteg bjerget.

D'Angeville blev kendt som en af de første bestigere af ”det svage køn”. Vi kender en del til hende, fordi hun skrev dagbøger med lange lister over det udstyr, som hun medbragte, og som hun ikke mente var særlig stiligt (Ballestros Pascale Gorguet 2017). Der var sikkert en meget enkel grund til det udstyr, som Henriette d’Angeville trak i, nemlig at hun imiterede dét, hun så sin bror gå i. Så det var langtfra altid emancipationsbestræbelser, som lå bag. Dog skal det nævnes, at det i Frankrig blev forbudt kvinder at bære det andet køns klædedragt i 1800. Men for d’Angeville var det først og fremmest praktisk. Hun synes ikke at have været synderligt inspireret af den amerikanske Amalia Bloomers kostume, en slags tyrkiske bukser. Så ikke alle bukser var politiske.

Fysiske aktiviteter spillede også en stor rolle.

Der kom flere kvinder til. Elisabeth Hawkins-Whitehead, som var af fin familie, blev oprindeligt sendt til Alperne på grund af et sart helbred. Hun både genvandt kræfterne og blev grebet af bjergbestigning. Hun var desuden med til at grundlægge The Ladies Alpine Club i 1907 og blev dens første præsident.

Da hun første gang skulle på en længere bjergbestigning, medførte det, at hun måtte overnatte i en hytte. Her opdagede hun chokeret, at hun aldrig havde taget sit eget fodtøj på.

Det er ikke kun i Downton Abbey, at voksne bliver klædt på.

Det foregik i virkeligheden. Hvad klædedragten angik, måtte Hawkins-Whitehead overskride nogle grænser. Det gik ikke an at smide den lange kjole – ej heller på en vandring. Men under nederdelen bar hun knæbukser, og så snart hun var kommet uden for byen og var ude af syne, tog hun nederdelen af. Hun var i øvrigt gift tre gange og blev mere kendt under navnet Mrs. Aubrey le Blond (Lützen og Rosenbeck 1992, Paulsen 2019).

Vandringens historie Rebecca Solnit (f. 1961) er en af de få, som har skrevet om vandringens historie: Wanderlust. A History of Walking (Solnit 2001 (2014)). Denne bog fik jeg forærende for et par år siden, men fik den først læst, da coronaen ”gav” god tid til læsning.

Solnit begyndte at vandre i 1990’erne, ”to walk of my angst during a difficult year”. Hun har vandret meget, men aldrig alene på længere ture. Hendes perspektiv er først og fremmest kulturhistorisk. Der findes ikke meget litteratur om vandringens historie, og med denne bog får vi forskellige perspektiver på vandring helt tilbage til, da mennesket begyndte at gå på to ben og dermed adskilte sig fra dyrene.

Solnit undersøger relationen mellem at tænke og gå og mellem at gå og kultur og fremdrager mange eksempler på vekselvirkningen mellem at bevæge sig og at filosofere. Der er et helt afsnit om Søren Kierkegaard, og hun skriver en del om Rousseau og Henry David Thoreau.

Vi hører også om engelske William Wordsworth, der blev kaldt en omvandrende poet. Han og hans søster Dorothy

Flanøren og flanøsen Flanøren, som hørte til i de store byer, var en mand, som slentrede igennem gaderne. Han betegnede moderniteten (Charles Baudelaire og Walter Benjamin). Den eneste kvindelige flanør var den prostituerede, som bevægede sig i offentligheden, men som risikerede at blive arresteret af politiet og tvangsundersøgt.

At flanere dukker op som fænomen i de storbyer, der udviklede sig i det 19. århundrede. Flanøren kunne gå rundt i ubemærkethed, mens kvinder var udsat for mandens blik i byen og derfor ikke kunne være usynlige.

Den amerikanske forfatter Lauren Elkin har i en bog fortalt om kulturhistoriens oversete kvindelige fodgængere (Elkin 2016). Så også her er kvinderne kommet med. Virginia Woolf kan siges at være en af de første flanøser. Både i romanen Mrs. Dalloway fra 1925 og i essayet Street Haunting (som betyder at hjemsøge gaderne) spiller vandringer i byen en vigtig rolle (Woolf 1925).

Mrs. Dalloway starter dagen med at købe blomster, og da hun møder en bekendt, udbryder hun: ”Jeg elsker at spadsere i London. Det er faktisk meget bedre end at spadsere på landet”. Vi følger hovedpersonen en dag, hvor hun skal holde et stort selskab om aftenen. Der er tid til at reflektere undervejs, og det gør hun bl.a. over kvinders lod: ”Skønt dobbelt så

begavet som han, måtte hun se tingene med hans øjne – en af tragedierne ved ægteskabet”.

I Street Haunting både observerer og lytter Virginia Woolf til byen. Hendes eneste ærinde er at købe en blyant. ”’Really I must buy a pencil’, as if under cover of this excuse we could indulge safely in the greatest pleasure of town life in winter – rambling the streets of London”. Det er en fantastisk beskrivelse af helt dagligdags (kedelige) ting og i små glimt oplevelser af andre mennesker, som er forskellige fra en selv: ”… to escape is the greatest of pleasures; street haunting in winter the greatest of adventures”.

Det er faktisk muligt at ligge på sofaen og blive klogere på vandring. Men det giver forhåbentlig også lyst til komme op af sofaen og ud for at vandre.

Henriette d'Angeville. J. Hébert, 1838.

dyrkede vandring i Lake District. Mens Thoreau stod for et mere radikalt kritisk perspektiv, havde Wordsworth et mere poetisk og æstetisk forhold til naturen.

I Jane Austins romaner spiller gåture en vigtig rolle.

Hendes heltinders liv var begrænset til læsning, syning og brevskrivning, men altså også gåture. Det var på gåture, at alvorlige samtaler fandt sted, og par fandt hinanden.

Bogen indeholder også et helt kapitel om kvinders forhold til offentlige steder. Solnit skildrer desuden vandringer i gader og storbyer, New York, London og Paris.

Virginia Woolf kan siges at være en af de første flanøser.

Litteratur Andersen, Wilhelm: ”Kvinder”, i Politiken, 11. juni 1905 Ballestros, Pascale Gorguet: ”Women in Trousers: Henriette d’Angeville, a French Pioneer?”, i Fashion Practice, 9:2, 2017 Barbusse, Marianne: ”Edith Willumsen”, i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Digital udgave 2003. Kvinfo: https://www.kvinfo.dk/ side/170/bio/1518/ Elkin, Lauren: Flâneuse. Women walk the city in Paris, New York, Tokyo, Venice and London, Penguin, 2016 Gregersen, Anne: Close-Up. Bjergbestigersken og fysikeren. Rollemodeller i det 20. århundrede. Willumsens Museum, 2010 Lützen Karin & Bente Rosenbeck: ”Den moderne tid”, i Mørch, Søren (red.): Det Europæiske hus 5, Gyldendal, 1991 Paulsen, Anders: Bjergbestigning i Alperne, Aarhus Universitetsforlag, 2019 Rosenbeck, Bente: ”Lyst til vandring blev tidligt en del af kvinders frigørelse”, i Kristeligt Dagblad, 6. september 2021 Solnit, Rebecca: Wanderlust. A History of Walking, Granta Books, 2014 (2001) Verwiebe, Birgit, Gabriel Montane: Wanderlust: Von Caspar David Friedrich bis Auguste Renoir. Alte Nationalgalleri Berlin 2018, Hirmer Verlag, 2018 Woolf Virginia: ”Street Haunting: A London Adventure”, i McNeillie Andrew (red.): The Essays of Virginia Woolf. Volume IV, 1925-1928, Hogarth Press, 1994

Dansknoter

19

DEN STORE VANDRING Om muligheder i migrationslitteraturen

Artiklen handler om migrationslitteratur forstået som den litteratur, der tematiserer det grundvilkår, at vi alle er i bevægelse, og den forsøger at vise, hvordan emnet giver mening i danskfaget.

Thor Gustafsson (f. 1979) er lektor på Silkeborg Gymnasium. Han har udgivet Klimalitteratur (2020) og Litteratur med udsyn 1 + 2 (2016). De forskellige udgivelser belyser, hvordan litteraturen undersøger globale problemstillinger som fx klima, kolonialisme og migration.

Det er feriens sidste dag, og vi er på vej hjem. Toget stopper ved den dansk-tyske grænse. Efter aflysninger af andre afgange i Tyskland er dette tog fyldt op. Der er faktisk mennesker overalt. Nogle siddende, mange stående, men alle sat i de samme omstændigheder og fælles om at skulle være tålmodige i en varm togvogn.

Der er ikke megen snak. Jeg er gået ind i mig selv for at udholde, at de andre er tæt på. Jeg har dog opfattet, at kvinden overfor er ukrainer og efter et besøg i Berlin skal tilbage til Danmark, hvor hun har opholdstilladelse. Grænsepolitiet kontrollerer pas. Mine børn vil selv vise deres pas til den smilende politimand. Den ukrainske kvinde får heller ikke problemer. Ud ad vinduet ser jeg, at betjente trækker to unge mænd væk fra toget og ind i ventesalen. Måske afghanere.

Måske syrere. Vi er alle i bevægelse, men på ganske forskellige vilkår.

Toget går frem, og vi rejser videre.

22

Dansknoter

Migration Vores liv er i høj grad formet af bevægelserne i og omkring os samt af de betydninger, som grænser tillægges. Det er disse forbindelser mellem mobilitet, modernitet og identitet, som vi kan undersøge og blive klogere på ved at læse migrationslitteratur. Migrationslitteratur er litteraturen om den store vandring. Den tur, du ikke lige kommer hjem fra. Eller den tur, der simpelthen kan ændre, hvad hjem er.

Før vi ser på migrationslitteratur, skal vi dog kort have styr på, hvad vi mener med migration. Ifølge FN’s Internationale Organisation for Migration (IOM) er en migrant en person, der har opholdt sig uden for sit hjemland i mere end et år – uafhængigt af årsag. Det er altså en meget bred gruppe af mennesker, der af forskellige årsager som fx karriere, kærlighed, studier, fattigdom, krig, forfølgelse eller klimaforandringer har forladt deres hjemland. Brugt således er migrant et overbegreb for mange typer af bevægelser.

Man skal dog være opmærksom på, at andre bruger begrebet anderledes, nemlig som en modsætning til flygtningebegrebet og som en betegnelse for mennesker, der udvandrer til et andet land, og som ikke gør det på grund af krig og forfølgelse.

Man bestemmer selv, hvordan man bruger ordene, men i mødet med bevægelige begreber er netop danskfaget med sin sproglige opmærksomhed godt til at skabe overblik over ordenes betydning og virkning.

Mennesket bevæger sig, og det har det altid gjort, og der er sikkert også altid blevet fortalt historier herom. Tænk bare på Odysséen og sagaerne. Der er imidlertid sket noget.

Migrationsbevægelsernes omfang og intensitet er øget. I

Jonas P. Rasmussen, Flugt (2021). Under flugten til Danmark møder Amin en fyr, der også flygter mod Europa. ©Final Cut for Real

2020 var der ifølge FN 281 millioner migranter i verden mod 173 millioner i år 2000.

Flugt Det var migrationsbegrebet. Hvis vi ser på kunstneriske bearbejdninger af migration, dukker der en lang række interessante værker op. Et af dem er Flugt (2021) af Jonas P. Rasmussen. Hovedpersonen, afghanske Amin, flygter til Danmark og må for at kunne blive i Danmark fortælle en opdigtet historie om, hvem han er, og hvad der er sket med resten af familien. Amin er dybt påvirket af ikke at kunne fortælle, hvem han er. Det påvirker hans selvbillede, og det destabiliserer alle nye relationer. Amins situation bliver et eksempel på et vilkår, der på forskellig vis gælder for mange migranter: at den indre, identitetsmæssige bevægelse fortsætter, efter at den ydre, fysiske bevægelse er afsluttet.

En anden pointe i filmen er, at migrationen også sætter andre typer af betydninger i bevægelse. For eksempel hører Amin under flugten sangen ”Joyride” af den svenske popduo Roxette. Amins ”Joyride” er en blanding af drømmen om Europa og en homoseksuel fantasi om en fyr, der på flugten krydser hans vej. Netop det, at migrationen og migranten kan sætte kendte betydninger og tekster i bevægelse, vender vi tilbage til senere.

Migrationslitteratur Når vi flytter fokus til litteraturen, kunne det første spørgsmål være: Findes der en dansk migrationslitteratur? På den ene side har der længe været vigtige danske forfattere med migrantbaggrund, for eksempel Iboja Wandal Holm og Janina

Katz, men på den anden side har de ikke fået den store opmærksomhed.

Det er først med Yahya Hassan og Hassan Preisler, der begge – med brag – debuterer i 2013, at der for alvor kommer opmærksomhed på forfattere med migrantbaggrund. I disse år udgives der en del værker, der tematiserer migrationserfaringer, som fx Alexandre Nsoni: I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd (2021) og Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022). Værker, der anmeldes, læses og diskuteres.

Derudover er det interessant at se, hvad der kanoniseres med de større litteraturpriser, og fx får Kim Leine i 2013 Nordisk Råds Litteraturpris for Profeterne i Evighedsfjorden, og den indgår i den store del af forfatterskabet, der handler om personer, der flytter fra Danmark til Grønland eller fra Grønland til Danmark. I 2021 får Niviaq Korneliussen prisen for Blomsterdalen. Den er blevet læst som en selvmordsroman, og det er den også; men den er også en migrationsroman om at flytte til Aarhus for at studere, men ende med at dumpe kulturmødet, fordi der er sociale og sproglige koder, man er usikker på, hvilket kun forstærkes af den nedladende venlighed, som nogle af danskerne i værket møder grønlændere med. Eksemplerne med Leine og Korneliussen viser desuden, at postkolonialisme og migrationslitteratur fletter sig ind i hinanden. Det er oplagt at lade begreberne tale sammen, fordi de begge interesserer sig for bevægelse, globalisering, grænser, grænseoverskridelser, identitet, magt og kulturmøder.

Tilbage står, at der altså udgives værker, der tematiserer migrationserfaringer, og de værker er blevet en del af den litteratur, vi samtaler om, når vi anmelder, giver priser, forsker og underviser.

Dansknoter

23

Grundbegreber og tilgange Det har tidligere været udbredt at bruge begreber som indvandrerlitteratur og migrantlitteratur, men der er flere argumenter for at vælge begrebet migrationslitteratur. Det markerer nemlig, at det, der foregår i værket, er vigtigere end personen bag. Om noget tæller som migrationslitteratur, afhænger ikke af forfatterens biografi, men af om værket handler om migration. Ikke-migranter kan derfor skrive migrationslitteratur – og migranter kan skrive andet end migrationslitteratur. Begrebet migrationslitteratur giver således plads til erkendelsen af, at migration og virkningerne deraf er noget, alle påvirkes af og kan skrive om.

I forlængelse heraf kan migrationslitteratur defineres som litteratur, der omhandler et migrationsforløb, altså bevægelsen fra ét sted til et længerevarende ophold et andet sted, og dermed er analysens to grundkategorier sted og bevægelse givet.

Migration foregår fra sted til sted. Et sted opstår gennem en personlig relation til en lokalitet. Mennesket skaber med krop, viden, følelser og fortællinger steder, og migrationslitteraturen er særligt optaget af steder, fordi stedet med bevægelsen ikke er selvfølgeligt. Når man lever mellem steder, er det naturligt at reflektere over, hvad tidligere og nye steder betyder, og for læseren bliver det relevant at undersøge, hvordan værker skaber og forandrer steder, og hvad stederne betyder for migrantens identitet.

Derudover er bevægelsen afgørende for migrationslitteraturen, og der er ofte tale om bevægelse på flere niveauer samtidig: Der er migrantens fysiske bevægelse, men der er også migrationsbevægelsens identitetsmæssige konsekvenser, når migranten skal navigere mellem nye kulturelle og nationale identiteter, i tankerne springe mellem tidligere liv og det nye samt bevæge sig mellem forskellige sprog, normer og værdisæt. Tekstfigurerne er dermed i overført betydning ofte stadig i bevægelse, selv når den fysiske bevægelse er slut. Endelig påvirker bevægelsen selvfølgelig også migrationsværkets sproglige virkemidler, komposition og fortælleforhold.

Forløbet Et forløb om migrationslitteratur kunne tage udgangspunkt i ovenstående og fx indeholde (uddrag af): Alen Meskovic: Enmandstelt, Hassan Preisler: Brun mands byrde, Yahya Hassans digtsamlinger, Halfdan Pisket: Dansker, Henrik Nordbrandt: ”Vuggevise”, Jonas Hassen Khemiri: Et øje rødt, Madame Nielsen: Invasionen, Jens Christian Grøndahl: Europas ambassade, Jonas Poher Rasmussen: Flugt. Teksterne kan nemlig læses som forskellige bidrag til vores samtale om migration og gøre os klogere på forskellige sider heraf.

24

Dansknoter

Ligesom man kan læse, analysere og diskutere sig klogere, kan man også skrive sig klogere. Lad fx eleverne omskrive et kendt digt ved at flette en migranthistorie ind i det med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan kan digtet bruges til at udtrykke noget om migration? Øvelsen består i at overveje, hvad der skal beholdes i digtet, og hvad der skal ændres, når migranten skal flettes ind i digtet. Hvilke dele af digtets ordvalg, form og sproglige virkemidler kan bruges, og hvilke dele skal udskiftes?

Udfordringen kunne være at bruge et digt til at skrive om syriske Yasmin, der sammen med familien er flygtet fra borgerkrigen i Syrien. Efter 6 år i Danmark går hun nu på et dansk gymnasium, men hun har ikke fået forlænget sin midlertidige opholdstilladelse, fordi de danske myndigheder mener, at det er sikkert at rejse tilbage til Damaskus.

Et svar på den udfordring kunne være denne omskrivning af Per Højholts Henry-digt (fra Turbo 1968): Yasmin ind i landskabet hun bukker og takker og går ud igen ind i landskabet Yasmin hun bukker og takker og går ud igen ind i landskabet hun bukker Yasmin og takker og går ud igen ind i landskabet hun bukker og Yasmin takker og går ud igen ind i landskabet hun bukker og takker Yasmin og går ud igen ind i landskabet hun bukker og takker og Yasmin går ud igen ind i landskabet hun bukker og takker og går ud Yasmin igen ind i landskabet hun bukker og takker og går ud igen Yasmin ind i landskabet hun bukker og takker og går ud igen Digtet, benspændet og egen kreativitet udgør tilsammen et fundament, hvorfra det er muligt at tænke. Pointen er, at et digt kan bruges til at formulere sider af livet som migrant, men målet er også, at bevidstheden om migrationen skærper vores blik for det særlige ved det oprindelige digt. Vi bevæger os på forskellig vis, men migrationslitteraturen minder os om, at det giver mening at forsøge at forstå hinanden.

Vi bevæger os på forskellig vis, men migrationslitteraturen minder os om, at det giver mening at forsøge at forstå hinanden.

Nordspråks sommarkurs på Åland 2023

Kom till Mariehamn och fördjupa dig i mord, död och mystik!

Möt författare och forskare som studerat det mörka och dunkla i litteraturen.

Följ med på en båttur i den åländska skärgården och en utflykt till den medeltida borgen Kastelholm.

Tema: Nordisk noir Tidpunkt: 24-28 juli 2023 Plats: Mariehamn, Åland Detaljerat program publiceras på Nordspråks hemsida under december 2022, www.nordsprak.com

Jes Lynning Harfeld lektor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet. Hans forskning omhandler blandt andet de etiske spørgsmål, der opstår i menneskets møde med dyr og natur.

JAGTDEBATTEN – ETIK OG FORANDRING

Artiklen omhandler de etiske debatter i forhold til jagt. Hovedsageligt ved at kigge på, hvilke rammer disse jagtetiske debatter sker under. Der trækkes linjer fra antikkens Grækenland gennem 1800-tallets dyreværnstænkning og til debatten i dag, som identificeres i to sfærer: den interne i jagtens egen praksis blandt jægerne og den, der hører til i samfundet i mere generel forstand.

Hvad er jagt? Enhver udtømmende beskrivelse af jagt indeholder aspekter såsom jagtmotiver, jagtmetoder, jagtformer og en beskrivelse af jægerne selv. Jagt er under alle omstændigheder så kompleks en sag, at ethvert forsøg på en kort og klar definition vil undslippe os. Den spanske jægerfilosof José Ortega y Gasset forstod jagt som det, der sker (handling), når ét dyr eftersætter et andet dyr for at taget dette væsen i besiddelse (Ortega y Gasset 1995, s. 34). Det er, finder jeg, en udmærket start med henblik på at finde en definition, men det må også siges at være en noget snæver – og måske for bred – definition. Det er ganske enkelt svært at finde en blot nogenlunde klar definition af jagt. Måske ville det være mere givtigt for et øjeblik at træde væk fra ønsket om helt klart at få indrammet jagtens essentielle væsen og i stedet prøve at forstå enkelte delelementer af den uden at kende helhedens nøjagtige grænser. Det vil jeg gøre i det følgende ved at forstå jagt som en praksis indlejret både i indre og ydre etiske narrativer og debatter.

Mit eget møde med jagten er tofoldig. Som mange andre fra generation X har jeg haft bedstefædre, der som husmænd eller landmænd har haft jagten som en naturlig del af deres liv og virke. Som barn på besøg hos min mormor og morfar oplevede jeg, at haglbøssen hang på en knag i viktualierummet, og fra tid til anden var fasaner og harer ophængt ude ved bagdøren. Men lige så vel som de mange små gårde ikke gik i arv til mine forældres generation, da gik heller ikke jagten længere i arv i samme omfang som før. Derfor møder

jeg først rigtig jagt igen, da jeg som ung mand begynder at arbejde som turguide i Grønland. Her er jagten allestedsnærværende. For mange grønlændere er jagt ikke blot en vigtig del af husholdsningsbudgettet eller endog den daglige mad, det er en uløselig del af det at være grønlænder. Således kan vi allerede få en fornemmelse af spændvidden for de etiske narrativer og den etiske debat, når den nødvendigvis spændes ud mellem den fritidsjagt, der dominerer i Danmark, og den nødvendigt brødfødende – eller måske her bedre beskrevet som kødfødende – jagt, som mange fangere i Grønland udfører.

I 2016 skrev jeg sammen med en række gode kollegaer bogen Jagt – Natur, mennesker, dyr og drab (Gjerris et al. 2016) som et humanistisk forskningsbidrag til emnet. Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, skrev bogens efterord, og han tematiserer heri blandt andet debatten med disse ord: ”Som jægere er vi afhængige af, at der er en fortsat accept af jagt på naturens vilde pattedyr og fugle i vores samfund” (ibid. s. 168). Her finder vi to kernebegreber for at forstå den jagtetiske debat. Moralsk1 ’accept’ og denne accepts lejring i vores ’samfund’. Den jagtetiske debat foregår nemlig i to sfærer, der kun i deres kriser berører hinanden.

På den ene side står den jagtetiske debat internt i jagtens praksis. Jægerne er, som Claus Lind Christensen også siger i bogen, et fællesskab med fælles sprog, ritualer og kodeks.

Men de godt 180.000 jagttegnsløsere i Danmark udgør til trods for disse fælles aspekter en noget broget skare, og der

Dansknoter

27

er stærke etiske holdninger, der brydes internt i jægerfællesskabet. Den anden sfære er det nævnte ’samfund’, som jægerne selv naturligvis er en del af men dog i så lille grad, at det ikke kan siges på nogen måde at være bestemmende for, hvad dette fællesskab er og har som etisk grundholdning. Jagten og jægerne har været en del af det omgivende samfund på mere eller mindre integreret vis igennem hele Danmarks historie. Integrationen er dog blevet mindre og mindre, efterhånden som jagten har spillet en mindre rolle og jægerne udgjort en mindre gruppe i samfundet. Og i løbet af de sidste i hvert fald godt 200 år har der endda i dele af det omgivende samfund være en opposition til hele eller dele af jægernes praksis. I en sådan grad, at f.eks. St. St. Blicher i 1832 føler sig kaldet til at skrive et forsvarsskrift for jagt. Her siger han blandt andet: ”[Der] findes Enkelte, der fordømmer denne Id, som barbarisk, grusom og det dannede Menneske ganske uværdig. Men hvo ere disse strænge Dommere?

Haarkløvende Moralister og ømtfølende Digtere – især de Sidste” (Blicher 1979).

I min forskning er jeg interesseret i, hvordan sådanne debatter internt og imellem de nævnte sfærer udvikler sig, og hvordan de kan være med til at udvikle – ændre og måske forbedre – de etiske standpunkter i sfærerne. Studierne i udviklingen af moralske normer er en relativt ny del af akademisk filosofi, og indeholder aspekter både af filosofi, idéhistorie, historie og litteraturstudier. Målet er at prøve at beskrive og forstå de udviklinger, som vi ser i samfundsmoralen. Vi stiller os f.eks. spørgsmålene: ”Why, in Scandinavia, for instance, did it cease to be a father’s moral duty to chastise his children, when they misbehaved? What made feuds in most of Europe stop being ethically and legally permitted? On what grounds did the demand for legal equality for homosexuals arise in parts of the Western world? In other words: What can we learn about morality by exploring moral changes, and how are we to understand the dynamics, structure and normativity of moral change?”

(Eriksen 2020, s. 2).

Vi har altså med udviklingen af moralsk overbevisning at gøre. Det betyder at vi i første omgang må spørge ind til, hvad det vil sige, at der findes en sådan overbevisning, og måske forsøge at pege på, hvor den er kommet fra. Hvis vi går tilbage til Claus Lind Christensens fokus på samfundets ’accept’, så handler det i denne kontekst om, hvorvidt samfundet (nok personer i samfundet) har en grundlæggende moralsk overbevisning om, at jagt er en acceptabel praksis.

Det er vores minimumsdefinition. En sådan grundlæggende moralsk overbevisning indeholder grundlæggende empiriske

28

Dansknoter

antagelser eller påstande. Dvs. antagelser eller påstande om, hvordan den verden empirisk set er indrettet. Men den er ikke i sig selv reducerbar til disse antagelser og påstande og følges altid også af usagte eller sagte normative antagelser eller påstande. F.eks. ’du må ikke skade unødvendigt’, ’dyr er etiske relevante’ og ’alle skal behandles med respekt’. En grundlæggende moralsk overbevisning er typisk resultatet af refleksioner om en praksis, altså om en bestemt form for

En grundlæggende moralsk overbevisning er typisk resultatet af refleksioner om en praksis, altså om en bestemt form for handlingsmønster indrammet af en kultur. handlingsmønster indrammet af en kultur. Det kunne være jagt, men det kunne også være fodbold eller LARP. Dette er ofte i udgangspunktet et resultat af folks indlejringer i forskellige kulturelle sfærer (familie, nation, folk, erhverv, religion etc.). Fundamentalt for en grundlæggende moralsk overbevisning – både hos en enkeltperson og et samfund – er, at den kan forandre sig.

Forandringer i moralske holdninger kan beskrives som en socialetisk – samfundsbaseret – tendens, der indeholder underliggende personlige tendenser. Historisk set er forandringerne baseret i bestemte lokale kulturkredse, men på grund af globaliseringen er også moralsk forandring delvist blevet global og kan identificeres på tværs af kulturkredse.

Moralsk forandring er relateret til lovgivningen i de lande, som den foregår i. Der er korrelation mellem moralsk forandring og nye love med tydelige kausale sammenhænge begge veje. Dvs. moralske forandringer i samfundet udløser lovgivning, vedtagne love påvirker de moralske forandringer.

De moralske forandringer fungerer dog også uafhængigt af lovgivning (f.eks. visse former for seksualmoral eller omtale af minoriteter). Moralsk forandring kommer ofte i ryk initieret af f.eks. lovgivning, generationsskifte, enkeltsager eller grupperinger af enkeltsager. Man kan f.eks. identificere typiske moralske forandringer, når et ældre medlem af samfundet gør eller siger noget ubevidst, som midaldrende og yngre medlemmer af samfundet vurderer som moralsk problematiske. Udtrykket ’det var en anden tid’ er et eksempel på en beskrivelse af den moralske forandring.

For at forstå, hvordan samfundets moralske forandringer på jagtområdet er endt med at være, som de er i dag, må vi kigge lidt på, hvordan det hele begyndte. Den kulturkreds, som vi er en del af i Danmark, har en lang række udgangspunkter. To af de mere prominente er kristendommen og det antikke Grækenlands filosofi. I førstnævnte bliver vi allerede i 1. Mosebog givet en forståelse af menneskets placering i

forhold til de levevæsner, som er jagtens mål: dyrene. ”Hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden”, står der som noget af det første i Biblen. En tænkning, der ligger fint i forlængelse af Aristoteles’ forståelse af dyrs og menneskers indbyrdes forhold, som han anser for at være et naturgivent målrettet forhold, hvor dyrene er til for menneskene. Samtidig er selve jagten hos flere af antikkens tænkere et af elementerne i dannelsen af et godt menneske, som Aristoteles’ lærer, Platon, sagde det: ”Den eneste form for jagt for alle, og den bedste slags, er at jage firbenede dyr med heste og hunde og jægerens egne kroppe, som de så bruger til at overvinde alle slags væsner ved løb, slag og våben. Mænd som jager med deres egne hænder: for sådanne mænd er i en praksis, der indeholder gudelignende mod” (Platon 2009).

Denne type tænkning kan vi sammenlagt kalde antropocentrisme, da den sætter mennesket i centrum som det eneste fænomen, der har værdi i sig selv – eller som minimum det væsen, der har mest værdi. Antropocentrismen stod i det store hele uanfægtet i mange århundreders udvikling af menneskelige samfund, og den har stadig godt fat i vore samfund i dag. Men i slutningen af det 18. århundrede og starten af det 19. århundrede begynder der at komme revner i denne fundamentale opfattelse af menneskets særegenhed.

Den engelske filosof Jeremy Bentham skriver f.eks. i 1789, at etisk relevans (det at have værdi) ikke beror på de unikke menneskelige egenskaber for rationalitet og tale, men beror på de evner til at kunne lide og nyde, som vi deler med dyrene (Bentham 1996, s. 283).2 I den mere offentlige del af samfundet – uden for de akademiske kredse – begynder der i løbet af det 19. århundrede at opstå en lang række foreninger til beskyttelse af dyr. I London starter Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals i 1824, og herhjemme får Dyrenes Beskyttelse sin start i 1875. Ja, selv digterne deltager

i debatten for dyrs ve og vel. Her med uddrag fra Jeppe Aakjærs digt ”Svampejagt” fra 1912: Lad andre kun jage med Bøsse og Hund Og skyde til Høns og til Hare, Jeg vandrer fortryllet langs Fjordvigens Rund Blandt Svampenes farvede skare; Denne ”Jagen” forsimpler ej Sind eller Aand, Den giver mig Muld men ej Blod paa min Haand, Og Hjærte for alt – indtil Krybet (Aakjær 1918, s. 187) Så hvordan skal vi forstå jagtdebatten i dag? For det første skal vi forstå, at den udfolder sig i to sfærer, der fra tid til anden påvirker hinanden på forskellige måder. Jægernes interne praksis og samfundets generelle holdninger vil støde ind i hinanden. Begge sfærer, individuelt og sammen, har rod i en lang række allerede tænkte forestillinger omkring jagt, dyr og menneskets status – og i begge sfærer sker de moralske forandringer ud fra, at der opstår nye måder at tænke på gennem refleksion over de gamle måder at tænke på. Men det er ikke en nem sag. At gentænke sine egne tanker, hvoraf nogle er så rodfæstede, at de er identitetsbevarende, kræver, at man er villig til at samtale med andre, som kan hjælpe med at skubbe til tankerne. Og så kommer vi ikke uden om at kaste lys på de traditioner og de historiske forestillinger, som er gået forud for vores nuværende situation. For i disse ligger en del af svaret til, hvorfor vi tænker etisk, som vi gør – og måske hvordan vi kunne tænke anderledes.

At gentænke sine egne tanker, hvoraf nogle er så rodfæstede, at de er identitetsbevarende, kræver, at man er villig til at samtale med andre, som kan hjælpe med at skubbe til tankerne.

Noter 1 Eller ’etisk accept’. Jeg bruger i dette essay moral og etik synonymt.

2 Se evt. interview i Vid&Sans af Bentham (til lejligheden spillet af undertegnede): https://vidogsans.dk/dyrs-velfaerd-skal-indtaenkes-i-velfaerdsstaten/.

Litteratur Aakjær, Jeppe: “Svampejagt”, i Aakjær, Jeppe: Digte 1908-1918, Gyldendal, 1918 Bentham, Jeremy: An introduction to the principles of morals and legislation, Clarendon Press, 1996 (1789) Blicher, Steen Steensen: ”Jagtens forsvar”, Om jagt, Wøldike, 1979 (1832) Eriksen, Cecilie: Moral Change, Springer Nature, 2020 Gjerris Mickey, Borkfelt S, Gamborg C, Harfeld J.L., Kondrup S.V.: Jagt - Natur, mennesker, dyr, drab. 1 ed. Klim, 2016. , s. 180.

Ortega y Gasset, José: Meditations on Hunting, Wilderness Adventures Press, 1995 Platon: ”Lovene”, i Mejer, Jørgen & Chr. Gorm Tortzen (red.): Samlede værker, Gyldendal, 2009 (342 f.v.t.)

Dansknoter

29

VANDRETEKSTER Bodil Bech

Rune

Raadløs

Min Sjæl skal ikke længer skrige mit Hjerte ikke længer knuges som af Jættehænder, og ikke længer skal jeg krybe langs Stierne med smerteaaben Mund.

Det siler mørkt og klæbrigt skrider det brune Ler om mine Sko. Og jeg er træt og vandrer ene frem mod den store, tunge Ro.

Udad, udad skal Kraften gaa, der nu næsten sprænger mig rank og oprejst sender jeg den vældigt over vidaabent Hav, rammer Øen, dèr i Havet, hvor du vandrer hvidklædt mellem Klokkeblomster.

Ulm, elektriskblaa er Kraften, naar dig nu i Natten – Aandeløs og famlende med disse elskte Hænder skal du gaa mod Midnatssolen, sætte Sejl i Baaden, sætte Fart mod mig.

Fra digtsamlingen Granit og Dugg, 1938

30

Tove Meyer

Dansknoter

Der gives ingen Vej tilbage.

Min Sjæl er stivnet i et Gys Naar jeg engang de aabne Lande da er jeg blind for Verdens Lys. Etsteds var der en Sol i Rummet snehvide Tinder i det blaa Nu er der mørkt blandt sorte Høje og ingen Sol kan Øjet naa.

Nej, jeg er ikke bitter, kære Alt skal dog fejle, falme, svinde og ikke kende Raad - og selv den lyse Dag gaar bort i blinde – Fra digtsamlingen Skygger paa Jorden, 1943

På disse sider bringer Dansknoter denne gang ikke-kanoniserede digte om at bevæge sig på et sted. En mikroantologi om at vandre fra alle os til alle jer.

Ole Sarvig

Pia Juul

Knud Sørensen

Jeg så kornet i nat, det drømmende korn, alle menneskeslægters korn og aks på disse marker.

En skyggefuld plet ved middagstid hvor vi vandrer og andre bare spiser

ENDNU EN SOLMODEN

Jeg så det i morges ved fem-tiden, da Kristus kom, den blege time, da børn fødes, da brande bryder ud.

En klynge af frøer som du tror er hor og jeg tror er børn Det siger en del om mig at jeg gir dig ret men mere om dig at du skiller dem ad

Kristus i kornet

Det var så smukt. De sov så tyst.

Og Kristus gik som en måne gennem kornet.

Fra digtsamlingen Jeghuset, 1944

*

og vræler imens

septemberdag hænger under den fjerne himmel måske er det netop i dag man skal bede tiden deroppe om at stå stille og selv gå i ét med dette åbne landskab og forene et før og et efter i et nu.

Fra digtsamlingen Mere endnu, 2015

jeg kan se jordens krumning i dit øje Fra digtsamlingen sagde jeg, siger jeg, 1999

Dansknoter

31

VANDRETEKSTER Amalie Smith

WALKING TALKING I parken piller jeg løse hår af polyesterblusen og samler dem i hånden som et bundt strå: Se! De strækker sig tilbage mod trøjen. Mineralriget rejste sig op med menneskeknoglerne, og mennesket med mineralerne, skriver Jane Bennett: We are walking, talking minerals.

Fra digtsamlingen I civil, 2015

Bjørn Rasmussen Det er maj og ingen ved hvad der vil komme.

Jeg er så glad for at alting er aflyst.

Jeg burde skamme mig og lægge min hånd på min mund, så forkælet.

Men jeg synger.

Gederne er kommet på græs med gedekid ved Brabrandsøen.

En gammel robåd ligger med bunden i vejret og to geder står på båden og knalder hornene mod hinanden.

En tredje ged betragter kampen som en gammel dommer, skraber i jorden som for at notere.

Børnefamilier flokkes ved gedehegnet. En mand med nøgen overkrop løber forbi.

Træerne springer ud og jeg kender ikke navnet på et eneste.

Tyrekalvenes kæmpe nosser som kødballoner.

En tredjedel af andrikkerne lever i et monogamt bøsseforhold.

Intet vil jeg undvære. Alt kan komme og gå.

Min hund nyser i solen.

Mine håndrygge tørrer ind og sprækker grundet håndspritten.

Sårene er smukke.

Jeg hører det italienske eurodanceband Corona fra 90erne.

This is the rhythm of the night. This is the rhythm of my life.

Jeg ønsker at vi kan celledele tryghed. Jeg ønsker at vi kan smitte med fred.

Akeleje akeleje akeleje, intet vil du eje. Kom og kys mig med din mund.

Fra digtsamlingen Forgabt, 2021

32

Dansknoter

Dansknoter

33

Litteratur og sted

i fagpakken til dansk Fagpakken i dansk gør det nemt at arbejde med temaer:

Provinsen

Forløb

Storbyen

Landet

Forstaden

Natur retur

Ghettoen

Forløb

Litteraturens steder

Introduktion

Steder

Læs mere på fagpakker.systime.dk

Aktiverer elevernes egne følelser i litteraturlæsningen af et udvalg af tekster fra den danske litteraturhistorie.

Af Helle Juhl Lassen

iBog foeldigfrem.systime.dk Bog Fås også som trykt bog

uden for tema

DANSK DRAMATIK TIL ALLE På Slotsholmen i Diamanten ligger ca. 30.000 dramatiske tekster i manuskriptform. De er hovedsamlingen og hjertet i den dramatiske gren af dansk litteratur. Det er her, man finder Inger Christensens radiodramatik og oversættelser, det er her, man finder Borgen som TV-dramatik i manuskriptform, og det er her, man finder det moderne gennembruds p.t. lidt tyste kvinder. Mange af de 30.000 værker er ikke udgivet. De er skrevet. De er opført. Men fordi vi ikke har en stærk udgivertradition for dramatik i Danmark, er langtfra al dramatik udgivet. Man har indtil nu skullet til læsesalen i Diamanten for at komme ind i skatkammeret.

Aftalen En ny aftale, der er indgået imellem Copydan Tekst og Node, Danske Dramatikere og Det Kgl. Bibliotek og godkendt i Kulturministeriet, gør det muligt at stille den dramatik, der ikke er udgivet, til rådighed digitalt for alle. Dog er følgende ikke medtaget i aftalen: Radio- og TV-dramatik, udenlandsk dramatik med aktive udenlandske rettigheder (70 år fra dødsdag) og musikdramatik. Det er muligt for en dramatiker at trække sig fra aftalen, ligesom det er muligt at få et værk, der påtænkes udgivet, nedtaget. Men det er alligevel en del dramatik, der kan tilgængeliggøres.

Dansk teaters begyndelse Det professionelle dansksprogede danske teater blev Ludvig

Anna Lawaetz forskningsbibliotekar ph.d.

Ansvarlig for Teatersamlingen på Det Kgl. Bibliotek

Holberg stamfader til med premieren på Den politiske kandestøber d. 25. sept. 17221. Han skrev mere end 27 værker på 6 år til scenen i Lille Grønnegade. Men han havde skarp konkurrence af det franske teater, særligt Molières stykker, der i 1723 i Just Justesens Betænkning over Comoedier2 fik Holberg til at lufte sine betænkeligheder over særligt Tartuffes egnethed på den danske scene, idet det ifølge Holberg var en romersk- katolsk problematik, stykket behandlede. Og fransk teater fyldte meget: både i Lille Grønnegade og også på Nationalscenen, da den blev grundlagt i 1748. Når man kigger i Det Kongelige Teaters sufflørarkiv over de første 50 år, der i dag opbevares på Det Kgl. Bibliotek, er mere end halvdelen af titlerne franske oversættelser suppleret af særligt tyske oversættelser. Holbergs tekster er dog ikke en del af det tidlige arkiv – de har været trykt og har formentlig ikke gennemgået den samme proces på teatret. Sufflørarkivet er digitaliseret3 frem til 1800, og da al ophavsret er udløbet, kan de frit bruges i undervisningssammenhæng. Holbergs dramatiske værker er digitaliseret4 og stilles til rådighed af Det Danske Sprog og Litteraturselskab, Universitetet i Bergen og Det Kgl. Bibliotek.

En genlæsning af det moderne gennembruds dramatik Den vestlige verden er for tiden i gang med at genskrive den litterære kanon. Kvinderne har her en helt central rolle, men de kan være svære at finde. F.eks. blev dramatik ofte skrevet under pseudonym langt ind i det 20. århundrede. Blandt de kvindelige dramatikere, man med fordel kan tage frem igen, er Karen Bramson5 (1875-1936), der startede sin karriere i Dan-

mark, men fik sit hovedvirke udenfor landets grænser med base i Paris. Hun arbejder i sin dramatik med kønnene og

Dansknoter

35

DANSK DRAMATIK TIL ALLE 1. verdenskrig. Thit Jensen (1876-1957) er kendt for sin kamp for kvindernes ligeret, men var også en vigtig dramatiker, der skrev mere end 11 skuespil og bl.a. vandt Danske Dramatikeres konkurrence i 1934 med stykket Nial den vise. Udstyrsskuespil fra Islands storhedstid over Svend Borbergs Cirkus Juris. Hun fik udgivet sit vinderstykke, men Dansen på de blå violer6 er blandt de værker, man nu kan læse digitalt.

Strindberg udgav i 1888 Frk. Julie som skuespil på både svensk og dansk, inden det havde urpremiere i Danmark7.

Emma Gad, der er en vigtig dansk dramatiker med mere end 25 dramatiske værker på CV’et, havde samme år premiere på enakteren Gjenklang. En dramatisk bagatel på Folketeatret8.

Stykket er ikke udgivet, men man kan med fordel læse det, for der er åbenlyse paralleller ved en sammenstilling med Strindbergs Frk. Julie.

Gjenklang handler om den unge kvinde Clara, der er sendt væk pga. en romance med sin huslærer, og nu står for at skulle giftes med den unge greve. Stykkets setting er ammens stue. Vi får straks slået an, at Clara har været en vild pige, men nu er en dannet ung kvinde. Vi ved, at greven er på vej på frierfødder, men det er ikke ham, der banker på døren: Det er overraskende nok den tidligere huslærer, der nu har udgivet vægtige værker. Langsomt trævles den fortidige romance op for publikum. Hvad skal Clara vælge: kærligheden eller det standsmæssigt korrekte? Det ender med en slutning, der antyder, at kærligheden og drifterne vinder over rigdom og stand, på trods af det sociale fald, det medfører. Formmæssigt er vi i komedieland med humoristiske ordvekslinger, men tematisk er det skismaet imellem drifter og sociale konventioner, som hos Strindberg, der behandles.

Advarsel: Stykket er skrevet i hånden, men ganske let læseligt. I den digitaliserede udgave kan vi se, hvor teksten er blevet forkortet i forbindelse med iscenesættelsen.

36

Dansknoter

Et brud med den egentlige dialog Der er tendens blandt nutidens yngre dramatikere til at udfordre den måde, der fortælles historier på. I Jell-o Shot af Sonja Ferdinand fra 20209 møder vi en ung kvinde, der bevæger sig i et mentalt grænseland, der starter humoristisk, men ender med blod over det hele. Karaktererne omkring hende er reduceret til statister, og den reelle dialog er ophørt til fordel for en indre stemme, der driver hovedpersonen og handlingen frem. Selvom omsorgspersoner prøver at hjælpe hende, er hun mærkeligt afskåret. På mange måder er det en kontrast til den måde, der tidligere er skrevet dramatik på: I det absurde teater er meningen ophørt, men de medvirkende har en dialog. De lytter til hinanden. Det er ikke tilfældet her.

Hovedpersonen er i en mærkelig, måske depressiv, boble.

Fremtidens teater Virtuelt teater er en hybrid teaterform, der er i udvikling og særligt fik et boost under pandemien. Formen lægger sig imellem computerspil, dukketeater og immersivt teater.

Vi har på Det Kgl. Bibliotek netop modtaget den første dramatiske tekst indenfor genren, The Retreat, af dramatiker Anna Bro, der blev udviklet til et laboratorie på Den Danske Scenekunstskole ledet af Jeppe Lawaetz og med Tue Biering som instruktør. Teksten er på engelsk og arbejder med det, som Donna Haraway i sit Cyborg Manifesto (1985) har peget på som mulighederne ved den digitale verden: en ophævelse af køn og identitet. Publikum og skuespillere er alle del af det ”fælles du” og anonymiseret som ens avatarer. Således er jeget udvisket. Gradvist føres publikum igennem en række ritualer, hvor de skal afgive deres fortid og deres bekymringer og fysiske behov, indtil de blot er tomme, meditative avatarer i en livmoderlignende setting. Såfremt man forlader det potentielt evige univers, får man en besked om, at man nu er ansvarlig for sit eget liv, med alle de bekymringer, der er. Der er ingen vej tilbage. Det er en humoristisk samfundskritik af selvhjælpskurser og ideen om, at man kan flytte sig fra verden. Stykket driver drømmen om et ”bekymringsfrit” liv ud til sin yderste potens.

Hvordan bruger man dramatikken Den særlige aftalelicens dækker individuel brug af materialerne. Hvis man vil gøre brug af manuskripterne i forbindelse med undervisning, skal man følge undervisningsinstitutionernes Copydan Tekst og Node-kopiaftaler. Det betyder, at man skal opgive værk og dramatiker, på samme måde som man vil gøre med udgivet materiale. Man må kopiere 20 % eller maks. 20 sider. Dog har Den Danske Scenekunstskole indgået en særaftale, hvor de må kopiere hele manuskripter til undervisningsbrug.

Der bliver udgivet ny dansk dramatik af forlagene Deus Ex Machina (2021- ), Koppelwrite/Dramatisk dansk (2019- ) og Kronstork/Bibliotek Bayou (2021- ), hvor man kan indkøbe klassesæt af værker, der ikke er tilgængelige under aftalelicensen.

Er man blevet sulten på mere dramatik, eller ved man ikke helt, hvor man skal starte, har Det Kgl. Bibliotek lavet en inspirationsside særligt for dramatik, hvor dramatikere og teaterforskere fortæller om den dramatiske form og anbefaler digitaliserede værker10.

Note: 1 Det var René de Montaigu, der i 1722 på fransk ansøgte kong Frederik IV om at spille teater på dansk (https://www.sa.dk/ ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981651#273035,52101235), og fik bevillingen af kongen, skrevet på dansk (https://www.sa.dk/ ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981629#272839,52039226).

Begge dele er bevaret i Rigsarkivet.

2 http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=skuespill%2FJJ_Betenkning_1723%2FJJ_Bet_1723_mod.page;toc. depth=1;brand=&chunk.id=start 3 https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,det%20kgl%20teaters%20suffl%C3%B8rarkiv&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_CI&vid=45KBDK_ KGL:KGL&facet=tlevel,include,online_resources&facet=rtype,include,books&offset=0

4 http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=adm/ HolbergsWritings.xml&sort=category&lang.set=dk#class_skue 5 https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,karen%20bramson&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_ CI&vid=45KBDK_KGL:KGL&facet=rtype,include,theatreplay&facet=tlevel,include,online_resources&offset=0 6 https://www.kb.dk/e-mat/dod/130007260483-color.pdf 7 https://www.kb.dk/e-mat/dod/130014695681_bw.pdf 8 https://www.kb.dk/e-mat/dod/130020623684-color.pdf 9 https://www.kb.dk/e-mat/dod/130024645471-color.pdf 10 https://www.kb.dk/inspiration/dansk-dramatik-til-alle

Dansknoter

37

uden for tema

DET NUTTEDE I DANSK LYRIK I 2021 kom den danske oversættelse af litteraturprofessor Sianne Ngais bog om Vores æstetiske kategorier: Det gakkede, det nuttede og det interessante der giver et bud på hvorfor og hvordan disse kategorier gennemstrømmer vores hyperkommercialiserede, massemedierede og performancedrevne senkapitalistiske verden. Hvis Ngai har ret i sin tese, så er det også begreber og kategorier som vi kan anvende i danskundervisningen, især når vi arbejder med de allernyeste tekster. I det følgende vil jeg give et bud på hvordan kategorien ”nuttet” kan være relevant i arbejdet med nyere dansk lyrik, men det er på ingen måde udtømmende – og jeg berører hverken det gakkede eller det interessante, selv om fx det gakkede ville kunne give perspektiver på forfattere som Jonas Eika, Adda Djørup eller mister Gak himself, Jens Blendstrup.

Tony Andersen Gymnasielærer, lærebogsforfatter, oplægsholder m.m.

38

Dansknoter

Ifølge Ngai er det nuttede en del af tilværelsens æstetisering i det senmoderne samfund hvor alt er en vare og gennemdesignet. Hvorvidt et kunstværk er nuttet, afhænger af dets fremtoning og dets sanselige kvaliteter, men også af den følelsesmæssige påvirkning som det eventuelt afstedkommer, for der er ofte en intim forbindelse mellem det nuttede kunstværk, kunstneren og modtageren.

Man får fx lyst til at kramme det, røre ved det, læse det højt eller beskytte det.

Det nuttede som æstetisk kategori er desuden forbundet med det skrøbelige og det sårbare, og ”nuttede genstande er enkle og formelt ukomplekse” (Ngai 2021, s.

98). Samtidig hænger det nuttede sammen med en slags fortryllelse af ”småting” som vi kan genkende når voksne mennesker køber Hello Kitty-accessoires, ser kattevideoer eller videoer med folk der laver miniaturemad på Instagram. I den danske lyrik genfinder vi det diminutive og det skrøbelige hos fx Asta Olivia Nordenhof, både på hendes daværende blog ”jeg hedder mit navn med versaler” og den fortræffelige digtsamling det nemme og det ensomme hvor manglen på versaler netop fremhæver det lille, enkle og ukomplekse – i hvert fald på den formelle overflade. Dykker vi ned i teksterne og deres udsagn, så handler de bl.a. om det hjælpeløse og det sårbare – temaer som vi ikke umiddelbart ville opfatte som ”nuttede”, men som i Ngais optik alligevel hører under kategorien fordi de påkalder empati og appellerer til beskyttelse, omsorg og ømhed hos læseren – affektive reaktioner som er kendetegnende for den nuttede vare eller kunst.

Nordenhofs beskrivelser af afmægtighed kan ydermere og uden de store problemer kædes sammen med hendes generelle kapitalismekritik der fremhæver det

voldelige og undertrykkende i det omkringliggende samfund og effekten på det enkelte individ. På dette tidspunkt er det relevant at gøre en meget kort omvej og minde om at den japanske kawaii-kultur, som på mange måder er arnestedet for hele den nuttede æstetik, i grove træk opstår efter 2. verdenskrig hvor den slagne japanske nation skal forsøge at rejse sig af asken fra en militaristisk kultur. Kawaii er i det lys (også) et forsøg på at gøre det svage og sårbare til en styrke – og en vare. Nordenhofs lyriske bearbejdelse af bl.a. psykiske problemer, åbenheden om hendes sårbarhed, de manglende versaler og de ikke altid helt sprogligt korrekte opslag på bloggen er altså med til at gøre hendes lyrik nuttet – på samme måde som den kontemporære danske kunstner Gudrun Hasle hvis kunst tager udgangspunkt i hendes eget liv, men som især er kendt for sine tekstbroderier hvor hun staver ordene som hun som ordblind selv oplever de skal staves, fulde af stavefejl. Stavefejlene bliver en del af det kunstneriske udtryk, og udtrykket bliver nuttet.

I det hele taget er den intimisering af det senmoderne samfund som bl.a. giver sig udslag i tv-journalisters automatiske ”Hvad følte du?”-spørgsmål (uanset hvad den interviewede har oplevet) og i de sidste 10-15 års store væld af autofiktion, tæt forbundet med det nuttede. Alle hånde tematiseringer af sårbarhed og skrøbelighed – det være sig i form af fx psykisk sygdom, udnyttelse af naturen, moderskab, skilsmisse, ugly feelings og tabermænd – knyttes sammen med en poetisk oprigtighed og en ømhed der er nuttet.

I det lys var dette års Tour de France næsten ubeskriveligt nuttet fordi stjerneryttere som Vingegaard, Pogacar og van Aert ikke forsøgte at skjule deres følsomhed og oprigtighed: De hjalp hinanden, de græd, de krammede, og på sidstedagen var der nærmest et virvar af det allermest nuttede på podierne, nemlig børn: Dét var helt sikkert ikke sket i 1990’erne med Bjarne Riis og de andre.1 Og under kvindernes Tour de Femmes leverede Cecilie Uttrup Ludwig det mest nuttede post-race-interview hidtil – og blev straks en mediedarling, også uden for landets grænser. Det nuttede som udtryksform er overalt.

I den danske litteratur er en forfatter som Victor Boy Lindholm en anden repræsentant for det nuttede: Især i sine seneste digtsamlinger, fx Jeg slæber lungerne som en vægt (2020), fremlægger han et indadskuende, sårbart og mere skrøbeligt lyrisk jeg end i Hykler-trilogien. I et interview med Oxy Magazine giver Lindholm følgende beskrivelse af hvad der kan betegnes som den nuttede litteraturs mulighedsfelt: “Jeg vil gerne skrive til et rum for skrøbelighed, hvor vi kan tale om de her ting, og det ikke nødvendigvis er en konkret, fysisk samtale der foregår, men et rum der kan beskrive disse ting. Dermed kan man måske være med til at facilitere en samtale om den skrøbelighed, der er en del af det at være menneske. Når du er ung, så har du sjældent noget sprog

til at deltage i den samtale, fordi det er benhårdt at være ung. Der er både en masse nice ting der sker, men også en masse forvirrende ting. Fordi man ikke er voksen og ikke har erfaring, kan det være umuligt at sætte ord på alle følelser og finde sprog til at udtrykke sig”.

Den nuttede kategori skaber med andre ord et æstetisk rum hvor det er o.k. at være, performe eller blot spejle sig i det svage, det bløde eller det sarte.2 Imidlertid har det nuttede også en vrangside hos Ngai.

For som modtager eller forbruger af den nuttede æstetik kan man blive grebet af afsky når man opdager at nuttetheden nogle gange blot er en manipulerende gimmick, en billig strategi. De store øjne, den bløde pels, den sårbare positur fremtvinger nærmest en empati og en omsorg, og når man bliver opmærksom på dette, kan der opstå en modvilje, en mini-aggression. Det eller den man troede var skrøbelig, viser sig at være stærk og beregnende, og man føler sig ført bag lyset – eller bare forført. Vi genfinder denne dobbelthed i det nuttede hos fx billedkunstnere som Kathrine Ærtebjerg og Julie Nord, hvor det nuttede og idylliske, det hjemlige og trygge, blander sig med det groteske, det bedrageriske og det ukendte, og det er næppe tilfældigt at begge kunstnere

Den nuttede kategori skaber med andre ord et æstetisk rum hvor det er o.k. at være, performe eller blot spejle sig i det svage, det bløde eller det sarte. ofte arbejder tematisk med overgangen mellem barn/ung og voksen, mellem nuttet og knap så nuttet … Det samme gør det nok mest nuttede værk, nemlig Molly Balsby fortræffelige og meget anbefalelsesværdige digtsamling Ponyprivilegiet (2018). Den er inddelt i fire dele: Ponyprivilegiet, Dødens grammatik, Lille älskling og Undone, og vi bevæger os kronologisk fra en ung og vred kvinde hen over hendes fars død og et forholds opståen og sammenbrud til en mere moden kvindes tanker og refleksioner over de gennemgående tematikker. Titlen (og første del) peger meget direkte på den magt som det nuttede kan udøve ifølge Ngai: Ponyprivilegiet er hver gang nogen udnytter deres svagheder til en fordel.

Ponyprivilegiet er at kunne være cute og hardcore på samme tid.

Dansknoter

39

Ponyprivilegiet er når jeg undskylder for mig selv og I godtager det, som om det er gyldigt.

Ponyprivilegiet er når jeg sir: jeg har bare skrevet denne her lillebitte bog om heste.

Hyp hyp motherfuckers.

Hyp hyp!

(Balsby 2018, s. 7)

I dette uddrag fra samlingens første digt ser vi hvordan nuttetheden kan være en strategi, et middel til at nå et mål, for hvis man er lille, hvis man er en pony, så mødes man ikke med de samme krav, de samme forventninger, som andre gør.

Det at fremtræde svag bliver pludselig til en styrke, et privilegie, og hele digtsamlingen kredser om dette tema: Hvornår er man skrøbelig, sårbar og nuttet nok til at være den der modtager omsorg og ømhed? Hvornår er den nuttethed man møder, ikke en kalkuleret perfomance? Og hvornår eller i hvilke situationer har man så mange privilegier at nuttet ikke er en acceptabel position at indtage? Afsnittet Dødens grammatik handler om det lyriske jegs far der forlod hende og rejste til Afrika og døde dernede, og digtene er præget af en forholdsvis tydelig vrede og sorg kombineret med en følelse af svigt, men samtidig vender Balsby blikket indad og stiller spørgsmålet om man som privilegeret vesteuropæer kan tillade sig at være ”elendig i et elendigt samfund”?

(Balsby 2018, s. 23). Det efterfølgende afsnit, Lilla älskling, beskriver et parforholds opståen og afslutning. Vi er med fra ”ødselheden ved forelskelsen” til det smertefulde brud der bl.a. skyldes kærestens psykiske problemer. Det er således et forhold hvor det lyriske jeg føler at hun skal give mere end hun modtager: ”du tvang mig til at forme mine hænder til en skål / der kan bære dagenes ulykker” (Balsby 2018, s. 33) – her

bliver kærestens nuttethed, hans sårbarhed, til noget der kan tvinge hende til at agere på en bestemt facon. Svagheden bliver en styrke, men hvis man ikke kan godtage svagheden, så bliver man aggressiv over for den eller det nuttede. Man bliver kynisk: ”Det er et trick, / jo mere pony jeg er, / jo lettere kan jeg franarre dem deres magt” (Balsby 2018, s. 59). Digtsamlingen undersøger hvordan vores privilegier, herunder at være nuttet, ændrer sig fra situation til situation, fra felt til felt; det er en lang proces for det lyriske jeg, men til sidst når hun frem til at acceptere at nuttetheden ikke kun er et manipulerende våben i et magtspil, men også er en oprigtig følelse, en ægte respons på et virkeligt møde. Den findes fx i form af en minipony (”et endnu mere udueligt dyr”) eller en blotter med et bundt rabarber i tasken. Man kan godt være både svag og stærk på samme tid. Det er ”blødhedens styrke” (Balsby 2018, s. 65).

... nuttetheden kan være en strategi, et middel til at nå et mål, for hvis man er lille, hvis man er en pony, så mødes man ikke med de samme krav, de samme forventninger, som andre gør. Det at fremtræde svag bliver pludselig til en styrke, et privilegie ...

Noter: 1 Der er absolut heller ikke noget nuttet over fx et 90’er-forfatterkoryfæ som Jan Sonnergaard. Tværtimod. I 1990’erne var sårbarhed og skrøbelighed et sikkert tegn på at man var en taber. Det var også derfor at den syleskarpe ironi havde kronede dage i det årti, mens ironikere har det svært i øjeblikket fordi det stilgreb opfattes som ufølsomt og til tider krænkende.

ansigt, og hos Ngai er det en pointe at det svage (eller det deforme) kan opfattes som et nuttet, men måske også manipulerende virkemiddel.

2 En tredje digter der ligeledes kan opfattes som nuttet, er Casper Eric. Den nuttede lyrik handler om følelsesmæssige emner i et forholdsvis tilgængeligt sprog, ofte med et lyrisk jeg der er tæt forbundet med selve forfatterjeget. Den beskrivelse passer fint på Eric der skriver umiddelbart ukomplicerede og personlige digte der giver udtryk for tvivl og sårbarhed, og i Nike tilsættes det ydermere en kropslig svaghed via et tematisk fokus på hans cerebrale parese som er med til at skabe en affekt, en ømhed hos læseren, der som tidligere nævnt er kendetegnende for det nuttede. I den forbindelse er det værd at erindre at fx Hello Kittys manglende mund er medvirkende til at man som forbruger kan projicere hvilken som helst følelse over på hendes udtryksløse

Balsby, Molly: Ponyprivilegiet, Basilisk, 2018

40

Dansknoter

Litteratur: Ngai, Sianne: Vores æstetiske kategorier – det gakkede, det nuttede og det interessante, Informations Forlag, 2021 Poulsen, Emil S.: ”Litteraturen kan hjælpe dig med at forstå dig selv”, i Oxy Magazine, https://www.oxymagazine.com/text/litteraturen-kan-hjlpe-dig-med-at-forst-dig-selv (besøgt 18/08 2022) Kritik, nr. 215: ”Det nuttede”, red. Ursula Andkjær Olsen & Elisabeth Friis

Dansknoter

41

Dansk takeaway Dansknoter bringer på disse sider øvelser, forløb og ideer fra lærer til lærer som du kan tage direkte med ud i din egen undervisning.

Har du selv lyst til at bidrage, skal du skrive til kristoffer.kildelund@gmail.com.

Dansk Takeaway

Sex som juleafslutning

Både elever, lærere og skoleinteresserede organisationer efterlyser mere seksualundervisning i de forskellige fag i gymnasiet. I øjeblikket er det kun i biologi, at der er krav om at undervise i seksualitet. Men det kan vi dansklærere gøre noget ved!

Vi kan nemlig sende vores elever ud på en omgang kreativ meddigtning (eller moddigtning!) på lyrik med erotiske motiver! Det giver et nyt og overraskende blik på de for eleverne ofte fremmedartede tekster, og eleverne får en mulighed for at forholde sig til selve det område fra deres egen virkelighed, som optager dem allermest. På den måde bliver lyrikken gjort vedkommende, mens seksualitet og køn bliver undersøgt!

Det er oplagt at benytte den lidt lette stemning – for ikke at sige stemningen af opbrud! – der kan herske i det sidste eller de to sidste moduler op til en lang ferie som juleferien.

Hvis man vil bruge to moduler på øvelsen, kan man forberede emnet ved at give eleverne en læselektie til første modul. Jeg brugte ”Orgasmekløften” af Anders Haubert Madsen fra Weekendavisen d. 28. april 2022. Min fornemmelse er, at denne diskussion åbnede feltet for eleverne og gjorde det både trygt og interessant at deltage i den kreative øvelse, og at øvelsen ville være mindre vellykket uden denne åbning.

42

Dansknoter

Niels Kristian Holm Espergærde Gymnasium og HF

Den mest mindeværdige besvarelse tog livtag med Aarestrups ”Nordekspeditionen” og leverede en sand svada mod den formastelige. Den indledte prunkløst med ”Emil – du er et svin!” og opregnede derefter digterjegets samlede synderegister. Det indignerede genmæle rundede af med de prægnante ord: ”Det kan godt være, at du var først, Emil.

Men Kaptajn Ross var sidst. Kaptajn Ross forstår mig og værdsætter mig, og ham giver jeg mit hjerte. Emil, du skal forstå, at Kaptajn Ross altid vil være 1000 gange mere mand end dig!”

Jeg har udvalgt digtene blandt mine egne favoritter, men her er selvfølgelig rig mulighed for variation. De fleste af de her foreslåede digte er tilgængelige online.

Jeg motiverede skriveøvelsen mundtligt for eleverne med nogle af de ovenstående overvejelser og gav dem følgende opgaveformulering:

Sex som juleafslutning Runde 1: i grupper Find sammen i grupper, og forestil jer, at I er én person. Forestil jer nu, at I holder en af de tekster i hånden, som I kan se i tekstbanken nedenfor, og at I har fundet det i jeres kærestes jakkelomme (det faldt ud ved et tilfælde, da I støvsugede eller noget!). Det går op for jer, at I må være lige netop den person, som det lyriske jeg taler om eller til i digtet. I bliver meget berørte eller måske ligefrem anfægtede af digtets indhold, og I bliver omgående grebet af en uimodståelig trang til at formulere for jeres kæreste, hvordan I selv ser på jeres forhold og særligt på det seksuelle.

Da I ikke selv er digtere, skriver I i prosa og i en forklarende og argumenterende stil.

I skal citere fra jeres kærestes digt mindst tre gange, og I skal bruge mindst tre af de følgende udtryk: – – –

Grænser og udforskning Respekt og ligeværd At føle sig værdsat eller udnyttet, ikke føle sig god nok

– – –

– – – –

Glæden ved at føle sig begæret, ved at give sig hen, ved at lade sig indtage eller ved at erobre Den perfekte krop, skønhedsidealer At være nysgerrig efter at se den anden, som han/hun er, efter at forstå den anden, og efter at lytte til den andens lyster og begær Sårbarhed og styrke Maskulint og feminint, kvinderoller, manderoller Heteroseksualitet, homoseksualitet Det non-binære, det, som er uafhængigt af køn.

I må selvfølgelig gerne bøje ordene: grænse, grænserne, udforske, udforskede osv.

I må også gerne bytte om på kønnene i jeres valgte digt, så det passer til det, som I gerne vil skrive om.

Forbered også en oplæsning af jeres egen tekst.

Vigtigt: Dette er en opgave, som både er sjov og seriøs. Den er sjov, fordi den får jer til at forholde jer til seksualitet på en (forhåbentligt) sjov måde. Den er seriøs, forstået på den måde at I skal forholde jer sagligt til emnet seksualitet, og ikke skrive en pjanket tekst. Omvendt skal I også tænke på, at alt, hvad I skriver, skal kunne læses op for andre, så I skal eventuelt tænke på at skrive, ”hvad én i vores situation kunne mene”, og ikke være alt for hudløst ærlig og åbenhjertig.

Runde 2: Hele klassen I læser jeres tekster op, og vi taler sammen om jeres refleksioner.

Tekstbank: Tekst 1. Biblen, ”Højsangen”, kap. 5, vers 10-16: ”Sulamith om Salomon” I Det gamle Testamente finder man ”Højsangen” eller ”Salomons højsang”, og den tilskrives traditionelt kong Salomon og Sulamith. Den er et stykke varm kærlighedspoesi, og

Dansknoter

43

Tekst 2: Adam Oehlenschläger: ”Skøn Jomfru! Luk dit vindue op” (1808) Tekst 3. Emil Aarestrup: ”Nordekspeditionen” (1838) Læg mærke til det afgørende klimaks (!) i næstsidste verselinje, hvor jeget når sit mål.

Tekst 4. Michael Strunge: ”Helligt, helligt” (fra Popsange, 1983) Tekst 5. Christina Hagen: ”Til mand i land generel” (fra White Girl, 2012) Bogen White Girl skal forestille at være en samling digte (eller nærmere tekststykker) skrevet på baggrund af en samling postkort fra hvide mennesker.

Digtet indgår i artiklen ”Et forbund af celler” af Louise Mønster på Litteratursiden.dk d. 10. december 2014. I artiklen præsenteres digtsamlingen sådan: ”De 34 tekster tager afsæt i hvide kvinders værste rejseoplevelser og er alle centreret omkring en ubehagelig hændelse. Man følger White

Tekst 6. Runa Marie Luth: Sasja og Jimmy (fra Hvert forår, 2021) I uddraget overværer det (kvindelige) lyriske jeg, at en vis Jimmy ”giver finger” til Sasja, som jeget er forelsket i.

Dansk Takeaway

Dansknoter

Sex s

44

juleafslutning

Noter: Eskimo: betegnelse for inuitfolkeslag i Arktis. Regnes i dag for en nedsættende betegnelse.

Captain Ross: britisk polarforsker, der forgæves søgte efter Nordvestpassagen.

Girl i Athen, Harlem, Sydeuropa, Sydamerika, Tanzania, Thailand, Jamaica og mange andre steder, hvor hun er rejst ud med forventningen om at opleve noget godt, oprigtigt og spændende og har troet at skulle møde venlighed og forståelse.

I stedet føler hun sig snydt, chikaneret, jagtet, intimideret, udnyttet, set ned på og fordømt […].

Teksten gengiver White Girls oplevelse af i en svag position at være blevet økonomisk og seksuelt udnyttet, men den opskruede og overdrevne beretning gør også, at man som læser må sætte spørgsmålstegn ved, om White Girls gengivelse er troværdig, eller om hun tværtimod selv har givet frit løb for sine værste fordomme. Og hvem er i så fald mest afstumpet: White Girl eller de andre? Man ledes til at anlægge et dobbeltblik på beretningen, og at der ikke er tale om nogen hverken uskyldsren eller blid, lille hvid pige, fremgår da også af bogen som helhed”.

Sex som

den er blandt andet spændende, fordi den indeholder en mængde usædvanlige billeder, som den unge mand og unge kvinde i digtet bruger til at beskrive hinanden med. Den mest kendte del er den, hvor manden beskriver kvinden; her ser du den del, hvor kvinden beskriver manden. Bemærk, hvor objektiverende beskrivelserne er!

Dansknoter

45

SPROGET.DK – SNART I NY KLÆDER Sproget.dk's ambition er at været dét sted på nettet hvor man finder professionel vejledning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Siden giver dels adgang til officielle og autoritative ordbøger og opslagsværker som fx Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog, dels til en lang række udførlige gennemgange af typiske sproglige problemer som fx kommatering, nutids-r og ad eller af, foruden en introduktion til sproglige temaer om fx dialekter, ordsprog og sprogteknologi – og til øvelser og quizzer m.m. Siden 2007, hvor sproget.dk gik i luften, er både antallet af brugere og mængden af indhold steget støt, hvilket efterhånden har resulteret i en søgeresultatside der ikke altid er lige let at finde rundt i. Det forsøger vi nu at lave om på.

Udfordringen Efter flere års tilløb påbegyndte vi i begyndelsen af 2022 det konkrete arbejde med at få bygget en ny, mobilvenlig platform til sproget.dk. I samme forbindelse har det været afgørende også at forbedre vores søgning og søgeresultatside. Målet er – naturligvis – at præsentere de ’rigtige’ søgeresultater på den mest brugervenlige måde. Men da søgningen foretages i flere sprogresurser på én gang – eksterne ordbøger såvel som indhold der ligger lokalt på sproget.dk – er udfordringen at afgøre præcis hvad det rigtige søgeresultat er, og hvordan brugeren når frem til det.

Søger man fx på karambolage, er det sandsynligt at man ønsker at få ordbogsoplysninger om ordets stavning, bøjning og betydning. Men søger man på bindestreg, er det måske mere sandsynligt at man ønsker vejledning om reglerne for brugen af bindestreg – uden at vi naturligvis kan udelukke at brugeren rent faktisk (også) ønsker at vide hvordan ordet staves og bøjes.

Så hvordan sikrer man let adgang til lige præcis dét resultat brugeren leder efter?

Løsningen For at løse denne udfordring på en måde der både tager højde for at sproget.dk giver adgang til stavning og betydning og til råd og vejledning, har vi valgt nøje at gennemgå

46

Dansknoter

de ord brugerne typisk søger på når de besøger sproget.dk.

På den baggrund har vi oprettet en såkaldt positivliste som indeholder de søgetermer hvor vi formoder at brugeren (også) kunne være på jagt efter råd og vejledning. Optræder et søgeord således på denne liste, vil det påvirke hvad der vises mest centralt på søgeresultatsiden, samtidig med at man som udgangspunkt vil få vist et begrænset søgeresultat med præcis de resultater som vores granskning af søgeordene har ledt os frem til.

Konkret betyder dette at hvis man på den nye side søger på bindestreg, så vil man som det første blive mødt af en boks som spørger om man ønsker at gå direkte til vores gennemgang af de typiske problemer i forbindelse med bindestreger.

Derefter vil man så blive præsenteret for de obligatoriske ordbogsopslag i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog – idet vi naturligvis hverken kan eller vil udelukke at en bruger ønsker at kende betydningen eller stavningen af det ord de søger på, heller ikke hvis ordet optræder på positivlisten.

Efter ordbogsopslagene følger så de håndudpegede sider på sproget.dk som knytter sig til hjælp og vejledning om lige netop bindestreger, hvilket i skrivende stund tæller: –

vores gennemgang af typiske problemer med bindestreger

– –

lister over de ordforbindelser i Den Danske Ordbog der indeholder bindestreger, fx bygge- og anlægssektor og A4-papir øvelser om bindestreger.

Dette første, begrænsede søgeresultat er det vi tror tilfredsstiller langt de fleste brugere der søger på bindestreg. Men da sproget.dk jo indeholder flere sider hvor ordet optræder, har man naturligvis mulighed for at udvide sin søgning og dermed blive endnu klogere. Derved får man vist de øvrige, men måske mere perifere hits på siden der omhandler brugen af bindestreg, fx et svar fra Sprognævnet om brug af bindestreg i engelske ord som cloudcomputing og et svar fra redaktionen bag Den Danske Ordbog om hvordan man staver tredjepersonsfortæller.

Fremtiden Det er vores håb at vi med oprettelsen af denne positivliste og indførslen af Gå direkte til-boksen øverst på sproget.dk’s søgeresultatside for fremtiden hurtigere kan hjælpe brugeren hen til det vedkommende leder efter, uden – naturligvis – at fjerne muligheden for at man kan se alle de forskellige steder hvor ens søgeord også måtte optræde på sproget.dk.

Så vi glæder os rigtig meget til at den nye side er i luften. Hvornår dette præcist bliver, ligger dog endnu ikke helt fast. Så hold øje med os – I finder os på sproget.dk.

Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark.

Klummen her skrives på skift af de to redaktører, Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Michael Nguyen fra Dansk Sprognævn.

Flowchart over søgningen på det nye sproget.dk ved Jesper V. Nielsen, Peytz.

Dansknoter

47

forskerinterview Dansknoter bringer på disse sider interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne.

Har du et forslag til et interview, skal du skrive til kristoffer.kildelund@gmail.com.

SPROG OG DIGITALE FÆLLESSKABER Hvad går den forskning, du sidder med lige nu, ud på?

Jeg er i gang med et ph.d.-projekt om børn og unge i sårbare og udsatte positioner og deres digitale fællesskaber og interaktioner.

En stor del af danske børn og unge har i dag adgang til sociale medier og deltager i forskellige digitale fællesskaber.

Børns Vilkår har her i oktober 2022 udgivet en analyse, der bl.a. viser, at stort set alle elever i både 5. og 8. klasse er på sociale medier.

Forskningsmæssigt er der desværre ikke mange studier, der kvalitativt undersøger, hvad det er, den ret så brede gruppe af børn og unge, der kan karakteriseres som ”sårbare og udsatte”, selv kan fortælle om det, de oplever, når de færdes online – det gælder både de positive aspekter, udfordringer og risici.

Det er mit eget ’lille’ projekt, der dog som nævnt foregår i tæt dialog med de deltagende børn og unge, deres forældre/ pårørende og de fagfolk, der er omkring dem i det daglige.

Og så er jeg flankeret af tre meget kompetente vejledere med hver deres forskningsekspertise inden for hhv. børns medier, sprog og interaktion samt etik.

Hvad er din empiri og analysemetode?

Ph.d.-projektet er stadig i sin indledende fase. Jeg skal af sted på første runde af mit feltarbejde i de kommende måneder på en dagbehandlingsskole, og her håber jeg på en masse samtaler og erfaringsudveksling med både børn og unge, deres familier, fagfolk m.fl.

Et af projektets mål er at inddrage de deltagende børn og unge mest muligt – bl.a. i forhold til metodeudvikling, hvor jeg håber, at de får lyst til at afprøve forskellige og kreative

50

Dansknoter

måder at udtrykke deres fortællinger, tanker og følelser på, som måske kan inspirere til andre forskningsprojekter med sårbare og udsatte grupper.

Jeg er i den forbindelse inspireret af den amerikanske forsker Laura Ellingson, som arbejder med en bred palet af tilgange til kvalitative metoder, design og kunstnerisk praksis med fokus på bl.a. pragmatisme – og at forskeren ikke er en neutral observatør, men bør være en aktiv del af sin forskningsgenstand.

Hvordan endte du med at forske i børn og unges digitale fællesskaber og interaktioner?

Det var min underviser (og senere kollega) Tina Thode Hougaard, som er lektor på Nordisk Sprog og Litteratur, der fik mine øjne op for sprog og særligt interaktion online.

Hendes tilgang til undervisningen er meget eksplorativ, og hun giver de studerende en masse autonomi – både ift. at inddrage den viden og de erfaringer, man som studerende kommer med, som bl.a. bruges som analysemateriale, og også ift. begrebs- og metodeudvikling, da feltet er under konstant udvikling.

Derudover har jeg arbejdet i mere end ti år med børn, unge og voksne i sårbare og udsatte positioner som bl.a. pædagogmedhjælper, aflaster og lærer – både før, under og efter endt kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.

Gennem det arbejde har jeg oplevet, hvor stort et frirum digitale og sociale medier samt gaming kan være for den her (ret så brede) gruppe, jeg har arbejdet med. Men jeg har også set, at det kan skabe udfordringer – bl.a. at det for nogle kan være svært at afkode beskeder og handlinger online, men også grovere ting.

Hvordan kan man undersøge sprog og interaktioner i sociale medier i undervisningen?

Da jeg for seks år siden startede på specialeskrivningen på min kandidatuddannelse i nordisk sprog og litteratur, interviewede min specialemakker og jeg en række dansklærere og elever på forskellige gymnasiale uddannelser og årgange, fordi vi ville undersøge, om der var interesse og behov for kvalificeret undervisningsmateriale om sprog og sociale medier til danskfaget på ungdomsuddannelserne.

Cirka halvdelen af de lærere, vi talte med, kunne ikke se den store fidus i at udvikle den type undervisningsmateriale. Én af de lærere, der ikke rigtigt kunne se en god idé i materialet, foreslog dog, at hvis vi kunne binde sprog og sociale medier op på noget litterært, så kunne det måske bruges.

De elever, vi talte med, var til gengæld alle interesserede.

Både fordi de følte, at de havde en forforståelse, og fordi de kunne se vigtigheden og anvendeligheden af emnet i ”den virkelige verden”, som de bl.a. sagde.

Jeg synes, at sprog og sociale medier kan lægge op til en masse spændende, vigtige og forskellige analyser og diskussioner – både i danskfaget og tværfagligt, fordi det efterhånden vedrører rigtig mange situationer i vores hverdag. Fx hvordan politikere fremstiller sig selv og argumenterer for deres holdninger på bl.a. TikTok, hvordan nyheder distribueres, vores kontakt med det offentlige og meget, meget mere.

Der er flere begreber at arbejde med. Bl.a. begrebet affordans, som kan bruges til at undersøge, hvordan teknologier guider og motiverer brugere til at handle på bestemte måder.

Derudover kan begrebet medialekt bruges til at undersøge, hvordan mediernes affordanser er med til at fremme forskellige former for medialekter, som både indebærer grammatik (eller form), semantik og funktioner, og også måden, vi interagerer på. Man kan læse mere om de to begreber i undervisningsbogen Sprog i sociale medier, som jeg har været med til at skrive tilbage i 2018, hvor der også er nogle cases, som kan give inspiration til undervisning og opgaver.

Sprog og sociale medier kan også være en indgang til at prøve kræfter med kvantitative og kvalitative metoder og empiri-indsamling. Analyseeksempler er potentielt kun et klik væk, og det gør både, at det er nemt at tilgå, og samtidig giver det mulighed for at tale om nødvendige, men også spændende emner som etik og rettigheder. Er man interesseret i den del, kan man som underviser med fordel

Lasse Balleby 33 år, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og ph.d.-studerende ved Center for Børns Litteratur og Medier på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

orientere sig i Undersøgelser af børn, unge og medier af Stine Liv Johansen og Malene Charlotte Larsen.

Og ellers opfordrer jeg virkelig til, at man går eksplorativt til værks og inddrager elevernes egne observationer og undren. Det er dem, der oftest har fingeren på pulsen, og de sproglige og mediemæssige ting, de opfanger, kan være enormt interessante at undersøge. Både som perspektiver og selvstændige emner og projekter.

Udvalgte publikationer: Hougaard, Tina Thode, Trine Durup og Lasse Balleby: Sprog i sociale medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2018 Hougaard, Tina Thode og Lasse Balleby: Medialektale træk i digitale dialoger, Språk i Norden, 2019

Dansknoter

51

ANMELDELSE

KLIMAHISTORIER Julie Kierkegaard Galsbo, lektor i dansk og billedkunst på Borupgaard Gymnasium Midt i et klimatopmøde lander en ny antologi om netop klima på mit skrivebord. Fiktionsantologien Klimahistorier er resultatet af et samarbejde mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Politikens Forlag. En række danske forfattere er blevet bedt om at bidrage med deres fiktionsinput til debatten om klimaforandringer. Ifølge efterskriftet er der ’… behov for at kommunikere om klimaforandringernes konsekvenser og løsninger på nye måder og i andre formater.’

Men hvordan fungerer det som litteratur? I de fleste bidrag forbløffende godt! Adam Price tager os tilbage til 1970’erne, hvor forbrugsfesten allerede var godt i gang herhjemme, eksemplificeret ved søndagsture til skraldeskrænten, hvor ugens forbrug kastes i havet. Datidens tankegang minder uhyggeligt meget om vores i dag – bare i en mere ekstrem form, hvilket understreger problemerne i den. Også tankegangen er i fokus hos Mathilde Walter Clark, hvor to generationers syn på klimaet støder sammen. Datterens naturelskende idealisme møder farens desillusion. En desillusion, som følges op af absurde fakta om menneskets opfattelse og behandling af naturen, bl.a. kvotesystemernes blinde vinkler. Som et modstykke til denne desillusion søger karaktererne i et par andre historier efter andre måder at leve deres liv mere i forbindelse med dem selv og naturen, men det lykkes ikke rigtigt for dem. Havvandstigningen, en ekstrem sandstorm og kulturelle forskelle forhindrer det både for Eva Tinds kærlighedshungrende hovedperson og Sofie Jamas to somaliske kvinder, der vender tilbage til Somaliland efter i årevis at have boet i Danmark. Hovedpersonen i Iben Mondrups novelle ’Kraftværk’ oplever til gengæld forbundethed med naturen, men splittes mellem denne og ønsket om bæredygtig teknologisk udvikling. En problematik, der allerede i dag er yderst relevant – tænk f.eks. på vindmøller.

Alle disse perspektiver synes at være relevante at præsentere vores elever for, så de kan begynde at tænke mere over deres egen rolle i verden, hvilken fremtid de ønsker, og hvilke dilemmaer den er forbundet med. I Kaspar Colling Nielsens scifi novelle ’En advarsel til fremtidige generationer!’ tilbydes de tilmed et håb. Her får man som læser

52

Dansknoter

indblik i en drøm af en fremtid, hvor den grønne omstilling har forandret verden til et utopisk paradis. Selvom beskrivelserne er kalkuleret overdrevne, formår Nielsen alligevel at vække mine tanker om de mulige positive perspektiver i klimakrisen. Tænk, hvor fantastisk en grønnere verden kunne blive! Dette perspektiv er om noget også vigtigt at præsentere vores elever for.

Alt i alt er der tale om en vigtig bog, som i sin helhed kan bidrage til vores elevers tanker om klimaforandringer og deres fremtid.

Klimahistorier Antologi med noveller af Adam Price, Anders Abildgaard, Anders Morgenthaler, Eva Tind, Iben Mondrup, Kaspar Colling Nielsen, Mathilde Walter Clark, Sofie Jama.

Politikens Forlag 2022

OPREJSNING TIL 1970´ERNE Cathrine Rygaard Rasch, lektor Gladsaxe Gymnasium Stemmer i 70'erne er en god bog til undervisning og et godt projekt. Det er genialt, at bogen både kan ses som et kvalificeret bud på en omskrivning af en ringe behandlet periode i dansk litteraturhistorie, en spændende præsentation af en række forfatterskaber og temaer, der vækker stærk genklang i nutiden, og et diskret feministisk kanon-manifest. Så mens cigarettåger, grimme køkkener, ”bekendelseslitteratur”, Vietnamkrig og 50 afskygninger af brunt flimrer for de fleste menneskers indre blik ved tanken om 70´erne, hvor litteraturen blev og stadig bliver udskældt for at være for privat, for politisk, for kvindagtig, for simpel, for dårlig, hjælper Stemmer i 70'erne os nu til at se, at det selvfølgelig ikke kan være en sandhed, og at et intelligent perspektiv kan vise et intelligent kalejdoskop.

For sikke stemmer: Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Dorrit Willumsen og Vita Andersen præsenteres i en barok buket af autofiktion, kapitalismekritik, kønsdiskussion, klasseforhold og naturkritik, og mange tak for det.

De fleste elever har nok ikke et forhold til årtiet, bortset fra at Tove Ditlevsen har været på folkeskolens kanonliste siden 2015, og tiden arbejder forhåbentlig for hendes plads på gymnasiets ditto. Så måske har de alligevel? Ellers kan de få det gennem den fine udgivelse. Der indledes flot og godt med en billedcollage, som åbner for en lige samtale om perioden og nutiden med eksklusivt udgangspunkt i elevernes egne forforståelser og sted i verden: ”Tal med dine forældre eller andre, der har levet i 1970´erne”, lyder det f.eks.

Og denne tekstanalysedemokratiske form gennemsyrer udgivelsen. Forfatterne styrer myndigt mod en lang række lighedstræk mellem 1970'erne og 2010'erne, som skal aktualisere og forklare materialets særlige relevans i dag, og korte, gode indføringer i queer- og øko-teori. Det drejer sig kort sagt om 1970'ernes kritiske potentiale over for hjemmets arbejde, forbrugskulturen, energikriser, krigsmodstand, etc., og det er et tydeligt interessant udgangspunkt. Jeg tror ikke, at hverken tekstudvalg eller temaer vil møde modstand hos nutidens elever, tværtimod, men måske er det underviserne, der skal overbevises, mens eleverne kan nyde godt af den åbning af materialet, afsnittet også er. Både de

udvalgte tekster, tekstanalysespørgsmål og perspektiverne ift. teksternes modtagelse og videre liv gives i rige mængder. Udgivelsen kan ret meget, fordi den både præsenterer forskellige metoder, skriveøvelser, refleksioner, reception, senere fortolkninger, forslag til film, fremlæggelser, fokus på intertekst, analyse i forskellige kategorier, og alt dette er endda uden afsnittet om de skriftlige opgaver – regulære opgaveformuleringer til analyserende artikler, som strækker sig over fire sider bagest i bogen, more is more. Jeg elsker, at det i forordet hedder, at udgivelsens idé bl.a. er ,,at skabe langsomhed i tekstlæsningen”, selvom det efterhånden strider mod fagets få timer, og selvom jeg personligt ikke ville kunne nå alle opgaver og facetter, er udgivelsens rigdom af opgaver og indgange meget, meget inspirerende.

Stemmer i 70'erne Forfattere: Karen Wagner, Anne Sæhl & irgitte Darger 159 sider Dansklærerforeningens Forlag 2022 Kr. 229,-

Dansknoter

53

DIN FORENING E-SEKTIONEN: REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING FOR DANSKLÆRERFORENINGENS SEKTION FOR HHX, HTX, EUX OG EUD. Afholdt den 6. oktober 2200 på Comwell Rebild Velkomst ved forperson Ditte Eberth Timmermann: Tusind tak for fremmødet.

1. Valg af dirigent Bestyrelsen har indstillet Anne Haugaard Thomsen. Det godkendes af medlemmerne. Anne Haugaard Thomsen konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt efter vedtægterne.

2. Valg af referent og stemmetællere Bestyrelsen har indstillet Annette Düring som referent, hvilket godkendes. Bestyrelsen har spurgt Bjarne Ove Hansen og Christina Ryborg Jørgensen, om de vil være stemmetællere, hvilket godkendes.

3. Forpersonens beretning til godkendelse, herunder underudvalg og kassererens beretning Forperson Ditte Eberth Timmermann henviser til, at årsberetningen forefindes i sin fulde længde på hjemmesiden, ligesom den forud for generalforsamlingen er sendt til medlemmer i E-sektionen. Årsberetningen fremlægges af forperson, kasserer og underudvalg.

E-sektionen er en del af Dansklærerforeningen sammen med de tre andre, F, G og L. E-sektionen repræsenterer hhx, htx, eux og eud, det er en bred flok, og det bærer bestyrelsesarbejdet præg af. Vi har ikke en repræsentant fra eud, og medlemmer opfordres til at henvise i netværket – evt. blot som en ressourceperson for bestyrelsen. Bestyrelsen består af følgende personer med tilhørende ansvar/udvalg m.m.

Dertil kommer en lang række ekstra-opgaver, som bestyrelsesmedlemmerne løbende melder sig til: – Ditte Eberth Timmermann: forperson, Dansknoter, Fagligt Forum, foreningens fællesbestyrelse, aftagerpanelet på HUM-NorS, Referencegruppen Center for Gymnasieforskning SDU, skolebaserede kurser, styregruppe på Litteratursidens projekt – Christina Reeder Ryborg Jørgensen: næstforperson, Husets bestyrelse, Nordspråk – Henning Nyegaard Holm: kasserer, kurser, Eux-netværket, repræsentant i PS – Carsten Ullum: kurser, præsentation af foreningen på

54

Dansknoter

fagdidaktisk kursus, tovholder på UniGym-netværket – Bjarne Ove Hansen: kurser, årsmødekurset – Anne Haugaard Thomsen: kurser – Annette Düring: kurser, Fagligt Forum, styregruppe på Litteratursidens projekt – Astrid Hellerup Madsen: eux-netværket, årsmødekurset, Dansknoter.

Vi har på kursusfronten siden sidste års generalforsamling planlagt og afholdt/afholder: – Årsmødekurset (sammen med G-sektionen) – To online voteringskurser for hhx/eux merkantil og htx/ eux teknisk – Eux-netværksmøder – Et skolebaseret kursus med fokus på områder inden for vores sektion.

Vi har som regel god opbakning til vores kurser. Samtidig er det vigtigt, at ledelserne støtter, at lærerne tager på kurser, og derfor sender vi hvert år op til sommerferien sammen med G-sektionen et brev til rektorerne, der argumenterer for, hvorfor de skal sende deres lærere på kurser i de faglige foreninger.

Vi budgetterer fortsat med midler til udvikling for at imødekomme, hvad der måtte være af ønsker på de mange uddannelsesretninger, vi varetager i E-sektionen – så sig endelig til, og kom med forslag. På bedding er igen voteringskurser og eux-netværksmøder. Årets bestyrelsesarbejde har været præget af faglige diskussioner, kursusarbejde, vedtægtsændringer, og så har vi sammen med G-sektionen brugt en del tid på kanondebatten og den velbesøgte høring, der fandt sted i Landstingssalen d. 30. marts 2022. Først d. 15. september vedtog Børne- og Undervisningsudvalget en høringsberetning, der opfordrer ministeren til at nedsætte et udvalg. Udvalgets opfordring støttes af et stort flertal bestående af S, V, SF, RV, EL, KF og FG. Det interessante er så nu, hvad der kommer til at ske efter folketingsvalget. Vi samler alt om sagen på foreningens hjemmeside under ”kanon til diskussion”, og vi ved, at flere

kolleger har anvendt flere af indlæggene og også klip fra selve høringen i deres undervisning i fx diskursteori – godt at vide, at det også kan gøre gavn den vej.

Repræsentanter fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab deltog i høringen og har efterfølgende henvendt sig til os i forlængelse af vores foreslåede bruttoliste. De vil gerne understøtte arbejdet ved at lave de rette udgivelser til brug i gymnasiet. Litteratursiden.dk har ligeledes i forlængelse af høringen henvendt sig angående deltagelse i en styregruppe i et projekt om unge og læselyst. Med projektet undersøges, hvordan Litteratursiden kan inspirere unge til at læse mere og fastholde læsningen. Der laves en forundersøgelse med fokusgruppeinterviews med unge i alderen 16-25 år med henblik på at finde ud af, gennem hvilke platforme og digitale formater de unge bedst nås. Annette Düring og Ditte Eberth Timmermann er sammen med Uni V. Ortmann fra G-bestyrelsen med i styregruppen.

Vi bliver i det hele taget løbende kontaktet om vores holdninger til forskellige aspekter af og perspektiver i danskfaget. I det forgangne år har vi ud over de forskellige indlæg i kanondebatten udtalt os om internetforbuddet ved skriftlig eksamen, der trådte i kraft i 2019, elevers oplevelse af mundtlig eksamen, og hvad vi tænker, at den eksamensform kan, og senest sproglig korrekthed i skriftlige produkter.

F-sektionen har som beskrevet på vores generalforsamling sidste år ønsket forandringer i foreningens overordnede struktur, og det er en lidt langstrakt proces, men der er nu stillet forslag om ændringer i foreningens fælles vedtægter.

Processen med at bearbejde og justere det forslag, folkeskolelærerne (F) har stillet, har været lang og har krævet en del ressourcer – både fra sektionernes bestyrelser og økonomisk i form af advokatbistand. Arbejdet er endt med et forslag til de fælles vedtægter, hvor der er enighed mellem de 4 sektioner på nær spørgsmålet om, hvad der sker, hvis der ved et forslag i foreningens repræsentantskab opstår stemmelighed. I et sådant tilfælde ønsker bestyrelsen for F-sektionen at indføre stemmevægt ud fra sektionernes størrelse. Sektionen for læreruddannelsen (L) bakker op om dette forslag.

Eftersom F-sektionen har ca. dobbelt så mange medlemmer som den næststørste sektion (G), vil F-sektionen med dette forslag få det sidste ord i tilfælde af uenigheder. G-sektionen er imod dette forslag og ønsker i stedet en model, der indebærer lodtrækning. Fra E-bestyrelsens side kan vi se pointer i begge forslag, men vi er først og fremmest optaget af at sikre et godt samarbejdsmiljø mellem de forskellige

sektioner. Vi vil jer bede medlemmer om at holde øje med en indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling for den samlede forening inden for den nærmeste tid eller til den ordinære generalforsamling for den fælles forening i foråret.

Forslagene til nye vedtægter vil komme til afstemning her.

Datoen er ikke fastlagt endnu.

E-sektionen omfatter pr. 30. september 321 medlemmer. Vi ligger stabilt på godt 300 medlemmer, men der er plads til endnu flere – så spred gerne det glade budskab. Vi har en lille økonomi i det større foreningsregnskab. Vores udgifter går primært til transport, mødeaktivitet i E-sektionen, på tværs og i samarbejde med andre og til Dansknoter. Vi vil gerne have gang i flere mindre kurser og budgetterer derfor med plads til udviklingsarbejde. Resultat for E-sektionen for hele år 2022 forventes at udgøre 85.000 kr. Dette er en fremgang i forhold til budgettet på 21.000 kr. (33 %), primært grundet besparelse på bestyrelsesarbejde og sekundært på markedsføring, som dog imødegås af reducerede kontingentindtægter. I forhold til de aktuelle tal fra år 2021 ses en lille tilbagegang i resultatet på 2000 kr (2 %). I 2022 er kursusaktiviteten stigende efter perioden med coronavirus. Indtil videre har E-sektionen afviklet 2 kurser med 59 deltagere, som har genereret et resultat på 8.000 kr.

Derudover får redaktør Sanne Rokamp mulighed for en præsentation af de kommende udgivelser, modulplaner på hjemmesiden og orientering om bogpakken fra DLF – herunder næste bogpakke.

Derefter blev årsberetningen godkendt.

4. Indkomne forslag fra medlemmerne: Der er ikke indkomne forslag, men Anne Haugaard Thomasen spørger blandt medlemmerne, om der er kommentarer, forslag, spørgsmål eller andet fra de fremmødte medlemmer.

Spørgsmål fra medlem: ”Jeg vil gerne bakke op om, at vi i E forholder os afventende ift. de større sektioner, F og G. Det er fornuftigt, når vi er så små. Men hvordan stiller G-sektionen sig til vedtægtsændringerne (stemmevægt eller lodtrækning)?

Henning: Vi arbejder i både G og E mod enighed og hen mod ét vedtægtsforslag, da det er et fælles projekt.

Ditte: Det har været en langstrakt proces med inddragelse af en advokat. Vi vil i E gerne opfordre jer til at holde øje med en evt. indkaldelse til ekstraordinær GF. 5. Opstilling og valg af kandidater, som er på valg, til sektionens bestyrelse og af suppleanter i prioriteret orden.

Dansknoter

55

DIN FORENING I overensstemmelse med E-sektionens nye vedtægter er halvdelen af bestyrelsen på valg. Astrid Hellerup Madsen, Bjarne Ove Hansen, Henning Nyegaard Holm og Carsten Ullum er på valg, og de ønsker alle fire genvalg – Astrid stiller dog op som suppleant frem for menigt bestyrelsesmedlem. Bjarke Fredskild Pedersen har meldt sit kandidatur til E-sektionen, da han er skiftet til at undervise på en htx. Han vælges ind i bestyrelsen for de kommende to år sammen med Bjarne Ove Hansen, Henning Nyegaard Holm og Carsten Ullum.

Astrid Hellerup Madsen vælges ind som suppleant sammen med Lise Fuur Andersen og Anne Fogtmann Madsen, der begge ønsker at genopstille som suppleanter. Således udvides antallet af suppleanter til tre. Deres rækkefølge besluttes på det konstituerende møde, der finder sted tirsdag d. 25. oktober kl. 19.30-21.00.

6. Eventuelt Vi beslutter at køre punktet som en drøftelse af bl.a. idéer til medlemshvervning, kurser og evt. udgivelser. Herunder gengives input og spørgsmål fra de fremmødte medlemmer.

Medlem: ”Htx føler sig ikke set af og inkluderet i Dansklærerforeningen, fx i forhold til skriftlighed og ’toning’, hvor fx naturvidenskab og teknologi fylder meget. I sektionen for stx og hf er der fokus på alle de skriftlige genrer, og der afholdes en stor skriftlighedskonference. Derfor vil mine kolleger på htx fx ikke melde sig ind. Der er mere for os blandt udgivelserne fra Systime”.

Medlem: ”Vi er alle medlemmer på htx i Randers, og det er der tradition for, og vi er glade for bøgerne. Vi anvender også Systimes udgivelser”.

Ditte spørger, om folk har modtaget mail fra Pia Fuglevig fra Dansklærerforeningens Hus med årsberetningen. Hvis ikke, så kan det nemlig tyde på, at man måske er opført forkert som medlem, fx under G, og at man så ikke modtager de informationer, der er specifikt målrettet E-sektionens medlemmer.

Medlem: ”Jeg har ikke modtaget den mail. Jeg er vist opført under G, fordi jeg har undervist på VUC tidligere”.

Ditte vil indsamle mailadresse på de medlemmer, hvor det kan være tilfældet, og ellers kan man kontakte Pia Fuglevig

56

Dansknoter

(pfu@dansklf.dk) i Huset for at blive overflyttet til E-sektionen.

Medlem: ”For at få flere ind i foreningen vil jeg mene, at det handler om faglig identitet. Vi må også bare udvise solidaritet, og I gør jo et stort arbejde”.

Medlem: ”Der er på en måde ikke behov for medlemskab, da skolen jo betaler årsmødet, uanset om man er medlem eller ej, og med Systime kan man alligevel tilgå alle materialer”.

Ditte: ”Det er bl.a. derfor, vi sender brevet til rektorerne ude på skolerne, så de er orienterede om, hvad vi laver til medlemmerne”.

Medlem: ”Der er stor forskel på fagkonsulenternes input vedr. vejledninger til de forskellige gymnasieretninger, fx vejledning til opgavetyper. Jeg har en forhåbning om, at Sara Krogh vil bidrage mere til dette”.

Bjarne: ”Der er noget på vej fra Dansklærerforeningen/forlaget: forløb til undervisningen med didaktisering”.

Ditte: ”Vi kan næppe i bestyrelsen ”trække det hele” ift. både kursus- og udgivelsesønsker til alle vores forskellige uddannelser, for vi er jo kun 8 frivillige til at dække de forskellige behov. Vi har et godt samarbejde med Sara Krogh – også om FIP-møderne. Det er hende og opgavekommissionerne, der laver vejledningerne. Det vil være godt, hvis medlemmer fx kan byde ind som ressourcepersoner, som fx forfattere på udgivelser eller som medplanlæggere af netværksmøder el.lign.”

Bjarne: ”Vi har i bestyrelsen lige i dag drøftet fyraftensmøder, fx øst/vest eller måske endda endnu mere ude i regionerne.

Er det mon noget, som folk har mulighed for at deltage i?”

Medlem: ”Idéen er god, men for mig vil det være svært at finde tid til. Så vil jeg hellere tage de gode snakke med min censor ved de mundtlige eksaminer og andre steder – som her på årsmødet”.

Medlem: ”I kommer til at placere jer mellem FIP og egne kurser ude på skolerne. Der er rigeligt, vi allerede SKAL deltage i”.

Medlem: ”I Aalborg vil universitetet gerne holde oplæg for dansklærerne, men få er indtil nu mødt op på de udbudte kurser, så måske er fyraftensmøder ikke realistiske.”

Der rundes af med en stor tak til medlemmerne for deres deltagelse og input.

En tak for indsatsen Ditte Eberth Timmermann har valgt at stoppe som forperson for Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud, og Mischa Sloth Carlsen stopper som forperson for sektionen for stx og hf. De to bestyrelser vil gerne sige tak for deres kæmpe arbejde.

Til Ditte

Til Mischa

Det er med både stolthed og masser af kærlige kram, at jeg på vegne af E-bestyrelsen gerne vil sige en stor tak til dig for din indsats i foreningen gennem de sidste 11 år!

Du har været formand – en titel, du straks fik ændret til forperson – siden 2019 efter fem år som næstformand, men din tid i E-bestyrelsen startede allerede mange år før, nemlig ”i 2011 vistnok”, som du selv har udtrykt det.

Du har et varmt og stærkt foreningshjerte, og eksempler på din ildhu i denne sammenhæng er arrangement af adskillige årsmøder helt tilbage fra 2012, kurser om moderne dannelse i maj 2016, om skriftlighed i overgangen fra folkeskolen til gymnasiet i marts 2017 og internatkurset om det syge samfund i januar 2018, ligesom en masse interviews i Gymnasieskolen viser dit utrættelige faglige engagement.

Vi er heldigvis ikke vemodige, for du er her jo stadig som ny næstforperson i vores bestyrelse og kan hjælpe os med at fortsætte dét, der har været dit største fokus: nemlig at gøre erhvervsgymnasierne gældende så mange steder som muligt.

Og dét har du gjort med bravur og i alle mulige sammenhænge – fx i Dansknoter, som du har været redaktør på i ti år, i UniGym-netværket, på de skolebaserede kurser, i aftagerpanelet på KU, i følgegruppen på SDU om gymnasieforskning og i universiteternes censorkorps.

Men allervigtigst – hvilket også er den primære grund til de kærlige kram – er den hjælpsomme, inddragende, lyttende, dygtige og også ydmyge måde, hvorpå du har udfyldt rollen som forperson! Du er et menneske, der altid værdsætter forskellige perspektiver og dialog og derefter med enorm og smilende flittighed går videre med de fælles beslutninger. Kort sagt: Du er et helt igennem elskeligt menneske. Tak for dig!

Vi vil gerne takke Mischa for det kæmpestore arbejde hun har lagt i foreningen som næstforperson og de sidste tre år som forperson.

Mischa har fart på. En passende afskedsgave ville have været en skildpadde i snor at gå tur med, ligesom nogle af flanørerne i 1800-tallet gjorde det for at øve sig i at sætte tempoet ned, sådan som vi hørte det på årsmødet i Martin Zerlangs oplæg om flanøren.

Mischa overkommer nemlig utroligt meget. Hun er vedholdende og drevet af passion og ildhu. En ægte fighter. Vi kender Mischa som en dedikeret og ansvarsfuld person. En der svarer på mails døgnet rundt, selv når hun har corona.

Samtidig kender vi også Mischa som social, en der siger ja til en drink eller en middag og møder op med grin og lyst til at slå sig løs med anekdoter og pointer om verdens tilstand.

Vi har set Mischas utrættelighed i kampen for ændring af kanon hvor hun sammen med Ditte Timmermann fra E-sektionen er lykkedes at få politikerne til at lytte. Mischa har nærmest bogstaveligt bidt dem i haserne, og det gav pote.

Mischa og Ditte fik tilmed forenet politikerne på tværs af fløjene – hvilket ikke er lykkedes for ret mange andre.

Men alt det kan Mischa fordi hun er så fagligt velfunderet, besidder en kæmpe viden og er analytisk skarp. Det har også betydet artikler, svar på interviews og påvirkning af beslutninger om danskfaget, fx om anonymiseringen af eleverne ved skriftlig dansk-eksamen.

På foreningens vegne vil vi gerne takke Mischa for at bruge sine kræfter i det kæmpestore arbejde for Dansklærerforeningen. Tak for at dele vid og din dedikation og for at sætte gang i de mange spændende debatter.

Nu skal Mischa øve sig i at sidde på sine hænder. Det bliver måske lidt svært – og også dejligt. Vi er dog sikre på at der ikke er sat punktum for det danskfaglige arbejde, men måske et semikolon?

De kærligste hilsner fra Christina – på vegne af alle i E-bestyrelsen

Kærlig hilsen fra G-bestyrelsen

Dansknoter

57

DIN FORENING G-SEKTIONEN: REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING FOR DANSKLÆRERFORENINGENS SEKTION FOR STX OG HF Afholdt den 6. oktober 2200 på Comwell Rebild 1. Valg af dirigent Morten Mikkelsen blev valgt som dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt efter vedtægterne.

2. Valg af referent og stemmetællere Birgitte Darger fra Dansknoters redaktion blev valgt som referent.

Som stemmetællere valgtes Kristoffer Kildelund og Jacob Kjærgaard – også fra Dansknoters redaktion.

3. Forpersonens beretning til godkendelse Dirigenten pegede på at forpersonens beretning består af flere dele.

Punktet startede med at Bjarke Fredskild Pedersen præsenterede sektionens økonomi på vegne af kasserer Claus Petersen som ikke kunne være til stede.

G-sektionen har d.d. 1599 medlemmer. Det budgetterede overskud var 212.000, men vi er landet på 240.000 i overskud ifølge regnskabet fra 2021. Vi har brugt færre penge på fysiske bestyrelsesmøder pga. corona. Overskuddet i sektionen går til den fælles forening og dækker udgifter til drift.

Vi har afviklet kurser med 640 deltagere i 2021, det gav i 2021 110.000 kr. i overskud.

Dirigenten konstaterede at G-sektionen har en fornuftig økonomi.

Mischa Sloth Carlsen fremlagde herefter forpersonens mundtlige beretning med udvalgte fokuspunkter fra den skriftlige som er sendt ud til medlemmerne.

Den mundtlige beretning følger her i forkortet udgave: ”Dansklærerforeningen er et fællesskab om det vi brænder for. Bestyrelsen er her for at komme igennem sager vi alle finder vigtige. Vi lytter til jer, og her er I den vigtigste klangbund for vores arbejde. Uden jer havde vi ikke foreningen.

Som altid har det forgangne år i bestyrelsen været særdeles produktivt. Vi er 14 ildsjæle der arbejder frivilligt og ulønnet

58

Dansknoter

– nogle af os i hundredvis af timer årligt. Vi har arrangeret kurser både fysisk og online – kurser med rod i bestyrelsen, i netværk og i partnerskaber omkring bestyrelsen. Vi har fortsat, igangsat og deltaget i debatter i diverse medier og trukket i trådene for faget bag scenen. Vi har fået indflydelse. Vi har holdt møder om faglig udvikling med hinanden og vores samarbejdspartnere i miljøet omkring danskfaget.

A. Vores litteraturkanon: høring i Landstingssalen 30.3.2022 Ditte Timmermann og jeg har siden sidst arbejdet intenst for at få stablet en folketingshøring på benene, og det lykkedes.

Høringen havde overskriften ”Opdatering af danskfagets litteraturkanon” og løb af stablen den 30.3.2022 i Landstingssalen på Christiansborg. Den kan streames på ft.dk/aktuelt/ webtv/video/20211/buu/tv.7639.aspx.

Vi fremlagde Dansklærerforeningens bud på en ny tilgang bestående af de tre hovedideer: a. En bruttoliste på 30 afdøde forfattere, hvoraf der skal vælges 14 som nu. b. En solnedgangsklausul, så den udløber efter 10 år. c. Fleksibilitet over for virkeligheden i undervisningen: Elevernes perspektiv kan bedre blive inddraget.

Høringsberetning vedtaget 15.9.22 i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg lyder: ”[Ministeren opfordres til at nedsætte et udvalg] med det formål at drøfte og fremsætte forslag til, hvordan danskundervisningen på de gymnasiale uddannelser og i folkeskolen kan bidrage til at øge unges læselyst og kendskab til dansk og nordisk litteratur, herunder eventuelt forslag om ændringer af danskfagets litteraturkanon i gymnasiet og i folkeskolen”.

Udvalgets opfordring støttes af et stort flertal bestående af S, V, SF, RV, EL, KF og FG. Hvad nu? Det interessante er nu hvad der vil ske når der har været folketingsvalg. Politikerne vil blive mindet om det bagefter.

Vi samler alt om sagen på ”kanon til diskussion” på Dansklærerforeningens hjemmeside.

B. Danskfagets status i forhold til studieretningsfagene på A-niveau Over for fagkonsulenten har vi rejst problemet at danskfagets status er trængt i forhold til andre A-niveaufag. Vi har et forslag til at ændre på det som vi håber ministeriet vil gøre noget ved.

– Fagets timetal bør justeres op.

– Dansk bør have status som studieretningsfag på A-niveau, herunder kunne være bærende fag i SRP. C. Ny skriftlighedsvejledning og sproglig korrekthed Emnet om skriftlighed og sproglig korrekthed har haft en stor plads i både G- og E-bestyrelsens drøftelser. Medierne har to gange henvendt sig i henholdsvis 2021 og 2022: – Politiken har bragt artiklen ”Selv den skarpste og mest personlig stemme, går tabt hvis man ikke mestre helt basal retskirvning” (15.10.2021).

– Gymnasieskolen har bragt et dobbeltinterview med Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann, ”Dansklærerne: Flere røde streger er ikke løsningen” (7.9.2022).

Lad mig ridse bestyrelsens pointer op i store træk: Vi mener problemerne med sproglig korrekthed skyldes komplekse forhold vedr.

– større kulturelle problemer af betydning for elevers skriftkultur, fx deres manglende læsefordybelse, digitale distraktioner, hastighedskultur, ny kultur om afsendelse af mails/SMS’er uden forudgående korrekturrettelser.

– strukturelle prioriteringer af midler til gymnasiesektoren: Danskfaget fattes timer; at lærerne ofte presses på tid og derfor – selv med opfordring fra ledelser – ikke kan give eleverne tilstrækkelig feedback/feedforward.

Løsningen på problemet – er hverken flere røde streger eller et ekstra sprogkursus inden for fagets timeramme.

– Der skal flere timer til faget, og desuden kunne skolerne bruge puljetid til det og gøre det til et skoleprojekt.

D. Proces om vedtægtsændringer for Dansklærerforeningen – den fælles forening Dansklærerforeningens sektion for folkeskolelærere (F) og sektionen seminarielærere (L) ønsker forandringer i

foreningens overordnede struktur. Derfor vil vi allerede nu gøre vores medlemmer opmærksomme på at der snart kan komme forslag til nye vedtægtsændringer, og at vi får brug for jeres stemme.

Vi i G-bestyrelsen ønsker mest mulig frihed til sektionerne.

Vi har arbejdet for at vi sammen med F, L og E kan skabe fælles indsatser og brede forlig om det vi deler – fx foreningens forlag og udviklingsarbejde i sektoren. G-bestyrelsen mener at vi skaber den bedste forening, og at det er bedst for danskfaget, når forslag til det fælles rummer noget alle kan se sig selv i og derfor kan stemme for. Derfor skal de eksisterende vedtægter om ligeværdighed mellem sektionerne opretholdes.

Vedtægtsarbejdet er endt med enighed mellem de 4 sektioner på nær spørgsmålet om hvad der sker hvis et forslag på et repræsentantskabsmøde ikke kan opnå flertal, men ender i ligevægt af stemmer (fx F/L vs. G/E).

F-sektionen foreslår at indføre stemmevægt ud fra sektionernes størrelse, så den største sektion har den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed på repræsentantskabsmøderne.

I sidste ende kan de nye vedtægter kun vedtages hvis de stemmes igennem på en fælles generalforsamling og på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling. Der har vi brug for jer. Forslagene kan få betydning for vores arbejde i sektionen og foreningen.

E. Nordspråk mister bevilling fra Nordisk Ministerråd Dansklærerforeningen har igennem 40 år været repræsenteret i organisationen Nordspråk. Organisationen består af repræsentanter for nordiske modersmålslærerforeninger og foreninger for undervisere i nordiske sprog som fremmedsprog. Hvert år arrangeres kurser forskellige steder i de nordiske lande.

Men nu er det nordiske eventyr slut. Nordisk Ministerråd (deriblandt statsministeren) vil nu ikke længere give midler til Nordspråk fra 2023 efter 40 år. Lotte Prætorius er Dansklærerforeningens repræsentant i Nordspråk og også ny projektleder (men nu uden midler). Hun har sammen med tre andre repræsentanter fra Norge og Sverige skrevet en artikel i Information d. 28.9.22 der slutter med ordene: ”Både coronakrisen og krigen i Europa har tydeligt vist, hvor vigtigt det nordiske samarbejde er nu og i fremtiden. Vi må ikke miste hinanden nu!” Sagen er så vigtig at også Kulturen i P1

Dansknoter

59

DIN FORENING har fået øjnene op for problemet og har interviewet Lotte i et indslag den 29.9.2022.

I Dansklærerforeningen kan vi meget i fællesskab. I bestyrelsen ønsker 11 at fortsætte, men mere om det senere. Vi tager afsked med Nynke Genee der har løftet en kæmpe opgave for de skolebaserede kurser og SkriveCup. Vi tager også afsked med Bjarke Fredskild Pedersen der har fået ansættelse på htx og derfor hører til i E, hvor han stiller op. Bjarke har i sit ene år været guld værd for arbejdet med vedtægter, skolebaserede kurser og været et frisk input i kanondebatten hvor han greb bolden og tog et radiointerview i Baby og Boomer.

Tusind tak til Nynke og Bjarke. Endelig er det også blevet syv år for Mischa; jeg stopper også. Tak for tilliden!”

Efter forpersonens mundtlige beretning blev der inviteret til tre diskussionsgrupper a. om danskfagets status b. om den nye vejledning til skriftlig fremstilling c. om vedtægtsproces for den fælles forening Inden disse diskussionsgrupper spurgte dirigenten til kommentarer til beretningen: Indlæg fra salen: Jan Maintz (JM): Tak til Mischa for arbejdet med at få justeret kanonlisten. Jeg studser dog over du siger en ny kanon skal imødekomme svage læsere. Det mener jeg ikke skal være et kanon-princip. For skal alle så ikke læse krævende forfattere som fx Blixen, Inger Christensen og Holberg?

Mischa (MSC): Tanken er at skabe mulighed for at præsentere litteraturen på en måde der imødekommer elevernes horisont. Litterær kvalitet er i centrum, ikke en modsætning til dette.

JM: Det forstår jeg ikke helt. Hvilken rolle skal et princip om hensyn til svage læsere så spille?

MSC: Ved at lade eleverne blive taget med på råd. De vil kunne vælge Marie Bregendahl i stedet for Martin Andersen Nexø. Vi kan sikre noget der bringer en fortid i møde med en nutid.

JM: Du siger at undersøgelserne af faldet i elevernes sproglige korrekthed ikke bygger på et grundigt nok grundlag. Er det sandt? Vi er mange der mener at der er sket en glidning.

Både censorrapporter, lærererfaringer, erfaringer på universiteterne, en nylig undersøgelse og også fagkonsulent Nicolai Rekves indlæg i Dansknoter for nylig understøtter dette syn.

Og censorrapporterne er ikke blot ”subjektive øjebliksbilleder” som I sagde i Gymnasieskolen.

MSC: Det er for hurtigt at sige at det er os, lærerne, der forsømmer vores arbejde. Censorrapporten er en reaktion på de opgaver man lige har haft, og ikke en undersøgelse i bredden over tid.

JM: Jeg siger ikke vi forsømmer vores arbejde. Selvfølgelig er der mange årsager til faldet, herunder ting i folkeskolen.

Men nu handlede det ikke om årsager.

Jette Sindbjerg Martinsen: Vil give en kæmpe tak. Kanondebatten har løftet mit danskfag. I har gjort det muligt at se nye åbninger i stoffet.

Dirigent Morten Mikkelsen sendte deltagerne ud i de tre diskussionsgrupper.

Efter en halv times gruppedrøftelser vendte deltagerne tilbage. Dirigenten spurgte: Er der nogen der ikke kan godkende forpersonens beretning?

Der var ingen der ikke kunne godkende beretningen, som dermed var godkendt.

5. Indkomne forslag Der var ingen forslag.

6. Opstilling og valg af kandidater som er på valg til Sektionens bestyrelse, og af suppleanter i prioriteret orden Det er første gang at der skal vælges efter de nye vedtægter, hvilket betyder at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg hvert år.

De bestyrelsesmedlemmer som ikke er på valg, er: Claus Petersen, Matilde Malmberg, Anne Krogh Madsen, Jens Mann Christiansen, Maren Pilgaard, Uni Vous Ortmann.

JM: Fordi man vælger blandt 30 i stedet for 14?

MSC: Ja, og spredningskravene vil sikre perioderepræsentation, og de 30 vil gøre læsningen af litteraturen bredere.

60

Dansknoter

På valg er: Birgitte Darger, Christianshavns Gymnasium, Tine B. Graversen, VUC København Syd, Christina Holst, Helsinge

Gymnasium, Miriam Kruse, Køge Gymnasium, Birgitte Rye Lund, Silkeborg Gymnasium, Lotte Prætorius, Hasseris Gymnasium.

Nye blandt de seks er Tine, Christina, Birgitte Rye. Alle 6 blev valgt ind i bestyrelsen for to år.

Suppleanter: Bestyrelsen indstiller antallet til to suppleanter, og valgt er: Nina Munck (KVUC) og Michael Møller (Mulernes legatskole).

Suppleanterne er valgt for 1 år.

7. Eventuelt Nina Munck takkede Mischa for hendes store arbejde i de tre år hun har været forperson. (Takkeordene trykt i Dansknoter 4).

Sanne Zillo Rokamp, redaktør på Dansklærerforeningens Forlag for ungdomsuddannelserne, fortalte kort om sit arbejde som redaktør og om forlagets nye bogserie: Forløbsbøgerne.

Dirigenten foreslår at generalforsamlingen næste år får et kvarter mere.

Danskfaglighed til skriftlig eksamen – skriftlighedskursus for lærere og censorer i stx og hf Tag med på Dansklærerforeningens årlige skriftlighedskursus hvor vi sammen vil arbejde med hvordan vi kan styrke elevernes skriftlige kompetencer. Kurset er et heldagskursus rettet mod henholdsvis hf og stx. Du vil bl.a. kunne høre oplæg ved fagkonsulenten i dansk og en erfaren skriftlighedsdidaktiker og votere eksamensopgaver sammen med andre lærere/censorer.

Det sker onsdag den 22. marts 2023 kl. 9.30-15.30 for både lærere på hf og stx. Stedet er Odense, Comwell H.C. Andersen.

Pris: 950 kr. for medlemmer af Dansklærerforeningen 1.150 kr. for øvrige deltagere.

Tilmelding senest d. 17. februar 2023 Tilmelding sker via dansklf.dk I april/maj vil blive afholdt korte virtuelle kurser om genrerne. Annoncering følger.

Dansknoter

61

DIN FORENING kalender igen i år Dansknoter sender igen en årskalender til medlemmerne. Du kan finde datoer for ting der sker i Dansklærerforeningens sektioner E og G. Der er plads til dine egne noter. Og ikke mindst viser vi uddrag af værker fra kunstnere og forfattere der har bidraget til Dansknoter. Vi takker kunstnerne for de fine bidrag.

Dansknoter søgbart arkiv på vej I 2022 fik Dansknoter støtte fra Statens Kunstfond til på foreningens hjemmeside at lave et søgbart arkiv af artiklerne. Vi er i gang og starter med de sidste to års numre. Forhåbentlig går vi i luften efter nytår.

Dansknoters redaktionsmøde i Kolding I ly under bustoppestedets tag står redaktionen: Kristoffer Kildelund, Anne Mari Borchert, Karen Wagner, Birgitte Lamb, Ditte Eberth Timmermann, Birgitte Darger, Jacob Kjærgaard, Anne Krogh-Madsen, Marie Gerner-Smidt og Jette Sindbjerg Martinsen (fotografen). Derudover er Astrid Hellerup Madsen med i redaktionen.

Efter årsskiftet udtræder Jette Sindbjerg Martinsen og Ditte Eberth Timmermann af redaktionen efter mange års stort arbejde både som temaredaktører og ansvarshavende. Det Dansknoter som lige nu udgives, er faktisk deres fortjeneste. De skal have stor tak for deres viden og evne til at få et smukt blad ud i verden.

Ekstraordinær generalforsamling om Dansklærerforeningens fælles forening Dansklærerforeningen består af fire sektioner med egne vedtægter. De 4 sektioner er samlet i en fælles forening, Dansklærerforeningen, med fælles overordnede vedtægter og generalforsamling. Sektionen for folkeskolelærere (F-sektionen) har taget initiativ til revision af de eksisterende vedtægter. Forslagene kan få betydning for vores arbejde. Læs mere om processen og forslagene til nye fælles vedtægter i beretningerne fra sektionernes generalforsamlinger og på Dansklærerforeningens hjemmeside.

Der indkaldes sandsynligvis til ekstraordinær generalforsamling i slutningen af januar. På dagsordenen er forslag til reviderede vedtægter for den fælles forening.

Hold øje med dato, tid og sted på foreningens hjemmeside.

62

Dansknoter

E-bestyrelsen Forperson Henning Nyegaard Holm Vejle Tekniske Gymnasium hnh@sde.dk Næstforperson Ditte Eberth Timmermann TEKNISK GYMNASIUM Skanderborg, det@aarhustech.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Anette Düring Nielsen Aahus Handelsgymnasium ring@aabc.dk Bjarke Fredskild Pedersen H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby bjarkefredskild@gmail.com Carsten Ullum Hansenberg cu@hansensberg.dk Christina Reeder Ryborg Jørgensen EUC Sjælland, Køge htx og eux chrj@eucsj.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Repræsentant for eux: Astrid Hellerup Madsen Repræsentant i PS: Henning Nyegaard Holm Repræsentanter i Fagligt Forum: Ditte Eberth Timmermann Annette Düring Nielsen Medlem af Dansknoters redaktion: Ditte Eberth Timmermann Astrid Hellerup Madsen

G-bestyrelsen Forperson Ny forperson vælges ultimo 2022 Næstforperson Ny næstforperson vælges ultimo 2022 Øvrige bestyrelsesmedlemmer

Bjarne Ove Hansen Allikelund Gymnasium boh@eucnvs.dk

Lotte Prætorius Hasseris Gymnasium lp@hasseris-gym.dk

Anne Haugaard Thomsen Aarhus Handelsgymnasium anov@aabc.dk

Birgitte Darger Christianhavns Gymnasium birgitte.darger@gmail.com

Suppleant: 1. suppleant Astrid Hellerup Madsen Aarhus Tech ashm@aarhustech.dk

Birgitte Rye Lund Silkeborg Gymnasium ry@sg.dk

2. suppleant Anne Fogtmann Madsen Den Jyske Håndværkerskole afma@djhhadsten.dk 3. Lise Fuur Andersen, IBC Fredericia Middelfart lisefuur@gmail.com Fagkonsulent Sara Krogh

Anne Krogh Madsen Frederikssund Gymnasium og hf fgakm@frsgym.dk

Claus Petersen HF-centret Efterslægten clauspeters@gmail.com Jens Mann Christiansen Favrskov Gymnasium jm@o365.favrskov-gym.dk Maren Miltersen Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium mp@falko.dk Miriam Kruse Køge Gymnasium kgmir@kggym.dk Suppleanter Michael Møller Mulernes Gymnasium mm@mulerne-gym.dk Nina Sofie Llorente Munck KVUC nm@kvuc.dk Fagkonsulent Nicolai Rekve Eriksen Mulernes Legatskole Nicolai.Rekve.Eriksen@ stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Skolebaserede kurser: Maren Miltersen Pilgaard Claus Petersen Miriam Kruse Bjarke Fredskild Pedersen Internatkurser: Lotte Prætorius Uni Ortmann Jens Mann Christiansen Matilde Malmberg

Christina Holst Gribskov Gymnasium cj@gribskovgymnasium.dk

Repræsentant i PS: Maren Pilgaard

Tine B. Graversen VUC Kbh Syd tbg@kbhsyd.dk

Nordiske udvalg: Lotte Prætorius

Uni Vous Ortmann Aarhus Gymnasium, Tilst univous@gmail.com Matilde Malmberg Paderup Gymnasium mm@paderup-gym.dk

Det nordiske redaktørsamarbejde: Birgitte Lamb Repræsentant i Dansk Sprognævn: Claus Petersen

Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse: Maren Miltersen Pilgaard Medlem af Dansknoters redaktion: Birgitte Darger Anne Krogh Madsen

Regionsrepræsentanterne overgår til ny struktur. Til bestyrelserne er tilknyttet ressourcepersoner som kan bistå som kursusarrangører eller lignende.

Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium MM@fredericia-gym.dk Gunvor Mikkelsen Risskov Gymnasium gm@risskov-gym.dk Peter Graarup Westergaard Rønde Gymnasium

Redaktionen takker for et godt og læserigt 2022.

På gensyn i det nye år.