DANSKNOTER 1/2024 – Ufint

DANSKNOTER

UFINT

Tidsskrift udgivet af Dansklærerforeningen

Redaktion

Ansvarshavende

Birgitte Darger birgitte.darger@gmail.com

Kristoffer Kildelund kristoffer.kildelund@gmail.com

Anmeldelser

Anne Krogh Madsen

Bøger til anmeldelse sendes til: Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7

1862 Frederiksberg C

Billedredaktører

Anne Haugaard Thomsen

Annette Düring Nielsen

Øvrige redaktionsmedlemmer

Anne Mari Borchert annemariborchert@gmail.com

Anne Haugaard Thomsen anov@aabc.dk

Jacob Kjærgaard jk@grenaa-gym.dk

Karen Wagner kwa@oegnet.dk

Anne Krogh Madsen fgakm@frsgym.dk

Annette Düring Nielsen ring@aabc.dk

Benedikte Fogh Rostbøll bfr@rysensteen.dk

Dansknoters redaktion vil gerne støtte kommatolerance. Artikler bringes med eller uden startkomma som skribenterne selv har valgt det. Redaktionen benytter ikke startkomma.

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Dansklærerforeningens holdninger.

Kommende numre i 2024

Dansknoter 1 Ufint

Deadline: 07.01.24

Dansknoter 2

Nord

Deadline: 02.04.24

Dansknoter 3

Ung

Deadline: 03.06.24

Dansknoter 4 Årsmøde

Deadline: 21.10.24

Abonnement

kr. 300,- ekskl. moms. Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter. Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektioner for gymnasielærere.

Annoncering i Dansknoter Se priser, formater og kravsspecifikationer på dansklf.dk/dansknoter.

Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig dansklf@dansklf.dk

Tlf. 33 27 60 77

Bidrag til bladet

Vi modtager gerne bidrag til bladet og dets forskellige faste klummer. Forespørgsel eller artikler kan sendes til birgitte.darger@gmail.com.

Redaktionen vælger ud efter relevans.

Maksimallængde på artikler til tema er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum og uden for tema på 10.000.

Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler.

Fagfællebedømte artikler markeres med

Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

For temaartikler og de kunstneriske bidrag gives honorar.

Dansklærerforeningens administration

Rathsacksvej 7

1862 Frederiksberg C

Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk.

Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk.

ISSN: 0107-1424

Oplag: 2.700

Printed in Denmark 2024

Dansknoter udgives af Dansklærerforeningen med støtte fra Bladpuljen. dansklf.dk/dansknoter

Grafisk tilrettelæggelse

Rikke Albrechtsen, Quote Grafik

Korrektur

Kristoffer Kildelund

Tryk

Tarm Bogtryk A/S

Forside: Halfdan Pisket

æfgaF e dømt

DANSKNOTER

09 23 19 28

INDHOLD

05 Leder

06 Præsentation

07 Kunstner

40 Dansk takeaway

44 Ny litteratur

50 Forskerinterview

52 Sproget.dk

55 Nyt fra fagkonsulenten

60 Din forening

– Omtale

09 Lykke-Per vs. Fifty Shades of Grey

Af Lars Handesten

14 Det fantastiske billedsprog

Af Bilbo Egelund

19 True crime kan også være god journalistik

Af Barbara Illum

23 Det ender altid lykkeligt

Af Sarah von Essen

28 Man behøver ikke et isbjerg og et atlanterhavsskib med for få redningsbåde for at et kærlighedsforhold går galt – om realitygenrens potentialer

Af Anne Mari Borchert

33 Kanon14. Podcast som undervisningsmateriale

Af Amalia Dea Bonné

36 Om skrift, skabertrang og undergang hos Inger Christensen og Pia Tafdrup

Af Astrid Merete Kirkegaard

09 Litterære hierarkier

Med udgangspunkt i en modernistisk smagstradition har man ikke meget og ikke meget godt at sige om Fifty Shades of Grey.

14 Ondskab i fantasy

Som det vil fremgå, indeholder serierne positioner og interne debatter, der kan genkendes fra andre dele af den kulturelle offentlighed, vi ellers interesserer os for i danskfaget.

19 Kriminalstof

True crime vokser helt vildt på alle platforme. Det gør det til en spændende genre, som der også bør gives plads til i undervisningen

23 Tidens længsler

I 1920’erne anmeldte anmelderne ikke bare The Sheik, de anmeldte også romanens læsere, tjenestepigerne og maskinskriverne.

28 Realityens facetter

Reality består af et utal af situationer hvor nogen gør noget og således gør sig selv; det er sådan vi som seere lærer dem at kende.

Faste sider Artikler

Tema: Ufint

UDKOMMER

16. MAJ

Remediering

Remediering – en bog om kreative crossovers

Bogen præsenterer to måder at gå til remediering på. Den ene måde handler om, hvordan man kan analysere remedierede værker fra lyrik til musik, fra roman til film og fra nyheder til SoMe. Den anden måde viser tilgange til kreativt arbejde med henblik på, at eleverne kan skabe egne remedieringer.

Glæd jer til forårets nye udgivelser til ungdomsuddannelserne

Gale  modernismer

Gale modernismer

En række af datidens forfattere har udforsket andre vinkler af modernismen. Bogen indeholder introduktioner til den sære forestillingsverden, som disse modernister udforskede, og antologiens tekstuddrag giver eksempler på forfatternes optagethed af verdens og det menneskelige sinds krinkelkroge og skjulte dybder.

Danskfaget fra A til Å

Bogen er et opslagsværk med korte og præcise forklaringer på vigtige ord og begreber i danskfaget. Den indeholder også korte guides, modeller og redskaber til, hvordan man kan analysere og fortolke forskellige tekster. Derudover finder man redskaber til informationssøgning og opbygning af skriftlige opgaver.

Modernitetens sammenbrud.

Dansk litteratur 1920-1968

Bogen undersøger, hvordan dansk litteratur påvirkes af en lang række modernitetserfaringer, der skaber begejstring og håb, men også ulykke og fortvivlelse. Periodens litteratur viser os modernitetens sammenbrud.

60 % MEDLEMSRABAT

9. april til 13. maj* Læs mere på dansklf.dk/bogpakken

Brug ordet

Bogens formål er at lære elever at holde tale – at give dem mulighed for at finde deres egen stemme og at bruge ordet. Bogen er et samarbejde mellem Dansklærerforeningens Forlag og dansketaler.dk.

Fire nye FORLØBSBØGER med tilhørende FORLØBSBESKRIVELSER dansklf.dk/ forloebsboegerne

Lærerkalender 2024-25

I denne lækre lærerkalender finder du redskaber til at planlægge, strukturere og få overblik over næste skoleår. Den indeholder også skemaer, huskelister, årshjul, lister over afleveringer og sider til noter.

LAV EN SCENE!

Fortællinger i levende billeder omgiver os overalt: På smartphonen, computeren, iPaden, på husalterets 60 tommers skærm eller via flakkende billeder (i mange formater) i byen, på togstationen og i bussen. Det har formentlig aldrig været vigtigere at kunne afkode de bagvedliggende mekanismer i disse fortællinger med levende billeder. Hvem er afsenderen? Hvad vil de os? Hvordan forsøger de at påvirke os? I danskfaget betyder det at vi skal stoppe op og kigge på hvordan vi griber fagets medieperspektiv an.

Samtidig med eksplosionen i mulige distraktioner og mangeartede skærmmodaliteter er der en didaktisk bevægelse i gang hvor håndens arbejde skal styrkes. Omsat til danskfaget skal eleverne have materialet i hånden, hvad end drejer sig om at skabe læselyst ved at læse i en fysisk bog, ved at skrive digte i poesibøger eller ved at lave små filmproduktioner. Det betyder i et danskfagligt medieperspektiv at vi som dansklærere skal supplere vores analytiske arbejde med fx kortfilm eller dokumentarer med praktiske elevproduktioner. Og ja, jeg ved godt at du vil anføre at ”det kan jeg simpelthen ikke nå – og jeg ved faktisk heller ikke hvordan jeg skal gribe det an!” Og jeg forstår dig godt. Det er gode og relevante pointer så det vil jeg hjælpe dig med så du og dine elever kan komme i gang uden de store forhåndskundskaber!

Jeg har lavet et undervisningsmateriale for Fonden for entreprenørskab: ”Lav en scene!”. Materialet kan tilgås for både lærer og elev på Fonden for entreprenørskabs hjemmeside. Det kræver blot et gratis log in. Intentionen med forløbet ”Lav en scene!” er praktisk og produktionelt. Eleverne skal tilegne sig danskfagets faglige begreber og metoder ved at arbejde praktisk med de levende fortællinger. Eleverne skal producere scener i forskellige genrer og til forskellige platforme med øje for begreber som format, målgruppe, budskab og kontekst. Centralt står kravet i læreplanen for dansk om at arbejde med dokumentargenren, reklamer, medier og remedieringer.

Forløbet “Lav en scene!” introducerer tre nye analysemodeller som skaber en simpel forståelse for levende billeders dramaturgi der eksemplificerer hvordan man kan overføre lavpraktisk forståelse for dramaturgiske strukturer til faglig analyse. Det primære formål med modellerne er at de skal anvendes til at skabe grundlag for konkrete, kortfattede medieanalyser der skal kvalificere elevernes arbejde med selv at lave små medieproduktioner med levende billeder.

Materialet er udviklet ud fra grundidéen om at elevernes

praktiske, produktionelle arbejde skal kunne igangsættes, produceres og fremvises i løbet af ét modul. Flere steder vil man dog med fordel kunne indlede det følgende modul med filmvisninger og opfølgende feedback ud fra nysgerrige og undersøgende spørgsmål som: Hvad fungerer godt? Rammer scenen målgruppen? Er formålet/budskabet tydeligt? Hvad kunne være blevet endnu bedre og hvordan? Hvad ville I have gjort anderledes hvis I skulle lave scenen igen?

Forløbet kan helt oplagt danne grundbund for større elevproduktioner der dokumenterer skolens liv, som eventuelt kan bruges til skolens infoaften, skolens arbejde med bæredygtighed eller synliggørelsen af skolens værdier og visioner. Det er oplagt at lade eleverne hjælpe med at profilere skolen og tage ejerskab over scenen det foregår på. Et praktisk og demokratisk eksempel på et innovativt mindset og en reel værdiskabelse. Det er både demokratisk dannende og frisættende med aktiv elevinddragelse der både myndiggør og danner eleverne og skaber lokalt og globalt udsyn.

Formålet er at materialet kan være med til at kvalificere elevernes svar på hvordan producenterne af levende billeder rækker ud til modtageren; hvilken effekt har dramaturgien og brugen af de filmiske virkemidler? Forhåbentlig opdager eleverne at danskfagets medieperspektiv ikke er så forskellig fra de TikTok-videoer som mange af dem i forvejen producerer på daglig basis. I faglige sammenhæng skal de bare bevidstgøres om de aktive formidlingsvalg når de selv producerer levende billeder.

Jeg håber at I får lige så stor fornøjelse af at arbejde med forløbet og materialet som jeg har haft med at lave det.

God fornøjelse

– og gå så ud og lav en scene!

Af Michael Møller, medlem af bestyrelsen for stx og hf. Underviser på Mulernes Legatskole.

ET MERE NUANCERET BLIK

Hvem bestemmer hvad der er god litteratur, og hvad der ikke er det? Det kan der være mange svar på. I undervisningssammenhæng kunne man pege på flere instanser og nok særligt den delte indsats mellem læreplan og lærer. Som lærere har vi et ønske om at videreformidle kultur, viden, erkendelse og gode læseoplevelser til vores elever. Vi vælger ud fra forskellige parametre, blandt andre: Hvad har vi selv interesse for, og hvad fanger eleverne?

Elevernes kulturforbrug får en æresplads i dette nummer af Dansknoter hvor vi fokuserer på en række genrer som har stor appel hos den yngre generation, men som typisk – og urimeligvis – anses for ”ufine”, fx når bibliotekerne henviser dem til særlige genrereoler der skiller dem fra den “almindelige” litteratur. Ud fra temaet ”ufint” belyser og problematiserer vi nogle smagshierarkier som måske nok stadig fylder meget, men som forhåbentlig er under forandring.

I den indledende artikel undrer litteratursociolog Lars Handesten sig over hvorfor ”en danskstuderende i ramme alvor kunne mene, at E.L. James er en bedre forfatter end Henrik Pontoppidan.” Det vil sige: Handesten bruger den studerende som et eksempel på den populære litteraturs værdi og vigtigheden af at gøre sig bevidst om herskende smagshierarkier og gode argumenter imod dem.

De følgende tre artikler kan læses som undervisningsguides til genrer som i de fleste tilfælde er mere populære blandt elever end lærere: fantasy, true crime og reality. I sin analyse af fantasygenrens særegne billedsprog foretager Bilbo Egelund nedslag i litteraturhistoriske højdepunkter

som Ringenes herre, Harry Potter og Game of Thrones. I sin artikel med den sigende titel ”True crime kan også være god journalistik” dykker Barbara Illum ned i den kritiske bevidsthed og dannelse elever kan opnå ved at beskæftige sig med velproduceret true crime på tværs af medier; hun udfolder et fornemt tekstkatalog som er lige at gå til. Endnu et forslag til et pensum findes i Anne Mari Borcherts artikel om reality hvor hun udfolder mulige teoretiske tilgange og kommer med konkrete forslag til nedslag i den allernyeste reality.

I bladets afsluttende artikel får vi en kyndig introduktion til romancegenren af oversætter og redaktør Sarah von Essen som fremskriver et overflødighedshorn af troper og tendenser med udgangspunkt i E.M. Hulls storsælgende men siden glemte romance The Sheik fra 1919.

En konklusion som går igen i hovedparten af bladets artikler, er at de ”ufine” genrer – i lighed med alle andre genrer – både har udmøntet sig i værker som med rette kan kritiseres med adjektiver som reaktionære, kedelige, uetiske, og i værker som fortjener positive vendinger som gode, lærerige, underholdende, progressive. Det er selvfølgelig sidstnævnte som fylder dette blad og forhåbentlig giver dig lyst til at undervise i en genre du måske ikke kender så godt eller har interesseret dig for før.

God fornøjelse!

HALFDAN PISKET

Født 1985

Bor og arbejder på Amagerbro i København

Halfdan Pisket er først og fremmest kendt som prisbelønnet tegneserieforfatter, der med ekspressionistisk streg, dystre motiver og barske, delvist selvbiografiske historier har sat dansk tegneseriekunst på det internationale landkort.

I 2015 modtog Pisket Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat – en bemærkelsesværdig anerkendelse af Pisket og af den grafiske litteratur som en seriøs og ligeværdig kunstform. Og bogværket Dansker-trilogien — der gennem de tre bind Desertør (2014), Kakerlak (2015) og Dansker (2016) udforsker Piskets armenske fars liv som småkriminel indvandrer — er blandt andet blevet hædret med Politikens Litteraturpris, Pingprisen og Prix De La Série på Angoulême tegneseriefestival i Frankrig i 2019.

Med (eller måske snarere på trods) af sin uddannelse fra

Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, hvor Pisket

blev optaget som blot 17-årig, har han skabt et alsidigt og anti-konformt værk, der langt hen ad vejen forholder sig til den etablerede danske kunstverden som anarkistiske noter i margenen. Og ofte er det jo netop i randbemærkningerne, at nye og vigtige perspektiver tilføjes!

Senest har Pisket indgået et samarbejde med billedkunstner Masar Sohail i udstillingsprojektet The Mullah, der vises i tre separate installationer, første gang på Tranen i Gentofte (2022) og senest på Viborg Kunsthal (2023). Med en kombination af maleri, film, tegneserie og animation udforsker The Mullah de orientalistiske repræsentationer, der ledsagede den amerikansk-ledede krig mod terror og visuelt understøttede den dehumaniserende krigsmaskine.

Biografi skrevet af Dominique Routhier for kunsten.nu. Fotografi af Fryd Frydendahl. I denne udgave af Dansknoter fremvises uddrag fra udgivelserne The Mullah Redux (2023) og Døden (2020).

SPOT PÅ DANSK

Fagpakken til dansk indeholder nu blandt andet:

• Forløbet Retorik og argumentation

• Temaforløb om klasse i litteraturen

• Litterært forløb om Mente I det og Snydt ud af næsen af Thomas Korsgaard

• Træningsmodulerne Stavefælder og Skriv godt.

Inden sommer kommer bøgerne:

KLIMADrØMMEKRAFT

Sociale medier og virkelighedsopfattelser som printudgave – kan bestilles fra april 2024.

Ved årsskiftet 24/25 udgives

Det til dansk – Grundbog (den færdige udgave)

Det til dansk – Litteraturhistorier Og meget mere indhold til Det til dansk - Bibliotek.

Introduktionstilbud på fagpakken til dansk Få de bedste materialer til dansk til en introduktionspris på 19 kr. pr. elev i skoleåret 24/25 ved bestilling inden 30.6.2024. Se alle udgivelser til dansk i fagpakken ved at scanne QR-koden. Herefter fortsætter abonnementet i 25/26 til 39 kr. pr. elev og i 26/27 til 59 kr. pr. elev. Derudover har I mulighed for at købe ønskede klassesæt af litterære værker fra Lindhardt og Ringhof i skoleåret 24/25 med hele 40 % rabat. Rabatkoden modtager I efter jeres bestilling af fagpakken til dansk.

Følg

Lars Handesten

Lektor, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, SDU. Forsker i dansk litteraturhistorie og litteratursociologi. Litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad.

LYKKE-PER VS. FIFTY SHADES OF GREY

Et læselystent middelklassepublikum sætter den litterære smag på spil, fordi det er ligeglad med akademias litterære præferencer og læser og bruger al den ufine litteratur, det har lyst til. Imens har akademia selv udviklet nye måder at håndtere ufin litteratur på, så den i en vis udstrækning bliver legitim og giver kulturel kapital. Resultatet er en dybt splittet litterær offentlighed.

For fem-seks år siden havde jeg et hold i dansk litteraturhistorie på bachelorniveau. En kvindelig studerende på andet studieår på dansk fortalte mig i forbindelse med, at vi skulle læse Pontoppidans Lykke-Per, at den bedste roman, hun nogensinde havde læst, var E. L. James’ Fifty Shades of Grey

Det kom godt nok bag på mig, og jeg spurgte hende, hvad hun så syntes om Lykke-Per. Jo, den var da meget god, men noget tung at komme igennem – og de skulle endda kun læse første bind. Den havde heller ikke ændret hendes syn på Fifty Shades of Grey. Jeg hånede hende ikke for hendes dårlige smag, som jeg måske ville have gjort engang. Jeg bankede hende ikke på plads i smagshierarkiet for at få hende til at snobbe bare en lille smule opad og blive lidt mere ambitiøs i sin læsning. Jeg tog resigneret hendes smag til efterretning og gav mig i stedet til at tænke over, hvorfor en danskstuderende i ramme alvor kunne mene, at E.L. James er en bedre forfatter end Henrik Pontoppidan.

Den læsende middelklasse og de litterære værdier

Den amerikanske litteratur- og medieforsker Jim Collins har et bud på, hvad der er sket med smagshierarkierne i Bring on the Books for Everybody (2010). Han slår først og fremmest fast, at der er et stort, læsende middelklassepublikum med

en bred smag for litteratur. Det læser alt fra klassikere, over Salman Rushdie til E.L. James. Bøgerne købes, lånes eller downloades i stor stil og bliver læst, som man også kan se det af danske statistikker og bestsellerlister. Og så bliver der talt om denne litteratur i læsegrupper, på festivaler, på bibliotekernes oplæsningsarrangementer, på de sociale medier og blandt venner og familie. Den bliver også anmeldt på Goodreads, Amazon og blogs af mange forskellige slags.

Der er rigtig mange, der læser litteratur, men den akademiske læser, lærer og kritiker har ikke haft meget relevant at sige om oplevelsen af denne litteratur, og hvad man kan få ud af at læse den. Den akademiske nærlæsning har været god og nødvendig i forhold til komplicerede modernistiske tekster, og den akademiske læsning har kunnet sætte litteraturen ind i historiske kontekster, men den har sjældent fået fat på de mange dedikerede og passionerede læseres fascination og brug af litteratur og har – fra et amatørsynspunkt –hermed overflødiggjort sig selv. Det har ført til en adskillelse mellem amatørerne og de professionelle. Amatørerne er ligeglade med, hvad de professionelle mener, dels fordi det som sagt forekommer irrelevant, og dels fordi akademia taler uden autoritet. Denne faglige autoritet er sat over styr, fordi smagsdommere og eksperter generelt er blevet miskrediteret

og erstattet af kendisser, influencere og personlige relationer. Men autoriteten er også vigende, fordi litteraterne har været lukket om sig selv og ikke rigtig har fattet, hvad der er sket omkring dem.

”Apparently, the love of literature can now be fully experienced only outside the academy (…), out there somewhere in the wilds of popular culture,” mener Collins (Collins 2010, s. 3). Og det passer for så vidt godt med min studerendes erfaring. Hun kunne måske godt læse Pontoppidan med glæde, sådan som hun gør det med Fifty Shades of Grey, men hun gør det sandsynligvis ikke, fordi læsningen bliver bundet op på en historisk kontekst, som negligerer hendes egen oplevelse og ikke kan få integreret hendes fascination og forståelse af værket. Sådan en læsning har både forskere og litteraturpædagoger sat en ære i at håndhæve, så alt ikke ender i én stor ahistorisk selvspejling. Tanken har været, at vi gennem læsning skulle opøve en historisk bevidsthed og dannes ved at have forskelle for øje. Den ide holder stadig, men det er strengt nødvendigt at supplere den. Man må kunne skifte fra et æstetisk og dannelsesmæssigt syn på litteratur til et pragmatisk og brugsorienteret. Ligesom man må kunne flytte fokus fra litteraturens iboende kvaliteter til den kvalitet, der ligger i oplevelsen og ”udbyttet” af læsningen. Værdiansættelsen sker altså ikke alene ud fra teksten selv og dens æstetiske kvaliteter, men også ud fra et nyttesynspunkt: Hvad fik jeg ud af at læse teksten?

Litteratur i brug

Med udgangspunkt i en modernistisk smagstradition har man ikke meget og ikke meget godt at sige om Fifty Shades of Grey. Man kan hurtigt afvise den på grund af et slapt og fattigt sprog, stereotype personbeskrivelser og klicheagtige drømme om glamour og sex. Den har ingen litterær værdi og hører således til den ufine litteratur. Selvom den bliver diskvalificeret på disse parametre, så har den at dømme efter de millioner af læsere, der faktisk har læst den, andre og vægtige kvaliteter. Det ligger lige for at pege på dens pornografiske kvaliteter. Den er blevet læst og brugt til at vække og stimulere begær og erotiske fantasier. Og så har den underholdningsmæssige kvaliteter.

Det underholdningsmæssige er et helt grundlæggende formål for de fleste menneskers læsning – det viser alle læserundersøgelser (se fx Hjarvard 2016). Man læser med underholdning for øje, men vi står stort set uden begreber til at gribe og begribe netop denne kvalitative dimension. I stedet for er vi tilbøjelige til at nedgøre og nedværdige den. Vi kan godt – og ofte lidt nødtvungent – værdsætte underholdningsaspekter ved en bog, men vurderingen følges altid op med en forsikring om, at værket skam er langt mere end underholdende. Det har også ”indhold” – som om underholdningsværdien bare er en slags glasur, der skal få pillens virkelige kvaliteter til at glide ned. Men forholdet er i praksis

omvendt: underholdningen er kernen i læsningen, og hvis der følger viden og erkendelse med, når man læser Lykke-Per eller Ken Folletts historiske romaner, så er det mere en bonus end selve formålet.

Nogle af de oplevelsesmæssige og erkendelsesmæssige aspekter og den pragmatiske brug af litteraturen har de amerikanske litterater Rita Felski og Timothy Aubry forsøgt at indkredse i henholdsvis Uses of Literature (2008) og Reading as Therapy: What Contemporary Fiction Does for Middle-Class Americans (2011). Felski taler om recognition, som både gælder genkendelse, identifikation og anerkendelse; knowledge, som gælder viden og oplysning; enchantment som handler om fortryllelse og genfortryllelse af såvel virkelighed som fiktion, og endelig shock, som er det overrumplende og provokerende anderledes. Med disse begreber in mente kunne man måske komme den studerendes oplevelse af Fifty Shades of Grey i møde. Måske havde hendes oplevelse at gøre med en chokerende anderledes seksualitet, måske var det fascinerede ved bogen dens fortryllende univers, måske gav romanen hende en viden om en seksualitet, som hun ikke kendte til, og måske kunne hun endda genkende arten af sit eget begær og identificere sig med den kvindelige hovedperson, Anastasia Steele? Med en diskussion af disse aspekter kunne man komme til en forståelse af, hvilken affekt bogen satte hende i, og hvad det var for kvaliteter, teksten havde for hende – og muligvis også for millioner af andre læsere.

Med Aubrys undersøgelse af middelklasselæsernes brug af litteratur til at diskutere og afklare personlige, familiære og arbejdsmæssige problemer kunne man også få blik for romanens oplæg til diskussion om seksualitet og ”forbudte” drømme. Hvad man måtte savne af forståelse via en litterær analyse og en æstetisk og kønsideologisk kritik, kunne blive opvejet af indsigter i, hvordan litteratur virker og kan bruges. Det ville ikke kun gøre ufin litteratur, som bliver ivrigt læst, interessant, idet man jo så undersøgte, hvad de læge læsere får ud af læsningen. Man ville også kunne anlægge et andet blik på klassikerne. Som Collins påpeger, så bliver de også købt og læst af middelklassepublikummet, men det er ikke dansklærerens traditionelle rammer for læsningen, der gælder her. Det handler i høj grad om identifikation og fascination – fx med Jane Austens personer og miljøer.

Nye distinktioner

For ikke så mange år siden ville jeg uden tøven betegne Lykke-Per som finlitteratur og Fifty Shades of Grey som populærlitteratur. I dag virker begrebet finlitteratur dog noget antikveret. Det tilhører en tid, hvor der var klare opfattelser af modsætningen mellem det fine og avancerede og det trivielle og stereotype. Der ér store forskelle mellem de to romaner, men det er ikke begreber som fin og ufin, der indfanger dem, fordi de normativt fordømmer såvel bogen

Det er ikke det, at hun læser og nyder Fifty Shades of Grey , der er noget galt med. Den fornøjelse kan og skal ingen tage fra hende. Det gale er, at hun ikke forstår at værdsætte Lykke-Per samtidigt. Hendes repertoire er for lille, hendes smag for smal, og hun evner ikke at springe fra den ene slags litteratur til den anden.

som læseren, snarere end de beskriver væsentlige kvalitetsforskelle i værkernes brugsværdi. Det er imidlertid svært at finde alternativer. Begreber som smal litteratur i modsætning til mainstream-litteratur fanger noget, men slet ikke, at overgangene er flydende, og hvad der måske ved først blik er smal litteratur, viser sig i næste at appellere til et stort og bredt publikum. Der var ikke mange, der kunne ane at en roman som John Williams Stoner fra 1965 ville gå hen og blive en stor international bestseller i 2014, ligesom omvendt mainstreamlitteratur over tid kan blive glemt af det store publikum, men husket og læst af den litterære elite som en form for kitsch.

Den fine og ufine litteratur har altid blandet blod. H.C. Andersen tog det ufine folkeeventyr og gjorde det salonfæhigt. Olga Ravn tog den ufine science fiction-genre og gjorde den ”fin” med De ansatte (2018). Det danske Akademi fik øjnene op for den folkelige forfatter Jørn Riel og tildelte ham overraskende Akademiets store pris i 2010.

I dag er der næppe nogen litteratur, der er for ufin til at blive læst og snakket om – selv i de ”fine”, dvs. litterært skolede og dannede og oplyste kredse. Man må endda gerne sige, at man kan lide, og at man dyrker noget af det, man engang kaldte den trivielle litteratur. Faktisk hellere end gerne, fordi det demonstrerer ens enorme spændvidde. Den kulturelle distinktion (Bourdieu 1979), der tidligere først og fremmest var knyttet til kunstgenstanden, her bogen, som man kunne

udstille i reolen som tegn på kulturel kapital – dén distinktion udspringer nu af ens evne til at nyde og bruge forskellig slags litteratur på forskellige tidspunkter og i forskellige kontekster. Man vælger suverænt, hvad man vil læse, alt efter hvad man har brug for og er i stemning til.

Det er så her min studerende falder og taber kulturel kapital. Det er ikke det, at hun læser og nyder Fifty Shades of Grey, der er noget galt med. Den fornøjelse kan og skal ingen tage fra hende. Det gale er, at hun ikke forstår at værdsætte Lykke-Per samtidigt. Hendes repertoire er for lille, hendes smag for smal, og hun evner ikke at springe fra den ene slags litteratur til den anden. Og hun er endda ved at tage en akademisk uddannelse i dansk!

Men også det kan hun tage let, for hun har flertallet af læsere på sin side. Akademias magt, lyst og ikke mindst evne til at håndhæve sin smag er på retur. De medier og institutioner, som har været garanten, er i hastigt tilbagetog. Det gælder dagbladenes litteraturanmeldelser og de universitære litteraturuddannelser. Det ”smagende selskab”, som det hed engang, har fået kamp til stregen, og Lykke-Per er på ingen måde den selvfølgelige klassiker, som den var engang.

Litteratur:

Aubry, Timothy: Reading as Therapy: What contemporary fiction does for middle-class Americans, University of Iowa Press, 2011

Bourdieu, Pierre: Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste, Harvard University Press, 1979/1984

Collins, Jim: Bring on the Books for Everybody: How Literary Culture Became Popular Culture, Duke University Press, 2010

Felski, Rita: Uses of Literature, MA/Oxford: Blackwell, 2008

Handesten, Lars: Bestsellere: En kultur- og litteraturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark siden 1980, Forlaget Spring, 2014

Handesten, Lars: ”Der er noget galt i Danmark. Bidrag til kritikken af de danske kulturkløfter”, i Spring, nr. 40, 2017, s. 13-21

Handesten, Lars: ”Litterær underholdning”, i Passage - Tidsskrift for Litteratur Og Kritik, 37(3), 2022, s. 1–24. Hentet fra https://tidsskrift. dk/passage/article/view/134672

Hjarvard, Stig: ”Danskernes smag for litteratur”, i Passage, 76, 2016, s. 140-175

DET FANTASTISKE BILLEDSPROG

Fantasyforfattere kan være sprænglærde, og deres værker kan optegne en stor dannelseshorisont og udfolde et raffineret sprog. Litteraturunderviseren vil desuden kunne glæde sig over et førfagligt kendskab og en interesse hos eleverne, så der er grunde nok til at tage genren op. I denne artikel gives nogle bud på hvordan.

Bilbo Egelund (F. 1976) er cand.mag. i dansk, historie og samfundsfag og lektor på Københavns VUC.

Han har tidligere udgivet Fantasylitteratur (Gyldendal 2011), forfatterportrætter til Litteraturportalen (Gyldendal 2012), Folkevisen (Gyldendal 2015), Tekster før 1700-tallet (Gyldendal 2020) og Gymnasiedelen af Krig og medmenneskelighed (Praxis 2022)

Genrens oprindelse

Man kan med god ret sige, at fantasy startede i romantikken. Et nyskabende koncept i perioden var, at en kunstner satte sig med et varieret inspirationsmateriale af fantastisk art. Dele af materialet stammede fra før-kristne religioner, samlet i mytologier, dele fra jødisk og kristen religion, samlet i testamenter, og dele fra eventyrlige, folkelige fortællinger. Af dette materiale byggede den romantiske kunstner frit sit eget fantastiske værk op og gjorde også originale opfindelser undervejs. Det nye værk havde en afsender og en klar kontekstuel tilblivelse, hvilket man kan orientere sig efter, som danskfaget jo gør. H.C. Andersen er et oplagt eksempel på konceptet. En række af hans første kunsteventyr var som bekendt omskrivninger af bestemte folkeeventyr. Materiale fra folkeeventyrene blev med tiden anvendt mere løsrevet og iblandet kristne elementer, tidstypisk romantik, biografiske dryp samt helt egne påfund, når han smedede fortællingerne sammen.

Fantasy følger den dag i dag samme koncept. Inspirationerne er i sig selv et sjovt detektivarbejde at opspore. Dog er det fantastiske materiale, fantasyforfattere bygger med i dag, også den kanon-fantasy, som siden romantikken er etableret, og ikke kun den oprindelige fantastiske overlevering

– det vil sige intertekstualitet i flere led. Fantasyforskeren Maria Nikolajeva har kortlagt det (Nikolajeva 1988).

At fortællinger med fantastisk indhold kom på mode i romantikken, kan forklares som et behov for billedsprog. Perioden orienterede sig mod abstrakte ideer og idealer, hvilke var vanskelige at indfange og kommunikere. Her kunne billedsprog hjælpe, for billeder er på sin vis konkrete. Som også moderne journalistik vil vide, kan et billede sige mere end tusind ord. Tænk bare på, hvordan den abstrakte/socialpsykologiske indsigt træder så tydeligt igennem billedplanet i ”Kejserens nye klæder”, at vi stadig henviser til kunsteventyret som en billedsproglig genvej til forklaring! Nogle gange er billedet bare hurtigst, bedst eller begge dele. Den opfindelse, billedsprog, var ikke ny. For eksempel rummer middelalderens folkeeventyr og folkeviser et abstrakt realplan af pubertetspsykologi, indfanget i fortællingernes fantastiske billedplan. Men romantikken fik altså færten og tog fortælleteknikken til sig. Med det in mente skal vi under fagligt arbejde med kunsteventyret og dets knopskydning i fantasy lede efter abstrakt indhold – principper, ideer, idealer, værdier – bag det fantastiske billedplan.

Som nævnt stammer dele af fortidens fantastiske overlevering fra religioner. Arven

Med det in mente skal vi under fagligt arbejde med kunsteventyret og dets knopskydning i fantasy lede efter abstrakt indhold

–principper,

ideer, idealer, værdier – bag det fantastiske billedplan.

herfra ses tydeligt på fantasygenren. Religionsforskeren Laura Feldt (Feldt 2011) fremhæver slægtskabet på en række punkter. Helt åbenlys er den fælles forekomst af ”fantasmer” – de uvirkelige elementer i fortællingerne. Hun gør den skarpe iagttagelse, at det, der mest af alt skiller religiøse fortællinger fra fantasy, er modtagelsen af fantasmerne. Som tekster, nøgternt betragtet, er religiøse fortællinger ikke grundforskellige fra Thors rejse til Udgårdsloke, Rumleskaft eller Skammerens datter (mine eksempler). Det afgørende bliver, om fantasmerne modtages af læseren som bogstaveligt forekommet, overnaturlig realitet eller som fiktion, herunder som billedsprog. Hvad mere er; modtagelse kan skifte med tiden, så en tekst ”flytter genre”. Græsk og nordisk mytologi har engang været egentligt religiøse fortællinger, men betragtes vel af de færreste som sådan i dag. Tilblivelsen af de mange evangelier, der beretter stadig mere om Jesus, vil en del nutidige forskere forklare som oldtidens udvikling af fanfiktion. Og mest tankevækkende; fantasy fra det 20. og 21. århundrede modtages af og til på en religiøs måde. Det kan være i en afstandtagen, hvor fantasy opfattes som gengivelse af ”ægte” sort trolddom, eller i en omfavnelse som ”ægte” senmoderne religion. I en danskfaglig sammenhæng er det mest interessante her det markante tematiske overlap mellem religiøse fortællinger og fantasygenren. Det er makrospørgsmålene, der går igen begge steder: godhed, ondskab, kærlighedens og seksualitetens væsen, altings oprindelse, den enkeltes og verdens skæbne og sammenfiltring af disse.

I det følgende foretages lynlæsninger af fem af de største fantasyserier. Den gennemgående undersøgelse vil være seriernes forskellige opfattelser af ondskab – en nøgle til perspektiverne indlejret i billedsproget. Som det vil fremgå, indeholder serierne positioner og interne debatter, der kan genkendes fra andre dele af den kulturelle offentlighed, vi ellers interesserer os for i danskfaget.

Fantasyklassikere

J.R.R. Tolkien prøvede i sin trilogi Ringenes Herre 1954-1955 at gennemlyse modernitetens ondskab. Han havde på krop og sind selv oplevet en moderne ondskab under første verdenskrig, der var svær at forklare og finde

mening i. Desuden var han katolik og konservativ. I tilknytning til sin hobby med at konstruere nye sprog havde han dannet sig en hel sekundær verden, han kaldte Midgård. I denne fantasy-verden kunne mere konkrete billeder tage form, der for ham udtrykte de abstrakte elementer af modernitetens ondskab: teknologi og nye magtformer. Senere indtryk fra anden verdenskrig satte nok også et præg.

Teknologi bliver til industri med en egen indre drivkraft. Det ondes landområder er blevet forurenede eller golde, og industri begynder at destruere den urgamle skov Fangorn og det pastorale landskab Herredet. Teknologi frembringer også nye våben, f.eks. Sarumans krudt, der kan ødelægge på hidtil uset skala. Ondskaben kan ikke skabe, kun forvrænge, dominere og destruere. Det er magt for magtens skyld, og teknologien skal ses som udløber af denne herskesyge. Alle Midgårds menneskelignende racer står over for en mentalitetsprøve: om de med respekt for hinandens forskellighed kan samarbejde mod det onde, for alles frihed, eller om de lukker sig om sig selv. De frie racer kan endda, under ondskabens magt, nedbrydes til hæslige vrangudgaver, der udfører ondskabens ugerninger. Seriens centrale symbol er Saurons ring, ”magtens ring”, som kan trælbinde de frie racers magiske ringe. Ringen virker som et narkotikum for dem, der kommer i nærheden af den. Magt kan være simpelt militær, men den ultimative magt er den, der overflødiggør undertvingelse; tankemanipulationens magt. Både Saurons ring og de såkaldte ”Palantiri”, seerstenene, kan bruges til dette. En sammenligning med nutidens digitale overvågnings- og manipulationsteknologier er så nærliggende, at et amerikansk firma selv har valgt navnet Palantir Technologies som reference.

C.S. Lewis udgav 1950-1956 serien om Narnia. I et billedsprog, som også børn kan forstå, samler han, hvad han anser for essensen af kristendommens beretninger, ikke mindst om syndens ondskab. Lewis hentede inspiration i samtaler med Tolkien om kristendom og myter, men den vækkelse, han bar ind i sin serie, blev for verdensfjern for Tolkiens smag.

Selve rammefortællingen i kristendommen – skabelse, den onde, syndefald, frelserens selvofring, genopstandelse og dommens dag –går kronologisk igen i de syv bind om Narnia. Første udgivelse var Løven, heksen og garde-

robeskabet, senere nummer to i serien, og den regnes stadig for vigtigst. Heri optræder drengen Edmund, der udviser karakterbrister: løgnagtighed, misundelse, misfornøjelse, nedladenhed, nydelsessyge, troløshed etc. Han er kort sagt modtagelig for synden. I den sekundære verden er ondskaben personificeret som en tyrannisk heks. Den smukke, men iskolde, heks kan forlede Edmund med sanselige fristelser i form af lækkerier. Ved sit forræderi tilhører Edmund nu det/ den onde, og kun den personificerede godhed, løven Aslan, kan ved selvofring befri ham igen. Heldigvis genopstår Aslan, overvinder heksen, og landet Narnia, der før var gennemtrængt af heksens isvinter, fyldes af Aslans milde forår.

Philip Pullmans Nordlys-trilogi 1996-2001 omtales gerne ved første binds titel Det gyldne kompas. Pullman har gentagende erklæret sin afsky for serien om Narnia, samt at hans egen trilogi skal udgøre et bedre alternativ til børn. Hvor C.S. Lewis vil forklare ondskab gennem religion, vil Pullman forklare religionens ondskab

I denne verden har mennesker en ”daimon”: et dyrevæsen, formskiftende i barndommen, fysisk adskilt og alligevel en del af mennesket. En daimon har typisk, ikke altid, modsat køn. Under kønsmodningen finder daimonen sin endelige dyreform via en koncentration af det mystiske ”Støv”. Kirken vil fjerne synden i verden og derfor overskære det usynlige bånd mellem et barn og dets daimon inden pubertetens transformation. Indgrebet udsletter personlighedstræk og kreativitet eller dræber slet og ret. Det mystiske Støv er forbundet med sandhed. Titlens gyldne kompas er et – af kirken forbudt – sandhedsmålende instrument, der virker i kraft af Støv. Således lader seriens billedsprog forstå, at religion står i modsætning til naturen, som den viser sig i menneskets kønslighed og i sandhedssøgende videnskab. Pigen Lyra (næsten ”liar”) er en mesterløgner. Overfor autoriteter i et religiøst undertrykkelsesregime er den evne et fortrin. Så kan man undslippe og fortsætte sin søgen efter sandhed.

1997-2007 udkom J.K. Rowlings syv bind om Harry Potter, der kom til at overgå alle andre fantasyromaners salgstal mangefold. Seriens billedsprog fremhæver humanistiske værdier og menneskelige relationer samt advarer imod intolerancens ondskab

Intolerance findes på flere niveauer i fortællingen. I den mørkeste udgave ses Voldemort og hans ”dødsgardister”, der ønsker at eksekvere racehygiejne. Dernæst et ministerium præget af reglementstyranni og smålige ambitioner, som Voldemort kun alt for let kan forvandle til instrument for totalitarisme. Mest banal er intolerancen hos familien Dursley, som i deres småborgerlige ensretning behandler Harry Potter grimt, fordi han skiller sig ud. Som eksponenter for det modsatte, altså for rummeligheden, står rektoren Dumbledore og Harry selv. Dumbledore giver plads til meget forskelligartede mennesker og væsener og er desuden homoseksuel. Harry, hans venner og allierede er lidt nogle ”misfits”. Det

kan overraske, at Rowling de senere år er blevet anklaget for netop intolerance og endda lagt for had. Misfornøjelsen skyldes forfatterindens heterodoksi i tiden ved at ytre, at den biologiske forståelse af køn i nogle forhold kan være nødvendig (kvindefængsler, -krisecentre, -omklædningsrum m.m.).

Efter godt 40 år som science fiction- og fantasyforfatter fik George R.R. Martin sit store gennembrud med serien

A Song of Ice and Fire 1996 (- uafsluttet), i dag en nyklassiker. Første bogs titel, A Game of Thrones, brugte HBO ved filmatisering af hele serien. Et mønster i historien er værdisammenbruddets ondskab

Det er en kras, ”realistisk” fortælling om et feudalt kontinent og kampene mellem dets fyrstehuse. Intet er børnevenligt: ætsende dialoger, en god portion ”body horror” og rigeligt for husarerne. Der er værdisammenbrud i karaktererne: de ”gode” mister orientering, ændrer opførsel eller går til grunde, og de ”ondes” synsvinkel får løbende mere form og ræson. Og der er værdisammenbrud i samfundet: æresbegreber og principper smuldrer, magten mister højere legitimering og ender i dette diktum: ”when you play the game of thrones, you win or you die”. Sejr bliver tvingende nødvendig, men er der stadig værdier? Prinsesse Daenerys

Targaryen tror, at hun kan indføre det gode styre, men jo flere grusomme magthavere hun vælter og erstatter, jo mere bliver hun som dem. Mennesket er i det hele taget et ekspansionistisk væsen, og ”The Others” – den overnaturlige trussel mod dets eksistens – er produkt af samme ekspansionisme. Her er altså endnu en serie med undersøgelsesværdige, skønt dystre, perspektiver i sit billedsprog.

Litteraturliste:

Feldt, Laura: ”Fortællingernes fantasmer – om fantasy og religion”, Kritik, nr. 202, 2011

Nikolajeva, Maria: The magic code. The use of magical patterns in fantasy for children, Almqvist & Wiksell, 1988

Barbara Illum

medforfatter til Textur

True crime kan også være god journalistik

True crime er en genre, der ofte er blevet udskældt for at gøre mord til underholdning og for at være uetisk. Alligevel er genren eksploderet de seneste år, og den har også fået et godt tag i journalistikken. Det har ændret det journalistiske landskab, så vi i dag har et væld af journalistiske tekster på forskellige medieplatforme, der er drevet af impulser fra true crime. De bedste af dem lever op til en række karakteristika ved god journalistisk true crime, som eksperten Ian Punnett har opstillet. Det er dem, vi bør åbne os for i undervisningen.

”True Crime: virkelige forbrydelser som underholdning”. Sådan lød overskriften på debat-opgaven til HF-eksamen i skriftlig dansk i maj 2020.

I opgaven skal der inddrages synspunkter fra journalist Andrea Dragsdahls artikel ”Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke sidestilles med andre menneskers tragedie”. Som Dragsdahl ser det, er hovedproblemet med journalistisk true crime, at mord gøres til underholdning uden omtanke for dem, der er involveret.

De to eksempler på true crime, der følger med opgaven, bekræfter artiklens synspunkt med lavpunktet i klippet fra podcasten Mørkeland, hvor en tragisk mordgåde gøres til en gætteleg om, hvem gerningsmanden er.

Men til trods for true crimes etiske downsides, er folk ellevilde med genren. Den vokser helt vildt på alle platforme.

Det gør den til en spændende genre, som der også bør gives plads til i undervisningen, mest oplagt i et forløb om journalistik.

I journalistik er den nok største udfordring med true crime, at fortællingerne skal balancere journalistisk arbejde med voldsomme forbrydelser og underholdning. Det

kommer der ofte kontroversiel journalistik ud af, men ikke nødvendigvis dårlig journalistik. En artikel om en spektakulær mordsag kan sagtens være god, selvom den bringer et makabert billede af et navngivet mordoffer, som hun blev fundet af politiet, ”siddende” i en lænestol.1

Nyhedsjournalistik som indgang til forløb om true crime

Den klassiske nyhedsjournalistik og pressenævnets etiske regelsæt for behandling af kriminalstof er en god indgang til et forløb om true crime, for hvad der gælder for nyhedsjournalistik, gælder også for true crime. Det ses tydeligt, når Andrea Dragsdahl kritiserer journalistisk true crime for ikke at tage etiske hensyn og for heller ikke at overholde al journalistiks første krav: troværdighed.

Som eksempler på nyhedsartikler kan man bruge TV2’s artikel ”18-årig varetægtsfængslet: HA-relateret mand likvideret med ”adskillige” skud” fra d. 27. august 2023 og BT’s artikel fra 29. august 2023: ”Dræbt i kugleregn på Christiania: Rockerens spraglede fortid”.

De to artikler om bandemordet på Christiania er meget forskellige med hensyn til vinkling og fremstilling af de

Lektor ved Kolding Gymnasium i dansk og engelsk og

involverede. BT’s fremstilling af mordet kan også holdes op imod den udbredte fordom om, at tabloidmedier går for langt i dækningen af kriminalstof og mest ser det som underholdning.

Podcasts uddyber kriminalnyheder

For flere mediehuse, herunder TV2 og BT, er dybdeborende krimi-podcasts blevet en del af nyhedsdækningen.

BT bragte d. 28. august 2023 podcasten ”Rocker likvideret i Pusher Street”. Podcasten indgår i serien På Fersk Gerning, hvor BT’s kriminalredaktion ”går helt tæt på aktuelle emner, den kriminelle underverden og store efterforskninger.” I podcasten uddyber studieværten Dan Bjerregaard og to kriminal-journalister drabet på Christiania og dets baggrund i bandemiljøet.

Podcasten er meget sober og saglig i sin dækning af rockermordet i Pusher Street. Som lytter sidder man med en klar oplevelse af, at det er oplysning og indsigt og ikke underholdning, der tæller mest. Det kan overraske.

Journalistisk true crime

Journalistisk true crime forstås som undertiden kontroversielle fortællinger om virkelige forbrydelser, typisk mord, med træk fra både journalistik og fiktion. Desuden er journalistisk true crime en multiplatform-genre, som rækker ind over skrevne, visuelle og auditive medier.

True crime-eksperten Ian Punnett2 opregner otte karakteristiske træk ved journalistisk true crime. I henhold til Punnett skal en true crime-fortælling have flere af disse karakteristika for at kunne regnes for journalistisk true crime.

– Troværdig: Fortællingens fakta skal være sande og nøjagtige. Man må altså ikke fremlægge noget, der ikke er verificeret af kilder. Dette er et ufravigeligt krav.

– Grundig research: Fortællingen skal have så mange fakta om sagen frem som muligt: navnene på de involverede, hvor og hvornår forbrydelsen fandt sted, hvad offeret/ ofrene foretog sig, hvordan selve forbrydelsen blev udført, helt ned i de små detaljer, og hvordan opklaringen forløb.

– Samfundskritisk: Der er fokus på at påvise mangler ved politiet eller domstolene og evt. at påvirke disse forhold.

– Adfærdskritisk: Der er fokus på stærkt afvigende personlighedsprofiler, familieforhold eller andre livsomstændigheder, der kan føre til, at man begår alvorlig kriminalitet eller selv bliver offer for det.

– Retfærdighed: Der er fokus på retfærdighed for ofrene, de anklagede eller de dømte og evt. at påvirke retslige afgørelser.

– Sted: Stedet og dets særlige miljø har særlig betydning for forbrydelsen.

– Subjektiv: Fortællingen afviger fra den klassiske journalistiks neutrale og saglige stil og bliver i stedet mere

subjektiv, som man kender det fra den fortællende journalistik.

– Fortællende: Fortællingen bøjer sandheden lidt uden at afvige fra de sandfærdige og nøjagtige fakta for at skabe en god og medrivende fortælling om virkeligheden, der ofte trækker på fiktionens fremstillingsformer, fx scenisk fremstilling, set-up og pay-off og forhaling.

True crime-tekster til forløb Nedenfor præsenteres en række tekster, der på forskellig vis lever op til flere af Punnetts otte karakteristika ved journalistisk true crime. Teksterne viser dermed også alsidigheden i journalistisk true crime, både hvad angår vinkling, fremstilling af forbrydelsen og medieplatform.

Podcast: DR: Bakspejl: Mordet på Makrel del 1 – Broderskab Med afsæt i det historiske mord på Bullshitrockeren Makrel tilbage i 1984 fortæller podcasten historien om, hvordan Makrels opvækst og helt unge år ledte ham ind i bandemiljøet. Podcasten er således en adfærdskritisk fortælling om, hvordan et mordoffer bliver skabt. Podcasten er godt fortalt og et godt eksempel på, hvordan litterære fremstillingsformer bruges for at skabe indlevelse og fascination. Til grund for podcasten ligger Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussens Cavlingpris-vindende værk Bullshit.

Podcast: DR, P1 Podcast: Det levende bevis, episode 1:8 Podcasten er fortællingen om et muligt justitsmord: To somaliske forældre er i alle tre retsinstanser dømt for at have omskåret deres to døtre, men døtrene hævder, de aldrig er blevet omskåret, og at retten tager fejl. I episode 1 præsenteres sagen og tre afgørende øjeblikke med en retsmedicinsk undersøgelse, der konkluderer, at pigerne er omskåret som det vigtigste. Herefter graver journalisten Frederik Hugo Ledegaard sig ned i sagen og afslører information, der kan så tvivl om dommens rigtighed.

Podcasten er grundigt researchet og stærkt samfundskritisk og retfærdighedssøgende. Desuden er podcasten nyskabende, ved at journalisten researcher for åben mikrofon. Man følger således journalistens opklaringsarbejde, mens det sker. Det skaber spænding, samtidig med at lytteren føler sig til stede i fortællingen.

Podcasten vandt Cavlingprisen 2023 for dygtig og velfortalt graverjournalistik, for forbilledlig behandling af kilder og for at sandsynliggøre et justitsmord.

Reportage: ”En russisk Henrettelse i Danmark”, af Wm. Fleuron, Social-Demokraten, 22. november 18823

Reportagen er et godt eksempel på, at fascinationen af true crime fandtes længe før genren var opfundet. Reportagen giver en meget sanselig beskrivelse af den rædselsvækkende død, morderen Anders Sjællænder får på skafottet, fordi bød-

len hugger forkert flere gange. Som læser sidder man med en oplevelse af, at den virkelige skurk ved denne henrettelse er systemet. Fleuron afslutter da også reportagen med en opfordring til at afskaffe dødsstraffen.

Reportagen er stærkt samfundskritisk og udpræget subjektiv.

Henrettelsen tages også op i DRs true crime-serie Danske mord under titlen ”Bødlen der huggede forkert”, sæson 1, episode 4.

Feature: ”Han var en forretningsmand, der levede den amerikanske drøm. Så fandt politiet 10.000 knoglerester ved hans palæ”, af Cavlingpris-vindende journalist Poul Høi, Berlingske, d. 4. november 2023.

Samfundsproblemet i featuren er, at politiet i den kristne og konservative stat Indiana i USA ikke gjorde noget ved, at en række unge homoseksuelle mænd forsvandt i starten af 90’erne, heller ikke da den homoseksuelle seriemorder Herbert Baumeister blev afsløret ved fund af knogler på hans grund i 1996. ”En tragedie i tragedien”, som Poul Høi formulerer det. Men nu er den af skændige årsager glemte sag blevet taget op igen – mest af hensyn til de pårørende.

For featuren er stedet og tiden meget vigtigt sammen med det samfundskritiske og retfærdighedssøgende.

Featuren, der er grundigt researchet, bruger anslag-kerne-krop-hammer-kompositionen, lader en subjektiv holdning skinne igennem og er rigt illustreret.

Perspektivering

Forskellen på true crime-fortællinger, hvor underholdning vægter mere end oplysning og indsigt, bliver meget tydelig, hvis featuren holdes op imod podcasten På stribe - din seriemorderpodcast, der i sin form minder om Mørkeland. I episoden fra d. 15. januar 2023 med titlen ”Herb Baumeister (2:2) – Ingen Kører Gratis”4 tegner de to populære værter et psykologisk portræt af Herbert Baumeister ud fra de samme fakta som featuren, men helt uden samme samfundsrelevante pointer og fortællemæssige kvalitet. Også med den meget uformelle og lattermilde tone, lidt som en sjov og afslappet køkkenbordssnak mellem gode venner, trækker podcasten fortællingen om en monstrøs seriemorder i retning af ren og skær underholdning.

Noter:

DR-krimidokumentar: Journalistens dobbeltliv, episode 1:2 Såkaldte pædofil-jægere fra USA afslører en dansk journalists dobbeltliv. Journalisten er udadtil en perfekt og børneglad familiefar, men har i årevis haft omfattende pædofile aktiviteter på nettet, uden at nogen fattede mistanke. Journalisten sætter sig for at undersøge, hvem pædofil-jægerne er, og hvordan de kunne identificere forbryderen og opspore hans kone. Opklaringsarbejdet foregår for åben mikrofon, så seeren kan følge med live. I dokumentaren tages der omfattende etiske hensyn til de implicerede, herunder de medvirkende pædofil-jægere, så der ikke kastes mistanke på uskyldige. Dokumentaren er dobbelt-adfærdskritisk. Den tegner ikke kun et billede af en skræmmende pædofil, men forklarer også, hvordan det kan gå til, at børn kan blive ofre for grooming. Dokumentaren er opbygget som en montage ved hjælp af dramatiserede rekonstruktioner, nyhedsindslag og interviews med bl.a. pårørende, venner, pædofil-jægere samt en psykolog fra Red Barnet. Den trækker ligeledes på flere af fiktionens fremstillingsformer.

–

så giver det et ekstra kick, en ekstra intensitet, at fortællingerne og detaljerne i dem ikke er opdigtede, men ægte. Real life. Derfor kan fiktion heller ikke bare sættes i stedet for true crime

True crime kan altså sagtens være god og lødig journalistik, selvom den indeholder grumme detaljer om voldsomme forbrydelser fra den virkelige verden. Det er genrens nerve. Det er her fascinationskraften ligger. Som forsker Ulrik Lehrman også siger i en artikel5, så giver det et ekstra kick, en ekstra intensitet, at fortællingerne og detaljerne i dem ikke er opdigtede, men ægte. Real life. Derfor kan fiktion heller ikke bare sættes i stedet for true crime, sådan som Andrea Dragsdahl mener. Men vi kan lære vores elever at skelne mellem, hvad der er god og etisk forsvarlig true crime, og hvad der ikke er og gå uden om det underlødige.

1 Christensen, Uffe: "Legendariske Phil Spectors karriere blev smadret i en blodig tragedie", Jyllandsposten, 10. december, 2023

2 Small, Jordan: The Ethical Dilemmas of the True Crime Genre, University of Arkansas, 2022 (Frit oversat og bearbejdet til danskundervisningen efter afhandlingen)

3 Artiklen kan findes på nettet

4 Podcasten er på Spotify

5 Lindgren, Daniel: "True Crime: "Det er den ultimative fortælling"", Berlingske, 4. september, 2018

NYHEDER til tekstanalyse og værklæsning

Tekstanalyse i dansk – en mikrohåndbog

Hurtigt overblik og praktisk vejledning til analyse af lyrik, epik og drama – gennem korte opslag, hjælpespørgsmål og eksempler.

Af Cathrine Rygaard Rasch og Carina Dreier-Hansen

Litterære undersøgelser – introduktion til tækstlæsning

En introduktionsbog til læsning af noveller og lyrik med udgangspunkt i en undersøgende litteraturdidaktik.

Af Louise Debois og Jens Breindahl

BookBites – en værklæsningsplatform til gymnasiet Styrker dine elevers læselyst og læsekompetencer

Bookbites er en bogstreamingplatform, der giver elever og lærere større valgfrihed i forbindelse med værklæsning og og skaber mulighed for at arbejde aktivt med at styrke læselyst og læsekompetencer.

Ønsker du og/eller din skole gratis prøveadgang i en uge?

Kontakt os på systime@systime.dk eller ring på tlf.: 70 12 11 00.

nyheder / klassikere | fiktion / nonfiktion | e-bøger / lydbøger

Læs mere på systime.dk

DET ENDER ALTID LYKKELIGT

Romance har et ry, for romance er genrelitteratur, romance er forudsigelig og tryg: Romance ender altid lykkeligt, ellers er det ikke romance. Som al litteratur spejler romance sin samtid, dens længsler og drømme. I dag vinder queer romance frem; genren kan give marginaliserede elskende et rigt liv og en lykkelig slutning. The Sheik (1919) af E.M. Hull er et nyttigt sted at begynde.

Et suk, der hørtes over hele Europa. Et suk, der endda nåede USA og Hollywood, og som kun blev mere inderligt og dybfølt, takket være Rudolph Valentino. Romanen The Sheik udkom i 1919, stumfilmen med Valentino i hovedrollen havde premiere i 1921, og skal man tro anmeldelserne og salgstallene, vækkede fortællingen vild længsel i brystet hos læsere og biografgængere.

”A typist’s daydream,” kaldte en britisk anmelder romanen, altså en ”maskinskriverskes dagdrøm”, i New York Times gættede skribenten, at romanen havde fået flere ”tjenestepiger i Bloomsbury til at gyse”. Samme kritiker tilføjede, at bogen var dygtigt skrevet til læsere med ”underudviklet litterær smag”. I 1923 erklærede en annonce fra Gyldendal, der udgav den danske oversættelse, at bogen var sommerens mest læste, over 7000 eksemplarer blev solgt på bare 14 dage.

The Sheik handler om en engelsk kvinde, Diana Mayo, der bliver kidnappet i ørkenen af en brutal, men lykkeligvis smuk og renlig sheik. De forelsker sig, sheiken viser sig at være europæer, endda adelig, under den traditionelle klædedragt, og de to får hinanden og deres HEA, happily ever after: En forkortelse, som romancelæsere, forfattere

og redaktører bruger til at kategorisere romanceromanerne, f.eks. på sociale medier.

I dag findes også romances med HFNslutninger, happy for now, et nik til det moderne liv og måske endda den serielle monogami. Her ender det lykkeligt, en sløjfe bindes, men læserne får ikke den epilog, som ofte følger med romance, hvor det afsløres, hvad der siden skete. De elskende er lykkelige for nuværende, og det er nok.

Den britiske historiker Carol Dyhouse har skrevet om The Sheik, både romanens og filmens appel, i Heartthrobs: A History of Women and Desire:

”The 1920s were years of social dislocation following wartime. It was a decade of uncertainty, uneven aspirations, loss, disappointment, and frustration for women of all ages, all over Britain. It is hardly surprising that many sought escape through romance novels or on the cinema screen. The Sheik was the perfect escape fantasy, book and film between them offered a multifaceted version of desirable masculinity, both masterful and tender: just about all that the heart could desire.” (Dyhouse, 2017, s. 29.)

Sarah von Essen F. 1975, journalist, forfatter, romanceoversætter og redaktør. Cand.mag, i historie og cultural studies.

I dansk romance kan et meet-cute , det første søde, men måske også pinlige, møde, f.eks. foregå på cykelstien. Kontrakten med læseren er den samme, det er ikke socialrealisme, her farver fantasien den lokale himmel, måske også den lokale elskede.

Som al litteratur spejler romance sin samtid, bekymringerne og håbet. The Sheik er et enestående godt eksempel på dette og fremhæves derfor ofte. Romance er fantasi, en flugt. Romance vækker følelser hos læseren, længsel, liderlighed, m.v., og som med al anden litteratur varierer kvaliteten, det hele er ikke lige velskrevet, eller troværdigt.

Kontrakten med læseren er tydelig, det skal, som sagt, ende lykkeligt. På den måde adskiller romance sig ikke fra f.eks. krimier, her skal noget være opklaret, en gerningsmand fundet, noget løst og landet på sidste side. Og som med krimier skal læseren fastholdes, det er ikke så nemt, slet ikke, at skrive om kærlighed, sex og relationer, så læseren bliver revet med. Især er det vanskeligt at skrive om sex, så det virker, det ved alle, der har prøvet både at læse og skrive om sex. Men også kærlighed er svær, fordi forhindringerne og konflikten ikke kun findes uden for de elskende, men også i dem. Især i moderne romance, hvor det er muligt at sende en sms i stedet for en budbringer til hest, og i øvrigt lade sig skille via NemId.

I 1920’erne anmeldte anmelderne ikke bare The Sheik, de anmeldte også romanens læsere, tjenestepigerne og maskinskriverne. Det blev ikke betragtet som et kvalitetsstempel, at de unge, arbejdende kvinder læste med. Siden har betegnelser som husmorporno og det svenske tantsnusk også kategoriseret både litteraturen og dens læsere. Kiosklitteratur er heller ikke en kompliment, genren er åbenlyst kommerciel, det er faktisk muligt at finde romance i kiosken og i supermarkedet.

I 1970’erne indledte det canadiske romanceforlag Harlequin endda et samarbejde med Ajax og Colgate. Nu dukkede bøgerne op som gratis overraskelser og belønninger i pakkerne med sæbepulver og hygiejnebind. Forlaget indgik også et Mors Dag-samarbejde med 60 canadiske McDonald’s-restauranter, men burger/romance-partnerskabet mødte dog modstand hos en gruppe kvinder, der opfordrede til boykot for at finde ud af, om de resterende bøger ville blive omdelt på Fars Dag. Romance, fantasi, lyst og længsel har altid været en kampplads. Men tilbage til The Sheik, en såkaldt desert romance, en ørkenromance, på læse- og litteratursitet Goodreads findes 252 titler i denne kategori. Carol Dyhouse påpeger i Heartthrobs: A History of Women and Desire, at denne fascination af Østen (og Mellemøsten, det koloniale blik skelnede ikke) også var typisk for sin tid:

”’The Orient’ represented fertile ground for Western imaginings, an exotic world where pleasurable dreams were rendered safe by distance (…) The idea of the Orient conjured up visions of luxuriant sensuality for both sexes: compliant houris and sex slaves on cushioned silk divans; hawk-browed desert tribesmen.” (Dyhouse, 2017: 106-07)

Afstanden både fodrede fantasien og gjorde den sikker. Endnu i dag foregår romance ’fremmede’ steder, f.eks. i fortiden, eller blandt vampyrer, millionærer og cowboys. Her er det vitterligt kun fantasien, der sætter grænser.

Romance kan dog i høj grad også udfolde sig i det nære. Der findes romance af danske forfattere, og der udgives faktisk mere og mere, som foregår i Danmark, både i og uden for København. I dansk romance kan et meet-cute, det første søde, men måske også pinlige, møde, f.eks. foregå på cykelstien. Kontrakten med læseren er den samme, det er ikke socialrealisme, her farver fantasien den lokale himmel, måske også den lokale elskede.

The Sheik er en enemies to lovers-romance, en kategori, eller trope, som har tæt på 4000 titler tilknyttet på Goodreads. Lige som HEA og HFN bruges troperne som en guide, læserne kan orientere sig efter, andre populære troper er friends to lovers og grumpy-sunshine (sidstnævnte beskriver dynamikken i den perfekte modsætninger mødes-historie). De litterære stilladser, som romance bygges omkring, er altså velkendte, vi kender dem f.eks. fra folkeeventyrene, William Shakespeare og Jane Austen. Stolthed og Fordom er måske alle enemies to lovers-fortællingers moder, tilført et kæmpe drys grumpy-sunshine. Derudover er Fitzwilliam Darcy den tall, dark stranger-læst, mange romantiske helte siden er skåret over.

E.M. Hull, en britisk middelklassehusmor, sad alene tilbage, mens hendes mand kæmpede i Første Verdenskrig, og det var sådan The Sheik blev til. Hull kaldte selv sit forfatterskab for ’skriverier’, og det kom åbenbart bag på hende, at hun tog verden med storm. Romanen er skrevet i et utroligt tempo, den er dramatisk og medrivende, og sine steder dybt problematisk: Heltinden forelsker sig jo i sin voldtægtsmand.

I 1970’erne, der lige som 1920’erne var en opbrudstid, blev historisk romance vældig populært og endnu mere eksplicit. Bodice rippers er en betegnelse, som endnu klæber til romance, øgenavnet henviser til heltens voldsomme, faktiske

voldelige, omgang med den jomfruelige heltinde: Han flår hendes bodice, altså kjoleliv, det er sådan, den seksuelle relation indledes. Særligt romanen The Flame and the Flower af Kathleen Woodiwiss fra 1972 er berygtet, ifølge the Guardian bliver heltinden voldtaget fire gange i løbet af de første 100 sider. Amerikanske Sarah MacLean er Harvard-uddannet romanceforfatter, vært på podcasten Fated Mates og varm fortaler for romancegenren og dens feministiske potentiale. I 2018 sagde hun til the Guardian:

”Even then [i 1970’erne red.], romance was feminist […] you don’t choose to write that on the page if you’re not making a clear statement about what rape is and how the world treats women.” (“’Women are having different fantasies’: romantic fiction in the age of Trump”, the Guardian, 8. marts 2018)

Romance har traditionelt været skrevet af kvinder, eller i hvert af forfattere, der gav sig ud for at være kvinder (det er en genre med mange kunstnernavne.) Desuden er det en genre, som især læses af kvinder. MacLeans pointe er, at det derfor også er en genre, der beskæftiger sig med patriarkatet, hvordan det er at være kvinde i verden. Og i dag er samtykket for det meste klart, tydeligt og lækkert i romance.

Et godt eksempel på dette er i TikTok-sensationen Icebreaker af Hannah Grace, som udkom sidste år og har højt spice-niveau, romancelingo for hed og eksplicit sex. Det er ikke al sex i romanen, som lyder lige rart, men det gøres til gengæld tydeligt, at de implicerede nyder det. Icebreaker er i øvrigt en grumpy-sunshine romance, hvor det i høj grad er den kvindelige part, der både er grumpy og seksuelt udfarende.

Sarah MacLeans seneste roman, Knockout (2023), foregår i Victoria-tidens London og handler om lady Imogen Loveless, som elsker at sprænge ting i luften. Imogen er medlem af en selvtægts-pigebande, Hell’s Belles, som er baseret på en virkelig historie om en kvindelig tyvebande. Der er altså tale om en slags exofiktion; også i romance hentes glemte virkelige kvinder frem fra historien.

I MacLeans version redder Hell’s Belles kvinder ud af truende, farlige og ulykkelige situationer, såsom uønskede ægteskaber og graviditeter. I det hele taget giver romance lykkelige slutninger til dem, der har levet i skjul, dem, der ikke har fået lov til at udfolde sig og leve frit til deres dages ende. F.eks. skriver den amerikanske forfatter Cat Sebastian historisk romance om queer personer. Hun har kaldt sine romaner for ”Marxist tracts with boning,” klodset oversat til ”marxisme med knep”.

Men det er ikke udelukkende den historiske romance, som er blevet mere mangfoldig og queer; diversiteten gør sig heller ikke kun gældende, hvad angår seksualitet og identitet. F.eks. skriver den britiske forfatter Talia Hibbert ”spicy,

diverse romance”, fordi hun mener, at folk med marginaliserede identiteter har brug for ærlig og positiv repræsentation. Det betyder bl.a., at de elskende lever med kronisk sygdom.

Romance har måske et ry for at være en konservativ genre, og der findes masser af romance, der reproducerer virkelig kedelige stereotyper. Omvendt giver det mening at kalde romance en progressiv genre: De, der læser romance, vil gerne genkende sig selv i drømmen. Samtidig kan andre nemt læse med, hvis kærlighedsplottet virker: Umulig kærlighed, der bliver mulig, er en god historie under alle omstændigheder.

Sidste år udtalte litteraturforsker Mia Rendix til Kulturen på P1: ”Man skal ikke undervurdere denne genre, fordi den har så fast og forudsigelig en form. Så kan man gå ind og introducere f.eks. queer karakterer eller andre minoriteter, som så derved kan komme ud til en meget bredere læserskare. Derved får genren også, hvis vi skal blive helt opildnet animerede, en aktivistisk funktion, fordi vi, så at sige, kommer igennem med en bredere repræsentation af eksistenser, som måske vil have sværere ved at få fokus og opmærksomhed i andre mere eksperimenterende eller såkaldt højlitterære genrer.”

Måske har romance faktisk et revolutionært potentiale? Også læserne er trådt ud af skyggerne og står nu stolt frem på sociale medier. New York Times anmelder romance, masseunderholdning og popkultur bliver taget alvorligt. Tænk, hvis de hårdtarbejdende tjenestepiger og maskinskriversker havde levet i dag og fået lov til at opleve det. Forhåbentlig tog de sig ikke af de nedladende og bedrevidende anmeldelser dengang for 100 år siden, forhåbentlig havde de alt for travlt med at læse.

Litteraturliste:

Dyhouse, Carol: Heartthrobs: A History of Women and Desire, Oxford University Press, 2017 Essen, Sarah von: “Forkort aldrig en sexscene”, Weekendavisen, 29. december 2017

Essen, Sarah von: “Blot til lyst”, Weekendavisen, 20. juli 2020

Grescoe, Paul: The Merchants of Venus: Inside Harlequin and the Empire of Romance, Raincoast Books, 1996

P1: Kulturen på P1, 28. august 2023 (hentet 05.01.23)

https://www.dr.dk/lyd/p1/kulturen/kulturen-2023/ kulturen-trumps-forbryderbillede-og-foerste-queer-romance-romaner-paa-dansk-11032301351

Flood, Alison: “'Women are having different fantasies': romantic fiction in the age of Trump”, the Guardian, 8. marts 2018, https://www.theguardian.com/ books/2018/mar/08/women-are-having-different-fantasies-romantic-fiction-in-the-age-of-trump

Man behøver ikke et isbjerg havsskib med for få redningsbåde kærlighedsforhold går genrens potentialer

”Dette er podcasten til dig der elsker reality - men det er også podcasten til dig, der hader, at du elsker reality,” siger Marlene Weybøll altid i introen til sin podcast ”Reality Tjek”. Nogle elsker “Paradise Hotel”, andre elever elsker at hade “Paradise Hotel”. Realitygenren har med andre ord godt fat i elevgenerationen. Hvorfor er det sådan, og hvad kan vi som lærere bruge det oprigtige engagement til i undervisningen?

”Hvad er reality?” spurgte jeg forleden mine elever. ”En tv-serie uden et manuskript” var de hurtige til at svare. Men er “Familien fra Bryggen” reality, blev der diskuteret; ja sagde nogle, for vi følger en virkelig familie; nej sagde andre, for der er ingen opstillet ramme.

Nogle overordnede kategoriseringer kan tænkes ind i undervisningen. Medieforskeren Annette Hill bruger programmernes rum til at definere to overkategorier:

1. Reality i et ”world space”: Deltagerne færdes i deres vante omgivelser mens de bliver optaget. Nogle danske eksempler kunne være “De unge mødre”, “Bonderøven” og “Operation X”. Denne type reality var på mode i 1990’erne, men er ikke dominerende i nutidens realitylandskab.

2. Reality i et ”television space”: Deltagerne befinder sig i konceptspecifikke omgivelser. Hill nævner “Robinson Ekspeditionen” og “Big Brother”. I en nutidig dansk kontekst kan tilføjes blødere formater som “Alene i vildmarken” og “Nybyggerne”.

(Hill 2015: 9-10)

Nedenstående fokuserer på programmer som opholder sig mere i et ”television space”, fordi regler fylder mere her; hvordan må og kan deltagerne agere i et kunstigt skabt rum? Regelsættet gør noget ved deltagerne og deres evne til at udvikle og beskrive deres følelsesliv. Den sårbarhed er enestående og interessant.

For at sætte genredefinitionen på spidsen viste jeg eleverne et gakket klip, en trailer for det britiske “My Little Princess” (2013) hvor alle deltagere er klædt ud i eventyrkostumer. En ”prinsesse” har en flok bejlere; ud af dem skal hendes far vælge et passende match. I afsnittet ”Rodent Rumble” skal to bejlere klæde sig ud som mus i enorme plyssede kostumer og foran et slot løbe mod hinanden. Det er sjovt fordi det er absurd. Eleverne griner og ser hvordan realityens kunstige rum (slottet, kostumerne) skaber virkelighed og uvirkelighed på samme tid.

Hvorfor undervise i reality?

”Man behøver ikke et isbjerg og et Atlanterhavsskib med for få redningsbåde for at et kærlighedsforhold går galt. Det kan også bare være svært at finde ud af hvordan man snakker om hvad for noget pizzamel man skal købe.” (13.00-13.04)

isbjerg og et atlanterredningsbåde for at et går galt – om reality-

Anne Mari Borchert

F. 1991, underviser i dansk, latin, græsk og oldtidskundskab på Nørresundby Gymnasium og HF. Desuden forfatter til digtsamlingen Vidunderligt glitrende (2019) som handler om “America’s Next Top Model” og udgør et helt nummer af tidsskriftet Hvedekorn, og til romanen Lykkelig med M (OVBIDAT, 2023).

Sådan siger kulturjournalist Lone Nikolajsen i et afsnit af podcasten “Politikens Poptillæg” (#109). Det er en sandhed mange realityprogrammer viser frem: Mennesker har store ambitioner i livet (fx at finde kærligheden), men det er tit bittesmå situationer som afgør hvad der faktisk sker. I 2015-sæsonen af “Gift ved første blik” bliver Lene gift med Poul. I et af seriens mest ikoniske øjeblikke er de på Roskilde Festival (sæson 3, afsnit 5), for hun har givet ham en billet i morgengave. Lene har lige mødt Poul som er sammen med sine venner. Han går så op for at købe øl til sig selv og sine venner, men ikke Lene. Han kommer tilbage med en runde øl og deler dem ud, mens hun sidder der forbigået og betuttet og må få medfølelse fra enhver seer der har prøvet at blive afvist.

Både lærere og elever er mennesker og kan derfor identificere sig med den slags mikrosituationer. Her kan man gribe til affektive tilgange fordi fjernsynet vækker følelser. Helle Juhl Lassen har skrevet om affektive litteraturtilgange her i bladet (Lassen 2022), og disse kan gnidningsfrit overføres på realityen. Det giver et særligt potentiale at elever bliver sat i en situation hvor de føler så meget som god reality kan få dem til. Her kan man spørge: ”Hvad får dig til at føle det

du gør?” og således bevæge sig ind i en åben og nysgerrig medieanalyse med undersøgelsesspørgsmål som: Hvordan er karaktertegningen af deltagerne? Hvordan er den dramaturgiske udvikling? Hvilke filmiske virkemidler skaber sympatien for Lene og antipatien for Poul? Fordi elevernes adgang til stoffet er så umiddelbar, er det et godt sted at tale om metode og selvstændige valg i analysen.

En anden force ved genren er mængden af baggrundsstof på lyd og video. Det er informativt, underholdende og ikke læsetungt. Ud over “Politikens Poptillæg” som tit dækker reality, er der podcasten “Reality Tjek” af tidligere caster Marlene Weybøll som taler om de nyeste programmer. Insiderblikket er lærerigt; hun har set alt og kan komme med analyser på programmernes egne præmisser. Hun når at dække det meste, for der er podcast hver anden uge. DR har lavet ”bagom”-programmer hvor producenter, fageksperter og tidligere deltagere fortæller om forskellige aspekter af genren, fx “Selvoptaget” (2014), “Du så os date” (2018) og “Vi spiller spillet” (2021). Af tekstmateriale anbefaler jeg alt af Anne Jerslev som har forsket i reality med stor sympati for genren. Hendes bog Reality-tv (2014) er god, men ikke helt letlæst.

At didaktisere reality – mulige stier i et forløb Det er nemt at se reality, og elever har ret umiddelbare holdninger til programmerne. Det kan mudre analysearbejdet. Jeg minder jævnligt mine elever om at de skal analysere og ikke kun synes noget når vi ser reality. Jeg siger også at deres holdninger er kvalificerede, og at analysearbejdet sagtens kan underbygge dem. Det er særligt vigtigt tidligt at indføre et begrebsapparat hvor man fokuserer på genrens hybride karakter og som lærer bruger sine kundskaber fra analysen af både spille- og dokumentarfilm (om fx komposition, dramaturgi eller fakta- og fiktionskoder). Den umiddelbare reaktion gør nemlig at der er behov for mere metakommunikation end i andre genrer.

Her er nogle teoretiske vinkler som kan udstikke en retning:

Historisk udsyn. Reality har udviklet sig enormt siden genren brød igennem i Danmark i start-00’erne med programmer som “Big Brother” og “Robinson”. Deltagerne blev jævnligt udsat for ting man ikke havde tilladt i dag. Sexistisk og/eller truende adfærd blev tolereret. Man kan se det som et særligt autentisk tidsbillede fordi det er virkelige mennesker der gør ting i en virkelighed som fandtes for nylig og alligevel er meget langt fra hvad eleverne har oplevet.

Mine elever protesterede fx da vi så et klip fra programmet “Zulu Love Camp” (2009) hvor en flok unge, indadvendte mænd skal træne deres selvtillid ved at sidde på knallerter i en dansk provinsby og råbe upassende ting til forbipasserende kvinder (gengivet i “Du så os date”, afsnit 1 10.40-11.18). Hvorfor så det ud som en god idé i 2009, men en dårlig én i dag? Hvad er der sket med sprog og normer på bare 15 år?

Køn og feministisk teori. Denne tilgang til genren kan kombineres med den historiske ovenfor. Der er et før og efter #MeToo i reality. Tag bare eksemplet fra “Zulu Love Camp” eller de sidste par år på “Paradise Hotel” som er gået fra heteronormativt til woke og tilbage igen.

Men også i de mindre ekstreme situationer spiller køn en rolle. Man gør sin identitet, mener Judith Butler og queerteorien, men udtrykket er indlejret i en social virkelighed hvor køn, klasse, etnicitet m.m. er ufravigelige faktorer. Reality består af et utal af situationer hvor nogen gør noget og således gør sig selv; det er sådan vi som seere lærer dem at kende. Derfor er feministiske analyser en meningsfuld indgang til reality. Jeg anbefaler lærebogen Blik for køn

Genrens sociologi. Reality er en amerikansk opfindelse

som har bredt sig til resten af verden og forandret sig. Der er melodrama for alle pengene, og konkurrencen er hård. Man kan sammenligne amerikansk reality med dansk reality og se hvordan budskaberne og formidlingen adskiller sig fra hinanden i fx de respektive versioner af “Bachelorette”.

En anden indgangsvinkel er repræsentation. Castingen er en stor del af genren. Produktioner stræber typisk efter spredning i alder, køn, klasse, geografi og seksualitet. Så mange seere som muligt skal kunne spejle sig i deltagerne og få lyst til at følge programmerne.

Her et par eksempler fra allernyeste tid: I 2023-sæsonen af “Den store bagedyst” deltog Thomas som for nylig har forladt Jehovas Vidner. I første afsnit bager han en vinterbadningskage fordi vinterbadningen er en genfødselspraksis for ham. Der er et portræt af ham i hans hjemmebyggede sauna, og han fortæller med sårbarhed og charme om sin overgang fra religiøst til ikke-religiøst liv. Eller tag 2023-sæsonen af “Nybyggerne”. Årets vindere var Nibras og Obaid, det første muslimske par i programmets historie. De var cirka lige handy, udadvendte og charmerende. I det mest prægnante afsnit 4 indretter de et ”fordybelsesrum” hvor man kan bede. Både Thomas og Nibras og Obaid er i interviews og på deres Instagram-profiler gode til at sætte ord på hvem de er, og hvad deres deltagen har betydet, så der er mange paratekster.

Hvad kan vi se nu – og om et par år?

Et særkende ved reality er hvor hurtigt det bliver forældet. Derfor kommer her en præsentation af nogle subgenrer som overlapper hinanden og givetvis fortsætter med at eksistere og forny sig, så man har et genreoverblik at sætte fremtidige programmer ind i.

Konkurrenceprogrammer er der mange af. Konkurrencens regelsæt påvirker deltagernes sociale relationer. “Paradise Hotel” og “Ex on the beach” er elevhits. “Ex on the beach” blev i 2020 transskriberet og gransket af Dansk Sprognævn (se Rathje & Andersen 2021). Det kan være grobund for spændende samtaler om sprog.

Dating-tv. Udbuddet er enormt. De mest kendte programmer er “Gift ved første blik” og “Landmand søger kærlighed” som vækker genkendelse hos eleverne og er oplagte i et realityforløb.

Realitykomedien. Den gakkede reality findes og har ikke som “Gift ved første blik” eller “Paradise Hotel” en spændingskurve hen over en hel sæson, men er episodisk og ligner

Realityprogrammer og -deltagere har en kvalificeret position fordi der er en så direkte kanal til deltagernes følelsesliv.

I et fiktivt univers skal man godtage den ret komplekse præmis at personerne ikke findes, og i virkeligheden er der hårdt arbejde forbundet med følelser.

på sin vis en sitcom. Den første date viser fx en restaurant hvor alle gæster er på deres første date. Det handler om det første møde og de overraskelser, glæder og skuffelser det kan indebære. I afsnit 2 skal to personer på 60+ på date, og manden skriver digte. De er lange og kiksede, og han læser et op. Hans date prøver at kommentere undervejs, men kan tydeligvis ikke holde fokus. Der er meget at tale om i forhold til verbal og nonverbal kommunikation.

Livsstilsreality. Eller som en elev sagde: reality for folk der ikke kan lide at se reality. Det er projektdrevet reality hvor deltagerne bager sig igennem programmet, indretter en bolig eller er “Alene i vildmarken”. I sidstnævnte er deltagerne udendørs og alene hvilket gør det umuligt for dem at have sociale interaktioner; det modsatte af hvad man typisk ser i reality og et godt oplæg til at definere grænser for og kvaliteter ved genren.

Senkapitalisme <3 reality

Det er nemt at se at der er økonomiske interesser i reality-tv. Hvad man kan undre sig over, er hvorfor en million seere i “Den store bagedysts” storhedstid har set på mousser der ikke vil sætte sig, og chokoladearbejde der går galt. Mon ikke det i højere grad er følelsernes intensitet end bagningen som sådan der tiltrækker mange seere? Man kan løfte interessen til et metaniveau og sammen med eleverne tage spørgsmål op som: Hvorfor ser vi reality? Hvad siger det om den tid vi lever i?

Jerslev skriver i en parafrase af den israelske sociolog Eva Illouz at ”[s]åvel følelser som det intime liv er blevet gjort til kvantificerbare objekter, hvis værdi kan måles og vejes” (Jerslev 2014: 65). Illouz’ nøglebegreb emotionel kapitalisme beskriver hvordan følelser er gjort til varer der kan konsumeres. Realityprogrammer og -deltagere har en kvalificeret position fordi der er en så direkte kanal til deltagernes følelsesliv. I et fiktivt univers skal man godtage den ret komplekse præmis at personerne ikke findes, og i virkeligheden er der hårdt arbejde forbundet med følelser.

Det er til gengæld enkelt og intuitivt at tage del i en realitydeltagers indre liv. Derfor er genren særdeles salgbar og for mange gymnasieelever: vedkommende! Vores elever er yngre end formater som “Big Brother” og “Robinson”, så de er simpelthen født ind i en verden hvor reality var en tilgængelig vare og en måde at lære sig at føle.

Litteraturliste: Tv-udsendelser (primærtekster)

Channel 4 - trailer for “My Little Princess”: https://youtu.be/JH8kgKzaLlY?si=SgFntVdcELg1hnE(besøgt 17/12-2023)

DR: “Den store bagedyst (1:9)”, 30/9 2023

DR: “Gift ved første blik (5:7)”, 10/11 2015

TV2: “Den første date (2:6)”, 22/8 2017

TV2: “Nybyggerne (4:11)”, 19/10 2023

Baggrundsstof

Campion, Ditte: Blik for køn. Kønsdiskurser, hate speech, queerteori, Dansklærerforeningens Forlag, 2018

DR: “Du så os date (1:6)”, 5/10 2021

Hill, Annette: Reality TV. Key Ideas in Media & Cultural Studies, Routledge, 2015

Jerslev, Anne: Reality-tv, Samfundslitteratur, 2014 Lassen, Helle Juhl: ”Følelsernes plads i danskfaget”, i Dansknoter 2, 2022, s. 8-11 Rathje, Marianne og Margrethe Heidemann Andersen: ”Kan babes og fuckbois bruges i sprogforskning? Om Dansk Sprognævns talesprogskorpus fra reality-tv-serien Ex on the beach”, lingoblog 5/3 2021. https://www.lingoblog.dk/kanbabes-og-fuckbois-bruges-i-sprogforskning-om-dansk-sprognaevns-talesprogskorpus-fra-reality-tv-serien-ex-on-the-beach/ (besøgt 17/12-2023)

“Politikens Poptillæg” #109: ”'Gift Ved Første Blik' giver os - paradoksalt nok - troen på kærlighed tilbage igen” (2018): https://politiken.dk/podcast/politikens_poptillaeg/poptillaeg_filmogtv/art6697697/Gift-Ved-F%C3%B8rste-Blik-giver-osparadoksalt-nok-troen-p%C3%A5-k%C3%A6rlighed-tilbage-igen (besøgt 17/12-2023)

Kanon14

podcast som undervisningsmateriale

Amalia Dea Bonné

(F. 1981) Lektor i historie og dansk på Prins Henrik Skolen, læsevejleder, grundlægger af Lydtid, medstifter af Netværk for Lyd og Læring, producent af podcastene Kanon14 og Sange, der samler samt historiepodcasten De Dømte, der lanceres efteråret 2024, forfatter til lærebogen De Dømte – Forbrydelse og straf i Danmark 1241 til 1919, der er under udgivelse.

I april blev podcasten Kanon14 lanceret. Den omhandler de 14 forfatterskaber på kanonlisten og er gjort frit tilgængelig på www.kanon14.dk og de mest udbredte podcasttjenester. Podcastserien er en af de første podcast produceret til undervisningsbrug i danskfaget på ungdomsuddannelser. Denne artikel handler om, hvordan og hvorfor vi kan bruge podcast som undervisningsmateriale i danskfaget med udgangspunkt i produktionen af Kanon14.

Hvorfor skal elever læse de gamle forfatterskaber på Kanonlisten i gymnasiet? Det spørgsmål forsøger vi at give svar på i podcastserien Kanon14. Podcasten er produceret af Lydtid og er blevet til i samarbejde med Dansklærerforeningen og Matematik- og Læsevejlederforeningen. I podcasten medvirker forskellige eksperter i forfatterskaberne, og skuespiller Vigga Bro er med som fortæller.

Projektet har fået støtte af Børne- og Undervisningsministeriet med begrundelsen om, at podcastserien er et nyt og vigtigt bidrag til den almen dannelse, som både læsesvage og læsestærke elever har ret til at have del i, og som podcastformatet vil kunne styrke.

Som noget nyt har vi primært valgt at bruge podcast som undervisningsmateriale, hvilket der er flere årsager til. Jeg oplevede i min egen undervisning store udfordringer med at formidle ældre litteratur til elever i dag. Dels manglede jeg undervisningsmateriale rettet mod elever, der har faglige og/

eller læsemæssige udfordringer. Dels oplevede jeg, at færre og færre elever fordyber sig i at læse litteratur. Samtidigt kunne jeg dog høre, at stadig flere lyttede til podcast. Denne oplevelse bliver afspejlet i medieforskningen. Antallet af personer, der lytter til podcast, er steget markant de seneste 12 år, og særligt unge har taget mediet til sig. Ifølge medieforsker Peter Niegel skal en del af forklaringen på stigningen findes i den særlige måde, hvorpå mange podcast fordyber sig i sager og formidler emner (Dohrmann, 2022). Unge er altså allerede bekendt med podcast og bruger mediet i deres hverdag. Men hvorfor? Hvad er det, podcastmediet kan, og kan det bruges i undervisningssammenhænge?

Hvorfor bruge podcast?

Lyd aktiverer en særlig indre forestillingsverden. Ved brug af kun én sans skabes forestillinger og billeder i bevidstheden. Fantasien vækkes på en anden måde, end når man for

eksempel ser film, videoer eller YouTube-klip. Forskning viser, det på mange måder er de samme processer, der sker, når man læser.

Podcastmediet rummer dog andre kvaliteter i forhold til skriftlig formidling, som med fordel kan bruges i undervisningssammenhænge. Men hvilke?

Lyd og stemmer fremkalder et særligt nærvær og skaber indlevelse hos eleverne på en anden måde, end når de læser en tekst i en lærebog eller lignende. Da de fleste elever lytter til podcast gennem høretelefoner, vil de have en ”nær” oplevelse af det fortalte. Stemmen taler direkte i øret til lytteren og skaber det, der kaldes audiointimitet. Det er muligt at lave direkte henvendelser på en anden måde end i skriftlig kommunikation, hvilket ligeledes giver en oplevelse af nærvær.

I podcast er det muligt at kommunikere gennem flere lydlag. Fortællerens stemme vil ofte blive akkompagneret af et soundscape bestående af lyd og musik, som mere eller mindre åbenlyst understøtter eller uddyber det fortalte. I gode soundscapes er brugen af lyd noget, man som lytter blot fornemmer – en slags association til det fortalte. Dette element forstærker elevernes evne til at danne forestillinger og billeder i bevidstheden af det fortalte og skaber en form for dobbeltkommunikation. Samtidigt vil lyddesignet kunne bruges til at tydeliggøre en faglig pointe.

Podcast kræver en enkel dramaturgi, et klart narrativ

og tydelige pointer. Det er nødvendigt, så lytteren ikke mister den røde tråd og kan orientere sig i handlingsforløbet. Man kan derfor som afsender ikke slippe afsted med lange, informationsmættede sætninger på samme vis som på skrift. Velfortalte og veltilrettelagte podcast bruger et enkelt og direkte sprog præget af mundtlighed og undgår informationstæthed.

Der er altså flere gode grunde til, at podcast vil kunne bruges som undervisningsmateriale, men hvordan fungerer podcast som undervisningsmateriale i praksis?

Podcast i praksis?

Der er lavet meget få undersøgelser af podcast i undervisningssammenhænge, men i perioden 2020-2022 foretog vi undersøgelser i brugen af podcast på seks danskhold på gymnasiale ungdomsuddannelser forskellige steder i landet i forbindelse med produktionen af Kanon14. Her blev både elever og lærere spurgt om deres erfaringer.

Elevernes besvarelser viser, at de generelt er positive over for at lytte til podcast og har et stort kendskab til mediet, men primært som underholdning. En fællesnævner i elevernes svar er, at de er glade for variation. Undersøgelsen viser også, at eleverne er meget bevidste om kvaliteten af podcast. Et eksempel er en kursist fra KVUC, der udtaler: "Vi gider ikke bare høre på to, der taler sammen i 50 minutter."

Illustration af Martin A. Hansen til Kanon14 af Louise Haugaard Borges

En del elever giver udtryk for, at de har lettere ved at forstå sammenhænge, når de lytter fremfor at læse. Dette gør sig særlig gældende for elever, som har læseudfordringer. For dem er det ligeledes en positiv oplevelse at blive sidestillet med andre elever i undervisningen.

Eleverne giver generelt udtryk for, at det er en ny og uvant situation at skulle lytte sig til faglig viden. Nogle elever udtrykker en vis utryghed ved, at lyden opleves som flygtig og svær at fastholde i modsætning til skrift, der opleves som fastholdt og lettere at indfange. Med andre ord; i en tekst kan man rent fysisk understrege og markere faglige pointer og vigtige passager. Det kan man ikke i lyd, hvilket kan opleves som en udfordring for nogle elever. Det interessante er her, at de samme elever efterfølgende viser sig at have forstået det faglige indhold og kan bruge den viden, de har tilegnet sig ved brug af podcast.

Det giver anledning til refleksion, da nogle elever synes at have en opfattelse af læring, der er knyttet til skriftlighed. De giver hermed udtryk for, at viden har en højere værdi, hvis den er skriftlig og kan omsættes til noter. Refleksion, forestillingsevne og den indre dialog opleves som mindre vigtig i videnstilegnelsen og forståelsen af det faglige stof. Som lærer kan det derfor være givtigt at skabe en dialog med eleverne om værdien af evnen til at lytte og reflektere, når man bruger podcast i undervisningen.

Lyttetip til undervisningen:

Det kræver fokus, fordybelse og koncentration at lytte til en podcast. Det kan derfor være en god idé at tydeliggøre over for eleverne, at der er forskel på at høre og at lytte. Når man lytter, forsøger man at udelukke alle andre indtryk og fokusere på det, der bliver fortalt. Vi har haft gode erfaringer med, at eleverne tegner eller tager stikord til det, der bliver sagt i podcasten. Man kan vælge at lave en fælles radiobiograf i klasserummet, hvor eleverne lytter sammen til det samme afsnit. Det kan desuden være en god idé at spørge ind til elevernes egen oplevelse af lytteprocessen, og om hvor og hvordan de lytter bedst.

Lærerne fra undersøgelsen på danskholdene er også positive over for brugen af podcast. Flere nævner, at når de bruger podcast, er det ofte andre elever end normalt, der er aktive i undervisningen.

Lærerne påpeger dog også udfordringer ved at bruge podcast som undervisningsmateriale. Det kan være næsten uoverskueligt at finde gode, egnede podcast, da udvalget er meget stort og af svingende kvalitet. En løsning på dette kunne være at udarbejde lister over egnede podcastserier, som kan deles i faglige fora. En anden løsning kan være at udarbejde anmeldelser af podcast på samme måde som ved udgivelse af lærebøger.

Lærerne i undersøgelsen giver ligeledes udtryk for, at det er en udfordring, at mange podcast ikke er produceret til undervisningsbrug. Ofte er de for lange at give som forberedelse hjemme eller i undervisningen. Desuden skal der udvikles opgaver eller lignende, der gør podcasten egnet til brug i undervisningen.

Det er vores håb, at vi med Kanon14 har imødekommet både elevers og læreres behov og har produceret en podcast med tilhørende undervisningsmateriale, der netop er egnet til undervisning, som mange vil kunne få gavn af.

Hvad virker:

Hvordan skal en podcast opbygges, hvis den skal egne sig til undervisningsbrug? Vi er kommet frem til følgende forslag baseret på vores resultater og erfaringer fra produktionen af Kanon14

En podcast til undervisningsbrug bør:

– Indeholde forskellige sekvenser med dynamisk lyddesign, der understøtter det faglige indhold.

– Have en længde på 20 til 30 minutter, hvis den skal lyttes som forberedelse. Dog foretrækker nogle elever en kortere varighed. For at imødekomme det har vi valgt at bruge tidskoder på hjemmesiden, der henviser til vigtige sekvenser

– Indeholde speak og lyddesign, der tydeliggør, hvornår der bliver sagt en væsentlig faglig pointe. I podcasten Kanon14 har vi valgt at tydeliggøre faglige pointer ved at bruge stilhed og pauser.

– Have en enkel og klar dramaturgi uden lange detaljerede forklaringer i speaken.

– Med fordel inddrage elever i produktionen. Dette kan gøres, ved at elever stiller spørgsmål i podcasten, som vi har valgt at gøre i Kanon14. Undersøgelserne på forsøgshold viser, at dette greb har en overraskende positiv effekt.

Referencer:

Dohrmann, Jan: “De 15-24-åriges lydforbrug er eksploderet på fem år”, DR, 23. marts 2022, (https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/de-15-24-aariges-lydforbrug-er-eksploderet-paa-fem-aar)

Om skrift, skabertrang og undergang hos Inger Christensen og Pia Tafdrup

Astrid Merete Kirkegaard F. 1980. Fagleder i dansk på Thisted Gymnasium og HF Har tidligere udgivet artikler i bl.a. Dansknoter, Synsvinkler, Nordica og Norsklæraren

Inger Christensen og Pia Tafdrup er ikke på listen over kanonforfattere. Det er en skam. For begge er eminente digtere med suveræn form- og sprogbeherskelse. Det ville desuden give et mere retvisende og kønsmæssigt repræsentativt billede af litteraturhistorien, om de blev tilføjet. Vigtigst af alt ville det dog betyde, at alle elever stiftede bekendtskab med deres digtning og – med den rette vejledning – også fik indsigt og indlevelse i disse forfatteres poetiske univers. Måske ville enkelte endda give sig i kast med selv at forme en verden gennem sprog?

Trods forfatternes forskellighed er de begge optaget af sprogets skaberkraft og af poesien som udfoldelsesrum. Begge kan de også virke utilnærmelige i deres kompleksitet af sindrige systemer og abstrakte poetikker; så utilnærmelige, at de ikke bliver læst. Eleverne skal ikke snydes for den oplevelse, det er at læse og ikke mindst at lytte til deres digtning.

Følgende er et forsøg på at vise, hvordan en læsning af Inger Christensens digtsamling alfabet og af Pia Tafdrups langdigt ”Ark” kan anvendes i undervisningen.

Skabelse og destruktion i Inger Christensens alfabet

Inger Christensens digtsamling alfabet (1981) (gen)læses i dag som et tidligt værk i klimalitteraturen,1 idet digtene beskriver civilisationens ødelæggelse af naturen. Digtene, der består af 14 afsnit, er konstrueret af en kompleks kombination af flere forskellige systemer. For eleverne er det i første omgang tilstrækkeligt at nævne de to overordnede systemer, som også er dem, læseren umiddelbart får øje på: Den alfabetiske rækkefølge og Fibonacci-talrækken. Således begynder første digt med bogstavet A og følger alfabetet indtil bogstavet N – det matematiske symbol for de naturlige tal, som der er uendeligt mange af. Det samlede antal vers i hvert afsnit hober sig gradvist op. Vi begynder således med 2 og ender med 377 vers i afsnit 13 (Afsnit 14 er ufuldstændigt). Det simple system, hvor hvert tal i rækken er lig med summen af de to foregående, kombineres med en række andre regler, som ved gennemgang risikerer at spænde ben for elevernes oplevelse af digtene.2 Det vigtigste er at forstå, at fænomenerne, der benævnes, hober sig mere og mere op indtil afsnit 10, hvor der sker et brud. Men inden vi ser på dette, er det værd at undersøge, hvad det er, som benævnes. Grundlæggende er der tale om 2 hovedspor, som eleverne kan identificere via semantiske skemaer, hvor overskriften kunne lyde Natur og Civilisation. Således ville naturkategorien rumme substantiver som abrikostræer, bregner,

brint, brombær, cikader, ceder, duer, halvmåne mv., mens civilisationskategorien indeholder ord som dioxin, dræberne, fissionsprodukter (radioaktivt affald), gader, gevær, kemisk ghetto, huse m.m. Man bemærker ret hurtigt, at fænomenerne i sidstnævnte kategori er domineret af negativt ladede ord, der konnoterer destruktion. I begyndelsen er det overvejende naturfænomener eller før-menneskelige fænomener, som planter og grundstoffer (indtil de bearbejdes af menneskene), der kædes sammen af det gentagne ”og” og ”også”, men efterhånden som den syntaktiske kompleksitet øges, trænger civilisationen sig mere og mere på, indtil systemkollapset i afsnit 10. Her benævnes “atombomben”, som kortvarigt via de efterfølgende korte, abrupte, normalsproglige verselinjer sætter verden og digtet i stå (Nexø 1998) og dernæst ”henfalder” i en dystopisk tilintetgørelse af jorden gennem “brintbomben”, ”cobaltbomben” og ”defolianterne”. Samtidig fremtræder et lyrisk jeg, som ved sin refleksion over verden og sproget sætter spørgsmål ved egen skriftpraksis og menneskets evne til fortsat at skrive verden frem gennem sproget: “vi udsletter alt/ tilintetgør alt […] mere er der ikke at sige” (38). Det altødelæggende er blevet en ontologisk del af mennesket og dermed også af sproget: “[…] sådan vil jeg leve;/ med min egen lille fine/ halveringstid inderst i/ hjertet; sådan vil jeg dø” (39).

Mere er der ikke at sige, men digtene fortsætter alligevel. Efter atombomben opstår en negativ, afledt, alfabetisk serie (Pape 1995), der står som modsætning til den organiske natur, og som benævner ødelæggelsen. Tidligere i digtet er civilisationens trussel mod naturen foregrebet via de negativt ladede ord i civilisationskategorien (jf. fx fissionsprodukter), ord, som eleverne fandt frem til via de semantiske skemaer. Ødelæggelsen har således ligget som en latent trussel (Christensen 2020), men nu dominerer destruktionen over naturen. En analyse af den ødelagte jord kan fx undersøges via en nærlæsning af afsnit 13, fx ”defolianterne” (52-56). Her skabes et apokalyptisk billede af en blomsterløs jord, hvor fugle falder ned fra himlen som rådden, nedfalden frugt, kilder størkner, afgrøder tørrer ud, og giftige vinde farer hen over kloden i uendelighed.

I det hele taget er det vigtigt at lave en række nedslag i digtsamlingen, da en nærlæsning af digtsamlingen i sin helhed ret sikkert vil føles som for stor en mundfuld. Til gengæld kan man lade eleverne undersøge udvalgte strofer for sproglige billeder, rim og rytmer, stilistiske figurer m.m. Man kan også lade eleverne se på de intertekstuelle referencer til religiøse myter (englene, hævnfloden, hærskare, Harmagedon, Hades, Ikaros, Paradis, jammerdal, Judaskys, Jesus, krucifiks m.fl.) og undersøge, hvorledes atomtruslen kædes sammen med den religiøse apokalypse og digtets profetiske stemme.3

Hvorfor anvendes nu dette system som formgivende for digtene? Hvordan hænger den ydre komposition sammen med indholdet? Som beskrevet hober fænomenerne sig grad-

vist op, særligt via det gentagne verbum “findes”, der sammen med sideordningskonjunktionen “og”, allitterationerne samt de metriske knittelvers skaber en messende, rytmisk gentagende besværgelse, hvor det abstrakte sidestilles med det konkrete. Dette tydeliggøres, hvis man lytter til Inger Christensens oplæsning! Verden vokser organisk ud af sproget på samme måde som dele af naturen udfolder sig på – i mønstre fra solsikkeblomster til galaktiske spiraltåger – og viser en universel sammenhæng på mikro- og makroniveau. Således anvendes systemet til at mime verdens skabelse, som en spiralformet bevægelse, der fører læseren fremad, indtil civilisationen altså med sine destruktive opfindelser ødelægger verden omkring sig, men samtidig får det lyriske jeg til at genbeskrive verden og drømmen om det almindelige liv, hvor man kan stå i sit køkken og skrælle kartofler uden angsten for den menneskeskabte truende masseudslettelse.

I arbejdet med alfabet er det nærlæggende kort at introducere eleverne for forskellige litterære praksisser inden for systemdigtningen og lade dem lege med sproget gennem en række formgivningseksperimenter. For de elever, som finder fri kreativ skrivning udfordrende, kan et sæt regler virke befriende. Det kan åbne nye veje i den kreative proces, men måske også begrænse den? Det er en diskussion værd. Ønsker man at inkorporere en metode, ligger både nykritikken og ideologikritikken lige for.

Ideer til skriveeksperimenter

ABC: Skriv bogstaverne i alfabetet A-Å, hvor hvert bogstav begynder på en ny linje. Eleverne har nu ét minut til at arbejde med hvert bogstav. Hvert andet begynderord (substantiv) skal befinde sig inde for det semantiske felt natur, mens hver andet skal være inden for feltet kultur. Fx:

Anemoner skyder op, eksploderer i fuldt flor i skovbunden som Bomber på Gazastribens smattede jord, hvor et barn drømmer om Citrontræer på en mark i Odessa og Droner der falder som snevejr mod jorden osv.

Om skabelse af en ny verden i Pia Tafdrups “Ark” Ligesom i alfabet er sammenhængen mellem digt, sprog og verden et centralt omdrejningspunkt i Pia Tafdrups langdigt ”Ark” fra Territorialsang (1994). Digtet er formet som én lang strofe på godt 2,5 sider. I modsætning til Christensens alfabet er der ikke noget matematisk system. Ja, faktisk er det en pointe hos Tafdrup, at poesi ikke kan opstå ud af ”den højere matematik” (l. 46), men skabes via det hemmelighedsfulde, som udgår fra jeget selv og bliver til de enigmatiske optegnelser. Heri ligger en opfattelse af, at digtet har et magisk potentiale (Tafdrup 1991:71).

Ideer til skriveeksperimenter

5 benspænd: Omskriv en underrubrik fra en nyhedsartikel om fx krigen i Ukraine, klimatopmødet eller lign. til et digt, som indeholder hhv.:

– En anafor

– En allitteration

– En antitese

– En apostrofe

– Et retorisk spørgsmål

at både en han og en hun begyndte at optræde i linjer rundt omkring en han og en hun indtil mange forskellige dyrearter indfandt sig i digtet […] (l. 9-11)

Mangfoldigheden af dyr symboliserer sprogets muligheder og autonomi. Gennem en benævnelse af dyrene, som kan læses som sprogets mylder af smådele, kan jeget tale om stort og småt og derigennem vise digtets evne til at favne hele verden (Kemp 2006:100).

Dyrene kommer af sig selv og kræver at få plads. De gentager sig selv i uendelige variationer, udvikler nye racer, irrationelle størrelser og kræver ved deres larm digterens opmærksomhed. Sproget rummer således uudforskede potentialer, der ønsker sig frem. Netop skriftens skabende kraft udfoldes gennem og i kraft af digtet.

Diskuter efterfølgende, hvorfor et digt kan gøre noget andet ved vores mentale forestillinger om fx naturens og kunstens betydning end fx et nyhedsfeed eller en dokumentar? æfgaF ledømt

Fra et konkret afsæt i skriveprocessen bevæger digtet sig op på et abstrakt plan. På forunderlig vis smelter den kunstneriske skabelsesproces af digtet sammen med en metafysisk universel skabelse af en ny verden gennem en henvisning til Noahs Ark. I digtet er jegets skrivebord placeret på et podie, som dyrene kravler op på. Undertiden opleves dyrenes bevægelser som kaos – nogle bider hovederne af hinanden, mens andre begynder at parre sig. Ligesom en ny ren verden ikke kan opstå uden den destruktion og det kaos, som syndfloden forårsager, kan digtet ikke skrives til ende uden en form for kaostilstand. Idet dyrene benævnes, opstår de ud af skriften – ikke som kød, blod og knogler, men som symbol på sprogets mangfoldighed. Gennem den mytiske henvisning viser jeget, at tingene nok er til stede i verden på forhånd, men at jeget via sin skrift kan skabe et særligt sprogligt univers, som gennem læsning af digtet vinder frem i bevidstheden.

Et udgangspunkt for arbejdet med digtet kan være at tage afsæt i elevernes umiddelbare oplevelse gennem udforskende, dialogisk læseform. Hvordan træder digtet frem efter endt læsning? Hvilken oplevelse sidder de tilbage med? Hvad undrer de sig over? Eleverne får herved mulighed for at tage ejerskab over digtet og erfare, at deres personlige læseoplevelse faktisk kan danne grundlag for en saglig analyse. Måske undrer de sig over, hvorfor digtet er skrevet som én lang strofe? Hvilken rolle spiller alle dyrene? Hvorfor henvises der til Noahs Ark? Her kunne man eventuelt introducere postkritikken.4

I analysen af digtets komposition kan der tages udgangspunkt i forholdet mellem indhold og udtryk. Det særlige ved digtet er strukturen, som systematisk følger indholdet og skaber en dialektisk enhed, hvor det er umuligt at skille indhold fra udtryk: Sproget er indholdet, og indholdet er sproget. Et eksempel er benævnelsen af den rituelle gentagelse som et vilkår, der manifesterer sig direkte i sproget:

[…] visse ord fordrede at skulle gentages rituelt således

alfabet og “Ark” er vanskeligt tilgængelige, ja. Og måske vil det synes, at man kun lige kradser i overfladen. Og ja, sådan er det nok. Man skal dog ikke underkende den oplevelse, eleverne kan få alene ved at høre dem oplæst. Det er jo det, poesien kan! Måske vil de om mange år huske på en digtsamling, der messende benævner alt det, der findes (og ødelægges), og et underligt digt skrevet ud i ét om vand og dyr og om det at skrive digte. Og måske er det nogle gange nok?

Noter:

1 Se f.eks. Marlene Ballebys artikel “Klimalitteratur. Dansk- og naturgeografiske prismelæsninger” i Dansknoter, nr. 4 (”Naturen kommer”), december 2017, hvor nedslag i digtsamlingen anvendes i en klimalitterær læsestrategi med det formål at få eleverne til at reflektere over klima og natur gennem både en æstetisk og en naturvidenskabelig prisme.

2 For en meget detaljeret gennemgang af systemerne i alfabet kan læses Tue Andersens Nexøs artikel “Vækstprincipper”, der ligeledes indeholder en fuldstændig skematisk oversigt over alle systemer anvendt i samlingen.

3 I artiklen “Et hvidkalket, gudsforladt lys” analyseres den profetiske stemme i alfabet ud fra den tese, at det kan åbne op for en undersøgelse af forholdet mellem kunst og katastrofe (Holm 2015).

4 Se kapitlet om postkritik i Litteraturens huse fra Systime.

Litteratur:

Christensen, Inger: alfabet, Gyldendal, 1981

Christensen, M.F.: ”Den sorglignende angst i Inger Christensens alfabet”, i Nordisk Poesi Tidsskrift for lyrikforskning, årg. 5, 2020

Holm, I.W.: ”Et hvidkalket, gudsforladt lys: Inger Christensens alfabet og katastrofen”, i Spring, nr. 37, 2015

Kemp, Susanne: “At skrive ned eller op. Poetik og praksis hos Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup”, i Jensen et al. (red.): Synsvinkler, nr. 33, 2006

Nexø, T.A.: “Vækstprincipper – Systemernes betydning i Inger Christensens ’alfabet’”, i Passage – Tidsskrift for Litteratur Og Kritik, 13(30), 1998

Pape, L.W.: ”Silken, rummet, sproget, hjertet", i Pape, L.W. (red.): Sprogskygger, Århus Universitetsforlag, 1995

Tafdrup, Pia: Over vandet går jeg – skitse til en poetik, Borgen, 1991 Tafdrup, Pia: Territorialsang, Borgen, 1994

llæfgaf e bedømt

Et livtag med både tro, håb og kærlighed

I disse mistrivselstider, hvor der tales og skrives meget om de unges trængsler, diagnoser og stress, fik jeg i efteråret lyst til at starte et helt nyt forløb med overskriften ’Tro, håb og kærlighed’. Tanken bag forløbet er, at det først og fremmest skal være opbyggeligt i den forstand, at det gerne må puste optimisme og i bedste fald livsmod ind i klasseværelset, når vi sammen går på opdagelse i de tre abstrakte dyder ’tro, håb og kærlighed’. Forløbet er i høj grad tænkt som en fælles undersøgelse af disse tre dyder, og elevernes personlige reaktioner på de tekster, vi ser og læser, står derfor højt på dagsordenen. Teksterne skal selvfølgelig læses på deres egne præmisser, men de skal også anspore til at stille og afsøge nogle af livets store spørgsmål: Hvad tror vi på – sammen og hver især? Hvor ligger vi på håbets og optimismens barometer? Og er kærligheden virkelig ”størst af alt”?

Forløbet er i skrivende stund ikke afsluttet, så alle erfaringer er spritnye. Jeg kører forløbet i en dygtig 1.g. stxklasse med studieretningen musik-matematik. Da klassen er helt ny, og vi skal lære hinanden at kende, eksperimenterer vi ikke meget med arbejdsformer, men prioriterer gruppearbejde, summen én til én og undervisning og opsamling i klassen. Forløbet er sat til at vare 12 moduler á hver 90 minutter.

1. modul: De 3 teologiske dyder: Introduktion til de tre teologiske dyder, der gemmer sig bag de ældgamle symboler, vi kender fra diverse smykkevedhæng: Korset, ankeret og hjertet. Dyder, der både i antikken og i kristendommen blev set som berigelser, vi ikke selv skaber, men som er blevet os givet (af Gud eller guderne). Eleverne skriver herefter hurtigskrivning i fem minutter, hvor de skriver alt det ned, de forbinder med ordet tro. Herefter skaber vi os et overblik på tavlen, der bliver fyldt helt ud med overskrifter som fx: tro vs. overtro, kulturkristen, radikale trosretninger, troskab og utroskab, mistro og tiltro, tro som tillid med indbygget sårbarhed, tro som illusion grundet desperation osv. Da det er en klasse med stor glæde ved musik, synger og analyserer vi sammen Grundtvigs ”Til klart Guds ansigt vi skal se”, hvor han netop dedikerer en strofe til hver af dyderne.

2. modul: Morgensang og sjælelindring: Som et modsvar til novembermørket udenfor starter vi morgenmodulet med at synge B.S. Ingemanns ”Lysets engel går med glans”. Vi taler først om morgensangen som genre og om Ingemann og komponisten Weyses budskab til de forældreløse børnehjemsbørn, de skrev sangen til. Vi gennemgår første strofe sammen og repeterer undervejs troperne sammenligning, metafor og besjæling. Herefter arbejder eleverne i grupper med billedsproget i sangen – og især med budskabet til børnehjælpsbørnene: Hvad skal denne morgensang give dem? Hvorfor taler Ingemann til deres sjæl på denne måde? Det munder ud i en fin diskussion om, hvad både Gud, hans engle og lys kan give en barnesjæl af moderlig omsorg, når solens besjælede stråler ”kysser barnet, som i vuggen ligger”. Vi slutter af med at læse Johannes Jørgensens lignelse ”Tråden ovenfra” og diskutere dens budskab. Hvad har den at sige os

Katja Marie Rønnike Underviser i dansk og fransk på Gentofte HF og Aurehøj Gymnasium

Dansk Takeaway

- ikke mindst om overmod i disse så individualistiske tider? Kan tråden ovenfra være andet end Gud? Fx familien eller samfundet?

3. modul: Når håbet banker på: Med den bagtanke både at læse en klassiker og få krydset en kanonforfatter af er eleverne sat til at læse første del af Martin A. Hansens ”Agerhønen” derhjemme. Også her starter vi med at undersøge besjælingen af sneen og stormen, der sætter den ildevarslende stemning. Eleverne får til opgave at finde steder i teksten, hvor der bevidst bruges suspense, og de steder, hvor vi endelig får en forklaring på den trykkede stemning i det lille hjem. Vi lytter sammen til resten af novellen i Anja Brygmanns oplæsning med lydeffekter fra podcasten Håbet banker på døren, og vi dykker ned i afsnittene om den ”… mørke skikkelse, større end mænd…”, der går bort mellem træerne, om agerhønens almuedragt og om forberedelsen af et ’håbets festmåltid’.

4 – 6. modul: Færøsk ungdomsoprør: Vi ser sammen den færøske dokumentarfilm SKÅL fra 2021. Eleverne får hver især til opgave at følge et af filmens fokuspunkter, hhv. Dania, Trygvi, ungdommen, de voksne, naturen og trossamfundet. I næste modul går de, der deler fokuspunkt, i gruppe sammen. De sammenligner noter, udvælger tre screen dumps og laver herudfra en karakteristik af deres fokusperson eller -miljø, som de bagefter præsenterer for klassen i et 4-6 minutters oplæg. På filmcentralen, hvor filmen og et rigtig godt undervisningsmateriale ligger, kan de gemme deres egne screen dumps. De supplerer deres analyse med deres viden om filmiske virkemidler. I sidste modul dykker vi ned i en analyse af den gamle vise mand,

Dansk takeaway

Dansknoter bringer på disse sider øvelser, forløb og ideer fra lærer til lærer som du kan tage direkte med ud i din egen undervisning. Har du selv lyst til at bidrage, skal du skrive til kristoffer.kildelund@gmail.com

der spiller en mystisk rolle i filmen. Vi slutter af med at analysere Danias digt ”Skål” og det oprør mod den konservative tro og seksualmoral, der ligger i digtet. Undervejs diskuteres Dania og Trygvis oprør livligt – ikke mindst i en sammenligning med det langt friere syn på krop og seksualitet, der hersker i Danmark anno 2023.

Inden vi går på juleferie, afleverer eleverne en fri skriftlig opgave, hvor de undersøger, hvad de tror på, og hvorfor dette er meningsfyldt for dem. Her er der frit slag, og det er ikke finere at tro på Gud end at tro på tandfeen, demokratiet, familien eller fællesskabet i Brøndby IF.

7 - 8. modul: HÅB er noget, vi giver hinanden: Hvad er håb? Hvad håber vi på? Og hvornår har vi allermest brug for håbet? Vi lægger igen ud med hurtigskrivning og brainstorming på tavlen. Det fører til en snak om håb på egne vegne om fx en god skæbne og om håb som et fællesanliggende, hvor vi sammen håber at undslippe mismod, pessimisme og større kriser som fx krig og arbejdsløshed. Det er d. 20. december. Jeg har taget pebernødder med, og eleverne har pyntet op i klassen. Jeg foreslår, at vi sammen laver en håbets playliste, vi kan lytte til i julen. Vi synger først John Lennons ”So this is Christmas”, og jeg spiller Peter Gabriel og Kate Bushs ”Don’t give up”, hvor pinslerne er massearbejdsløshed og fattigdom, og håbet ligger i kærligheden og omsorgen. Håbets playliste bliver på hele 122 vidunderlige sange! Vi taler om, at håb er noget, vi giver hinanden og har brug for at få fra andre, fx fra store talere som Martin Luther King. Efter nytår kaster vi os over andre taleskrivere, der alle kredser om håb ift. klimakrisen. Vi læser Kristian Leths kronik ”Uden håb har vi ingenting” og lytter til Greta Thunbergs blah blah blah-tale fra Youth4Climate og til Maj

My Humaidans kun få dage gamle nytårstale. Eleverne har fået en introduktion til Toulmin light, og i deres arbejde med teksterne kigger de især efter hovedpointer og begrundelser og vurderer argumentationens vellykkethed: Formår de tre talere at give os håb?

9. modul: Størst af alt er kærligheden: I dette modul, som vi i skrivende stund ikke har taget hul på, giver vi os i kast med den store uudgrundelige kjerlighed. Vi lægger ud med at læse Paulus’ første brev til Korintherne, kap. 13, hvor Paulus indkredser kærlighedens væsen. Jeg introducerer til begreberne eros og agape, og vi brainstormer igen sammen på, hvad kærligheden er for en mangesidig størrelse. Vi læser Benny Andersens ”Mit hjertes indvandrer”, Søren Ulrik Thomsens ”Det bedste er kløvermarker…” og ”Det bedste sted at tænke…” fra digtsamlingen Det værste og det bedste. Måske snupper vi et digt af Hulda Lütken eller Tove Ditlevsen. Eleverne kan hernæst selv vælge, om de derhjemme vil skrive et kærlighedsdigt, et Det bedste er-digt eller en analyse af en sangtekst om kærlighed, der betyder noget for dem.

10. modul: Egen- og næstekærlighed: Christian Hjortkær forsøger i bogen Utilstrækkelig fra 2020 at pege på nogle af de dominerende diskurser og tendenser, der er med til at kvæle de unges livsgejst i perfektionisme og utilstrækkelighedsfølelse. Vi læser et uddrag fra bogen og springer derefter videre til Bjørn Bredals essay ”Himlen over huset – et poetisk liv” fra essaysamlingen Du er bestået fra 2023. Her forsøger

Bredal at tale utilstrækkelighedsfølelsen imod og at pege på noget af alt det, fællesskabet, skolen og udsynet mod noget større kan give os – hver især og sammen.

11.- 12. modul: Tro, håb og kærlighed i det senmoderne: Et af de filmiske værker, jeg er mest begejstret for at undervise i, er kunstnergruppen Capital Fluxus’ musikalske værk NEO NEO EUROPE (2019) om fire venner, der mødes til vennetræf i København. Det er en film i to dele om at være ung i en senmoderne verden, hvor det er op til hver enkelt at forme sin egen skæbne – med tvivlen og angsten som fast følgesvend. I filmens første del lærer vi de fire fyre at kende, og i filmens anden del skifter filmen fokus og giver os et bud på, hvordan tro, håb og kærlighed kan se ud i Europa i 2020’erne. Det vrimler med filmiske og dramaturgiske virkemidler i filmen, der også byder på et fængende lyrisk soundtrack på både dansk, engelsk og fransk.

Bonusmateriale:

Man siger, at ”sorg er en kærlighed, man ikke kan sige farvel til”. Hvis man ønsker at undersøge kærligheden fra denne vinkel, kan man læse W. H. Audens digt ”Funeral Blues” (findes i dansk oversættelse), som vi især kender fra filmen Fire bryllupper og en begravelse. Man kan hernæst tage ud på heden med Steen Steensen Blicher og besøge Cecil i ”Hosekræmmeren”. Herudover kan man naturligvis også se Bille Augusts klassiker Tro, håb og kærlighed fra 1984.

Fra Skål, instrueret af Cecilie Debell og Maria Tórgarð og produceret af Made in Copenhagen. Fotograf: Troels Rasmus Jensen

KLIMADrØMMEKRAFT

KLIMADrØMMEKRAFT sætter spot på klima på tværs af danskfagets tre områder: litteratur, sprog og medier.

KLIMADrØMMEKRAFT af Cecilie Ruby Tolstrup har et særligt fokus på danskfaglige analyseopgaver, oplevelseslitterære aktiviteter, kreative og produktive øvelser og ikke mindst ung til ung-formidling. Afsættet er fem film af filminstruktør Regitze Marker, der har fulgt unge klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og interviewet forfatterne Jonas Eika og Siri Ranva Hjelm Jacobsen om, hvordan spørgsmål om klima reflekteres i deres egne værker.

KLIMA DrØMME KRAFT

I KLIMADrØMMEKRAFT får eleverne mulighed for at reflektere i fællesskab og sætte sprog på essentielle temaer og handlemuligheder, som klimakrisen rejser. Det gør de bl.a. ved hjælp af metoden shared reading og i deres analytiske arbejde med teksterne.

KLIMADrØMMEKRAFT henvender sig til de gymnasiale uddannelser og kan anvendes gennem alle tre år. Bogen egner sig også til grundforløbet i dansk.

webBogen er tilgængelig i fagpakken til dansk til maj.

Få det samlede overblik her

KLIMALITTERATUR, SPROG OG MEDIER

Cecilie Ruby Tolstrup med film af Regitze Marker

På disse sider bringer Dansknoter ny nordisk litteratur der lige er udgivet eller på vej.

Maja Lindberg Schwaner

(De/hun, f.1990) debuterede i 2021 med novellesamlingen Tærskel (Forlaget Aleatorik). De er uddannet fra forfatterskolen Biskops Arnö, moderne kultur på Københavns Universitet og kunstakademiet Valand i Göteborg. Uddraget, der er trykt her, er fra et manuskript under tilblivelse.

Fælleshuset

(uddrag)

Jeg sidder i redigeringsrummet om natten. Der er en koldblå anonymitet her, som jeg godt kan lide. På skærmen foran mig er bevægelserne i Mimis ansigt sat på pause. Hun har munden åben, og øjnene er næsten lukkede. Et par hårstrå sidder fast i mundvigen. Hun har netop udtalt, at hun godt kan med alle, der er i huset, at hun kan lide dem på hver deres måde.

Mener hun det? Det gør hun nok. Eller også er det en rolle, hun spiller. Hun er en oplagt vinder. Allerede kendt fra reality-universet men uden at have vundet noget før. Hvid. Smuk, men ikke alt for smuk. Relaterbar for de fleste. Selv mig. Men hun er vant til at være oplyst og blive set fra alle vinkler. Det er jeg ikke. Det er derfor, jeg skriver.

Måske elsker alle ungdommen, fordi den endnu har alle de udgaver af én, som man kan blive til. Senere snævres mulighedsrummet ind. Eller også var det min opvækst, der gjorde, at jeg troede, jeg kunne blive hvad som helst. Det var før, jeg blev syg. Nu tænker jeg mest på, hvad jeg har tilbage, som jeg kan sælge, sygdommen selv fx, eller fortællingen om den. Jeg iagttager reality-deltagerne for at se, hvordan de gør, hvordan de sælger deres personligheder. Ingen er bedre end Mimi.

Jeg er assistent på settet. Jeg arbejder mest i sync – dér hvor deltagerne går ind og taler om de andre deltagere, som er lige på den anden side af væggen, eller siger noget om begivenheder, der lige er sket. Det tog mig mange år at indrømme, hvor meget jeg elsker reality-tv. På en måde er det højden af min personligheds udvikling, at jeg arbejder her. Det ville måske have været bedre, hvis jeg havde deltaget selv, men det ville også være helt urealistisk. Det er en grad af selveksponering, som jeg ikke kan nå. Men måske er det ikke et helt selv, som Mimi eksponerer. Men en version af hendes selv - en side af hendes personlighed som en væg i et hus.

Før deltagerne ankom, var den svenske tv-kanal SVT her og optage den svenske version af showet. Både DR og SVT har taget konceptet fra det amerikanske The Common Good, som foregår i en stor, farverig villa i LA. Det var helt sikkert mere dramatisk, end jeg kan forestille mig, at de nordiske versioner bliver, men slet ikke lige så dramatisk som nogle af de ældre ”hus-shows” som Big Brother eller Love Island.

”Førhen gjorde vi alt for at skabe drama på tv,” siger Caroline, produceren på Fælleshuset. ”Men folk er blevet trætte af det nu, det er ligesom set nok gange. Folk, der står og råber hinanden ind i hovedet. Konflikt sælger ikke, som det gjorde førhen. Vi er nødt til at følge med tiden.”

DR forsøger sig med mere opbyggeligt reality-tv. Selvom det opbyggelige kun går så langt, som deltagerne kan være opbyggelige. Det kan godt være, at man kan spille en persona i starten. Men der går ikke længe. Så falder den sammen. Reality-tv er hårdt arbejde, det er tydeligt. Det er udmattende at være på tv hele tiden, det er varmt under lamperne, og makeuppen skal friskes op.

Jeg ser det tæt på, men kan kun forestille mig det. Deltagerne ved, at showet bare er begyndelsen, og mange drømmer om en karriere som influencer eller offentlig person bagefter. For at det lykkes, er det afgørende at være likeable. At være smuk er en start, måske den bedste start, men ikke nok. Man må også være tilgængelig, give publikum noget, som de kan spejle sig i.

Deltagerne ved at de må lade sig se og være tilgængelige, at det er jobbet. At de vil modtage beskeder, mange beskeder, fra folk som mener, at de er gode eller dumme, flotte, tykke og grimme, at de handlede forkert i en situation. Alle, der ser det, tror de kan gøre det bedre, men de skulle prøve at se på deres egne liv, hvor svært det er at gøre noget som helst rigtigt, og så have det hele filmet imens.

Mit job er anderledes. Mit job er ikke at blive set, og jeg kan opholde mig der, hvor jeg befinder mig bedst, i skyggen. Men alle vil ses, også mig. Spørgsmålet er, hvad jeg vil ses som og af hvem. Jeg begyndte at skrive som 15-årig. Ikke for at blive set, bare for sætte en stemning op at være i. Det var digte inspireret af Michael Strunge, digte om byen og om at være punker. Jeg sad på en bænk nede på ”Græsset”, et grønt område i nærheden af hvor jeg på det tidspunkt boede med min mor, i en udkant af Odense, og skrev noget om ”byens hjerte af sten, der banker i brystet på verdenslegemet”.

Græsset var dér, hvor vi kunne gå hen og drikke alkoholrester fra nogle forældres køkkenskabe. En eller anden ældre taber havde måske kørt en bil derned, så vi kunne høre musik fra bilhøjtalerne. Det var også på Græsset, jeg røg cigaretter i smug om aftenen og gik ture med venner. Her gav en ven mig Michael Strunges samlede digte. Han hev den frem fra en lang sort frakke, han altid gik med, og som han svøbte omkring mig, når vi krammede farvel. Jeg ser ham nogle gange i DR Byen, hvor han nu laver comedy om priserne på dagligvarer.

Digtene kom med følelsen af at være en outsider. Jeg havde kæmpet imod følelsen op igennem folkeskolen, og det var først i slutningen af folkeskoletiden, at jeg stoppede med at kæmpe imod. I ottende startede jeg på en ny skole. Til at begynde med havde det tegnet til en okay placering på popularitetsstigen (lidt over middel).

Få uger efter at skolen startede, var der planlagt en studietur til en lille ø i det fynske øhav. Vi sad yderst på en badebro; jeg, Amanda og Karin. De var de populære piger. D&G logo-toppe og langt hår, som de stod tidligt op hver morgen for at glatte. Bag os var der en smuk udsigt til havet, men vi så den anden vej, ind mod øen. Her løb nogle af drengene og spillede fodbold på noget grus. Da bolden røg i vandet, opløste gruppen sig, og en af dem løb ud imod os. ”Hey piger,” sagde han. Sveden trængte igennem stoffet på hans hvide T-shirt, og han satte sin kasket tilbage på hovedet efter at have fjernet noget vådt hår fra panden.

Jeg havde set ham kigge på mig tidligere. Inden turen havde jeg fået lavet lyse striber i håret, og min mor havde købt nogle nye jeans til mig, der sad stramt om røven. De var ikke så behagelige, når man sad ned. Man var nødt til at sidde med helt ret ryg, for at de ikke skulle bore sig ind i maven.

”Du ser godt ud i de bukser,” sagde han, da han nåede frem til os. ”Ha!” tænkte jeg, ”er det så let at blive populær? Jeg skulle have flyttet skole for længe siden”. Amanda og Karin sendte mig nogle sigende blikke, drilske men også bekræftende.

”Prøv lige at se Anne-Mette,” sagde Karin så. Anne-Mette gyngede på en rebgynge et stykke væk, og hendes mave var gledet lidt ud over bukserne. Det grinede vi af, og sådan hørte vi sammen, jeg og de populære piger. Karins mørke hår i vinden. Amandas lyse hår i vinden. Brun foundation, der blev fedtet i varmen. En nat var der en pige, der fortalte en historie i søvne fra en af de nederste køjesenge. Den handlede om flagermus, der boede i huler på den anden side af øen. Vi grinede alle sammen af hende, fordi hun var så underlig, og jeg elskede at være en del af noget.

Da vi kom hjem fra øen, havde jeg og fodbolddrengen noget akavet sex, der ikke føltes som sex, før han slog op med mig og begyndte at sprede rygter om mig, at jeg havde været sammen med hans bedste ven, at jeg havde været sammen med min venindes storebror. Det er klart, at jeg blev nødt til at droppe popularitetsstigen. Amanda og Karin sagde aldrig noget direkte, men begyndte at holde en spydig afstand til

mig. Min makeup blev mørkere, jeg blev skarp som kanten på en tavle. Hver dag, når jeg gik ned ad gangen, tvang jeg mig selv til at stirre tilbage på dem, der stirrede på mig ud fra klasseværelserne.

Jeg fandt andre fællesskaber uden for skolen, en gruppe af punkere, som senere ikke længere var punkere men nærmede sig 20’erne og bare var en broget flok mennesker, der holdt fester torsdag til søndag. Nogle gav op på deres drømme og forgældede sig for at kunne tage kokain hver weekend. Jeg skrev en række digte, som foregik i et slags campingunivers. De var meget abstrakte og ville ikke rigtig åbne sig. Ham, jeg da datede, lavede nogle abstrakte tegninger til. Digtene, tegningerne og vi levede i et vakuum, nu i Vollsmose, og havde ingen steder at vende os hen eller være en del af. Senere blev han psykotisk og slog op med mig i en lædersofa, hvor min roomie altid sad og røg hash og spillede GTA. Jeg havde svært ved at forstå det, kunne ikke vide, at jeg også ville blive psykotisk nogle år senere.

Hvad mere? Bare det at ville væk, længere væk. Væk fra mig selv, så væk fra gruppen og så væk fra Odense. I nogle år kunne drukken og stofferne romantiseres. Det handlede om at blive fri. Fri fra autoriteter, også dem i os selv. Jeg havde en selvbevidsthed, jeg ikke kunne komme ud af, medmindre jeg drak mig blackout-fuld. Jeg kunne ikke lade mig ses, ikke det hele. Vi tog til punkkoncerter og demonstrationer rundt i landet, smadrede rundt på et dansegulv, sov i et tog. På min 18-årsfødselsdag vågnede jeg hos en punker i København, som jeg havde hooket op med. Han var det smukkeste menneske, jeg havde mødt, syntes jeg. Men han var blevet sparket på knæet aftenen før, og jeg fulgte ham på hospitalet. Bagefter lå vi på en bænk foran hospitalet og så op i himlen, hans hoved i mit skød.

Mine første møder med reality-tv kom i udgangen af den periode i mit liv. Selvfølgelig er vendepunkter aldrig, som de står i bøger, men er bløde og uklare, imens man oplever dem. Nu var jeg kærester med en ny, en hiphop-fyr, som jeg så Paradise Hotel med. Jeg vidste ikke, hvem jeg var længere, kun at jeg ville være en anden, gik med hårbøjle og blev bare ked af det, når jeg drak. Det var sæsonen med Ulven Peter og Amalie, som siger, at en anden deltager ligner en ”russisk roulette”, som hun ikke ved, hvad betyder, og det griner alle af igen og igen.

Da vi slog op – vi kunne ikke rigtigt snakke sammen, og Paradise var det bedste, vi havde – fortsatte jeg med at se Paradise. Sæsonerne er så lange og kan strække sig over mange livsbegivenheder. Efter en fest var jeg paralyseret og kunne kun stirre op i loftet en hel dag. Efter en anden havde jeg sex med en fyr efter at have sagt nej til ham hele aftenen. Jeg var vågnet op midt i det og havde overrasket tænkt, at jeg så måtte have været bevidstløs, da det begyndte. Der var ingen frihed, bare en suppe af komplicerede oplevelser, som afgav en masse følelser, følelser, som ville artikuleres og sættes ind i fortællinger, som kunne give dem en form for mening. Men hvem orker det?

Dansknoter bringer på disse sider interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne.

Har du et forslag til et interview, skal du skrive til annemariborchert@gmail.com

Poesi og videnskab

Hvad går den forskning, du sidder med lige nu, ud på? Jeg griber med mit ph.d.-projekt tilbage til den tidlige tyske romantik i et forsøg på at rekonstruere en videnskabsfilosofi, som jeg kalder for poetisk videnskab. Jeg er optaget af spørgsmål angående viden og erkendelse, kunst, poesi og natur. Når jeg skal forklare mit projekt, plejer jeg at sige, at min tese er, at denne videnskab baserer sig på en æstetisk epistemologi – altså en teori om, hvad og hvordan vi ved medieret gennem æstetisk oplevelse – og derudover privilegerer poesien som en særlig erkendelsesmodus.

At poesi kan afstedkomme erkendelse, kommer fra antagelsen om dens grundlæggende refleksive natur: Som Friedrich Schlegel, én af de tænkere, som jeg arbejder med, skriver, så er poesi på én gang poesi og poesi om poesi – den reflekterer så at sige sig selv i sine fremstillinger og siger derfor noget om sin frembringelse.

Det er en aktiv og kreativ erkendeform, som er under konstant tilblivelse. Poesien – og filosofien for den sags skyld – kan således aldrig ”fuldendes”. Og det er heller ikke målet. Det er på mange måder et radikalt opgør med den systematiske filosofi, som bygger på første principper, der antages som nødvendigt sande.

Fordi poesien netop er dynamisk, deler den en strukturlighed med naturen, der ligeledes er fuld af aktivitet og spontanitet. Man kan sige at de to, trods ikke en komplet identitet, er i en vekselvirkende relation til hinanden. Poesien har derfor en særlig indgangsvinkel til naturen og forstår den altså som noget andet end død materie, der kan beherskes af menneskets kognitionsevner og objektivt beskrives derigennem. Den poetiske videnskab prøver således at afsøge muligheden for etableringen af et alternativt videnssystem, hvorigennem omverden kan erkendes og gøres meningsfuld.

Kan du give et eksempel på et fund, du har gjort? Jeg er for tiden optaget af en diskussion, som har fyldt meget i Novalis-forskningen. Novalis var én af de tonegivende tyske romantikere, og det er også ham og hans tænkning, meget af min afhandling kredser sig om. Novalis er spændende, synes jeg, fordi han, udover at være filosof, også var digter (hvilket han nok egentlig er mest kendt for) og naturvidenskabsmand. Uden at gå for meget i detaljer kredser diskussionen om, hvorvidt han var idealist eller realist – filosofisk set. Altså om virkeligheden er afhængig eller uafhængig af vores bevidsthed eller opfattelse af den.

Det jeg mener at have fundet, er belæg for, at man kan læse Novalis som dét, jeg vil kalde for en idealempirist. Han siger det faktisk selv: ”Idealisme er intet andet end ægte empirisme.” Det er for så vidt ikke noget nyt, men noget jeg mener, der er underbetonet. Idéen er, at Novalis’ filosofi, i særdeleshed hans naturtænkning, er et udtryk for en slags subjektiv bevidsthedsfilosofi, som ikke påtvinger tingene en virkelighed, men som faktisk deltager i og er en del af selvsamme virkelighed. Og det kan subjektet, fordi det blot er ét af mange subjekter. På den måde sker der en ret spændende suspendering (udvidelse, opløsning, kært barn har mange navne) af den velkendte subjekt-objektdistinktion. Inger Christensen, som i øvrigt var meget optaget af Novalis, formulerer det meget præcist i sit essay ”Den naive læser”: ”jeg er en del af verden der læser verden,” og fortsætter, at mennesket er en indfødt, en naiv læser, ”der aldrig kan se sin verden udefra.”

Hvad er din empiri og analysemetode?

Min empiri er bøger, tekster – fra filosofiske fragmenter til romaner og digte – og tanker, hvis man da kan kalde dét for empiri. Jeg har en historisk-systematisk tilgang til min

forskning: historisk, fordi jeg forsøger at forstå den tænkning, jeg arbejder med, i sin historiske kontekst, og systematisk, fordi jeg er interesseret i forskellige begrebers udviklinger, forskelligheder og sammenhæng. Det er også derfor, jeg kalder det, jeg laver, for en rekonstruktion; kimen til det, jeg kalder for poetisk videnskab, findes i det historiske kildemateriale, men under andre begreber. Deri ligger det, for mig at se, systematiske arbejde.

Kan jeg gøre noget lignende i min undervisning?

Jeg er ikke didaktiker, så jeg kan højest komme med et spekulativt bud på, hvordan man kan praktisere poetisk videnskab i et klasserum. Men et godt sted at starte, og noget jeg er enormt inspireret af, er den romantiske praksis at symfilosofere, eller at tænke i fællesskab og i dialog. Det er en måde at samskabe på, hvori skellene mellem enkelte individers bidrag på en måde ophæves til (eller i) en, ja, symfoni.

Jeg ser det omvendt også som en særlig praksisform, der fordrer en synkretistisk metode. Det er en måde at generere synteser, at opdage forbindelser mellem ting, discipliner og domæner, som vi måske ellers gerne vil holde adskilt. Mange forskellige ting kan retmæssigt sige noget om verden – ofte ganske indsigtsfuldt – men hvad sker der, når man forsøger, eksperimenterer med, at få umiddelbart modsatrettede forhold til at tale og tænke sammen? Man har det for eksempel med at se kunst, herunder poesi og videnskab, som distinkte fagfelter,

Cille Hvass Holm

Ph.d.-studerende i filosofi ved Aarhus Universitet. Beskæftiger sig med tidlig tysk romantik og poesi, viden(skab) og erkendelse.

men hvad sker der, når man tænker dem som en relation? En forbindelse? Det er mere et spørgsmål end et egentligt svar, men jeg tror, at det er dét, den poetiske videnskab kan og vil.

Hvordan endte du som forsker på det institut, du er tilknyttet?

Jeg har altid haft en stor interesse for sprog og litteratur, hvorfor det også virkede selvfølgeligt at starte min universitetskarriere på engelskstudiet ved Aarhus Universitet, hvor jeg har min bachelor, med tilvalg i idéhistorie, fra. Under min uddannelse beskæftigede jeg mig en del med lingvistik, hvilket faktisk også var det, jeg skrev bachelor i. Jeg skrev om internet-memes og deres sociolingvistiske potentiale, hvilket altså kan lyde temmelig langt fra poetisk videnskab. Måske er det en forbindelse, jeg selv laver, men jeg tror, fælles for begge er, at det har med mening og meningsskabelse at gøre.

Jeg var desuden så heldig at få udgivet mit bachelorprojekt i et afdelingstidsskrift, og jeg tror, at den erfaring var med til at tænde drømmen om at lave en ph.d. Havde man imidlertid fortalt mig, at jeg skulle ende på filosofi, da jeg i sin tid begyndte mine studier, havde jeg nok ikke troet det. Det er på en måde et lykkeligt tilfælde, at jeg er havnet, hvor jeg er. Ad nogle institutionelle omveje, som jeg stadig ikke helt forstår, gav min fagkombination mig adgang til filosofistudiet, hvor jeg startede på en kandidat med, det nu hedengangne, linjefag i idealisme og postidealisme. Og faktisk er jeg reelt set stadig kandidatstuderende, for den ph.d.-ordning, jeg er ansat på, er det, man kalder for en 4+4; sideløbende med min ph.d. afslutter jeg altså min kandidat.

Årets ord 2023

I december sidste år blev endnu et ord føjet til den prestigefulde liste over årets ord, nemlig ChatGPT, der løb med titlen som årets ord i 2023. Men hvordan griber man egentlig sådan en ordudvælgelse an? Og burde man gå mere objektivt og statistisk til værks når man vælger årets ord?

Årets ord er i Danmark blevet kåret siden 2006, og siden 2009 har udvælgelsen fundet sted som et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Danmarks Radio. En skiftende jury vælger årets ord med afsæt i de forslag der er blevet indsendt af befolkningen. Fra den lange forslagsliste, som i år talte 228 ord, enedes juryen om 10 finalister: AI, Barbie, ChatGPT, ejendomsvurderinger, iltsvind, Irmapige, klimakollaps, koranafbrænding, store bededag og varmerekord, og vinderen blev altså ChatGPT.

ChatGPT er navnet på en chatbot, dvs. ‘et computerprogram der er designet til at efterligne et menneskes (skriftlige) kommunikation, og som kan indgå i dialog med brugere’ (Den Danske Ordbog), som er udviklet af firmaet OpenAI. ChatGPT er altså et produktnavn, og den slags ord ender normalt ikke som årets ord. Lad os derfor se hvilke kriterier årets ord typisk vælges på baggrund af.

Hvilke kriterier skal årets ord opfylde?

Formelt er der ingen nagelfaste kriterier som årets ord vælges ud fra. Således heller ikke at ordet skal være nyt. Årets ord kan altså sagtens være et der har været i sproget i lang tid, men som det pågældende år har fået en ny betydning eller på anden vis er blevet reaktualiseret. Det gælder fx ordet utilbørlig, som juryen også drøftede som potentiel kandidat til årets ord i 2023. Ordet utilbørlig levede ellers en ganske stille, man fristes til at sige hengemt, tilværelse i sproget og har gjort det i knap 600 år. Men i 2023 blev det reaktualiseret da regeringen fremlagde et lovforslag der ville kriminalisere såkaldt “utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund”. Det hænder dog at årets ord ér et egentligt nyt ord. Det gjaldt fx nydannelserne coronapas (2021), klimatosse (2019) og lømmelpakke (2009), der alle tidligere er løbet med titlen som årets ord.

I min gerning som dommer de seneste to år har jeg lagt

vægt på følgende tre kriterier der (ideelt set) skal opfyldes for at et ord for mig kan komme i betragtning som årets ord:

1) Ordet skal være markant for året der er gået. Det skal være et ord der karakteriserer det pågældende år, og vi skal således gerne kunne se på ordet om fem år og stadig finde det karakteristisk for netop dét år.

2) Ordet skal være alment udbredt i befolkningen. Det duer ikke at årets ord kun er kendt af og bruges af en mindre gruppe mennesker med en specifik interesse.

3) Ordet skal markere et dansk forhold, dvs. inkarnere noget der har optaget danskerne, og som har fyldt i den danske offentlighed.

I tillæg til de tre kriterier er der to typer ord som plejer at få juryens ord-alarmer til at give lyd fra sig, nemlig engelske ord og person- og/eller produktnavne. Men er ChatGPT ikke netop både et engelsk ord og et produktnavn? Jo, og derfor er det også et lidt atypisk årets ord, og det understreger hvordan vi i juryen kan være nødt til at file lidt på vores ideelle udvælgelseskriterier. Sådan var det også 2014 da MobilePay blev valgt som årets ord, og til dels i 2022 da stavemåden Kyiv (for den ukrainske hovedstad) løb med sejren.

Juryudvælgelse suppleret med objektiv statistik

De to år jeg har siddet i juryen, har jeg indledningsvis skelet til mere objektive statistikker over de ord der blev brugt mest i 2023. Sådanne statistikker – i hvert fald over det skrevne sprog – kan trækkes ud af det korpus, dvs. den store tekstsamling over især nyhedsstof, som Den Danske Ordbog baserer sig på. De giver et mere neutralt og objektivt indblik i hvad der faktisk er blevet skrevet om i dagspressen, og dermed hvad der er blevet skrevet om i det forgangne år. Fra korpus kan vi bl.a. trække følgende tre lister ud:1

1 Af tekniske årsager er det ikke muligt at trække de endelige lister for 2023 ud endnu. Listerne er derfor beregnet på månederne januar til og med november 2023.

1) Udbredte ord – årets mest centrale temaer og hændelser.

Ordene her har en relativ hyppighed på mindst 1.000 forekomster pr. million ords løbende tekst. Deres relative hyppighed skal samtidig være mindst 250 gange højere det pågældende år sammenlignet med alle tidligere år taget som helhed.

2) Påfaldende ord – årets mindre centrale emner, men til gengæld måske nye ord.

Ordene her har en relativ hyppighed mellem 200-1.000 forekomster pr. million ords løbende tekst. Deres relative hyppighed skal være mindst 250 gange højere det pågældende år end i samtlige forudgående år taget som helhed.

3) Årets navne – årets mest udbredte navne på personer, steder, produkter osv.

Navnene beregnes på samme måde som de udbredte ord, men indeholder altså udelukkende navnestof.

Juryen foran det der blev årets ord 2o23: ChatGPT. (Foto: © Klara Sofia Lind Witt)

Top-10 fra de tre lister i 2023

Udbredte ord 2023

1 koranafbrænding 35.877

2 bededag 4.096

3 seniorpension 3.475

4 mistrivsel 1.617

5 havvind 1.484

6 flertalsregering 1.481

7 klimaaftryk 1.413

8 ukrainer 927

9 energikrise 895

10 ukrainsk 887

Påfaldende ord 2023

1 sprogmodel 36.744

2 kabelsamarbejde 11.138

3 energihandelsselskab 7.768

4 klimaudregning 6.501

5 chatbot 5.770

6 muhammedkrise 5.606

7 lejehær 5.484

8 artillerisystem 5.404

9 skærmbrug 4.716

10 abortsamråd 3.801

Tallet ud for de enkelte ord i listerne er en såkaldt “overhyppighedsscore”. Fx oplyser 35.877 ud for koranafbrænding at former af dette ord har været 35.877 gange hyppigere i 2023 end i de tidligere ca. 20 år. Når vi ser på listen over navnestof, er det i forhold til relativ hyppighed nok ikke skudt helt ved siden af at ChatGPT løb med sejren; i hvert fald er det noget der i den grad er blevet skrevet om i medierne. Dog viser listen over de påfaldende ord at ord som sprogmodel og chatbot, der også vedrører temaet kunstig intelligens, statistisk set også kunne have været stærke kandidater.

Så selvom der for mig er hjælp at hente i de statistiske lister, kan de efter min mening ikke stå alene, så misser vi i hvert fald muligheden for at møde de mange sprogblomster der findes og bruges ude hos sprogbrugerne.

Andre finurlige sprogblomster

I listen over de ord som er blevet indstillet af befolkningen som kandidater til årets ord, finder vi en herlig vrimmel af kuriøse og finurlige sprogblomster, der dog desværre nok har for snæver en udbredelse til for alvor at kandidere til årets ord. Dog er de lige præcis så poetiske og interessante at et mindre udvalg skal bringes her: Asocialdemokratiet,

Navnestof 2023

1 ChatGPT 71.207

2 SVM 37.827

3 Bakhmut 30.827

4 Prigozjin 28.345

5 Wegovy 22.665

6 Ozempic 9.248

7 PFAS 8.335

8 Samsam 7.823

9 Skjelmose 7.715

10 Norlys 5.129

beredskabsturisme, faktaresistent, forskellighedsaccept, kommuneangst, lyvefrihed, modvindskompetence, møgsagssyge, rækkeviddeangst, sandhedsløgn, sjuskesex, stenslagsplaster, tillidsstativ og velfærdssoldat. Ordet ChatGPT når efter min mening ikke disse ord til sokkeholderne hvad angår poetisk schwung.

Årets ord de seneste 10 år

2023: ChatGPT

2022: Kyiv

2021: Coronapas

2020: Samfundssind

2019: Klimatosse

2018: Hvidvask

2017: Kvindelandsholdet

2016: Danskhed

2015: Flygtningestrømme

2014: MobilePay

2013: Undskyld

Klummen her skrives på skift af de tre redaktører, Laurids Kristian Fahl og Andrea Stengaard fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark.

og Michael Nguyen fra Dansk Sprognævn.

Der kan være så meget skidt på forruden…

Sproglig korrekthed i danskfaget Sara Krogh & Nicolai Rekve Eriksen

I efteråret 2021 havde Dansknoter fokus på temaet sprognormer. Temanummeret satte gang i en til tider sjældent intens debat om, hvordan vi som lærere skal forholde os til grammatiske fejlskud og brud på stavereglerne, hvilken vægt sprogfejl skal have til den skriftlige prøve, hvordan vi måler og vejer de sproglige fejl og ikke mindst: Hvor meget arbejdet med sproglig korrekthed skal fylde i et i forvejen stoftungt danskfag.

De to daværende fagkonsulenter i dansk, Søren Husted-Pedersen og Nicolai Rekve Eriksen, bar muligvis ved til bålet med deres lille klumme, ”Der kan være så meget skidt på forruden, at man ikke kan se landskabet, man kører i”. Artiklen blev undfanget efter en eksamenstermin med usædvanligt mange censorevalueringer, der havde slået ned på, at antallet af sprogfejl hos årets studenter var stigende. Kommentarer som denne var langt fra enestående: ”Flere opgaver end normalt er formuleret i et sprog, der er meningsforstyrrende og kræver et nedsat læsetempo”. Fagkonsulenterne konstaterede med baggrund i bl.a. ny forskning og lige så nedslående evalueringer i censorårsberetningen for Censorkorpset for dansk og oplevelsesøkonomi ved universiteterne, at der var flere indikationer på, at de unge ”har fået sværere ved at formulere sig på et korrekt, klart og formidlingsbevidst dansk”. Konklusionen var klar: Når eleverne har svært ved at formidle fx centrale handlingsforløb i tekster og film, analytiske pointer og egne synspunkter på vigtige emner, står vi ”med et demokratisk problem, for hvordan kan man ”handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund”, som det formuleres i læreplanerne til dansk, når man ikke har tilegnet sig de fornødne udtryksfærdigheder?”.

Den rullende lavine… Fagkonsulenternes klumme blev citeret i flere medier og mundede bl.a. ud i en længere artikel, ”Rødt chok i skriftlige opgaver i gymnasiet kan spores tilbage til opgøret med den sorte skole”, der blev bragt i Politiken1. Da også Dansk Sprognævn blandede sig i debatten, stod det klart, at der måtte tages politisk affære. Derfor blev der i foråret 2022 taget initiativ til et såkaldt tematisk tilsyn med fokus på sproglig korrekthed i skriftlig dansk. I STUKs tilsynsplan blev det forklaret på denne måde: ”Set fra et tilsynsperspektiv er det væsentligt, at der i undervisningen og voteringssituationen er en klar bevidsthed om sikringen af den nationale standard og læreplanernes faglige mål.”2. I mellemtiden havde Sara Krogh overtaget stillingen som fagkonsulent efter Søren Husted-Pedersen, og det tematiske tilsyn blev en af hendes første store opgaver.

I de følgende måneder blev der på baggrund af bl.a. karakterstatistik og udvikling i karakterniveauet ved de skriftlige prøver i dansk udtaget fem skoler i tilsyn. De blev tilbudt et vejledningsforløb med STUK og fagkonsulenterne, og heldigvis takkede alle fem skoler ja. Skolerne dækkede stx, hhx og htx, og de fik herefter besøg af enten en eller begge fagkonsulenter. Som optakt til besøgene havde skolerne sendt en række dokumenter til STUK, bl.a. eksempler på forløb med fokus på skriftlighed og sproglig korrekthed, et udvalg af undervisningsbeskrivelser fra forskellige klassetrin, eksempler på opgaver samt elevbesvarelser med rettelser og kommentarer.

Vi oplevede at blive modtaget med stor imødekommenhed, lydhørhed og vilje til at indgå i en konstruktiv dialog om dels, hvorfor skolen var blevet udtaget til tilsyn, dels hvordan

danskfaggruppe og ledelse i fællesskab kunne arbejde for at skabe endnu bedre rammer om elevernes skriftsproglige læring og arbejdet med de formalsproglige færdigheder. Samtidig fik vi gennem såvel vores analyse af de fremsendte dokumenter som vores møder med dansklærere, uddannelsesledere og rektorer værdifuld viden om, hvordan der arbejdes – og på hvor mange forskellige måder, der kan arbejdes – med skriftlighed og sproglig korrekthed ude på de enkelte skoler. Erfaringerne fra tilsynsbesøgene drøftede vi grundigt med hinanden og med STUKs tilsynskontor, så vi både kunne trække vores nye viden ind i arbejdet med danskfaget og kunne formulere nogle samlede konklusioner.

Se op, kig ud, brug hinanden Vores møder med skolerne viste, at de udfordringer, vi fik beskrevet, et langt stykke ad vejen er præcis de samme udfordringer, som de fleste andre dansklærere oplever på tværs af både geografi og skoleformer. Derfor er flere af de anbefalinger, vi kommer med på fagdidaktik, FIP-kurser og andre møder med landets dansklærere, da også stærkt farvet af vores anbefalinger til de fem skoler. En af de vigtigste anbefalinger er, at man i faggrupperne arbejder tæt sammen om den vigtige og svære opgave, det er at undervise i skriftlighed og sproglig korrekthed. Her er et lille udpluk af gode ting, man kan gøre sammen med sine fagkolleger:

– Læs og drøft de centrale styredokumenter, vejledninger o.l.

– Læs og drøft opgaver fra forskellige klassetrin og elever.

– Sørg for at have flere skriftlige censorer i faggruppen og at vidensdele efter censormøder, censorkurser og endt censur.

– Brug de eksempelstile, som STUK udsender, fx på det obligatoriske censormøde i maj.

– Deltag i kurser om skriftlighed, fx dem fagkonsulenterne holder i samarbejde med Dansklærerforeningen, og saml op på læringen herfra i faggruppen.

– Udarbejd – gerne i samarbejde med ledelsen og andre fag med en skriftlighedsdimension – en skriftlighedsstrategi, der passer til jeres elever og udfordringer.

En mindst lige så central pointe er, at den frugtbare skriveundervisning har fokus på proces og stilladsering frem for præstation og eksamenstræning. Denne pointe har fået særlig aktualitet med ChatGPT og er som bekendt allerede blevet foldet ud på årets FIP-kurser. Vi kan roligt garantere, at I kommer til at høre endnu mere om, hvordan vi didaktisk kan og skal forholde os til den kunstige intelligens i vores skriveundervisning.

Nyt indhold i den sproglige værktøjskasse

En anden vigtig sidegevinst ved det formalsproglige fokus er, at vi er blevet beriget med to nye og værdifulde redskaber

Har du vist dit Dansknoter til en kollega?

En platform for inspiration Dansknoter er et debatskabende fagblad der bringer aktuelle artikler med temaer, forløb og øvelser der kan bruges i undervisningen og til skriftlige opgaver. Dansknoter udkommer 4 gange årligt.

– også online Som medlem har man også mulighed for at fordybe sig i bladets indhold online, anvende vores søgbare arkiv eller finde tidligere udgivne numre. dansklf.dk/tidsskrifter

En aktiv forenings formidling Dansklærerforeningen udbyder en bred vifte af kurser, fra SkriveCup og fagdidaktik til affektteori og idrætslitteratur. Tag en kollega med, og find inspiration til jeres undervisning.

til undervisningen: Dels en revideret censorvejledning til skriftlig dansk, dels en sand guldgrube af sproglige øvelser til undervisningen, Katalog over øvelser til gymnasiet til arbejdet med sproglig korrekthed i dansk 3 Kataloget er blevet til i samarbejde mellem Dansk Sprognævn, Dansklærerforeningen, opgavekommissionerne, lærerrepræsentanter fra forskellige skoleformer og STUK og rummer bl.a. en omfattende og systematisk samling links til lærerige og sjove sproglige øvelser af enhver tænkelig art.

Censorvejledningerne er kommet i lidt forskellige versioner på både hhx4, htx5 og stx/hf6, og de retter sig altså ikke blot til censorerne, men til alle, der underviser i dansk i de gymnasiale uddannelser. Det nye består især i et skærpet fokus på vurderingskriteriet ’skriftlig fremstilling’ og en række kapitler, der indkredser, hvordan vi måler og bedømmer den skriftlige fremstilling og sproglige korrekthed. Det underbygges af nogle illustrative eksempler på sprogbrug på syv forskellige niveauer – den indholdsmæssigt samme passage formuleret i sprog fra 00 til 12. Lige til at plukke både til undervisningen og til en god snak i faggruppen om, hvordan man konkret kan tage livtag med det vigtige arbejde: At lære vores elever at skrive i et korrekt, sammenhængende og forståeligt sprog. Vi ønsker jer god fornøjelse, og husk: I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål, kommentarer, idéer eller lignende. Om sproglig korrekthed såvel som alle andre danskfaglige emner.

LÆRERENS KLAR-TIL-BRUG-SERIE

Forløbsbøgerne er korte bøger med fokus på enten litteratur n, sprog n eller medier n – eller på alle tre n n n og farvekoder dertil. Hver bog i serien udgør et forløb på 6 moduler eller 12 lektioner, og 5 bøger dækker et årsværk. De indeholder dels supplerende stof – det kan være litteraturhistorie eller teori – og dels tekster, der er læsevenlige og lektiekorte.

Til hver bog ligger udførlige forløbsbeskrivelser med undervisningsbeskrivelser, faglige mål, planer, øvelser og skriftlige opgaver.

Hent dem gratis på dansklf.dk/forloebsboegerne

Noter:

1 Thorsen, Lotte: ”Rødt chok i skriftlige opgaver i gymnasiet kan spores tilbage til opgøret med den sorte skole”, Politiken, d. 15/10, 2022, https://politiken.dk/kultur/art8363303/R%C3%B8dt-chok-i-skriftlige-opgaver-i-gymnasiet-kan-spores-tilbagetil-opg%C3%B8ret-med-den-sorte-skole

2 STUK: Tilsynsplan 2022, https://www.uvm.dk/-/media/filer/ uvm/aktuelt/pdf22/jan/220111-tilsynsplan-2022.pdf

3 Katalog over sproglige øvelser om sproglig korrekthed: https:// emu.dk/stx/dansk/skriftlighed/katalog-over-oevelser-om-sproglig-korrekthed?b=t6-t1075-t3848

4 Lærers og censors hæfte hhx: https://emu.dk/sites/default/files/2023-09/gym_hhx_merkantil_eux_Laererens%20Haefte%20 hhx_meux_dk.pdf

5 Lærers og censors hæfte htx: https://emu.dk/htx/dansk/laereplan-og-vejledning/laerer-og-censors-haefte-til-skriftlig-danskhtx-og-teknisk-eux?b=t432-t465-t1189

6 Den skriftlige eksamen og de tre eksamensgenrer i dansk stx og hf: https://emu.dk/sites/default/files/2022-08/Den%20skriftlige%20eksamen%20og%20de%20tre%20eksamensgenrer%20 i%20dansk%20stx%20og%20hf%202022.pdf

KANON OG LÆSNING

I bestyrelserne er nedsat både et kanonudvalg og et læselyst-udvalg. Sammen har vi fokus på hvordan vi kan styrke elevernes læsefordybelse. Flere bestyrelsesmedlemmer har deltaget i Læselyst-arrangementer rundt om i landet, og kanonudvalget fik en artikel i Information 31.01.24 om kanon og læsefordybelse. Forperson i Dansklærerforeningens G-sektion, Lotte Prætorius, blev derefter interviewet til P1 Morgen.

Læselysten handler meget om flow, og her kan eleverne godt slå sig på den svære litteratur. Det er derfor vigtigt at sætte gode rammer for læsningen i lektionerne. Spørgsmålet om hvordan læsningen i undervisningen kan gribes an og gentænkes, er derfor et af de store fokusområder i bestyrelsens læselyst-udvalg.

I medierne om kanon og læsning: Information den 31. januar 2024: ”Det er ikke de tunge klassikere, der dræber gymnasielevernes læselyst”.

P1 Morgen 03.02.24 om den svære litteratur og læsefordybelse under titlen “Gamle støvede klassikere hører ungdommen til”.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i “Den Fælles Dansklærerforening”

Den 13. april 2024 med følgende dagsorden jf. vedtægternes punkt 4.4

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent og stemmetællere

3. Dansklærerforeningens Fællesbestyrelses beretning

4. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

5. Forelæggelse af budget for Dansklærerforeningen, herunder for den fælles organisation og som økonomisk ramme for Sektionerne.

6. Fastsættelse af kontingent til Dansklærerforeningen

7. Indkomne forslag

8. Orientering om Dansklærerforeningens Hus A/S ved selskabets bestyrelsesformand

9. Valg af registreret eller statsautoriseret revisor

10. Valg af kritisk revisor og revisorsuppleant (lige år)

11. Eventuelt

Som medlem af Dansklærerforeningen bliver man både indkaldt til den fælles generalforsamling i foråret, og til

generalforsamlingen i sektionen som afholdes i efteråret i forbindelse med årsmødekurset.

Årets generalforsamling for Dansklærerforeningens fælles forening afholdes i Vejle. Medlemmer kan deltage virtuelt, ligesom man kan give sin fuldmagt til et deltagende medlem. Nærmere besked sendes ud til medlemmerne.

Forslag til dagsorden skal sendes til Dansklærerforeningen senest en måned før generalforsamlingen. Indkomne forslag skal meddeles til medlemmerne senest 14 dage før.

Vedtægterne findes på

https://dansklf.dk/ dansklaererforeningen-vedtaegter

UDKOMMER 16. MAJ

Glæd jer til forårets bogpakke

Forårets nye udgivelser er på trapperne, og fra den 9. april til den 13. maj kan du bestille de nye udgivelser på dansklf.dk/bogpakken – og som altid med 60 % medlemsrabat. Læs mere om de nye titler i annoncen på side 4, eller i vedlagte KATALOG 2024. UNGDOMSUDDANNELSER.

Husk at du som medlem kan tilmelde dig ”Automatisk bogpakke”.

Læs mere på dansklf.dk/automatisk-bogpakke

DET NORDISKE SAMARBEJDE I NORDSPRÅK

Nordspråk arbejder på at søge midler gennem Nordisk Kulturkontakt så vi forhåbentlig kan fortsætte aktiviteterne i den nærmeste fremtid. Hvis vi får midlerne, vil det dog være for sent til at gennemføre Nordspråks sommerkursus i år.

Vi håber meget på at vi kan gennemføre et sommerkursus i Trondheim sommeren 2025 og Nordspråks november-konference i København 2024.

Repræsentanterne i Nordspråk mødes på Klitgården i Skagen i starten af april 2024 hvor vi sammen vil sende en ansøgning til Nordisk Kulturkontakt.

Glæd jer til forårets nye udgivelser til ungdomsuddannelserne

Remediering – en bog om kreative crossovers Bogen præsenterer to måder at gå til remediering på. Den ene måde handler om, hvordan man kan analysere remedierede værker fra lyrik til musik, fra roman til film og fra nyheder til SoMe. Den anden måde viser tilgange til kreativt arbejde med henblik på, at eleverne kan skabe egne remedieringer.

giver eksempler på forfatternes optagethed af verdens og det menneskelige sinds krinkelkroge og skjulte dybder.

Modernitetens sammenbrud.

Dansk litteratur 1920-1968 Bogen undersøger, hvordan dansk litteratur påvirkes af en lang række modernitetserfaringer, der skaber begejstring og håb, men også ulykke og fortvivlelse. Periodens litteratur viser os modernitetens sammenbrud

9. april til 13. maj

60%

Danskfaget fra A til Å Bogen er et opslagsværk med korte og præcise forklaringer på vigtige ord og begreber i danskfaget. Den indeholder også korte guides, modeller og redskaber til, hvordan man kan analysere og fortolke forskellige tekster. Derudover finder man redskaber til informationssøgning og opbygning af skriftlige opgaver.

Brug ordet Bogens formål er at lære elever at holde tale – at give dem mulighed for at finde deres egen stemme og at bruge ordet Bogen er et samarbejde mellem Dansklærerforeningens Forlag og dansketaler.dk

Fire nye FORLØBSBØGER med tilhørende FORLØBSBESKRIVELSER dansklf.dk/ forloebsboegerne

Lærerkalender 2024-25 denne lækre lærerkalender finder du redskaber til at planlægge, strukturere og få overblik over næste skoleår. Den indeholder også skemaer, huskelister, årshjul, lister over afleveringer og sider til noter.

MEDLEMSRABAT

Er faglitteraturen udfordret?

Det mener Dansk Forfatterforening, og i Dansklærerforeningen støtter vi arbejdet for at skabe bedre betingelser for den gode faglitteraturs fortsatte eksistens. Siden høring om faglitteratur i Folketinget den 4. december 2023 har flere aviser bragt artikler og ledere om problemstillingen. Blandt forslag der kan sikre den kvalitetssikrede faglitteraturs fremtid, er forskning i faglitteratur, støtte til faglitterære forfattere og en forfatterskole i faglitteratur.

JA TAK TIL LÆSELYST (OG MIT OPGØR MED BOGSKAM)

Jeg var selv lidt i tvivl – Rødtnes er børne- og ungdomsforfatter. Skriver hun interessant nok til at blive læst i gymnasiet ved siden af Blicher, Bang og Blixen? Relativt hurtigt blev jeg dog enig med mig selv om at skyde en hvid pil efter bogskam og mislykkede forsøg på at rangere forfattere, og jeg kastede således mine elever ud i at læse første del af Rødtnes’ dystopiske ungdomstrilogi, Rød og blå: Den sorte enkes by

Dystopien handler om den kønsadskilte og krigshærgede by Viduana, hvor mænd og kvinder lever adskilte og under streng kontrol (ja, det er oplagt at perspektivere til The Handmaid’s Tale). Det er kvinderne, der har magten, og det viser sig, at de ikke er et hak bedre end mændene til at forvalte denne (ja, det er også oplagt at perspektivere til Uthaugs 11 %!). Vi følger tre jeg-fortællere: Clara, der bor i kvindernes kvarter, og som er blevet 18 år og derfor skal indgå i Viduanas forplantningsprogram. Silas, som bor i mændenes kvarter under slavelignende forhold, og Emma, som bor i kvindernes kvarter, men som i virkeligheden er en dreng.

Romanen er ikke kort – 427 siders læsning eller godt og vel 8 timers lytning - men eleverne slugte den, ligesom flere af dem frivilligt også åd del 2 og 3. Det er første gang i mine snart ti år som danskunderviser, at jeg for alvor har mærket, hvordan elevernes læseglæde blev vakt, og det var fedt!

Under læsningen havde eleverne fået til opgave at skygge en af romanens tre jeg-fortællere og i den forbindelse udarbejde et character sheet indeholdende direkte personkarakteristik, indirekte personkarakteristik, forhold til personer og udvikling.

Arbejdet med bogen bestod bl.a. i træning i genrebevidsthed (roman, science fiction, dystopi), miljøkarakteristik, herunder træning i at diskutere og argumentere (fordele og ulemper ved at bo i hhv. kvindernes og mændenes kvarter – og hvor ville

du helst bo?). Vi prøvede også forskellige litterære metoder af på romanen, og her kan anbefales strukturalistisk metode, psykoanalytisk metode og især feministisk metode.

Romanen var en del af et forløb, som jeg kaldte ’Fred og retfærdighed – verdensmål i dansk’, hvor vi bl.a. arbejdede med litterære fremstillinger af krig og fred. Romanen kunne også oplagt læses i et forløb om køn og seksualitet.

Rød og blå: Den sorte enkes by Nicole Boyle Rødtnes Forlaget Alvilda (2019)

Stine Krüger Veng, Frederikssund Gymnasium

E-bestyrelsen

Forperson:

Christina Reeder Ryborg Jørgensen

EUC Sjælland, Køge htx og eux chrj@eucsj.dk

Næstforperson:

Ditte Eberth Timmermann TEKNISK GYMNASIUM Skanderborg, det@aarhustech.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Anette Düring Nielsen Aahus Handelsgymnasium ring@aabc.dk

Bjarke Fredskild Pedersen H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby bjarkefredskild@gmail.com

Carsten Ullum Hansenberg cu@hansensberg.dk

Bjarne Ove Hansen Allikelund Gymnasium boh@eucnvs.dk

Josefine Bunch Schuricht Campus Vejle HHX josc@campusvejle.dk

Lise Fuur Andersen, IBC Fredericia Middelfart lisefuur@gmail.com

Suppleant:

Ditte Bøgh Vindbjerg Rybners, Esbjerg dvi@rybners.dk

Annette Skovgaard Rybners, Esbjerg as@rybners.dk

Fagkonsulent:

Sara Krogh

IBC HHX Kolding sara.krogh@stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora:

Repræsentant i PS: Christina Reeder Ryborg Repræsentanter i Fagligt Forum:

Ditte Eberth Timmermann Annette Düring Nielsen Medlem af Dansknoters redaktion: Annette During Nielsen

G-bestyrelsen

Ledelsesgruppen for stx og hf: Maren Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium mp@falko.dk

Uni Vous Ortmann Århus Akademi univous@gmail.com

Lotte Prætorius Hasseris Gymnasium lp@hasseris-gym.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Birgitte Darger Christianhavns Gymnasium birgitte.darger@gmail.com

Birgitte Rye Lund Silkeborg Gymnasium ry@sg.dk

Anne Krogh Madsen Frederikssund Gymnasium og hf fgakm@frsgym.dk

Matilde Malmberg Paderup Gymnasium mm@paderup-gym.dk

Claus Petersen HF-centret Efterslægten clauspeters@gmail.com

Peter Graarup Westergaard Syddjurs Gymnasium pw@syddjurs-gym.dk

Mathilde Lund Sinding Det frie Gymnasium mls@detfri.dk

Henrik Romby Madsen Frederiksberg VUC hrm@frbvuc.dk

Michael Møller Mulernes Legatskole mm@mulerne-gym.dk

Suppleant:

Nina Sofie Llorente Munck KVUC

nm@kvuc.dk

Tina Ulrik Øllgaard Hasseris Gymnasium tu@hasseris-gym.dk

Fagkonsulent:

Nicolai Rekve Eriksen Mulernes Legatskole Nicolai.Rekve.Eriksen@ stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora:

Skolebaserede kurser: Birgitte Rye Lund

Claus Petersen

Henrik Romby Madsen

Internatkurser: Matilde Malmberg

Mathilde Lund Sinding

Peter Graarup Westergaard

Repræsentant i PS: Maren Pilgaard

Nordiske udvalg: Lotte Prætorius

Det nordiske

redaktørsamarbejde: Dansknoters redaktion

Repræsentant i Dansk Sprognævn:

Claus Petersen

Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse:

Uni Vous Ortmann

Medlem af Dansknoters redaktion:

Birgitte Darger Anne Krogh Madsen

Til bestyrelserne er tilknyttet ressourcepersoner som kan bistå som kursusarrangører eller lignende.

G-bestyrelsen: Gunvor Mikkelsen

Risskov Gymnasium gm@risskov-gym.dk

E-Bestyrelsen: Henning N Holm