Uddrag fra "Diglit"

KAREN WAGNER

diglit #

den nye litteratur på nettet

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

KAREN WAGNER

diglit #

den nye litteratur på nettet

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD Forord 4 Hvad er digital litteratur? 8 Digital litteratur- og teknologihistorie 9 Digitaliseringens konsekvenser 10 Ændring af forfatterrollen 11

3

DIGITAL FORTÆLLING 44 Læringsmål 45 Hyperfortælling 46

1

FRA STABIL BOGSIDE TIL FLYDENDE VIRTUELT RUM 12 Læringsmål 13 Teknologi og litteratur 14

Ergodisk litteratur – læseren som wreader 46 Litterære forløbere 47 Peter Adolphsen: En million historier 48 Fra remediering til multimodal fortælling 48 Konvergens og divergens 50 Caitlin Fischer: These Waves of Girls 50 Afsnits Ps nye Parlør 54

Inspiration fra avantgarden 15

Bogtrailer til Bjørn Rasmussen og Rikke Villadsen: 9 Piger Liftet 57

Visuel poesi 16

Værklæsning – to multimodale værker til iPad 60

Asemisk skrift 23

Merete Pryds Helle og Cecilia Westerberg: Du ser kun dig selv 60

Konkret poesi 23 Mellem det trykte ord og det virtuelle rum: Niels Lyngsø 25

Christian Yde Frostholm og Simon Bodh Nielsen: Kalender for natten 64

Fra skrivemaskine til computer: Cia Rinne 27

2

BOGSTAVER DER DANSER 32 Læringsmål 33 Kinetisk litteratur – filmiske tekster 34 Young-Hae Chang Heavy Industries 34 Analyse af The last day of Betty Nkomo 38

4

BLOG- OG FACEBOOKLITTERATUR 70 Læringsmål 71 Nettets historie 72 Fra Web 1.0 til Web 2.0 73 Fremtiden – Web 3.0 75 Nettet og litteraturen 76 Bloglitteratur – signalement af nettets temperament 78 Bjørn Krag Rasmussens blog Jesus blev 33 ik 80

Ursula Andkjær Olsens blogarkiv Mit ansigt indadtil/ udadtil 83 Maja Elverkildes blog Skovliv, begyndelser 85 Blog som møde mellem to litterære karakterer: Villa bror 87

6

ONLINELIV OG POPLITTERATUR 130

Blog som underholdning: FUCK YOU VERY MUCH 88

Læringsmål 131

Giffen 90

En generation af digitalt indfødte 132

Olga Ravns giffer 90

Twitter 133

Birgit Munchs blog HolyHackTwerk Catastrorgasm 91

Twitteratur 134

Opsamling på bloglæsning 93

Alt Lit – en amerikansk bevægelse af internet-digtere 136

Facebooklitteratur 93 Facebook som politisk talerør: Bjørn Rasmussen 95

Stream of conciousness-tweeting – Tao Lin og Mira Gonzalez 137

Facebookkritik: Kristoffer Ørum 96

Steve Roggenbuck 139

Facebooksatire: Maria Kat 98

Flarf 141

Stavefejl og uperfekt sprog på de sociale medier 103

Vlogging 142 Tao Lin – nettet som en depressiv tilstand 144

5

KONCEPTLITTERATUR OG POSTPRODUKTION 104 Læringsmål 105 Konceptlitteratur 106 Den ukreative forfatter 107 Postproduktion 108 Googlepoesi: Pejk Malinovski 110 Christian Yde Frostholm: Ofte stillede spørgsmål 112 Realtime sms-digte: Martin Glaz Serup 114 Christina Hagen og konceptlitteraturen 117 Boyfrind 118 Gurlesk 122 Christina Hagens hjemmeside 123

Popkultur – et kort historisk tilbageblik 146 Poplitteratur 147 Kmart-realisme 148 Den amerikanske inspiration 150 Selviscenesættelse på nettet: Caspar Eric 152 Sofie Diemer – sex, sms og (mangel på) selværd 156

FORORD Hvorfor skrive en lærebog om digital litteratur? For det første, fordi digital litteratur er et vigtigt, eksperimenterende felt inden for samtidslitteraturen og alene af den grund et must i en tidssvarende danskundervisning. For det andet, fordi digital litteratur indeholder væsentlige dannelsesperspek­tiver i forhold til eleverne, som alle er digital borns, og for hvem de sociale medier er deres væsentligste sociale arena. Det er min erfaring, at eleverne nærer en naturlig interesse for digital litteratur, alene af den grund at arenaen er velkendt. Samtidig handler værkerne ofte om online-identitet, hvilket rammer deres egen erfaringsverden.

Netop det er en god forudsætning for at møde en litteratur, der også rummer god anderledeshed. Digital litteratur inddrager typisk popkulturelle elementer, samtidig med at den er avanceret og finkulturel. Netop derfor er den vigtig som modvægt til en tilfældig og markedsstyret digital underholdningskultur.

I modsætning til digital underholdning og digital social adfærd lægger den digitale litteratur ikke kun op til adspredt og multitaskende hyper-opmærksomhed, men kræver også koncentration og læsning i dybden. Digital litteratur klæder eleverne på til at blive gode læsere af det 21. århundredes komplekse medie- og tekstunivers, hvor litteratur optræder i forskellige medier og med forskelligt samspil mellem ord, lyd, billede og bevægelse. Eftersom digital litteratur ofte tematiserer kommunikation og livet på de sociale medier, kan den medvirke til, at eleverne bliver i stand til at forholde sig kritisk til digitale tekster og digital kommunikation. I det hele taget giver den god anledning til at reflektere over, hvordan de sociale medier påvirker måden, vi læser på, og hvordan nettet har ændret tekstbegrebet, vores kognition og måden, vi omgås hinanden på.

Digitaliseringen har radikalt forandret litterære værkers udgivelsesprocedure og forårsaget en eksplosion af selvudgivelser. Af den grund eksisterer der også meget digital skrammel-litteratur. En af bogens intentioner er derfor, at unge får et blik for litterær kvalitet.

4

Bogen er en introduktion, der først og fremmest præsenterer nye litterære genrer, som digitaliseringen har ført med sig, og kommer med bud på, hvordan der kan arbejdes didaktisk med dem i undervisningen. Desuden præsenteres nye tekstanalytiske begreber, for når tekstbegrebet udvider sig, som tilfældet er med det digitale, melder sig et behov for nye begreber. Kinetik (bevægelse), navigation og samspil mellem udtryksformer (multimodalitet) bliver eksempelvis nye opmærksomhedspunkter i tekstanalysearbejdet. Desuden anlægger bogen et litteratur- og mediehistorisk perspektiv, der dels trækker linjer tilbage til litterære forformer i den trykte litteratur og den visuelle poesis historie og dels demonstrerer udviklingen i den digitale litteratur, som er betinget af teknologiens udvikling.

Eftersom de sociale medier er en del af globaliseringen, og det digitale hovedsprog er engelsk, indgår der også engelsksprogede og flersprogede tekster i udvalget af værker.

Men størstedelen af værkerne er på dansk og udvalgt efter kvalitet og egnethed til målgruppen på ungdomsuddannelserne.

Bogen henvender sig til STX, HF, HHX, HTX og EUX. Nogle af værkerne er komplekse og abstrakte, og i mange af de tilfælde har jeg tilstræbt analyseopgaver, der ikke kræver udtømmende analyse, men fokuserer på udvalgte aspekter af værket.

En stor del af bogen fungerer også som en introduktion til nyeste tids litteratur og de teoretiske strømninger og formelle strategier, som præger den, fx popkultur, trivielt sprog og postproduktion. Der præsenteres værker af en lang række yngre forfattere med et overordnet fokus på, hvordan mediet præger værkets form og indhold. Som underviser kan man plukke mindre dele af materialet og indplacere dem i tema­ tiske forløb, ligesom man selvfølgelig kan bruge bogens kapitler i et forløb om digital litteratur. For hele materialet gælder det, at det ikke giver mening at sondre mellem fagets tre søjler. Sprog, medier og litteratur er til stede overalt.

5

Bogen er inddelt i seks kapitler samt et indledende kort kapitel, der definerer digital litteratur og det digitale tekstbegreb. Kapitel 1 omhandler overgangen fra den trykte og stabile litteratur til den flydende og flygtige litteratur på skærmen. Her præsenteres den digitale litteraturs arv fra avantgarden, den visuelle og den konkrete poesi. Kapitel 2 introducerer til animerede værker, hvor tekst og ord bevæger sig. Det er også en introduktion til den amerikansk-sydkoreanske netkunstnerduo Young-Hae Chang Heavy Industries litterære og kunstneriske univers. Kapitel 3 er en indføring i digitale fortællinger – fra lidt ældre linkbaserede fortællinger til nyere multimodale apps til iPad. Kapitel 4 handler om variationer af blog- og facebooklitteratur. Kapitel 5 beskæftiger sig med konceptuelle strategier i den digitale litteratur og nyeste tid. Der introduceres til metoden postproduktion, som den amerikanske digter K ­ enneth Goldsmith agiterer for, og til danske forfattere, som er inspirerede af metoden. Endelig er omdrejningspunktet i kapitel 6 tematisk og fokuserer på fremstillinger af identitet og erfaringsrum i det virtuelle liv. I den forbindelse præsenteres den amerikanske litterære bevægelse af unge digitale forfattere Alt Lit og den popkultur, der er en integreret del af den unge litteratur i dag.

Igennem bogens seks kapitler er enhver gennemgang af stof efterfulgt af didaktiske aktiviteter i en vekselvirkning mellem analyseopgaver og produktive opgaver. En del af de produktive aktiviteter er kreative, ofte i form af imitation af et formsprog eller æstetisk koncept i et analyseret værk. Det er min erfaring, at kreative øvelser skærper det analytiske blik og sansen for litterær kvalitet. Nogle af de kreative øvelser kræver, at læreren er i stand til at oprette en blog, eller at eleverne køber en app. Man kan naturligvis bare springe aktiviteten over, hvis man synes, det bliver for omfattende.

Lærere behøver sjældent at være særlig teknisk behændige for at sætte eleverne i gang med ny teknik. Der er altid nogle på holdet, som mestrer teknologien.

6

Et andet bærende princip er skriftlighed. Når jeg under­viser i den digitale litteratur, skriver eleverne sig nærmest gennem forløbet. Jeg har god erfaring med at oprette en klasseblog, hvor de oploader alle de tekster, de skriver i undervisningen – analyser såvel som kreative tekster – så de kan følge med i og kommentere hinandens bidrag. Ud over skriftlige øvelser til undervisningen er der også eksempler på skriftlige hjemmeopgaver, der ligger tæt op ad den introducerende og analyserende artikel i eksamenssættet. Mit gæt vil være, at opgaver i multimodale værker kan blive en realitet meget snart, når al skriftlig eksamen i dansk om ganske kort tid er digital.

Det er ikke intentionen, at eleverne skal elske litteratur på nettet på bekostning af den trykte bog og dens særlige kvaliteter. Mange af de forfattere, bogen præsenterer, er i høj grad veletablerede og anerkendte forfattere, der også udfolder sig i bogmediet. Men jeg opfordrer til, at man med appetit, nysgerrighed og kritisk sans tager på ekspedition på nettet med elever og udforsker de nye vækstformer, der livligt skyder op.

Det må meget gerne resultere i, at man også får øje på den trykte bogs unikke kvaliteter og på, hvor stor en mangfoldighed der er i samtidslitteraturen.

En særlig tak til min kollega Jeppe Nielsen Wernberg for tekst­redaktion og kreative input til udformning af opgaver.

Karen Wagner, december 2016

7

BLOG- OG FACEBOOKLITTERATUR

D

ette kapitel giver dig en introduktion til internettets historie

og overgangen fra det informationsbaserede og afsenderstyrede web 1.0 til det sociale og interaktive web 2.0. Sidstnævnte har gjort det muligt for litteraturen at bryde med det traditionelle litterære kredsløb og række ind i den brede digitale offentlighed. Kapitlet kigger nærmere på kunstnerisk anvendelse af blogs og Facebook (mens de to kommende kapitler kaster blikket mod bl.a. sms, hjemmesider, Twitter, YouTube og Instagram). Der introduceres både

til humoristiske billedblogs og til mere udfoldede litterære blogs; fra den genremangfoldige blog over den stilistisk stramme til den dokumentariske blog. Litteraturen knopskyder også til Facebook, som fx kan udnyttes til en frugtbar fusion af litterært eksperiment og ætsende politisk kommentar i selvsamme statusopdatering.

Vi ser også eksempler på kunstneriske eksperimenter, der gør Facebook til genstand for en kritisk undersøgelse.

LÆRINGSMÅL

> Viden om nettets historie > Analyse af bloggen som litterært værk > Kendskab til forskellige blog-formater > Produktion af blogs, hvor fotos og tekst spiller sammen > Kendskab til giffen og dens historie > Produktion af egen gif-fortælling > Kendskab til facebooklitteratur og facebooksatire og -kritik.

71

FACEBOOKSATIRE: MARIE KAT Ligesom Kristoffer Ørums spøgelsesprofilbilleder er en kritisk undersøgelse af Facebook, er også facebookentusiasten Marie Kat ude i et kritisk ærinde, men på satirens præmisser.

Hendes facebookprofil er en parodi på statusopdateringer om de mindste hverdagsagtige ting, vi foretager os, og i det hele taget på den tidsfordriv, som Facebook også rummer.

Marie Kats poter er ikke så gode til at ramme tastaturet, eller også har hun ikke gået så meget i skole. Hun skriver som en brækket pote, men det skal ikke holde hende tilbage.

Aktivitetsniveauet er højt: Hun lægger selfies op, linker til kvalmesøde talemåder, ligegyldige nyheder som “Pige går ind i en lygtepæl” og tåbelige tests a la “Hvad er din sande

Facebookopslag fra 15.10.2016.

98

livsalder?”, “Hvor højt er dit karmaniveau?”. Katten tilhører forfatteren Harald Voetmann og den politiske debattør Johanne Thorup Dalgaard, af Marie Kat kaldet praktikanten, deljigst parktistavet på Marie Kat’sk: “Joanhe du min kant”. Marie Kat tænker generelt gennempositivt om verden, et livssyn, hun ikke deler med Harald Voetmann. Hun skriver opbyggelige digte og citater, inspireret af autentiske facebookbrugere, der uironisk lægger hjemmelavede digte op.

Marie Kat stak engang af hjemmefra på grund af dårlig forplejning. Efter at hun er vendt tilbage til sin værtsfamilie, har hun digtet en sonetkrans (digte med helt fast opbygning og rimskema), der begræder det hårde katteliv. En sonetkrans består af 14 sonetter (samt en mestersonet), som opfylder bestemte formkrav: Den sidste verselinje i sonet

Facebookopslag fra 28.07.2016.

99

1 er den samme som første verselinje i sonet 2. Sidste linje i sonet 2 er den samme som første verselinje i sonet 3 osv.

Frem til sonet 14, hvor sidste linje er den samme som første linje i sonet 1. De 14 førstelinjer danner tilsammen en 15. sonet, mestersonetten. Det kræver et helt særligt talent at skrive en sonetkrans!

Sonetgenren blev til i Italien i 1200-tallet og er sidenhen brugt af bl.a. Shakespeare og i Danmark af digterne i romantikken. Et hovedværk i dansk litteratur og i sonetlitteraturen er Inger Christensens sonetkrans Sommerfugledalen (1991).

Værket tager konkret udgangspunkt i en sanselig oplevelse i en sommerfugledal i Makedonien, hvor det vrimler med flaksende sommerfugle. I mere abstrakt forstand repræsenterer sommerfuglens metamorfose (forvandling fra larve til puppe til sommerfugl) en menneskelig bevidstgørelsesproces, der indebærer en stigende bevidsthed om døden.

Marie Kats sonetter refererer til Inger Christensens værk, idet flere af Marie Kat-sonetternes ord er karakteristiske ord lånt fra Sommerfugledalen, fx: “foregøgle”, “drøme dybets slugter”, “på fulgs øje” og “mnemosyne”.

Sproglig øvelse Hvis en dansklærer skulle korrigere Marie Kats sprog (det Gud forbyde, for det skal lige præcis være, som det er!), hvad skulle han eller hun så tage fat i? Gå igennem de optrykte facebook­ opslag og kommentarer af Marie Kat (s.

98-102), og find eksempler på fejl, der er udtaleoverensstemmende, og fejl, der er udtalestridige. Eksempler på udtaleoverensstemmende Marie Kat-ord: “brorke”, “krob”, “hanler” (dvs. udtalen af ordet er, som vi siger det). Eksempler på udtalestridige Marie Kat-ord: “Brøtser”, “Meninsker”, “Magne” (dvs. det er svært at forstå ordene, når du læser dem ude af sammenhængen, fordi de udtales anderledes, end man vil udtale de korrekt stavede ord).

100

Hvordan er det at læse et opslag skrevet på Marie Kat’sk? Er der forskelle på, hvor hurtigt du afkoder udtaleoverensstemmende og udtalestridige ord?

Udvælg et opslag, og normaliser sproget, så det lever op til retskrivningsord­ bogens stavemåder. Sammenlign med originalteksten, og formuler, hvilken virkning det har, at Marie Kat staver, som hun gør.

Marie Kats samtidskritik Én ting er, at Marie Kat driller sine katteforældre, som du ser i sonetten side 101.

Men der er også politisk brod i mange af hendes opdateringer. Undersøg, hvad det konkret er i opslagene, som hun (hendes kattefar) forholder sig kritisk til. Diskuter på klassen.

Facebookopslag fra 02.10.2016. Du kan finde hele sonetkransen her (vel at mærke, hvis Maries kattefar ikke har lukket hendes profil):

En facebook-sonet!

1. Man kunne godt forestille sig, at det er første gang, sonetkrans-genren ser dagens lys på Facebook! Hvilken effekt har det, at Marie Kat udkrænger sit ‘sølle’ katteliv på Facebook i en så renommeret og finlitterær genre som en sonetkrans?

2. Find ord og visuelle udtryksformer i Marie Kats sonet, der divergerer fra (står i kontrast til) den ophøjede genre.

3. Hvilken effekt har det, at denne perfektionistiske genre bæres af Marie Kats uperfekte sprog, fuldt af stavefejl og slåfejl?

Du kan læse mere om dyrkelsen af uperfekt sprog og uperfekte stemmer i samtidslitteraturen i kapitel 5: Konceptlitteratur og postproduktion.

101

Skriv en Marie Kat-opdatering Scroll rundt på Marie Kats facebookprofil for at lære hende, hendes interesser og stil lidt bedre at kende.

Skriv en Marie Kat-opdatering, hvor

Facebookopslag fra 16.11.2016.

102

du imiterer hendes stavemåde og skrivestil og også indholdsmæssigt inddrager hendes interesser. Vil du drille hendes katteforældre, hvæse af hendes lillesøster Diana Kat eller noget helt tredje?

STAVEFEJL OG UPERFEKT SPROG PÅ DE SOCIALE MEDIER At folk begår stave- og slåfejl på de sociale medier, er delvis en konsekvens af det hurtige tempo og generelt uformelle sprog, der præger de sociale medier. Desuden er der ikke nogen gate-keeper eller ekstern redaktør til at fange fejlene som ved traditionelt trykte publiceringer.

Ifølge en undersøgelse af 352 unges holdninger til syv stavefejlstyper på Facebook foretaget af Anna Kristiansen i 2013 x fremgår det, at unge går op i, hvordan de staver på Facebook, og at ca. halvdelen af de unge føler sig irriteret over stavefejl på siden. Det er især stavefejl ved stumme bogstaver og enkelt-/dobbeltkonsonant, der generer de unge.

Undersøgelsens deltagere vurderer folk med disse fejltyper som markant mindre begavede end folk, der staver korrekt.

Klassediskussion om sprognormer og -holdninger Hvad er jeres holdninger til stavefejl? På Facebook, i sms'er, i en dansk stil, i en samfundsrapport, på en hjemmeside, på undertitlerne til en film?

x

Kapitelopsamling Skriv en tekst på ca. en til to sider, hvor du karakteriserer nogle af de muligheder, de sociale medier tilbyder for at udtrykke sig både som privatperson og som forfatter. Kom med konkrete eksempler. Hvordan påvirker mediet relationen mellem afsender og modtager? Hvilke problemer er der med kommunikationen på de sociale medier? Inddrag en kritik af de sociale medier, sådan som nogle kunstnere fremsætter den (giv eksempler), og evt. en, som du selv er afsender af.

103

DIGLIT

#DEN NYE LITTERATUR PÅ NETTET Flashdigt, facebooklitteratur, hyperfortælling, twitteratur, iPad-roman. I takt med digitaliseringen skyder nye litterære formater frem, som kræver nye opmærksomhedspunkter for tekstanalysen.

DIGLIT #DEN NYE LITTERATUR PÅ NETTET introducerer til feltet digital litteratur og dets nye genrer. Mange unge forfattere udnytter de teknologiske platforme. Derfor er bogen også en introduktion til samtidslitteraturen, dens begreber og litte­ rære former.

Hvert kapitel har en gennemgang af stof og begreber med tilhørende øvelser, der veksler mellem analyse og kreativ tekst­ produktion, hvor eleverne fx skal imitere en idé, stil og sprog i et litterært værk.

Digital litteratur klæder eleverne på til at blive gode læsere af det 21. århundredes komplekse medie- og tekstunivers, hvor litteratur optræder i forskellige medier og med forskelligt samspil mellem ord, lyd, billede og bevægelse. Når man beskæftiger sig med digital litteratur, arbejder man på én gang med sprog, litteratur og medier.