Jeg har arbejdet med æsken med verber. Uden på æsken og øverst på indlægssedlen står: ”Verber ®. Udsagnsord 224 stk” Allerede her bliver vi i illusionen samtidig med at der lige er en lille drejning. Som på de originale medicinæsker er der to navne, et på latin og et på dansk og det lille patentmærke ud for det originale navn ”Verber”. Antallet af piller – her verber – er også anført. En pointe i forhold til størrelsesforholdet ordklasserne imellem, fx er der 394 stk. i æsken med substantiver, 186 adjektiver, 109 adverbier, 52 interjektioner, 25 konjunktioner osv. Alle indlægssedlerne har altså disse konkrete eksempler på de enkelte ordklasser. Der er også meget præcise illustrative beskrivelser af, hvordan de enkelte ordklasser fungerer, eksempelvis i afsnittet ”Vigtig information om Verber®” under Trafik- og arbejdssikkerhed, hvor Morten Søndergaard både holder sig til genren indlæggelsesseddel samtidig med, at han får sagt noget meget væsentligt om verbers funktion som ordklasse både på teoriplanet og i praksis: ”Verber har stor indvirkning på bevægeapparatet. Verber er trafik. Verber holder ting i gang. Verber kommer helt af sig selv, som blomster på blomsterne. Se selv, vi siger Blomsterne blomstrer. Vi stoler på stolene. Verber er sprogets tandhjul og olie, de holder sig i bevægelse, også sig selv…” sluttende med: ”Men ingen sætning uden verber.” Og lidt senere under ”Brug af andre ord” skriver han så som den digter, han er: ”Alting i universet tiltrækker verber. Der skal bare et verbum til, så begynder der at ske noget. Bliv lys. Bliv tid. Bliv til. Ting sker. Skyer sker på himlen, blomsterne sker på stilkene. Mennesker. Det levende kommer til live inde fra livet selv ved hjælp af verber og hjælpeverber. Sådan er der så meget.” ”Blomsterne sker på stilkene” lader vi lige stå! Der er altså både ready-made-sætninger, Søndergaards egne formuleringer og sætninger, hvor enkelte ord er skiftet ud. En stor pointe er hans udskiftning af ordet læge til digter. Læger kan diagnosticere, behandle, kurere, helbrede. Lægen går man til, når noget er galt, men Morten Søndergaard siger: Gå til en digter! For han kan sætte ord på smerten og lindre. Ser altså digtningen, kunsten som helbredende. Det er ren Karen Blixen! ”Følg digterens anvisninger”, som han skriver under ”Virkning og anvendelse” eller i indlæggelsessedlen for adjektiver: ”Kontakt en digter, hvis du får det meget dårligere, end du har det nu. Eller hvis du ikke får det bedre.” Ved at tage udgangspunkt i en ikke-litterær tekst som
indlægssedlen og ved at gå linen helt ud ved at lade sin tekst fysisk tage form af en pilleæske med en indlægsseddel i – der mangler kun de fysiske piller, som måske skal forstås at være de eksempler på ordklasserne, som står nederst på indlægssedlen – udfordrer han jo også den fysiske bog. Langt mere end både en Bønnelycke og en Simon Grotrian. For hans sprogapotek kan købes samlet i et medicinskab, der er signeret og nummereret! Endnu en genreudfordring for vores elever/kursister! Når jeg nu begynder min undervisning med de svære digte, de korte tekster, med vægt på de genrebrydende tekster – så er det jo som sagt, fordi de tekster er så gode til nærlæsning. De vækker opmærksomhed – enten fordi eleverne umiddelbart er optaget af dem – eller det modsatte, de bliver voldsomt provokerede. Under alle omstændigheder får de dem til at reagere. Og så er jeg kommet langt – men næste skridt er at få dem til også at blive optaget af det længere format – novellen og det lange format – romanen. Det er nye læsestrategier, men grunden er lagt. Tekst- og genreopmærksomheden. Teksteksempler : Lone Hørslev: ”På www.mulvarp.dk er ingen opgaver for store” fra ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte”, Forlaget Hjørring 2009. Maja Lee Langvad: Af ”Find Holger Danske”, Borgen 2007. Morten Søndergaard: ”Verber. Udsagnsord 224 stk” , indlægsseddel fra hans ”Sprogapotek” fra udstillingen ”Love – om kærlighed til sproget”, Nikolaj Kunsthal 2010. Et Jørgen Leth – forløb om: filmene ”Det perfekte menneske”, 1967, om Søren Ulrik Thomsen ”Jeg er levende”, 1999 og digtet ”Det danske sprog”, 2006.
Videre læsning: Dan Ringgaard: ”Stoleleg. Jørgen Leths verdener”, Aarhus Universitetsforlag 2012. Benedicte Rostbøll & Elisabeth Friis: Hybriddigte. Tendenser i ny dansk poesi”, Dansklærerforeningens Forlag 2012. Elisabeth Friis: ”Den forbandede krop”, Information 3.2.2012.
Kilde: Per Stounbjerg: Afsnittet ”Genre” s.129-141 fra ”Litteratur. Introduktion til teori og analyse”, Aarhus Universitetsforlag 2012.
DANSK NOTER 47