Dansk Noter 4/2012

DANSK NOTER

DECEMBER 2012

mit.dansklf.dk/tidsskrifter/Dansk_Noter.aspx

Rod i genrerne?

4

DANSK 4 2012 NOTER Redaktion Ansvarshavende Sophie Holm Strøm Hunderupvej 137 5230 Odense M Mobil: 5167 1243 sophiestroem@gmail.com Anmeldelser Lars Dalum Granild Billedredaktør Lisa Kaas og Kurt Christensen Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mette Finderup Rosenvængets Sideallé 9, 3 tv.

2100 København Ø Tlf.: 2893 7904 af@ijg.dk Fie Søholm Mårvænget 40, 5800 Nyborg Tlf.: 6166 3050 fs@oure.dk

DANSK NOTER 1/2013: Tema: Dansk i samarbejde Deadline: 28.01.13 Abonnement (4 numre + særnumre): kr. 300,-. Enkeltnumre: kr. 100,-.

Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til Dansklærerforeningen på dansklf@dansklf.dk.

Bestilling af enkeltnumre sker på www.mit.dansklf.dk/Tidsskrifter/ Dansk_Noter.

Dansk Noter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektion for gymnasielærere.

DANSK NOTERS hjemmeside: mit.dansklf.dk/Tidskrifter/ Dansk_Noter

som noter. Begræns venligst brugen af noter. Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansk Noters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk

Manuskripter og indlæg: Sendes til sophiestroem@gmail.com eller: Sophie Holm Strøm Hunderupvej 137 5230 Odense M

ISSN: 0107-1424 Oplag: 3000 Printed in Denmark 2012

Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5, 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk

Vi modtager meget gerne bidrag til bladet efter disse retningslinjer: Maksimallængde på artikler er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum. Skriv gerne kortere.

Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Zeuner Grafisk as

Kurt Christensen Sortemosevej 101, 2730 Herlev Tlf. 3175 3101 kurtchristensen@hotmail.com

Opsætning: Antal anslag opgives først i artiklen. Skriv forfatternavn, titel mv. over titlen / rubrikken. Og skriv gerne et par linjer om dig selv (fødselsår, stilling, publikationer, andet). Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk.

Ivar Lærkesen Baneparken 2, 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com

Lisa Kaas Jerichausgade 29, 1777 Kbh. V Tlf. 3117 7500 lisamargrethekaashansen@gmail.com Birgitte Elkjær Lamb Ny Holstedvej 36, 4700 Næstevd Tlf. 4161 3245 bil@herlufsholm.dk

Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk.

Artikler bør have en kort pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller

Illustrationer: Lisa Kaas

Tidsskriftet udgives med støtte af Undervisningsministeriets tipsmidler gennem tilskud til porto/ forsendelse fra ”Bladpuljen” under Styrelsen for bibliotek og medier.

Indhold 4

Leder Skal det være en gyser i aften?

Af Claus Nielsen

6

Præsentation Rod i genrerne

7

Illustrationer Lisa Kaas Tema: Rod i genrerne

8

” Det interessante er nu, at Trier i alle tilfælde bruger genrerne til at profilere sine temaer.”

Genrer – begreber og brug Fra Bier til Trier

Af Gunhild Agger

16

Bland blot genrerne!

Af Ole Togeby

22

Hvad mener redaktøren, når han skriger på en nyhed?

Af Mikkel Hvid

26

Spil og virkelighed – diskursanalyse af metaforer i computerspil Af Naja Søndergaard

30 Krimien: en kulturel seismograf

22

08 ” Journalistisk stof er aktuelt, det er faktuelt, og det er rapporteret.”

Af Kim Toft Hansen

33

Teksten i midten

Af Jens Blendstrup

40

”Leg med genrer i litteraturen” – tekster der fanger vores elever. Og os Af Gita Pasternak Faglig orientering

48 voxpop 50 din forening 53 Årsberetning 2012 58 Referat af generalforsamling for

STX i Dansklærerforeningen udenfor tema

61 Løst krudt i kanonen

33 ”Computerspil er som alle andre nye medier og tiltag, på en gang både helt nyt og bemærkelsesværdigt lig ældre, relaterede emner som for eksempel romanen og filmen.”

26

Af Thorkild Borup Jensen ANMELDELSE

65

Ny skriftlighed – i alle fag

Af Agnes Witzke

66

kursus

40

Leder

Skal det være en gyser i aften?

En flok unge mennesker sidder en halvsløv fredag eftermiddag efter skoletid og snakker. Man bliver enige om at man ikke gider tager i byen. Men aftenen er lige oplagt til noget pizza og et par film eller tre. Nogle skal sendes af sted for at låne film, men spørgsmålet er hvad der skal lånes. Man diskuterer hvilke slags film man vil se. Skal det være komedie, krimi, romantik, thriller, action, krigsfilm … eller en gyser? Man bliver enige om at starte med en komedie og slutte af med en gyser efter midnat. Komedien vil give en blid, behagelig og munter indledning på aftenen, mens gyseren giver en kropsligt krybende fornemmelse på den anden side af midnat.

Spørgsmålet om hvilken slags film man vil se, kunne lige så godt hedde: hvilken genre vil vi se? Og filmvalgssituationen viser at vi i virkeligheden har et ret veludviklet genreberedskab. Bag spørgsmålet om genre eller slags ligger der nemlig en række uudsagte forvent-

4 DANSK NOTER

ninger. Genrer har karakter af tavs forudsat viden, og det betyder at genrer ofte befinder sig på et ikke-bevidst plan. Ved et filmvalg af en given genre sidder man ikke og ekspliciterer genreforventninger, men det ligger som en uudsagt præmis under valget.

For år tilbage var interessen for genre ikke særlig stor i danskfaglig sammenhæng. En tekst i bred forstand var noget i sig selv og i egen ret. Inden for det litterære felt præciserede vi nok storgenrerne – epik, lyrik, drama – men det var på et overordnet plan, og diverse undergenrer blev der nok ikke gjort så meget ud af. Inden for de senere år er en interesse for genre imidlertid vokset frem. Det ses i forskellige forskningsprojekter, i udgivelser og i tilgange til danskfagligt stof. Og det ses ikke mindst i danskfagets læreplaner.

I skriftlig og mundtlig fremstilling er genre og genrebevidsthed helt central. En bevidsthed om hvem man henvender sig til, er helt afgørende for en kom-

munikations gennemførelse. Man kan ikke henvende sig på samme måde til en veninde, sin mormor eller SU-styrelsen. Man kan sige at de tre tænkte modtagere fordrer forskellige genrer.

Danskfaget handler for en stor dels vedkommende om at skabe bevidsthed. En del af det vi arbejder med i danskfaget, ligger som en latent viden hos elever og kursister. Det handler så for os som dansklærere om at bevidstgøre, kvalificere og videreudbygge denne viden.

Og her fungerer genrer godt. Den ikke- eller halvbevidste genreviden elever og kursister har, kan vi gribe fat i og lade den være udgangspunkt for det videre danskfaglige arbejde.

Genrearbejde er også et område hvor danskfaget bidrager til generel opkvalificering af elever og kursister.

Både på stx og hf hedder det i læreplanernes formålsparagraf at danskfaget ”tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål”. Afhængigt

af hvordan man definerer dannelse, vil arbejdet med genre opfylde en stor del af det dannelsesmæssige formål. Vi er omgivet af genrer, vi taler og handler i genrer, og vi påvirkes ofte i genrer. En genrebevidsthed vil være med til at styrke elevers og kursisters evne til at begå sig mundtligt og skriftligt både receptivt og produktivt. Det vil være med til at styrke mulighederne for at begå sig i det moderne informationsflimrende samfund vi lever i.

Og måske vil en bevidsthed om gysergenren forøge nydelsen af en god gyser. Man vil kunne se hvornår og hvordan der leves op til genrekravene, man vil kunne se intertekstuelle genrehenvisninger, og man vil – ikke mindst - kunne se hvornår der er genrebrud.

Claus Nielsen, formand for Dansklærerforeningen/G

DANSK NOTER 5

Præsentation

Rod i genrerne Dansklærerforeningens årsmøde 2012 havde Rod i genrerne på programmet, og oplægsholderne delte gavmildt ud af deres viden om alt dette rod – i genrerne…

Rod i genrerne opstår blandt andet fordi genrerne konstant udfordres af nye genrer, og fordi grænserne mellem genrerne er flydende. Vi er selv udsat for det hver dag i vores arbejde, som der står i indbydelsen til årsmødet: ”I disse år tales der om nye genrer hvor det skriftlige bliver mundtligt, den skrevne tekst blandes med links og billeder på nettet, og det selvbiografiske driller de litterære genrekonventioner.”

Temaartiklerne i dette nummer stammer fra kursets oplægsholdere. Professor Gunhild Agger fra Ålborg Universitet lægger ud med en artikel om genrebrud i dansk film. I sit oplæg kommer hun ind på hvordan vi kan forstå genrer, og på hvordan der, trods en konsensus om genrebegrebet, leges med genrerne i dansk film, og at det måske netop er derfor at der kan leges med dem. Gunhild Agger kommer med konkrete analyser af danske film.

Ud fra sit mangeårige arbejde og ud fra helt nye forskningsresultater kommer professor Ole Togeby med sit bud på hvordan man kan rydde op i genrerne. Det gør han ved at afgrænse, definere og kategorisere de genrer vi allerede kender fra undervisningen, i et forsøg på at gøre det mere klart hvordan begrebet kan bruges i danskundervisningen. Via teksteksempler anskueliggør han hvordan hans genreforståelse kan anvendes.

Fredag formiddag var der fire workshops. Oplægsholderne deler her i bladet deres oplæg med os.

Mikkel Hvid afliver myten om at journalister ikke er genrebevidste. Han tager udgangspunkt i den journalistiske praksis hvor han hævder at journalister bruger genrerne som adfærdsregulerende pejlemærker. Mikkel Hvid prøver at rydde op i genrerne, og i en gennemgang af dem kommer han med et bud på en ny og – måske – enklere genreinddeling af de journalistiske genrer.

Naja Søndergaard tager udgangspunkt i sit speciale i lingvistik hvor hun arbejdede med diskursanalyse af computerspil, som hun ser som en moderne medieplatform som kan læses på samme måde som romaner

6 DANSK NOTER

og film. Med konkrete eksempler på brug af kognitive metaforer og diskursanalyse i computerspillet Call of Duty viser hun hvordan.

Kim Toft Hansen tager os med på en tur i krimiens verden og viser os at krimien som genre er meget mere end det at opklare en forbrydelse. Kim Toft Hansen viser at krimien er en modtagelig genre som kan læses som et stykke kulturhistorie, og at genrens seneste åbning er overfor det metafysiske.

Gita Pasternak holdt et oplæg om Leg med genrer i litteraturen – tekster der fanger vores elever. Og os.

Og det var en leg, Gita fangede i den grad tilhørerne.

Hun sprudlede her et par måneder efter hun er gået på pension. I en tour de force gennem den nyeste danske litteratur fik hun tilhørerne overbevist om at det netop er gennem den nyeste litteratur med dens leg med genrer at vi kan fange vores elever til en snak om litteratur, hvad litteratur er og hvad litteratur kan. Der er inspiration at hente i hendes artikel.

Fredag aften var der festforestilling med Jens Blenstrup, som blandt andet læste en mailudveksling højt som han havde haft med Sissel fra bestyrelsen. Ikke et øje var tørt. Læs teksten i midten af bladet.

God fornøjelse!

Redaktionen

Illustrationer Billederne til dette nummer af Dansk Noter er taget af Lisa Kaas

DANSK NOTER 7

Tema: Rod i genrerne

Genrer – begreber og brug Fra Bier til Trier Der drysser disneystøv ned, og det planlagte bryllup bliver aflyst i Den Skaldede frisør, og i Lars Von Triers Melancolia er første del af filmen en bryllupsfilm, og anden del en undergangsfilm.

Der er rod i genrerne i dansk film, der leges, genrerne brydes.

Gunhild Agger synes, at det sjovt at se Lars von Trier ”ødelægge” genrerne, men hun hævder samtidig, at der skal være noget, der hedder en genretradition – hvor er ellers bruddet?

Genrebetydningerne er dog langtfra entydige. Med en teoretisk baggrund i sine genrestudier kommer Gunhild Agger i et teoretisk oplæg og ved en konkret anvendt analyse med sit bud på, hvordan filmgenrerne kan forstås og anvendes.

Bier og Trier I 2005 lancerede Lars von Trier et generalangreb på dansk film i filmtidsskriftet EKKO. Dygtige manuskriptforfattere som Kim Fupz Aakeson og Anders Thomas Jensen var blevet for professionelle, fremførte Trier. I stedet bør der ”være nogen, der har et personligt forhold til de emner, de skal lave”. Trier kritiserede amerikaniseringen og sentimentaliseringen af dansk film: ”I mange af de nye danske film er det bare nogle mindre historier, der udvides, så det kommer til at ligne amerikansk film mere. Dansk film er blevet mere sentimental, mere billige tricks.” (Schepelern 2005: 26). Foruden de nævnte manuskriptforfattere var adressaten klart nok Susanne Bier.

Bier fik sit gennembrud med den romantiske komedie Den eneste ene (1999), der havde Kim Fupz Aakeson som manuskriptforfatter, og som med 843.472 solgte billetter blev en af årtiets mest sete danske film.1 Med sin dogmefilm Elsker dig for evigt (2002), som Anders Thomas Jensen havde skrevet manuskript til, havde hun omfavnet dogmekonceptet og bidraget til dets popularitet: Elsker dig for evigt solgte 506,493 billetter.

Hendes næste film, Brødre (2004), som Anders Thomas Jensen også skrev manuskript til, lagde på sin side afstand til, hvad dogmefilmene stod for. Med sin dramaturgi, sin tematisering af konflikter og traumeramt hjemkomst og med sin grundlæggende moralske problemstilling om at være sin broders vogter mindede den om en typisk amerikansk film. Det var denne stort

8 DANSK NOTER

anlagte danske udgave af en krigs- og familiefilm, Trier langede ud efter. Triers angreb blev udført med polemisk brod, men visse sider af signalementet af den ’amerikanske’ appel viste sig at være profetiske. Brødre blev på flere måder afgørende for de retninger, Bier herefter tog.

Trier havde en splint af troldspejlet i øjet, da han skød på Bier, og han undlod da heller ikke at inddrage sin egen rolle: ”Men i virkeligheden føler jeg lidt, at jeg har været med til at lukke trolden ud af æsken, fordi jeg har taget nogle emner op, der var store.” (ibid.).

Forskellen er så ifølge Trier, at han ikke blot instruerer filmene, men også selv skriver sine manuskripter, at han følger sine store emner helt til dørs, og at han gør det ved at satse på sit hjerteblod og gå til de yderste grænser for, hvad man kan fremstille.

Det er min opfattelse, at denne polemik i høj grad drejer sig om genrer – og hvordan man bruger dem.

Pointen med denne lille optakt er at vise, hvor vigtigt genrebegrebet er i forhold til både en mainstreaminstruktør som Susanne Bier og en auteur som Lars von Trier. Begge bruger genrerne, men til forskellige formål.

Jeg vil illustrere hvordan ved at inddrage Den skaldede frisør (2012) som den foreløbig sidste film i rækken af Biers Hollywood-agtige danske film. Der er ingen tvivl om, at gennemslagskraften i film som Brødre, Hævnen og Den skaldede frisør ikke kun skyldes dramaturgien, men også de populære genrer, de i forskellige kombinationer trækker på, nemlig krigsfilm, familiefilm og

Af Gundhild Agger, Professor dr. Phil, Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet

nemslag. Inden for det litterære felt er der ikke teoridannelser, der på tilsvarende måde har sat sig igennem.

Frans Gregersen m. fl. lancerede i Fremtidens danskfag (2003) begrebet om genrer eller teksttyper som en væsentlig sammenbindende faktor for sprog, litteratur og medier: ”Teksttyper er en måde at bringe orden i det kaos af sproglige begivenheder som omgiver os.” Formuleret i anbefalingsgenren: ”Arbejdsgruppen anbefaler at man tænker danskundervisningen ud fra en bevidstgørelse om teksttyper og for hver enkelt uddannelse Overblik overvejer om de teksttyper elever/kursister/studerende møder Der var en gang, hvor genrebegrebet blev brugt med i løbet af danskundervisningen, repræsenterer et tilstræket vist forbehold. Slår man op i Ordbog over det danske keligt bredt udvalg.” (Gregersen m.fl. 2003: 46). Beslægsprog, får man følgende definition: ”afgrænset (mintede synsvinkler var allerede blevet lanceret af fx Ulrik dre) omraade inden for den kunstneriske frembringen, der Lehrmann i ”Massekommunikationens danskfaglige indskrænker sig til visse bestemte emner ell. virkemidler ell. domæne” (1998), hvor han foreslår genrerne som omer præget af en bestemt smag, retning, stil osv.”. Det var i drejningspunkt for medieundervisningen i danskfaget 1924, og man aner, at genremaleriet ligger bag denne ud fra forestillingen om, at ”Genrerne udgør mediekultudefinition. Genremaleriet var kendetegnet af en satsen rens kanoniske række”(Lehrmann 1998: ).2 på det typiske frem for det individuelle og fremstod på dette tidspunkt mindre interessant end i det flamske Jens Breinholt Schou: Genrer – findes de i virkeligog hollandske genremaleri fra 1600-tallet, ikke mindst heden? (2005), hvis målgruppe er gymnasielærere, fordi et let moralsk eller anekdotisk anstrøg ofte var opfatter jeg som en ambitiøst anlagt inspirationsbog. knyttet til udmøntningen af det i 1800-tallet. Sådan Formålet med bogen formulerer Schou dels som et er det ikke mere. I dag bruges genrebegrebet i en langt rensningsprojekt – ”at rydde op i genrekataloget” – dels bredere betydning, og i danskundervisningen indgår som et opbygningsprojekt – ”at opstille en taksonomi” det som en grundlæggende kategori på alle niveauer, (Schou 2005: 44). Ingen af delene er ligetil, men begge både i forbindelse med tekstanalysens daglige praksis kaster indsigter af sig undervejs. Schou er bedst, når og opgaveskrivning. han med vægt på skrevne tekster fokuserer på, hvad Baggrunden for genrebegrebets genkomst som genrer kan bruges til. Oversigterne over positioner i produktiv kategori skal især findes i to teoridannelser. genrehistorien i kapitel 2, 3 og 4 ledsages således af en Inden for det sproglige felt er det først og fremmest række veloplagte genreeksempler, hvor både prædiken, diskursteori og -analyse, sådan som den er blevet formidkommentage og biografisk roman er repræsenteret. let og praktiseret af Norman Fairclough. Inden for det Angående taksonomien konkluderer forfatteren, at medievidenskabelige felt skyldes det især den kognidet nok er muligt at opstille en sådan over Den dantionspsykologiske teori. Med sin forståelse af, hvordan ske Folkekirkes tekster og også over avistekster. Men i perceptuelle, kognitive og emotionelle processer er forbindelse med den litterære institution er det ikke forbundne, inspirerede den en skoledannelse: David formålstjenligt, fordi den er alt for sammensat.

Bordwell, Kristin Thompson, Genreforskningen på Noël Carroll og en række anuniversiteterne er i dag I dag bruges genrebegrebet i dre især amerikanske forskere bredspektret og ledsaget af en blev normsættende med deres ganske omfattende udgivelsesen langt bredere betydning, og i virksomhed. Det har i mange bøger om filmstil, filmhistorie og filmgenrer. I Danmark har år været et savn i undervisdanskundervisningen indgår det ningen, at de fleste klassiske Torben Kragh Grodal – med sin teori om samklang melgrundtekster kun var tilgænsom en grundlæggende kategori gelige på fremmedsprog, men lem grundlæggende følelser og genrer – medvirket stærkt til i 2009 udgav Jørgen Dines på alle niveauer… den kognitive genreteoris genJohansen og Marie Lund Kluromantisk komedie. Fra Triers omfattende produktion vælger jeg Melancholia (2011), hvis genrehåndtering er typisk. Melancholia forholder sig ligeledes eksplicit til to populære Hollywood-genrer – bryllupsfilmen og apokalypsefilmen – men i en demonterende bevægelse.

Først har jeg dog lovet at give et kort overblik over genrebegrebets status i dag, der kan danne ramme om genrebegreber og genrebrug.

”

”

DANSK NOTER 9

jeff en bog med den enkle titel Genre. Bogen indeholder foruden et overbliksskabende forord en række centrale tekster ud fra forskellige teoretiske positioner – fra Alastair Fowler og Tzvetan Todorov om henholdsvis ”Genrebegreber” og ”Genrernes oprindelse” over Gérard Genettes ”Introduktion til arketeksten” til Jacques Derridas ”Genrens lov”. Mikhail Bakhtins indflydelsesrige essay om ”Talegenrer” er også repræsenteret heri.

Jeg har selv arbejdet både teoretisk og analytisk med genrestudier. Min disputats Dansk tv-drama – arvesølv og underholdning (2005) var gennemført ud fra en tankegang, der var orienteret mod at kortlægge de tv-dramatiske hovedgenrer ud fra deres internationale og dansk forarbejdede traditioner. Det grundlæggende spørgsmål var, hvordan genrerne blev anvendt før og efter monopolbruddet. Jeg kunne konstatere, at genreoptikken var nødvendig for at kortlægge udviklingen: Efter 1988 kom internationalt kendte og veletablerede genrer som krimi, historisk drama, melodrama, samtidsrealisme, komedie og satire til at spille en hovedrolle frem for mere eksperimenterende og grænseprøvende genrer.

I Analyse af billedmedier 2009 (kapitlet ”Genreanalyse”) og Medie- og kommunikationsleksikon 2009/2011 (opslagene om genre og filmgenrer) giver jeg mere kortfattede introduktioner til genrebegrebet og forslag til dets anvendelse i undervisningen.

Al forskning viser, at det i praksis er vanskeligt at nå frem til entydige genredefinitioner ud fra vedtagne kriterier. I ”Genreanalyse” opsummerer jeg grundproblemer og hovedpositioner på følgende måde, som stadig forekommer mig at være dækkende, og som forklarer Schous problemer med at opstille en taksonomi og en række af de andre inkonsistenser, genreforskningen uafladeligt frembyder: ”Dels er genrekriterier historisk set inhomogene. Der er […] forskel allerede mellem Platons og Aristoteles’ positioner, og lige siden har genreforskningen anlagt modstridende, også indbyrdes uforenelige, synsvinkler. Dels er genrerne under stadig udvikling, hvorfor den processuelle synsvinkel er så væsentlig. I modsætning til en udbredt opfattelse af genrer som færdigpakkede ”kasser”, kan det slås fast, at en genre kun er færdig, hvis den er død.” (Agger 2009: 92).

På den baggrund er det en fordel at gøre sig nogle basale distinktioner klart. Jeg mener, at det er nyttigt at skelne mellem, hvad jeg vil kalde et alment og et mediespecifikt genrebegreb. Med et alment genrebegreb mener jeg det genrebegreb, som vi på et overordnet niveau betjener os af, fx skelnen mellem fakta og fiktion. En

10 DANSK NOTER

række forståelser angående forholdet mellem teoretiske og historiske genrer samt genreudvikling kan meningsfuldt diskuteres på et sådant overordnet niveau. Men genrer er også medieafhængige, hvilket nødvendiggør et mediespecifikt genrebegreb. Dermed mener jeg det genrebegreb, der er knyttet til de særlige vilkår og den særlige historiske udvikling inden for et bestemt medie, f.eks. filmmediet, tv-mediet, musikmedierne, pc’en etc.

Med medieudviklingen i det 19. og 20. årh. begyndte en række forbindelseslinjer at manifestere sig på kryds og tværs mellem medier og genrer. Dermed opstod nødvendigheden af at relatere det mediespecifikke genrebegreb til det almene og omvendt.

Et brugbart genrebegreb i dag må omfatte udviklingen i de nye medier, og det rejser en række spørgsmål.

Er e-mail fx en genre eller et medie? Er den personlige blog en dagbogslignende form eller tværtimod en ny slags henvendelsesform, der tilsyneladende er privat, men som indtænker sin medieoffentlige form? Hvad sker der, når brugerne i stigende grad får indflydelse på produkterne? – Det spørger Anne Jerslev, Mette Mortensen og Line Nybro Petersen om i deres introduktion til MedieKultur nr. 51 (2011), der fokuserer på, hvilke konsekvenser det digitale mediemiljø får for genrebegrebet. Afgrænsningen mellem medie og genre er til stadig diskussion, og den stadige remediering af genrer gør ikke denne diskussion nemmere. Thomas Leitch har i ”Adaptation, the Genre” (2008) fx foreslået at bruge begrebet ’adaption’, der jo dækker overførslen fra ét medie til et andet, som genrebegreb, fordi der er nogle overordnede fællestræk ved alle adaptioner. Det peger på medieringens form, men det skaber formentlig flere problemer, end det løser.

Genrebegrebet kan både i sin almene og sin mediespecifikke form desuden grundlæggende forstås som et essentielt begreb og som et relationelt begreb. Hver af disse rammer har sine kriterier for genredefinition og sine foretrukne forestillinger om, hvordan genrerne historisk udvikler sig. Ved en essentialistisk position forstår jeg en tilgang, der søger at definere genrernes grundlæggende egenskaber ved at se på deres oprindelse og grundstruktur. En essentialistisk position søger mod de fællesnævnere, der findes i kulturhistoriens lange stræk og menneskets grundlæggende mentale indretning. Universalistisk er en alternativ betegnelse; den angiver ligeledes, at der er tale om en overordnet, transkulturel genreopfattelse, der fokuserer på de lange stræk i tid. Når jeg vælger termen essentialistisk, er det

for at betone, at den teoretiske bestræbelse hele tiden søger mod genrernes grundlag.

Ved en relationel position forstår jeg en tilgang, der definerer genrerne ved at forholde afsender (forstået som kunstner, producent og institution) til det konkrete medieafhængige produkt og modtager (defineret som publikum og kritikere) og indplacerer disse i en historisk kontekst. Denne position sætter uafladeligt de enkelte elementer i relation til andre og betoner altså et processuelt aspekt som et uundgåeligt aspekt af genredefinition. Dermed kommer den til at fokusere på spørgsmålet om genrernes historie og udvikling.

Historisk kunne her vælges som alternativ betegnelse.

Todorovs klassiske skelnen mellem to synsvinkler, som genrerne kan beskrives ud fra, er på mange måder sammenfaldende med den, jeg foreslår. Det drejer sig om den abstrakte analyses synsvinkel, dvs. et teoretisk niveau, og den empiriske iagttagelses synsvinkel, dvs. et historisk beskrivelsesniveau (Todorov 1978: 49). Denne skelnen underbetoner dog oprindelsesaspektet i den essentialistiske bestræbelse.

De to positioner forstås ofte som modsætninger og er det også i mange henseender. Jeg vil argumentere for, at de er komplementære. Det er nødvendigt at kombinere aspekter fra begge positioner i både genreteori og -analyse. Det er meningsfuldt at tale om en genres

bestanddele og grundtyper. Det er belysende at diskutere begge dele ud fra et begreb om genretraditioner, kontekst og historisk udvikling.

Trods den åbenbare konsensus om genrebegrebets anvendelighed er der således i både den nationale og den internationale genreforskning store forskelle på tilgangsvinkler og synspunkter.

Med mine konkrete eksempler vil jeg illustrere, hvordan man kan bruge disse overordnede overvejelser i analyse og undervisning.

Susanne Bier – fra Brødre til Den skaldede frisør Hvad betød krigs- og familiedramaet Brødre så for Biers produktion i det følgende? Og for, hvilke genrer og genreblandinger hun satsede på?

For det første banede Brødre vejen for den engelsksprogede film Things We Lost in the Fire (2007), der blev indspillet af et engelsk produktionsselskab, Neal Street Productions, med gode forbindelser til USA. Things We Lost in the Fire er en familiefilm, der betegner en videreførelse af temaet i Brødre, bare uden krigs- og genkomstmomentet: En lykkelig familie bliver forrykket i sin grundvold ved, at manden og faderen pludseligt og tilfældigt bliver dræbt. Hvordan reagerer hans kone, Audrey (Halle Berry), og hendes to børn? Hvilken rolle kommer faderens gamle narkotikavrag af en ven, Jerry

DANSK NOTER 11

”Det eventyrligt overromantiske understreges af de meget klare farver i den italienske del fra Sorrento ved Amalfi-kysten.

”

Sunborne (Benicio del Toro), til at spille for den reducerede familie og dens selvforståelse? Things We Lost in the Fire var med sin rollebesætning, sin tematik og æstetik et transnationalt gennembrud for Susanne Bier.

For det andet indgik Brødre i den udvalgte skare af europæiske film, som blev genindspillet i USA. Biers potentiale for genindspilning var allerede blevet demonstreret med en engelsk genindspilning af Den eneste ene – The One and Only (2002, I: Simon Cellan Jones). Den amerikanske genindspilning af Brødre i 2009 bibeholdt titlen Brothers. Den irsk-amerikanske Jim Sheridan var instruktør. Brothers modtog en vis kritisk opmærksomhed, bl.a. i form af to Golden Globe nomineringer: Tobey Maguire, der spillede Sam, blev nomineret til bedste skuespiller og U2s sang ”Winter” til bedste originale filmsang. Jim Sheridan fik den irske Film og TV-pris som bedste instruktør i 2010.

Genindspilninger foretages generelt for at tilpasse en film, der har haft succes i sit hjemland, til en anden kultur, oftest den amerikanske, der ikke ynder undertekstning. En sammenligning mellem original og genindspilning vil derfor ofte accentuerede de nationale forskelle.

Det var også tilfældet med Brothers, der fulgte Brødre ret nøje i plot og persontegning, men som betonede helt andre traditioner og referencerammer. Det gjaldt fx Vietnamkrigen, som faderen havde traumer fra, og den stærkt nationale toning, der prægede fremstillingen af den amerikanske militærlejr hjemme i USA. For det tredje slog Susanne Bier for alvor igennem på internationalt plan med Hævnen (2010), der i 2011 fik en Golden Globe og senere samme år en Oscar i kategorien ’bedste udenlandske film’ – en ære, der tidligere kun er tilfaldet Bille August og Gabriel Axel.

Efter brylluppet (2006) havde fungeret som opspil; den havde været nomineret til en Oscar i 2007. Hævnen lå på mange måder i forlængelse af Brødre og konfirmerede Biers satsen på universelle temaer, der har med familien at gøre, og hendes sans for at tilrettelægge sine film dramaturgisk, genremæssigt og stilistisk på en måde, der både er nordisk og som samtidig tiltaler et amerikansk mainstreampublikum (ellers får man ingen Oscar).

Den skaldede frisør blev af anmelderen Max Melgaard kaldt ”Den eneste 2” (Nordjyske Kultur d. 6.9.2012).

12 DANSK NOTER

Det er en præcis karakteristik, fordi den ser Den skaldede frisør som en opfølger af Biers gennembrudsfilm Den eneste ene og fremhæver hendes tilbagevenden til den romantiske komedie-genre. Den eneste ene viste, at en komedie kunne tage fat i klicheerne og ryste dem, så de – inden de faldt på plads igen – kunne vise lidt om hvilke muligheder, vi har, hvis vi tør bryde op fra faste forhold og ikke mindst forestillinger. Bier har måske også ladet sig inspirere af Lone Scherfigs Italiensk for begyndere (2000).

Genren ’romantisk komedie’ markedsføres fra begyndelsen i Den skaldede frisør, men kommenteres samtidig visuelt. Vi ser under krediteringen i indledningen tryllestøv af næsten Disney’sk karakter blive drysset ud på lærredet, underforstået: Det her er et eventyr! En Askepothistorie!! Der er en tryllefe, der har haft fat i historien!!! Samme effekt gentages i slutningen. Musikken understreger næsten overtydeligt det eventyrligt banale: Dean Martins That’s Amore.

Det eventyrligt overromantiske understreges af de meget klare farver i den italienske del fra Sorrento ved Amalfi-kysten: Det er et fortryllet og forklaret landskab.

Det gamle hus, der langsomt vågner op til liv efter at have sovet i mange år, er fremstillet som et Torneroseslot. Stiliseringen går igen i optagelserne af huset, hvor damefrisøren, Ida fra Herlev (Trine Dyrholm) og eksportdirektøren, Philip fra England (Pierce Brosnan), viser sig på hver sin balkon for at indsnuse luften og mærke duften fra citronerne, se på det underskønne hav, nyde morgensolen og titte til hinanden. Det er ikke gråtoninger, men skarpt markerede farver, der dominerer: citrongult følger Ida fra hendes lille bil, der havarerer i parkeringshuset i Kastrup, til den kjole, hun går med i Sorrento, før hun skifter til rødt – kærlighedens farve. Naturen er overvældende smuk, netop som i et eventyr.

Rent genremæssigt er det en bryllupsfilm, der som subgenre definerer den romantiske komedie, dvs. en film, hvor tilskuerforventningen tilsiger et afsluttende bryllup. Men den mere alvorlige side i Den skaldede frisør leverer et vist genretvist. Som den danske titel viser (og den engelske, Beatles-refererende Love Is All You Need skjuler), har hovedpersonen lige haft kræft.3 Kontrasten til det eventyrlige understreges endvidere ved tilbagekomsten til Danmark, hvor det er hverdagsagtighedens grålige toner, der dominerer. Idas frisørsalon er gennemført kedelig. Også Patricks lager med grøntsager virker fladt, og begge stiller eventyret i relief.

At der er forviklinger mellem de to, der skal giftes, Patrick (Sebastian Jessen) og Astrid (Molly Egelind), er derimod helt inden for genrens konventioner. Det signaleres allerede visuelt: Rent fysisk er det et umage par. Hun er høj, og han er lille, hun tager initiativet, han er tilbageholdende, og det er hende, der under en del morskab bærer ham over tærskelen til faderens hus i Sorrento, hvor brylluppet efter planen skal foregå. At det planlagte unge bryllup bliver aflyst, kommer på den baggrund næppe som nogen overraskelse – tvistet ligger i, at der måske venter der et nyt. Tiltrækningen holdt ikke i den unge generation, men forældregenerationen virker klar til at tage over og fylde eventyrslottet med citroner og liv.

Filmen indeholder mange tværkulturelle elementer, der kan appellere bredt både i en dansk og en international sammenhæng: kærlighed på tværs af klassegrænser, kulturer og sprog – en tematik, der følges op rent sprogligt, hvor dansk er blandet med engelsk og lidt italiensk – som så ofte i sammensatte familier. Den blandede rollebesætning understøtter den tværkulturelle tendens.

Lars von Trier og genrerne Trier har særlig forkærlighed for at udstille menneskelig godhed og ondskab som ekstremer – i mange forskellige kombinationer og varianter. I The Element of Crime (1984) kom efterforskeren selv til at begå den type forbrydelse, han forsøgte at opklare. Riget indlejrede det onde i Rigshospitalet. I ”Guldhjerte”-trilogien – Breaking the Waves (1996), Idioterne (1998) og Dancer in the Dark (2000) – blev kvindelig godhed fortolket som masochisme, idioti og naivitet og stillet overfor mandlig perversitet og brutalitet. Dogville (2003) og Manderley (2005) viste gennem en socialfilosofisk kontekst, hvor svært det var at definere og ville det gode. Med Antichrist (2009) søgte Trier tilbage til den dionysiske tragedie.4 Melancholia (2011) overskred med sin fremstilling af melankolien kategorierne godt og ondt.

Det interessante er nu, at Trier i alle tilfælde bruger genrerne til at profilere sine temaer. I The Element of Crime er det krimien med referencer til fx Fritz Langs M (1931). Hospitalssoapen fungerer sammen med gyseren, satiren og en række andre genrer i Riget. I Breaking the Waves og Dancer in the Dark er det melodramaet

DANSK NOTER 13

”Det interessante er nu, at Trier i alle tilfælde bruger genrerne og musicalen. I Dogville sætter til gangsterdramaet tonaliteten.

I Antichrist tragedien. Og i Melancholia er der flere genrer på spil.

at profilere sine temaer.

Bryllupsfilm og apokalypse Selv om Melancholia ikke er en handlingsbåren film, indgår der to typiske Hollywood-genrer i filmen som afsæt, resonansbund og dialogpartnere eller måske snarere modspillere. Det er for det første bryllupsfilmen, for det andet apokalypsefilmen. Tiltrækningen til populære genrer er som nævnt tidligere ikke ny for Trier. En af årsagerne har Nils Thorsen måske fundet frem til, nemlig at: ”alt, hvad der er forbudt, i hans øjne indeholder nogle kvaliteter, man kan udforske” (Thorsen 2010: 243).

Bryllupsfilmen er ifølge Hollywoodkonventionerne en romantisk komedie, der handler om et bryllupsarrangement ud fra en kønsoptik, ofte kombineret med en klasse- eller kulturproblematik (fx The Wedding Planner 2001; My big, fat Greek Wedding 2002). Der kan også være tale om en brud, der løber sin vej fra den forkerte gom (Runaway Bride 1999) – for at gifte sig med den eneste ene. En hel række traditionelle ingredienser fra bryllupsfilmen indgår i Melancholia, fx den fortvivlede Wedding Planner (Udo Kier), hvis arrangement ustandseligt bringes til fiasko på grund af brudens overspændte tilstand, der konsekvent modarbejder enhver planlægning. Den første sekvens i den hvide bryllupslimousine er her sigende: Limousinen kan ikke komme frem ad de smalle veje til slottet. Det udløser latter hos bruden, korte replikker med kommentarer og smil hos brudgommen, en sjov, men også let absurd stemning. De to skiftes til at ”hjælpe” chaufføren, men ankommer to timer for sent til brylluppet, til fods.

Musikken kobles på i betydningsladede sekvenser, hvor undergangstemaet er nær.

Det første, Justine (Kirsten Dunst) gør ved ankomsten, er at hilse på hesten; derefter kommer gæsterne.

Det er som allerede antydet af forløbet indtil nu pinlighedens bryllupsfest. Set ud fra bryllupsarrangørens side står skandalerne i kø. Ikke nok med forsinkelsen, men bruden forsvinder hele tiden, jagtes af sin søster og svoger og indfinder sig undertiden igen. Hendes forældre (Charlotte Rambling og John Hurt) er hver på sin udsøgte måde sande egoister, der ikke just lider af empati med datteren. Det er symptomatisk, at husets faktotum, butleren (Jesper Christensen), kaldes ”Little

14 DANSK NOTER

”

father”, for det er en rolle, han snarere end den biologiske far indtager. Justine drikker sig kanonfuld; hendes mand, Michael, konkurrerer med hende, og bryllupsnatten udarter til en farce.

Apokalyptiske film og mere specifikt film om verdens undergang daterer sig langt tilbage i filmhistorien. Der er mange slags, og der bliver flere og flere af dem (se Wikipedias List of Apocalyptic films). Ian Christie ser de Milles The Ten Commandments (1923) som paradigmatisk for den filmiske massekultur, men Fritz Langs Metropolis (1926) som en af de mest indflydelsesrige apokalypsefilm (Christie 2000: 324-25). At universet fortsat er leveringsdygtigt i katastrofer, betones ifølge Christie fra 1990’erne fx i Michael Bays Armageddon (1998), hvor et kosmisk sammenstød truer jorden. Men det sker oftest på en måde, der fremhæver, hvordan menneskelig opfindsomhed og snarrådighed kan imødegå og forhindre undergangen.

Melancholia betegner ikke overraskende et brud med både den romantiske bryllupsfilm og med alle de traditionelle apokalyptiske Hollywoodfilm i kraft af sin helt anderledes handling, tonalitet og alternative undergangsvision. Undergangen er i 2. del, Claire, udsat for Bergmansk kammerspil i kraft af samspillet mellem de to søstre og Claires mand John samt deres søn Leo, accentueret af de mange nær- og ultranærbilleder.

De to søstre er komplementære. Justine er lys, Claire (Charlotte Gainsbourgh) mørk. Justines navn konnoterer foruden de Sade også retfærdighed (Justice), mens Claires som nævnt konnoterer klarhed. Justine er dog først og fremmest ramt af depression. Hun ser kun konventionalitet, kommercialisme, svigt og meningsløshed og mener følgelig, at jordens undergang er retfærdig, for ingen vil savne den. Claire optræder gennem hele filmen med fornuft og empati over for sin deprimerede søster. Hendes reaktion på den kommende katastrofe er sorg og afmagt. Hun forsøger flugt, men kommer ikke engang ud af golfbanen. Styrkeforholdet mellem søstrene vendes om, efterhånden som Melancholia nærmer sig.

Melancholia står på alle måder i modsætning til de dominerende Hollywoodudformninger af den apokalyptiske genre. Der står ingen fremmede magter eller ondsindede væsener fra det ydre rum bag jordens undergang.

Katastrofen er ikke led i et indviklet spil med tidsspring og avanceret teknologi. Der er ingenting, menneskene kan stille op, hverken med mod, opfindsomhed eller

teknologi. Den skyldes heller ikke menneskelig grådighed, fejlkalkulation, magtbrynde eller begær. Den filmes ikke via hysteriske massescener i storbyer, men i en lillebitte familie langt ude på landet. Undergangen sker bare, og dermed nedbrydes de traditionelle ingredienser i den dominerende apokalyptiske filmgenre, ligesom bryllupsgenren allerede er blevet anvendt til at ødelægge den traditionelle bryllupsfilm. Alene det at indblande en bryllupsfilm i en apokalypsefilm anfægter begge genrers funktionalitet. Der foregår altså en slags demontering af genrerne, eller måske snarere en rensning i den forstand, at alt det udvendige i den traditionelle bryllupsfilm og apokalypsefilm udstilles.5 Konkluderende Mit valg af eksempler bevirker, at jeg har fokuseret på mediespecifikke genrer – filmgenrer. Det overflødiggør ikke det almene genrebegreb. Ingen kan fx være i tvivl om, at fiktion som overbegreb spiller en væsentlig rolle i begge tilfælde.

De to eksempler giver et indblik i, hvordan genrerne ændrer sig, og altså i, hvordan det processuelle foregår, og dermed hvordan det relationelle genrebegreb virker.

Men de forandringsprocesser, det drejer sig om, kan ikke beskrives, hvis ikke vi har et begreb om, hvad en romantisk komedie og en apokalyptisk film er – altså et essentialistisk genrebegreb. Dermed står det klarere, hvordan de to begreber komplementerer hinanden.

Hvor Bier giver den romantiske komedie et tvist over mod eventyrkomedien, der i øvrigt betegner en særlig tradition i dansk film og tv-drama,6 går Lars von Trier anderledes radikalt til værks. Han piller bryllupsfilmen i småstykker, og han overopfylder apokalypsefilmens traditionelle formål ved at lade Melancholia ende med det store brag. Der er her tale om en virtuos demontering af genrerne – og med sammenstillingen af de to væsensforskellige genrer i samme film sætter Trier en dobbelt demontering i værk. Som analytikere og undervisere har vi imidlertid stadig brug for genrebegreberne, om ikke til andet så til at forstå ødelæggelsens art og omfang.

Litteratur Agger, Gunhild: ”Fra dystopi til apokalypse”, in Robert Rix og Brian Graham (red.): Slutningen – Terminus i litteratur, medier og kultur.

Aalborg: Aalborg Universitetsforlag (planlagt udgivet 2013).

Agger, Gunhild: ”Lidenskab og lidelse – Lars von Triers Antichrist”, in

Ulla Thøgersen og Bjarne Troelsen (red.): Filosofi, kunst og etik. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2012 (under udgivelse).

Agger, Gunhild: ”Genre”, ”Filmgenrer”, ”Fiktionsgenrer i tv”, in Søren Kolstrup et al.: Medie- og kommunikationsleksikon, Samfundslitteratur, Frederiksberg 2009; 2. udgave, 2. oplag 2011.

Agger, Gunhild: ”Genreanalyse”, in Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.): Analyse af billedmedier, Samfundslitteratur, Frederiksberg 2009.

Agger, Gunhild: Dansk tv-drama – arvesølv og underholdning, Samfundslitteratur, Frederiksberg 2005.

Christie, Ian: “Celluloid Apocalypse”, in Frances Carey: The Apocalypse, British Museum Press, London: 1999.

Gregersen, Frans m.fl.: Fremtidens danskfag, Undervisningsministeriets Forlag, København 2003.

Jerslev, Anne; Mortensen, Mette og Petersen, Line Nybro: ”Introduction”, in MedieKultur nr. 51, SMID 2011.

Johansen, Jørgen Dines og Klujeff, Marie Lund: Genre, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2009.

Lehrmann, Ulrik: ”Massekommunikationens danskfaglige domæne”, in Dalsgaard, Inger et al (red.): Midt i ræset, Dlf, København 1998.

Leitch, Thomas: ”Adaptation, the Genre”, in Adaptation Vol. 1, no. 2, Oxford University Press 2008.

Melgaard, Max: ”Den eneste 2”, in Nordjyske Kultur d. 6.9.2012.

Schepelern, Peter: ”Drillepinden”. Interview med Lars von Trier, in EKKO nr. 28, København 2005.

Schou, Jens Breinholt: Genrer – findes de i virkeligheden? Dlf, København 2005.

Thorsen, Nils: Geniet – Lars von Triers liv, film og fobier, Politikens forlag, København 2010.

Noter 1 Kilde: dfi.dk. Alle oplysninger om antal solgte billetter i artiklen stammer fra samme kilde.

2 Dette arbejde er under opfølgning med Dansk som genre (red. Frans Gregersen og Sune Auken) og Genre and…, der vil belyse genrebegrebet i relation til andre centrale humanistiske begreber (red. Sune Auken, Palle Schantz Lauridsen og Anders Juhl Rasmussen, planlagt 2013, kilde: http://genrestudier.ku.dk/).

3 Allerede i Biers dansk-svenske koproduktion Freud flytter hjemmefra (1991) optræder en kræftramt mor, og filmen handler i høj grad om familiemedlemmernes forskellige reaktioner på hendes sygdom.

4 Se min artikel ”Lidenskab og lidelse – Lars von Triers Antichrist” in Ulla Thøgersen og Bjarne Troelsen (red.): Filosofi, kunst og etik.

Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2012 (under udgivelse).

5 Se min artikel ”Fra dystopi til apokalypse” (udkommer 2013), hvor jeg analyserer Melancholia over for Dogville.

6 Tænk fx på Ole Bornedals Charlot og Charlotte DR 1, 1996. En analyse af den og eventyrkomedietraditionens betydning i dansk tv-drama findes i Agger 2005.

DANSK NOTER 15

Tema: Rod i genrerne

Bland blot genrerne!

I denne artikel viser Ole Togeby med udgangspunkt i en mange eksempler, hvordan man med fordel kan kategorisere genrer, hvornår man må blande dem, og hvornår man ikke må.

Jacqes Derrida indleder sit berømte essay om Genrens lov (Derrida 1986, 2009) således: Ikke blande genrerne.

Jeg vil ikke komme til at blande genrerne.

Jeg gentager: ikke blande genrerne. Jeg vil ikke komme til at gøre det.

Antag nu, at jeg lader disse udtalelser give genlyd helt på egen hånd.

Umiddelbart opfatter man at meningen med denne indledning er at der findes en slags lov om at man ikke må blande genrerne. Men hvad er genrer? Mange videnskabelige fag og discipliner har givet et bud på det: litteratur­historie, re­torik, diskurs­a­na­lyse, sociologi, me­ die­vi­den­skab, kog­nitions­viden­skab og sprog­videnskab.

Og de anlægger hver deres perspektiv på hvad en genre er. Her vil jeg forsøge at forene alles synspunkter.

Først nogle teoretiske og terminologiske forudsætninger. Jeg går ud fra at tekster ikke blot er beskrivelser af en omtalt situation, men også altid sproglige handlinger som afsenderen udfører i kom­mu­ni­ka­ti­ons­si­tu­ ationen i forhold til mod­tagerne. Sproglige handlinger er således altid på en gang materiel form produceret af afsenderen, social praksis i forhold til modtagerne og repræsentation af genstande og sagforhold i den omtalte situation. Og som handlinger kan de enten være rituelle, strategiske eller kommunikative.

16 DANSK NOTER

Dernæst kan man skelne mellem handlinger der består af en enkelt sætning der ytres i en dialog: talehandlinger, og sproglige handlinger der består af flere monologisk sammenkædede sætninger: (tekst­hand­ linger, eller blot) tekster. Her kommer et eksempel der indeholder 4 talehandlinger: Johmen det er ingenting mod hva’ han er nu.

Undertiden ter han sig saa man skulde tro han var sindssyg!

Der er et Bord her la’ os – Soya: To traade, Den skønne Fortid, 1943 Talehandlinger kan være af forskellig type, Der er et bord her er en konstativ talehandling, mens la’ os (sætte os her) er en regulativ talehandling. Derudover findes der ekspresssive talehandlinger, som fx Johmen det er ingenting mod hva’ han er nu, og deklarationer som også kaldes performativer der beskriver hvad de gør, og gør hvad de beskriver, fx det at hilse (Searle 1996).

Ordene genre, tekstart og teksttype er groft sagt synonyme, men her vil jeg bruge dem lidt mere præcist, nemlig således at ordet genre bruges om værker, dvs. tekster der også opfattes som produkter af sproglige handlinger, mens tekstart bruges når teksten især opfattes som en handling i tid. Og ordet teksttype vil jeg så bruge om alle tre typer af monologiske sproglige handlinger: praktiske tekster, sagprosa og skønlitteratur.

Af Ole Togeby Professor dr. Phil, Aarhus Universitet

Det centrale begreb teksttype (eller genre eller tekstart) defineres således: En teksttype (eller genre) er en type teksthandling der igennem tekst­­historien er udviklet og konventionaliseret så dens emne og sproglige frem­stil­lingsfor­mer passer til det retoriske mål i den sociale situ­a­tions­ type.

Her kommer et eksempel på hver af de tre teksttyper, hhv. praktiske tekster, sag­prosa og ­litteratur: En anden mulighed!

Henrik Moberg Jessen, København S Venstres skatteordfører udtaler i Infor­ma­tion (den 3\ 15. februar), at danskerne ikke fryg­ter skat­te­stig­ning­er mere, og at det skyl­­des “skattestoppets suc­ces”.

1\ 2\

En anden mulighed kunne væ­re, at dan­skerne mærker kon­sekvenserne af skat­­te­stop­pet på pleje­hjem­mene, sy­ge­hu­se­ne, skolerne, institutionerne og mange an­dre steder i Dan­mark.

4\

Information16. februar 2010 si­de 17, under overskriften Læ­ser­breve.

Silkehale, Bombycilla gárrulus 20-21 cm. 3\Ret almindelig, men meget ustadig vin­ter­ 2\ gæst, der kan optræde i meget store mængder.

Det er næringsmangel på yngle­pladserne i det nord­ 4\ lige Skan­dinavien og måske også vejrforholdene, der tvinger dem hertil. 5\Silkehalen lever mest af kødbær og rønnebær. 6\Den har aldrig ynglet i Danmark. 7\Sil­ke­­ halen kan rejse hovedtoppen lige i vejret eller læg­ge den næsten helt ned, som det passer fuglen bedst.

1\

Hans Hvass 1954: Fugle i farver. Politikens Forlag, side 33 og 144

DANSK NOTER 17

DUER OG SLANGER 1\ Udkast til begyndelse til bordtale.

2\ (ikke holdt.)

3\ Folk burde være som skriften forlanger: blide som duer og kloge som slanger.

Ak, mange ærede herrer og fruer 5\ er blide som slanger og kloge som duer.

4\

Kumbel 1958: Gruk. 15. samling

Disse tre teksttyper kan kort karakteriseres således: praktiske tekster opfattes som strategisk social praksis, og skal især overholde Grice’s maksime om hverken at være mere eller mindre informative end nødvendigt for det ak­tuelle formål i situationen. De underinddeles på den ene led efter hvilke diskursfællesskaber de udveksles i: politik, journalistik, ud­dan­nel­se, videnskab, marked, forvaltning eller religion. På den anden led under­ind­deles praktiske tekster efter om forholdet mellem parternes tale­positioner er et styringsforhold, et forhandlings­for­hold, et oplys­nings­forhold, et debatforhold eller et publikumsforhold.

Sagprosatekster opfattes især som kommunikative repræsentationer af et sagforhold og skal især overholde Grice’s maksime om sandhed. De underinddeles ofte efter emnet i naturvidenskab, sam­funds­viden­skab og humaniora.

Litteratur opfattes især som en sproglig form der er produceret rituelt som et mål i sig selv, og især skal udfordre læserne in­tel­lek­tuelt, følelsesmæssigt og æstetisk til re­flek­sion over det sande, det gode og det skønne. De underinddeles ofte efter formen i lyrik, drama og epik, men tekster kan i det hele taget beskrives ved hvilke frem­stil­lings­for­mer der indgår i dem.

Inventaret og systemet af talehandlinger og praktiske tekster, er det der konstituerer vores samfund som civiliseret. Den type talehandlinger som kaldes deklarationer, beskriver hvad de skaber, og skaber hvad de beskriver. Ved deklarationer kan personer med social status tillægge andre personer og ting ny social status, fx ved barnedåb (i realiteten ved navngivningen på kor­degnekontoret), hvor præsten gør et nyfødt barn til stats­borger (og efter 18 år myndig statsborger med valgret). Tilstrækkeligt mange stats­borgeres krydser på stemmesedlerne kan gøre en statsborger til fol­ ketingsmedlem. Folketings­med­lem­merne udpeger ved af­stem­ning landets regering; landet regering udnævner og bemyndiger præst­er; præsterne navngiver børnene ...

Disse gentagne tillægninger af social status til noget der allerede har social status, får samfundet til at hænge sammen som et puslespil med brikker der låser hinanden fast (fully interlocking) (Searle 1996).

Derfor må man ikke blande tekstarterne (praktiske tekster); man må ikke som Kurt Thorsen skrive falske underskrifter på veksler, man må ikke lave reklamer i aviserne der ser ud som redaktionelle artikler, en præst kan ikke begrave en plastikdukke af en forfatter og dermed tildele ham status som ikke-menneske (Claus Beck-Nielsen er stadig borger og har sit eget personnummer selv om præsten har ladet som om han begravede ham). Bland aldrig tekstarterne!

18 DANSK NOTER

For litterære tekster er det helt anderledes; se dette eksempel: Grete.

Aria.

Til en, som nøs i Gaar, at sige: “Hjælp Gud i dag, bitt’ Faar, for det du nøs i Gaar,” sig passer ikke just saa lige.

Men naar man ser lidt dybt i Tingen, saa tror jeg, det er rent, at Prosit, som kom sent, er bedre end aldeles ingen.

Chorus.

Den Prosit, som kom sent er bedre end aldeles ingen, og Grethe hun ser dybt i Tingen, og hvad hun tror, er rent.

Johan Herman Wessel 1773 (1944): Kærlighed uden Strøm­per. Sørgespil i fem Op­tog.

København: Gyl­den­­dalske Bog­handel

Her er hele kvaliteten ved teksten at det højtidelige operalignende sørgespil med arier og kor behandler emner som at sige prosit til en der nyser. Formen bruges til noget andet end traditionen foreskriver; det er hele pointen i en travesti som Wessels at genrerne blandes.

Det er da også det Derrida prøver at overbevise læserne om i sin ar­tikel om Genrens lov. Den er jo nemlig selv et eksempel på genre­bland­ing. Ikke blande genrerne. /Jeg vil ikke komme til at blande genrerne. /Jeg gentager: ikke blande genrerne. Jeg vil ikke komme til at gøre det. Sådan indleder en akademiker ikke en artikel i et viden­ska­beligt tidsskrift. Det er ikke Derrida der taler, det er et semicitat fra en lille pige der er bange for at blande genrerne, sådan som hun kunne være bange for at træde på stregerne mellem fliserne. Med andre ord: Derridas indledning er fed ironi, så hans mening er ca. den modsatte af det pålydende, nemlig: Bland blot genrerne!

Det hænger sammen med forskellen på skønlitteratur og de ikke litterære tekstarter.

DANSK NOTER 19

1. Skønlitteratur er som sproglig handling ikke et middel til at nå et mål, men et ritual der er mål i sig selv.

2. Skønlitteratur er forankret til “den litterære institution” der for­vand­ler modtagere fra at være adressater med særlige interesser til at være et betalende pub­ li­ kum af smagsdommere der søger interesseløst velbehag.

3. I skønlitteratur sker henvisningerne ofte på skrømt; derved bli­ver u­sande udsagn forvandlet fra at være sandhed eller løgn til at være fiktion, som er en forsætlig krænkelser af Grice’s sand­heds­­maksime.

4. Skønlitteratur trodser maksimerne om tekstens relevans (relation) og informativitet (kvan­­titet) ved kon­sekvent uøkonomisk overs­ trukt­ urer­ ing af formen (fx ved mime, gentagelser, rim, ryt­me, metafor).

5. Modtagerne må nødvendigvis opgive at se teksten som en berettende kilde til viden om den omtalte situation og i stedet se den som et værk stillet frem i den retoriske situation for at påvirke og ud­fordre

20 DANSK NOTER

modtager­ne in­tel­lek­tuelt, følelsesmæssigt og æstetisk til ref­ leks­ ion over det sande, det gode og det skønne.

6. Karakteristik for skønlitteratur er at formen er oversktruktureret således at der ytres meget mere end nødvendigt for det aktuelle formål. Hvis Duer og slanger havde været en praktisk tekst, som skulle overholde Grice’s maksime om informativitet, kunne den have lydt: Mænd og kvinder er ved selskaber kun onde og dumme.

Det er hvad indholdet kan koges ned til; resten er overstrukturering. Så hele kvaliteten ved dette digt er udformningen af indholdet, med rim og rytme, citater og kiasmer, sammenligninger og pointer.

7. Karakteristisk for skønlitteratur er også at teksten som formål i sig selv skal påvirke til re­flek­sion over

det sande, det gode og det skøn­ne. Tekster der ikke har sådanne kvaliteter opfattes næsten ikke som skøn­litteratur: The Crimson Candle A man lying at the point of death said these words to his wife who had been constantly by his side throughout his long illness. “I am about to say goodbye forever. I hope you know that I love you very much. In my desk you will find a crimson candle, which has been blessed by a High Priest. It would please me if, wherever you go and whatever you do, you would keep this candle with you as a small reminder of my love.” The wife thanked him, assured him that, because she loved him too, she would do as he asked, and, after his death, she kept her word.

I: Sker de begivenheder der sker i den omtalte situation, med rimelighed og sandsynlighed? Er det sådan at det kunne ske?

Ja, det kunne sagtens ske; der findes utvivlsomt mænd der mens de er i live, mistror deres kone og prøver at styre dem efter at de selv er døde.

II: Hvordan er personernes karakter, og opfører de sig moralsk rigtigt? Bør man gøre som dem? Ville jeg gøre sådan?

Manden er en patriarkalsk tyran, men er det helt uangribeligt hvad hun gør? Jeg ville dog nok selv have gjort som hende.

III: Er det en god historie? Har den æstetiske kvalitet?

Hvilken?

Teksten er – længden taget i betragtning – faktisk en rigtig god tekst, fordi den er pointeret og overrasker os i den sidste linje med sit omslag.

James Phelan 2007: Experiencing Fiction side 8.

Teksten er konstrueret af litteraturforskeren James Phelan som en manipulation af følgende autentiske litterære tekst: The Crimson Candle, by Ambrose Bierce A man lying at the point of death called his wife to his bedside and said: “I am about to leave you forever; give me, therefore, one last proof of your affection and fidelity, for, according to our holy religion, a married man seeking admittance at the gate of Heaven is required to swear that he has never defiled himself with an unworthy woman. In my desk you will find a crimson candle, which has been blessed by the High Priest and has a peculiar mystical significance. Swear to me that while it is in existence you will not remarry.”

The Woman swore and the Man died. At the funeral the Woman stood at the head of the bier, holding a lighted crimson candle till it was wasted entirely away.

Bierce 1946, citeret efter Phelan.

Her bliver det lige pludselig -- i modsætning til den første tekst -- meningsfuldt for læserne at foretage bedøm­ mel­ser af hhv. det sande, det gode og det skønne, fx på følgende måde:

Konklusionen af gennemgangen af disse to eksempler må være at det er et kriterielt træk ved skønlitteratur, at teksten er god. Beretninger af for lav kvalitet er faktisk næsten ik­ke litterære tekster.

Så moralen i denne artikel om genrer og tekstarter er: Bland blot de litterære genrer, men bland aldrig de praktiske tekstarter!

Litteratur: Derrida, Jacques 1986: “La loi du genre” , oversat til dansk i Johansen, J.D. og M.L. Klujeff 2009: Genre, Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Grice, H. P. (1967) 1975. “Logic and conversation” in Cole, Peter, & Jerry Morgan 1975: Syntax and Semantics, vol 3, Speech Acts. New York: Academic press.

Phelan, James 2007: Experiencing Fiction – Judgements, Progressions, and the Rhetorical Theory of Narrative, Columbus: The Ohio State University Press.

Searle, John R. 1996: Construction of Social Reality, London: Penguin Books.

Togeby, Ole (manus): Bland blot genrerne! Samfundslitteratur

DANSK NOTER 21

Tema: Rod i genrerne

Hvad mener redaktøren, når han skriger på en nyhed?

Mikkel Hvid skriver i denne artikel om sit forhold til og syn på de journalistiske genrer.

»Vi skal have en nyhed på det«, bjæffer redaktøren, og når han gør det, forstår alle på redaktionen hvad han mener.

Redaktøren mener to ting. Dels at bladet bliver nødt til at skrive en historie om sagen. Det er et udsagn om redaktionel prioritering. Dels at bladet skal skrive historien som en nyhed. Ikke en leder, ikke en baggrundshistorie, men lige netop en nyhed. Det er et udsagn om genre.

Så journalistiske arbejdspladser bruger genrer. Og journalisterne ved hvad de snakker om når du snakker genrer.

For den journalist som får til opgave at skrive en, vil med næsten 100 procents sikkerhed aflevere en færdig tekst som lever på til nyhedens genrekrav: Historien er relativt kort. Den er vinklet skarpt. Det vigtigste står først. Og journalisten refererer kilderne neutralt.

I den forstand fungerer de journalistiske genrer som de skal: De definerer en forventningshorisont, så skribenten ved hvad han skal gøre for at hans tekst bliver godkendt, og så redaktøren (og i sidste ende læserne) kan sige fra hvis journalisten afleverer noget andet end det der blev bestilt1.

MR: Praksis kræver kun lidt Så selv om de fleste der skriver om journalistik hævder, at journalister ikke beskæftiger sig med genre, er det kun halvdelen af sandheden.

Journalisterne bruger genrerne aktivt. Og de redaktionelle medarbejdere har en fælles og praktisk forståelse af de vigtigste genreudtryk.

Når journalister ikke bruger tid på at diskutere og definerer genre, skyldes det måske at det ikke er nødvendigt. Genrebetegnelserne fungerer nemlig som de skal: som adfærdsregulerende pejlemærker.

Men som sagt er det kun den halve sandhed. Man skal ikke læse mange journalistiske lærebøger eller stille

22 DANSK NOTER

mange spørgsmål til journalister før den fælles forståelse af genrerne forsvinder.

Tag reportagen, for eksempel. Den beskrives af mange som stedet og øjeblikkets genre. Jeg har selv gjort det. Men er reportagen overhovedet en genre? Er det ikke snarere en stilart? I halvdelen af de lærebøger jeg har stående, defineres reportagen som en genre, i den anden halvdel understreges det at reportagen ikke er en genre men noget andet. En stil. En udtryksform.

Noget andet og mindre end genre.

”Genrebetegnelserne fungerer nemlig som de skal: som adfærdsregulerende pejlemærker.

”

I en praktisk hverdag som journalisternes er det til gengæld også revnende ligegyldigt om reportagen er en genre eller ej, bare man er enig om hvordan en reportage skal skrives, og det er man stort set. Men tag så featuren. Er det en genre eller en stilart? Og endnu værre: Hvordan ser en feature ud? Hvad kendetegner den? Der findes lige så mange svar på det spørgsmål som der findes bladhuse og medieforskere.

MR: Ikke alt er journalistik Beskrivelsen af de journalistiske genrer forudsætter et svar på to spørgsmål: Hvad er journalistisk? Og hvad er genre?

I bogen ”Journalistik med stil” definerer John Chr. Jørgensen journalistik som ”… redaktionelle tekster i avisen, dvs. alt det, der står på siderne, bortset fra annoncerne” (s. 9).

Af Mikkel Hvid (f. 1959), cand.mag. i dansk og idehistorie. Journalist på Frie Skoler – medlemsbladet for Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Definitionen er nødvendig for John Chr. Jørgensens projekt, men den gør vold på en vigtig del af den journalistiske selvforståelse, og den misser et afgørende skel i avisens hverdag.

Efter min mening kan man ikke hævde at alt det der er i avisen, er journalistik.

Man må tværtimod skelne skarpt mellem kommercielt stof, redaktionelt stof og journalistisk stof. Det kommercielle stof er annoncerne og alt det der bliver betalt af udefrakommende interessenter. Det redaktionelle stof er ledere, synspunkter, læserbreve og andre former for tekster som formidler afsenderinstansens holdninger og meninger. Mens det journalistiske stof lever op til tre klare kriterier (som John Chr. Jørgensen også nævner (s. 41)): Journalistisk stof er aktuelt (det har en eller anden form for temporal relevans), det er faktuelt (det er kildedækkede kendsgerninger), og det er rapporteret (journalisten finder stoffet og videregiver det fair og neutralt).

Man kan overveje om de tre stoftyper er sideordnede eller om kommercielt stof og journalistik stof er delmængder af det redaktionelle, men uanset hvor man lægger snittet, indebærer det at alt meningsstof (kommentar, leder, synspunkt, kronik, læserbrev og den slags) er redaktionelt, men ikke journalistisk stof. Det ligger altså uden for denne artikels fokus – de journalistiske genrer.

MR: Den store forskel er vigtigst At definere genrer er at artsbestemme tekster eller sproglige udtryk. Og på samme måde som når man artsbestemmer dyr, skal der være forskellige karakteristiske egenskaber til stede for at dyret tilhører en bestemt art, og teksten tilhører en bestemt genre.

Både Ebbe Grundwald og Solveig Schmidt inddeler de journalistiske historier i nogle overordnede grupper.

Ebbe Grundwald skelner blandt anden mellem nyhedsjournalistik, servicejournalistik og baggrundsjournalistik, Solveig Schmidt skelner mellem afspejlende og opsøgende journalistik. Og inden for de store grupper finder de så de journalistiske genrer: nyhed, portræt, baggrund, nyhedsanalyse og så videre. Men ingen af dem forklarer hvorfor nogle forskelle er forskelle på områder, mens andre er genreforskelle.

Søren Kolstrup opstiller en liste over kriterier som beskriver en genre (se boks). De otte kriterier forklarer Søren Kolstrup, indgår i særlige blandingsforhold i en

tekst, og blandingsforholdet definerer tekstens genre2.

Men lige som når man artsbestemmer dyr, må nogle kriterier veje tungere end andre. Dyrets farve er ikke et lige så sikkert kriterium som dets skelet eller dets tandsæt.

Sådan må det også være ved genrebestemmelser. Og i min skelnen mellem redaktionelt stof og journalistisk stof vægter jeg afsenderinstansens3 forholden sig til tekstens som den vigtigste. Det er den kritiske faktor, den afgørende forskel. Redaktørerne og læserne mener noget, journalister skriver hvad andre mener.

Det kriterium er kritisk og afgørende for en genrebestemmelse. Det samme er afsenderinstansens intention med teksten: Målet er at oplyse læseren.

Så skal man definere de journalistiske genrer, må man efter min mening lægge vægt på afsenderinstansens forholden sig til indholdet og afsenderinstansens intention med teksten.

En lang række af de andre kriterier Søren Kolstrup nævner i sin tekst om de journalistiske genrer – stil, layout, indhold –, spiller en rolle hvis man fyldestgørende vil beskrive teksterne, men i forhold til at placere dem i genrer er de sekundære. Her er afsenderinstansens forholden sig og intentionen det afgørende.

Det kan være anderledes i andre områder. Fx i skønlitteraturen. Krimien betegnes af mange som en selvstændig genre, men hvis det er korrekt, defineres den primært via sit indhold og ikke – som her – af afsenderintention og afsenderforhold. Det samme gælder udviklings- og dannelsesromanen som vist også beskrives som genrer, men som vel også kan opfattes som forskellige udtryk af genren roman?

”Journalistisk stof er aktuelt (det har en eller anden form for temporal relevans), det er faktuelt (det er kildedækkede kendsgerninger), og det er rapporteret (journalisten finder stoffet og videregiver det fair og neutralt).

”

DANSK NOTER 23

MR: Forskellene er afgørende De journalistiske tekster kan meningsfuldt samles i to overordnede grupper: nyheder og baggrund. Og det er efter min mening de to journalistiske genrer: nyhed og baggrund. Der findes ikke andre4.

Både nyheden og baggrunden er journalistiske tekster, og det der definerer dem, er afsenderinstansens forhold til stoffet (rapporterende/neutral) og intentionen (at oplyse).

Nyheden og baggrunden er to genrer, for der er afgørende forskelle mellem dem.

Den journalistiske nyheds specifikke intention er at informere, meddele og konstatere, mens baggrundens specifikke afsenderintention er at forklare, analysere, diskutere. Sagt med Blooms taksonomi i baghovedet ligger nyheden på det laveste vidensniveau hvor det er tilstrækkeligt at referer/reproducere/benævne, mens baggrunden bevæger sig mod mere komplekse vidensformer som kræver at afsenderinstansen ikke alene refererer men også analyserer, diskuterer, anvender osv.

Sagt med den amerikanske Wall Street Journal-journalist William E. Blundell5 besvarer nyhedsjournalistikken de enkel hv-ord (hvem, hvad, hvor, hvornår) mens baggrunden besvarer de mere krævende spørgsmål man kan stille til en journalistisk historie: omfang (hvor stort er det her?), årsag (hvorfor sker det?), konsekvens (hvilken betydning får det?), reaktion (findes der nogle modsatrettede kræfter?), historie (hvordan var det tidligere?) og fremtid (hvordan vil det udvikle sig?).

MR: Der er to og kun to genrer Så mit bud lyder: Journalistikken har to genrer, den ene hedder nyhed, og den anden hedder baggrund.

Den definition sletter en masse navne fra listen over journalistiske genrer. Først og fremmest fjerner den alle

24 DANSK NOTER

de tekster hvor afsenderinstansen giver udtryk for sine meninger og holdninger: leder, kommentar, læserbrev osv. For det andet fjerner den en lang række tekster som er journalistiske, men som ikke er genrer. Reportagen er fx ikke en genre. Det er en særlig researchform og/eller en særlig fremstillingsform (hvor afsenderinstansens gengiver sanselige observationer og arbejder med scenisk fremstilling i stedet for blot referat, citat og så videre). Fortællende journalistik er heller ikke en genre. Igen: De fortællende tekster adskiller sig kun ved ikke-diskriminerende kriterier (bl.a. fremstillingsform og indhold), og det er ikke nok til at sikrer dem deres egen genre6.

Det samme kan man sige om en lang række af de andre begreber som bruges i redaktionslokalerne og i de journalistiske lærebøger: nyhedsanalyse, Q&A, interviewet, portrættet osv.

MR: Nyhedens udtryksformer Nyheden har forskellige udtryk7. Udtrykkene har alle noget til fælles (forhold og intention), men adskiller sig på en række andre kriterier.

Nyhedens udtryksformer er blandt andet noten (som adskiller sig med layout (den er kort)), telegrammet (layout (ekstremt kort og halvfed resume-indledning)) og produktnyheden som er servicejournalistikkens særlige nyhed (adskiller sig ved indhold).

Reportagen adskiller sig fra andre nyhedsudtryk ved produktionsmåden (observation i marken) og sprog og stil (sanselig beskrivelse og sanselige ord). Som nyhed kender vi reportagen som jeg står lige her mens-typen, altså en reportage hvor afsenderinstansen fortæller noget nyt der sker lige for hans øjne. Det er den journalister bruger i sporten, det var den de brugte ved eksplosionen ved Seest, og det er (tidsmæssigt forskudt)

den Herman Bang blev berømt for ved branden på Christiansborgs Slotsplads.

Lejlighedsportrættet er et af nyhedsgenrens udtryk.

Det fortæller en nyhed (der er sket et eller andet i et subjekts liv).

Langt de fleste nyheder har en særlig struktur (nyhedstrekanten), men nyhedsfeaturen har en struktur som minder om baggrund (featureindledning).

MR: Baggrundens udtryksformer Lige som nyheden har baggrundsgenren sine særlige udtryk.

Den klassiske baggrundsartikel med de tre adskilte kildetyper (ekspert, part og erfaringskilde) som blandt andet kendes på struktur (en boks-model som ikke indledes med det vigtigste) og på en særlig fremstillingsform (mange citater). Nyhedsanalysen er en mere moderne variant hvor afsenderinstansen tager et større ansvar for formidlingen og parafraserer eller citerer indirekte i stedet for at lade kilderne føre ordet. Nyhedsanalysens særpræg er altså sprog og stil.

Under baggrundsjournalistikken findes også featuren – en særlig narrativ version af baggrundsartiklen. Afhængigt af hvilket medie man er på, kendes featuren på afsenderinstansens tilstedeværelse i teksten og sprog og stil eller på at den indarbejder casen som den bærende karakter i historien8.

Baggrundsjournalistikken findes også inden for servicejournalistikken, her som how to do-historier eller sammenligninger og forklaringer. Også portrættet har en baggrundsvariant. Her er det ikke lejligheden (= nyheden) som bærer portrættet, men forsøget på at komme bag om og forstå et subjekt (en person, en by, en arbejdsplads).

MR: Mening og mod Jens Cramer m.fl. skriver at der ikke findes nogen alment anerkendt genreinddeling af ikke-fiktive tekster (s. 55). Det her er mit bud på en inddeling. Der findes mange andre, og der kommer sikkert flere.

Jeg synes selv, at min har fire fordele: Den skaber en vis orden. Den gør det både muligt og spændende at definere de forskellige genreudtryk med Kolstrups otte kriterier. De grænser som trækkes mellem teksterne, er vigtige, og jeg synes ikke at indholdet (sport, kriminal, forbrugerstof) vejer tungt nok til at definere en genre.

Og endelig – men vigtigst – respekterer mit inddelingskriterium journalisternes selvforståelse. For journalister

mener intet. De rapporterer. Jeg ved det. For når jeg afleverer en historie fra et møde og fx kommer til at skrive om en god tale eller en spændende debat, får jeg det tilbage fra redaktøren med røde streger: Du hørte en tale. Og der var en debat. Lad andre om det andet.

Tekstkriterier Indhold (fx politi-stof, sport, portræt) Opsætning/layout (Q&A, noten, billedtekst) Fortællerens forhold til teksten (kommentar vs. nyhed vs. feature) Journalistens tilstedeværelse (reportage/new journalism) Tekstens intention (nyhed, baggrund, portræt) Produktionsforholdene (reportage, flash-nyhed) Sprog og stil (feature, causeri, telegram) Struktur (nyhed, feature) (Søren Kolstrup: ”Medie- og kommunikationsleksikon”)

Noter 1. Gunhild Agger nævner (med Todorov) at genren fungerer som en forventningshorisont for læserne og som en skrivemodel for forfatteren, og det er den formulering som inspirerer mig her (se Kolstrup, Søren m.fl.: ”Medie- og kommunikationsleksikon”, s. 181).

2. Kolstrup, s. 229.

3. Jeg prøver at bruge de sproglige termer som Jens Cramer m.fl. definerer i ”699 varme emner – leksikon til sprogkundskab”.

4. Min inddeling er inspireret af Ebbe Grundwalds arbejde i hæftet ”Artiklen”. Jeg ved ikke om han køber min inddeling, men den opstod mens jeg arbejdede med hans bog og hans inddeling.

5. Se Blundell, William E: ”The Art and Craft of Feature Writing” og læs om boksmodellen i Hvid, Mikkel: ”Skriv! Gode tekster er lette at skrive”.

6. Både John Chr. Jørgensen og Ebbe Grundwald er enige her, men mange andre beskriver både reportagen og den fortællende journalistik som en genre.

7. Da jeg underviste ved Dansklærerforeningens årsmøde kaldte jeg det sub-genrer, men deltagerne gjorde mig opmærksom på at det var inkonsekvent og skabte uorden der hvor jeg lige havde forsøgt at rydde op. Jeg vælger derfor at kalde det genreudtryk eller bare udtryk, men andre kan sikkert finde meget bedre ord for det.

8 . Se mere i Hvid, Mikkel: ”Fascinerende fortælling – den journalistiske feature”.

DANSK NOTER 25

Tema: Rod i genrerne

Spil og virkelighed – diskursanalyse af metaforer i computerspil Baseret på mit speciale i lingvistik hvor jeg arbejdede med diskursanalyse af computerspil, vil jeg præsentere to perspektiver jeg forestiller mig kan være relevante for danskfaget i dag og for arbejdet med genrer og moderne medier: diskursanalysen som en tekstlæsning af moderne medier og kognitiv metaforteori som en analysemodel af national identitet. De to kan kombineres eller anvendes hver for sig, og naturligvis blandes med andre teorier og modeller.

Genrer og diskursanalyse Genrer og diskursanalyse handler for mig at se begge om at forsøge at indkredse essensen af et givent emne eller område. De forsøger begge at forstå deres undersøgelsesfelt gennem en indkredsning af de elementer der gør netop dette specifikke objekt særegent og anderledes fra andre, relaterede objekter.

Computerspil er som alle andre nye medier og tiltag, på en gang både helt nyt og bemærkelsesværdigt lig ældre, relaterede emner som for eksempel romanen og filmen. Det er der ikke noget overraskende i, emailen har for eksempel også rigtig mange ligheder med dens forgænger brevet, og man kan ligeledes nævne at sms har træk man kender fra telegrammet. Det er en pointe i sig selv – bare fordi noget er nyt, er det ikke ensbetydende med at man ikke kan finde eksisterende teorier og modeller der kan bruges til at analysere og forstå det nye område, selvom teorierne oprindeligt var udviklet til at forklare noget andet.

Diskursanalysen som en tekstlæsning af moderne medier Da jeg skrev mit speciale om metaforer i computerspil, blev jeg gang på gang positivt overrasket over hvor perfekt teorier og modeller fra roman- og filmanalyser passede på de computerspil jeg arbejdede med.

Jeg ser computerspil som en moderne medieform der kan læses på samme måde som romaner og film.

Det betyder for det første at mange af de traditionelle tekstanalytiske redskaber man er vant til at bruge til at analysere romaner og film også kan bruges til computerspil, men også at jeg mener at computerspil, ligesom bøger og film, ikke bare kan analyseres som

26 DANSK NOTER

underholdning der følger en række fastlagte regler eller virkemidler, men at de også kan ses som et udtryk for fremherskende ideologier og virkelighedsopfattelser i det samfund, disse computerspil er et produkt af.

Med fare for at virke overdramatisk, vil jeg gå så langt som til at sige at jeg mener at computerspil, som alle andre medieformer, kan hjælpe os med at forstå os selv og den verden vi lever i. Vi bliver påvirket af det samfund vi lever i, og de fremherskende forestillinger og idealer vores samfund er bygget på, er en del af den identitet vi får tilbudt. Om vi accepterer eller afviser de dominerende samfundsidealer er en helt anden sag, men uanset om vi favner dem eller ej, er de en del af vores virkelighed.

Kognitiv metaforteori som en analysemodel af national identitet Kognitiv metaforteori er en klassisk lingvistisk teori der også bruges inden for mange andre fagområder. Man støder på metaforteori og diverse afarter deraf overalt, ikke bare inden for lingvistikken, men også inden for blandt andet danskfaget, filosofi, politisk teori og sociologi.

Man kan ikke sige kognitiv metaforteori uden at nævne Lakoff og Johnson og deres hovedværk Metafors We Live By som på dansk er oversat til Hverdagens metaforer (Lakoff & Johnson 1980). Hverdagens metaforer er hovedværket indenfor kognitiv metaforteori, og hele essensen af Lakoff og Johnsons arbejde kan opsummeres i det følgende citat: metaforer spiller en fremtrædende rolle i hverdagen ikke kun i sproget, men også i tanke og handling. Vores almindelige

Naja Søndergaard, cand.mag i lingvistik, tekstforfatter og SEO specialist

begrebssystem, som vi tænker og handler ud fra, er metaforisk i sin grundstruktur.

Metaforer er ifølge Lakoff og Johnson ikke ”bare” litterære virkemidler som sprogbrugere kan smide ind i tekst og tale for den poetiske effekt, de er måder at tænke på og essentielle for vores forståelse af vores verden og virkelighed. Det betyder hermed også at metaforer kan bruges til at promovere bestemte idealer og virkelighedsanskuelser, og disse metaforer fungerer som diskurser eller sociale praksisser der har til formål at skabe eller opretholde bestemte verdensanskuelser, for derigennem at understøtte eller nedbryde magtstrukturer.

Det lyder alt sammen vældig politisk, og det er det også. Diskurserne som skabes af disse metaforer er grundsten i den politiske tale som, når den er på sit højeste niveau, ikke alene kan påvirke vores politiske ståsted i en given sag, men hele vores virkelighedsopfattelse. Det klassiske eksempel på en politisk diskurs som er meget mere end tom retorik, er begreberne ”terrorist” og ”frihedskæmper”. Disse ord er ikke bare betegnelser for personer med den ene eller anden dagsorden, de er også i høj grad diskursive arenaer hvor den succesfulde retoriker som formår at overbevise samfundet om at hans eller hendes definition af hvem der er terrorist og frihedskæmper er den rette definition, samtidig fastlægger en hel virkelighedsopfattelse blandt tilhørerne. Det er meget svært at forsvare at gå i krig for at forhindre frihedskæmpere i at opnå deres mål. Er fjenderne derimod terrorister er det pludselig en anden sag.

Dermed ikke sagt at metaforer styrer os i en sådan grad at vi blindt accepterer enhver virkelighedsopfattelse vores politiske ledere præsenterer os for. Vores hjemlige splittelse i spørgsmålet om Irak og Afghanistan viser det med al ønskelig tydelighed: vi blev præsenteret for en diskurs omkring terrorisme som vi enten afviste eller godtog , og der er stadig den dag i dag konkurrende moddiskurser der forsøger at etablere en helt anden virkelighedsopfattelse.

Politisk retorik og metaforer i krigstider Politisk retorik er fyldt med metaforer, og det er min overbevisning at politisk retorik i krigstid i særdeleshed forlader sig på metaforer i forsøget på at etablere en verdensanskuelse hvor krigen bliver anset som en nødvendighed. Grunden til dette synes at ligge lige for. Krig er for langt de fleste noget negativt og vores ledere bliver derfor nødt til at overbevise os om at lige netop denne krig som vi deltager i lige netop nu er et

nødvendigt onde, eller måske endda et berettiget offer i den gode sags tjeneste. Jeg vil gerne understrege at pointen her ikke er at alle militære indsatser er forkerte, og at vores politikere er manipulerende onde genier der hjernevasker os til at støtte op om deres dagsordener.

Metaforer og diskurser i sig selv er hverken gode eller onde eller rigtige eller forkerte – om krig er nødvendig eller ej må være op til den enkeltes afgørelse, metaforer og diskurser er bare udtryksformer man kan anvende for at promovere det ene eller andet synspunkt.

Jeg er til gengæld fuldstændig overbevist om at politisk retorik er så fyldt med metaforer fordi politikere og retorikere kan se at metaforer virker. En stor del af grunden til dette er, at metaforer er en del af vestlig kognition og kultur i en sådan grad at de ofte ikke bliver genkendt som metaforer, men simpelthen bliver accepteret som sandheder. Heri ligger styrken ved metaforer og grundlaget for kognitiv metaforteori, og heri ligger grunden til at metaforer er – og nok altid vil være – en del af politisk retorik, de virker fordi de ikke blot er sproglige konstruktioner, men også aktiverer kognitive mekanismer der trækker på bestemte verdensanskuelser og virkelighedsopfattelser.

Det er for eksempel nok de færreste der overhovedet tænker på metaforer når de hører begrebet ”krigen mod terror”, men ifølge Lakoff er ”krigen mod terror” en metafor der er valgt fordi den aktiverer forestillinger om patriotisme og retfærdig handling. Vi har en kulturelt betinget forestilling om hvad krig er, og vi har en ide om hvad terror eller terrorisme er, og disse indbyggede associationer gør sammensætningen af de to til en værdiladet diskurs i sig selv. Lakoff skriver i en artikel i Huffington post (Lakoff & Frisch 2006) at metaforen om krigen mod terror definerede krigen som den eneste mulige måde at forsvare nationen og gav præsident George Bush magt til at genskabe Amerika efter en højreorienteret vision hvor overvågning var nødvendig for

”Computerspil er som alle andre nye medier og tiltag, på en gang både helt nyt og bemærkelsesværdigt lig ældre, relaterede emner som for eksempel romanen og filmen.

”

DANSK NOTER 27

at forsvare demokratiet og krigshensyn overtrumfede alle andre politiske sager i vigtighed. Metaforen om krigen mod terror gav dermed landets politiske leder mulighed for at sætte den politiske dagsorden, en vigtig definition af magt i det politiske system.

Charteris-Black (2005)har studeret metaforer og politisk retorik i taler af vestlige politiske ledere og finder følgende tre gennemgående træk i politisk retorik fra Winston Churchill til George Bush: 1. The myth of The Conspiratorial Enemy (a hostile out-group is plotting to commit some harmful acts against an in-group) 2. The Valiant Leader myth (the political leader er god og beskytter befolkningen imod farer) 3. The United We Stand myth (en gruppe kan opnå sejr ved at adlyde og ofre sig) Metaforer spiller som sagt en stor rolle i den politiske retorik. Bush benytter sig f.eks. af metaforer om frihed og sammenhold der trækker på Charteris-Blacks United We Stand myth, med kommentarer som “They hate our freedoms – our freedom of religion, our freedom of speech, our freedom to vote and assemble and disagree with each other” (20 Sep, 2001) og “This is the future we chose” (Mar 17, 2003) og samme retorik om valg og offervilje findes i spillet Call of Duty i bemærkninger som “Because out of all our vast arrays of nightmares, this is the one we choose for ourselves” (Price, CoD2 21:01-21:06)

28 DANSK NOTER

Et andet vigtigt element af politisk retorik i krigstid er ummenneskeliggørelse af fjenden, en retorik som trækker på stærke ”os” og ”dem” diskurser hvor nedgørelsen af fjenden som del af myten om The Conspiratorial Enemy samtidig tjener som en retfærdiggørelse af krigen, og en forherligelse af den politiske leder som del af en opbyggelse af The Valiant Leader myth. Bush taler f.eks. om “In this conflict, America faces an enemy who has no regard for conventions of war or rules of morality” (Mar 19, 2003) og “the terrorists hold nothing sacred and have no home in any religion” (Jul 1, 2003) og en af de vigtigste antagonister i Call of Duty bliver beskrevet som “This man Makarov is fighting his own war and he has no rules. No boundaries.

He doesn’t flinch at torture, human trafficking or genocide. He’s not loyal to a flag or a country or any set of ideals. He trades blood for money.” (Sheperd, CoD2 6:40-6:55). Denne diskurs kan ligeledes findes i politiske taler fra Churchill, Thatcher, Clinton og Blair og er ifølge Mral et vigtigt element i den diskursive praksis som retfærdiggør krigen, da fremstillingen af fjenden som ”essentially evil” skaber et diskursivt rum hvor “it becomes fully legitimate to destroy the enemy using all available means” (Mral 2006:50).

Metaforer i moderne krigsspil Jeg arbejdede i mit speciale med metaforer og krigsdiskurser i computerspillene Call of Duty: Modern Warfare 1 og 2. De to computerspil foregår i moderne tid efter 11. september 2001, en skelsættende dato i studiet af moderne krigs- og terrorismediskurser. De to spil har

”Det er for eksempel nok de færreste der overhovedet tænker på metaforer når de hører begrebet ”krigen mod terror”, men ifølge Lakoff er ”krigen mod begge en historie der beskæfen diskurs omkring natioterror” en metafor der er valgt fordi tiger sig med terrorisme og nal identitet som tilbyder moderne krigsførelse hvor den aktiverer forestillinger om patrio- tilhøreren en forklaring de traditionelle frontlinjer er på og retfærdiggørelse af, blevet erstattet af koncentrekrigen mod terror ved at tisme og retfærdig handling. rede angreb på civile områder fremstille fjenden som et og jagten på terrorister er en international forfølgelse urgammelt, umenneskeligt onde og soldaten som en på tværs af landeskel. Jeg sammenlignede de diskurser helt der ikke bare kæmper for sit eget liv men for hele og metaforer jeg fandt i de to computerspil med eksiden vestlige verdens fortsatte frihed og beståen. Det er sterende politiske og retoriske undersøgelser af krigsen dirskurs der fremhæver en stærk stat og leder, alliandiskurser i politiske taler og tekster, film og romaner, cer mellem frie nationer, den civiliserede verden mod og fandt at de diskurser computerspillene præsenterer barbarisk og hedensk kaos, os mod dem, traditionelle spillerne for, ikke alene minder om eksisterende diskurkonservative og maskuline værdier og nødvendigheden ser fra ”den virkelige verden”, men rent faktisk spejler af en helt der handler på egen hånd for at befri verden dem fantastisk nøjagtigt, i nogle tilfælde endda stort set for terrorisme, selv hvis hans egen nation ikke støtter ord for ord.

100% samlet op om hans sag.

Bush taler for eksempel om at “some of the attackDiskursanalyse af computerspil er, i hvert fald indeners […] fight in the shadows” (Sep 7, 2003) og “the for lingvistikken, et næsten uudforsket område. Det gør true monuments of Saddam Hussein’s rule have been det på den ene side vanskelligt for dem der gerne vil brought to light” (Jul 1, 2003) og i Call of Duty hører arbejde med det, især på dansk på grund af manglen på man blandt andet at “there’s an evil man hiding in eksisterende litteratur på området. På den anden side these shadows and we’re gonna bring him into the giver det også den nysgerrige frihed til selv at definere light” (Sheperd, CoD2 18:15-18:19). Disse metaforer er et undersøgelsesfelt og være med til at påvirke hvilken ifølge Charteris-Black religiøst motiverede, idet “Reliretning forskningen og undervisningen indenfor dette gious belief has always been an acceptable pretext for felt skal tage. Computerspil er her allerede. Om de political action in American politics” og “the rhetorier kommet for at blive skal jeg ikke kunne sige, men cal objective of choosing words from the domain of hvorfor ikke tage dem seriøst så længe de er her? Hvis religion is to enhance the ethos of the speaker because computerspil kan give os bare den mindste smule indthey imply that political decisions are made on the sigt i vores samfund, tid og identitet, er det efter min basis of high principle rather than crude self-interest”. mening så absolut besværet værd, selv hvis det betyder Charteris-Black (2005:136) at vi må famle os frem i begyndelsen indtil der kommer For mig at se er det mest interessante her ikke at mere litteratur og viden på området. computerspillene afspejler virkelige diskurser, men at traditionelle analyser der egentlig var udviklet til at Litteratur arbejde med andre områder, giver et utroligt præcist indblik i computerspillene. Det er så afgjort muligt at CoD2: Call of Duty: Modern Warfare 2 cutscenes: http://www.youtube. arbejde videnskabeligt og seriøst med underholdningscom/watch?v=FwwIeCovDVQ former. Videnskaben kender det allerede fra litteratur, Charteris-Black, Jonathan (2005) Politicians and Rhetoric – The Persufilm og andre genrer. asive Power of Metaphor, Palgrave MacMillan: New York.

Jeg påstår ikke at computerspil er lavet med det ene Lakoff, George & Johnson, Mark (1980) Metaphors we live by, The formål at sprede politisk propaganda, men blot at comUniversity Press of Chicago Press: Chicago. puterspillene kan perspektiveres til deres samtid præcis Lakoff, George & Frisch, Evan (2006) “Five Years After 9/11: Drop the ligesom de romaner vi arbejdede med da jeg havde War Metaphor” in Huffpost Politics, September 11, 2006. dansk i gymnasiet. Computerspil er et produkt af deres Mral, Brigitte (2006) “The Rhetorical State of Alert before the Iraq War tid ligesom alt andet, det kan umuligt være anderledes 2003” in Nordicom Review 1. jeg kan i hvert fald ikke forestille mig hvordan.

Bush, George W, taler fra 2000-2012 http://www.presidentialrhetoric.

Jeg fandt i mit speciale at Call of Dutys krigsdiskurcom/speeches/bushpresidency.html ser som blev præsenteret gennem metaforer, udgjorde

”

DANSK NOTER 29

Tema: Rod i genrerne

Krimien: en kulturel seismograf Forbrydelsen III - vi sidder klar hver søndag. Men hvad giver den populære krimigenre os andet end svedige håndflader og hurtig hjertebanken. Ifølge Kim Toft Hansen skal man gå til de populære genrer - ikke mindst krimien, hvis man vil vide, hvilke tendenser der rør sig i samfundet. Og der er ved at ske noget nyt i krimigenren.

Kim Toft Hansen fører os rundt i den skandinaviske krimis særegne genre med beskrivelser af krimigenrens filosofi, kulturelle forandring og sociale engagement.

Den populære svenske krimiforfatter Henning Mankell har i sin novellesamling Pyramiden en novelle, der på dansk har fået titlen ”Kløften” (Mankell 2006). En aften i 70’erne skal betjenten Wallander hjem for at fejre jul, men på vejen skal han gøre et kort stop ved en butik, hvor den kvindelige ejer har anmeldt en mistænkelig mand. Da han kommer frem, finder han kvinden myrdet, hvorefter han selv bliver slået ned. Da han genvinder sin bevidsthed, er han taget til fange af en sydafrikansk mand på flugt fra Apartheid-systemet. På det tidspunkt får vi den følgende indre monolog hos Wallander: Hvordan kunne man så brutalt myrde en gammel kvinde? Hvad var det egentlig, som var ved at ske i Sverige? […] En underjordisk kløft var pludselig opstået i den svenske samfund. Radikale seismografer registrerede den. Men hvor kom den fra?

(Mankell 2006: 139) På den ene side er dette en såret mands umiddelbare frygt for at miste livet, der kommer til udtryk. Men på den anden side er seismografiens opdagelser her en interessant metafor for kulturelle forandringer i det svenske samfund. Det, der i løbet af 70’erne, hvor novellen finder sted, skete, var, at det svenske samfund for alvor blev internationaliseret. Mødet med verdenssamfundet havde nogle radikale konsekvenser for den svenske nation, hvor det såkaldte ’folkehjem’ indtil da kunne mønstre en social sammenhængskraft. I sit forord til novellesamlingen døber Mankell meget berømt denne

30 DANSK NOTER

kløft mellem sammenhæng og bekymring den svenske uro. Igennem alle Mankells fortællinger om betjenten Wallander ulmer denne fornemmelse af en kulturel usikkerhed, og får et radikalt udtryk gennem Wallander som karakter: han er overvægtig, drikker og ryger for meget, har problemer i ægteskabet og med sin datter, får undervejs mavesår og ender med – i den sidste roman i serien – at hensynke i Alzheimers. Wallander – et i øvrigt meget almindeligt svensk efternavn – er selv den svenske uro.

Jeg indleder her med dette eksempel, fordi novellen på mange måder er symptomatisk for det skandinaviske krimis sociale interesse. Men jeg inddrager den også, fordi jeg tyvstjæler Mankells kulturmetafor i min egen overskrift som en angivelse af, hvad jeg mener krimien specifikt og populære genrer generelt kan være udtryk for, nemlig en registrering af kulturel forandring. Jeg indleder her med en beskrivelse af, hvordan krimien har et helt særligt forhold til socio-kulturelle forhold.

Dernæst udbreder jeg min optik med en teoretisk præcisering af, hvorfor genrer generelt har et registrerende forhold til kulturelle omstændigheder. Dette bringer mig tilbage til krimien, som jeg vil beskrive som et kulturhistorisk resultat af det moderne samfund med alt, hvad det medfører. Til sidst vil jeg fremhæve, hvordan krimien gennem de seneste årtier har registreret en kulturel forandring af moderne skandinaviske samfund.

Derfor er krimien begyndt at interessere sig for emner, den ellers normalt ikke har levnet meget plads i plottets udfoldelser: religion og der overnaturlige.

Af Kim Toft Hansen, adjunkt, Aalborg Universitet

1. Krimiens filosofi At krimien på mange forskellige måder er socialt engageret, er nok ikke overraskende for de, der læser eller ser mange krimier. Senest har Forbrydelsen III haft premiere på DR, hvor sagen udfolder sig omkring er en international skibskoncern med mange ligheder med Mærsk A/S. Dette er kun en blandt flere oplagte måder, som mange krimier bruger den omkringværende kultur.

Jeg vil her beskrive dens filosofiske engagement.

Krimien har som sit udgangspunkt filosofiens tre grundpiller: det gode, det sande og det skønne. Forbrydelsen er i første omgang et moralsk og juridisk brud, der på den måde negativt er forbundet med det, der inden for en kultur anses for at være det gode.

Derved kan krimien gennem sit direkte engagement i juridisk-moralske brud diskutere, hvad det gode liv er for en størrelse. Når krimien dernæst sætter sig for at finde frem til den eller de personer, der er skyldige i forbrydelsen, er midlet erkendelse. Opklaringsmidlerne skal med andre metodisk finde frem til det, der i filosofien kaldes for det sande. På det tidspunkt slutter krimien oftest, hvilket skaber en stram, æstetisk ramme omkring fortællingen, der på mange måder mindre om det klassicistiske ideal om helhed, klarhed og symmetri.

Krimien er således en genre, der fastholder sin egen idé om det skønne, hvilket for mange læsere en vigtig årsag til, at de vender tilbage til genren. Opnås denne ’skønne’ afslutning af krimien ikke, betegnes det gerne som et opgør med genrens stramme krav, en dekonstruktion (Merivale & Sweeney 1999).

Arne Dahls forfatterskab er generelt interessant for disse diskussioner. Romanerne tager oftest udgangspunkt i yderst komplicerede plots, der for læseren er meget svære at hitte redde i før langt inde i fortællingen. Det virker langt hen i flere af romanerne nærmest umuligt, at der skal komme sammenhæng mod slutningen. I hans seneste roman Stoleleg (2012) lader han en karakter kommentere på dette undervejs.

På den ene side har karakteren svært ved selv at finde hoved og hale i sin egen eksistens pga. sult, men på den anden side indbygger Dahl her en kommentar til læseren i hans indre monolog: ”Tjener intet formål at prøve at forstå. Ikke nu”, skriver han (Dahl 2012: 96). ”Før eller siden må det tæskes igennem. Men ikke nu” – og tæsket igennem senere bliver det naturligvis gennem efterforskningen. Og det gør det på en måde, der minder meget om det litteraturteoretikeren Tzvetan Todorov kalder for pandeterminisme: ”alt, helt ned til

DANSK NOTER 31

”Genrer kan i denne sammenhæng også forstås gennem en vis grad af standardisering, som henviser til, at modtageren gerne skal få noget genkendeligt, der samtidig er præget af en iøjnefaldende variation.

”

sammenstødet af forskellige kausale rækker (eller ”tilfældet”), må have sin årsag, i ordets fulde betydning” (Todorov 1989: 102). Ved at binde alle de disparate strenge i fortællingen i en afsluttende stram knude opnår Dahl derved en udtryksfuld ramme omkring det skønne. Midlet, der i romanerne leder frem til denne knude, er en effektfuld erkendelsesproces, en særlig metodisk opklaring af forbrydelserne.

Stoleleg er anden roman i serien om den internationale såkaldte OpCop-gruppe, der opklarer grænseoverskridende kriminalitet i en operationsenhed under EU. Denne gruppe er karakteriseret som en særlig dialogisk orienteret efterforskningsgruppe, hvor opklaring ikke sker gennem én person, men gennem langstrakt, kreativt samarbejde. Dette er i sig selv en central kommentar til, hvordan nye erkendelser normalt sker: gennem samarbejde, hvilket dermed bliver en kulturel kommentar til metodisk erkendelse af det sande. Romanen handler – uden naturligvis at afsløre for meget – hovedsageligt om nogle mord på en række tidligere fremtrædende kommunister. Gerningsmanden kritiserer disse for at have opretholdt en ideologi, der var årsag til mange menneskers nød og død, og derfor må de selv lade livet. Romanens moralske spørgsmål til ’det gode’ er derfor, om det kan retfærdiggøres at slå personer ihjel, fordi deres ideologiske holdning har legitimeret andre menneskers død for et højere politisk gode: det kommunistiske ideal. Tilsammen danner denne ramme – ligesom i flere af Dahls øvrige romaner – en illustrativ ramme omkring krimiens engagement i det gode, det sande og det skønne.

2. Genrer og kultur Det ovenstående var en specifik begrundelse for, hvorfor krimien har en særlig kulturel opmærksomhed. Jeg vender nedenstående tilbage til denne diskussion. I mellemtiden er det gavnligt at komme ind på, hvorfor populære genrer generelt har en adgang til kulturelle forandringer. Det er dette, jeg har kaldt for genredialoger (Hansen 2012a).

Den danske medieforsker Ib Bondebjerg peger på,

32 DANSK NOTER

at genrer har en såkaldt sociokulturel dimension, der er karakteriseret ved, at genrerne ”bygger på socialt, kulturelt og historisk bestemte koder, konventioner, traditioner og ligefrem kontrakter mellem afsendere og modtagere” (Bondebjerg 1993: 171). Dette hænger sammen med en todimensionel definition af, hvad kultur er for en størrelse. Kultur kan beskrives som såvel en bestemt måde at leve på som de produkter, artefakter og værker, som produceres inden for denne kultur (Williams 1976: 91). Semiotikeren Yuri M. Lotman peger på, at der inden for en kulturs egen forståelsesramme danner sig grupper af tekster, der er karakteristiske for den pågældende kultur (Lotman 1990: 138). Sådanne grupper af tekster kan også betegnes som genrer, der er kategorier for tekster med en række fælles kendetegn, og netop fordi der er denne korrespondance mellem tekstgrupperne og en kulturs selvforståelse, kan genrenes sociokulturelle dimension præciseres som et forhold mellem en kulturs måde at leve på og en kulturs specifikke værker. Dette kan derpå niveaudeles, så vi kan diskutere tekster, der indgår i lokale forhold såvel som transnationale tekster, som engagerer sig i større globale problematikker.

Kaster vi et blik på, hvad populærkultur er, og hvordan det populære omtales, så er det indlysende, at genrekategoriseringer betyder noget. I markedsføringen af populærkulturel fiktion vil der – allerede inden fortællingen læses eller ses – ikke være tvivl om, hvilken genre det tilhører. Det fremgår ofte udtrykkeligt af den kommunikation, der omgærder værket. Genrer kan i denne sammenhæng også forstås gennem en vis grad af standardisering, som henviser til, at modtageren gerne skal få noget genkendeligt, der samtidig er præget af en iøjnefaldende variation. Den klassiske og i høj grad problematiske modsætning mellem høj- og lavkultur sigter bl.a. til, om værket tilhører eller ikke tilhører en bestemt grundtype.

Lanceringen af antologien Dette er ikke en krimi (2012) er et godt eksempel på et opgør med den standardisering, der antages at kendetegne en udgivelse inden for en bestemt genre. På den måde kan genrer på den ene side karakteriseres nedsættende som standardiserende kategorier, men på den anden side kan genrer også mere neutralt beskrives gennem det, at et værk har grundlæggende fællestræk med andre værker, fx at krimiens hovedtræk handler om efterforskningen af en Fortsættes side 37

Teksten i midten – Jens Blendstrup Dialog for 2 – til Dansklærerforeningens årsmåde i Middelfart 2012

Sissel Worm Glass og Jens Blendstup

DANSK NOTER 33

S Godaften, Jens Blendstrup J Godaften, Sissel Worm Glass S Nå, kunne du li maden?

J Ja, det kan du tro, den var dejlig, særligt den hvide risalamande …

S Det var broccoligratin.

J Nå.

S Det var godt du nåede frem.

J Ja, det må man rigtig nok sige.

S Det var nok ikke sket hvis ikke Dansklærerforeningen havde hentet dig i vores redningshelikopter i Nyborg, hvor du åbenbart troede vi var.

J Nej, det er dejligt I har en helikopter.

S Den hedder FIND eller FDSDFFVØVÅ og står for Find De Senile Danske Forfattere Før De Farer Vild Og Ødelægger Vores Årsmøder.

J Jeg anede ikke I havde sådan en, den må da være dyr?

S Tal ikke om det, det er sgu da derfor det er så dyrt at være medlem af Dansklærerforeningen! Du skulle bare vide hvor mange forfattere vi har måttet hente, i forrige uge måtte vi tage til Sylt for at hente Johannes Møllehave der talte og talte om Storm P til de stakkels evigt syltende beboere på Sylt, og sidste år fandt vi Knud Romer i Pompei, hvor han ledte efter plottet til sin næste roman.

J Det er da skrækkeligt, Sissel?!

S Ja, men sådan er det med jer forfattere. Vi er afhængige af jer, og I er HELT VILDT afhængige af os. Men sig mig lige …Hvordan i al verden kan du tage fejl af Hotel Nyborg Strand og Middelfarts pragtfulde Severin Kursuscenter?

J Det er nok fordi jeg er i gang med en bog.

S Og så bliver du senil?

J Ja … desværre. Jeg tror det har noget at gøre med at man som forfatter forsvinder ind i et materiale og undervejs mister evnen til de mere praktiske ting i verden.

S Så som børneafhentning?

J Ja f.eks. Du går tæt på, Sissel. Men det er ikke af ond vilje.

S Hvad handler bogen om, Jens?

J Om en elektriker der bliver arbejdsløs og liderlig og senil.

S Det lyder meget selvbiografisk, Jens Blendstrup J Jamen, det er det ikke! Det er meget meget langt fra virkeligheden, Sissel.

S Det lyder godt, for du skulle bare vide hvor svært det er med de genrer i de her år, alle folk skriver så selvbiografisk at der knapt nok er noget litteratur tilbage.

J Men har forfattere ikke altid skrevet ret tæt på sig selv?

S Ikke så ekstremt mikroskoptæt som i dag.

J Strindberg skrev da også tæt på sig selv.

S Strindberg, ja – men han havde i det mindste et sygt forhold til kvinder. I dag synes jeg det handler mere og mere om hårde hvidevarer, Jens. Det er ulideligt at høre om indkøb af kummefrysere og små menneskers omgang med fasaner …side op og side ned.

J Hvorfor?

S Fordi det minder jo om mit eget liv!

J Men Knausgaard skriver jo meget bredere …

S Nej, han gør ikke, han bruger 10 sider på en der går op ad en trappe mens han hader sin far og overvejer at gå op ad en trappe til. Det er sgu derfor der er 8 bind. Det værste er at det foregår i Norge. Jeg kan ikke snuppe Norge.

J Stakkels Sissel, det er jeg ked af at høre.

S Ked af det, Jens Blendstrup! Det er da sådan nogle som dig der står bag! Dette forfald!

Dette ulideligt egocentrerede portræt af provinser!

J Jeg har aldrig skrevet om provinser, Sissel.

S Jo, du har, Jens Blendstrup! Du er om nogen provinssyg!

J Fandens også. Jeg troede ikke du havde læst mig, Sissel.

34 DANSK NOTER

S

Åh jo, jeg har læst dig, og det har mange andre lærere med mig! Du skulle bare vide hvor vi har vansmægtet og lidt over din rædselsfulde ”Sofus er læge og mor er syg”.

J Jeg har da også skrevet andet, det er bare den der er kommet i antologier. Hver dag tænker jeg at i år må det da være en af de andre bøger eleverne mailer om, men så tikker mailen ind: Kære Jens Blendstrup – eller Hey Blends, det er nok mere rigtigt - jeg sidder lige og chiller over din Sofus er læge, og mor er syg - kan du ikke lige give mig pointen.

Alexander Valdemar 2 u. P.S. svar nu da jeg skal ud med venner ASAP. S Ja, de er fremmelige, vores elever, det er jo individualismens tidsalder, men hvad er det for noget litteratur du skriver? Hvor er Lykke Per!? Hvor er Karen Blixen!? Hvor er Tage Skou Hansen!? Hvor er de nøgne træer!

J Dem er der mange af udenfor, det er jo efterår.

S Det er en titel, Jens!

J Jeg ved det godt, jeg havde om den i skolen, det er en barsk bog om modstandskampen, og vores dansklærer Anders Bollerup var glad for Tage Skou Hansen.

S Netop! Nogle gange skulle man tro moderne forfattere hellere ville opfinde nye genrer end skrive deres bøger.

J Nej, så galt er det vel ikke, Sissel!

S Galt! Det er uhyggeligt! Hvor er den store danske samtidsroman! Hvor er den danske Safran Foer! Hvor er dybden og epikken! Er du klar over hvor mange aftner vi må tage ud af fritiden for bare at prøve at fatte hvad fanden I skriver – ! Men det siger jeg dig, Jens Blendstrup. Nu har du fået mad, og så vil vi have sandheden!

J Sandheden?

S Jaa, Jens Blendstrup, vi har låst dørene, og du kommer ikke ud før vi har fået et klart svar ...tænd projektøren, sløjd-Erik! Lås døren, håndarbejds-Dorte!

J Hold da op hvor dramatisk, Sissel!

S Det er fordi det er dig der har skrevet det her i tunnelen under Storebælt 17:09.

Hvordan har du det med genrer, Jens Blendstrup?

J Fint! Jeg synes genrer er fornuftige.

S Jaså, Jens Blendstrup …

J Ja, og jeg har læst hele jeres årsmødeindbydelse og set at I beskæftiger jer med mange former for genrer, som vi jo alle ved er litteraturens kasser der er sande og aldrig nogensinde opleves som snærende eller svære at få til at gå op.

S Det lyder næsten for godt til at være sandt, Jens.

J Ja, men det er det ikke. Og hold nu fast: Jeg vil i dag præsentere en mængde spændende genrer lige fra min allerførste bog Mennesker i en mistbænk (vise bog), som kom i 1994.

S Den kender vi ikke?

J Nej, den solgte også kun 20 eksemplarer, inklusive min svenske familie, jeg syntes jo det var noveller, men anmelderne mente det var mislykkede lyrikagtige noveller.

S Der har vi det igen, genreproblematikken.

J Men så er der Gud taler ud …

S Åh gud, det er minimalisme om provinsen! 20 linjers nedslag i et liv sat sammen til en bog. Og din far der er en hustyran i Risskov.

J … til bøger om Berlin S Naziguf med fotos fra i dag! Adr. J Nej, det er bare ”øjenvidnevariationer”.

S Hvad i himlens navn er det for en genre!?

J Det er en slags gendigtninger af mennesker der kunne have fandtes i mellemkrigstiden.

S Åh Gud, nu bliver jeg svimmel!

J Fat mod, Sissel, for jeg har også skrevet en helt almindelig novellesamling i skikkelse af denne bog Pludselig Flæben …

S 12 noveller med mestendels dialog om at flæbe!

J … til traditionelle og opbyggelige romaner, Sissel!

DANSK NOTER 35

S J S J S J

Om hovedpersoner der hedder Leif. Ja tak, den kender vi.

Men den handler også om andre ting Om hvad?

Ja, Leifs forældre og deres hund der ikke kom så meget i bad og om militæret …

Det er en katastrofe, Blendstrup, forfærdelige forfærdelige provinsmenneske!

Endelig er der de mere lyriske ting, som jo kommer i gymnasieantologier fordi de er fulde af sunde symboler som eleverne kan gribe fat i som bjergbestigere og æh forholde sig til …

S Manden der blandt andet var en sko? Jens Blendstrup!

J Det er bare grotesk realisme. Realisme med magiske afstikkere, Sissel.

S Kom ikke her med dine genre-påstande, Jens Blendstrup, her er det os der er eksperter!

I flere år har vi siddet koncentreret, presset af stat og kommune, ildsjæle for rædselsfulde børn af pøblen! Det går nok, sagde vi til os selv. Om lidt er der årsmøde, så kan jeg drikke mig en kæp i øret og gramse på en ukendt fra en anden skole og slappe af.

J Det lyder godt nok også hyggeligt, Sissel. Det er lige sådan jeg forestillede mig jeres årsmøder var.

S Ha! Du skulle bare vide. I går var der en der foreslog vi skulle lave bål og sidde der og synge Sebastian som i gamle dage hvor vi var frie og bramfri og røg pibe begge køn og slap for at skulle udfylde motiveringspapirer og timeplaner hele tiden. Men så pegede tværfaglig konsulent og matematiklærer Ibrahim Svendsen ud på vejret, og så pegede jeg trist på bunken af ukatalogiserede bøger der var kommet i år, og så gik fællesang med Sebastian fløjten.

J Men skulle I ikke bare diskutere ”rod i genrerne”?

S Gid det var så vel. Hver lærer har taget 100 umulige bøger med i håb om at få hjælp af os andre. 6000 bøger har vi sorteret som var det en fileteringshal i fiskeindustrien.

De værste har vi måttet drukne i en spand fordi de simpelthen er for uanbringelige!

J Tænker du på Ursula Andkjær Olsen?

S Ja… f.eks. MEN i eftermiddag var vi endelig færdige.

J Fedt.

S Og så kommer du. Og ødelægger det hele.

J Men jeg vil jo bare hjælpe!

S Hjælpe! Det er for sent, Jens Blendstrup. Vi har i dag besluttet at opløse Dansklærerforeningen i protest mod ingeniørromaner, billeddigtbøger, forfatterskoleminimalisme og bøger vi bare generelt får knopper af.

J Men det er da frygteligt, så bliver I jo arbejdsløse ligesom i Spanien og Grækenland.

S Det er et spørgsmål om mental overlevelse, vi bliver vanvittige af jeres urene genrer.

Og det allerværste er at det går ud over vores kærester og koner og børn og mænd. I går kom min mand THAGE hjem og sagde han ville skilles fordi jeg klaprer tænder om natten!

J Det er vi vist mange der gør.

S Jeg klaprer morsealfabetet: Isbjerg - hjælp mig mod isbjerg – jeg er …Titanic, jeg nærmer mig …isbjerg i form af …Peter Adolphsens små historier. Det gjorde ham sindssyg, sagde han. Det er som at dele seng med et skema.

J Det lyder godt nok også hårdt for din mand …

S Ti stille og læs Jens Blendstrup! (Helst de rolige historier, tak. Vores nerver!)

J

36 DANSK NOTER

Tak fordi jeg måtte komme.

positivt fra såvel udgivers som modtagers side. Hvis en krimi ikke overholder standardkravene – som fx ved at undlade at afsløre morderen – er det et genrebrud.

På den måde har genretilhør og populærkultur nogle tætte berøringsflader, hvilket videre betyder, at populærkultur – via genrenes sociokulturelle dimension – har kontakt med den omkringværende, bredere kultur (Hansen 2012b).

forbrydelse. Får en bestemt genre stor opmærksomhed fra et stort publikum kan det kvantitativt beskrives som populært. At en genre er populær, er derfor slet og ret en basal registrering af, at dens grundlæggende standardmodel har masseappel. Forskellen på de diskurser, der stadig findes omkring højkultur og populærkultur, fokuserer snarere hovedsageligt på, hvor langt standardiseringen kan strækkes. Antologien Dette er ikke krimi forsøger meget hårdt på at leve op til sin titel, mens lanceringen af den – for et forlag forhåbentlig – nye bestsellerkrimi med sikkerhed vil genreangive den med fremtrædende typer på romanens forside. Populærkulturen accepterer i vid udstrækning standardiseringen på en sådan måde, at det faktisk bliver vendt til noget

3. Den moderne krimi Disse ord leder udmærket videre til diskussion af, hvilke kulturelle rammer, der er med til at skabe den vestlige krimi. Det er en vestlig myte, at krimigenren (i definitiv) er opfundet af Edgar Allan Poe i 1840’erne.

Derfor er det vigtigt at slå fast, at denne analyse handler som den særlige vestlige krimi, der adskiller sig fra, men har også ligheder med fx den kinesiske, der formentlig er verdens ældste tradition for krimifiktion (Hansen 2011).

Den vestlige krimi opstod på et tidspunkt, hvor det moderne samfund og det, der normalt omtales modernitet, havde kraftig vind i sejlene. Det er svært at placere en sikker første krimi, men der er ingen tvivl om, at Poes tre noveller om detektiven Dupin har fået størst såvel kritisk som inspiratorisk opmærksomhed.

Det er interessant, at Poe lancerer sine fortællinger om den empiriske og rationelle detektiv samtidig med, at sociologen Auguste Comte afslutter sin publikationsserie om den videnskabelige positivisme. Det er tilmed slående, at Poe placerer sin detektiv i Comtes hjemland, men grunden skal snarere findes i, at Paris, hvor mysterierne foregår, på det tidspunkt var en af verdens absolutte urbane metropoler. Netop urbanisme – at folk i stigende grad flyttede til byerne – er endnu et karakteristisk træk ved moderniteten, hvor det moderne knyttes til byerne, mens det umoderne associeres med landdistrikter. Sideløbende med den videnskabelige og den urbane udvikling finder den såkaldte industrielle revolution også sted, hvilket betyder, at velstanden stiger. Det er foreløbigt dog kun velstand for et mindretal, og denne stigende forskel på rig og fattig havde som konsekvens, at incitamenterne for at stjæle eller det, der som konsekvens var værre, blev endnu mere fremtrædende. Denne stigende kriminalitet havde tilmed relativt gunstige vilkår i de større byer, hvor folk levede sammen tættere end i mere overskuelige landmiljøer.

Der er i denne tid en sammenhæng mellem urbanisme, industriel velstand og stigende kriminalitet.

DANSK NOTER 37

Det betød, at der måtte nye midler til for at dæmme op for denne stigende kriminalitet. Her henter det moderne politi oplagt inspiration fra den rationalistiske filosofi og empiriske videnskab, der var i fremvækst omkring dem. Det er et interessant sammenfald, at moderniteten var en vigtig årsag til stigende kriminalitet, mens moderniteten selv leverer midler til at bekæmpe den. Den danske filosof Hans-Jørgen Schanz definerer moderniteten bl.a. ved, at individet forsynes med en autonom frihed, mens samfundet er reguleret gennem sekulære regler (Schanz 2008). Dette genfinder vi i krimien, hvor individets betydning betones af, at udsættes en person – uagtet dennes sociale status – for en forbrydelse, skal det opklares, fordi det tjener samfundets bedste. At krimien også medtager de sekulære krav indbygget i det moderne samfund, udtrykker sig skarpest hos den britiske såkaldte Detection Club – en forening af krimiforfatter – der forbød deres forfattere at engagere detektiver i religion eller det overnaturlige som led i opklaringsprocessen (Brabazon 1981). Samlet set kan vi hermed karakterisere den vestlige krimis kulturelle forudsætninger som især urbanisme, rationalisme, nye efterforskningsmetoder og en afvisning af det, der overskrider fornuften og erfaringen.

4. Krimien og den indskrænkede modernitet Hvordan kan vi så – med disse moderne forudsætninger – forklare, at den skandinaviske krimi siden 80’erne i stigende grad har interesseret sig for religion og det overnaturlige? Den svenske forfatter Johan Theorin inddrager elvere, trolde, spøgelser og spændende naturkræfter i sine krimier. Det overnaturlige spiller også med hos islandske Yrsa Sigur∂ardottir, danske Axel

”Den danske filosof Hans-Jørgen Schanz definerer moderniteten bl.a. ved, at individet forsynes med en autonom frihed, mens samfundet er reguleret gennem sekulære regler (Schanz 2008). Dette genfinder vi i krimien…

38 DANSK NOTER

”

Bolvig og i DR-serien Rejseholdet. Det religiøse fylder dog mere end det overnaturlige som et specifikt spor i krimien. Den holder stadig fast i sine religionskritiske spor hos fx Camilla Läckberg og i en række islamkritiske krimier fra fx Sara Blædel, Elsebeth Egholm og Ditte Birkemose. Men hos forfattere som fx Håkan Nesser, Arne Dahl og Peter Høeg kombineres opklaringsprocessen med en dybfølt og nuanceret diskussion af religiøse emner.

Håkan Nesser har i sin seneste krimiserie betjenten Gunnar Barbarotti, der opklarer forbrydelser uden klare forbindelser til religion. Men ved siden af har han indgået en såkaldt ’gentleman agreement’ med Gud, som handler om, at han vil be- eller afkræfte hans eksistens gennem et sirligt pointsystem: Barbarotti spørger Gud om hjælp i hverdagen, og får han det, får Gud point på kontoen. Han lover dog Gud, at han ikke vil spørge om hjælp til sine sager (en slet skjult reference til reglerne fra Detection Club), men undervejs drister han sig til at spørge om hjælp til opklaring – og får det. Dette spil om point varer, indtil Barbarotti i fjerde roman De ensomme (2010) møder Gud i egen høje person. Igennem denne roman møder han også en frafalden teolog, der fortæller, at han forlod den svenske folkekirke, men også at han gjorde dette for at kunne bevare sin kristne tro. Denne holdning svarer også til det, der viser sig at være Barbarottis tro: en institutionskritisk kristendom, der ikke afviser, at Gud kan blande sig.

Denne holdning til religion, som Nessers efterforsker udtrykker igennem sin romanserie i fem bind, er meget symptomatisk for samtidige skandinaviske samfund. En række undersøgelser har vist, at rygtet om Guds død er stærkt overdrevet. Religionssociologien har indtil for nogle årtier siden spurgt til folks tro på Gud, hvor et stigende antal har sagt, at de ikke tror på Gud. I starten af 80’erne begyndte man at differentiere mellem Gud og en åndelig kraft, og siden har man kunnet konstatere en stigende tendens til, at individer i Danmark, Norge og Sverige tror på en åndelig kraft eller en form for spiritualitet, men ikke nødvendigvis på Gud. Grunden er, at betegnelsen Gud ofte associeres med den institutionelle kristendom, som Nessers efterforsker og mange i befolkningerne er kritiske overfor. Men en mere løs form for spiritualitet er der åbenbart plads til.

Det, at der nu igen levnes plads til religion i de skandinaviske samfunds kulturelle forestillingsrammer, kalder Hans-Jørgen Schanz for den selvindskrænkede modernitet. Modernitetens hårde kritik af det, der overskrider

fornuften (herunder også det overnaturlige), er ikke længere så udtalt, og derfor er der nu plads til at være såvel moderne og (over)troende på samme tid (Hansen 2012a).

Dette er samtidig et godt eksempel på, hvordan en populær genre som krimien kan inddrage og diskutere en kulturel forandring. Parallelt med, at samfundene

har genåbnet mulighederne for tro, har krimien også gjort det. Tilsammen kan man derfor opsummere følgende: Den vestlige krimi har oprindeligt været bundet til modernitetens værdisæt, men når disse værdisæt indskrænker sig selv på særligt religionens område, så levnes plads til religionen igen. Også inden for krimiens strenge og standardiserede genrekrav.

Litteratur Bondebjerg, Ib (1993): Elektroniske fiktioner, Valby: Borgen.

Brabazon, James (1981): Dorothy L. Sayers. A Biography, New Hope: Encore Editions.

Dahl, Arne (2012): Stoleleg, Aarhus: Modtryk.

Hansen, Kim Toft (2011): ”Chinese court case fiction. A corrective for the history of crime fiction”, i Northern Lights – Film & Media Studies Yearbook, volume 9, Intellect Books.

Hansen, Kim Toft (2012a): Mord og metafysik. Det absolutte, det guddommelige og det overnaturlige i krimien, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Hansen, Kim Toft (2012b): Efterskrift til Mord og metafysik, Aalborg: Aalborg Universitet, http://vbn.aau.dk/files/65834421/Efterskrift.pdf.

Lotman, Yuri M. (1990): The Universe of the Mind. A Semiotic Theory of Culture, London: I.B. Tauris Publishers.

Mankell, Henning (2006): Pyramiden, Stockholm: Leopard Förlag.

Merivale, Patricia & Susan Elisabeth Sweeney (red.) (1999): Detecting Texts. The Metaphysical Detective Story from Poe to Postmodernism, Philadelphia: University of Pennsylvania Press.

Nesser, Håkan (2010): De ensomme, Aarhus: Modtryk.

Schanz, Hans-Jørgen (2008): Modernitet og religion, Århus: Århus Universitetsforlag.

Todorov, Tzvetan (1989): Den fantastiske litteratur, Aarhus: Klim.

Westzynthius, Victoria (red.) (2012): Dette er ikke en krimi, København: Lindhardt og Ringhof.

Williams, Raymond (1976): Keywords, London: Fontana Press.

DANSK NOTER 39

Tema: Rod i genrerne

”Leg med genrer i litteraturen” – tekster der fanger vores elever. Og os Hvordan gør vi vores elever interesserede i at læse litteratur? Vi kan præsentere dem for tekster, der udfordrer, hvor de bliver i tvivl om, hvad der er hvad? Fiktion, ikke-fiktion? Og så er vi lige midt i den aktuelle litteratur, der sætter alt i spil og samtidig er kendetegnet ved stor genrebevidsthed. Hvad skal til, for at man kan tale om genrebrud, og hvordan kan vi bruge den genreeksperimenterende litteratur i undervisningen?

Oplæg ved årsmødet 5. oktober 2012 af Gita Pasternak Hvor meget skal til, for at man kan tale om genrebrud? Er det nok at lege med romangenren som Naja Marie Aidt gør det i ”Sten. Saks. Papir” her fra 2012?

Hun sagde selv ved Louisianas Literature Festival i august: ”Romanformen er meget generøs – kan indoptage alle mulige genrer – medier – poesi etc.” Hun havde i begyndelsen mange frustrationer over genren – ”gammeldags” – ”som et åbent fængsel” – ”men når man så accepterer det vilkår, at man er spærret inde i mange år med sine personer, så blev det sjovt.” Men hun genrebryder vel ikke som sådan, bruger blot de forskellige fiktive virkemidler i sin roman og går sådan set ikke uden for genren ”roman”. Men hun spiller med den. Det er en vild og original én af slagsen, fx at turde clash’et mellem den smalle poesi og krimiplottet.

Men hvad med Jørgen Leths måde? Han bruger de samme tekster, men i forskellige sammenhænge - og genrer, ville vi sige.

Leths redaktør sagde til hans 75-års fødselsdag her i juni bl.a. følgende om hans tekstbrug: ”I erindringsbogen Guldet på havets bund fra 2007 står der: ”Jeg skriver dette, mens jeg er i gang med at leve det.

Er alt, hvad jeg lever, da et materiale, jeg må bruge?

Dette er mit liv, jeg er i gang med at leve det.

Jeg skriver om det, mens jeg lever det.”

Det er et radikalt udsagn – at notere livet. Men det er det, du gør. Du gør dig dine notater hele tiden, kontinuerligt om de Lethske fascinationer: Kvinder, sport,

40 DANSK NOTER

Morten Søndergaard mad, kedsomhed, den sædvanlige udsigt, tilfældet.

Og du arbejder ikke med genrer (min understregning), teksten flyder, så alt kan være med. Der er ikke forskel på filmtekster, digte og visse journalistiske ting, i alle genrer kan TEKSTEN, den satans gode tekst med tryk på, som du kalder det, findes, det hele er teksten: et notat til en kameraindstilling, et digt, en indkøbsliste, bestillingsarbejder, artikler, synopser, dialogstumper, citater, faxer, mails, ansøgninger. Det er kvalificeret, hvis det gnistrer.”

Og han genbruger teksterne, sætter dem sammen på nye måder. Det er blevet kaldt hans ”gentagelsestvang”,

Gita Pasternak Forlagskonsulent Lektor på Københavns VUC indtil 1.8.2012

men den samme tekst betyder ikke det samme, hvis den står i Lykken i Ingenmandsland fra 67 som et digt eller i Tilfældets gaver fra 2009 som en mulig filmscene.

Nogle genreteorier – jeg tænker her primært på den amerikanske litteraturteoretiker Stanley Fish - fastslår da også, at fx digte slet og ret er de tekster, vi accepterer at læse som digte. Altså ikke pga. særlige teksttræk, snarere omvendt: Vi ser teksttrækkene, fordi vi på forhånd er sporet ind på en bestemt genre – altså opfatter teksten som et digt, en novelle, en roman etc., jf. markeringen af genrer på omslag og titelblad.

Tænk fx bare på de autobiografiske værker – Kim Leines ”Kalak” (Erindringsroman), 2007, Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden”(Roman), 2006, Bjørn Rasmussens ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet”, 2011 (Roman), Nielsens ”Store satans fald” fra 2012 (Roman), Jørgen Leths tre selvbiografiske ”Det uperfekte menneske”(Erindringer – står i al fald på forlagets klap-tekst, ikke på titelbladet) fra 2005-2012.

Poul Behrendt talte i 2006 om dobbeltkontrakten, men nu er det blevet en ny genrekonvention – og nu bruges termen autofiktion.

En lille digression, men jeg kan ikke lade være med lige at henvise til et interview i Kristeligt Dagblad med Jens Smærup Sørensen i anledning af hans nye roman ”Hjertet slår og slår”(oktober 2012), hvor han siger, at bogen er meget personlig, men ikke en selvbiografi.

Han siger, at det er måden, han kan fortælle, hvad der kan være en sandhed i tilværelsen. Han siger også, at da han for nylig skulle skrive nogle sider om sit eget liv, faldt det ham meget svært, men som det alligevel skred frem, havde han en fornemmelse af, at han ”skrev af efter sine egne bøger”!

Tilbage til vores hang til genrefastlæggelser: Da Morten Søndergaard skrev sit ”Sprogapotek” i 2010, var det vigtigt for Kamilla Löfström i sin anmeldelse i Standart at begynde med at slå fast: ”Først er det nok vigtigt at sige, at Morten Søndergaards ordapotek er en digtsamling, hans seneste helt præcist” (min understregning). Og på Pia Juuls nye ”Af sted, til stede” her fra 2012 står der på forsiden ”Noveller” og på titelbladet ”noveller. episoder”. Det sidste ville jeg kalde ”kortprosa”, og sådan kan vi blive ved.

Men der ER ikke desto mindre forskel på måden, vi

læser en tekst på – og vores genre-forventninger. Vi vil have orden på det! Tænk blot på hele debatten omkring Jørgens Leths første erindringsbog - debatten om ”kokkepigens datter”. Er det mandedrømme - alle selvbiografier må tages som fiktion på et eller andet plan - eller realiteter? I hvilken kontekst skal det forstås? Det havde jo konsekvenser for manden, må man sige.

Men jeg vil sige, at for at det skal være et reelt genrebrud – så må det være dér, hvor vi tvivler på, hvad der er hvad? Hvor vi ser nye måder at fortælle på – hvor vi bliver ”snydt” på en eller anden måde! Hvor forfatterne virkelig afprøver nye måder at skrive på, hvor genrerne overlapper, blandes. Er det fiktion, ikke-fiktion? Hvor vi for alvor bliver FORVIRREDE! Men at teksterne ikke tilhører en bestemt genre i gængs forstand gør dem ikke genreløse.

Fordi vi som dansklærere har nogle faste – historisk betingede genreforestillinger/-forventninger – betyder det jo ikke, at forfattere, der overskrider disse, ikke er genrebevidste. Tværtimod. De ved fuldstændig, hvad de gør. ”De leger med genrerne” for at få det frem, de særligt vil – på deres egne betingelser.

Det er påfaldende som mange af de yngre forfattere vender tilbage til anerkendte genrer: bekendelseslitteraturen (Lone Hørslev ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte”, 2009, og ”La’os”, 2012), poesibogen (Naja Marie Aidt – ”Poesibog”, 2008), romanen om en arbejdsplads (Kristian Bang Foss – ”Stormen i 99”, 2008) hjemstavnsromanen (Dy Plambeck – ” Texas’ rose” (2008),”Gudfar”, 2011), men tvister dem, vender vrangen ud på dem – og bruger dem til deres egne formål.

Det er bøger, der er meget genrebevidste.

Peter Seeberg sagde allerede på Bogmessen i 1998 – året før sin død – ved udgivelsen af ”Halvdelen af natten”, 1997, hvor han bl.a. eksperimenterer med ”lister” og ”ready mades”, at han gad ikke længere være afhængig af genrefastlæggelser som: 4 sider = novelle ½ side = aforisme 1 linje = kortprosa. Han var blevet mere og mere

”Nogle genreteorier fastslår da også, at fx digte slet og ret er de tekster, vi accepterer at læse som digte.

”

DANSK NOTER 41

optaget af at afprøve ”forskellig længde og genrer at fortælle på”. Han ville ”afprøve formater”. Hvilket han jo allerede gjorde i rigt mål i ”Rejsen til Ribe”, 1990.

Eksempler fra 2011-2012 på eksperimenterende genrebrug: Kristina Nya Glaffey, som i ”Padder og krybdyr” (Gyldendal 2012) bruger fiktionen til at gå direkte i kødet på den lesbiske virkelighed i forbindelse med en kæmpe kritik af, hvordan de etablerede, midaldrende lesbiske kvindegrupper har sat sig på de rigtige meninger. Konkret qua et frontalangreb på den private fertilitetsindustri, konkretiseret i fertilitetsklinikken ”Storkklinik” v/ Nina Stork – med navns nævnelse og med inddragelse af den originale tekst fra hendes hjemmeside som en del af teksten.”Tekstens uddrag fra hjemmesider er citeret uændret” står der på kolofonsiden. Hvis vi skulle være i tvivl!

En sammenblanding af fiktion og fakta er også en stor pointe i Christian Jungersens nye roman ”Du forsvinder”, Gyldendal 2012. Han leger med fiktionen ved at indføje fagbogsopslag, mails, facebookprofiler, billeder af boligkvarterer m.m. Det er gjort meget opfindsomt, nogle er autentiske, andre fiktive, men med et autentisk udtryk. Det er det mest originale ved bogen, men er måske også problematisk, fx mht. uddragene af de populærvidenskabelige artikler som vidensbaggrund for, hvad der sker hovedpersonen. Måske gør de, at også selve fiktionen kommer til at virke som en case?

42 DANSK NOTER

Måske styrken? For det passer jo, hvad han skriver om Frederiks forvandling pga. skaden på hans frontallapper, hans hjerneskade.

I Bjørn Rasmussens ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet”, Gyldendal 2011, skifter hovedpersonen biologisk køn undervejs. Det er både en realistisk fortælling om et jeg, der hedder Bjørn og bor i den lille by Fjaltring ved Vesterhavet – understreget af indsatte fotos - om en 15-årig drengs homoseksuelle erfaringer med sin dobbelt så gamle ridelærer og også en helt surrealistisk beskrivelse af, hvordan kroppen river og flår i ham – og han i den. En sproglig og fysisk kamp om homoseksualitet som identitet. Og måske endnu mere end det: ikke kun grænserne mellem selvbiografi og fiktion skrider i autofiktionen, men også fx termen homoseksuel/ heteroseksuel, mand/kvinde. Dette er et eksempel på queerlitteratur, hvor både køn og genrer skrider.

Sammen med Bjørn Rasmussens roman er en af de mest genreoverskridende romaner efter min mening ubetinget Nielsens ”Store Satans fald” (2012), der er tredje og sidste bind i trilogien, der begyndte med ”Selvmordsaktionen”, 2005, og ”Suverænen”, 2008.

Missionen er nu slut.

I sidste bind skal man lægge mærke til, hvem der er forfatteren/forfatterne. På forsiden er Nielsen overtegnet med arabiske bogstaver, og hvis man ser på klapperne, så står som forfatternavn på den venstre klap: Nielsen samt alle de forfatternavne, han tidligere har

”… for at det skal være et skrevet under plus hans værker reelt genrebrud – så må det rørende tilståelse. Som jeg ikke (Claus Beck-Nielsen, Helge Bille vil røbe her!

Nielsen, Claus Nielsen, bin Nielsen, ”Satans Store fald” spiller virvære dér, hvor vi tvivler på, H. C. Nielsen, Karen Blix-Nielsen, kelig genrerne ud mod hinanden Emma Lucinda Hesselholdt Beck– dokumentaren, reportagen, hvad der er hvad?

Nielsen etc.), mens der på den højre autofiktionen, den totale fiktion. klap på farsi står Mohseni Eje’i som forfatter. Han er født i 1955 og var Chef for Ministeriet Vi har jo forskellige læsestrategier alt efter som for Sikkerhed og Efterretninger i den Islamiske Republik det drejer sig om fiktions- eller faktatekster.

Iran 2005-2009 og blev i 2009 udnævnt til Irans rigsadDet ER jo noget rod, når alt er i spil! Men fiktionen er vokat. Det kan tjekkes via Google! nu en gang ikke forpligtet på at være informativ, sandIndimellem den danske tekst og nederst på alle sifærdig og holde sig til fokus! Når der inddrages ikkederne står der en tekst på farsi. Farsi læses fra højre mod fiktion, hvad så? Jamen, så er det jo en del af fiktionen, venstre, altså modsat vestlig skrivemåde! Denne tekst jf. den principielle retssag i Landsretten om forfatteres er kommentarer og ideologiske udsagn fra det iranske ytringsfrihed – Bille Rasmussen vs Claus Beck-Nielsen. efterretningsvæsen om den danske tekst, men som vi Og hvem siger, at Christian Jungersen ikke selv skriver jo ikke kan læse, og derfor kan der principielt stå hvad sine autentiske fagbogsindlæg? som helst. De to versioner er naturligvis vidt forskelDet samme er sådan set – historisk og pædagogisk lige. Det er selvfølgelig ikke overraskende, men nok set – i spil med de forfattere, vi ikke kan placere rent i så tankevækkende – og skræmmende. Det viser sig da de traditionelle litteraturhistoriske perioder. En gamogså, at det vi tror er Nielsens og Rasmussens beretning mel historie! Men det er jo så nogen af de forfattere, der om deres demokratiske mission og mod de iranere, der rykker – en Blicher fx! lokkes med – er et anklageskrift, forfattet af Mohseni Om det så også gælder vor tids genreeksperimenteEje’i, efterretningschefen! rende forfattere er et åbent spørgsmål? Men de lader os Ordene på farsi er korrekte, men der er ingen ordliikke uanfægtede, og de er i al fald gode undervisningsste/ordforklaringer til dem, men de er klart med til at tekster – TIL AT AFKLARE GENRER PÅ, bl.a. Det er en give følelsen af autenticitet. væsentlig grund til, at jeg bruger dem i min introdukDe politiske agenter Rasmussen og Nielsen er taget tion - og så er de karakteristiske for litteraturen nu og til Iran for at sætte en demokratiseringsproces i gang her – men vi skal huske ikke kun – og så provokerer de – hvad de tidligere har forsøgt i Irak (”Selvmordsakvores elever helt vildt, og så er vi godt i gang med, hvad tionen”). De prøver at få den almindelige iraner i spil, litteratur kan. men det viser sig, at hele deres projekt er blevet fulgt af regimet. Dvs. alle deres planer, selv deres inderste Hvorfor er det interessant at bruge tekster, der tanker er allerede infiltreret – og det viser sig da også, at stiller spørgsmål til de klassiske genrer? alt, hvad de har foretaget sig af handlinger og tanTekster, der altid er gode at begynde med, er grafiske ker, allerede er skrevet ned og tolket, jf. den parallelle digte som Emil Bønnelyckes klassikere ”Berlin” og farsitekst. Bogen som sådan viser sig at være et ankla”New York” fra 1918 og Simon Grotrians nyklassiske geskrift til en retssag mod Nielsen og Rasmussen, og ”Hest på et glastag” og ”Svaner set gennem tårer” fra de bliver dømt til døden og sendt ud i ørkenen. Bogen 1990. En diskussion begynder med det samme – hvorslutter med, at de ude i ørkenen klæder sig af – meget for er det digte? Hvorfor er det ikke billeder? Det er de symbolsk, hvem klæder hvem af??? OG Nielsen ender jo så ikke – af flere grunde – men nok så vægtigt, fordi med at partere og æde Rasmussen! (Jf. i øvrigt retssagen Bønnelycke-digtene i sin tid blev publiceret i tidsmellem Bille Rasmussen og Beck-Nielsen, hvor Beckskriftet ”Klingen” med genrefastlæggelsen ”digte”, og Nielsen blev anklaget for at have taget Rasmussens Grotrians står i digtsamlingen ”Fire”, og som Henrik identitet etc., og hvor Beck-Nielsen vandt, dvs. den Nordbrandt slutter sit digt ”Programerklæring” i digtlitterære ytringsfrihed vandt). Nu er han i al fald ædt – samlingen ”Besøgstid” fra 2007: væk for bestandig! Måske.

Til sidst har Nielsen en lang, meget personlig og (….)

”

DANSK NOTER 43

Hermed har jeg forelagt mit program i form af et digt uden rim.

Det er et program på grund af ordenes logiske indhold. ”Det er et digt, fordi jeg siger, det er det”.

(Min understregning) HEST PÅ ET GLASTAG U U U U SVANER SET GENNEM TÅRER 0 0 2 0 0 2 0 0 Simon Grotrian: ”Fire”, 1990 Hvis digtet ”Hest på et glastag” skal kunne forstås, kan tegnene UUUU ikke læses på sædvanlig vis som bogstavet U, og digtet kan på ingen måde forstås uden overskriften. Bogstaverne, som man normalt ikke lægger mærke til som sådan, træder nu frem grafisk og bliver til fire hestesko. Det samme gælder ”Svaner set gennem tårer”, hvor tallene skifter fra nul og to til konkrete billeder af tårer og svaner. Vores opfattelse af virkeligheden – fx hvordan et digt skal se ud – ændres.

Digtet giver altså oplevelsen af ny erkendelse! En god drøftelse at have med eleverne, hvor vi er langt inde i en meget væsentlig samtale om, hvad et digt kan, hvad sprog kan, hvad litteratur kan.

At digte ikke bare er ord, men at også den grafiske opstilling har stor betydning. Ethvert digt kan – alene af sin grafiske opstilling og brug af typografi – signalere betydning. Et virkemiddel som Lone Hørslev jo i høj grad benytter.

Hvor meget skal til, for at genrebrydende tekster bliver interessant undervisningsmateriale?

Konkrete eksempler.

De genrebrydende og genreblandende tekster, jeg har valgt til oplægget her, er godt gennemprøvede forløb, hvor en vigtig begrundelse for tekstvalget har været, at de har kvalitet, at de er tidstypiske, og at de fanger eleverne/kursisterne. Og mig! Det er tekster af Lone Hørslev, Maja Lee Langvad, Jørgen Leth og Morten Søn-

44 DANSK NOTER

dergaard. Se de nøjagtige kildeangivelser efter artiklen.

Et tredje kriterium har været at koble litteratur med fagets andre kerneområder – sprog og medier. Således er udgangspunktet for Morten Søndergaard-teksten sprog, mens Jørgen Leth-teksten er en del af et medieforløb.

Lone Hørslev I Lone Hørslevs ”På www.mulvarp.dk er ingen opgaver for store” fra hendes skilsmissedigte inddrager hun en reklametekst fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet ”Trade” og et udsnit af H.C.Andersens ”Tommelise”. Hun copypaster så at sige. Hvad der fik mine kursister til i første omgang at mene, at det var ”snyd”, at hun ikke havde skrevet alt selv!! Senere så de raffinementet i de sproglige gearskift. Digtets fire første linjer: ”På www.muldvarp.dk er ingen opgaver for store og ingen opgaver for små. Der var engang hvor jeg sang (’Oldenborre flyv, flyv”) for en muldvarp og så blev han forliebt”. Og de så, hvordan Hørslev herefter får brugt eventyrtekstens og reklametekstens muldvarpe-konnotationer til sit eget billedmættede sprog, linje 9-15, fortsættende med helt at sammenkoble reklamesloganet til eget billedsprog (15-19) for til slut videre at bruge et ”autentisk”

advarselsskilt til sin egen konklusion: Advarsel: Kærligheden er i TOTAL fare!!! (20-23) 09. Til at begynde med graver forelskelsen dybe 10. gange i hjertets plørede muld, så kærligheden 11. kan bevæge sig 12. frit rundt i systemet 13. heftigt og vanvittigt, blindt. Siden kommer TIDEN 14. med sine ublide metoder, og forelskelsens gange bliver 15. trange. På 16. www.muldvarp.dk 17. har de 14 års erfaring med 18. fælder og giftgas, her kommer man 19. problemet, problemerne til livs.

20. ADVARSEL: 21. Meget stærk giftgas 22. er netop blevet 23. lagt ud.”

Så når genrerne her blandes, ser eleverne/kursisterne tydeligt, hvordan de enkelte formuleringer skifter form og betydning. Det er naturligvis oplagt at se nærmere på eventyrstilen i ”Tommelise” og også at gå ind på websitet www.muldvarp.dk . Vær dog opmærksom på, at den ikke er den samme som i 2009.

Maja Lee Langvad Den koreansk fødte og dansk adopterede Maja Lee Langvad sætter danskhed og identitet til debat i sin debutbog ”Find Holger Danske”, der er uden genrebetegnelse. På mit undervisningspapir skriver jeg frimodigt ”Fra digtsamlingen ”Find Holger Danske” – og det giver en interessant drøftelse af genren: lyrik og formen: poesi. Mikkel Bruun Zangenberg skrev mere forsigtigt i sin anmeldelse i Politiken (19.8.2006) ” Rent genremæssigt befinder vi os i farvandet mellem konceptkunst og slagkraftig, politisk polemik”. Maja L.L. laver da også et sandt bombardement af genreblandinger – bare i de uddrag, jeg har valgt (de første sider s.7-13 + s.46-47) en omskrivning af Janteloven, der bliver til Danskerloven, begyndende med: ”1: Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er født i Danmark” sluttende med: ”10: Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du føler dig dansk”, aftryk af hendes originale, engelsksprogede adoptionspapir med hendes koreanske navn og formodede fødselsdato, gentaget senere, hvor den originale tekst er blevet rettet til hendes danske

”Det ER jo noget rod, når alt er i spil!” navn. Fødselsstedet ”presumed to be born in Seoul City, Korea” er blevet til Kastrup Lufthavn, Danmark, forældrene ikke længere ”unknown”, men erstattet af adoptionsforældrenes navne – og på tværs er sat en label, hvor der står ”Ønskebarn”. Nok så interessant er hendes tre spørgeskemaer ”20 spørgsmål til min biologiske mor”, ”20 spørgsmål til min adoptivmor” og ”20 spørgsmål til mig selv”. De begynder henholdsvis med: 1. Hvor ofte tænker du på mig: a) Dagligt? B) Sjældent?

C) Aldrig? // 1. Hvorfor valgte du at adoptere: a) Fordi du ikke kunne blive gravid? b) Fordi du ikke ville være gravid? c) Fordi du gerne ville gøre en god gerning?

D) Fordi du ikke ville risikere en videreførelse af dine gener med hensyn til udseende, karaktertræk, arvelige sygdomme eller andet? E) Fordi det forekom dig mere eksotisk? F) Andet? // 1. Hvilken nationalitet er du efter din mening: a) dansker? B) Koreaner? C) Både dansker og koreaner? d) Hverken dansker eller koreaner? Disse spørgsmål er interessante på flere måder. De både ironiserer over tidens hang til, at alle skal testes, skolebørn, studerende, værnepligtige for at se om de falder ind under normen - og provokerer virkelig eleverne/kursisterne til at tænke selv og tænke videre. Interessant er det også, at Maja L.L. har ladet sig inspirere af Max Frisch’s ”Spørgeskemaer”, hvor han underminerer identitetsfølelsen hos læseren: ”Tro ikke, du ved, hvem du er!!”, og som Maja L.L. har nyoversat i 2007 for forlaget ”Basilisk”. I øvrigt meget anbefalelsesværdigt at læse som udenlandsk værk.

Ind i mellem disse ikke-fiktive tekstformer kommer også ironiske kommentarer som blod er tykkere end vand blæk er tykkere end vand mælk er tykkere end vand tykmælk er tykkere end vand En gradvis udhuling af første linjes kliché og fire linjer, der er lettere at acceptere som et digt.

Jørgen Leth Mit næste eksempel er et medieforløb med Jørgen Lethfilmene ”Det perfekte menneske”, Søren Ulrik Thom-

DANSK NOTER 45

sen-portrættet ”Jeg er levende” og udvalgte sekvenser fra ”De fem benspænd” afsluttende med, at mine kursister selv skulle skitsere et storyboard ud fra hans digt ”Det danske sprog”, som han skrev efter balladen med første bind af ”Det uperfekte menneske” (2005) og før filmen ”Det erotiske menneske”(2010). Jørgen Leth nægter at skelne mellem de forskellige genrer – bare det er en god tekst, som han jo siger! Det interessante ved digtet ”Det danske sprog” genremæssigt er da også, at det indholdsmæssigt lige så godt kunne være en drejebog. Og hvorfor så alligevel ikke? Digtets 22 første linjer lyder således: Dorothie-scenen. Hvordan den kan gribes an.

Starte med første del af samlejet.

(Uden at vide hvor det finder sted.)

Gå videre med andre spor.

Slutte med sidste del.

Det er mig der har lavet det her.

Filmen går dybere: At det er tydeligere personligt skal være klart.

Det er antropologen der knepper sin kvinde.

Sådan er det.

Tænksomhed. Spørgsmål.

Omrids af mand ved vindue ud til tropisk natur (som fra Trobriand Islands, Malinowski-modellen).

Hånd der skriver.

Mand (jeg) i forgrund. Uskarphed.

Abstraktion.

Det er noget der betragtes.

Der er nogen mellem publikum og tingen.

Gemme noget i stedet for at vise det hele.

Det er jo scenens essens.

Samlejescenen fra Jacmel gemmer kroppen.

Hvor pornografi ville vise alt.

46 DANSK NOTER

Derfor er pornografi uinteressant. Uophidsende.

Det er ophidsende at minuttet er sandt. At tiden er sand.

En samlet konklusion på hele digtets 70 linjer kunne være, at Leths projekt her er at prøve at finde (digtet) og at skildre (filmen) sandheden om erotik. En nok så interessant genredrøftelse med eleverne/kursisterne – og de gik i al fald i gang med deres storyboards med krum hals.

Hvis man vil gå videre med Leth – og genresporet, så kunne det også være interessant at sætte hans lyriske bearbejdning af tabet af sit hus på Haiti i forbindelse med det voldsomme jordskælv sammen med hans erindring om oplevelsen i prosa. Det er digtet ”Et hus er mere end en ting” fra ”Hvad er det nu det hedder” fra 2011 og et uddrag fra hans tredje erindringsbind om Det uperfekte menneske ”Et hus er mere end en ting” fra 2012, og som jo har taget titlen fra digtet i 2011.

Det kunne være fra side 16: ”Jeg hører en dyb buldren, tror, det er en traktor eller en vejmaskine, som kører gennem Rue du Commerce, men lyden bliver større og større, og nu begynder huset at svaje. Og i dette øjeblik mister jeg fuldstændig orienteringen og enhver sans for, hvad der sker.”

Morten Søndergaard Morten Søndergaards ”Sprogapotek” består af ti sproglige medicinæsker, en for hver af de ti ordklasser. Inde i de ti forskellige medicinæsker ligger der indlægssedler, en for hver ordklasse. Opbygning, layout og papirkvalitet er en fuldstændig kopi af en original indlægsseddel, som al medicin skal have: Seks obligatoriske afsnit: 1.

Virkning og anvendelse, 2. Vigtig information, 3. Om brugen af præparatet, 4. Bivirkninger, 5. Opbevaring.

6. Yderligere information.

Jeg har arbejdet med æsken med verber. Uden på æsken og øverst på indlægssedlen står: ”Verber ®.

Udsagnsord 224 stk” Allerede her bliver vi i illusionen samtidig med at der lige er en lille drejning. Som på de originale medicinæsker er der to navne, et på latin og et på dansk og det lille patentmærke ud for det originale navn ”Verber”. Antallet af piller – her verber – er også anført. En pointe i forhold til størrelsesforholdet ordklasserne imellem, fx er der 394 stk. i æsken med substantiver, 186 adjektiver, 109 adverbier, 52 interjektioner, 25 konjunktioner osv. Alle indlægssedlerne har altså disse konkrete eksempler på de enkelte ordklasser. Der er også meget præcise illustrative beskrivelser af, hvordan de enkelte ordklasser fungerer, eksempelvis i afsnittet ”Vigtig information om Verber®” under Trafik- og arbejdssikkerhed, hvor Morten Søndergaard både holder sig til genren indlæggelsesseddel samtidig med, at han får sagt noget meget væsentligt om verbers funktion som ordklasse både på teoriplanet og i praksis: ”Verber har stor indvirkning på bevægeapparatet. Verber er trafik. Verber holder ting i gang. Verber kommer helt af sig selv, som blomster på blomsterne. Se selv, vi siger Blomsterne blomstrer. Vi stoler på stolene. Verber er sprogets tandhjul og olie, de holder sig i bevægelse, også sig selv…” sluttende med: ”Men ingen sætning uden verber.” Og lidt senere under ”Brug af andre ord” skriver han så som den digter, han er: ”Alting i universet tiltrækker verber. Der skal bare et verbum til, så begynder der at ske noget. Bliv lys. Bliv tid. Bliv til. Ting sker. Skyer sker på himlen, blomsterne sker på stilkene. Mennesker. Det levende kommer til live inde fra livet selv ved hjælp af verber og hjælpeverber. Sådan er der så meget.” ”Blomsterne sker på stilkene” lader vi lige stå!

Der er altså både ready-made-sætninger, Søndergaards egne formuleringer og sætninger, hvor enkelte ord er skiftet ud. En stor pointe er hans udskiftning af ordet læge til digter. Læger kan diagnosticere, behandle, kurere, helbrede. Lægen går man til, når noget er galt, men Morten Søndergaard siger: Gå til en digter!

For han kan sætte ord på smerten og lindre. Ser altså digtningen, kunsten som helbredende. Det er ren Karen Blixen! ”Følg digterens anvisninger”, som han skriver under ”Virkning og anvendelse” eller i indlæggelsessedlen for adjektiver: ”Kontakt en digter, hvis du får det meget dårligere, end du har det nu. Eller hvis du ikke får det bedre.”

Ved at tage udgangspunkt i en ikke-litterær tekst som

indlægssedlen og ved at gå linen helt ud ved at lade sin tekst fysisk tage form af en pilleæske med en indlægsseddel i – der mangler kun de fysiske piller, som måske skal forstås at være de eksempler på ordklasserne, som står nederst på indlægssedlen – udfordrer han jo også den fysiske bog. Langt mere end både en Bønnelycke og en Simon Grotrian. For hans sprogapotek kan købes samlet i et medicinskab, der er signeret og nummereret!

Endnu en genreudfordring for vores elever/kursister!

Når jeg nu begynder min undervisning med de svære digte, de korte tekster, med vægt på de genrebrydende tekster – så er det jo som sagt, fordi de tekster er så gode til nærlæsning. De vækker opmærksomhed – enten fordi eleverne umiddelbart er optaget af dem – eller det modsatte, de bliver voldsomt provokerede.

Under alle omstændigheder får de dem til at reagere.

Og så er jeg kommet langt – men næste skridt er at få dem til også at blive optaget af det længere format – novellen og det lange format – romanen. Det er nye læsestrategier, men grunden er lagt. Tekst- og genreopmærksomheden.

Teksteksempler : Lone Hørslev: ”På www.mulvarp.dk er ingen opgaver for store” fra ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte”, Forlaget Hjørring 2009.

Maja Lee Langvad: Af ”Find Holger Danske”, Borgen 2007.

Morten Søndergaard: ”Verber. Udsagnsord 224 stk” , indlægsseddel fra hans ”Sprogapotek” fra udstillingen ”Love – om kærlighed til sproget”, Nikolaj Kunsthal 2010.

Et Jørgen Leth – forløb om: filmene ”Det perfekte menneske”, 1967, om Søren Ulrik Thomsen ”Jeg er levende”, 1999 og digtet ”Det danske sprog”, 2006.

Videre læsning: Dan Ringgaard: ”Stoleleg. Jørgen Leths verdener”, Aarhus Universitetsforlag 2012.

Benedicte Rostbøll & Elisabeth Friis: Hybriddigte. Tendenser i ny dansk poesi”, Dansklærerforeningens Forlag 2012.

Elisabeth Friis: ”Den forbandede krop”, Information 3.2.2012.

Kilde: Per Stounbjerg: Afsnittet ”Genre” s.129-141 fra ”Litteratur. Introduktion til teori og analyse”, Aarhus Universitetsforlag 2012.

DANSK NOTER 47

· v l s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x · l D o k p æ · v l s o k r n p p s e a o r n D p ox a æ x · l D o k p · v l s o k r n p p s e a o x r n a vo op · D nsklæ r-voxp D · k p p s e a o x r n D p o a æ x · v Dansklærer-voxpop l D o k p · v s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x l -v pop · D o k · v s r n p s e a o x r n D p o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p s e a o x r n D p o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k r p · v s e o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k p · v s er o r n p p e a o x r D p o a æ x · v l D o k r p · v s o re r n p p e a o x r D p o a æ x · v l D o k r p · v s o re r n p p e a o x r D p o æ x · l -v pop D o k r · v s e r r n p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ l s -v pop · ox k r v s e r r n o e a p æ x r l x D o k æ o · v l s v k r p s r e o e r n o p r a p æ x l æ x D o l nsk ærer-v pop · Dansk rer-vo p x l æ x · o l k o v k s p v s r n o r n e p e r a x r D p æ o l æ x · v l k o k s r p an klære voxpo · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p ox klæ ære x · Da Voxpop

Redaktionen har spurgt fire deltagere ved årsmødet om, hvordan de arbejder med genrer i undervisningen.

Camilla, Tornbjerg Gymnasium

Genrer der generer – og genererer ”Rod i genrerne” var emnet for det netop afholdte årsmøde i dansk. Emnet afspejler fint en særlig tendens i tiden. Forfattere leger lystigt med de traditionelle genrer; der afvikles og udvikles, der indvikles. Fiktiobiografisme, autofiktion, faktion og dobbeltkontrakt er alle begreber, der anvendes i forbindelse med de nye genrer.

I et forløb i 3g lød titlen: ”Ny dansk litteratur – autofiktion og genrehybrider”. Formålet var at præsentere eleverne for genrebegrebet som helhed, men blandingsformerne i særdeleshed.

På programmet var bl.a. den satiriske tv-serie Klovn, Kirsten Hammans hybridværk Vera Winkelvir, Claus Beck-Nielsens selviscenesættende identitetsprojekt (biografien) og Jørgen Leths herostratisk berømte erindringsbog. Fælles for arbejdet med de forskellige tekster var at ryste eleverne – ryste deres genreopfattelse, ryste deres omverdensforståelse. De grænsebrydende værker forvirrede, forargede og fascinerede og dannede dermed grobund for nogle interessante diskussioner over, hvad litteratur er – og hvor grænsen går mellem liv og værk, virkelighed og fiktion.

Kort sagt var fokus på de genrer, der generer, og genererer.

48 DANSK NOTER

Jan Maintz Hansen, Virum Gymnasium

Forskningen i genrebegrebet har jo været tiltagende de senere år, ikke mindst som en del af den kognitive bølge, der skyller ind over bl.a. humaniora, og man kan sagtens argumentere for, at genrebegrebet er uendeligt vigtigt – grundlæggende som det er for den menneskelige forståelse. Men dette angår et meget generelt niveau, der omhandler kategorier, erkendelsesteori og litteraturontologiske spørgsmål om, hvad litteratur og kommunikation overhovedet er. Og et uendeligt definitionsarbejde. Det er alt sammen drønspændende, men jeg har ikke i særlig stor stil arbejdet med det i min danskundervisning. Genrebegrebet har jeg fundet mest oplagt at inddrage, når det har haft en analytisk relevans, fx i forbindelse med autofiktion og med dokumentarfilm, der på en interessant måde betjener sig af fiktionaliseringer. Genrespørgsmål og genrebegrebets relevans rumsterer jo i nærmest alt tekstarbejde – analytisk som produktionsmæssigt – og dermed i danskfaget hele tiden. Men jeg savner nogle lærebøger, der virkelig viser genrebegrebets analytiske muligheder.

x r D p o æ x · v l o k r p v s ære -voxpo · Dan lærer- oxpop · k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo · klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ x l s -v pop · o k r v s e r r n p e a o æ x r l D p o k æ x · v l s o k r p v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o nsk ærer-v pop · ansklæ er-vox o x nskl ærer-vo pop · D ansklær er-voxp o x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s r Da klære voxpo · Dan e r p æ x l s o k r n Da klære voxpop · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p e a æ x r l D o k æ o · v l s v k r n p s r e a o e r n D p r a æ x l æ D o l k · v k s v s r n p r n e a o e r a D p r D æ x · l æ · o l k v k s p v s r n o r n e a p e r a x D r D æ o · l æ · v l k k s r p s e n o r r n a p e a æ x D r l p · Dansk rer-vo pop · D nsklæ r e a æ x · r l D o ” Er det stadig k p æ · v l s o k r nen vejrudsigt? p s e a o r r n D p e ” a æ x · r l D o æ l op Dansk rer-v pop · k s n e a æ x · r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p e a æ x r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p a æ x l e D o r k p · v s o æ l r n p e k a o xp r s D p n æ x · l e a o r k p D v s o æ · l r n p e k a p x Charlotte Øland, Himmelev Gymnasium

Maiken Lund Harbøll, Egedal Gymnasium og hf

Stillads og styrt!

Fakta/fiktion, realisme/modernisme – kan en genrekonvention blive for enkel?

Når jeg arbejder med genrer, starter jeg med stilladset, altså de grundlæggende træk ved en genre. Når der så er et omrids af et stillads – så styrter vi! Jeg udfordrer elevernes genrekendskab ved at arbejde med tekster, der ”driller”.

Det kan være tekster, der stiller sig mellem flere ”genre-stole” eller bevidst inkorporerer træk fra andre genrer.

Et forløb om sproghandlinger kan f.eks. starte med en analyse af elevernes egne sms’er.

Sms’erne kategoriseres og skal så indgå i en kortprosa-tekst. Siden analyseres ”Søndag 15.10” af Helle Helle – og der diskuteres genre!

I forbindelse med introduktion til lyriklæsning arbejder eleverne med poetisk/referentielt sprog. Konkrete tekster som en vejrudsigt tilføjes 8 adjektiver, 5 verber, et lyrisk jeg – og der eksperimenteres med typografisk opstilling.

At kategorisere og inddele elementer i kasser tilfredsstiller et dybt menneskeligt behov for at finde mening og orden i kaos, og her er genrer et meget brugbart værktøj, men hvor simpelt et genrebegreb kan man opstille?

Jeg finder det efterhånden uhyre relevant at anvende mere enkle genredefinitioner som: fakta/fiktion, realisme/modernisme, naturalistisme/ stilisering, for her bliver eleverne inddraget i langt højere grad, og de tager ofte mere stilling til teksterne.

Det indebærer, at teksterne ikke bliver så lukkede om sig selv, og det bliver en indbygget mulighed, at en tekst kan rumme mange modsatrettede elementer. Eleverne skal selvfølgelig have kendskab til de traditionelle danskfaglige analyseredskaber, da fortælleforhold, sprog, komposition, persontegning, lys, lyd etc. alt sammen skal bruges som argumenter for en genrekategorisering.

Omskrivning af kortprosa til lyrik er en anden mulighed. Her kunne ”Tre dage i Prag” (Naja M. Aidt) være en mulighed.

DANSK NOTER 49

Din forening

Dansk Noter - Redaktionsmøde på Bornholm I den anden weekend i september var Dansk Noters nye redaktion samlet til redaktionsmøde og planlægning af det kommende års temanumre. Efter at vi i år har haft fokus på det nordiske og de mundtlige og digitale medier i undervisningen, så kan læserne i det kommende år glæde sig til numre med fokus på Dansk i –samarbejde, Natur og litteratur DN4 2012 Din forening og Litteratur på scenen. Vi vil også forsøge at e på Bornholm sætte fokusNopå dedakgode i et opslag,let til redaktionsmøde og tionsmødelevtekster Re sam Dansk ter s nye redaktion nordiske og de der kommer til eke atndhedde var Dansk Noitermidten.harVi temberTeksten haft fokus på det sep i e med de sig til numr e. Efter at vi I år glæ mr år I den anden we anu e nd tem us e i det komme kommende års undervisningsrettede modtager gernedetkonkrete søge at sætte fok , så kan læsern for gen å planlægning af nin ogs vis vil Vi der . på scenen krete itale medier i un og Litteratur til dtager gerne kon eratur artikler/forløbsbeskrivelser med relation mo mundtlige og dig litt Vi . og ten tur Na mid sten i i samarbejde, r til at hedde Tek fokus på Dansk aer. slag, der komme disse temaer. ation til disse tem Fra venstre: Ivar Lærkesen, Birgitte Elkjær Lamb, Lisa Kaas, vtekster i et op rivelser med rel på de gode ele esk bsb rlø r/fo ede artikle ett gsr nin vis under Anne Mette Finderup, Kurt Christensen, Sophie Holm Strøm, Send dit bidragragtil sophiestroem@gmail.com @gmail.com. til sophiestroem Lars Dalum Granild og Fie Søholm Send dit bid Indsæt billede

af redaktionen

(navne under)

på Bornholm

ebook

ningen - G på Fac

Dansklærerforeningen - G på Facebook Dansklærerfore

iv profil på d at lave en akt

Hjælp os me

Facebook for alle

undervisere på

stx og hf!

Regionale møder med Susan Mose

Mød din fagkonsulent og lær nyt.

Hjælp Sammen med fagkonsulent Susan Mose holder os med foreningen en række regionalmøder. Fagkonat lave sulenten kommer rundt i landet og orienterer om en aktiv nyt fra ministerielt hold og drøfter faget sammen profil på med regionernes lærere. Dagene bliver en komFacebook bination af et kursus med en oplægsholder og et for alle møde med Susan Mose. Det enkelte regionalmøde underviarrangeres af foreningens regionsrepræsentant. sere på stx ebook og hf!

G-sektionens fac • Region Sjælland (Maribo) den 5. december 2012 sig ind og bruge det om at melde mø års fra ng Vi vil gerne videregive en fra årsmødet opfordri e enopfordring eregiv s og tricks.

• Region København, Ørestad Gymnasium Vi vil gerne vid ningsideer – tip e undervis om at melde gru sig ogaf god bruge G-sektionens facebook til deling ppeind den 6. december 2012 gruppe til deling af gode undervisningsideer – tips • Region Sydjylland og Fyn, Fredericia og tricks. bestyrelsen den 9. januar 2013 Nyt fra

Dansklærerforeningens fælles konference 2013 har temaet ’Digitalt sprog – digital dannelse’ Konferencen afholdes den 18. april i Carlsbergs Konferencelokaler i Valby, og den retter sig mod faget på langs – grundskole, ungdomsuddannelser og lærerudddannelser.

Se programmet og tilmeld dig på mit.dansklf.dk.

Husk at der er god rabat når du er medlem af Dansklærerforeningen.

50 DANSK NOTER

• Region Midtjylland (Silkeborg) den 10. januar 2013 • Region Nordjylland (Ålborg) den 11. januar 2013 Nærmere oplysninger om tider og program vil blive annonceret i løbet af efteråret for de enkelte regioner.

Læs mere om de ovennævnte kurser, vores regionale kurser og de skolebaserede kurser på www.mit.dansklf.dk

Oscar K.

Don Erudito og bøgerne – om at læse verdenslitteratur

Nye bøger

Nyt fra bestyrelsen

Don Erudito og bøgerne om at læse verdenslitteratur er bygget op omkring– en kriminalintrige, og stykkets plot er erkriminalromanens sidste bind i Dansklærerforeningens Forlags Verdenslitteratur, – blot udspiller det sig her i serie royaleIllustreret omgivelser: En konge gendigtet af Oscar– K. skiftevist illustreret af Dorte og at Lilian er blevet myrdet og og hans søn påtager sig rollen somKarrebæk detektiv for findeBrøgud ger.

Seriender byder en ærbødig men original – gendigtning af end verdenslitterære af, hvem harpå gjort det. Men–Hamlet er andet og langt mere en krimi. hovedværker, teksten billedsiden er som ligeværdige Parallelt medhvor historien omogopklaringen af tænkt kongemordet afdækkeskomponenter. nemlig et Udgangspunktet gendigtningerne nært samarbejde mellem intrigant magtspil,forhvor både mænd er ogetkvinder, levende og døde,forfatter løgn ogog illustrator gensidigogudvidelse af deydelser to tegnsystemer, hvor billedets kommentar forstillelse,i en venskab ægteskab, og modydelser, overvågning og til teksten,væves eller tekstens til billedet, underbygger værkets mangetydighed. mistillid ind i hinanden og gør alle personerne til brikker i et spil, ingen

Hamlet

Hvis du ikke allerede har Tak til alle deltagere ved Dansklærerforeningens bestilt efterårets bøger, har Don Erudito årsmøde – G for godt samvær og konstruktive og bøgerne – du mulighed for at købe dem diskussioner om rodet i genrerne og fremtidens fra den 19. november. Er du iiii iiiiiiii danskfag. Ved årets generalforsamling fik bestyiiiiiiii iiiiiiii ii medlem, får du iiiiiiii iiiiiiii iiii ii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii ii iiii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii relsen valgt to nye suppleanter Camilla Ågaard, ii iiiiiiii ii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii ii 25 % rabat. iiiiiiii ii ii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiSteen Tornbjerg Gymnasium ii og Petersen, Koliiiiiiii ii iiii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiii ii iiii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii Oskar K’s Don Erudito og bøgerne ii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiii iiii iiiiii ii ii ii ii ii ii ii ii ii iiii iiiiii iiiiiiiiii ii iiiiii iiiiiiiiii iiiiiiii ding VUC og HF – velkommen til bestyrelsesarii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiii iiii iiiiii”illustreret verdensiiiiiiii iiiiiiii iiii afslutter serien iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiii iiiiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii iiii iiii iiii iiiiii iiiiiiiiii bejdet! iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii ii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii litteratur”. iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiii helt kaneroverskue.

– Måskenødvendigvis med undtagelse læseren?

Menmen Hamlet er ikke Tanken ikke, at læseren skalafforstå værket, at han ellerfor hun fastholdere. byder sig til: denden noble skal få lyst tilMange at forståtolkningsmuligheder det. Og at gøre opmærksom på,Erat Hamlet der findes slags prins i en For korrupt Ertiden han selv denbøgers dødsinfi cerede kildeskæbne til råddenskaben litteratur. skøntverden? det med er alle uundgåelige ikke at være i Helsingør? er hander og holder alle de længere andre ofre en verden, levner gyldige mere,–erEller der nogle, endforandre.

Det erder omikke at læse dem, plads til godt og meningsfuldt liv? denne boget handler.

om at læse verdenslitteratur AF OSCAR K.

ISBN 978 87 7996 576 8

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

N .F.S .

Gr un dt vi g Thorki ld

Thorkild

Borup-Je

nsen

en

rfatter kanonfo

•

Borup-J ensen

ningens rerfore dansklæ

forlag

(1684–1754) Ludvig Holberg

Benny Andersen), salmen, essayet), (fx »Roman og

genrernes historie

forholdet mellem

drama bli’r til

historie. Seneste

og egenart (fx

kunstarter og

film«), dansk

udgivelse: »Henrik

kanonforfatter«,

2012. Se nærmere

et forfatter- og et

Lærerhøjskole,

rne. Forfatter

til en

pædagogik, forfatterinden for litteratur ersen, Poul Ørum,

(fx Gustaf Munch-Pet skabslæsning

dramaet,

medier

identitets-

Bogen indledes

forfatterskabsportræt.

med en præsentatio

værdier: kærlighed

og det betones,

udgangspunkt næsten altid er rettes spotlyset

to bærende

kapitel fokuserer

at det håndgribeli

for hans skriverier.

på grundtvigs

ge og konkrete

i næstsidste kapitel

alle retfærdighed i næsten for sandhed og kapitel peges af højskolen. i sidste på grundtvig har haft påvirkning og indflydelse, – som på folkekirken og folkeskolen

mod hans kamp

livets anliggende

r og hans etablering

– en

der på den omfattende

en

såvel samfundets

Pontoppidan

på hjemmesid

n forfatterskabets

og fællesskab. andet

livsværk: salmerne,

institutioner – fx

yngre forfattere.

dk

www.thorkildborup.

Bogens kapitler

kan tages op hver

N.F.S. Grundtvig

for sig og i selvvalgt

– en kanonforf

alle 14 kanonforfa

atter indgår i en

ttere.

rækkefølge.

serie, der præsentere

Og Thorkild Borup-Jensens N.F.S. Grundtvig – en kanonforfatter er 12. og dermed sidste bind i forlagets kanonserie.

r

Herudover udkommer Skrivning i dansk af Sophie Holm Strøm og Sune Weile, som er den danskfaglige pendant SKRIVN til udgivelsen Skrivning i alle fag af i dansk ING Sophie Holm Strøm der udkom i foråret. Et skriveelevhenvendt materiale, bygget op om fem skrivemåder, med eksempeltekster, opgaver og vurderingsskemaer.

Weile

SKRIVN ING

I DANSK

Gruppernes arbejde med genretræer ved Dansklærerforeningens årsmøde – G

Strøm • Sune

Skrivning i dansk er den danskfagl alle fag af Sophie ige pendant til udgivelsen Holm Strøm.

Skrivning i Bøgerne er inspireret ske udgivelse r Skriv I-III, som af ideerne i de blandt andre til at udvikle norKjell Lars Berge i forbindelse har været med med den norske fra 2006. I systemat skolereform iseringen af Kunnskabsløftet skrivearbejdet spireret af den er bøgerne endvidere australske genreskol aktivt undersøg e, der lægger iner og opbygger vægt på, at eleverne kendskab til begynder at skrivegenrerne, skrive. Ideen til bogen udspringe inden de selv i alle fag”. r af udviklings projektet “Skriv Sophie Holm Strøm er afdelingsl eder ved HF Sune Weile er & VUC Fyn i Svendbor lektor på Sct. Knuds Gymnasiu g. m.

SOPH IE HOLM STRØM SUNE WEILE

ENS FORLAG

DANSKLÆRERFO RENING

Fra bestyrelsen ses her fra venstre: Sophie Holm Strøm, Mette Møller Jørgensen, Claus Nielsen, Sissel Worm Glass, Jette Martinsen, Steen Petersen, Liselotte Henriksen, Camilla Ågaard og Birgitte Darger

Sophie Holm

Skrivning i dansk er et elevhenve mest anvendte ndt skrivemat eriale, der gennemg genrer i danskfage ge skrivemåd t. Bogen er bygget år de er: at skrive for op om fem forskelliat informere, turere viden, at skrive for at at skrive for udvikle og strukat fortælle, at skrive for at skrive for at reflektere. argumentere og at Hvert kapitel begynder med en kort introdukti efterfulgt af on fire autentisk e eksempeltekster. til kapitlets skrivemåde, er formulere t under overskrift Hver teksttype s en hensigt skriveøvelser, læringsmål.

Herefter følger der skal gøre eleven fortrolig forskellige rede skrivearbe med skrivemåd jdet. Til sidst en og forbefølger selve ne bl.a. kommer skriveopgaverne, omkring portræt, hvor eleveressay, analysere debatindlæg, nde artikel og anmeldelse, klumme, kronik samt typer, som de en række autentisk møder uden for skolen. e tekstBogen inddrager også digitale medier som værktøjer arbejde med skriftlighed på , der gør det nye måder – muligt at eksperimenterende fx wiki og blog, digitale produktio men også mere casts og lommefi ner introduce lm. Endelig lægger res, som fx screenhvert kapitel bogen stor vægt har derfor tilhørende på evaluering des fra bogens vurderingsskemaer , og hjemmeside. , som kan downloaSkrivning i dansk er rettet mod danskundervisninge uddannelser. n på de gymnasia le

Udvikle Strukturere

født 1937, cand.mag.

ved Danmarks

i dansk ved universitete

række udgivelser

Fortælle

1967-97 ansat

samtidig censor

Argumentere

Borup-Je nsen,

i dansk og tysk.

Informere

Thorkil d

atter giver i ord

og billeder både

ISBN 978 87 7996 596 6

kan jo ikke vide

hvad fremtiden

vil

Reflektere

– en kanonforf

N.F.S. Grundtvig

G N.F.S. GRuNdTVi

850) e r ( 1 7 7 9 – 1 ii l e n s c h l ä gii iiii A d a m O e hii iiii iiiiiiii iiiiiiii iiii ii iiiiiiii iiiiiiii 8 3 – 1 8 7 2 ) iiiiii n d t v i g ( 1 7ii iiiiiiii iiiiiiii N . F . S . G r uii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiii iiiiiiii iiiiiiii 2 – 1 8 4 8 ) iiii iiiiiiii iiiiiiii i c h e r ( 1 7 8ii iiiiiiii S t . S t . B lii ii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiii iiiiiiii ii ii ii ii ii ii –1875) iiiiiiii 5ii ii 0 8 ii 1 ( ii n e ii s iiiiiiii r e ii d n ii A H.C. ii iiii iiiiii iiiiiiiiii iiiiii iiiiii iiiiiiiiii ii ii ii ii ii 12) 9 ii 1 – 7 5 ii 8 1 iiiiiiii ii ( g n ii a B ii H e r m a n ii iiii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiii iiiiiiii 3) ( 1 8 5 7 – 1 9 4ii iiiiiiii n t o p p i d a nii H e n r i k P oii iiiiiiii iiiiii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiii ii ii 0) 9 5 ii 1 – ii 3 7 iiiiiiii ii 8 1 ( n e s n ii ii e J V. ii J o h a n n e sii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii xø (1869–1954) ii ii n N eii iiiiiiii Martin Anderse iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii ii 93–1974) ( 1 8ii iiiiiiii Tom Kristensen iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiii iiiiiiii ii ii ii iiiiiiii ii ii ii ) ii 2 6 ii ii 885–19 Karen Blixen (1 iiiiii iiiiiiiiii iiiiiiii iiiiii iiiiiiiiiiii ii ii ii ii iiiiiiii ii ii ii ii ) 5 5 ii 9 1 ii ii H a n s e n ( 1 9 0 9 – iiiiiiiiii ii iiiiii iiiiiiiiii iiiiiiii ii iiiiiiii M a r t i n A .ii iiiiiiii iiiiiiii iiii (1925–1999) iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiii Peter Seeberg iiiiiiii iiiiiiii ii iiiiiiii iiiiii (1931–) iiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii Klaus Rifbjerg ii ii ii ii iiiiiiii ii ii ii ii ii iiiiiiii ii ii ii ii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii ii iiiiiiii ii ii ii ii ii iiiiii ii iiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii ii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii ii ii iiiiiiii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii iiii iiiiiiii ii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii iiiiiiii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii iiiiii iiii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii ii ii ii ii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiii ii ii ii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiii ii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiii iiiiii iiiiiiiiiiii iiiiii

Læs mere om de nye bøger på: mit.dansklf.dk/senesteudgivelser

Digitale udgivelser

Stærke digitale

I løbet af det seneste halvår nyheder til danskfaget har vi i samarbejde med Systime udgivet 6 af vores titler i digital form. Begreb om analyse og metode, Kort og godt om kognitive metaforer, Kort og godt om at argumentere for en holdning og Kort og godt om at skrive til nettet som e-Bøger.

Netværker. Digitale medier i dansk og Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier som både e- og iBøger.

fra Dansklærerforeningens Forlag og Systime iBog® og eBog

NetværKer

Digitale meDier i DanSK

Af Charlotte Bork Høvsgaard, Gitte Lautrup, Mads Pedersen og Dorthe Wang

nytænkende bud på hvordan man kan arbejde med medier og medietekster i danskfaget.

Prøv gratis iBog® på netvaerker.systime.dk

vinder af Undervisningsmiddelprisen 2012!

BegreB om daNSK

litteratur, SProg og meDier

Af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen

grundbog der integrerer danskfagets tre stofområder.

Prøv gratis iBog® på begrebdansk.systime.dk

eBøger

BegreB om aNalySe og metode Af Peter Heller Lützen

om metoder og metodisk arbejde i danskfaget.

Kort og godt om ...

• at skrive til nettet af Ellen Holmboe

• kognitive metaforer af Kasper Lezuik Hansen

• at argumentere for en holdning af Ellen Holmboe

Se priser og licenser på systime.dk Findes også som trykte bøger – se mit.dansklf.dk

DANSK

LÆRER

VI SAMARBEJDER OM ET DIGITALT DANSKFAG

Annoncer i Dansk Noter Som noget nyt åbner vi nu op for annoncer i Dansk Noter.

Kontakt Pia Fuglevig, pfu@dansklf.dk

mit.dansklf.dk

systime.dk

33 79 00 10

70 12 11 00

foreningens forlag

Læs mere om de digitale udgivelser på: mit.dansklf.dk/digitaleudgivelser Der vil fremadrettet komme flere digitale udgivelser under det fælles brand Dansklærerforeningens Forlag/Systime.

DANSK NOTER 51

Generalforsamlingen i Dansklærerforeningen/G

Årsberetning 2012 – mundtlig

Engang i foråret blev jeg ringet op af et nyvalgt folketingsmedlem – en Marie Krarup. Hun ville gerne vide om det faglige niveau i danskfaget var faldet efter gymnasiereformen. Henvendelsen var pr. mail, og Marie Krarup ville senere ringe. Det gav mig tid til at tænke lidt over det svar jeg ville give. Og jeg var naturligvis klar over at der var en politisk dagsorden ind over.

Centrale dele af gymnasiereformen vil Dansk Folkeparti – og vist også andre partier – have lavet om. Jeg ville ikke medvirke i et politisk spil jeg ikke var sikker på at jeg kunne overskue, og jeg ville ikke citeres for noget der taget ud af konteksten kunne komme til at betyde det modsatte af hvad jeg mener. Så jeg tænkte at Marie Krarup skulle have et rigtigt politikersvar. Det vil sige et svar hvor man ikke rigtigt svarer, og hvor man måske svarer i udkanten eller ved siden af det der bliver spurgt om. Jeg mente at det rigtige svar ville være at man ikke kan svare på spørgsmålet. Men da jeg tænkte nærmere over det, gik det op for mig at det ikke kun er et politikersvar. Det er også et rigtigt svar. Grunden til det er at faget har forandret sig så meget, at det ikke vil give mening at lave en sammenligning mellem faget

før og efter 2005. Sat en smule på spidsen, står vi nu med et danskfag der kan føles som et ret nyt og ganske anderledes danskfag i forhold til tidligere. Det ved vi som dansklærere godt, men jeg tror også at det er noget der går mere og mere op for os.

I Dansk Noter nr. 2 fra i år har professor i retorik, Christian Kock, en ganske tankevækkende artikel. ”Retorik: En overlevelsesguide for dansklærere” hedder artiklen. Christian Kock fortæller her at retorik er den

”Så jeg tænkte at Marie Krarup skulle have et rigtigt politikersvar. Det vil sige et svar hvor man ikke rigtigt svarer, og hvor man måske svarer i udkanten eller ved siden af det der bliver spurgt om.

”

Forsættes side 54 52 DANSK NOTER

digitale Nyheder

fra Dansklærerforeningens Forlag og Systime iBog® og eBog

NetværKer Digitale meDier i DanSK Af Charlotte Bork Høvsgaard, Gitte Lautrup, Mads Pedersen og Dorthe Wang

nytænkende bud på hvordan man kan arbejde med medier og medietekster i danskfaget. iBog® netvaerker.systime.dk: 13 videoklip | 25 lydfiler | 90 opgaver | 5 wiki-opgaver | 50 illustrationer | 134 sider prøv gratis iBog® netvaerker.systime.dk

BegreB om daNsK

litteratur, Sprog og meDier Af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen

grundbog der integrerer danskfagets tre stofområder. iBog® begrebdansk.systime.dk: 17 videoklip | 25 lydklip | 115 opgaver | 40 primærtekster | 40 illustrationer | 300 sider prøv gratis iBog® begrebdansk.systime.dk eBøger

BegreB om aNaLyse og metode Af Peter Heller Lützen

om metoder og metodisk arbejde i danskfaget.

Kort og godt om ...

• at skrive til nettet af Ellen Holmboe • kognitive metaforer af Kasper Lezuik Hansen • at argumentere for en holdning af Ellen Holmboe Se trykte bøger og priser på dansklf.dk/boger Se licenser for eBøger og iBøger på systime.dk Få nem adgang med dit UNI·Login eller google-login DANSK

LÆRER

VI SAMARBEJDER OM ET DIGITALT DANSKFAG

mit.dansklf.dk

systime.dk

33 79 00 10

70 12 11 00

foreningens forlag

vestlige kulturs oprindelige, sproglige dannelsesfag. Sådan har det været siden ca. 400 f.kr. Faget mistede prestige fra og med oplysningstiden, og omkring 1900 ”var dets dødsattest stort set udstedt”. ”Det var også omkring 1900 at danskfaget opstod og fik den form som blev enerådende gennem det meste af århundredet.

Arkitekten var Vilhelm Andersen, den første universitetsprofessor i dansk, der blev kaldet til jobbet i 1908.

Gennem de næste årtier var dansk, som en selvfølge, et fag om den nationale danske (og nordiske) litteratur, læst i historisk rækkefølge …” Christian Kock markerer en vigtig pointe her: ”Lad os dvæle et øjeblik ved en overset kendsgerning: Det Vilhelm-Andersen´ske koncept i danskfaget, der fokuserede på tekstlæsning, skønlitteratur, nationallitteraturen, historie, fortolkning og som både lærere og elever gennem det meste af 1900-tallet oplevede som en tidløs selvfølge – er kun ca.

100 år gammel. Det er altså i historisk perspektiv slet ingen selvfølge, men kun en kort episode, hvor tingene så at sige blev vendt på hovedet i forhold til hvordan de havde været i mange hundrede år.” Christian Kock læser de nuværende læreplaner og vejledninger for danskfaget og citerer udførligt herfra. Og på det retoriske spørgsmål ”Jamen er alt dette retorik?” bliver

54 DANSK NOTER

svaret naturligvis at det er det. Og den videre konklusion bliver at ungdomsuddannelserne, og ikke mindst dansk, igen har taget en række af de ”gamle” elementer ind i undervisningen. Det er dog sket uden at det ”nye” litterært-historiske fokus er opgivet. Kock ser det naturligvis som et gode – og jeg er enig – at klassiske retoriske elementer er kommet ind i danskfaget. ”Det er et fremskridt og en nødvendighed at de tekstbaserede fag i ungdomsuddannelserne, altså primært dansk, tager mere målrettet fat på skriftlighed, mundtlighed, argumentation, debat, formidling – som nutidens læreplaner også kræver.” For mig at se – og jeg tror at mange dansklærere deler opfattelsen – er der mange rigtigt spændende elementer i dette stof og i alt det nye – eller genopfundne – stof danskfaget rummer. Men der er meget at se til, og Christian Kock fortsætter da også meget sympatisk med at sige ”Enten man kalder alt dette retorik eller ej, er der brug for at dansklærere, der jo er hårdt nok pressede, kan ruste sig bedst muligt på disse områder.”

Den 1. marts 2012 afholdt Dansklærerforeningen en sprogkonference om mundtlighed og medier. Blandt oplægsholderne var Line Pedersen, medieekspert i Dansk Sprognævn. Hun roste Facebook for at være et sted for kreativ sproglig udfoldelse. Hun nævnte bl.a. den pointe at de unge skriver mere end nogensinde før. ”De boltrer sig i sproget, eksperimenterer med ord, stavning, tegnsætning og nyudvikler hele tiden. (…) Jeg synes at Facebook er en guldgrube af vinkler på kreativ sprogbrug, men jeg møder da ofte de løftede øjenbryn fra ”den gamle tid ”hvor fokus på at skrive og stave korrekt og sætte tegn på den rigtige måde. Selvfølgelig skal man kunne det, men vi skal ikke prøve at ”rette” ind på de sociale medier. De nye medier har fostret nye genrer som vi skal kunne mestre, forstå og afkode. Lad os se åbent på den udvikling og fagligt forholde os til det der sker.

Ingen ejer sproget – vi er alle med i den fælles pulje der hedder den sproglige forhandling, og så vælger vi det vi kan bruge fra fællespuljen. Hvad med at stille spørgsmål som ”Hvad kan sproget?”, ”Hvad kan man med sproget?” og ”Hvad fortæller mit sprog om mig?” Sproget kan meget mere end stavning og tegnsætning.”

Line Pedersen har absolut nogle vigtige pointer vi som dansklærere må forholde os til. Sproglig åbenhed, kreativitet og virkelyst er central i danskfaget.

Imidlertid skal dansklæreren også undervise i at elever og kursister kan ”beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistik-

kens grundbegreber” (ifølge læreplanerne), og der skal undervises i formidling og genrebevidsthed. Hvor er balancen mellem dette og en frit udfoldet sproglig kreativitet? Spørger jeg så.

Dansk er uhyre mange ting, og hvad gør det ved det der indtil for nyligt og i små 100 år blev opfattet som fagets kerne: litteraturen og dannelsesaspektet?

Kan faget rumme alle de aspekter det nu består af? Er faget nødt til at finde et nyt fagligt fokus? Disse og en række andre spørgsmål til danskfaget bør vi overveje i dansklærerkredse. Vi er dansklærere fordi vi holder af faget og synes at det er et vigtigt fag. Derfor bør vi også debattere hvor faget står nu, og hvor det er på vej hen.

Sat en smule på spidsen kan man sige: Danskfaget er ikke længere kun et fag for litterær og kulturel dannelse Danskfaget er ikke længere kun et litteraturhistorisk fag Danskfaget er ikke længere kun et hermeneutisk fag i litterær analyse og tolkning.

Danskfaget er også disse ting. Men der er kommet nye elementer til. Det er f.eks. alt det retoriske Christian Kock nævner, og det er den sproglige udfoldelse Line Pedersen er inde på.

I foråret hørte jeg et oplæg af Claus Jensen, rektor på Faaborg gymnasium og tidligere fagkonsulent i dansk.

Claus Jensens hovedpoint var at gymnasiefagene i de kommende år i stadig højere grad kommer til at se sig selv som en del af en større helhed. Han beskrev et gymnasiefag med billedet af en middelalderborg hvor man indretter sig med teorier, metoder, kanonisk stof, læreplaner, fagkonsulent mm., og herefter hiver man vindebroen op dyrker sit fag inde bag borgens tykke mure. Han beskrev endvidere forholdet mellem fag, faglærer og elev/kursist som en trekant hvor hver af de nævnte instanser befinder sig i trekantens spidser. Problemet er imidlertid ofte, påstod Claus Jensen, at der er en forbindelseslinje mellem faglærer og faget, men linjerne mellem elev/kursist og henholdsvis fag og faglærer mangler. Og forholdet mellem fag og faglærer blev beskrevet i religiøse termer. Faget er gud og faglæreren er ypperstepræsten der dyrker faget. ”Vægten ligger på befæstede faggrænser, et (helst) stort antal skriftlige opgaver, en skriftlig eksamen, en opgavekommission, en faglig forening samt en årvågen fagkonsulent som kan sikre faget mod alt for gode ministerielle ideer. Faget vil være tænkt indefra og til stadighed værne om sit faginterne indhold og sin helt specielle fagdiskurs. Selvfølgelig vil faget med mellemrum være nødt til at indgå i

DANSK NOTER 55

tværfaglige samspil, men med en vis ulyst, for det rene krystallinske fag, som fagets udøvere har for sig selv, en nu engang det bedste. (Sådan tænker i øvrigt alle de øvrige fag – og hvorfor skal netop vores fag ikke have lov til at være lige så meget fag som dem?)

Denne beskrivelse er nok sat på spidsen. Men hvor meget, synes jeg er svært at vide. Pointen er imidlertid videre at vi måske skal til at tænke faget ind i en ny sammenhæng. Ifølge Claus Jensen blæser de rektorale (og nok også ministerielle) vinde i retning af at relationen mellem lærer og elev skal mere i centrum, og at læring skal mere i centrum. En kommende dagsorden vil være at eleven/kursisten uanset forudsætninger mm. er et gyldigt medlem af læringsfællesskabet, og at det er udgangspunktet for den læring der skal foregå. Det kan vi som danskfag se offensivt på. Vi skal måske være bedre til at fortælle hvad dansk kan bidrage med i det samlede gymnasiale læringsprojekt. Hvis man tænkte sig et gymnasium uden dansk, hvad ville så mangle? Et muligt svar på dette kunne bl.a. være at dansk ikke er et fag på linje med andre fag. Faget er det helt grundlæggende modersmålfag. (Hvad der ligger i modersmålsfag er også en diskussion værd, men den lader vi ligge her.) Dansk kan opfattes som det fundament hvorpå al anden læring foregår.

Claus Jensen nævnte i sit oplæg at ”Til gavn for alle fag kunne vi påtage os, at alle elever kommer til at læse bedre, skrive bedre, tale bedre – og måske endda forstå bedre – på deres modersmål.” Der er ingen tvivl om at det er en af det nuværende danskfags store opgaver.

Og der er ingen tvivl om at dansk er et stort, men også meget levende fag.

Jeg vil nu flytte fokus fra danskfaget til den faglige forening.

Samarbejde med Systime I marts 2011 afholdt Dansklærerforeningens fællesbestyrelse og bestyrelsen for Dansklærerforeningens Hus a/s et strategimøde. På dette møde fremlagde direktøren for Huset, Charlotte Svendstrup Paaskesen, en undersøgelse af hvad det ville koste hvis Dansklærerforeningens Forlag skulle investere i udgivelser af i- og e-bøger. Baggrunden for dette var at diverse prognoser viser at salget af papirbøger daler, samtidig med at stadig flere uddannelsesinstitutioner går over til i- og e-bøger. Konklusionen på undersøgelsen af investeringer var at Dansklærerforeningens Forlag ikke havde økonomi til de store investeringer, og forlaget ville heller ikke have økonomi

56 DANSK NOTER

til de løbende vedligeholdelser udgivelse af i- og e-bøger kræver. Man kunne derfor frygte at Dansklærerforeningens Forlag i løbet af relativt få år ikke længere kunne udgive undervisningsmateriale. Samtidig havde Dansklærerforeningens Forlag fået en henvendelse fra Systime angående et samarbejde. Det resulterede i et begyndende samarbejde med en plan i to faser. Første fase gik bl.a. ud på at konvertere eksisterende bøger til i- og e-bøger. Og forlagene skulle overveje om et fortsat samarbejde var muligt og ønskeligt. I sommeren 2012 besluttede direktøren for Dansklærerforeningens Forlag og direktøren for Systime at fortsætte samarbejde i en fase to. Her udfolder man et helt samarbejde. Dette indebærer at Dansklærerforeningens Forlag og Systime samarbejder om alle udgivelser på det danskfaglige område under navnet Dansklærerforeningens Forlag / Systime. Samarbejdet har fælles redaktion. Denne redaktion får dog brug for eksterne redaktører, og det kan f.eks. være medlemmer af Dansklærerforeningen der har lyst og/eller særlig viden inden for en særlig udgivelse.

Samarbejdet vil styrke udgivelsen af i- og e-bøger på det danskfaglige område. Man kan mene forskelligt om Systimes udgivelser. Men det er Dansklærerforeningens ambition at være stærkt medvirkende til at styrke og forbedre de danskfaglige udgivelser i Dansklærerforeningens Forlag / Systime.

Ny struktur i Dansklærerforeningen Inden for de sidste par år har vi ændret på strukturen i Dansklærerforeningen. Fællesforeningen har besluttet at al økonomi ligger i Fællesforeningen og at vedtagelse af regnskab og budget vedtages på Fællesforeningens generalforsamling. Det har som konsekvens at regnskab og budget ikke vedtages her på gymnasiesektionens generalforsamling. Dette blev vedtaget af gymnasiesektionens generalforsamling for to år siden. Til gengæld orienteres der på generalforsamlingen om økonomien.

Fællesforeningens generalforsamling er flyttet fra oktober til marts/april. Baggrunden for dette er bl.a. at man således behandler regnskaber der er friske og ikke trekvart år gamle.

Medlemstal og rekruttering af medlemmer Inden for de senere år har medlemstallet i gymnasiesektionen ligger ret stabilt omkring de 1800 medlemmer, og d. 31. august 2012 var medlemstallet 1802. Det opfatter vi som absolut tilfredsstillende. Det betyder dog ikke at vi ikke er interesserede i flere medlemmer. Hvor

mange dansklærere der er på landsplan (hvor mange der underviser i dansk) er ikke helt klart. Men der er ingen tvivl om at der er mulighed for flere medlemmer, og det arbejder vi på. Det sker via vores kurser og møder. Det sker via udsendelse af introduktionsbrev i starten af skoleåret. Og det sker ved deltagelse i de fagligt pædagogiske kurser.

Dansklærerforeningen som helhed har pr. 1. august 2012 8.639 medlemmer. Dette er en fremgang på ca. 500 medlemmer på små to år. Og det er vi glade for. Men det er ikke helt tilfredsstillende. Potentialet med hensyn til at få flere medlemmer fra folkeskolen er ret stort, og det er vores mål at få fat i en del af disse mulige medlemmer. I bestræbelse på dette har vi inden for de senere år investeret i ny hjemmeside og ny bogpakkeordning.

Det er ret store investeringer, og det er vigtigt at de giver afkast medlemsmæssigt. Dansklærerforeningens folkeskolesektion er derfor i dette efterår i gang med en større kampagne, hvor man besøger en lang række skoler for at orientere om den faglige forening, i håb om at mange bliver medlem. Der er ingen tvivl om at der blandt dansklærere i folkeskolen er langt det største potentiale for at få markant flere medlemmer i Dansklærerforeningen. Men det betyder ikke at vi i gymnasiesektionen skal lægge os veltilfredse i en hængekøje og vente på at folkeskolelærerne tager sig sammen. Som nævnt arbejder vi til stadighed på at rekruttere nye medlemmer. Og vi håber at vore medlemmer rundt på skolerne vil være med til dette. Det er en opfordring!

Gymnasiesektionen Det daglige arbejde i Dansklærerforeningens gymnasiesektion varetages af sektionens bestyrelse der består af Birgitte Darger, Sune Weile, Ivar Lærkesen, Liselotte Henriksen, Sissel Worm Glass, Sophie Holm Strøm, Mette Møller Jørgensen og Jette Sindberg Martinsen og undertegnede. De to sidst nævnte – Mette og Jette - blev valgt ind i bestyrelsen på sidste års generalforsamling og

startede i bestyrelsesarbejdet pr. 1. januar. En stor tak til dem for hurtigt at gå ind i bestyrelsesarbejdet. En stor tak til alle i bestyrelsen for endnu et år med udarbejdelse af kurser og møder, drøftelser af danskfaglige udgivelser og for danskfaglige debatter. Jeg plejer her at markere at bestyrelsesarbejdet er et frivilligt ulønnet arbejde. Det vil jeg også gøre nu: bestyrelsesarbejdet i Dansklærerforeningens gymnasiesektion er et frivilligt ulønnet arbejde der heller ikke gives timer til. Det vil sige at arbejdet foregår i fritiden, i et arbejdsliv med forskelligartede møder, skemaer der flyttes og diverse andre forpligtelser. Og det betyder at det indimellem ikke er helt let at mødes hele bestyrelsen til bestyrelsesmøder. Det er imidlertid et grundvilkår vi arbejder ud fra.

En del af arbejdet er arbejdet med Dansk Noter. Det er en vigtig del af vores arbejde og vores ansigt udad til.

Dansk Noter udkommer fire gange om året, og man kan synes at der må være god luft mellem de enkelte numre.

Det er der imidlertid ikke. Der venter altid en deadline lige rundt om hjørnet. Og også redaktionsarbejdet varetages af frivillige dansklærere der har deres daglige fuldtidsarbejde ved siden af. For dette store, betydningsfulde og vigtige arbejde for dansklærerne og for Dansklærerforeningen skal redaktionen have mange og oprigtige tak. Det drejer sig om Sophie Holm Strøm (der er ansvarshavende), Anne Mette Finderup, Ivar Lærkesen, Fie Søholm, Lars Dalum Granild, Kurt Christensen, Lisa Kaas og Birgitte Elkjær Lamb. En del af redaktionen sidder ikke i Dansklærerforeningens gymnasiebestyrelse.

Og det er et eksempel på at vi i det danskfaglige arbejde har brug for hjælp til arbejdet. Har man lyst til på et eller andet plan at indgå i det danskfaglige foreningsarbejde, vil vi meget gerne høre om det.

Som nævnt under gennemgangen af nogle af de udfordringer danskfaget står over for, synes jeg at det er vigtigt at vi debatterer faget og de nævnte udfordringer – og måske andre – her på generalforsamlingen. Dette vil jeg hermed opfordre til.

DANSK NOTER 57

Generalforsamlingen i Dansklærerforeningen/G

Referat af generalforsamling for STX i Dansklærerforeningen, 5. oktober 2012 Valg af dirigent Fødselaren Morten Mikkelsen, regionsrepræsentant for Region Syd, Fredericia Gymnasium Valg af referent Dansk Noter: Anne Mette Finderup, Ingrid Jespersens Gymnasieskole Formandens beretning (separat) Opklarende spørgsmål til formandens beretning og regnskabet Hvad gør man ved underskuddet? Svar 1: Der er ikke det underskud der fremgår af STX-regnskabet; det dækkes af Fællesforeningen. Svar 2: Der er ikke mange penge i Fællesforeningen, og derfor gøres der en stor indsats for at få nye medlemmer.

Gita Pasternak, tidl. Kbh VUC: Svarer vores kontingentbidrag til det vi bruger? Svar ikke muligt i denne forsamling; det store regnskab fremlægges på Fællesforeningens generalforsamling (marts/april).

Birgitte Darger, bestyrelsen: Et par kommentarer: Meget højt aktivitetsniveau i STX (kursusvirksomhed) og det frie bogvalg er en del af årsagen til udgiftsniveauet. Plus en opfordring: Husk at man kan tilmelde sig en fast bogpakke! Ny udfordring: hvad er en digital bogpakke?

Liselotte Henriksen, bestyrelsen: G-sektionen er sund og velfungerende.

Annette Klitgård, Paderup gymnasium: iBog/eBog – hvordan får man som medlem særlige fordele af samarbejdet med Systime?

at dele denne meget store region op i to dele med Fyn og Sønderjylland for sig, omvendt var der også tvivl om hvorvidt der så ville komme deltagere nok til de regionale møder.

Diskussion om bredden i danskfaget Udfordringen med at håndtere den store stofmængde i danskfaget blev drøftet. Der var flere konstruktive løsningsforslag, bl.a. at integrere flere stofområder i samme forløb med et overordnet fokus. Endvidere er det også en hjælp at læreplanens krav er blevet slanket, hvor Susan Mose henviste til den nye vejledning til den justerede læreplan.

Hvad er en god udgivelse?

Der var mange gode forslag og ideer på bordet. Bl.a. at der gerne må komme fokus på litteraturen igen – som fx udgivelsen Hybriddigte, hvor der også er gode arbejdsspørgsmål der er lige til at anvende i undervisningen.

I det hele taget blev arbejdsspørgsmål efterlyst og også gerne lærervejledninger – fx nogle der også lægger vægt på at eleverne skal dokumentere deres iagttagelser, så de lærer at skelne mellem det private selv og det faglige selv. Der var også forslag om en sproglig tilgang til litteraturen hvor udgangspunktet i ordklasser og sætningsopbygning blandt andet kan være en god tilgang for drengene. Begreb om dansk blev fremhævet som en god og anvendelig grundbog.

Regionsbaseret gruppediskussion Følgende spørgsmål blev diskuteret: Hvad skal der ske i din region? Med udgangspunkt i formandens beretning: Hvordan opfatter og udnytter vi bredden i danskfaget? Hvad er en god udgivelse fra Dansklærerforeningen? Hvad skal bestyrelsen gøre for dig?

Hvad skal bestyrelsen gøre for dig?

Sørge for at blive ved med at give medlemmerne faglig inspiration gennem kurser. Der var også en opfordring til at bestyrelsen skal kortlægge hvor meget elevtid der er tildelt danskfaget rundt omkring på skolerne (med og uden terminsprøver). Derudover var der en opfordring til at den faglige forening gør noget for at gøre rektorerne opmærksomme på vigtigheden af at prioritere lærernes efteruddannelse.

Region Syd (referent Sophie Holm Strøm, bestyrelsen): Hvad skal din region gøre for dig?

Ros til regionsrepræsentanten Morten Mikkelsen for det store og vedholdende arbejde med at arrangere regionalkurser. Der var drøftelse af hvorvidt det var en fordel

Region Midtjylland + Nordjylland (referent: Lars Dalum Granild, Silkeborg Gymnasium) Hvad skal der ske i din region?

Idéer til mulige programpunkter på ”Mød din fagkonsulent”-kursus:

58 DANSK NOTER

• Afsætte tid til gruppedrøftelse af faglige temaer i forlængelse af Susan Moses oplæg • Erfaringsudveksling med fokus på vellykkede forløb Hvad er en god udgivelse fra Dansklærerforeningen?

• Udgivelser der har ’peaket’ før bølgen kom • Konkrete og praksisnære bøger a la ”Kort og godt om…”

• I forlængelse af diskussionen med Sven Skriver i formiddag kunne en ny sådan udgivelse fx være ’Kort og godt om at fortrylle eleverne’ - en bog med konkrete arbejdsøvelser med fokus på elevernes engagement/lyst i litteraturlæsning • UV-målrettede antologier • Bøger med øvelser der arbejder med flere intelligenser/læringsstile • Fokus på nye tekst- og medieformer (fx computerspil) ... med øvelser, eksempler…

• Klassikerudgivelser • Mangfoldighed - vigtigt at fastholde de ’små’ udgivelser som supplement til de mange grundbøger og deres iBøger. Faget skal ikke ’grundbogiseres’ • Den rigtig ’gode’ litteraturhistorie mangler stadig …

Hvad skal bestyrelsen gøre for dig?

Kæmpe for genanvendelse af eksamensspørgsmål Region Sjælland (referent: Christian Højgaard Mohn, Maribo Gymnasium)

Hvad skal der ske i din region?

Susan Mose kommer til Maribo Gymnasium d. 5. december. I den forbindelse vil der efterfølgende være et kursus (som endnu ikke er fastsat) på skolen - datoen er dog fast, så man kan godt sætte kryds i kalenderen d. 5.

Der er nu ønske om at Susan er forløbsorienteret.

Gerne noget nyt og utraditionelt.

Kursus i innovative undervisningsmetoder?

Roskilde orienterer sig mere mod København i stedet for resten af regionen. Det er jo nok netop en del af regionens udfordring: at den strækker sig så langt geografisk.

Dansklærerforeningens skolebaserede efteruddannelseskurser har fungeret godt på Nakskov Gymnasium, som har haft god opbakning omkring kurserne.

Det blev foreslået, at man laver en rotationsordning mellem gymnasierne i forbindelse med skolebaserede kurser. Både af geografiske årsager, men også for at se andre ”huse”.

Det blev foreslået, at man tænker på regionens gymnasiers fælles udfordringer - ’elevgrundlag’ blev nævnt.

Hvad skal bestyrelsen gøre for dig?

Der er lidt usikkerhed om hvad bestyrelsen egentlig kan. Hvad er deres rolle? Udredes af Birgitte Darger.

Der er overordnet set god tilfredshed med bestyrelsens arbejde: Bestyrelsen gør det der forventes af dem.

Information om (og indirekte påvirkning af) lovgivning gennem Susan Mose og EMUen. Enkelte savner information om bogpakker og frister.

Enkelte er gået glip af bogpakkerne efter omlægningen

DANSK NOTER 59

af princippet. Der bliver stillet forslag om at man laver et nyhedsbrev i lighed med det der kommer fra Systime. Råd fra Bodil: Bestil den faste bogpakke så man undgår at man glemmer at bestille. Der savnes mere synlig bogpakkebestilling på hjemmesiden.

Hvad er en god udgivelse fra dansklærerforeningen?

Systime er up-front med deres udgivelser. Mails osv.

Bruges Systime Labs? Svar: De fleste har kendskab til Lab, men kun én har benyttet sig af det. Ønsker til bøgerne: Mere didaktisk - hvordan skal det formidles. Danskfagets didaktik. Der er ofte mere om didaktik i Dansk Noter (som i øvrigt får meget ros).

Eksempel: Engelsklærernes bøger: Der er spørgsmål og forløb i bøgerne.

Med samarbejdet med Systime er der måske mulighed for at Dansklærerforeningen skal præge Systime?

Facebook var måske en mulighed som en uforpligtende platform for vidensdeling. Under alle omstændigheder skal det være et lukket forum så elever ikke kan få adgang til fx svar.

Det er ikke altid lige færdigt, det man laver. Og det revideres, så det er ikke sikkert at det er endeligt. Derfor er flere tilbageholdende med at dele ud af materiale.

Det kunne muligvis gøres mere uformelt på Facebook?

Ja: Dansklærerforeningen /G har en Facebook-side.

Region København og Bornholm (referent: Jan Maintz Hansen, Virum Gymnasium) Hvordan opfatter og udnytter vi bredden i danskfaget?

Bedre planlægning = forudsætning + styrke. Fx meget om medier i 2.g allerede, platform i 2.g. Ældre litteratur hen i 3.g også er en god mulighed. Længere forløb der blander de tre søjler, er også oplagt og en god idé.

Deciderede udfordringer: • svært at få det sproglige til at fylde 40 %.

• svært at komme i dybden med litteraturhistorien • svært for ældre lærere at holde op med det man ikke skal længere, men det er også et spændende og mulighedsrigt fag vi har nu.

• tricket er at gøre flere ting på en gang.

• gode nye grundbøger, men også ensformigt hvis dansk bare skal være de der grundbøger.

• anbefaling: bogen Sproget i litteraturen Hvad skal der ske i regionen?

Noget om:

60 DANSK NOTER

• hvordan bruger vi byen i vores undervisning?

• computerspil i undervisningen • genresprængende litteratur lige nu med Gita Pasternak • at Susan siger noget om genrerne på mødet den 6. december Hvad er en god udgivelse fra dansklærerforeningen?

Overvej digitale udgivelser af meget mere (e-hylde).

Andet Anne Lindskov Hansen, Aurehøj Gymnasium: Bestyrelsen gør et stort og flot stykke arbejde. Tak! Formandens beretning blev godkendt.

Indkomne forslag Ingen Opstilling og valg af to suppleanter til G-sektionens bestyrelse Camilla Aaquist, Tornbjerg Gymnasium og Sten Petersen, Kolding VUC stillede op og blev valgt med klap.

Formanden runder af Tak til de to nye medlemmer. Tak til forsamlingen for debatten. Tak til Morten for god direktion.

Uden for tema

Løst krudt i kanonen Af Thorkild Borup-Jensen (forfatter, cand.mag. i dansk og tysk) Kort historisk rids Vi hopper tilbage til 2004 og forenkler for at klargøre.

Ulla Tørnæs, som dengang var undervisningsminister, nedsatte et kanonudvalg. Dets opgave var at pege på de danske forfattere, som skulle være kanoniske, dvs. anses for at være særlig fremragende. Udvalget fandt frem til 14 forfatternavne, der af den grund overalt i skolen fortjente særlig opmærksomhed. Tidsmæssigt spændte listen fra Holberg til Rifbjerg.

Til Ulla Tørnæs´ overraskelse ville udvalget, at disse 14 indgik som obligatorisk stof i danskundervisningen. Hun havde forestillet sig, at de blot skulle tjene til inspiration, altså som en uforpligtende rettesnor – hvis sådan noget overhovedet er tænkeligt. Hun bøjede sig imidlertid for sit udvalgs indstilling. Altså er disse 14 forfattere nu uomgængelige i danskundervisningen.

Det har der siden været meget debat og uro om. Var det ikke det samme som at fratage lærerne deres frihed til selv at vælge det stof og de emner, som var bedst egnet i netop deres undervisningssituation? Og var det ikke at binde undervisningen til noget statisk, som slet ikke svarede til udviklingens dynamik? Ydermere, var listen ikke alt for ensidig ved fx blot at pege på én kvindelig forfatter, nemlig Karen Blixen, af de i alt 14?

Spørgsmålene var mangeartede – og mange flere.

For nylig blev debatten om kanonlisten, dens status og dens nytteværdi, så på ny taget op i Folketinget.

Anledningen var, at fagbladet Folkeskolen fortalte om resultatet af en undersøgelse blandt dansklærerne. Den viste, at det overvejende flertal af de adspurgte brugte kanonen som en uforpligtende inspirationskilde, ikke som en forpligtende angivelse af, at det her var obligatorisk.

Nu opstod røret i Folketinget: Var lærernes tvangfri indstilling ikke i strid med, hvad de dog var forpligtet til? Forespørgselsdebatten, der fandt sted sidst i februar, blev som forventet lang og broget. Den forløb efter partipolitiske linjer, hvor man nok kunne have troet og håbet, at den i høj grad havde kaldt på en individuel

stillingtagen, men nej. Debatten mundede dog ud i en fælles erkendelse af, at ind til videre var kanonlisten obligatorisk stof. Noget som undervisningsministeren da også på et tidligt tidspunkt af forløbet slog fast.

Hvorfor dette rids? Fordi jeg selv er personligt involveret i sagen og faktisk finder den perspektivrig. Min egen kanon-andel er den, at jeg i 2005-06 fik en forlagsopfordring til at skrive kortere indføringsbøger om alle 14 kanonforfattere. Bøger, der kunne give lærere og elever viden om og appetit på nærmere beskæftigelse med disse forfattere og deres forfatterskaber. Jeg er nået til afslutningen på dette omfattende – og for mig særdeles spændende – foretagende. Den sidste udgivelse i rækken er udkommet. Meget af det, jeg har fået ud af denne aktivitet, vedrører selvfølgelig kanondebatten.

Derfor det følgende.

Debat om kanonen Et af de skeptiske spørgsmål, som hyppigt er rejst i sagen, går på: Binder det ikke danskundervisningen unødigt, at lærerne har den kanonliste at skulle følge?

Afgjort nej, mener jeg. For de 14 forfattere kan hver især inddrages hvor, hvornår og hvordan underviserne finder det bedst – og desuden i det omfang, de finder rimeligst, det være sig ret udstrakt eller ganske kort. Så vi er milevidt fra, at lærernes metodefrihed er antastet.

Jo, men det er dog ganske bestemte navne og dermed forfatterskaber, der anføres. Er det ikke en ensidig fokusering? Sådan kan man opfatte det, men jeg vil komme med to modargumenter og en personlig tilføjelse.

For det første: Den udstukne kanonliste rummer en indirekte opfordring til, at de implicerede selv overvejer, hvilke der er deres favoritter og værdier. Navnene står på den måde til diskussion, også i undervisningens praksis. Intet forhindrer nemlig, at nogle af (eller alle) disse forfattere og forfatterskaber anfægtes, måske idet de henholdsvis forsvares og angribes. Blot må læreren

DANSK NOTER 61

så erindre sig, at eleverne skal forsynes eller henvises til relevant materiale, så de dermed har en baggrund, et stof at gå ud fra i deres medvirken.

For det andet: Inddragelsen af de nævnte forfattere udgør jo ikke nødvendigvis nogen stor del af danskundervisningens samlede timetal. Det er helt op til lærerens afgørelse. – Og nu kommer den personlige tilføjelse: Mon ikke de 14 forfattere kan betragtes og inddrages som kraft- og inspirationscentre, der kan medvirke til en givende organisering af undervisningen – i det omfang, der skønnes rimeligt? Det er bl.a. med det formål, jeg har skrevet kanonbøgerne.

Det, der indtil nu er anført, kan forenkles og forkortes ned, og dermed sættes på spidsen. Det tilsyneladende bundne, obligatoriske (altså de 14 navne) kan betragtes og bruges som muligheder for at variere og udvide det faglige felt, gøre det til noget af en inspirationssag i danskundervisningens sammenhæng.

Et eksempel Lad os tage gode gamle Oehlenschläger (en af de fjorten) som eksempel. Mange nutidige lærere vil umid-

62 DANSK NOTER

delbart opfatte ham og hans tekster som en dødvægt i undervisningen. Men hvad med at inddrage det veloplagte, stemningsvibrerende fantasistykke Sanct Hansaften-Spil eller blot passager af det for nu at vælge noget, der bobler af munterhed, livsglæde, ungdom og forelskelse. Veloplagtheden, sanseglæden, skovturslystigheden er det første, der møder os. Selskabet af ”de kørende” er i kapervogn på vej fra byens snæverhed, ildelugt og indespærring bag voldene og ”de kvalmfulde mure” ud til alt det frodigt grønne, til adspredelserne, den folkeligt slagkraftige underholdning i og uden for teltene og til muligheden for at sværme med sin elskede. Skovturs-forventningen ophæver forskellen på for- og nutid.

Forlystelserne, boderne, gøglerne, artisterne, serveringsstederne kan den nutidige læser af midsommer-spillet nikke genkendende til. Oehlenschläger præsenterer os for de mange afvekslende indtryk som pludselige påvirkninger af øjet og øret, et ”mødende kor af alt”. Vi får en lang række levende situationsglimt, der tilsammen danner en sprælsk musikalsk komposition. - Oplagt at bruge som forlæg for et hørespil, fx.

Over for det påtrængende, højrøstede liv ved teltene i Dyrehaven sættes de unges hemmelige følelsesliv, Maria og Ludvigs kærlighedsmøde. De jævne borgeres snusfornuft er modpolen til de unges hengivelse til følelserne. Stykket har mange lag, mange stilarter og versformer. Vi møder mange mennesketyper, livsaldre, adfærdsformer. Introduceret med to vidt forskellige optakter, dels den alvorlige vandrers naturbetagelse, dels Harlekins parodiske vrængen ad ham. En stadig modsætning mellem det skjulte, tilbagetrukne og tænksomme liv i tæt kontakt med naturen, og så på den anden side gøglet, trængslen, larmen. Dyrehaven før som nu.

Man mærker, at stykket blev til under et følelsesmæssigt højtryk. Den unge Oehlenschlägers forelskelse i Christiane kan læses ud af hans brevsværmerier for hende. Han udmaler i et brev på vers, hvor befriende det vil være at møde og forenes med hende dér, ”hvor bækken risler så sølvklar, rolig/ hvor lunden vinker så huld fortrolig”. I sine erindringer fortæller han så bl.a. om barndoms- og drengetidens årlige udflugt til Dyrehaven pr. hestevogn: ”Madkurven blev pakket fuld, flaskerne vel forsynet og så rullede selskabet af sted, langs havet til bøgeskoven … Skoven var en helligdom med dybe hemmeligheder. Den hellige kilde, hvorfra det

skønne vand sprudlede ud, kaldte for mig elverpigerne frem.” Kirsten Pils kilde er også i Sankt Hansaften-spillet et ensomt og indviet sted.

Således kan nutid og fortid, fiktion, brev og erindring, munterhed og alvor, ungdom og voksentilværelse, forfatter og værk mødes og konfronteres. Selvklart indgår alt dette som en del af kanonbogen om Oehlenschläger, og det følges så op på andre felter, bl.a. med en masse illustrationer og henvisninger til andet relevant materiale, hjemmesider m.m.

Materialerigdommen Hvad rigdommen på materiale angår, står jeg i taknemmelighedsgæld til mange personer. En ting er at udnytte sin egen og sine medarbejderes viden. Man kan også hurtigt komme langt omkring via billedbureauer og forskningsinstitutioner. Noget andet er at opsøge familie, venner og bekendte til de kanoniserede forfattere. Dels for at udvide sin forståelse og sine indtryk, dels for at høre, om de sidder inde med materiale, som er brugbart i min sammenhæng. På den måde har jeg kunnet drage fordel af Klaus Rifbjergs fotoalbums, af Ditte, Peter Seebergs datter, som gav mig masser af portrætfotos, hun selv havde taget, at vælge imellem.

Videre fik jeg en gevaldig håndsrækning af Hans-Ole Hansen, Martin A. Hansens søn, som havde et helt Martin A-billedarkiv. Det kunne jeg så kigge i og udpege, hvad jeg ønskede. Et barnebarn af Tom Kristensen hjalp mig på lignende vis.

Desuden var der jo kanonforfatternes egne frembringelser ud over deres tekster. Således fx H.C. Andersens tegninger og klip. Hans tegninger fastholder miljøer, han har besøgt. Det er skitser til erindringens støtte. På den måde blev hans debutroman, Improvisatoren, der foregår i Italien, til. Med klippene bevæger han sig ind i eventyrets forunderlige verden, hvor fantasi og forvandling råder. Med rette skriver han på et af sine klip: ”Fra H.C. Andersens saks/ sprang et eventyr straks”.

Saksens produkter er da også tit velegnede indgange til eventyrene. Saksen havde han lært at bruge i faderens skomagerværksted, en del af den fattige lejlighed derhjemme. Fra Martin A. Hansens hånd foreligger talrige tegninger og akvareller over situationer, steder og personer, som indgår i hans fortællinger. Han måtte se tingene for sig, det var hans springbræt for skriveriet.

Digteren står således selv for en del af Martin A-bogens illustrationer.

DANSK NOTER 63

Internt samspil Som tidligere nævnt kan de 14 forfattere betragtes som kraft- og inspirationscentre. Med det mener jeg, at der fra dem udgår flere slags frodig idegivning. Det slog mig undervejs i kanon-arbejdet, at der kunne spores mængder af indbyrdes påvirkning og slægtskab mellem forfatterne. De reagerer på hinanden i et med- og modspil, der kan inddrage os som læsere i spillet, også i en undervisningssammenhæng. Vi må have nogle eksempler.

Når Johannes V. Jensen omkring år 1900 skriver sine vidunderlige Himmerlandshistorier, så indgår siden flere af Martin A. Hansens hjemstavnsfortællinger i en slags dialog med dem. Begge ønsker at fastholde og genfremkalde et landskab og en samfundstilstand, som er ved at gå tabt. Den yngre kollega, Martin, er stærkt draget af Johannes, sin ældre kollega, som han samtidig i sit livssyn opponerer imod. Martin siger: ”Skønt det er ham, jeg så voldsomt gør op med, elsker jeg ham”. Den yngre forfatters fortælling om ”Stinas ligfærd” er tydeligvis kraftigt inspireret af den ældre kollegas ”Kirstens sidste rejse”. I begge tilfælde historier om overmenneskelige anstrengelser for at bringe en kær afdød til sit sidste hvilested. Mere beretninger om trodsig livskraft end om død.

Når vi er ved de to forfattere: Johannes V. Jensens første digtsamling, Digte, 1906, er med sin nøgterne titel og sin udgivelsesdato en diskret hilsen bagud til Oehlenschläger (med Digte, 1803). Sin meget ældre forgænger inspireres Johannes V. så siden af i sine klassisk afklarede digte, og han skriver et aldeles dejligt mindedigt om forgængeren, ”Graven i sne”. Her når han vidt omkring i tid, sted og bevidsthed. Han gør sig til ét med den afdøde: ”Han vidste det, vi skal derned, / men gyste lidt for hvad vi ved.” Uden for kirkegården høres trafikken: ”Hæst tuder bil. Hvad når man me´en? / Den stille ende af alleen!” Den levende vandrer på kirkegården pines ved tanken om døden, men liver op ved naturens forårstegn: ”Vor pæl i kødet: Vare ved … / Når kødet går, går pælen med!”, ”Men føl, det tøer! Den våde luft / er sælsom fuld af påske-duft.”

Men Digte, 1906, peger sandelig også fremad. Med sin ligefremme mundtlighed til PH, men allertydeligst til Klaus Rifbjerg. Hos ham genfinder vi appetitten på hverdagens uhøjtidelighed, desuden den overdådige, aggressive udtrykskraft, den dynamiske klippe- og synsvinkelteknik, kombinationen af modsatte følelsesog reaktionsmønstre (”livet er utåleligt og pragtfuldt på

64 DANSK NOTER

samme tid”) og meget mere. Påvirkningen fra Johannes V. er fx tydelig at spore i Rifbjergs digtsamling Konfrontation.

Med titlen er den også en broderlig hilsen til en anden kanonforfatter, nemlig til Tom Kristensen. Hos ham er dén glose et nøgle- og yndlingsord, som han anvender flere gange. Bl.a. som beskrivelse af sin egen forfattergeneration, der vil ”sætte sit jeg ind på de voldsomme oplevelser, konfrontere sig med livet, hvor det ytrer sig heftigst”. Det er måske mest af alt Hemingway, Tom Kristensen har i tankerne. Amerikaneren er da også et fælles forbillede for Tom Kristensen og Klaus Rifbjerg.

En tilbagevenden til Martin A. Netop hans kortere dyre- og hjemstavnshistorier er oplagte til brug i skolen, hvad derimod Løgneren næppe er. Dertil er den for raffineret og gennemreflekteret. Og så er der, i en helt anden boldgade, Martin A´s dunkle og eksperimenterende historier, fx. ”Soldaten og pigen”. De peger frem mod modernismen i 1960´erne og de eksperimenter, som kommer senere endnu. Vi træffer dem bl.a. hos Sven Holm og Peter Seeberg, kanonforfatteren. Han anses almindeligvis for svær, men skænk som læser og lærer et par af hans groteske historier en venlig tanke. ”Hunden der elskede agurker”, ”Lille-Vovse”, ”Den stærke smed”, ”Bulen”. Det kunne være nam-nam i danskundervisningen.

Martin Andersen Nexøs roman om Pelle Erobreren er tilegnet ”mesteren Henrik Pontoppidan”. Nexøs roman er skrevet op mod Pontoppidans Lykke-Per, der på sin side er et modstykke til H.C. Andersens roman af samme navn. Pontoppidan har ikke Andersens faste tro på geniets enestående kraft og styrke. Og Nexø vil med sin roman demonstrere, at hans Pelle formår at realisere sit samfundsengagement, hvorimod Pontoppidans Per svigter sine egne store ideer om at forvandle Danmark til en moderne industristat. Nexø vil nu skrive romanen om ”en Lykke-Per, hvis navn ikke var ironisk ment”. --Vi nåede så ikke Karen Blixen m.fl. Andre kvindelige forfattere, som kunne komme på tale i kanon-sammenhæng: Inger Christensen, Kirsten Thorup, Tove Ditlevsen. Er kanonen løst krudt? Bestemt ikke nødvendigvis.

Det sidste bind i serien: N.F.S. Grundtvig. En kanonforfatter

Anmeldelse

Ny skriftlighed – i alle fag Af Agnes Witzke, lektor i dansk og naturgeografi, tidl. Avedøre Gymnasium Skrivning er for nylig dukket op som noget alle fag skal inddrage i undervisningen. Til manges store overraskelse. Men rent faktisk blev kravet indført for syv år siden med reformen i 2005. Det gik dog hen over hovedet på langt de fleste lærere og ledere. Først med rapporten ”Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen” (prof. Ellen Krogh m.fl., Gymnasiepædagogik nr. 73 SDU 2009) blev man opmærksom på at her var et område man havde overset.

Begrebet ’ny skriftlighed’ stammer fra denne rapport.

Ifølge bekendtgørelserne i alle de gymnasiale uddannelser skal fagene arbejde med skriftlighed som et læringsredskab og som en studiekompetence. Det understreges at skrivning er et redskab til faglig tænkning og læring, til bevaring og dokumentation af kundskab, til formidling og til evaluering, og at skrivning ikke kun er skriftlige opgaver, men skal forstås bredere som produktivt arbejde i relevante udtryksformer og medier.

Også progression og sammenhæng i den enkelte elevs skrivekompetencer understreges. I 2010 præciseres det hvad man skal forstå ved skrivekompetencer. De omfatter: genrebevidsthed, sproglig korrekthed, disposition, argumentation, anvendelse af citater, figurer og illustrationer, relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste.

Skrivning som sådan er jo ikke nyt for dansklærerne, i modsætning til de øvrige lærere i de gymnasiale uddannelser, hvorimod skrivning som læringsredskab er et nyt felt for de fleste lærere. Men der er hjælp og inspiration at hente i tre nye bøger.

Skrivning i alle fag I ”Skrivning i alle fag” opererer Sophie Holm Strøm med fem grundlæggende skrivemåder der går igen i alle fag: at skrive for at informere, at skrive for at udvikle og strukturere viden, at skrive for at fortælle, at skrive for at argumentere og at skrive for at reflektere. De fem skrivemåder er også betegnelserne for bogens fem afsnit.

Bogen er pædagogisk og overskueligt opbygget med tek-

steksempler, læringsmål, udforskning af skrivemåden og skriveforberedende opgaver i hvert afsnit. Let at gå til.

Sophie Holm Strøm refererer til den norske skrivetradition som betragter skrivning som en proces og et didaktisk værktøj og fokuserer på hvilken grundforståelse eleverne skal have af skrivning og skrivemåder.

Strøm indtænker på glimrende vis processkrivning som det grundlæggende redskab. Og hun vægter de fem skrivemåder fordi de kan bruges i alle fag, i modsætning til genrer der er fagspecifikke. To af skrivemåderne – at skrive for at udvikle og strukturere viden, at skrive for at reflektere – er skrivemåder der falder inden for det man kan kalde ’privat’ skrivning, dvs. tænkeskrivning, hurtigskrivning, registreringsskrivning og reflektionsskrivning. Mens de tre andre skrivemåder er formidlingsskrivning, altså skrivning der er ’offentlig’.

De forskellige skrivemåder forklares pædagogisk og i et sprog eleverne forstår. Og for den lærer der ikke har arbejdet med processkrivning tidligere, giver bogen både baggrundsviden og masser af ideer til at arbejde med ny skriftlighed. ”Skrivning i alle fag” er også oplagt at bruge i et tværfagligt samarbejde om skrivning hvor andre af klassens fag indgår.

Skriv så du bliver hørt. Skriftlighed i alle fag Birgitte Darger m.fl. refererer i ”Skriv så du bliver hørt” både til den retoriske tradition (Ciceros retoriske pentagram)og til procespædagogikken. De opdeler skriveprocessen i tre faser: udforskende skrivning, formgivende skrivning og præsentationsskrivning. Afsnittet om ’Skriveprocessen’ slutter med en række gode og brugbare værktøjer til de tre former for skrivning, dog kræver det en formidling af læreren, eller at eleverne har arbejdet med værktøjerne i andre fag. For de fleste vil der være stof at hente i dette afsnit og i det næste afsnit ’Fra faglig viden til faglig skrivning’. Bogens øvrige afsnit ligger ret tæt på danskfaget og lægger ikke umiddelbart op til skrivning i de øvrige fag, måske undtagen sprogfagene.

DANSK NOTER 65

Bogen henvender sig til eleverne, men er mange steder for vanskelig at gå til for dem pga. lange beskrivelser og et fagsprog der i højere grad er henvendt til læreren. I en studiekreds med forskellige fag vil bogen give lærerne en god indsigt i skriveprocessen og forskellige former for præsentationsskrivning.

Den ny skriftlighed – skriv i alle fag ”Den ny skriftlighed” af Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen består af tre dele: ’Kom i gang!’ ’Kom videre!’ og ’Kom i mål!’ med 100 skriveøvelser fordelt på de tre afsnit. Til hver skriveøvelse er der en præcisering af ’Hvad træner jeg?’ Hvordan kan jeg variere øvelsen?’ og ’Hvilke fag kan jeg bruge øvelsen i?’ Skriveøvelserne er korte og lige til at gå til – fx ’Skriv før du taler’, ’Skriv om en vandloppe’, ’Tegn en model’, ’Lav en naturvidenskabelig bouillontekst’. Bogen er skrevet i en frisk tone og er sjov i kraft af sin idérigdom. Den appellerer således til den lærer der gerne vil i gang med ny skriftlighed, men er helt uden erfaringer på området, og som ønsker sig grydeklare forslag.

Men dens styrke er også dens svaghed. Bogen fremstår som et rent idékatalog. Der er ingen refleksion over skrivning som læringsredskab og ingen progression mellem øvelserne. Her må læreren didaktisere og selv

Kursus

planlægge progressionen. I sin form henvender bogen sig til eleverne, men mange steder mangler der vejledning i hvad eleven skal gøre for at forbedre et produkt.

Fx skal eleven i øvelsen ’Appetitvækker’ (s.42) sørge for at tekstens sprog er levende, men hvad er levende sprog kontra dødt sprog? Her er der ingen hjælp at hente i bogen, og det vil være nødvendigt at læreren går ind med eksempler og forklaringer.

Forfatterne trækker på mange forskellige tilgange til skrivning uden at referere til bestemte skriveskoler eller -traditioner. Og det er påfaldende at der ikke gives en definition af skrivehandlinger der er et helt centralt begreb i bogen. Hvis man vil have en basal viden om skrivning som didaktisk redskab, må man hente den i de to andre bøger.

Anmeldelse af: Strøm, Sophie Holm: Skrivning i alle fag (Dansklærerforeningens forlag, 2012) Hansen, Ole Schou og Jørgensen, Mette: Den ny skriftlighed – skriv i alle fag (Systime, 2012) Darger, Birgitte m.fl.: Skriv så du bliver hørt. Skriftlighed i alle fag (Dansklærerforeningens forlag, 2011)

Dansk

Regionalkursus, Midtjyllland: ”Mød din fagkonsulent og hør to foredrag om litteratur og sted” Fagkonsulent Susan Mose giver en statusopdatering på faget. Derefter er fokus på sted og litteratur. Dan Ringgaard taler om stedets teori og viser dets analytiske relevans i forhold til nyere danske tekster. Anne Marie Mai fokuserer på stedet som en indgang til at forny formidlingen af litteraturhistorien.

Tid og sted: 10. januar 2013, kl. 09.00-15.30, Silkeborg Gymnasium Tilmelding: Senest d. 10. december 2012 på Dansklærerforeningens hjemmeside, http://mit.dansklf.dk/ Kurser.aspx . Her kan man også se et detaljeret program.

Pris: 700 kr.

Kursusudbyder: Dansklærerforeningen for STX & HF. Kontaktperson: Regionsrepræsentant Lars Granild, lg@silkeborg-gym.dk

66 DANSK NOTER

G-bestyrelsen

Formand Claus Nielsen Korsagervej 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 9805 cni@vucnordjylland.dk

Suppleanter Camilla Aaquist Roers Alle 8, 5210 Odense NV Tlf: 22946592 ca@tornbjerg-gym.dk

Næstformand Birgitte Darger Nørre Side Allé 2, 3.th, 2200 København N Tlf.: 3535 1073 bda@detfri.dk

Steen Skou Petersen Brændkjærgade 37 6000 Kolding Tlf. 60403548 sp@koldinghfogvuc.dk

Kasserer Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf.: 2578 7435 weile@galnet.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora:

Øvrige bestyrelsesmedlemmer Ivar Lærkesen Baneparken 2 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com Liselotte Henriksen Poppel alle 5 2650 Hvidovre Tlf.: 3649 7688 Mobil: 2258 1874 lh@mail.gsk.dk Sissel Worm Glass Goethesgade 19 6400 Sønderborg Tlf.: 2818 7868 sissel.w.glass@statsskolen.dk Sophie Holm Strøm Hunderupvej 137 5230 Odense M Mobil: 5167 1243 sophiestroem@gmail.com Mette Møller Jørgensen Ved Linden 13, st th 2300 København S. Tlf.: 5129 5733 mjo@gefion-gym.dk Jette Sindberg Martinsen Maribovej 4b 2500 Valby Tlf.: 2248 5483 js@norreg.dk

(Koordinator står først) Skolebaserede kurser Sune Weile, Ivar Lærkesen Regionskurser Birgitte Darger, Claus Nielsen, Ivar Lærkesen Internatkurser Birgitte Darger, Liselotte Henriksen Bogudvalg Birgitte Darger, Liselotte Henriksen, Sissel Worm Glass Hjemmeside Ivar Lærkesen Repræsentant i PS Claus Nielsen Nordisk Udvalg Ivar Lærkesen

Regionsrepræsentanterne København/Bornholm Jan Maintz Hansen Virum Gymnasium Carit Etlars Vej 7, 2. th 1814 Frederiksberg C Tlf.: 2539 9310 ja@edu.virum-gym.dk Karen Wagner Luganovej 30, 3 th 2300 Kbh. S Tlf.: 5093 1459 kwa@oerestadgym.dk Sjælland Christian Højgaard Mohn Maribo Gymnasium Jernbanegade 12 1tv 4930 Maribo Tlf.: 2192 6550 christian@chmohn.dk Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium Mølvangvej 58 7300 Jelling Tlf.: 7587 2745 MM@fredericia-gym.dk Midtjylland Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk Nordjylland Ledig

Det nordiske redaktørsamarbejde Sophie Holm Strøm Repræsentant i Dansk Sprognævn Anders Svejgaard Pors Repræsentant i Dansklærerforeningens Hus A/S bestyrelse Birgitte Darger

Fagkonsulent Susan Mose Skovgaardsvej 31 5230 Odense M Tlf.: 2557 4154 Susan.mose@udst.dk

Repræsentant i GYMsprog Birgitte Darger Repræsentant i Fagligt Forum Claus Nielsen DANSK NOTER 67

IDNR 46586