Naja Søndergaard, cand.mag i lingvistik, tekstforfatter og SEO specialist
begrebssystem, som vi tænker og handler ud fra, er metaforisk i sin grundstruktur. Metaforer er ifølge Lakoff og Johnson ikke ”bare” litterære virkemidler som sprogbrugere kan smide ind i tekst og tale for den poetiske effekt, de er måder at tænke på og essentielle for vores forståelse af vores verden og virkelighed. Det betyder hermed også at metaforer kan bruges til at promovere bestemte idealer og virkelighedsanskuelser, og disse metaforer fungerer som diskurser eller sociale praksisser der har til formål at skabe eller opretholde bestemte verdensanskuelser, for derigennem at understøtte eller nedbryde magtstrukturer. Det lyder alt sammen vældig politisk, og det er det også. Diskurserne som skabes af disse metaforer er grundsten i den politiske tale som, når den er på sit højeste niveau, ikke alene kan påvirke vores politiske ståsted i en given sag, men hele vores virkelighedsopfattelse. Det klassiske eksempel på en politisk diskurs som er meget mere end tom retorik, er begreberne ”terrorist” og ”frihedskæmper”. Disse ord er ikke bare betegnelser for personer med den ene eller anden dagsorden, de er også i høj grad diskursive arenaer hvor den succesfulde retoriker som formår at overbevise samfundet om at hans eller hendes definition af hvem der er terrorist og frihedskæmper er den rette definition, samtidig fastlægger en hel virkelighedsopfattelse blandt tilhørerne. Det er meget svært at forsvare at gå i krig for at forhindre frihedskæmpere i at opnå deres mål. Er fjenderne derimod terrorister er det pludselig en anden sag. Dermed ikke sagt at metaforer styrer os i en sådan grad at vi blindt accepterer enhver virkelighedsopfattelse vores politiske ledere præsenterer os for. Vores hjemlige splittelse i spørgsmålet om Irak og Afghanistan viser det med al ønskelig tydelighed: vi blev præsenteret for en diskurs omkring terrorisme som vi enten afviste eller godtog , og der er stadig den dag i dag konkurrende moddiskurser der forsøger at etablere en helt anden virkelighedsopfattelse. Politisk retorik og metaforer i krigstider Politisk retorik er fyldt med metaforer, og det er min overbevisning at politisk retorik i krigstid i særdeleshed forlader sig på metaforer i forsøget på at etablere en verdensanskuelse hvor krigen bliver anset som en nødvendighed. Grunden til dette synes at ligge lige for. Krig er for langt de fleste noget negativt og vores ledere bliver derfor nødt til at overbevise os om at lige netop denne krig som vi deltager i lige netop nu er et
nødvendigt onde, eller måske endda et berettiget offer i den gode sags tjeneste. Jeg vil gerne understrege at pointen her ikke er at alle militære indsatser er forkerte, og at vores politikere er manipulerende onde genier der hjernevasker os til at støtte op om deres dagsordener. Metaforer og diskurser i sig selv er hverken gode eller onde eller rigtige eller forkerte – om krig er nødvendig eller ej må være op til den enkeltes afgørelse, metaforer og diskurser er bare udtryksformer man kan anvende for at promovere det ene eller andet synspunkt. Jeg er til gengæld fuldstændig overbevist om at politisk retorik er så fyldt med metaforer fordi politikere og retorikere kan se at metaforer virker. En stor del af grunden til dette er, at metaforer er en del af vestlig kognition og kultur i en sådan grad at de ofte ikke bliver genkendt som metaforer, men simpelthen bliver accepteret som sandheder. Heri ligger styrken ved metaforer og grundlaget for kognitiv metaforteori, og heri ligger grunden til at metaforer er – og nok altid vil være – en del af politisk retorik, de virker fordi de ikke blot er sproglige konstruktioner, men også aktiverer kognitive mekanismer der trækker på bestemte verdensanskuelser og virkelighedsopfattelser. Det er for eksempel nok de færreste der overhovedet tænker på metaforer når de hører begrebet ”krigen mod terror”, men ifølge Lakoff er ”krigen mod terror” en metafor der er valgt fordi den aktiverer forestillinger om patriotisme og retfærdig handling. Vi har en kulturelt betinget forestilling om hvad krig er, og vi har en ide om hvad terror eller terrorisme er, og disse indbyggede associationer gør sammensætningen af de to til en værdiladet diskurs i sig selv. Lakoff skriver i en artikel i Huffington post (Lakoff & Frisch 2006) at metaforen om krigen mod terror definerede krigen som den eneste mulige måde at forsvare nationen og gav præsident George Bush magt til at genskabe Amerika efter en højreorienteret vision hvor overvågning var nødvendig for
”Computerspil er som alle andre nye medier og tiltag, på en gang både helt nyt og bemærkelsesværdigt lig ældre, relaterede emner som for eksempel romanen og filmen.
”
DANSK NOTER 27