den Herman Bang blev berømt for ved branden på Christiansborgs Slotsplads. Lejlighedsportrættet er et af nyhedsgenrens udtryk. Det fortæller en nyhed (der er sket et eller andet i et subjekts liv). Langt de fleste nyheder har en særlig struktur (nyhedstrekanten), men nyhedsfeaturen har en struktur som minder om baggrund (featureindledning). MR: Baggrundens udtryksformer Lige som nyheden har baggrundsgenren sine særlige udtryk. Den klassiske baggrundsartikel med de tre adskilte kildetyper (ekspert, part og erfaringskilde) som blandt andet kendes på struktur (en boks-model som ikke indledes med det vigtigste) og på en særlig fremstillingsform (mange citater). Nyhedsanalysen er en mere moderne variant hvor afsenderinstansen tager et større ansvar for formidlingen og parafraserer eller citerer indirekte i stedet for at lade kilderne føre ordet. Nyhedsanalysens særpræg er altså sprog og stil. Under baggrundsjournalistikken findes også featuren – en særlig narrativ version af baggrundsartiklen. Afhængigt af hvilket medie man er på, kendes featuren på afsenderinstansens tilstedeværelse i teksten og sprog og stil eller på at den indarbejder casen som den bærende karakter i historien8. Baggrundsjournalistikken findes også inden for servicejournalistikken, her som how to do-historier eller sammenligninger og forklaringer. Også portrættet har en baggrundsvariant. Her er det ikke lejligheden (= nyheden) som bærer portrættet, men forsøget på at komme bag om og forstå et subjekt (en person, en by, en arbejdsplads). MR: Mening og mod Jens Cramer m.fl. skriver at der ikke findes nogen alment anerkendt genreinddeling af ikke-fiktive tekster (s. 55). Det her er mit bud på en inddeling. Der findes mange andre, og der kommer sikkert flere. Jeg synes selv, at min har fire fordele: Den skaber en vis orden. Den gør det både muligt og spændende at definere de forskellige genreudtryk med Kolstrups otte kriterier. De grænser som trækkes mellem teksterne, er vigtige, og jeg synes ikke at indholdet (sport, kriminal, forbrugerstof) vejer tungt nok til at definere en genre. Og endelig – men vigtigst – respekterer mit inddelingskriterium journalisternes selvforståelse. For journalister
mener intet. De rapporterer. Jeg ved det. For når jeg afleverer en historie fra et møde og fx kommer til at skrive om en god tale eller en spændende debat, får jeg det tilbage fra redaktøren med røde streger: Du hørte en tale. Og der var en debat. Lad andre om det andet. Tekstkriterier Indhold (fx politi-stof, sport, portræt) Opsætning/layout (Q&A, noten, billedtekst) Fortællerens forhold til teksten (kommentar vs. nyhed vs. feature) Journalistens tilstedeværelse (reportage/new journalism) Tekstens intention (nyhed, baggrund, portræt) Produktionsforholdene (reportage, flash-nyhed) Sprog og stil (feature, causeri, telegram) Struktur (nyhed, feature) (Søren Kolstrup: ”Medie- og kommunikationsleksikon”)
Noter 1. Gunhild Agger nævner (med Todorov) at genren fungerer som en forventningshorisont for læserne og som en skrivemodel for forfatteren, og det er den formulering som inspirerer mig her (se Kolstrup, Søren m.fl.: ”Medie- og kommunikationsleksikon”, s. 181). 2. Kolstrup, s. 229. 3. Jeg prøver at bruge de sproglige termer som Jens Cramer m.fl. definerer i ”699 varme emner – leksikon til sprogkundskab”. 4. Min inddeling er inspireret af Ebbe Grundwalds arbejde i hæftet ”Artiklen”. Jeg ved ikke om han køber min inddeling, men den opstod mens jeg arbejdede med hans bog og hans inddeling. 5. Se Blundell, William E: ”The Art and Craft of Feature Writing” og læs om boksmodellen i Hvid, Mikkel: ”Skriv! Gode tekster er lette at skrive”. 6. Både John Chr. Jørgensen og Ebbe Grundwald er enige her, men mange andre beskriver både reportagen og den fortællende journalistik som en genre. 7. Da jeg underviste ved Dansklærerforeningens årsmøde kaldte jeg det sub-genrer, men deltagerne gjorde mig opmærksom på at det var inkonsekvent og skabte uorden der hvor jeg lige havde forsøgt at rydde op. Jeg vælger derfor at kalde det genreudtryk eller bare udtryk, men andre kan sikkert finde meget bedre ord for det. 8 . Se mere i Hvid, Mikkel: ”Fascinerende fortælling – den journalistiske feature”.
DANSK NOTER 25