Boglisten v. Lars Granild, lektor i dansk og filosofi på Silkeborg Gymnasium Boglisten er en ny fast kolonne i Dansk Noter. Den er en oversigt over nye danskfaglige bøger, der er blevet tilsendt redaktionen. Der er (for det meste) ikke tale om fyldige anmeldelser, men en kort indholdsorienteret omtale af bøgerne suppleret med få vurderende kommentarer.
1 Martin Jørgensen (red.): Videre i teksten. Litteraturpædagogiske positioner og muligheder. Hans Reitzels Forlag, 2012 I de seneste 30-40 år har litteraturen som bekendt langsomt mistet sin selvfølgelige plads og status i såvel kulturen som danskfaget. Der kan derfor være god grund til at reflektere over litteraturundervisningens aktuelle udfordringer og potentiale. Det er netop, hvad denne forskningsbaserede og velredigerede bog gør. Bogens 15 kapitler og indledning er skrevet af kompetente folk som Peter Kaspersen, Johannes Fibiger, Ayoe Quist Henkel og Stefan Kjerkegaard, så man er i absolut kyndige hænder. Omdrejningspunktet er det presserende litteraturpædagogiske legitimeringsspørgsmål ”hvorfor undervise i litteratur?” og det hermed forbundne litteraturdidaktiske spørgsmål ”hvordan undervise i litteratur?”. Bogen veksler fint mellem teori, undervisningspraksis og konkrete litterære eksemplificeringer centreret omkring en række eksempeltekster, som er optrykt bagerst i bogen. Bogen kommer vidt omkring. Traditionelle og aktuelle litteraturteoretiske, -pædagogiske og -didaktiske positioner præsenteres, og deres muligheder og begrænsninger diskuteres. Ligeledes sættes spot på aktuelle udfordringer omkring fx undervisning i metode, historisk læsning, autofiktion og lyrik. I alle disse kapitler er der meget interessant at komme efter. Fx er Fibigers metodekapitels problematisering af en didaktik afledt deduktivt fra tekstteorier tankevækkende set i lyset af den måde, vi i gymnasiet typisk afkræver metodebevidsthed af eleverne (jf. anmeldelsen af metodebogen nedenfor).1 Herforuden er der relevante kapitler om litteratursamtalens udfordringer, moderne genredidaktik og fiktionsbegrebet. Meget af stoffet vil for garvede lærere sikkert være velkendt, men diskussionerne er her samlet og sat ind i en aktuel kontekst og er således bestemt læseværdig. På mange måder et ’must read’ for dansklærere.
62 DANSK NOTER
2 Jørgen Asmussen & Johannes Fibiger: Den medierede virkelighed. Teori, analyse og produktion. L&R Uddannelse, 2013 Bogen er tænkt som en ny grundbog til mediedelen af danskfaget, og ambitionen er at komme hele vejen rundt – og lidt til! Bogen indledes med et mediehistorisk rids med fokus på webmediets udvikling og et (medie)sociologisk portræt af ungdomsårgangen født i 1994. Derefter følger et rigtig godt kapitel, der på tankevækkende (og filosofisk) vis indkredser begrebet medieret virkelighed og introducerer og diskuterer klassiske kommunikationsmodeller. Herefter er to kapitler om avismediet, delt op i hhv. nyhedstekster og opinionstekster. På dette område er nyt lærebogstof tiltrængt, og kapitlerne er efter min mening nogle af bogens stærkeste. Som altid, når Fibiger står bag, er gennemgangen præget af substans og på højde med den nyeste udvikling. Begge aviskapitler bruger Breiviksagen som case. Det giver rigtig god mening at fokusere på mediedækningen af én sag, og Breiviksagen giver godt materiale både i forhold til nyhedsdækningen og opinionstekster. Kapitlet om opinionstekster integrerer oplagt argumentationsanalyse og retorik, således at det sproglige stofområde også aktivt kommer i spil i medieanalysen. I de følgende fire kapitler drejer det sig om de elektroniske medier. Kapitel 4 handler om analyse af elektroniske billeders kommunikation, og hvordan elever i oplæg og opgaver selv kan kommunikere med billeder. Kapitel 5 handler om TV-mediet og faktatekster på TV og kommer vidt omkring. Der introduceres kort til nyere begreber som ’experience roaming’, ’mediekonvergens’, ’cross media’ og ’viral reklame’, vi hører om public service vs. reklamefinansieret tv, programformater og sendeflader, fakta– og fiktionskoder og endelig nyhedsanalyse. Mange ting i dette kapitel forekommer mig mindre relevante for danskfaget, og det undrer, hvorfor fx berettermodellen og kontinuitetsklipning kategoriseres