Issuu on Google+

DANSK NOTER

September 2013 dansklf.dk/Dansk_Noter

Litteratur p책 scenen

3


DANSK 3 2013 NOTER Redaktion Ansvarshavende Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4B 2500 Valby Mobil: 22485483 js@norreg.dk Anmeldelser Lars Dalum Granild Billedredaktør Lisa Kaas og Kurt Christensen Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mette Finderup Rosenvængets Sideallé 9, 3 tv. 2100 København Ø Tlf.: 2893 7904 af@ijg.dk Ditte Eberth Timmermann Søvejen 20A, Blegind, 8362 Hørning Tlf. 60777304 dt@videndjurs.dk Ivar Lærkesen Baneparken 2, 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5, 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk Kurt Christensen Sortemosevej 101, 2730 Herlev Tlf. 3175 3101 kurtchristensen@hotmail.com

DANSK NOTER 4/2013: Tema: Årsmøde Deadline: 12.10.13 Abonnement (4 numre + særnumre): kr. 300,- ekskl. moms. Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms. Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til Dansklærerforeningen på dansklf@dansklf.dk. Bestilling af enkeltnumre sker på dansklf.dk/Dansk_Noter

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk

Dansk Noter er en del af medlemska- Alle henvendelser vedr. medlemskab, bet for medlemmer af Dansklærerfor- kontingent, bogpakker, abonnement, eningens sektion for gymnasielærere. adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk DANSK NOTERS hjemmeside: dansklf.dk/Dansk_Noter ISSN: 0107-1424 Oplag: 3000 Manuskripter og indlæg: Printed in Denmark 2013 Sendes til js@norreg.dk Illustrationer: eller: Jette Sindbjerg Martinsen Tal R Maribovej 4B Fotograf: Anders Sune Berg 2500 Valby Vi modtager meget gerne bidrag til bladet efter disse retningslinjer: Maksimallængde på artikler er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum. Skriv gerne kortere. Opsætning: Antal anslag opgives først i artiklen. Skriv forfatternavn, titel m.v. over titlen/rubrikken. Og skriv gerne et par linjer om dig selv (fødselsår, stilling, publikationer, andet). Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk.

Lisa Kaas Jerichausgade 29, 1777 Kbh. V Tlf. 3117 7500 lisamargrethekaashansen@gmail.com Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før Birgitte Elkjær Lamb og efter samt indryk. Ny Holstedvej 36, 4700 Næstved Tlf. 4161 3245 Artikler bør have en kort pointebil@herlufsholm.dk rende manchet og mellemrubrikker Fra Dansklærerforeningens Hus: Kirsten Nordentoft kin@dansklf.dk 33276073

af noter. Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansk Noters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter. Begræns venligst brugen

Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Zeuner Grafisk as Tidsskriftet udgives med støtte af Undervisningsministeriets tipsmidler gennem tilskud til porto/forsendelse fra ”Bladpuljen” under Styrelsen for bibliotek og medier. Forsidefoto: ”Tea time”, 2012 pigment and rabbit glue on canvas 200 x 200 cm


Indhold

”På Litteratursiden tilbyder vi et ’før, under og efter’ i forbindelse med events,

4

og sitet er derfor et oplagt

Leder Det vildt voldsomme sprog Af Claus Nielsen

6 Præsentation

Litteratur på scenen

medie at bruge i en undervisning, der vil ind-

08

drage litteratur på scenen.”

7

Illustrationer TAL R

Tema: Litteratur på scenen 8 Oplev litteratur på scenen

– også på Litteratursiden.dk Af Lise Vandborg

14

Dramatisk dansk Af Sissel Worm Glass

”At skulle levendegøre et poetisk sprog kan være en fantastisk øjen­åbner, ikke mindst for eleverne.”

14

20 Dramatiske højder

– danskfaglige dybder Af Mischa Sloth Carlsen

28

Det hænger jo ikke sammen Af Claus Damgaard

”For mig er opgaven på ingen

3 teksten i midten 3

måde at gøre Kierkegaards for-

Af Line Knutzon

fatterskab let tilgængeligt, men

38

måske nok at gøre det (endnu)

Nye veje i journalistikken Af Hakon Mosbech

42

voxpop

28

mere sanseligt tilgængeligt.”

UDEN FOR TEMA

44

Tak for prisen Af Ellen Krogh

48 Karen Blixen og billedkunsten

Af Maria Stensgård Poulsen

54 din forening 58 KURSER 62 Boglisten

”Et live-magasin er en fusion mellem et sceneshow og et trykt papirmagasin.”

38


Leder

Det vildt voldsomme sprog Af Claus Nielsen Jeg leder efter en anden verden hvor det vil være muligt at nogen siger noget der kan høres som blæst der køler. Peter Laugesen: Konstrueret situation, 1996 ”Vanvittigt vejrskifte”. Sådan kunne man læse i Ekstra Bladet i december 2012 da vinteren begyndte at sætte ind. I Danmark lever vi i et klima hvor vejret ofte skifter markant. Det har generationer ned gennem århundrederne levet med. Så at et vejrskifte skal kaldes ”vanvittigt” må man undre sig over. Det er imidlertid et ganske lille eksempel ud af en stadig stigende strøm af formuleringer – ofte i nyheder – hvor man bruger meget definitive og bastante formuleringer. Fodboldklubben Chelsea kan være klar til ”vanvidsløn”, og ”Caroline videre i vanvidskamp”. Vi kan gå i chok: ”Chok! Vi er weekend-syndere”, ”Chokmåling sender Socialdemokraterne til tælling” og ” Filmchok: Kom i skumbad med Stephen Kinnock”. Tingene er vilde: ”Vildt handelssystem: Din friske fisk kan have været dage undervejs”. Eksemplerne er legio og kan opleves i en række dagblade og på tv nærmest dagligt. BT og Ekstra Bladet fører an, men også f.eks. Politiken kan være med: ” Erhvervsliv jubler over regeringens talentsatsning”, kunne man læse i Politiken i vinter. Det er muligt at erhvervslivet er glade for et regeringsudspil. Men mon de løber jublende rundt i gaderne? Det er ikke kun beskrivelser af begivenheder der sprogligt får fuld skrue. Nu skal man ikke være meget kendt før man er en profil eller en legende. F.eks. døde ”Den amerikanske country-legende George Jones” i foråret (Ekstra Bladet). Og i sommeren kunne man i BT læse at ”AaB-legende indlagt med meningitis”. Her er der tale om den tidligere AaB målmand, Jimmy Nielsen, der er mest kendt for at have spillet en masse penge væk. Men ligefrem legende kan man vel ikke kalde ham. Pointen

4 DANSK NOTER

med eksemplerne er at der inden for nyhedsformidling og underholdning foregår en sproglig inflation. Voldsomme formuleringer bruges på relativt små og ret ligegyldige begivenheder. Og man må spørge hvordan man sprogligt vil klare det når man virkeligt har brug for at beskrive noget voldsomt og epokegørende. Man hører ofte at de unge mishandler sproget, at de ikke kan stave, ikke sætte komma osv. Man kan stille sig tvivlende over for sandhedsværdien i dette. Men er den sproglige inflation der udøves af bl.a. journalister ikke en større fare for sproget? Her er tale om rutinerede sprogbrugere der undlader at bruge det danske sprogs righoldige muligheder for nuancer og præciseringer. Den østrigske sprogfilosof, Ludvig Wittgenstein, skriver i Tractatus Logico-Philosophicus: ”Mit sprogs grænser betyder min verdens grænser”. Baggrunden for dette udsagn må være at vores adgang til verden er sproglig. For at formulere os om verden for at handle i verden og for at tænke over verden er vi nødt til at have et sprog. Og dermed er det naturligvis afgørende for os som individ­ er at vi har et sprog der gør os i stand til at forholde os til verden på en levende og differentieret måde. Det relativt nye udtryk, nederen, kan være ganske udmærket. Men hvis det er det eneste udtryk man har om noget negativt, bliver det hurtigt et pauvert sprog. Og det kan blive problematisk i ens kommunikation. Der er en lang række nuancer man mangler, og der kan være alvorlig risiko for at det påvirker forholdet til andre mennesker hvis alt er nederen. Tilsvarende påvirker det utvivlsomt vores forhold til begivenheder i verden når selv de mindste hændelser er ”vanvid”, ”chok”, ”vildt”, fyldt med ”gys” osv. Som dansklærere er det vigtigt at vi viser hvad der sprogligt er på færde i bl.a. nyhedsformidlingen. Og det er vigtigt at vi underviser i og viser et nuanceret, righoldigt og smidigt sprog. Det vil hjælpe elever og kursister til at få adgang til en større verden, og det vil udvide grænserne for den enkeltes verden. Her ligger en stor og vigtig (dannelses)opgave for os som dansklærere.


”The Framer”, 2011, rabbit glue, pigment and crayon on canvas, 172 x 140 cm

DANSK NOTER 5


Præsentation

Litteratur på scenen ”Man kan lave teater af telefonbogen”, påstod Stefan Larsson, daværende teaterchef for Aarhus Teater, i en artikel af Politikens Per Theil som problematiserede en trend han havde iagttaget: At bøgerne var ved at indtage teateret – muligvis på bekostning af original, ny dansk dramatik. Det var i 2012. Et udpluk af teaterforestillingerne i sæsonen 2013 viser at måske bruges telefonbogen (endnu) ikke som forlæg for hvad der kommer på scenen på de danske teatre, men bøgerne – litteraturen gør. Se bare her: Flauberts Madame Bovary, Ejersbos Eksil, Nabokovs Latter i mørket, Cervantes’ Don Quixote, Nexøs Pelle Erobreren, Pamuks Sne, Blendstrups Gud taler ud, Helles Dette burde skrives i nutid, – for ikke at tale om Andersens Snedronningen, som kan opleves som madteater. Som dansklærer kan man godt blive fristet til at tro at de gør det for vores skyld! For det tilføjer unægtelig en konkret, sanselig dimension til forståelsen af fx Kafkas meningsløse univers i Processen at opleve det i billeder, handling og lyd – nogle elever forstår det måske først rigtigt når de ser det? Og måske er vi også mere tilbøjelige til at inddrage det der foregår på de danske scener når det netop er litteratur der spilles? I dette nummer af Dansk Noter har vi imidlertid valgt lægge vægten et andet sted end på de mange stykker ”almindelig” litteratur man kan opleve på de ”almindelige” scener for tiden. Flere af forfatterne til artiklerne i ”Litteratur på scenen” giver deres bud på hvordan dramatiske tekster, dramatiseringer, oplæsninger og andre former for performances kan anvendes i den daglige danskundervisning. Den første artikel tager dog afsæt i litteraturen. Selvom der er en stigende interesse for at skabe arrangementer hvor litteratur kan opleves live, er det i praksis næsten lige så godt – og ofte det eneste mulige – at benytte hvad man kunne kalde sekundære oplevelser: lyd– og videoklip. Med udgangspunkt i egne erfaringer med hvad en digtoplæsning kan gøre for en forståelse af teksten beskriver Lise Vandborg ideen med Litteratursiden.dk’s tema ”Litteraturen finder sted”, og hun giver desuden konkrete eksempler på sidens omfattende samling af lyd– og videomateriale, som består af både oplæsninger og decideret ’performancelitteratur’. Både Sissel Worm Glass og Mischa Sloth Carlsen,

6 DANSK NOTER

som i øvrigt begge har dramatik/teatervidenskab som deres andet fag, præsenterer i deres artikler konkrete bud på hvordan man kan arbejde med dramatiske tekster i danskundervisningen og derigennem opnå mere end blot et kreativt/performativt indslag i undervisningen. Sissel Worm Glass’ udgangspunkt er at når man gør det den dramatiske tekst er skabt til – ’opfører’ den, så vil behovet for fortolkning opstå af sig selv, ligesom arbejdet med ’opførelsen’ vil sætte lys på væsentlige bidrag til denne fortolkning. Hvor Sissel Worm Glass’ hensigt er at give den dramatiske tekst det liv den fortjener i danskundervisningen, bruger Mischa Sloth Carlsen det analytiske og kreative arbejde med de dramatiske tekster i sit forløb til at sætte eleverne i stand til at skabe et litteraturhistorisk overblik, med nedslag i renæssancen, oplysningstiden, det moderne gennembrud og senmoderniteten. De to sidste temaartikler tager os ud af klasserummet igen og præsenterer mere utraditionelle eksempler på tekster der kan opleves på scenen. Claus Damgaard, som kalder sig selv Kierkegaard-snylter, tilbyder med sit Kierkegaard Comedy Show at formidle Kierkegaard til bl.a. gymnasieelever. I modsætning til en lidt ærefrygtig og pligtfyldt tilgang til forfatterskabet som man som dansklærer måske kan føle sig tynget af, er Damgaards mission at lade teksternes litterære kvaliteter, idiosynkrasier og vildskab leve, og netop det modsigelsesfyldte og vilde er fokus for Damgaards artikel om livet og showet med og om Kierkegaard. Tanken om at man skal forlade hjemmet og bevæge sig ud i det offentlige rum for sammen med andre at få nyhederne opført for en, forekommer umiddelbart noget middelalderlig, men det er netop hvad Zetland lægger op til med deres journalistiske live-magasiner. I den sidste temaartikel fortæller en af stifterne af Zetland, Hakon Mosbech, om live-magasinerne, baggrunden for disse og andre nytænkende journalistiske formater. Ingen telefonbøger, men til gengæld en smagsprøve på et stykke ny, original dramatik til de danske scener runder temaet af i dette nummer af Dansk Noter. ”Teksten i midten” er skrevet af Line Knutzon, som desuden har forsynet uddragene med sine refleksioner over hvad det er hun laver – og hvorfor. Redaktionen


Illustrationer

TAL R Biografi

En introduktion

Tal R er født i 1967 i Tel Aviv, Israel. Han bor og arbejder i København og underviser som professor ved Kunstakademie i Düsseldorf. Han dimmiterede fra Det Kongelige Danske Kunst­ akademi i 1999 og har siden udstillet på solo– og gruppe-udstillinger over hele verden – herunder Louisiana Museum of Modern Art (DK), Statens Museum for Kunst (DK), Hamburger Kunstverein (DE), Kunsthalle Düsseldorf (DE), Magasin3 (SE), Pinakothek der Moderne (DE), ARoS (DK), Kunsthalle zu Kiel (DE), Essl Museum (AU), Camden Arts Centre (UK), Pinacoteca do Estado de Sao Paolo (BR). Han er desuden fast repræsenteret på gallerier i New York, London, Tel Aviv, Berlin og København. Tal R har udsmykket Takkelloftets foyer i Operaen i København (2004) og for kronprinseparret udsmykket Frederik Den Ottendes palæ på Amalienborg i København (2010).

”Hver landsby har en tosse, og hver folkeskoleklasse har en, der fortaber sig i tegning. Og således var det med mig. Jeg havde en særlig koreografi, der gik ud på, at når læreren talte, så kiggede jeg ned og tegnede. Og når læreren ikke talte, så så jeg op og lyttede. Det betød, at jeg blev god til at tegne, men dårlig til at stave. Jeg tænkte aldrig dengang, at det jeg lavede, havde et navn. Jeg vidste simpelthen ikke at man kunne ”være” det, jeg bare lavede, for at forstå verden og holde verden på afstand. For at slippe ud af gymnasiet, sagde jeg til mine forældre, at jeg ville være kunstner. Jeg tænkte, at det var bedre at sige kunstner, end bankrøver eller voldtægtsforbryder eller bombemand. Så sad jeg der igen med blyanter, men nu havde det et navn – Kunstner. Det slog mig fuldstændig ud. Og der gik små ti år, før det jeg dengang lavede og navnet kunst, kunne krydse spor og blive muligt for mig. Velsagens maler og tegner jeg stadig for at forstå og holde omverdenen på afstand. Nogle gange kan det føles som verden først bliver mulig og synlig, udover alle sine praktiske funktioner og behov, når man maler og tegner den”.

Tal R’s værker indgår i flere offentlige samlinger. Her kan nævnes: 
ARKEN (DK), 
ARoS (DK), 
Bonnefanten Museum (NL), 
Essl Museum (AT), Goetz Collection (DE), 
Holstebro Kunstmuseum (DK), 
Horsens Kunstmuseum (DK), Kiasma (FI) 
Kunsthalle zu Kiel (DE), 
Louisiana Museum of Modern Art (DK), Magasin 3 (SE), 
Moderne Museet (SE), 
Museum Abteiberg (DE), 
Museum Kunstpalast (DE), Statens Museum for Kunst (DK),
Trapholt (DK). Ud over maleriet arbejder han med tegning, fotografi, skulptur og totalinstallationer. Han har endvidere udgivet en række kunstbøger.

Tal R til Dansk Noter juni 2013 TAL R

DANSK NOTER 7


Tema: Litteratur på scenen

Oplev litteratur på scenen – også på Litteratursiden.dk Brugen af litterære events i danskundervisningen rummer et potentiale i forhold til at give gymnasieelever en mere sanselig oplevelse af litteraturen og dermed også en dybere forståelse af den.

Da jeg tog pædagogikum i dansk i 1999, husker jeg, hvordan jeg ved at lade eleverne lytte til Søren Ulriks Thomsens oplæsning af digtet ”Levende” gav eleverne en langt dybere forståelse af digtet. Eleverne kunne mærke digtets sanselige ’her og nu’ i Thomsens rytmiske oplæsning og på egen krop mærke den tidslighed og forgængelighed, som digtet kredser om. Hvad enten gymnasielever deltager i en litterær event eller oplever en oplæsning på video eller via et lydklip, rummer brugen af litteraturen på scenen mulighed for at bringe såvel mere sanselighed som større kreativitet ind i danskundervisningen. Man skal naturligvis være opmærksom på, at når litteraturen sættes i scene, er det ikke helt den samme tekst, som vi læser. Hvad der er på spil, når litteraturen således finder sted, har Litteratursiden gennem de sidste to år stillet skarpt på via projektet Litteraturen finder sted.1 Vi var i forbindelse med projektet på studierejse til USA, hvor vi besøgte universiteter i bl.a. New York, Philadelphia og Providence for at høre mere om deres erfaringer med bl.a. litterære events og optagelsen af disse samt brugen af dem i undervisningen. Som en del af projektet har vi på Litteratursiden publiceret temaet ”Litteraturen finder sted” med bl.a. lyd og videoklip, som kan inddrages i danskundervisningen i gymnasiet. I temaet kan eleverne ikke blot læse om litteratur, men opleve den med flere sanser: www. litteratursiden.dk/temaer/litteraturen-finder-sted. Hvad er der på spil, når litteraturen går på scenen? En af de overvejelser, vi har haft i projektet, er forskellen mellem ’performancelitteratur’ og ’oplæsning’,

8 DANSK NOTER

”Hvad enten gymnasielever deltager i en litterær event eller oplever en oplæsning på video eller via et lyd­ klip, rummer brugen af litteraturen på scenen mulighed for at bringe såvel mere sanselighed som større kreativi­ tet ind i danskundervisningen.

idet der findes performance, der ikke er bundet til et nedskrevet værk. Når vi først og fremmest har brugt udtrykket performance, er det for at accentuere de performative elementer, da det er dem, som adskiller performancelitteraturen fra skriften. Under en performance spiller en vifte af elementer ind på publikums oplevelse af værket. Det handler om den måde, ordene siges på, og betoning og intonation, mimik og gestik, iscenesættelsen af rummet og interaktionen med publikum. Samspillet mellem alle disse elementer kaster nyt lys over en tekst, og man kan derfor sige, at formidlingspotentialet i en performance er endnu større end i en mere traditionel litterær oplæsning, da flere aspekter er i spil hos såvel forfatter som publikum.


Af chefredaktør på Litteratursiden, Lise Vandborg (f. 1968), cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt filosofi.

Men også til de mere traditionelle oplæsningsarrangementer har mange danske forfattere som f.eks. Mette Moestrup, Pia Juul, Ursula Andkjær Olsen og Peter Laugesen i flere år anvendt performative elementer – og hvis vi går nogle år længere tilbage Per Højholt og Dan Turéll. Alle disse forfattere har spillet på brugen af stemme og krop, og det får nye sider af deres tekster til at tone frem. Den danske performancetradition trækker tråde tilbage til Emil Bønnelyckes pistolskud i Politikens hus i 1919 og i særdeleshed 60er-modernismen, hvor Per Højholt med sine performative eksperimenter ønskede at sætte spor hos sit publikum. Samtidig ses videreudvikling af tidligere avantgardistiske eksperimenter med kombinationer af poesi og lyd i f.eks. lyd+litteratur, spoken word, poetry slam og rap.2 Performancelitteraturen har rod i en oldgammel mundtlig fortælletradition. I nutidens performance er litteraturen ikke blot den mundtlige fremførelse af et værk, men i lige så høj grad iscenesættelsen af forfatteren og rummet. Når forfatteren Eva Tind Kristensen læser op af digtsamlingen Do, der kredser om en række geografiske og kulturelle spejlinger mellem Danmark og Korea, kan publikum ikke undgå at bemærke forfatterens udseende – på en gang dansk og koreansk. Sammenfaldet mellem forfatterens udseende og tekstens indhold styrker tekstens flertydighed og leg med identitet og fremmedhed. Ord, krop og rum flettes sammen i en betydningsskabende helhed. Hvis teksten blev læst op af en anden person, ville det være en anden oplevelse. Iscenesættelsen af en litteraturperformance betyder derfor kolossalt meget for publikums oplevelse, og man kan nærmest sige, det kan blive en del af selve værket. Mange af nutidens litterære events lægger op til stor interaktion og nærhed mellem forfatter og publikum og appellerer ofte til publikum om selv at ”bidrage til realiseringen af de litterære værker: Værker, der ikke bare er, men som også bliver til i mødet med mennesker”.3 Performancelitteraturens forgængelighed Performancelitteraturen er både tidsligt og rumligt forankret i et forgængeligt her og nu. Man skal være til stede i rummet, mens den finder sted, for præcis den samme performance kan aldrig gentages. Men hvis man optager eventen på video eller lyd, kan man give langt flere mennesker mulighed for at opleve værkerne. En optagelse af en litteraturperformance vil naturligvis aldrig gengive begivenheden fuldstændig. Det vil altid være noget andet. For at man kan anvende optagel-

”Fuglen”, 2013, pigment and rabbit glue on canvas, 200 x 132 cm

serne i undervisningen, må optagelser og redigering naturligvis være af høj kvalitet. På vores studietur til USA oplevede jeg, at både samtaler med berømte forfattere og mindre poesiperformances i stor udstrækning blev optaget på video eller som lyd og lagt på nettet. På den måde bliver de tilgængelige for alle, og arrangementet bliver bevaret for eftertiden. Vi besøgte bl.a. det berømte Kelly Writers House på Penn University i Philadelphia. Stedet er et omdrejningspunkt for litterære events og forfatterspirer og er samtidig drivkraften bag lydarkivet PennSound (http://writing.upenn.edu/pennsound/), som rummer

DANSK NOTER 9


”Fiol”, 2013, pigment and rabbit glue on canvas, 172 x 140 cm

10 DANSK NOTER


de studerende. Rummet var propflere tusinde lydoptagelser, primært I nutidens perfor­ pet med engagerede studerende, af engelsksprogede digtere. som skulle argumentere for, hvorProfessor Al Filreis, direktør for mance er litteraturen for de kunne lide eller ikke kunne Kelly Writers House, fortalte os om lide et digt af Emily Dickinson. baggrunden for stedet, som åbnede ikke blot den mundt­ Al Filreis bevægede sig uophørligt i 1995. Han så begrænsninger i rundt i lokalet og reciterede digte udviklingen af de studerendes polige fremførel­se af et for eleverne, og ind i mellem blev tentiale i den traditionelle universider spillet lydklip fra PennSound. tetsundervisning, og han ville med værk, men i lige så høj Den omfattende brug af lydklip i dette sted give rammer til, at unge undervisningen kunne man med kunne udvikle deres skrivetalent grad iscenesættelsen fordel lade sig inspirere af i de samt til relationer og ideudveksling danske gymnasier! forfattere imellem. Hver måned af ­forfatteren og rum­ er der ca. 30 litterære events, som Anvend Litteratursidens lydsamtidig optages til PennSound, så met. og videoklip i undervisningen de gøres tilgængelige for arkivets Litteratursiden præsenterer i brugere og ikke mindst efterfølgentemaet ”Litteraturen finder sted” de kan anvendes i undervisningen. lyd- og videooptagelser, artikler, reportager samt anmelSamtidig opbygges der digitale fællesskaber omkring delser af performancelitteratur, inspirationslister samt eventen både før og efter, den finder sted. Eventen værkanalyser: www.litteratursiden.dk/temaer/litteratuoptages til PennSound, så den kan genopleves digitalt ren-finder-sted og er genstand for en artikel i webmagasinet Jacket2, De vigtigste redaktionelle overvejelser i forbindelse som huset også er primus motor for. På den måde står med temaet ”Litteraturen finder sted” var at koble en litterær event sjældent alene, men har oftest et rigt optagelserne med kvalitetsvurdering og formidling, liv før og efter, den finder sted. herunder at sætte dem i en relevant litteraturhistorisk eller tematisk kontekst. Vi lægger ikke blot en videoBrugen af litterære lydklip i undervisningen i USA optagelse på sitet, men vi placerer den i en relevant PennSound og webmagasinet Jacket2 har imponerende kontekst og uddyber klippet i en artikel. Eleverne kan i mange besøg, ikke blot fra USA, men fra hele verden. stor udstrækning finde videoklip på YouTube osv., men Optagelserne bliver anvendt i undervisningen på unider mangler den formidling og versitetet og er samtidig afgørende udvælgelse, som vi på Litteraturfor udbredelsen og forståelsen af siden repræsenterer. Eksempelvis poesi, ikke mindst på grund af at På Litteratursiden kan Lone Hørslevs oplæsning af den lydlige del af værket tilføjer en hendes Skilsmissedigte, som vi har ekstra dimension til skriften og det tilbyder vi et ’før, under placeret under anmeldelsen af digtformmæssige. For professor og lyrisamlingen, bruges i undervisninker Charles Bernstein, som vi mødog efter’ i forbindelse gen, hvor eleverne får mulighed tes med i New York, har den lydlige for at forholde sig til den lydlige side af poesien kolossal betydning. med events, og sitet er dimension, der kaster nyt lys over Bernstein mener, at det er under al digtsamlingen. kritik, at ny poesi anmeldes, uden derfor et oplagt medie I temaet viser vi også lyd– og at anmelderen forholder sig til den videoklip med værker, som i flere lydlige dimension, som naturligvis at bruge i en undervis­ tilfælde ikke findes som bøger, er en essentiel del af værket. så den performance, som ses i Jeg oplevede også, hvordan lydning, der vil inddrage klippet, er værket i sig selv, som filerne blev brugt i undervisningen, ved Klimakrisen af Lars Skinneda jeg overværede Al Filreis’ dedikelitteratur på scenen. bach, eller tilføjer en ny dimenrede og personlige undervisning af

DANSK NOTER 11


sion til værket, som det ses viseren. På Litteratursiden De vigtigste redaktionelle ved Amalie Smith eller Jens tilbyder vi et ’før, under Blendstrup. Samtidig kan man og efter’ i forbindelse med overvejelser i forbindelse med læse en anmeldelse af Amalie events, og sitet er derfor et Smiths videoværk Hus/ Hav oplagt medie at bruge i en temaet ”Litteraturen finder sted” samt en række reportager undervisning, der vil indfra litteraturarrangementer drage litteratur på scenen: var at koble optagelserne med med forfattere som Pia Juul, Før: Brug af LitteratursiPablo Llambias, Lars Skindens redaktionelle stof, ikke kvalitetsvurdering og formidling, nebach mm. Dette indhold mindst værkanalyser og kan man i høj grad trække på temaartikler. herunder sætte dem i en relevant i danskundersvisningen, evt. Under: Eleverne kan i et tværfagligt samarbejde opleve optagelser af litteralitteraturhistorisk eller tematisk med fagene musik, dramatik tur via video- og lydklip på og billedkunst. Litteratursiden. kontekst. Med det stigende antal Efter: Eleverne kan litteraturarrangementer har skrive reportage fra et arlitteraturen således bevæget rangement, et blogindlæg, sig fra sin traditionelle tilknytning til bogen og blevet en anmeldelse eller dele oplevelser, analyser og fortolkfremtrædende på de danske scener, og det kan gymnaninger af værker med hinanden og underviseren m.fl. sierne også drage fordel af. Flere og flere aktører, herpå sitet. under et stigende antal biblioteker, arbejder aktivt med Endelig er der et potentiale for elevernes aktive kuratering af det fysiske rum for at skabe en god ramme medskabelse i den kunstneriske proces, da performance for litterære events. Et eksempel er LitteraturStedet på i dag ofte lægger op til publikums deltagelse og skaben. Åby Bibliotek ved Aarhus, som rummer et unikt møbel Litteratursiden som medie giver under alle omstænmed indbygget scene og plads til udstillinger. En af fordigheder underviserne mulighed for at koble læring årets udstillinger var TRÅDE – sammenhænge og forbinmed en levendegørelse af litteraturen i et fællesskab af delseslinjer i Morten Søndergaards forfatterskab. Udstillinlæsere. Læring, inspiration, kreativitet og deltagelse i gen indeholdt bl.a. bøger, oversatte bøger, lyd+litteratur samme bevægelse. og ni forskellige installationer. Udstillingen dannede ramme for et arrangement med flere performere og en koncert med fremførelse af Søndergaard-tekster. Et oplagt arrangement for gymnasielever at deltage i som Noter led i en undervisning om litteraturen på scenen.

1 Et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Aarhus Kommunes

”Før, under og efter ”på Litteratursiden Gymnasieelever kan, hvad enten de deltager i en litterær event eller oplever en lyd– eller videooptagelse fra et arrangement, formidle deres oplevelse på Litteratursiden. Sitet, som ud over at tilbyde redaktionelt indhold giver brugere mulighed for at producere indhold til sitet, rummer dermed et potentiale for at prøve kræfter med forskellige journalistiske genrer. Derudover kan eleverne også bruge en digital læseklub til aktivt at diskutere bøger med hinanden under ledelse af under-

12 DANSK NOTER

Biblioteker og Litteratursiden – bibliotekernes website om litteratur. I projektet satte vi fokus på såvel formidlingen af performancelitteratur som digital litteratur og andre nye litterære former, der udfordrer den traditionelle form. Vinklen er i denne sammenhæng performancelitteratur og litterære events. 2 Populærkulturens rap anerkendes i stigende grad for sine litterære kvaliteter med bl.a. forfatteren Niels Lyngsøs udgivelse af albummet Sigdetvidere (2011) under pseudonymet Stemmejernet. 3 In Louise Mønster, lektor, AAU: ”Samtidslitteraturens udvidede felt”, artikel publiceret i temaet ”Litteraturen finder sted”, Litteratursiden.dk


”Bubble”, 2012, rabbit glue and pigment on canvas, 102 x 88 cm


Tema: Litteratur på scenen

Dramatisk dansk Styrken ved en dramatisk tekst er at den kræver der gøres noget ved den, skriver Sissel Worm Glass, og giver her to konkrete bud på hvordan man i danskundervisningen kan gøre noget meningsfuldt og meningsskabende ved to centrale danske dramatikeres tekster: Henrik Ibsens Et dukkehjem og Line Knutzons Først bli’r man jo født.

fortærsket igen at tage fat i Henrik Ibsens Et dukkehjem Noget af det, der adskiller den dramatiske tekst fra de (1879), men som jeg stadig kan høre min gamle underto andre hovedgenrer, er, at den er skrevet for at blive viser på Teatervidenskab råbe ud i lokalet: ”When Nora opført. Dramaet i dansktimen skal være kød og blod, slammed the door, modern drama began”. Og Nora er levendegørelse, hørbare stemmer og også gerne gestik og der ingen grund til at snige sig udenom. Det naturalistimimik. Den dramatiske teksts styrke er, at den kræver, ske drama har haft en markant betydning og vil være et der gøres noget ved den. Og i det øjeblik, man gør noget godt udgangspunkt for at arbejde med senere og nyere ved den, så bliver analyse og fortolkning en naturlig dramatik, da der her er rig lejlighed til at gribe fat i både nødvendighed. Den dramatiske tekst lever først for alvor, det, der ligner, og det, der er blevet anderledes. Artiknår den bliver centrum for en ’opførelse’. Jeg skriver ’oplen vil herefter tage et spring godt hundrede år frem i førelse’ i citationstegn, da det naturligvis ikke kan lade tiden til 1990’erne og den moderne danske dramatik, sig gøre at sætte færdigproducerede dramaer op i danskher repræsenteret ved Line Knutzon og skuespillet Først timerne, men fornemmelsen for det kan man finde frem bli’r man jo født (1994). Line ved fælles arbejdsindsats. Knutzon er valgt i denne Og det er den fælles sammenhæng, fordi hun arbejdsindsats, der skal være At læse skuespil, som man læser (som Ibsen) er en af sin i fokus, når der læses dramagenerations mest originale og tiske tekster i dansk. At læse en roman, er vanskeligt. [...] centrale dramatikere1. skuespil, som man læser en roman, er vanskeligt. LæsSkuespilteksterne er, ud Dramatiske tekster egner sig ningen stiller enorme krav over at de er eksemplariske, til læserens forestillingsevne, også valgt, fordi der optræder derfor dårligt som lektie. og sidder man alene og læser interessante mande- og kvinderhjemme, skal man kunne deskikkelser i dem begge. se det hele for sig: skuespilDer er ikke så mange medvirlerne, regien, arrangementet, man skal kunne høre tokende på scenen ad gangen, og det giver mulighed for at nefald og undertekst for sit indre øre og ud af disse læse dele arbejdet op i mindre grupper/par, hvilket kan være sig frem til konflikter og relationer. Og det er svært. en undervisningsmæssig fordel, da det ofte kræver en Dramatiske tekster egner sig derfor dårligt som lektie. del overvindelse for den teaterfremmede elev at kaste sig Desuden er teater ensemblekunst, og det ligger i ud i at spille for alle sine klassekammerater på en gang. ordet, at man ikke kan ’ensemble’ alene. Teater er en helhed, man må samles om! Hvordan læses den dramatiske tekst Denne artikel vil fokusere på undervisningspraksis i undervisningen? og give konkrete forslag til, hvordan man kan læse I det professionelle teater begynder en prøveproces dramatik i dansk. Der tages udgangspunkt i to forskelaltid med en læseprøve, hvor skuespillere og instruktør lige perioder og dermed to dramatikere. Det kan synes sidder sammen og læser teksten op for at få en fornem-

14 DANSK NOTER


Af Sissel Worm Glass, cand.mag. i dansk og teatervidenskab, adjunkt på Sønderborg Statsskole og bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen/G

melse for og et indtryk af, hvordan stykket er bygget op. Der vil ved prøveperiodens start sandsynligvis også foreligge scenetegninger, og i danskundervisningen er det en fordel at lade eleverne begynde her: med at tegne scenen, kulisserne og rekvisitterne. Det giver dem en rumlig idé om, hvordan scenen ser ud. Regien Teaterhistorisk er der meget stor forskel på, hvor mange oplysninger om regi (tid, sted og personer), der gives af dramatikeren. I det naturalistiske teater fra 1870’erne tilstræbtes en videnskabeligt gennemført virkelighedsgengivelse, hvilket også giver sig udslag i detaljegraden i regibemærkningerne. Første akt af Henrik Ibsens Et dukkehjem begynder fx således: En hyggeligt og smagfuldt men ikke kostbart indrettet stue. En dør til højre i baggrunden fører ud til forstuen; en anden dør til venstre i baggrunden fører ind til Helmers arbejdsværelse. Mellem begge disse døre er et pianoforte. Midt på væggen til venstre en dør og længere fremme et vindu. Nær ved vinduet et rundt bord med lænestole og en liden sofa. På sidevæggen til højre, noget tilbage, en dør, og på samme væg, nærmere mod forgrunden en stentøjsovn med et par lænestole og en gyngestol foran. Mellem ovnen og sidedøren et lidet bord. Kobberstik på væggene. En etagère med porcellænsgenstande og andre små kunstsager; et lidet bogskab med bøger i pragtbind. Tæppe på gulvet; ild i ovnen. Vinterdag.2 Lad nu eleverne tegne scenen, lad dem sammenligne deres tegninger, og brug dem ved gennemlæsningen af stykket. Ved begyndelsen af hhv. 2. og 3. akt er der i regien foretaget små ændringer, men det er stadig den samme stue, det samme miljø. Rollerne kan nu fordeles, og eleverne begynder i grupper at læse stykket op, hvilket vil give dem en fælles og umiddelbar oplevelse, ikke mindst, fordi der i den gode skuespiltekst altid ligger konflikt og drama klar til at åbne en hel verden for sine læsere. At være sammen om at åbne teksten, at give den liv og mening er det første spæde forsøg på en fortolkning. Komposition og sprog i det naturalistiske teater Kompositorisk er den naturalistiske tekst bygget op efter Aristoteles’ berettermodel, dvs. der vil være en frem-

”Sortedams”, 2012-2013, pigment and rabbit glue on canvas, 202 x 122 cm

adskridende handling med højdepunkter og konflikter, som løses eller går i hårdknude. Det naturalistiske drama skal også overholde stedets og tidens enhed og lade handlingen udspille sig indenfor få døgn. Der er flere (dramatik- og dansk)faglige begreber at knytte til skrivestilen; bl.a. er det nødvendigt for dramatikerne at indskrive retrospektive (tilbageskuende) replikker, der kan give forståelse for personernes baggrund. I Et duk-

DANSK NOTER 15


Om status:

En højstatusperson

En lavstatusperson

• • • • •

• • • • • • •

Tager rum. Fylder meget, plads-, tids- og talemæssigt. Har ro og tid. Holder øjenkontakt. Går hvorhen, vedkommende vil, og kræver, at andre flytter sig. • Respekterer ikke andres personlige rum.

kehjem sker dette fx, når hovedpersonen Noras tidligere veninde Kristine Linde ankommer i begyndelsen af 1. akt. De to kvinder har ikke set hinanden i 10 år: NORA: (...) (griber hendes hænder) Ja, nu har du jo dit gamle ansigt igen; det var bare det første øjeblik – . Lidt blegere er du dog bleven, Kristine, – og kanske lidt magrere. FRU LINDE: Og meget, meget ældre, Nora. NORA: Ja, kanske lidt ældre; bitte, bitte lidt; slet ikke meget. (holder pludselig inde, alvorligt.) Å, men jeg tankeløse menneske, som sidder her og snakker! Søde, velsignede Kristine, kan du tilgive mig? FRU LINDE: Hvad mener du, Nora? NORA: (sagte): Stakkers Kristine, du er jo bleven enke. FRU LINDE: Ja, for tre år siden. NORA: Å, jeg vidste det jo nok; jeg læste det jo i aviserne. Å Kristine, du må tro mig, jeg tænkte ofte på at skrive til dig i den tid; men altid opsatte jeg det, og altid kom der noget ivejen.3

”At skulle levendegøre et poetisk sprog kan være en fantastisk øjen­ åbner, ikke mindst for eleverne.

16 DANSK NOTER

Fylder så lidt som muligt. Kryber gerne lidt sammen. Er nervøst anlagt. Vil undgå at støde andre, vil ikke være til besvær. Forsøger at gøre alle tilfredse. Holder ikke øjenkontakt. Respekterer andres personlige rum.

I denne dialog træder yderligere et karakteristisk træk fra det naturalistiske drama frem: replikindividualismen. Personerne karakteriseres gennem deres replikker, og forskellene mellem Nora og fru Linde afspejles i deres sprog. Nora er den flagrende, hende, der anvender et utal af interjektioner, og som hyppigt indskyder, tilføjer, antager og selvkorrigerer. Hun er den spontane, hun taler, før hun tænker. Modsat hende er fru Linde, som er ordknap, hæmmet og i denne situation måske den underlegne, men det er også hende, der videre gennem denne scene får stillet de spørgsmål, der gør, at vi som læsere/tilskuere får et indblik i Noras baggrund og de sidste par år og dermed får ridset konflikten op. Der knytter sig næsten ingen regibemærkninger til fru Lindes karakter, hvorimod der gives mange til Noras. Disse sproglige karakteristika fra skuespilteksten er spændende at levendegøre. Lad eleverne prøve kræfter med dem, og lad dem vise deres bidrag for hinanden, så den samme scene gives til to hold, der kan være hinandens fokusgrupper. Giv dem statusopgaver at arbejde med, så de bliver bevidste om de indbyrdes relationer, der er mellem karaktererne. Status er ikke noget, man har alene; status er altid sammen med andre – og status bliver givet til én. Få eleverne til at prøve forskellige muligheder af – også selvom en bestemt statusfordeling måske umiddelbart kan synes mere indlysende end en anden. Hvem har fx den højeste status af Nora og fru Linde i eksemplet til venstre? Har man mod på mere, så kan det kan også være interessant at diskutere det skuespiltekniske, for hvordan


undgår man, at det bliver teatralsk, dvs. overdrevent dramatisk? Det er uhyre vanskeligt at spille efter det indlevende (og virkelighedstro) princip, der kræves for at opretholde illusionen om, at man som tilskuer sidder foran en fjerde væg og blot betragter et stykke virkelighed på scenen4.

siden og kongesiden, forrest en lang græsplæne med en bænk og en postkasse. Man kan komme hele vejen rundt om ”ejendommen” ved at gå bag om bagtæppet.

Det er værd at bemærke, at virkelighedsillusionen allerede brydes her; ved de mange sceniske udtryk understreges det, at der her er tale om teater: regigenDet moderne teater og Knutzon stande, dame- og kongeside og bagtæppe, alt sammen Line Knutzon er en del af den bølge, der kaldes Det elementer, der ikke ’findes’ i det naturalistiske. Elevermoderne teater, og som slår igennem i 1990’erne. Kennes scenetegninger vil her være noget mere forskellige detegnende ved denne periode er, at mangfoldigheden fra hinandens, men alligevel med et overraskende ens betyder, at alle tidligere tiders teaterkonventioner er at udtryk. Igen, så behold dem under hele (op)læsningen finde. Hvor det naturalistiske dramas spillestil fokuseaf stykket. Og lad dem evt. bytte undervejs. rede på at gengive virkeligheden så videnskabeligt og Kompositorisk holder naturtro som muligt, så det moderne drama sig er det nu det teatrale, den sjældent til den lineære stiliserede spillestil med Dramaet i dansktimen skal være kød dramaturgi, der kendes fra forenklede og forstørrede Aristoteles’ berettermoudtryk, der er i centrum. og blod, levendegørelse, hørbare del og fra kravene om en Den moderne danske tydelig markering af tid og dramatik er ekspressiv, udstemmer og også gerne gestik og rum. Derimod vil det ofte advendt og voldsom, den følge en mere montageer sprogligt fornyende og mimik. Den dramatiske teksts styrke præget dramaturgi, hvor meget poetisk i sit udtryk. der kan springes i tid og Den er anti-naturalistisk, er, at den kræver, der gøres noget sted og hvor hovedhandog som sådan egner den lingen kan suppleres med sig på mange måder til en ved den. bihandlinger. Der er flere sammenlignende læsning forskellige personer, der med det naturalistiske. vises i samme situation og Line Knutzon giver (på med samme skæbne, og en egentlig hovedperson følges samme måde og alligevel med en meget anderledes ikke. Det er også tilfældet i Først bli’r man jo født, hvor de tone) en udførlig beskrivelse af scenografien i Først bli’r seks personer alle fylder lige meget i hver deres lille (og man jo født5: fælles) verden, hvor de leder efter kærligheden – og samtidig har så uendelig svært ved at finde den og forstå den. I Lejlighed 1: Et bord, to stole, i skufferne har de alt første scene går parret Nymse og Axel fra hinanden. De er deres køkkentøj og andre regigenstande. Hjemmet blevet betragtet af tvillingesøstrene Tis og Lis, som efterbærer præg af en vis orden, nok mest takket være følgende prøver at forstå det, de har været vidner til: Tudebergs glæde ved orden i eget hjem.

Lejlighed 2: Et bord med tre ben, to vakkelvorne stole, en kæmpemæssig bunke af snotpapir, og skuffer med værktøj, sminke, spillekort og diverse. Det bærer præg af deres forskelligartede aktiviteter. Lejlighed 3: Et bord og en stol. Migrænebriller, tomme pilleglas, skuffer i gulvet med lagkage, fotoapparat og diverse. Ensomt. Udenfor ”ejendommen”: Der er trapper i dame-

TIS Jeg kan ikke mere – så du det? – Det’ slut – parforholdet sluttede – han gik bare ... det er simpelthen for sørgeligt. Ved du hvad han sagde? Han sagde, at han elskede hende, men han ikke elskede hende. Hva’ nu det for noget? – Sku det nu være moderne? LIS Nej, men det er altså fordi. Det er altså fordi. At indenfor den slags er der mange små af-

DANSK NOTER 17


”Den moderne danske dramatik er ekspressiv, udadvendt og voldsom, den er sprogligt fornyende og me­ get poetisk i sit udtryk. Den er anti-­ naturalistisk, og som sådan egner den sig på mange måder til en sam­ menlignende læsning med det natu­ra­listiske.

delinger – altså hvis du lissom ser på det der kærligheden – hvis du ser på det som en slags bygning med forskellige kontorer, som hver har sin funktion, så kan man sige, at han elskede hende, men i det forkerte kontor ... TIS Jeg forstår det ikke. LIS Nej, men folk mødes – og de skilles, og som regel i de forkerte kontorer. OG DET ER IKKE SØRGELIGT! TIS Jo, det er så! LIS NEJ, DET ER IKKE! Det sker over hele jorden, hele tiden – lige nu er der millioner mennesker, der står og møder hinanden, men i de forkerte kontorer ... TIS Jamen, hvorfor sætter man ikke nogle skilte op? – Det er da synd for alle de mennesker, der går forkert ...6

ydre metaforer (som det er tilfældet med kontorerne i eksemplet ovenfor). Sproget er meget langt fra det naturalistiske hverdagssprog og kalder mere på anvendelse af de værktøjer, vi kender fra lyrikken. At skulle levendegøre et poetisk sprog kan være en fantastisk øjenåbner, ikke mindst for eleverne. Lad dem igen lege med status, men nu også med de forenklede og forstørrede udtryk, der kendetegner periodens skuespil. Nu skal de ikke illudere en hverdagssituation, men overdrive og forstørre bevægelserne. At arbejde både praktisk og teoretisk med dramatiske tekster i undervisningen åbner for en verden af muligheder. Der er mange andre vinkler og fremgangsmåder end dem, jeg har peget på. I valget af blot to perioder i denne artikel er der fravalgt flere, men perioderne er valgt ud fra en betragtning om, at det altid er givtigt at kunne sammenligne og holde tekster og perioder op mod og med hinanden. Og her er Det moderne gennembrud overfor Det senmoderne gennembrud et godt sted at starte.

Litteratur: Hesselaa, Birgitte: Vi lever i en tid. Line Knutzons dramatik. Borgen 2001. Hesselaa, Birgitte: Det dramatiske gennembrud. Gyldendal 2009. Ibsen, Henrik: Et dukkehjem (1879). Dansklærerforeningen 1988. Knutzon, Line: Først bli’r man jo født (1994). Forlaget Drama 2001. Lucas, Ib og Anne McClymont: Ny dansk dramatik. Dansklærerforeningen 1998. Sørensen, Karen: Dramatik, en grundbog. Systime 2009. Noter 1 For mere teoretisk baggrundsstof om 90’er-generationen kan det stærkt anbefales at læse ”Det dramatiske gennembrud” af Birgitte Hesselaa (Gyldendal 2009). 2 Her citeret fra ”Etd”, Dansklærerforeningen/Gyldendals 6. udgave 1967.

Først bli’r man jo født er en komedie, en absurd og poetisk en af slagsen. Den er fantastisk morsom, rørende, trist og helt vidunderlig. Og også her, som hos Ibsen før, kan der peges på sproglige karakteristika, der er kendetegnende for Det moderne teaters tekst: De skæve sammenstillinger i sproget giver en komisk effekt, sproget er delvis poetisk og delvis naivistisk, og hos fx Line Knutzon omsættes indre følelser ofte til konkrete

18 DANSK NOTER

3 ibid. 4 For mere materiale og teori om skuespilteknik og undertekst i det naturalistiske teater se Karen Sørensens grundbog i Dramatik (Systime 2009). Denne bog vil også med stor fordel kunne anvendes til arbejdet med andre perioder og andre aspekter af at inddrage dramatik i dansk. 5 Her citeret fra forlaget Dramas 2. udgave 2001. 6 ibid.


”Pegasus”, 2012, pigment and rabbit glue on canvas, 212 x 172 cm

DANSK NOTER 19


Tema: Litteratur på scenen

Dramatiske højder – danskfaglige dybder Meget tyder på, at vores tidsalder handler om ’at være på’, og at vi skal kunne performe med bevidsthed om sprog og handling. Her byder dramagenren på en oplagt mulighed for at give unge performativ kompetence i et samspil af litteraturhistorie, analyse og kreativitet.

”Er dramaet da en danskfaglig genre?”. Den dygtige og ambitiøse elev fra 1.d kunne ikke skjule sin bekymring, da jeg havde præsenteret planen for den danskfaglige del af kronologiforløbet i klassen, hvor dramagenrens litteraturhistorie var i fokus. Hans undren kom ikke helt bag på mig, for kigger vi dansklærere rundt i hinandens undervisningsbeskrivelser, er dramaet nok den litterære hovedgenre, der har mindst fokus i det treårige forløb. Dramagenrens debut i det antikke Grækenland kunne ellers tale for en markant rolle i gymnasiet. Filosoffen Aristoteles fremhæver i sin Poetik netop dramaet – særligt tragedien – som den fineste litterære genre. Alle tre hovedgenrer var oprindeligt performative med deres klare mundtlige kommunikationsformer. Med renæssancens skriftkultur sker dog det skred, der betyder, at lyrik og epik ikke blot er beregnet til musikalsk opførelse og fortælling for et publikum, men nu bliver privilegerede læsegenrer. Derimod forbindes dramaet selv i dag oftest med opførelser i teatret og udgives for øvrigt sjældent af andre end teaterforlag. Dramaet kan imidlertid opleves både som ydre og indre forestilling takket være sine litterære kvaliteter. Jeg mener derfor, at dramagenren rummer et eksklusivt danskfagligt potentiale. Med dramatiske eksempler, der trækker linjer op

”Dramaet er nok den litterære ­hovedgenre, der har mindst fokus i det treårige forløb.

20 DANSK NOTER

til de unges egen tid og livssituation, kan vi give dem både den litteraturhistoriske dannelse og en performativ kompetence. Jeg vil her komme med nogle bud på, hvordan man i dansk kan arbejde med dramaet som genre og medium ud fra en tilgang, der kobler litteraturhistorie, analysestrategier og kreative øvelser og eksperimenter.1 Eksemplerne har rod i arbejdet med en klasse, der ikke har drama som studieretningsfag. Et kronologiforløb Den traditionelle aristoteliske dramaturgi hos Shakespeare, Holberg og Ibsen kan virke ligetil og rammer elevernes genreforventninger med sin stramme opbygning af handlingen. Omvendt kan det være vanskeligt at formidle pointen med en moderne absurd komedie af dramatikeren Line Knutzon, uden at eleverne kender stiltrækkene i det traditionelle drama, som den postmoderne form bryder med. Kronologiforløbet er derfor med sin intense karakter en oplagt ramme for at demonstrere dramagenrens essens og spændvidde og vise de ontologiske vilkår og eksistentielle overvejelser, der giver grund til de stilmæssige brud. Endelig reduceres kompleksiteten, når man ved hjælp af perspektiverne til historiefagets forklaringsgrundlag kan tydeliggøre den litteraturhistoriografiske sondring mellem genrehistorie (udtryk/stil) og konteksthistorie (indhold/ tematik). Temaer for samarbejdet kan være eksempelvis ’individ og fællesskab’ eller ’menneskets lod’. Mit forløb handler alene om den danskfaglige del. Det er udtænkt på baggrund af dramasporet og periodenoterne fra hvert af fire litteraturhistoriske kapitler i Med tiden. En litteraturhistorisk arbejdsbog2, da jeg testede min egen del af bogen inden udgivelsen. Eleverne skal


Af Mischa Sloth Carlsen, lektor i dansk og dramatik samt KULT-ko­ ordinator ved Aurehøj Gymnasium. Desuden medforfatter til Med tiden. En litteraturhistorisk arbejdsbog (Gyldendal Uddannelse 2012).

konstruere deres første litteraturhistoriske overblik og sammenhæng ud fra nedslag i de fire stærke modernitetsperioder renæssance, oplysningstid, det moderne gennembrud og senmodernitet.3 De valgte kapitler sætter fokus på dramagenren og rummer desuden både analytiske og kreative øvelser.

Foto: Mischa Sloth Carlsen.

Nedslag 1. Renæssancen Som ingen anden har Shakespeare lært os, at verden er en scene, hvorpå menneskets drama udspiller sig.

Forløbets scene sættes med en kort brainstorming om renæssanceidealer og dialog om genreforventninger og dramaets essens. Klassen har som optakt (og til sidst i et retorikforløb) analyseret Pico della Miràndolas skelsættende tale ’Om menneskets værdighed’ fra 1486, hvor renæssancens grundidé om humanisme lanceres, og hvor vi – ligesom Hamlet – lærer, at mennesket er en kamæleon, der kan antage mange skikkelser og former af højere eller lavere karakter. Forløbets første fordybelse er derfor Shakespeares Hamlet fra 1601. Eleverne har

I mit eget tilfælde var kronologiforløbet også en forberedelse til et innovativt KULT-projekt 6 i samarbejde med teatret Republique i anledning af deres aktuelle forestilling Hamlet – en ’opera grotesque’ med engelske Tiger Lilies. Efter at have tilegnet sig genren fra klassisk til postmoderne variant skulle de eksperimentere med Hamlet. De blev instrueret af den professionelle forestillings instruktør Martin Tulinius med forestillingens masker.

DANSK NOTER 21


form, fordi scenen er filmet i Shakespeares rekonstruhjemmefra læst akt III, scene 2, hvor Hamlet instruerer erede Globe Theatre. Efter elevernes egen forestilling en skuespillertrup i en form for realistisk/mimetisk kan man vise scenen, de har arbejdet med, i en klassisk spillestil, hvor man holder et spejl op for menneskenaopførelse af Hamlet af Lawrence Olivier fra 1948 (ca. 10 turen. Truppen opfører i denne stil en pantomimescene minutter), hvor de kan sammenligne med deres eget over kongemordet på Hamlets far og opfører scenen udtryk, og hvilke pointer de vil fremhæve fra delforløfor hoffet. Under opførelsen afslører kong Claudius sig bet. Man kan også vise Martin Tulinius’ helt moderne selv, og Hamlets tvivl er åbenlys over for Ofelia (elsker Hamlet fra teatret Republique med den engelske muhan hende?) og moderen Gertrud (hvorfor kunne hun sikgruppe Tiger Lilies fra 2012, hvor dramaet tolkes og være så svigefuld at gifte sig med farens morder?). synges som en opera grotesque.5 Eleverne er hjemme blevet bedt om at opleve – ikke analysere – dramaet og konflikten. Efter en kort dialog om forståelsen af dramaet, draNedslag 2. Oplysningstiden magenren og perioden går klassen på gulvet. Eleverne De næste to nedslag handler på forskellig vis om at få udfører nogle helt simple improvisationsøvelser fra styr på forståelsen af det klassiske drama. I delforløMed tiden, der får dem til at identificere sig med noget bet om oplysningstiden skal eleverne læse et værk af af dramaets konfliktstof om Hamlets tvivl og mimetiHolberg og lære at beherske dramaanalysens grundske stilideal.4 Øvelserne giver erfaring med nonverbal begreber. Fra Med tiden tager de udgangspunkt i ’Læsestrategi: Et klassisk drama!’ og dramanoterne både fra kommunikation og undertekst som opvarmning til at kapitlet om perioden og genrekapitlet bagerst i bogen.7 arbejde med scenen i Hamlet. Herefter inddeles klassen i grupper, der får til opgave at indstudere hver sin del Her er Holbergs karakterkomedie Den stundesløse (1723) af scenen efter Hamlets egen instruktion, så klassen et godt eksempel med sin klassicistiske struktur af fem tilsammen ender med at opføre hele scenen. Hver punkter, der dog ikke som normalt for klassicismen er gruppe skal slutte sin egen sekvens i en ’frysning’, der fordelt på fem akter, men i Holbergs endelige version kunne ligne en plakat til klassens forestilling. Læreren fordelt på tre akter. Den har et klart anslag for sin tager et billede af hver frysning, ud fra hvilket klassen konflikt om stress og generationskløfter og en tydelig bagefter kan memorere oplevelsen og overveje klassens eksponering af personerne, fra da husbestyrerinden Pervalg og litteraturhistoriske perspektiver. Slut arbejdet af nille i starten fortæller om hovedpersonen Vielgeschrei, med logbogsskrivning: Hvad lærte eleverne om drader vil gifte sin datter bort til en anden end den, hun maet? Hvilket udtryk fik de frem? Hvilke pointer om elsker, fordi han kan aflaste ham i hans alt for travle renæssancen fra periodenoterne i Med tiden blev klare arbejde. Der er også et klar vendepunkt, da Vielgeschrei for dem i denne måde at arbejde med renæssancen på? i al sin travlhed er blevet narret af sin tjener Pernilles Logbogen benytter de i hvert delforløb. rænkespil mod hans ægteskabsplan. Endelig er der en Hvis man prioriterer renæssancenedslaget i sit forløb klar løsning, da datteren heldigvis får den, hun elsker, og vil tydeliggøre de kreative pointer, kan man indog retfærdigheden sker fyldest. ramme arbejdet med Som optakt til forscenen i spejling med dybelsen i komedien professionelle opførelser ser klassen et klip fra fra dvd-klip med filmet Holbergs drama Jean de Kronologiforløbet er derfor med sin teater. Vis som optakt France (1723) opsat på scenen sidst i John MadDet Kongelige Teater i intense karakter en oplagt ramme for dens Shakespeare in Love 2001. Den er et af de (1998), hvor Shakespeare mest vellykkede filmaat demonstrere dramagenrens essens og Viola opfører Romeo tiserede eksempler på og Julie (ca. 5 minutter). en moderne Holbergog spændvidde og vise de ontologiske Her får eleverne stemopførelse, der taler til ningen af renæssancen vilkår og eksistentielle overvejelser, der unge i en veloplagt form. og det elizabethanske Man kan både tale om teater i dets klassiske tidstypiske træk med giver grund til de stilmæssige brud.

22 DANSK NOTER


Læs en teaterforestilling! Med dramateksten lægges der op til, at vi kan se den for os både som en indre forestilling i sofaen derhjemme og som en forestilling i et teaterrum. Vi kan også læse teaterforestillingen, der er særlig ved at foregå i nuet. Vi kan ikke bladre eller spole tilbage, men må åbne alle sanser og notere de tegn, den sender! Handlingsforløbet: Ofte kender man ikke teksten i forvejen, og kendte tekster er tit bearbejdet. Tal sammen om jeres oplevelse af handlingen: • Hvor befinder personerne sig? Hvem er de – i forhold til hinanden? • Hvad sker der? Hvad er der sket? Hvad er konflikten? • Handlingens opbygning: benyttes der en traditionel aristotelisk opbygning, eller er den episodisk (montage)? Skuespillet: Hvilken betydning har figurerne, deres handlinger og psykiske tilstand? Fokusér på: • Kropssprog: mimik, blikretning, øjenkontakt, gestik, kropsholdning, bevægelsesmønstre, statusforhold. • Verbaludtryk: artikulation, tempo, volumen, intensitet, intonation, pausering. Rum og lyd: Hvad understreger handlingens udtryk? Fokusér på: • Scenens indretning, former, farvekvaliteter, andre visuelle virkemidler. • Skuespillernes indbyrdes placering og bevægelse i rummet (fx geometriske mønstre). • Brug af rekvisitter og kostumer. • Brug af musik og andre auditive effekter. Den performative situation: • Hvorfor er forestillingen skruet sammen på netop denne måde? • Hvilken samfundsmæssig betydning har iscenesættelsen (kontekst)? • Hvem er forestillingens publikum (modtager)? • Hvad kan dramatikeren og instruktøren (afsender) ville sige med det (budskab)?

hensyn til stil og elementer fra Holbergs samtid og se instruktøren Kim Bjarkes klare fortolkning. Et velvalgt klip er dele af akt IV, hvor Søren Sætter Lassen i hovedrollen som den forstyrrede, unge mønsterbryder Hans Frandsen bliver narret af Madame la Flêche, en udklædt tjenestepige. Her afslører han sit ringe udbytte af en dannelsesrejse til Paris, der har fået ham til at miste forstanden i modeluner. Med denne del kan man lige som med Den stundesløse tydeliggøre pointer om den tidlige oplysningstid, og hvilket samfundsmæssigt projekt det ifølge Holberg var for individet at blive demokratisk medborger. Man ser, hvilke træk i tiden der får den senere Immanuel Kant til at bede mennesket om

at udtræde af sin selvforskyldte umyndighed i ”Hvad er oplysning?” (1784). Eleverne bliver inddelt i grupper, der skal forberede et oplæg om Den stundesløse som værk ud fra opgaven ”En komedie af Holberg” i Med tiden, der giver en taksonomisk opbygget tilgang til dramaet med nykritisk afsæt og enkle socialhistoriske og idehistoriske perspektiver.8 Den sidste af opgaverne er en dramatiseringsøvelse med kreative benspænd. Enten kan man lade en af grupperne koncentrere sig om den, eller også kan man vælge at lade alle grupperne eksperimentere kort med en side fra en scene, de selv er gået i dybden med.

DANSK NOTER 23


Foto: Mischa Sloth Carlsen.

Hvis man har mulighed for det, kan klassen desuden se Den stundesløse, når den opføres i starten af 2014 på Folketeatret i København og på teatrets landsturne. Med rod i en værkfordybelse er det oplagt at give eleverne en litterær artikel for om en eller flere udvalgte scener i en paralleltekst af Holberg, for at de kan afprøve tilegnelsen af dramaanalysens begreber. Så man klippet fra Jean de France, kan man tage udgangspunkt i et uddrag fra denne, eller man kan vælge den litterære artikel om Erasmus Montanus i Med tiden9 Nedslag 3. Det moderne gennembrud Det tredje nedslag har netop fokus på dramaet som forestilling og tager udgangspunkt i Henrik Ibsens naturalistiske dramatik som mønstergyldigt eksempel for det moderne gennembruds problemlitteratur.10 Dramaets essens er oprindeligt at blive opført, hvilket falder inden for danskfagets mediemæssige stofområde. Klassen skal se begyndelsen af Peter Reichardts iscenesættelse af Henrik Ibsens Et Dukkehjem fra Mungo Park (2002), der fornemt fører Ibsen ind i vor tid med moderne klædte personer og en minimalistisk scenografi. Og dog bryder den en smule med naturalismens idealer om troværdighed, man kunne have set ved urpremieren på Det Kongelige Teater i 1879. Pointen er nu at blive klog på forskellen mellem tekst og teater som kunstnerisk massemedium og på, hvordan en forestilling taler til et aktuelt publikum. Hjemmefra har eleverne læst begyndelsen af teksten Et dukkehjem fra 1879 frem til og med sekvensen, hvor Nora viser sin barnlige attitude ved at smuldre makronerne, eller hvis klassen har mod på mere, læser man 1. akt. De har gjort sig iagttagelser af periodetrækkene i Ibsens tekst, og timen indledes med en dialog om det særlige ved teksten og genreforventningerne til teater-

”Man ser, hvilke træk i tiden der får den senere Immanuel Kant til at bede mennesket om at udtræde af sin selvforskyldte umyndighed i ”Hvad er oplysning?” (1784).

24 DANSK NOTER

Eleverne møder Line Knutzon som huskunstner til KULTforløbet ’Den gode replik!’.

forestillingens variation af teksten. Jeg præsenterer dem for min analysemodel ’Læs en teaterforestilling’ til at afkode forestillingen med.11 Først bliver eleverne bedt om at lave en kort brainstorming om, hvad de mener, forestillingen skal vægte for et aktuelt publikum ud fra punkterne: handlingsforløb, skuespil, rum/lyd og performativ situation. De inddeles nu i fire grupper, der skal gøre iagttagelser om hver sin af de fire kategorier, når de ser de første 30 minutter af forestillingen. På baggrund af en fælles analyse sammenligner de tekst og forestilling og diskuterer Reichardts performative valg i forhold til deres egne forestillinger om teksten. Nedslag 4. Senmodernitet Når der både er analytiske og kreative tilgange i et forløb, er 10 timer kort tid at skabe litteraturhistorisk overblik og sammenhæng med, og kunsten er at finde de gode eksempler. Klassen skal derfor afrunde forløbet med en fordybelse i Line Knutzons drama Torben Toben, der blev opført på Dr. Dante i 2000. Hvorfor vælger Knutzon en bevidst utroværdig historie om Torben, der har spist hele verden med undtagelse af tre andre og en hund? Hvorfor er der ikke en klar spændingskurve, og er der mon en sammenhæng med andet i hendes samtid, der modsætter sig et oplysningsdramas tilsyneladende logiske struktur og tema-


”The Marble”, 2012, rabbit glue and pigment on canvas, 97 x 68 cm

DANSK NOTER 25


tik? Har ’den gamle verden’ mistet sin bæredygtighed? Vi taler om et uddrag fra teksten og ser den første hele teaterforestilling. Her kan man bringe begge begrebsapparater fra drama– og forestillingsanalyse i spil eller fokusere særligt på det sidste. Knutzons drama lægger i samme gestus op til at vise både flere træk ved den moderne dramatiks brud med den klassiske og særlige postmoderne træk fra den senmoderne epoke, der fortsætter tendensen. I tråd med Bertolt Brechts episke teater, der i starten af det 20. århundrede brød med de klassiske regler, er Knutzons opbygning episodisk, sketchagtig og modsætter sig den aristoteliske dramaturgi. Montagen af episodiske sekvenser falder også i tråd med postmodernismens små fortællinger, der dyrkes bredt i den danske litteratur fra 90’erne og frem. Inspirationen fra den absurde dramatik efter anden verdenskrig og Samuel Becketts epokegørende Vi venter på Godot (1953) er åbenlys. Endelig viser Knutzons tekster slægtskab med andre litterære grotesker i samtiden som Kirsten Hammanns, Mads Brenøes og Naja Marie Aidts og er med til at forme modstykket til den parallelle minimalistiske bølge. For at bevidstgøre eleverne om litteraturhistoriens sondring mellem stil og kontekst kan man inddrage læsestrategien fra Med tiden om postmodernisme og senmodernitet og bede eleverne om at overveje træk af de to aspekter i dramaet/forestillingen og dernæst sammenligne med eksempelanalysen.12 Hvis delforløbet om Knutzon prioriteres særligt, kan man desuden vælge et uddrag fra Becketts Vi venter på Godot som en optakt, der viser betydningen af eksistentialismen efter anden verdenskrig. Lad eleverne dramatisere et uddrag af både Knutzons og Becketts drama, og lad enkelte grupper vise produkterne til sammenligning. Lav en analyse og fortolkning af dramaet ud fra elevernes visning. En anden kreativ vinkel, der tydeliggør den groteske forbindelse fra Beckett til Knutzon er at lade eleverne skrive et absurd sms-drama ud fra en øvelse i Med tiden.13 Den sidste kreative øvelse har jeg fra Line Knutzon selv, som klassen mødte i 2.g, da jeg var heldig at modtage Kunststyrelsens huskunstnerbevilling til et KULTforløb om manuskriptskrivning. Knutzon igangsatte omfattende tekstproduktioner ud fra denne simple situation: A er blevet klippet. B kan ikke lide det, men siger det ikke.

26 DANSK NOTER

”Endelig viser Knutzons tekster slægt­ skab med andre litterære grotesker i samtiden som Kirsten Hammanns, Mads Brenøes og Naja Marie Aidts og er med til at forme modstykket til den parallelle minimalistiske bølge.

Spørgsmålet er, hvor længe og hvordan B kan holde på sin hemmelighed. Skriv en enakter på 3-5 sider. Øvelsen er meget virkningsfuld, fordi eleverne snydes til at skabe dramatisk spænding ved hjælp af den undertekst, der er central for dramaet, men så vanskelig at skabe godt ud af det blå. Endelig giver arbejdet med det skriftlige en følelse af ejerskab for genren. Et forløb om dramaets etiske konsekvenser Som modellen til forestillingsanalyse viser, spiller dramaet en samfundsmæssig rolle. Denne pointe kan tydeliggøres særligt med et forløb om dramaets etiske konsekvenser ud fra Christian Lollikes forestilling Manifest 2083. Man kan vælge at lade dette være en del af kronologiforløbet eller et selvstændigt forløb om argumentation. Forestillingen bygger på Breiviks manifest, der afslører motiver for massakren på Utøya 22/7 2011, og blev vist på DR2 på toårsdagen. Lollikes dramatik viser en helt særlig tendens i den allernyeste danske dramatik, hvor der leges med dokumentarisme og medievirkelighed som kombination af en ekstrapoleret realisme og et spil om iscenesættelse. Forløbet kan tage udgangspunkt i denne leg med medierne og mediestormen, det affødte, da Lollike annoncerede sin kommende forestilling i starten af 2012. Lav argumentationsanalyse af debatten fra Politiken14, hvor en lang række danske og norske debattører viste en bred palet af holdninger. Lav dernæst et debatspil i klassen på baggrund af, at man har set forestillingen i modsætning til, hvad debattørerne havde i 2012. Diskutér med udgangspunkt i Lollikes forestilling, hvorvidt der er grænser for, om teatret bør skildre ondskaben. Klassen deles i to (herunder mindre grupper), hvor halvdelen forbereder argumenter for,


Unge, drama og performativ kompetence Mine eksempler på undervisning i drama i dag giver både anledning til, at elever tilegner sig analytiske kompetencer i en genres litteraturhistorie og rolle som medium, og at de får lov til at eksperimentere kreativt og socialt med genrens performative muligheder som

sprog og handling. Jeg mener netop, denne erfaring med genrens forskellige sider også kan give eleverne en bedre forståelse af deres egen eksistens i en større sammenhæng og styrke evnen til at ytre sig, overbevise, beslutte og handle. Unge i dag er meget bevidste om det performative som en del af deres livsverden. Det vigtige er, at vi kan klæde dem på til at møde en verden, der stiller krav om performance, så de ikke møder op i kejserens nye klæder. Tiden taler for en revurdering af dramaets rolle i danskfaget og for, at vi retter blikket mod dramagenren som en af flere veje til at give eleverne performativ kompetence.

Litteratur

2 Med tiden. En litteraturhistorisk arbejdsbog (skrevet sammen med Maja

mens den anden halvdel forbereder argumenter imod. Forløbet er velegnet til træning af kronikgenrens elementer fra Toulmins argumentmodel til andre overbevisningsformer og til en diskussion af, om kunsten har etiske grænser.

Bødtcher-Hansen, Maja & Carlsen, Mischa Sloth (2012): Med tiden. En litteraturhistorisk arbejdsbog. Gyldendal Uddannelse. Eigtved, Michael (2003): Forestillingsanalyse. En introduktion. Forlaget Samfundslitteratur 2007. Flygare, Henrik & Højlund, Annette Koldkjær (2004): Drama i dansk. Systime. Knutzon, Line (2001): Torben Toben, Drama. Mirandola, Pico della (1486/1993): ’Om menneskets værdighed’, i: Sørensen, Ivan Z.: Inden turen går til Firenze. Forlaget Amanda. Holberg, Ludvig (1723/1923): Den stundesløse, i: Komedier 1923. Ibsen, Henrik (1879): Et dukkehjem, www.ibsen.net Shakespeare, William (1601/1997): Hamlet. Gyldendal. Stockmann, Camilla & Hybel, Kjell: ’Kan man lave teater om Anders Behring Breivik?’ Politiken 20/1 2012. Sørensen, Karen: Dramatik. En grundbog. Systime 2008. Wiingaard, Jytte: Teaterforestillingen: Om forestillingsanalyse. København 1988. Filmatiseret dramatik Bjarke, Kim (2001): Jean de France. Det Kgl. Teater/DR.

Bødtcher-Hansen) er en litteraturhistorie i 15 kapitler, hvor der i hvert er en eksempelanalyse ved en kanonforfatter, forfatternoter, litteraturhistorienoter, genrenoter, læsestrategi samt analytiske, kreative og skriftlige opgaver. Bagerst i bogen er der desuden et genrekapitel. Formålet med bogen er at give elever mulighed for selv at konstruere deres egen litteraturhistoriske forståelse. 3 Historielæreren valgte i mit tilfælde at inddrage flere perioder som fx middelalder/før modernitet og perioden omkring grundloven, hvilket gav godt fundament for dansk. 4 Øvelserne er beskrevet i Med tiden side 81. 5 Forestillingen kan ses på www.seeatre.com. 6 KULT (www.kultgym.dk) er et samarbejde mellem fire kunstnerisk profilerede gymnasier og kunstnere/kulturinstitutioner. 7 Med tiden. side 121-124 og 354-355. 8 Ibid. side 126. 9 Ibid. side 130. 10 www.ibsen.net er en guldgrube til fordybelser i Ibsens forfatterskab. Her findes eksempelvis alle hans dramaer og en lang række anmeldelser fra uropførelser, man kan inddrage til at perspektivere til synet på Ibsens drama som medium og problemlitteratur i samtiden. 11 Der henvises desuden til andre fremstillinger af forestillingsanalyse

Olivier, Lawrence (1948): Hamlet.

som Jytte Wiingaards Teaterforestillingen: Om Forestillingsanalyse,

Madden, John (1998): Shakespeare in Love.

Michael Eigtveds Forestillingsanalyse. En introduktion og Karen Søren-

Feigenberg, Emmet (2000): Torben Toben. Dr. Dante/DR. Lollike, Christian (2013): Manifest 2083. Café Teatret/DR. Reichardt, Peter (2002): Et dukkehjem. Mungo Park/DR. Seeatre (portal med nye danske teaterforestillinger). www.seeatre.com Noter 1 Man kan desuden hente inspiration fra Drama i dansk af Henrik

sens Dramatik. En grundbog. 12 ’Læsestrategi: Find postmodernistiske eller senmoderne træk i en tekst fra 1990’erne’ & ’Analyse og fortolkning af Torben Toben’, Med tiden side 339 og 323-330. 13 Ibid. side 264. 14 Camilla Stockmann & Kjell Hybel: ’Kan man lave teater om Anders Behring Breivik?’

Flygare & Annette Koldkjær Højlund.

DANSK NOTER 27


Tema: Litteratur på scenen

Det hænger jo ikke sammen Claus Damgaard prøver at efterleve – eller leve efter – Søren Kierkegaards ord, både som menneske og når han i sine Kierkegaard Comedy Show igen og igen kaster sig ud på dybt vand og formidler Kierkegaard til danske gymnasieelever.

Jeg havde ikke trådt i spinaten. Jeg var lige trådt ned fra scenen. De ca. 90 elever fra Vejen Gymnasium var i god ro og orden på vej ud af den store hal. “Det gik da bare rigtig godt” – forsikrede den søde gymnasielærer – og hun var da også helt sikker på at det “summede intenst og livligt i hovederne på dem”. Jeg følte også selv det var gået okay. Det var jo i hvert fald lykkedes mig at få dem til ikke at snakke eller spille spil eller lignende under forestillingen, MEN ... jeg kunne godt selv mærke at den ikke havde været helt oppe at ringe. Alt det teatermæssige i mit “Kierkegaard Comedy Show” var simpelthen for stift og for ordrigt og ... ja, for teateragtigt. Heldigvis havde jeg chancen igen tre uger efter på Gefion Gymnasium, og jeg besluttede mig for at lave et langt kortere forløb hvor der skulle være mulighed for mere dialog og improvisation undervejs, og hvor jeg ville slutte af med nogle aktive øvelser hentet fra det jeg kalder “Kierkegaard-gymnastik”. Her ville eleverne selv få mulighed for på egen krop at opleve noget af det jeg (eller måske oven i købet vi) lige havde snakket om. Se det virkede sgu. Jeg kunne mærke det gav rigtig god

”Søren Kierkegaard er en drillepind der skaber vanskeligheder og igen og igen inspirerer mig til at komme ud af “Forstandens Smaalighed” og eks­ perimentere med uendelige og mod­ satrettede bevægelser i min fysiske dagligdag.

28 DANSK NOTER

mening for eleverne, og de tog engageret del i både det ene og det andet. “Jo mere man begrændser sig selv, desto meer opfindsom bliver man“, siger Søren Kierkegaard, og endnu engang skulle jeg åbenbart lære at jo mindre jeg har travlt med død og pine at proppe ned i halsen på de sagesløse fremmødte, jo mere kan der oprinde i øjeblikket, og jo mere kan de fremmødte måske få ud af det. Og det er i grunden også det hele Søren Kierkegaards forfatterskab går ud på – for mig ... at jeg ikke planlægger, analyserer og spekulerer mig halvt ihjel, men igen og igen – i “Øieblikket”! – lader mig inspirere af det Søren Kierkegaard kalder “Phantasiens Evighed” og helhjertet kaster mig ud i levende og uforudsigeligt “Menneskebad” ... langt ud! .... helt ud på det han kalder “Uvishedens uendelige Hav” ... hvad der altså forekommer mig at være temmelig langt ude! Som jeg fornøjer mig med at gøre brug af Søren Kierkegaards forfatterskab i mit liv og virke, så er “Viden” og det han kalder “Forstandens Smaalighed,” de store (men jo alligevel latterligt små) skurke der forstyrrer min evne til at lytte til det han kalder “Evighedens stemme derinde” og i sandhed “leve som Menneske”: Ligesom Kierkegaard “med en vis Lettelse” engang i mellem tænkte på “at Cæsar lod hele det alexandrinske Bibliotek brænde”, således kunne han “virkelig velmenende ønske Menneskeheden at hiin Overflod af Viden atter toges bort, at man atter kunde faae at vide, hvad det er at leve som Menneske.” ... Livet forekom til tider Søren Kierkegaard at være en “besynderlig Tilbagegang; Barnet bryder sit Hoved med at forstaae de vanskeligste Ting, den Ældre kan netop ikke forstaae de allersimpleste.” Allerede på Søren Kierkegaards tid var der så imponerende meget forstand på livet at det var næsten umuligt at leve det. “Den i Verden så meget prisede Livs-Klogskab” kunne på ingen måde imponere Kierkegaard. Han havde kun hån til overs for “alt det Satans


Af Kierkegaard-snylter Claus Damgaard, www.ENTEN-ELLER.dk

Meget af gode Raad og kloge Vendinger”. Allerede da var der overflod af “Haandbøger” om hvordan man mest hensigtsmæssigt lever sit liv: “I Tydskland har man endog Haandbøger, for Elskende, saa ender det vel med, at et elskende Par kan sidde og tale anonymt med hinanden. I Alt har man Haandbøger, og Dannelsen i Almindelighed bestaaer snart i at være perfectioneret i et større eller mindre Indbegreb af saadanne Haandbøgers Betragtninger.” Men hvad gør Kierkegaards bøger bedre end disse “Haandbøger”? ... Og hvordan pokker er det muligt at formidle Kierkegaard uden blot at bidrage yderligere til denne dræbende “Overflod af Viden”? ... Det første spørgsmål er nemmere for mig at svare på end det andet. Kierkegaard er for mig først og fremmest ord-kunstner og bruger sproget til at beskrive det ubeskrivelige. Hele hans forfatterskab er opbygget som et mangfoldigt stykke dramatik med talrige fiktive figurerer der lidenskabeligt forsvarer hver deres (gensidigt uforenelige) standpunkt og overlader det til modtageren selv at

finde ud af hvad der mon er sandt for ham eller hende i hans eller hendes liv ... i øjeblikket. Søren Kierkegaard elsker at “skabe Vanskeligheder” og skriver et sted at “Drilleri” er et “ypperligt Explorations-Middel”. Uanset hvilken fiktiv figur han taler gennem, så forsvarer han figurens standpunkt til sidste blodsdråbe – ”en forfatter må alting,” skriver han – og Kierkegaard er så lidenskabelig og ekvilibristisk en forfatter (og/eller jeg er så dum) at jeg (uanset hvilken fiktiv figur han taler gennem) næsten altid bliver forført til at kunne se sandheden i det figuren siger, og måske endda overtage figurens standpunkt ... indtil jeg måske fem sider senere bliver forført af en anden figurs diametralt modsatte synspunkt. Søren Kierkegaard er måske noget af det mest usystematiske vi har, men som jeg oplever det, er der dog den systematik at han hele vejen gennem forfatterskabet arbejder – eller leger en uendeligt yderligtgående leg – med modsigelser. “Saa længe jeg lever, lever jeg i Modsigelsen, thi Livet selv er Modsigelse”, skriver Søren Kierkegaard, og der er for mig én ting der er konstant i

”The swans”, 2012, rabbit glue and pigment on canvas, 172 x 92 cm

DANSK NOTER 29


hele forfatterskabet: bevægelserne! ... Det er de samme uendelige, modsatrettede (og gensidigt berigende) bevægelser der gennemstrømmer – og gennemsitrer – hele forfatterskabet ... Og det er de samme uforenelige og uendelige bevægelser Kierkegaard prøver at narre mig til selv at få lyst til at eksperimentere med i mit eget liv. Søren Kierkegaard er en drillepind der skaber vanskeligheder og igen og igen inspirerer mig til at komme ud af “Forstandens Smaalighed” og eksperimentere med uendelige og modsatrettede bevægelser i min fysiske dagligdag ... og derved igen og igen selv finde ud af hvad der mon nu er sandhed for mig ... At der så nok er noget Søren Kierkegaard tror altid er sandt for os alle sammen ... i kraft af vores “Menneske-Lighed”... ja det vil jeg – den enkelte – jo så måske kunne finde ud af ... hvis jeg lader mig inspirere, drille, udfordre og forføre til at eksperimentere og lege med de yderliggående modsigelser Søren Kierkegaard har sat i spil. ... Det synes jeg da selv er et nogenlunde svar på hvad der hæver Kierkegaards bøger langt over den overflod af så-gør-vi-sådan-når-vi-lever-vort-liv-agtige kogebøger der åbenbart bliver ved med at være et umætteligt marked for ... Men det er desværre det andet (og for mig lidt sværere) spørgsmål jeg først og fremmest har fået til opgave at behandle her ... Ja, så er det nu heller ikke sværere. Jeg kan jo bare tale om hvad jeg selv gør – og det skulle jeg nok kunne finde ud af. Jeg taler i grunden altid kun om mig selv. Så selvoptaget er jeg. I mere end 10 år nu har jeg levet af at gengive Søren Kierkegaards forfatterskab i nye (ikke kun litterære) former, og en ting jeg har lært, er altid kun at tale om hvad der virker for mig. Om det virker for dig!? ... Dig om det! Den opgave jeg har givet mig selv er at prøve at gøre Kierkegaard kunsten efter. Det er en umulig opgave. Det kan jeg jo ikke. Men det er en skøn opgave – en vidunderlig opgave. Og opgaven er jo ikke at blive færdig med opgaven. Opgaven er at fornøje mig med opgaven. “Det at blive for hurtigt færdigt, er det Farligste af Alt”, skriver Søren Kierkegaard et sted og giver eksemplet med en mand der har fået til opgave “at underholde sig selv een Dag, og han allerede ved Middag var færdig med den Underholdning”. Han har jo ikke forstået opgaven, og “Saaledes ogsaa hvor Livet er Opgaven. At blive færdig med Livet, førend Livet bliver færdigt med En, er jo netop ikke at blive færdig med Opgaven.” For mig er opgaven på ingen måde at gøre Kierkegaards forfatterskab let tilgængeligt, men måske nok

30 DANSK NOTER

”For mig er opgaven på ingen måde at gøre Kierkegaards forfatterskab let tilgængeligt, men måske nok at gøre det (endnu) mere sanseligt tilgængeligt.

at gøre det (endnu) mere sanseligt tilgængeligt. “Det der skal meddeles som Kunst meddeles som Videnskab, og her er Forvirringen i den nyere Tid”, skriver Søren Kierkegaard, og uanset om jeg i mit selvbestaltede Kierkegaard-virke eksperimenterer med et sceneshow eller et aktivt gymnastikforløb eller hvad-har-vi, så bestræber jeg mig altid på – på en eller anden måde – at få den ovenfor omtalte uendelige modsigelsesfyldthed i spil Det er måske altid dumt at bruge ordet ”konkret”, men hvis du vil have en konkret oplevelse af hvordan jeg forgriber mig på Søren Kierkegaards forfatterskab, kan du for eksempel gå ind på www.Kierkegaard.TV og vælge episode 2: “Knud og Cordelia er gået tidligt i seng”. Her kan du et par minutter inde i klippet finde de modsatrettede bevægelser repræsenteret af hver deres lille Kierkegaard-figur. Jeg kalder den ene for PRO-SAK – det er ham der igen og igen opfordrer mig til at komme ind i kampen – med glæde at indgå helhjertet i levende samspil med andre i mit daglige virke. Ofte siger han måske at jeg skal “hengive mig”, “leve livet forlæns”, “handle”, “ville”, “springe” (ud i det), “gribe ind i livet”, “udrette min gerning”, “tro” (på det jeg op-lever) og “vove” (at ud-leve det fuldt og helt med alt hvad jeg har i mig). Den anden kalder jeg ANTI-SAK. Det er ham der igen og igen opfordrer mig til at hæve mig op og ud af “Livets Sump” og “det Sandsynliges Dunstkreds “ og se komikken i det hele og “holde igen på mig selv”, “give afkald”, “slippe”, “resignere uendeligt” og “afdø”. I forfatterskabet finder jeg ANTI-SAK repræsenteret af blandt andet “Johannes Climacus” og “Ridderen af den uendelige Resignation”, og tilsvarende (eller måske rettere modsvarende) finder jeg PRO-SAK i figurer som “Assessor Wilhelm”, “Anti-Climacus” og “Troens Ridder”.


”Shlomo taking a nap”, 2012, pigment and rabbit glue on canvas, 200 x 172 cm

DANSK NOTER 31


”Den opgave jeg oplever Søren Kierkegaard giver mig, er igen og igen at forene det uforenelige ... og igen og igen vove at fejle – fuldt og helt – igen og igen at være på dybt vand med højt humør – eller uforbeholdent at jokke i spinaten med alt hvad jeg har i mig.

I episode 2 fra Kierkegaard.TV har vi for eksempel følgende udsagn: ANTI-SAK: “Ogsaa i at elske et andet Menneske bør man være sig selv nok.” PRO-SAK: “Ingen af os er Noget ved sig selv, men ere det i Foreningen.” Det hænger jo ikke sammen ... nej. Men derfor kan begge udsagn jo godt være uendeligt sande ... hver for sig ... og måske også sammen. Søren Kierkegaard vil gerne give “Filosofien” helt og aldeles “ret i at den ikke kan tænke en absolut Modsigelse, men deraf følger ingenlunde, at denne ikke er til.” For Søren Kierkegaard ligger sandheden aldrig et sted midt i mellem. Søren Kierkegaard går altid til yderligheder. Langt ud. Fuldt ud. Ud ad modsatrettede tangenter. Det hænger ikke sammen. Nej. Det stritter! ... I måske ikke alle mulige men så i hvert fald altid mindst to diametralt modsatte retninger. Den opgave jeg oplever Søren Kierkegaard giver mig (og som jo altså ikke skal løses), er igen og igen at forene det uforenelige ... og igen og igen vove at fejle – fuldt og helt – igen og igen at være på dybt vand med højt humør – eller uforbeholdent at jokke i spinaten med alt hvad jeg har i mig – med hvad Søren Kierke-

32 DANSK NOTER

gaard kalder “hele Personlighedens Inderlighed” eller “Uendelighedens Lidenskab”: “I Lidenskaben er det existerende Subjekt uendeliggjort i Phantasiens Evighed, og dog tillige netop allerbestemtest sig selv”. Søren Kierkegaard inspirerer mig til igen og igen at hengive mig til “Livets Skuespil” med alt hvad jeg har i mig: “ikke spare sig selv, og saa forstaae, at det Hele er Spøg: ja, det er Alvor”. Kierkegaard inspirerer mig til igen og igen at lege dødsensalvorligt med livets modsigelser, og det er jo selvfølgelig også det jeg arbejder på at gøre på scenen. Jeg synes KLART du skal købe mit show og mit aktive forløb ud til dit gymnasium ... men som nævnt tidligere ER Søren Kierkegaards forfatterskab jo allerede en form for dramatik, og hvis jeg havde en gymnasieklasse til rådighed, tror jeg nu nok jeg ville eksperimentere med for eksempel at give drengene den opgave at opføre deres egen reducerede (og eventuelt nyskrevne) udgave af “In Vino Veritas” for pigerne. En tre-fire drenge kunne så måske gengive og forsvare “Modehandlerens” synspunkt, mens en anden gruppe drenge kunne gengive og forsvare “Den unge Mands” synspunkt etc. Det hele kunne måske så modsvares af situation med en (eller flere) “Assessor Wilhelm”(er) der som den eneste ikke TALER om kvinder, men HAR en kvinde (en dukke(?)). Og pigerne kunne måske så efterfølgende få lov til endelig at komme med deres reaktioner – eventuelt i form af våde svampe, afstemninger, verbale afklapsninger etc. ... ja jeg ved jo ikke om det er en GOD idé, men det er da en idé. Og jeg håber at jeg hermed har givet dig (endnu mere) lyst til – aldrig at reducere Kierke­gaard til stadielære, biografisk sladder og kategoriserende klogeågeri/åseri – men igen og igen lade forfatterskabet komme til live i klasselokalet. Og HVIS du giver dig (og din klasse) i kast med noget i stil med ovenstående, må du endelig lade mig det vide. DET vil jeg gerne opleve.

Modsigelser, kommentarer, mishagsytringer og anekdoter modtages med taknemmelighed.


Teksten i midten – Line Knutzon Her på Dansk Noters midtersider præsenterer vi helt ny og ikke tidligere udgivet litteratur under titlen ”Teksten i midten”.

Det er næppe helt forkert at sige at Line Knutzon er en af moderne dansk dramatiks helt centrale skikkelser – og måske også en af de mest afholdte? Allerede fra debuten er Knutzon genkendelig alene i titlen: ”Brændt barn lugter i det hele taget ilde” (1989). Dermed ikke sagt at hun ikke

har udviklet sig, for det har hun, men det der lille vrid i hverdagssproget er stadig et markant træk i Knutzons dramatik. Her får vi et eksklusivt indblik i dramatikerens værksted i hendes arbejde med et nyt skuespil til Det kongelige Teater.

DANSK NOTER 33


Nyt skuespil/skitse/uddrag/tanker B: Mærkeligt at C ikke er kommet. Hun plejer at være her før os andre (hidser sig pludseligt helt vanvittigt op) FORBANDET VÆRE DEM DER KOMMER FØR ANDRE!!! Satan og helvede! A: jeg mødte hende da jeg skiftede bus. Hun er desværre blevet ramt af alvorligt transportangst og kommer derfor til fods B: jamen bor hun ikke i Finland? A: det ved jeg ikke B: det gør hun! (rejser sig og slår hånden hårdt ned i et bord) Hun er kraftstejlma gået fra Finland, det er jo vanvid, det tager jo flere måneder A: og hva så. Det tar også flere måneder at bygge f.eks. et boligkompleks B: (stirrer på A med foragt) dine sammenligninger irriterer mig grænseløst A: ja og DET at det irriterer dig irriterer mig AD HELVEDES TIL! (rejser sig og slår hånden hårdt ned i et bord).

et spændende læserbrev” eller ”sikke en god kronik om terror eller kvinder i lederstillinger” hvorefter jeg så flyver ind til skrivemaskinen og skriver et relevant stykke om et relevant emne. Jeg fægter med mit sommerfuglenet i luften og i vinden. Jeg lægger mine ører ind i de små mellemrum mellem linjerne hvor der er helt stille. Og så lytter jeg indtil jeg pludselig kan høre noget. Jeg ved aldrig hvad tavsheden nu byder på, men som du kunne se i det ovenstående, var der blandt andet noget med Finland. Og to irritable mennesker. Mit nye stykke, ”GRUPPE 8”, udspiller sig på en messestand – sådan en der evt. kunne være ude i Bellacenter. Tre personer skal samle en række (messe)objekter – blandt andet en indendørs pavillon, nogle borde og nogle andre udefinerbare genstande. Objekterne skal udgøre et ”område” på messen. De er ansat af nogle der hedder Gruppe 8, men det er meget uklart hvad Gruppe 8 er (også for mig, dramatikeren). UDDRAG A (sidder på stol med manual) Altså … jeg tager skruehovedet af … Og fører det ind mellem ni … (tænker) NI?????? … drejeskiver som hvad ????????? ”sidder forbundet til den sorte wire” … er der en sort wire ovre ved dig? B: nej … (sveder, kæmper med teltdugen)

Det du lige har læst er nogle replikker der MÅSKE er med i mit nye stykke som jeg er ved at skrive for Det kongelige Teater. Det er lang tid siden jeg har skrevet et skuespil, og jeg har derfor gået rundt det sidste halve år med et imaginært sommerfuglenet og fægtet i luften. Jeg laver ikke såkaldt EMNE-teater. I folkemunde kaldet ”relevant teater”. Jeg sidder ikke derhjemme med kaffekoppen og Politiken ved min side og siger ”næhhh, se

34 DANSK NOTER

A: den er hvid … en grå … ni drejeskiver? Der her … er hvad? … støddæmper … altså en støddæmper? B: (rasende) jeg kan ikke lige nu A: En støddæmper, det er jo noget på et transportmiddel … jeg går herover …


B: Hva?

A: det er, altså det var ikke sådan ment

A: JEG GÅR HEROVER , SIGER JEG, OG SER BUNKEN FRA EN ANDEN VINKEL … (til sig selv) man skal altid gå rundt om bunker … det er SINDSSYGT vigtigt at se det fra forskellige sider. Du er sikker på du ikke har den sorte wire?

B: ja, og det er det værste jeg ved: folk der bare sætter samtaler i gang uden at ane hvor det ender.

B: Ja. A: Du skal være sikker. Jeg gider ikke stå om en halv time og så siger du at du har den. Du står ikke oven på den, vel? B: nej jeg står for fanden ikke oven på den, FOR HELVEDE ALTSÅ (smider noget fra sig) Hvorfor skal vi også lave SELVE området, hvorfor er det OS der skal gøre det, jeg er ikke uddannet til det! A: det er jeg da heller ikke B: Har jeg sagt det? var? A: nej, det har jeg da overhovedet ikke sagt! B: Så lad være med at sige DA. Du siger hele tiden DA. Det er en skjult anklage. A: hva? B: Du sagde ”det har jeg DA heller ikke” A: ...til hvad? (fatter intet)

Jeg skriver altid sindssygt mange replikker før jeg bestemmer mig for hvad jeg vil. Det er en del af processen. Og igen gør jeg opmærksom på at en stor del af processen handler om at komme UDEN om relevansfælderne. Privat SYNES jeg utroligt meget (tit baseret på pinagtigt lidt viden og info)– jeg FØLER også utroligt meget i løbet af en dag – og jeg har af samme grund lavet et meget snedigt og indviklet system så INTET af hvad jeg FØLER og SYNES privat, kommer ind i mine stykker. Man kunne så med rette spørge: Hvorfor skrive noget hvis man ikke må synes noget og føle noget? Svaret er at min opgave som dramatiker er at få PUBLIKUM til at føle og synes noget, og det gør publikum ikke hvis jeg FØLER OG SYNES det hele for dem. Dramatikeren må gå væk. HELT væk og lade sin karakterer træde frem. DERFOR skriver jeg altid helt vildt mange replikker (som jeg senere smider ud). Jeg LYTTER til mine karakterer, mens, jeg skriver deres replikker. Hvad vil de fortælle? Hvad ønsker de? Er de dumme? Er de kloge? Er de sårbare? Eller er de bare nogle kæmpe idioter? Ligegyldig hvad de er, bliver jeg nødt til at lytte på dem og acceptere dem. En lille inside-info fra dramatikerens værksted er at de største idioter er de sjoveste at skrive. En særlig egenskab som altid vækker glæde (hos mig) er nærtagenhed. Så snart den nærtagne er i rummet, springer mine fingre hen over tastaturet.

B: Jeg sagde at jeg ikke var uddannet, så sagde du ” det er jeg DA heller ikke”. DA er skjult anklage

DANSK NOTER 35


UDDRAG C. Jeg skal lige have foden med ind. (C er næsten inde med sin krop – kun højre fod mangler). Den er svulmet op til dobbelt størrelse. Det er kun den ene, den jeg går mest på.

C: NEJ NU MÅ DET HØRE OP MED DERES IDEMAGERI! NU MÅ FOLK SIMPELTHEN TAGE SIG SAMMEN.

A: men er du så gået fra Finland?

C: JA.

B: man går da lige meget på begge fødder?

A: …så hold jeres kæft!

C: nej. Det er denne her der gør arbejdet. Den anden er ligesom altid bare fulgt med. ..har ingen anelse om hvorfor. A: nu spørger jeg igen så: er du GÅET fra Finland. C: Ja. jeg er gået lige oven på den norsk/svenske grænse og sådan er det bare og nu skal I holde op med at være så optaget af hvordan jeg er kommet frem. A: Jamen så undskyld C: går det fremad A: altså ja, vi har … eller som du kan se så er det ikke den samme som sidste år. (henviser til pavillonen) B: den hedder ” den sorte måge”

36 DANSK NOTER

B: HVIS MAN IKKE HAR NOGET KLOGT AT SIGE MÅ MAN TIE

Hvad handler det her stykke om? Kan man tillade sig at skrive et stykke om nogle der skal samle nogle objekter? Jeg har endda lavet en regel om at de tre karakterer NÆSTEN kun må tale om det de GØR! Altså ”ræk mig lige skruetrækkerne” og den slags replikker? Hvad betyder det? Er det spændende? Jeg er egentlig ligeglad med hvad folk taler om på en scene. De kan tale i to timer om en kartoffelmad hvis det er godt skrevet. Hvis dramatikeren har en ide med det. Jeg interesserer mig mere for HVORDAN folk taler sammen, end for HVAD de taler om. MÅDEN en karakter (os mennesker ) udtrykker sig på i tale og i krop, er for mig det samme som et fingeraftryk er for politiet. Jeg stoler på at netop fordi titlen er kedelig, scenografien er kedelig (messestand?), karakterne er sådan set også kedelige, og de taler også om noget virkelig kedeligt, at det vil blive helt vildt spændende at se på alle disse kedelige ting sat i system sammen.


”Night Awning”, 2012, pigment and rabbit glue on canvas, 172 x 140 cm

DANSK NOTER 37


Tema: Litteratur på scenen

Nye veje i journalistikken Mens medieverdenen er under pres, har det nystiftede Zetland succes med at forny journalistikken. Lange, digitale fortællinger og magasiner opført live fra scenekanten skal fremtidssikre den perspektivrige journalistik. Det kan i høj grad blive relevant for gymnasieeleverne – ikke mindst i danskundervisningen.

lavet uden ”uanede mængder af I cirka tre sekunder troede vi, Zetland Live, som vi kalder ressourcer”. det umulige var sket. Jeg kiggede på min sidemand Det var 4. januar. Under et år det, er således journalistik og Zetland-medstifter Jakob tidligere – tilbage i marts 2012 Moll. Det kunne faktisk lyde – havde vi lanceret vores nye til alle sanserne. som os. Moll lænede sig frem i journalistiske hybridmedie, Zetstolen. land. Og nu sad vi i en stopfuld ”Cavling-prisen 2012 går til en journalist, der ikke festsal i Rundetårn til den årlige uddeling af Cavlinghar fået tid, men taget sig tid ...”. prisen, landets vigtigste journalistiske udmærkelse. Vi Det passede fuldstændig på Line Holm Nielsen, der var blandt fem nominerede finalister for Line Holm netop havde skrevet ’Kuppet’ for os ved siden af sit job Nielsens ’Kuppet’ om danmarkshistoriens største røveri, på Berlingske. Folk begyndte at klappe og huje. Line hvilket i sig selv føltes uvirkeligt og overvældende så førte hænderne op foran munden. Moll var på vej op af kort tid efter, Zetland var blevet født i et lille baggårdsstolen. Kunne det passe? kontor på Vesterbro i København. Men så, midt i klapsalverne, afsluttede Kurt Strand De andre nominerede talte nogle af landets helt sin sætning: store, veletablerede medievirksomheder. Til højre for ” ... til at afdække en udygtig og mangelfuld og selvmig sad Bo Lidegaard, chefredaktøren for Politiken, tilstrækkelig forvaltningskultur i Rebild-kommune.” som var nomineret for avisens dækning af skattesagen. Årets vinder var Asger With fra Nordjyske. Vi klappede Andre steder i salen kunne man skimte repræsentanter og gav en skuffet Line store trøsteknus. Og så tog vi ud i for de andre finalister, DR, TV 2 og Nordjyske. byen og fejrede, at hun havde vundet. I tre sekunder. ”Vi kommer ikke til at vinde,” havde vi sagt til hinanden, lige siden nomineringen blev offentliggjort Violiner og hippier måneden før. Og sådan følte vi virkelig. Vi var fire I tilbageblik føles det da også som en slags sejr. Zetland unge journalister, der med minimalt budget, men store er stiftet for at forny og forbedre journalistikken, ikke for drømme havde stiftet det medie, vi troede allermest at vinde priser. Og det har Line Holm Nielsen, efter vores på. De andre nominerede var millionkoncerner med bedste overbevisning, gjort med sin journalistiske fortælhundreder af journalister, som havde sat landsdækling. Det er det væsentlige. For i disse år er der mere end kende dagsordener med deres nu Cavling-nominerede nogensinde brug for journalistisk nyskabelse og kvalitet. historier: afsløringen af kommunalt svigt og tvangsPå Zetland sker den udvikling af journalistikken fjernelser i Rebild-sagen, reportager fra borgerkrigen i imidlertid ikke kun i form af nye typer skrevne fortælSyrien, kritik af politiets narkoindsats. Vi var egentlig linger – vi udgiver også journalistik på scenen. Januar bare lykkelige over at være med. sidste år lavede vi vores første såkaldte live-magasin i Men så gik Kurt Strand på talerstolen. Den mangeFilmhuset i København. Et live-magasin er en fusion årige DR-vært og formand for Cavling-komiteen skulle mellem et sceneshow og et trykt papirmagasin. Det vil præsentere vinderen. sige, at papirmagasinets formater og genrer (kommenÅrets pris ville blive husket, sagde Kurt Strand som tar, debat, interview, anmeldelse, læserbrev, kontaktan”et bud på fornyelse i en skrantende mediebranche”

38 DANSK NOTER


Foto: Kim Matthäi Leland.

Af Hakon Mosbech (f. 1981), medstifter og redaktør, Zetland. Kandidat i journalistik og international politik, Syddansk Universitet og Columbia University. Har tidligere skrevet for bl.a. Politiken, Euroman, Foreign Affairs og L’Express og modtaget en række priser for sin journalistik.

Zetland Live i Bremen, februar 2013. Operastjernen Peter Lodahl forklarer finanskrisens udvikling ved at synge diverse grafer og centrale økonomiske udviklinger. Interviewet af Zetlands Lea Korsgaard. nonce m.m.) bliver opført på scenen live. Stofområderne spænder vidt. I Filmhuset var litteratursiderne en oplæsning af Peter Øvig Knudsens dengang kommende hippiebog, ledsaget af et billedshow med de omdiskuterede billeder fra bogen, mens en af bogens karakterer, Tømrer-Klaus, spillede til på sin guitar. Madsiderne har foregået ved, at alle i publikum fik en lille ret, som så blev anmeldt på scenen, mens publikum spiste. Eller gadgetsektionen: Hvorfor er en stradivarius-violin så enestående, at den kan koste et tocifret millionbeløb? Koncertmesteren fra et af landets store symfoniorkestre medbragte sin stradivarius blev interviewet og demonstrerede, hvad den kan, sammen med sin strygekvartet. Vi har siden holdt adskillige live-magasiner, i Det Kgl. Teater, på Statens Museum for Kunst, på Bremen, Roskilde Festival og Folkemødet. Vi har haft indslag med alt fra popstjerner til socialt belastede fædre, John Kørner til Nikolaj Nørlund, fængselspræster til ministre.

Zetland Live, som vi kalder det, er således journalistik til alle sanserne. Målet er, som med alt vi laver på Zetland, at gøre journalistikken levende. Nærværende. Derfor foregår arrangementet også kun én gang, én aften foran et publikum. Vi beder folk om ikke at streame eller fotografere, men blot være til stede. Modsat informa­ tionsbombardementet uden for salen hylder vi øjeblikket, det analoge, fordybelsen. At alt kun foregår én aften – og altså ikke bliver liggende på nettet for evigt – giver også deltagerne, både journalisterne og de interviewede, en helt særlig frihed. Mange tør være mere ærlige og vovede, når alt ikke bliver optaget og twittet videre til hele verden. Den ellers kontrollede Thor Möger Pedersen fortalte fx åbent om sin fyring som skatteminister. Master Fatman læste op af et selvcensureret kapitel i sin selvbiografi, som kom tæt på hans forhold til stoffer. Filminstruktør Martin de Thurah åbnede for private teenage-traumer, der har inspireret hans kunst.

DANSK NOTER 39


”Koblingen af live-elementer og singlelæsning åbner for nye, performative Live-konceptet er på den måde både ekstremt gammeldags og moderne. Gammeldags fordi journalistikken vender tilbage til sin ældgamle, ultralokale form, inden trykkekunst og internet gjorde den massemediel. Formidlingen er geografisk afgrænset og mimer dermed tidligere tiders fortællinger omkring bålet og landsbyens gadekær. Men live-magasinet er samtidig moderne, fordi det trækker på den nyeste teknologi med multimedieshow, avanceret lyd og film og programmering for at gøre afviklingen så letflydende som muligt. Det lader til, at det kontrastfyldte koncept rammer noget i folk. Alle vores live-magasiner er blevet udsolgt, mange af dem på to-tre minutter. Også selv om vi hele tiden flytter til større og større scener. Måske fordi brugere af journalistik i disse år er på vej nye steder hen. Nyheder som fastfood Det er en slidt kliche at sige, at mediebranchen i krise. Men der er ingen tvivl om, at de etablerede medier og deres forretningsmodeller står over for alvorlige udfordringer, både herhjemme og i andre vestlige lande. Oplagstallene på trykte aviser falder støt (og nogle steder dramatisk). Annoncekronerne flytter i stigende grad fra klassiske journalistiske medier til internetgiganter som Google og Facebook. Det samme antal journalister producerer dobbelt så meget stof i dag som for cirka ti år siden, ifølge en undersøgelse af medieprofessor Anker Brink Lund, CBS. Det pres kan have konsekvenser for kvaliteten. Særligt morgenavisernes nedgang er vigtig, da store dele af den originalt researchede journalistik, som andre medier bygger videre på, bliver lavet her. “For newspapers, which still provide the largest share of reportorial journalism in the United Sates, the metaphor that comes to mind is sand in an hourglass” lyder konklusionen på en omfattende kortlægning af nyhedsindustriens tilstand fra amerikanske Pew Research Center. Metaforen passer også her i landet. Nyhedsmedierne skal finde nye modeller, inden sandet i timeglasset løber ud. Ellers kan konsekvensen blive mindre af den ressourcekrævende journalistik, der er helt nødvendig i et demokratisk samfund. Den journalistik, der gør os klogere, ikke dummere. Den journalistik, der afdækker væsentlige problemer, som ellers ikke ville komme frem. Den journalistik, der bliver siddende i kroppen efter læsning, fordi den åbnede et lille hjørne af virkeligheden, vi ikke kendte til. Risikoen er, at den type journalistik forsvinder til fordel for et flimmer af

40 DANSK NOTER

elementer i undervisningen, der dels kan gøre journalistik levende og ved­ kommende, dels rejse spændende dis­ kussioner af, hvornår en tekst begynder og slutter, og hvor genrerne, medierne

og litteraturen er på vej hen.

hurtige, overfladiske nyheder på vores smartphones, der er glemt i det øjeblik, de er læst. ”Nyheder skader dig,” lød overskriften på en klumme af Rolf Dobelli i avisen The Guardian i april. Her argumenterede forfatteren for, at hurtige nyheder er som fastfood, tomme kalorier, der rent neurovidenskabeligt gør os dummere, mere deprimerede og mindre aktive. Lige som vi længe har debatteret, hvad vi bør og ikke bør putte i vores krop, er tiden inde til en debat om, hvad vi putter i vores hjerner. Da jeg i sommer var gæstevært på radioprogrammet ’Mennesker og Medier’ på P1, diskuterede jeg Dobellis pointer med hjerneforsker, professor Albert Gjedde fra Københavns Universitet. Professoren pegede på, hvordan det hurtige nyhedsfix kan være afhængighedsskabende. Vores hjerner kan blive trænet til det hurtige, overfladiske, ”ADHD-agtige”, som Gjedde formulerede det, på bekostning af fordybelse og koncentreret, længevarende fokusering. Det er ikke mindst i det lys, Zetland er blevet skabt. For at skabe journalistik, der netop fokuserer på fordybelse, meningsskabelse, læseoplevelse. Midt i det informations– og mediebombardement, der hver dag rammer det moderne menneske, tror vi på, at der er brug for en pause. For et sted, der skaber mening, og hvor hvert eneste stykke journalistik gør verden en lille smule mere interessant, end før vi begyndte at læse. Samtidig håber vi på, at Zetland kan tjene som en slags laboratorium for nye forretningsmodeller, der kan være med til at skabe et bæredygtigt grundlag for fremtidens journalistik. Vi er nemlig overbeviste om, at medieudviklingen lige nu ikke blot – som nævnt – udfordrer journalistikken, men også åbner helt nye, lovende muligheder. Måske har der aldrig været et bedre tidspunkt at være journalist end lige nu. Ikke på trods af, men på grund af den teknologiske udvikling.


vi, være en vej ind i den fornyende læsning af journaliFørst og fremmest gør digitaliseringen det muligt at stik for unge generationer. Formatet kan være med til at bruge stort set alle ressourcer på det, der betyder noget vænne yngre læsere til, at digital læsning kan være andet – journalistikken. På trykte magasiner eller aviser går end hurtige nyheder og sociale medier. Derfor har vi også betydelige dele af ressourcerne til tryk og distribution. haft gode erfaringer med singler brugt i undervisningen i På et digitalt medie går næsten alle pengene til indholgymnasiet – ikke mindst når de bliver koblet med perfordet. Derfor udgiver vi på Zetland udelukkende digitalt. mative elementer, som vi dyrker med live-magasinerne. Samtidig åbner den teknologiske udvikling for en revolution af journalistikkens former. Artikler og journaFremtiden listiske bøger har haft en vis længde og form af hensyn Store dele af publikum til Zetland Live – og mange af til de fysiske og produktionsmæssige begrænsninger. I læserne af vores singler – tilhører de yngre generatiodigital journalistik er formen sat fri. Alle medieformer ner. Og vi tror da også, at vores formater kan spille en kan blandes, fortælleformer kan brydes op, journalisærlig rolle for fx gymnasieelever. Aurehøj Gymnasium stikken får nyt liv. Derfor udgiver vi på Zetland vores har kørt et pilotprojekt, der brugte Line Holm Nielsens journalistiske fortællinger som såkaldte singler. Det ’Kuppet’ i undervisningen. Her lærte de studerende er et nyt format, hvor hver historie er længere end om journalistiske genrer, mediernes krise og opbrud, en magasinartikel, men kortere end en bog; en slags fortælleformer, karakteropbygning, journalistisk mejournalistik i novellelængde, der kan læses i én omgang tode. Dansklærer Anne Lindskov stod for projektet, på en enkelt eftermiddag eller aften. Målet er, at hver men jeg holdt også selv et oplæg, ligesom jeg har holdt historie både gør læseren klogere og giver en læseopleworkshops på en håndfuld andre gymnasier. Her blev velse, der hæver sig op over nyhedsstrømmen i en travl eleverne aktiverede gennem reportageøvelser, så de hverdag. Vi sælger historierne stykvist og digitalt efter selv afprøvede deres sanse- og skriveapparat i praktisk, samme model som musiknumre på iTunes. Zetland har journalistisk sammenhæng under løbende vejledning. introduceret formatet herhjemme, men der udgives også Koblingen af live-elementer og single-læsning åbner singler i stort omfang og med stor succes i lande som for nye, performative elementer i undervisningen, der USA og England. Her er læsningen af ebøger langt mere dels kan gøre journalistik udbredt end herhjemme, og levende og vedkommende, singleudgivere som Byliner, dels rejse spændende diskusAtavist og Amazon har nået Et live-magasin er en fusion sioner af, hvornår en tekst et bredt publikum med deres begynder og slutter, og hvor udgivelser. Trods Danmarks mellem et sceneshow og et trykt genrerne, medierne og litbegrænsede, men voksende teraturen er på vej hen. salg af digitale bøger har vi papirmagasin. Singlernes digitale format på Zetland også oplevet en gav i det hele taget interesovervældende efterspørgsel sante muligheder i undervisningen, dels for løbende på vores udgivelser. En række singler har toppet bestselonline-debat, dels for nye typer læsning og analyse. Og lerlisterne, i flere tilfælde over populære, traditionelle singlernes genrer spænder vidt, fra rekonstruktion og bøger af veletablerede forfattere. Endda i mere end tre fortællende journalistik over essay og debat til klassekunder. sisk afslørende journalistik og reportage. Emnemæssigt Og det er en sidste vigtig fordel ved de teknologiske kommer vi også omkring: organiseret kriminalitet, muligheder lige nu: Demokratiseringen. Alle kan udgive dagpengereform, den danske adel, mænds seksualitet, på mere lige vilkår. Når man ikke længere skal konkurrere besættelse af sundhed – emner der kunne passe til på tryk, distribution og dyre salgsaftaler med butikkerne, dansk, men også historie, samfundsfag og andet. kan man konkurrere på det, der tæller mest – indhold. Vi håber i hvert fald, at vores nye formater kan være Demokratiseringen gælder ikke kun afsenderen, men med til at give nye generationer – herunder gymnaogså modtageren. Vi har i dag adgang til et globalt udbud sieelever – lyst til at fordybe sig i kvalitetsjournalistik. af billigt, hvis ikke gratis, kvalitetsindhold, der passer til Meget gerne i mere end tre sekunder. lige præcis os. Den demokratiserende funktion mener vi i Læs mere på www.zetland.dk. særlig grad rummes af single-formatet. Singler kan, håber

DANSK NOTER 41


· v l s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x · l D o k p æ · v l s o k r n p p s e a o r n D p ox a æ x · l D o k p · v l s o k r n p p s e a o x r n a vo op · D nsklæ r-voxp D · k p p s e a o x r n D p o a Workshop med Line Knutzon æ x · v l D o k p · v s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x l -v pop · D o k · v s r n p s e a o x r n D p o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p s e a o x r n D p o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k r p · v s e o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k p · v s er o r n p p e a o x r D p o a æ x · v l D o k r p · v s o re r n p p e a o x r D p o a æ x · v l D o k r p · v s o re r n p p e a o x r D p o æ x · l -v pop D o k r · v s e r r n p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ l s -v pop · ox k r v s e r r n o e a p æ x r l x D o k æ o · v l s v k r p s r e o e r n o p r a p æ x l æ x D o l nsk ærer-v pop · Dansk rer-vo p x l æ x · o l k o v k s p v s r n o r n e p e r a x r D p æ o l æ x · v l k o k s r p an klære voxpo · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p ox klæ ære x · Da Voxpop

2C fra Nørre Gymnasium var blandt de klasser fra de fire københavnske KULT-skoler, som deltog i en workshop med dramatikeren Line Knutzon i efteråret 2013. Workshopforløbet bestod af et møde, hvor Line Knutzon præsenterede sig selv og læste op fra sine værker, og derefter blev eleverne sat i gang med at prøve at skrive replikker – først med korte øvelser, så med en større øvelse, som Line Knutzon gav individuel respons på. Forløbet blev afsluttet med en fremvisning af de bedste replikskifter (udvalgt af Line Knutzon) sammen med de øvrige deltagere. Jeg synes, at forløbet med Line Knutzon skabte relevans i forhold til det at arbejde med drama på et højere plan. Det var generelt en fed følelse at få undervisning inden for denne genre af en person, som reelt lever af at skrive og arbejder med det professionelt til daglig. Og det føltes som et kæmpe privilegium at kunne få små kommentarer og tips og tricks til de ting, man selv skriver. Udover alt dette var Line også en personlighed, der bragte en super fed energi med sig i undervisningen. Jeg synes, hendes tilgang til det at skrive, men også det at fremføre drama var meget frisk og gjorde en selv mere oplagt til undervisningen. Villads Hoffmann

Samarbejdet med Line Knutzon åbnede mine øjne for en helt anden måde at skrive på. Jeg lærte om dramaet som genre, og om hvordan sproget er et helt andet end i andre genrer. Det var fedt at blive sat ind i en professionel dramatikers tankegang, og så var Line Knutzon desuden meget underholdende og betagende. Det var et rigtig spændende forløb, hvor vi i klassen fik lov at skrive selv og forstå, hvad der ligger bag et manuskript. Christine

42 DANSK NOTER

Det har været lærerigt at få et indblik i en dramatikers verden. Line Knutzon har formået at give mig en helt ny forståelse af dramatik og fortællinger. Jeg har aldrig overvejet, at det kunne være så sjovt at arbejde med dramastykker. Vi fik krop og sjæl med i vores arbejde, når vi selv skulle formidle vores egne dramaer. Det var faktisk også rigtig fedt at fremvise vores egne værker for andre unge. Det gav lidt ekstra nerve og seriøsitet omkring emnet. Og hvor er hun dog bare en sjov dame! Jeg blev draget mere ind i dramatikkens verden ved, at hun var så personlig og måske også en smule excentrisk. Det var bare rigtig sjovt. Amanda


x r D p o æ x · v l o k r p v s ære -voxpo · Dan lærer- oxpop · k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a o x r D p o klæ Workshop æ x · v l o kRepublique r p · v s e o på Teater r r n p p e a o klæ er-vox op · D sklær -voxp r r n p p e a o æ x r l D p o k æ x l s -v pop · o k r v s e r r n p e a o æ x r l D p o k æ x · v l s o k r p v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o nsk ærer-v pop · ansklæ er-vox o x nskl ærer-vo pop · D ansklær er-voxp o x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s r Da klære voxpo · Dan e r p æ x l s o k r n Da klære voxpop · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p e a æ x r l D o k æ o · v l s v k r n p s r e a o e r n D p r a æ x l æ D o l k · v k s v s r n p r n e a o e r a D p r D æ x · l æ · o l k v k s p v s r n o r n e a p e r a x D r D æ o · l æ · v l k k s r p s e n o r r n a p e a æ x D r l p · Dansk rer-vo pop · D nsklæ r e a æ x · r l D o k p æ · v l s o k r n p s e a o r r n D p e a æ x · r l D o æ l op Dansk rer-v pop · k s n e a æ x · r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p e a æ x r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p a æ x l e D o r k p · v s o æ l r n p e k a o xp r s D p n æ x · l e a o r k p D v s o æ · l r n p e k a p x Eleverne her fra 3.g på Ingrid Jespersens Gymnasieskole deltog i en workshop på Teater Republique i forbindelse med opsætningen af Franz Kafkas ”Processen”. Forinden havde eleverne læst uddrag af romanen og bl.a. diskuteret klassikerbegrebet. Jeg var først meget skeptisk omkring det med at arbejde med drama i dansk, for jeg synes generelt, det at spille skuespil er grænseoverskridende og slet ikke noget for mig. Alligevel endte jeg med at synes, at det var rigtig sjovt. Både det med at vi selv i grupper skulle skrive replikker og opføre en scene, og hele arrangementet på Republique. Det fede ved workshoppen var, at man ikke skulle stå alene og gøre mærkelige ting. Vi blev integreret i stykket som gruppe, og det gjorde det meget tryggere at være med. Når vi samtidig fik at se, hvordan hele scenografien fungerede og prøvede at være en del af det, blev det en meget federe oplevelse – især fordi Republiques scenografi altid er virkelig flot. Faktisk gav det også en bedre forståelse af stemningen og universet i ”Processen”, fordi man naturligt og ubevidst kom til at tolke på historien gennem workshoppen. Clara Fonnesbæk Jensen

Jeg synes, at det var sjovt at arbejde med drama i dansk. Det gav på en eller anden måde en et bedre indblik i situationen og følelserne, og det løftede ”Processen” op fra ”blot” at være en tekst. Man fik dermed mere blod på tanden, når det kom til fortolkning og forståelse af teksten. Desuden synes jeg, at det var spændende at høre og se, hvordan det foregår på et teater som Republique. Kombinationen af moderne teater og klassisk litteratur gav netop en forståelse af, hvorfor den klassiske litteratur stadig er relevant (hvilket vel på en måde også er en del af danskfagets rolle). Og så er det jo altid sjovt at blive smidt lidt ud af sin comfort zone ;-) Emma Sprögel

Det er en rigtig god ide at arbejde med drama i dansk, synes jeg. I perioden arbejdede vi mere kreativt, end vi normalt gør i dansktimerne, og det var rart med lidt afveksling. Det var især spændende at være til workshop inde på Republique. Selvom det ikke er alle, der er lige vilde med teater i vores klasse, tror jeg, at de fleste syntes, det var en oplevelse at komme ind og mærke stemningen og se, hvordan man arbejder med et skuespil: Noget man måske ellers aldrig

ville have oplevet. Og de øvelser, vi lavede, var meget passende i forhold til, at vi var inde som danskklasse og ikke dramaklasse. De var hverken for meget eller for lidt – man mærkede, hvordan det var at bevæge sig på en scene med lys og musik og det hele, men uden at der blev sat fokus på den enkelte. I timerne blev vi blandt andet bedt om, i grupper, at skrive et par sider fra bogen om til replikker, som det så var meningen, at vi skulle spille for hinanden. Nanna Simone Harvald

DANSK NOTER 43


Tema: Uden for tema

Professor Ellen Krogh fik d. 18. april overrakt Dansklærerforeningens pris "Tankestregen" på foreningens konference "Digital dannelse – digitalt danskfag". Vi bringer her Ellen Kroghs takketale.

Tak for prisen Af Ellen Krogh Det er en helt særlig glæde for mig at modtage Dansk­ lærerforeningens sprogpris. Dansklærerforeningen har spillet en stor og vigtig rolle i mit liv. Jeg var med i foreningens arbejde i en fagpolitisk turbulent periode, særligt for gymnasiefaget. Det var umådeligt spændende, og også meget hårdt. Men 1980’erne var også en tid hvor foreningen kastede sig ud i en selvstændig forlagsvirksomhed der gennemgik en professionaliseringsproces. Foreningen fik sekretariat og en professionel administration. Dengang som nu hvilede foreningsarbejdet på frivilligt arbejde af bestyrelsesmedlemmer. Når jeg ser tilbage, tror jeg egentlig at bestyrelsesarbejdet repræsenterer den stærkeste personlige erfaring jeg har med mig fra den tid. Der var tårnhøje indbyrdes forventninger til arbejdsindsatsen og til prioriteringen af de arbejdsopgaver som man varetog. Det der drev arbejdet, var det fagpolitiske engagement i faget og fagets udvikling, og overbevisningen om at Dansklærerforeningen ville få størst mulig indflydelse hvis foreningens varemærke var kvalitet og professionalisme. Betingelserne for foreningsarbejdet har ændret sig en del siden 1980’erne, men det gælder fortsat at Dansk­ lærerforeningens varemærke er kvalitet og professionalisme, og at basis i foreningens arbejde er bestyrelsesmedlemmernes indsats. Det har jeg meget stor respekt for. Jeg vil gerne se sprogprisen som en anerkendelse ikke bare af mit engagement i Dansklærerforeningen i sin tid, men også af hele det frivillige fagpolitiske foreningsarbejde som foreningen har bygget på gennem alle årene og fortsat står på. Danskfaget Selv om det er skrivning og skriftlighed som jeg har været mest optaget af siden begyndelsen af 90’erne, er mit udgangspunkt og min grundlæggende interesse danskfaget og danskfagets didaktik. Jeg læste i sin tid dansk fordi jeg havde en meget inspirerende dansklærer i gymnasiet. Det var Jørgen Fafner som siden blev professor i retorik. I de to klasser

44 DANSK NOTER

som han havde i dansk på Kalundborg Gymnasium, var vi 10 som læste dansk. Det var litteraturen der var i fokus, og som jeg blev optaget af. Stileskrivningen var en biting i danskundervisningen, men jeg holdt meget af at skrive stile. Vi skrev stile om Natursynet i romantikkens litteratur, om Aarestrupdigte og om Naturalismens menneskesyn og menneskefremstilling. Der var også mere almene emner. Vi skrev om problemer som i særlig grad optager nutidens ungdom, om illustrationer i bøger og såmænd også om gratis glæder og dyre forlystelser. Jeg læste dansk ved Københavns Universitet i de år hvor vi opdagede at alting kan forandres, også fagligt, og danskstudiet var et fantastisk sted at befinde sig i de år. Da Pil Dahlerup udbød faget Kønspolitisk litteraturanalyse, var vi 79 kvinder og en mand på holdet. Den første tekst var selvfølgelig Den danske sang er en ung blond pige, og vi startede med at synge den. Det var befriende og anderledes, og vi sang af karsken bælg. Pludselig gik døren op med et brag, og en chokeret universitetsbetjent stod i døren: ”Der må ikke synges på universitetet.” Jeg var dansklærer i gymnasiet i 25 år og det har været et stort privilegium. I danskfaget kan der skabes fortolkende og kulturskabende rum, og der kan være højt til loftet og synlighed for alle elever. Som dansklærer kan man aldrig læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Jeg havde engang en censor som havde dansk og fransk. Hun var midt i 60’erne og fortalte mig at franskundervisningen med årene krævede meget lidt forberedelse, mens danskfaget til stadighed holdt hende på tæerne. Jeg har i de seneste år fulgt to elever fra 9. klasse til 3.g, og jeg kan se at det fortsat er sådan at dansk er et fag hvor lærerne hele tiden tager nyt stof, nye teknologiske ressourcer og nye arbejdsformer ind. I 1989 tog jeg på et ugekursus i kreativ skrivning hos Eva Tverskov. Der gjorde jeg mine første erfaringer med skrivning som udforskende og grænseoverskridende medium. Det blev starten på mit engagement i arbejdet med at udvikle den procesorienterede skrivepædagogik.


Først var det hovedsageligt et kreativt skriveprojekt. Vi var optaget af de frisættende, legende og udforskende muligheder i tænkeskrivningen. Efterhånden blev skriveprojektet integreret i faget og udviklet til et mere gennemgribende fagdidaktisk projekt. Det fandt for mit vedkommende sted midt i 90’erne i et stort treårigt forsøgsprojekt, Når sproget vokser, som jeg gennemførte sammen med fire andre gymnasielærere. Her udviklede vi det vi kaldte en procespædagogik for faget hvor tekstarbejde og produktivt arbejde blev integreret. Vi så sådan på det at procespædagogikken lukkede eleverne ind som agenter i det fagdidaktiske projekt. Det kan belyses med en vigtig didaktisk erfaring som jeg gjorde da jeg begyndte at arbejde med logbøger. Logbøgerne gav mig indblik i hvordan eleverne erfarede undervisningen og deres eget arbejde, og det gav mulighed for en reel dialog om deres læring og skrivning. Jeg fik en helt fysisk fornemmelse af at de stille og lidt usynlige elever i mine klasser som jeg kun havde set forfra som de sad i klassen, nu blev tredimensionale for mig. De norske skriveforskere Olga Dysthe og Frøydis Hertzberg har vist at selv om der ikke længere tales om procesorienteret skrivepædagogik som et samlet koncept, så integrerer norsklærere i almindelighed som en selvfølgelig del af fagdidaktikken forskellige elementer af procesorienteret skrivepædagogik. Jeg tror også at det har gyldighed for dansklærere både i folkeskolen og i de gymnasiale uddannelser. Denne dags oplæg fra dansklærere har vist hvordan de digitale medier har skabt nye muligheder for didaktisk procestænkning og for integration af fagets genstandsområder. Siden jeg kom til Syddansk Universitet i 1999 har jeg forfulgt nogle af mine didaktiske erfaringer i forskning­ en. Jeg har undersøgt og beskrevet danskfaget som en didaktisk vidensform, jeg har forsket i brugen af portfolier i dansk, og i det store kollektive forskningsprojekt som jeg for tiden leder, undersøger vi hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag. I dette projekt følger jeg to elever fra 9. klasse og til 3.g, indsamler alt hvad de skriver i alle fag, observerer jævnligt undervisning i deres klasse og interviewer dem om deres skriveerfaringer i de forskellige fag ca. 3 gange i semestret. Til efteråret udkommer den første bog i projektet, Skrivekulturer i 9. klasse. Den undersøger skriftkultur­ erne i tre 9. klasser på tre skoler der ligger forskellige

”The Minute”, 2012, rabbit glue and pigment on canvas, 127 x 88 cm

steder i landet. Her ser vi at dansk helt utvetydigt er det centrale skrivefag. Det skriftlige arbejde har i alle tre klasser fokus på træning til folkeskolens afgangsprøve, men lærerne arbejder også med andre former for skrivning, og samlet er den skrivedidaktiske profil i danskfaget bred. Når vi følger eleverne ind i de gymnasiale uddannelser, møder de andre krav og andre opgavegenrer end de gør i folkeskolen. Det mest afgørende skift knytter sig til brug af tekster og vidensressourcer. I folkeskolens skriveopgaver fungerer tekstmaterialet gennemgående som inspiration for elevernes skrivning, og her er det legitimt at de vidensressourcer de trækker på, primært er personlig erfaring eller personlige syns-

DANSK NOTER 45


punkter. I gymnasial skrivning skal tekster gennemgående behandles analytisk, og det forventes at eleverne trækker på faglige vidensressourcer. I et interview nogle måneder inde i 1.g siger Sofia om gymnasiets danskfag: Jeg synes der er ret mange begreber, sådan nogle semantiske skemaer man skal kunne, og så skal man kunne noget med appelformer og sådan nogle handlinger satellithandlinger og kernehandlinger og sådan nogle ting. Så der er mange ting man egentlig burde kunne huske som man er nødt til ligesom at skrive ned som notater hvorimod i folkeskolen så var der næsten ikke nogen notater til dansk fordi hvorfor skulle man det, ikke? Men det har man brug for her. Hen mod slutningen af 1.g spørger jeg hende mere generelt om hvordan hun har erfaret overgangen fra folkeskolen til gymnasiet. Sofia svarer: Jeg synes bare man lærer at se mere kritisk på tingene. Tit når man læser tingene så skal man ikke bare tro på det, og fx i historie med kildekritik og sådan noget, det har vi aldrig lavet i folkeskolen, men det er meget vigtigt at det der står i historiebøgerne reflekterer dem der har skrevet det. Så man skal ikke bare tro på det selvom det måske er sådan den halve sandhed hvis du ved hvad jeg mener. Og sådan synes jeg bare generelt det er også i de andre fag. Dette er Sofias sandhed og kan selvfølgelig ikke nødvendigvis generaliseres. Men vi får et elevblik på overgangen som rejser nogle vigtige spørgsmål om danskfagenes faglige mål og om de to skoleformers dannelsesformer. Tanker om tankestreger og om Tankestregen Når jeg skriver noget der skal læses af andre, bruger jeg faktisk ikke ret tit tankestreger.

46 DANSK NOTER

Jeg hører til den type der tager mig tid til at skrive, også selv om det er private og flygtige tekster. Jeg har meget identitet i min skrivning. Jeg kan lide at det jeg skriver, siger lige nøjagtig det som jeg gerne vil have frem, og at det er båret af den tone og den stemme som jeg gerne vil have skal lyde i teksten. Så jeg kan godt finde på at gå tilbage og rette i en sms, og jeg insisterer på at fjerne alle de kommaer foran ledsætninger som velmenende redaktører altid synes at de må hjælpe mig med at sætte. Når jeg en sjælden gang bruger en tankestreg, er det for at signalere et svirp eller et tvist på noget, et løftet øjenbryn eller et krøllet smil. Men når jeg skriver til mig selv, for at tænke, så flyder det med tankestreger. Her fungerer tankestreger som tænkestreger. De er mulighedsrum og tomme plads­er som jeg kan vende tilbage til og fylde ud, eller som jeg bare kan lade bag mig fordi skrivningen har ført mig et sted hen hvor jeg ikke behøver at vende tilbage. Jeg takker for tankestregen både forstået som en tænkestreg og som det bevidste sproglige svirp. Det lille tegn repræsenterer i al sin nørdede beskedenhed den righoldighed af udtryksmuligheder og funktioner som sproget rummer. Hos mig og, tror jeg, hos alle dansklærere er det en erhvervsskade at den mentale røde blyant aktiveres, når der er noget galt med sproget i elevtekster eller i andre tekster. Men den anden side af den erhvervsskade er opmærksomheden på den sproglige detalje, blikket for det uendeligt små der i sig bærer det uendeligt store som Brandes sagde. Her ligger en danskfaglig og danskdidaktisk kompetence der bygger bro mellem litteraturdidaktik, sprogdidaktik og skrivedidaktik. Jeg tænker mig at det kunne være derfor at prisen hedder Tankestregen.


”Sortedammen”, 2013, pigment and rabbit glue on canvas, 248 x 172 cm

DANSK NOTER 47


Tema: Uden for tema

Karen Blixen og billedkunsten Af lektor Maria Stensgård Poulsen, Thy – Mors HF & VUC Ethvert forsøg på at ville give en udtømmende karakteristik, analyse eller fortolkning af Karen Blixens forhold til billedkunsten, litteraturen og blomsterkunsten vil være sammenlignelig med resultatet af at knuge sandkorn i hånden i håb om at kunne fastholde dem. Karen Blixens (herefter KB) forhold til alle tre elementer synes at være vævet sammen i et arabesklignende ornament. Magi og eventyr krydret med ironi og humor er særligt karakteriserende for KB´s skrivekunst, men hvad med billedkunsten som betydningselement? Det var nemlig billedkunsten, som i første omgang fik den ydre opmærksomhed i KB`s liv. Som habil tegner allerede fra barnsben, førte det til en kunstuddannelse i København og senere ophold i Paris. En række af tegningerne og malerierne eksisterer fortsat i galleriet på Rungstedlund, som siden 1992 har været åbent for publikum under overskriften Karen Blixen Museet. Der synes at tegne sig tre retninger for KB´s anvendelse af billedkunsten i hendes kunstneriske virke. Den første er det konkrete arbejde med tegning og maleri. Den næste er KB´s anvendelse af en ekstrem stor kunsthistorisk indsigt i hendes fortællinger, ligesom farve, form og komposition fra billedkunstens værksted synes at udgøre elementer i den mosaikprægede skrivekunst. Den tredje retning er KB´s anvendelse af både billedkunstneriske virkemidler og kunsthistorisk indsigt i arbejdet med blomsterkunsten. Det er de to første retninger, denne artikel behandler. Om sit forhold til landskaber siger KB, i et meget kendt citat, således: “Jeg har altid haft svært ved at se, hvordan et Landskab egentlig saa ud, hvis jeg ikke af en stor Mester har faaet Nøglen til det. Jeg har inderligst følt og erkendt et lands særegne Natur dér, hvor den er blevet mig fortolket af en Maler. Constable, Gainsborough og Turner har vist mig England. Da jeg som ung pige rejste i Holland, forstod jeg alt, hvad Landskaberne og Byerne sagde, fordi de gamle hollandske Mestre venligt tjenstgjorde som tolke og i det blaa Umbrien omkring Perugia blev jeg i Giottos og Fra Anglicos

48 DANSK NOTER

Hænder ganske stille helliggjort. I Schweiz, hvor jeg ikke har haft nogen stor Kunstner til at tage mig ved Haanden, har jeg undertiden måttet gøre mig umage for ikke at forbinde Bjergenes og Søernes Skønhed med kolorerede Postkort. ” (Nørregård-Nielsen, 1983:458). I KB`s fortællinger er det dog tydeligt, at det ikke kun er i forbindelse med at se og møde nye verdensegne, at kunsthistorien har haft betydning. Den kunsthistoriske betydning er meget mere kompleks, og Ivan Z. Sørensen m.fl. argumenterer bl.a. for, at KB i beskrivelsen af både mennesker og landskaber flere steder tager afsæt i konkrete kunstværker og de enkelte kunstneres måde at se og iagttage på, f.eks. er ”Heloïse” fra VinterEventyr (1942), direkte inspireret af Tizians (1488-1576) ”Venus af Urbino” (1538), som hænger i Uffizi´erne i Firenze (Z. Sørensen, 2002), og i Charlotte Engbergs bog Billedets ekko fra 2000 kalder hun KB for en collagekunstner, idet hun trækker forbindelseslinjer fra KB´s fortælleunivers til billedkunstens stilleben-tradition, herunder barokken med dens urovækkende dissonanser og højstemte patos og den klassiske gotiks gys og gåder, der understøtter det legende og humoristiske, som jo også har en stor plads hos KB (Lindskov Hansen, 2000). For at begynde med begyndelsen, så var det altså KB´s egne tegne– og malekundskaber, der ledte hende på sporet af kunsten, og ifølge direktøren på Karen Blixen Museet Rungstedlund, Cathrine Lefebvre, så skulle Karen Blixen have været kunstmaler, det var hendes ungdoms klare mål. Cathrine Lefebvre anerkender KB´s evner som kunstmaler, selvom KB aldrig nåede at folde sit talent helt ud (www.dr.dk/Vita/Udsendelser/2010/01/19105848.htm). Illustrationer til Shakespeares ”En skærsommernatsdrøm” Nogle af de ældst bevarede tegninger fra KB´s hånd er illustrationer til Shakespeares En skærsommernatsdrøm (1595) dateret 1904. Kærligheden til Shakespeare bevarede KB livet ud, og i et radioforedrag imod slutningen


”Nummer 73”, 2013, pigment and rabbit glue on canvas, 200 x 172 cm

DANSK NOTER 49


”Sex Shop”, 2013, pigment and rabbit glue on canvas, 172 x 140 cm

af sit liv udtaler hun: ”Jeg tror slet ikke jeg kunne have levet uden Shakespeare” (Wirenfeldt Asmussen, 2002). Ofte illustrerer hun i ungdommen læste bøger, som tidligt giver hende et stort overblik over verdenslitteraturen. Arbejdsmåden er samtidig med til at fastholde billedet af KB som en meget historisk bevidst kunstner, hvilket understøttes af følgende sentens fra et radioforedrag i 1951, hvor KB tilslutter sig Goethes ord om, ”at den, som ikke kan føre sit Regnskab over 3000 år, lever kun fra Haanden i Munden” (Z. Sørensen, 2002). Når KB allerede i ungdommen fascineres af Shakespeare, handler det måske om det grundstandpunkt, som KB ifølge Mogens Pahuus` beskrivelse af hendes livsfilosofi udtrykker således: ”at hvis man skal leve et vellykket liv, da må man leve ud fra det inderste og dybeste i sig selv, ud fra sin natur” (Pahuus, 2001:9). Og den anden grundtanke er, at man må ”stå i en levende udveksling med verden og de andre” (Pahuus, 2001:10). Det tredje grundstandpunkt er så dette, be-

50 DANSK NOTER

standigt, at forholde sig til den ydre situation og at give denne form, ligesom man må forholde sig til sine indre impulser og give disse form og stil (Pahuus, 2001). Shakespeares En skærsommernatsdrøm synes at være et skoleeksempel på KB´s livsfilosofis tre grundstandpunkter, ligesom hun i sine illustrationer med blyant på papir leder os ind i sit senere velkendte univers blandt eventyrfigurer og andet godtfolk. Billedserien udgør i alt 11 illustrationer. KB´s første illustration forestiller alfernes Dronning: ”Titania” (1904). Hun sidder foroverbøjet med en stav ved sin højre side og med smukke sommerfuglevinger på ryggen, ligesom et langt, lyst slør rører gulvet. På hovedet bærer hun en femtakket krone. På den femte illustration ses ”Titania og Vindsel” (1904). En sart blyantstegning, hvor Titania, den lyse, lette alfedronning holdes tæt ind til Vindsel, der har et fast greb om hendes lille spinkle hånd, i sin store næve. Titania er helt i hvidt tøj med sit lange slør svævende bagud, mens hun putter sit hoved ind til Vindsel, halvt dyr halvt menneske. Han har et dyrelignende hoved med horn i panden og en menneskekrop. Vindsel er placeret helt ude til venstre på papiret i mørkt tøj, og hans bæltesløjfe rammer papirets kant, som er med til at skabe mystik ... hvad er det vi ikke får at se? Ved hans side nærmest svæver Titania i bløde buer af lys. I tegningen skabes der en smuk harmoni mellem det, vi traditionelt forbinder med henholdsvis det feminine og det maskuline, hvor Vindsel repræsenterer det maskuline med sit faste greb om Titania og sin firskårne krop med begge fødder solidt plantet på jorden, mens Titania stråler af blid, sensitiv femininitet. Ligesom forskelle og ligheder mellem det dyriske og det menneskelige anslås. Komedien En skærsommernatsdrøm ender da også med, at drillealfen Puk sammen med Titania og alfernes konge Oberon synger og danser i alle rum i Theseus´, hertugen af Athens, store palads og dermed spreder fred og kærlighed og bygger bro mellem bylivet i Athen (kulturen) og livet i skoven (naturen/drømmene). Jo, KB har fanget alfedronningens mission i disse følsomme ungdomstegninger! Karen Blixens kunstuddannelse Inden Shakespeareillustrationerne var KB allerede begyndt på sin første tegneundervisning i København. Det var i årene 1902-03, hvor hun forberedte sin optagelse på Kunstakademiet, og i årene 1903-06 gik hun så i


Forberedelsesklassen for Kvinder på Kunstakademiet (Wirenfeldt Asmussen, 2002). I 1910 tager KB og søsteren Ea to måneder til Paris, hvor målet var for alvor at tage fat på maleriet, ligesom søsteren modtog undervisning i sang (ibid.) Trods plads på en privat kunstskole vidner dagbøgerne mere om andre aktiviteter end tegning og maleri (Wirenfeldt Asmussen, 2002). I 1912 rejser KB til Italien, i håb om at udvikle de kunstneriske talenter, men der skete ikke me-

get på den front (ibid.), og overraskende for alle forlover hun sig samme år med ungdomsforelskelsens bror, sin halvfætter baron Bror von Blixen-Finecke, med hvem hun året efter tager til Kenya og bliver gift. Det er her, hun under svære omstændigheder får malet en række portrætter af afrikanerne, som har svært ved at sidde stille som model for hende. ”Overfor en ung Kikuyumodel tabte hun i den grad tålmodigheden, at hun måtte true ham under hele seancen med en pistol. En

”The Swan”, 2012, rabbit glue and pigment on canvas, 172 x 140 cm

DANSK NOTER 51


af grundene til dette besvær var, ifølge Karen Blixen, de indfødtes overbevisning om, at hvis et portræt kom til at ligne for godt, så blev modellens kraft, ja, måske hele hans sjæl ganske langsomt suget ud af billedet” (Scavenius, 20002:15). Maleriet havde trange kår, forstås! Maleriet ”Opstilling med udstoppet ugle” Et af KB`s mest kendte malerier er imidlertid ”Opstilling med udstoppet ugle” fra 1920´erne. Om billedet siger Cathrine Lefebvre: ” Det her billede forestiller en udstoppet ugle, en gammel svensk vase og et skakbræt med smukke citroner. Et stilleben som godt kunne referere til fx Cezanne. Igen er det det mytologiske, symbolladede og systematiske, der optager hende: Skakbrættes struktur og form, spillets strategi, uglens betydning som lærdommens og klogskabens fugl. Hun er simpelthen her optaget af at opbygge en fortælling for tilskueren.” (www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/01/19/19105848.htm). Maleriet er i farveholdning karakteriseret ved en kontrast mellem kølige blågrønne toner i den svenske vase, som er hvid og blå, ligesom baggrunden har toner af blå, grå og grøn, samt gulorange varme toner i citronerne og skakbrættets valører. En kontrast, der er med til at fastholde et harmonisk billede, som rummer både nærhed og distance. Nærhed via de gulorange citroner på skakbrættet og afstand via den blågrønne baggrund. Et andet karakteristika er spejlingseffekten, at skakbrættet med citronerne spejler sig i en bordplade eller lignende, så vi ikke ser tre citroner, men seks citroner, og ikke én vase, men to! Man kan måske se fænomenet med at skabe en spejleffekt som et forvarsel om KB´s senere skriveteknik. Johan Rosdahl & Ivan Z. Sørensen skriver: ”Babushka-dukker, kinesiske æsker og Karen Blixen-fortællinger har det tilfælles, at de inde i sig har ”kopier” eller ”afspejlinger” af sig selv[…]derved kommer de til at nuancere hoedfortællingen og/eller tillægge den nye aspekter” (J. Rosdahl & Z. Sørensen, 2011:150). Maleriet er ligesom næsten alt andet, KB har foretaget sig i kunstnerisk retning, et konglomerat af elementer fra natur og kultur, tæt på og fra fjerne egne, som på forunderlig vis knytter hendes egen nære og fjerne verdener sammen. Om det er malet i Afrika eller hjemme i Danmark på besøg, vides ikke, men den svenske vase vidner om den nordiske kultur og dens inspirationer, som i dette tilfælde giver associationer til både blå fajancer fra Kina og England, citrusfrugter

52 DANSK NOTER

fra måske Sydeuropa; et internationalt kendt fænomen – skakbrættet samt en pæredansk ugle! Det slående er uglen på sin pind, som ifølge den vestlige verdens orienteringsakse fra venstre mod højre ikke ser fremad, men tilbage, dvs. fra højre mod venstre! Måske er der også en sammenhæng mellem denne orientering og så det fænomen, at uglen er død, i relation til citrusfrugterne, som er ’levende’, hvorfor maleriet også bliver en fortælling om liv og død. I 1924 sender KB fem malerier hjem til Charlottenborgs forårsudstilling, som ikke bliver antaget. Det bliver enden på KB´s professionelle billedkunstneriske arbejde. Fortællingen ”De standhaftige Slaveejere” En række forskere peger på konkrete kunsthistoriske værker, der danner klangbund for KB`s fortællinger, men ofte er der tale om tableauer eller scener, som henter inspiration i forskellige epoker af kunsthistorien. De danske forbilleder er især hentet i guldaldermalernes optik. Selv har KB fortalt, at fortællingen ”De standhaftige Slaveejere”, fra Vinter-Eventyr (1942) er direkte inspireret af et af den franske maler Gustave Courbets malerier, ”Tre unge englænderinder ved et vindue” (1865). Fortællingen ”Heloïse” Z. Sørensen ser i fortællingen ”Heloïse”,(1942) en grundlæggende inspiration fra Tizians maleri ”Venus af Urbino” (1538), ligesom en række andre værker af Tizian synes at udgøre en slags underlægningsmusik i KB´s fortælling. Tizian er i lighed med mange af sine samtidige inspireret af Ovids Metamorfoser, og KB er inspireret af dem begge. Dernæst indgår en direkte reference til maleriet ”Christus på Oliebjerget” (1560) af Marcello Venusti (1512-79) (Z. Sørensen, 2002). Tizians maleri ”Diana og Aktæon” (1559) er det første, der kommer i spil, da fortællingens hovedperson, den engelske religionsfilosofistuderende Frederick første gang møder Heloïse og tænker, at hun må være ”i Slægt med Tizians og Veroneses Gudinder. Hendes lange Slangekrøller skinnede med samme blege Guldglans som deres, […] han havde mange Gange, og paa nært Hold betragtet hende inden for de gyldne Rammer i Gallerierne”. Han forestiller sig hvor Heloïse ”har tilbragt sin Tid til nu: ”Mellem Marmorsøjler, paa fint Grønsvær, foran den brændende blaa Sø og de koralfarvede Klipper, som han kendte fra Lærrederne. Maaske havde


hun der haft en lille Negerslave til sin Opvartning. Engang imellem forvildede hans Tanke sig, og han saa hende for sig i et mere skødesløst Antræk, ja, i selve Venus´Dragt ”(Rosdahl & Z. Sørensen, 2011:138-139). Tizians maleri forestiller jagtgudinden Diana, der bader nøgen sammen med sine nymfer, hvor Aktæon uforvarende kommer til at se Diana. Til beskyttelse af mandens blik er der dog placeret en lille negerslave i højre hjørne af billedet. Dette er således første henvisning til Tizian i fortællingen (ibid.). Syv år efter Frederick og Heloïses første møde mødes de igen i Paris. Frederick er i Paris i forbindelse med en ny bogudgivelse, og en ven tager ham med til en varieté, hvor Heloïse optræder som nøgendanserinde. Fortællingen slutter med Heloïses konstatering, rettet mod Frederick: ”Gid De havde set mig dengang”, som henviser til Venus´ blik i Tizians ”Venus af Urbino (Z. Sørensen, 2002). Frederick og Heloïse mødes efter varieté-showet og mindes deres tidligere oplevelser, og vi forstår som læsere Heloïses ironi, når hun konstant kommer med hints til hans forfatterambitioner, og selv da hun afslutningsvis ser på ham – ”Hun saa blidt op paa Frederick, og intet af de Ansigter, de store Mestre havde malet, havde nogensinde givet ham saa dybt et Indblik i Livet og Verden”, forstår Frederick fortsat ikke Heloïses invitation til ham som en mand med drifter mod andet end teoriernes verden. Heloïses ’elsker’ er langt væk fra både hende og fra sig selv (Rosdahl & Z.Sørensen 2011). Farven blå Mark Mussari gør sig til talsmand for farven blå som et helt særligt betydningselement i KB´s univers: ”Farven blå har i flere århundreder haft en fremtrædende plads i dansk kunst […] Især i Skagen, hvor de enestående atmosfæriske forhold kendt som l´heure bleu udløste en hel impressionistisk skole […] Karen Blixen var bekendt med l`heure bleu. I september 1936 tog hun til Skagen for at skrive Den afrikanske farm færdig og blev der til februar 1937; en del af tiden boede hun på Brøndums Hotel, som i en lang periode var det sted, hvor man opbevarede de lokale maleres værker. Hendes overvældende anvendelse af blå i Vinter-Eventyr fastholder via sproget en atmosfære, som svarer til den stemning, Krøyer og andre l`heure bleu malere opnåede. Den melankoli, som karakteriserer mange af Skagensmalerierne, afspejler sig i de fleste af Blixens eventyr” (Mussari 2002:23).

Mussari er med til at fastholde billedet af KB som en forfatter, der til trods for de sære fortællinger med og om mennesker fra fjerne tider er en del af sin egen tid, og som lader sig inspirere af mange af de samme kilder som sine samtidige, men på en særlig original måde. Rosdahl & Z. Sørensen understøtter og præciserer den blå farves betydning i Vinter-Eventyr således: ”F.eks. indlægger Karen Blixen ofte i sine fortællinger underfortællinger, som bl.a. med deres farvesymbolik bidrager med ekstra-betydninger; således finder man ”En Blaa Historie” i ”Den unge Mand med Nelliken” og ”De Blaa Øjne” i ”Peter og Rosa”.” (Rosdahl & Z. Sørensen, 2011:41). Så vidt farver og deres symbolik, KB´s fortællinger udgør et overflødighedshorn af disse. KB`s kunst fremviser således et kalejdoskopisk sceneri, men at forsøge at forstå KB`s kunst er antagelig et livslangt mysterium. Med billedkunsten som nøgle synes sesam dog i et vist omfang at kunne lukke sig op, for nu at anvende et glimt af et af forfatterens yndlingseventyr, ”Ali Baba og de fyrreogtyve røvere”. Dette er en forkortet udgave af en artikel, der har været bragt i kunsttidsskriftet North Art Magazine, oktober 2012.

Litteratur Lindskov Hansen, Signe: Blixen som collage-kunstner, boganmeldelse in Information, 21. oktober 2000. Nørregård-Nielsen, Hans Edward: Dansk Kunst, Gyldendal, 1983. Mussari, Mark: L´heure bleu: Karen Blixen og den universelle fantasi in Karen Blixens Kunst Tegninger og malerier, Karen Blixen Museet 2002. Pahuus, Mogens: Karen Blixens livsfilosofi En fortolkning af forfatterskabet, Aalborg Universitetsforlag, (1995)2001. Rosdahl, Johan og Ivan Z. Sørensen: At læse Karen Blixen, Systime, 2011. Scavenius, Bente: Karen Blixen som maler s.14-17 in Karen Blixens Kunst Tegninger og malerier, Karen Blixen Museet 2002. Z. Sørensen, Ivan: ”Gid De havde set mig, dengang” Et essay om Karen Blixens heltinder og Tizians gudinder, Gyldendal, 2002. Wirenfeldt Asmussen, Marianne: Karen Blixens kunst s. 6-9 in Karen Blixens Kunst Tegninger og malerier, Karen Blixen Museet 2002. www.dr.dk/Vita/Udsendelser/2010/01/19105848.htm

DANSK NOTER 53


Din forening

Regional­ møder med fag­ konsulenten for G-sek­ tionen Vi fortsætter samarbejdet med fagkonsulenten om i fællesskab at afholde regionalmøder. Fagkonsulent Sune Weile kommer rundt i landet og orienterer om nyt fra ministerielt hold og drøfter faget sammen med regionernes lærere. Dagene bliver en kombination af et kursus med en oplægsholder og et møde med den nye fagkonsulent. Det enkelte regionalmøde arrangeres af foreningens regionsrepræsentant. Region Midtjylland den 21. januar Region Nordjylland den 22. januar Region Syddanmark den 25. februar Region Syddanmark den 26. februar Region København den 12. marts Region Sjælland den 13. marts Nærmere oplysninger om steder, tider og program vil blive annonceret i løbet af efteråret for de enkelte regioner

Tak til afgående direktør for Dansklærerforeningens Hus a/s, Charlotte Svendstrup Paaskesen Midt på foråret dette år meddelte direktøren for Dansklærerforeningens hus a/s, Charlotte Svendstrup Paaskesen, af hun ville stoppe som direktør. Det kom som en overraskelse for mange af os i Dansklærerforeningen, og vi var en del der blev noget mistrøs­ tige. Grunden til dette er, at Charlotte i rollen som direktør var en vidende og visionær dynamo i både Dansklærerforeningen og foreningens forretningsdel, Dansklærerforeningens Hus, som primært rummer foreningens forlagsdel. I de sidste ca. 10 år har Charlotte stået i spidsen for en omstrukturering af Dansklærerforeningen så den i dag har en effektiv medlemsadministration der også servicerer andre faglige foreninger. Og hun har stået i spidsen for et forlag, Dansklærerforeningens Forlag, der har været nytænkende inden for en række udgivelser og stået for en meget høj kvalitet i udgivelser af danskfaglige ­bøger generelt. Det har bl.a. udmøntet sig i flere lærebogspriser. I de sidste par år har Dansklærerforeningens Forlag etableret et samarbejde med Systime med henblik på at udgive danskfaglige bøger både som papirbøger og som i- og e-bøger. Hermed er Dansk­lærerforeningens Forlag bragt ind i digitaliseringens tidsalder på en sikker måde. Arbejdet med at sikre dette samarbejde er ved at være afsluttet. Og det er baggrunden for Charlottes beslutning om at afslutte jobbet som direktør. Jeg vil som formand for Dansklærerforeningens gymnasiesektion i snart 8 år sige Charlotte mange oprigtige tak for samarbejde, sparring og udbytterige samtaler. For mig har Charlotte været en vigtig og sikker bastion i det danskfaglige arbejde. Som aktiv i et fagpolitisk arbejde udfører man et frivilligt og ulønnet fritidsarbejde. Det er derfor vigtigt med en person med overblik og indsigt i og historisk viden om faget og det fagpolitiske arbejde. Sådan en person har Charlotte i meget høj grad været. Og selv om arbejdet med at sætte samarbejdet mellem Dansklærerforeningens Forlag og Systime på skinner er ved at være afsluttet, så efterlader Charlotte et hul og et tomrum i arbejdet i Dansklærerforeningen. På vegne af Dansklærerforeningens gymnasiesektion vil jeg også sige Charlotte mange tak for samarbejdet og for altid at stille op og hjælpe til med at løse fagpolitiske problemer og foreningsinterne udfordringer. Claus Nielsen, formand for Dansklærerforeningen/G

54 DANSK NOTER


Skolebaserede kurser til dansk på ungdomsuddannelserne, 2014

Din forening – hvordan? Dansklærerforeningen er din forening. Hvordan mærker du det? Vi ved i bestyrelsen, at der blandt danskkollegaer er mange forskellige ønsker til foreningen: Nogle vil helst ikke høre fra den, nogle forventer, at vi er med til at påvirke faget politisk, andre vil gerne bruge foreningen til udveksling af ideer mellem yngre og mere erfarne dansklærere, andre igen vil måske gerne være med til at udarbejde et kursus eller skrive artikler til Dansk Noter eller gå videre med ideerne til en udgivelse. Og måske vil du noget helt tredie? Kan vi honorere alle disse ønsker? Og kan vi opdage de ønsker som er til foreningen i fremtiden? Måske kan vi bedst, hvis vi hele tiden er en levende forening, hvor vi samtaler om faget og om ideer, ønsker og kritik. De fora, hvor samtalen foregår, ændrer sig med rivende hast. Over 300 er med i vores gruppe på Facebook, mens over 500 deltager i en spændende facebook-gruppe, der hedder ‘Idéudvikling for dansklærere’. Vi vil gerne være med til at skabe et fletværk mellem alle de inspirerende fora der findes. Adskillige fagrelevante blogs dukker op om dansk litteratur, om It og undervisning, om udgivelser mm. Dansklærerforeningens forlag og Systime har bl.a. skabt bloggen ”Dansklaboratoriet”. Her inviteres lærere, forfattere, fagfolk og alle med interesse for danskfaget til at skrive om tendenser og tiltag inden for udviklingen af undervisningsmidler. Deltag gerne i debatten på dansklaboratoriet.dk Birgitte Darger og Claus Nielsen, Bestyrelsen G-sektionen.

Dansklærerforeningens sektion for stx og hf afholder skolebaserede kurser igen i foråret 2014. Kurserne er enkeltdagskurser og relaterer sig bredt til fagets tre stofområder: sprog, litteratur og medier. De skolebaserede kurser er skræddersyede til at efteruddanne dansklærere inden for fagets tre hovedområder. Formålet med kurserne er at give inspiration til danskundervisning­ en. Oplægsholderne er undervisere, forskere, kritikere og forfattere som på forskellig måde beskæftiger sig med emner der kan give inspiration i undervisningen. Det samlede kursusudbud er målrettet både stx og hf, og visse af kurserne kan også være relevante for htx og hhx. Tid og sted Februar, marts og april 2014 på den enkelte skole i tidsrummet kl. 9.00-16.00. Kurser 2014 Kursus 1: Ny didaktik og nye tekster Kursus 2: Se mig! Selviscenesættelser Kursus 3: Fra hyl til hiphop Kursus 4: Satire, kortfilm og kanonforfattere Kursus 5: Hvad har en folkevise til fælles med en folkevogn? Diskursanalyse og begrebshistorie i danskfaget Kursus 6: Nye medier i dansk Kursus 7: Litteraturen i medierne Kursus 8: Den ny litteraturhistorie For mere information om kursernes indhold dansklf.dk/Ungdomsuddannelse Pris Det samlede beløb pr. deltager er kr. 925 ekskl. moms. Udgifter til dækning af forplejning af deltagerne dækkes af skolen. Tilmelding Tilmeldingsfristen er 1. november 2013. Tilmeldingen foregår ved at faggruppen fra en skole bestiller et kursus. Det kræver minimum 15 betalende deltagere for at kursus afholdes. Skolen kan evt. rekvirere et kursus sammen med en eller flere andre skoler. Hvis to eller flere skoler går sammen om et kursus, skal skolen der afholder kurset, tilmelde sig, og det vil ligeledes være denne skole der modtager den samlede afregning for samtlige deltagere fra Dansklærerforeningens Hus.

DANSK NOTER 55


Din forening

Årsmøder og general­forsamlinger På foreningens kurser udvikler vi idéer til faget i fællesskab. Vi drømmer om en dag at have genrejst traditionen med at hver skole sender en dansklærer til sektionernes årsmøder. I år har G-sektionen flyttet årsmødet d. 3.-5. oktober til Sverige. Til Malmø som (måske) ikke er meget længere væk end København, og vi håber på at rykke ved forestillingen om hvad man kan bruge det nordiske i faget til. Har du gode erfaringer? Kom og del. E-sektionen holder sit årsmøde d. 10.-11. oktober på Aarhus Teater og Aros. Temaet er ”Det formidlende danskfag”. Vi fokuserer på danskfagets formidlende, produktive del – på teatret, på museerne og i de sociale medier. Scenen er sat i Aarhus! Kom og vær med. Dansklærerforeningen holder generalforsamlinger for begge sektionen under årsmøderne. I bestyrelserne er almindelige dansklærere, som engagerer sig i faget på denne måde i en årrække. Der er bestyrelsesvalg i G-sektionen i år, og der er pladser til den, der har lyst til at engagere sig. Du kan altid henvende dig og få mere at vide, hvis du har lyst til at være med. Du kan møde os på kurserne, skrive til os på mail, orientere dig på www.dansklf.dk, og du kan tilmelde dig vores facebook-gruppe Dansklærerforeningen / stx, hf, htx & hhx. Se programmerne for årsmødet andetsteds i Dansk Noter.

Nyt fra E – Tak til fagkonsulent Dorthe Wang Jensen Farvel og på gensyn ... ... til vores velstrukturerede, fagligt insisterende og altid imødekommende fagkonsulent for dansk i htx. Dorthe Wang Jensen har været vores fagkonsulent i 4 år og har med sit kæmpe engagement og imponerende overblik ført danskfaget på htx mod fremtidens danskfag. Karakteristisk for Dorthe er en enorm viljestyrke og vedhold­ enhed, der ikke udelukker andres meninger. Sagligt og velargumenteret har vi været med til at løse opgaver med Dorthe hen ad vejen – uden at opgaverne nogensinde vokser nogen over hovedet. Hun har hjertet på rette sted, er altid venlig og har ikke mindst blik for htx som uddannelse – for elever og for (dansk-)lærere! Hun har endvidere en fantastisk evne til at skabe klare rammer for arbejdet. Samarbejdet med Dansklærerforeningen har været optimalt – både i det daglige arbejde, i nyhedsbrevene, i Fagligt Forum for dansk htx og på regions- og årsmøder med foreningen. Det skal du have kæmpe tak for, Dorthe! Dorthe Wang Jensen skal fremover fungere som uddannelsesansvarlig for hhx og htx i ministeriet. Tillykke med det, Dorthe! Vi er sikre på at begge erhvervsgymnasier er i gode hænder hos dig. Fremover skal hhx og htx dele fagkonsulent. Så velkommen til dig, Lars Holst Madsen. Vi glæder os til samarbejdet om danskfaget i htx-uddannelsen. På E-bestyrelsens vegne Ditte Eberth Timmermann og Gitte Lautrup

Hvordan står det til med litteraturhistorien?

– Og hvis det er så galt som nogle synes – hvad gør vi så ved det? ”Projekt Ny Litteraturhistorie” inviterer d. 25. oktober til et seminar med titlen Litteraturhistoriens fremtid i det danske undervisningssystem. Seminaret arrangeres i et samarbejde mellem Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, og Dansklærerforeningen. Der er gratis adgang og ingen tilmelding. Se programmet på dansklf.dk/ungdomsuddannelse

56 DANSK NOTER


”Girl sitting next to Marie”, 2012, pigment and rabbit glue oil on canvas, 112 x 88 cm

DANSK NOTER 57


Kurser

Dansklærerforeningen/G Sektionen for stx og hf

Årsmøde 2013 Torsdag den 3. oktober til lørdag den 5. oktober Mercure Hotel Malmö, Stadiongatan 21, S-217 62 Malmö

NARRATIV NORDEN

Temaer i Norden og Norden som tema Spørgsmålet om det særligt nordiske huserer nationalt og internationalt i alt fra kogekunst og skoleformer til tv-serier. Flersprogethed i storbyerne, sprogsituationen i Norden, natur og dirty realism, kønsdiskussion, erindring, tv-krimier er blandt temaerne der foldes ud i det nordiske lige nu. Nordisk stof er en del af danskfaget. Man kan imidlertid have fornemmelse af at det vægtes stadig mindre og langsomt ender som et appendiks til kernestoffet. Det vil vi med årsmødekurset 2013 søge at råde bod på ved at gentænke det nordiske i faget. Kurset vil sætte fokus på det i det nordiske der ligner – og det der skiller. Der forskes, skrives, undervises og produceres tekster i de nordiske lande med temaer som også er vigtige i danskfaget. Kurset vil slå til lyd for at inddrage nordiske eksempler i arbejdet med danskfagets tre stofområder og pege på at arbejdet med det nordiske – i bred forstand – kan være med til at udvide og styrke danskfaget. På årsmødet vil du bl.a. møde: • Uffe Østergaard: Norden – realitet, konstruktion eller myte? • Mads Bunch: Millennium. Nye retninger i nordisk litteratur 2000-2013. • Kim Lembek: De islandske sagaer – forståelse og oversættelse. • Kerstin Bergman: Nordisk kriminalfiktion i ett genreperspektiv. • Anna Smedberg Bondesson: Kropp, klass, kultur. Från Selma Lagerlöfs Sicilien till Susanna Alakoskis Fattigsverige. • Tom Steffensen: Nabosprog på nettet. • Magnus Persson: Myten om den goda litteraturen – med utblickar mot ny nordisk litteraturdidaktisk forskning. • Lis Madsen: Hvordan undervise i nabosprog? • Anna Kruse med Edith Södergran-jazz. • Forfatterbrunch med Athena Farrokzhad i samtale med Kamilla Löfström. Kamilla Löfström skrev i ”Aftonbladet” i sin anmeldelse af Farrokhzads digtsamling ”Vitsvit” (2013): ”Athena Farrokhzad använder sin familjebakgrund och sin kännedom om en migrationskultur till att peka ut i världen och tillbaka i historien, för att tala om världen så som den ser ut här och nu. På så sätt är Vitsvit en liten, stor bok.” Vi håber det bliver en god afslutning på tre nordiske dage. Pris 4.500 kr. for medlemmer af Dansklærerforeningen. 4.700 kr. for ikke-medlemmer. Læs det fulde program på hjemmesiden, og se også her om der stadig er ledige pladser på årsmødet: dansklf.dk/ungdomsuddannelse

58 DANSK NOTER


Kurser

Dansklærerforeningen/E Sektionens for hhx, htx & EUD

Årsmøde 2013

– DET FORMIDLENDE DANSKFAG Hvordan arbejder vi med den formidlende, produktive del af danskfaget? Hvordan lærer vi eleverne at sætte en scene i de kreative skriftlige genrer på htx og hhx? Hvordan inddrager vi institutionerne, fx museerne i vores fag? Hvordan arbejder museerne med interaktiv formidling? Hvad sker der med litteraturen, når den skifter medium fra bogen til fx scenen og bliver performance, der kan mangfoldiggøres via fx de sociale medier? Hvordan kan de sociale medier bruges til at formidle og diskutere litteratur? Danskfaget er som bekendt et mangehovedet fag. Som spørgsmålene ovenfor viser, har vi i år i Esektionen fokus på danskfaget som formidlingsfag, men med et solidt danskfagligt udgangspunkt i litteratur, kunst og teater. Scenen er sat i Aarhus, og vi gør selvfølgelig brug af byens institutioner. Torsdag på Aarhus Teater, hvor vi skal være i Salonen med forplejning i den nyrestaurerede buegang. Fredag på Aros, hvor kunstformidler Tine Nygaard tager os med til en masterclass. Vi glæder os til at se så mange som muligt af jer til vores årsmøde. Mød bl.a.: • Lene Birgitte Mirland om en ny tilgang til formidlingen på Moesgård Museum • Forfatter Charlotte Weitze om sit forfatterskab, hvordan man ’sætter en scene’ og med oplæsning bl.a. fra sin nyeste roman, Harzen-sanger (2013). • Lise Vandborg, redaktør på Litteratursiden, om Litteratursiden og formidling af litteratur med fokus på de nye litteraturformer. • Forfatter og performer Eva Tind Kristensen • Morten Daugbjerg, Pressechef ved Aarhus Teater med en introduktion til teatret som analogt dannelsesmedium • Tine Nygaard, kunstformidler og udviklingschef ved Museum Sydøstdanmark, byder deltagerne ind til en ”Masterclass”. Se det fulde program på: dansklf.dk/ungdomsuddannelse Tid og sted Torsdag d. 10. oktober og fredag d. 11. oktober 2013 – Aarhus Teater i Salonen og Aros. Pris kr. 3.300,00 for to dage. kr. 2.500,00. for to dage uden overnatning. kr. 2.000,00 for en dag.

DANSK NOTER 59


Kurser

Fantasy, spil og drengestreger Byggecentrum i Middelfart den 5. december 2013 kl. 10 til 6. december 2013 kl. 15.00 Fantasy er en af de mest læste genrer i grundskolen. Computerspil er noget af det som optager mange af vores elever allermest. Det er ikke nyt at de hverdagstekster, som eleverne boltrer sig i, ligger langt fra teksterne i skolens danskfag. Hvad ville der ske hvis vi i højere grad lod elevernes foretrukne tekster og genrer slippe ind i fagets hellige haller? Kan vi behandle teksterne på en måde som gør dem danskfagligt relevante og sætte dem i forbindelse med det kanoniserede stof? Nye udgivelser om både fantasy og fortællinger i computerspil giver disse genrer en plads i forhold til fagets kernestof og mål, og kurset har som mål på én gang at bevidstgøre om genrerne som danskfagligt potentiale og at angive konkrete eksempler på brug i undervisningen inden for fagets tre stofområder. Kurset vil blandt andet give plads til at gå ind spillenes verden og fx udforske sammenhængen mellem romantik og fantasy. Det er samtidig et kursus som forholder sig til hvordan vi motiverer en elevgruppe der kan være storlæsere og dybt interesserede i fiktive billedverdener, men som står af når dansklæreren begynder. Vi siger i øvrigt tak for spændende idéudveksling om kurset på Facebook og håber på mange spillelystne og nysgerrige dansklærere. På kurset vil du bl.a. møde: • • • •

Bilbo Egelund: Fantasylitteratur Mads Pedersen: Fortællingen og computerspillene Spillet WOW i en spilleaften med introduktion til computer-spil. Tegneserier/Graphic Novels Graphic novel – romanen i et nyt medie – hvorfor undervise i tegneserier?

Pris: For medlemmer af Dansklærerforeningen 3.500 kr. For ikke-medlemmer 3.700 kr. Priserne er ex. moms Tilmelding: Senest den 1.november på dansklf.dk/ungdomsuddannelse · e-mail: dansklf@dansklf.dk

Islandskursus Dansklærerforeningen arrangerer et 7-dages intensivt rejsekursus til Island. Rejsekurset har fokus på sagaerne og moderne islandsk litteratur. Vores guide er oversætteren Kim Lembek, der kender Island bedre end de fleste, ikke mindst gennem litteraturen. Han har netop nyoversat Njals Saga og oversætter også moderne forfattere som bl.a. Sjón, Hallgrímur Helgason og Jón Kalman Stefánsson til dansk. Vi kommer til at møde nogle af disse forfattere, ligesom vi både skal opleve Reykjavik og Islands storslåede sagalandskab.

60 dAnsk noTeR

Tilmeldingsfrist: 15. september. Læs mere, og tilmeld dig på dansklf.dk/ungdomsuddannelse


retskrivningsordbogen plus roplus.dk

Retskrivningsordbogen Plus er en avanceret digital udgave af Retskrivningsordbogen, der kan bruges både online, offline og på mange forskellige mobile enheder. Programmet indeholder en række avancerede søge- og filtreringsfunktioner, fx fuldtekstsøgning på eksempler og betydningsoplysninger, filtrering på ordklasser og bøjningsoplysninger m.m. Du får: 64.000 opslagsord | 62 paragraffer med retskrivningsregler Udgiver: Dansk Sprognævn Forfattere: Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Schack, Jørgen Nørby Jensen og Margrethe Heidemann Andersen

Læs mere, se priser og køb på systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

– i samarbejde med dig


Boglisten v. Lars Granild, lektor i dansk og filosofi på Silkeborg Gymnasium Boglisten er en ny fast kolonne i Dansk Noter. Den er en oversigt over nye danskfaglige bøger, der er blevet tilsendt redaktionen. Der er (for det meste) ikke tale om fyldige anmeldelser, men en kort indholdsorienteret omtale af bøgerne suppleret med få vurderende kommentarer.

1 Martin Jørgensen (red.): Videre i teksten. Litteraturpædagogiske positioner og muligheder. Hans Reitzels Forlag, 2012 I de seneste 30-40 år har litteraturen som bekendt langsomt mistet sin selvfølgelige plads og status i såvel kulturen som danskfaget. Der kan derfor være god grund til at reflektere over litteraturundervisningens aktuelle udfordringer og potentiale. Det er netop, hvad denne forskningsbaserede og velredigerede bog gør. Bogens 15 kapitler og indledning er skrevet af kompetente folk som Peter Kaspersen, Johannes Fibiger, Ayoe Quist Henkel og Stefan Kjerkegaard, så man er i absolut kyndige hænder. Omdrejningspunktet er det presserende litteraturpædagogiske legitimeringsspørgsmål ”hvorfor undervise i litteratur?” og det hermed forbundne litteraturdidaktiske spørgsmål ”hvordan undervise i litteratur?”. Bogen veksler fint mellem teori, undervisningspraksis og konkrete litterære eksemplificeringer centreret omkring en række eksempeltekster, som er optrykt bagerst i bogen. Bogen kommer vidt omkring. Traditionelle og aktuelle litteraturteoretiske, -pædagogiske og -didaktiske positioner præsenteres, og deres muligheder og begrænsninger diskuteres. Ligeledes sættes spot på aktuelle udfordringer omkring fx undervisning i metode, historisk læsning, autofiktion og lyrik. I alle disse kapitler er der meget interessant at komme efter. Fx er Fibigers metodekapitels problematisering af en didaktik afledt deduktivt fra tekstteorier tankevækkende set i lyset af den måde, vi i gymnasiet typisk afkræver metodebevidsthed af eleverne (jf. anmeldelsen af metodebogen nedenfor).1 Herforuden er der relevante kapitler om litteratursamtalens udfordringer, moderne genredidaktik og fiktionsbegrebet. Meget af stoffet vil for garvede lærere sikkert være velkendt, men diskussionerne er her samlet og sat ind i en aktuel kontekst og er således bestemt læseværdig. På mange måder et ’must read’ for dansklærere.

62 DANSK NOTER

2 Jørgen Asmussen & Johannes Fibiger: Den medierede virkelighed. Teori, analyse og produktion. L&R Uddannelse, 2013 Bogen er tænkt som en ny grundbog til mediedelen af danskfaget, og ambitionen er at komme hele vejen rundt – og lidt til! Bogen indledes med et mediehistorisk rids med fokus på webmediets udvikling og et (medie)sociologisk portræt af ungdomsårgangen født i 1994. Derefter følger et rigtig godt kapitel, der på tankevækkende (og filosofisk) vis indkredser begrebet medieret virkelighed og introducerer og diskuterer klassiske kommunikationsmodeller. Herefter er to kapitler om avismediet, delt op i hhv. nyhedstekster og opinionstekster. På dette område er nyt lærebogstof tiltrængt, og kapitlerne er efter min mening nogle af bogens stærkeste. Som altid, når Fibiger står bag, er gennemgangen præget af substans og på højde med den nyeste udvikling. Begge aviskapitler bruger Breiviksagen som case. Det giver rigtig god mening at fokusere på mediedækningen af én sag, og Breiviksagen giver godt materiale både i forhold til nyhedsdækningen og opinionstekster. Kapitlet om opinionstekster integrerer oplagt argumentationsanalyse og retorik, således at det sproglige stofområde også aktivt kommer i spil i medieanalysen. I de følgende fire kapitler drejer det sig om de elektroniske medier. Kapitel 4 handler om analyse af elektroniske billeders kommunikation, og hvordan elever i oplæg og opgaver selv kan kommunikere med billeder. Kapitel 5 handler om TV-mediet og faktatekster på TV og kommer vidt omkring. Der introduceres kort til nyere begreber som ’experience roaming’, ’mediekonvergens’, ’cross media’ og ’viral reklame’, vi hører om public service vs. reklamefinansieret tv, programformater og sendeflader, fakta– og fiktionskoder og endelig nyhedsanalyse. Mange ting i dette kapitel forekommer mig mindre relevante for danskfaget, og det undrer, hvorfor fx berettermodellen og kontinuitetsklipning kategoriseres


som faktakoder. I det hele taget forstås kontinuitetsklipning noget utraditionelt, ligesom flere filmanalytiske fagbegrebers betydning tages for givet, hvilket nok kun kan gøres for de elever, der har mediefag. Kapitel 6 handler om realitygenrer og om dokumentarfilm (og radiodokumentar) med Testamentet som analyseeksempel. Stoffet i dette kapitel er velkendt, men gedigent. Mere nyt og interessant er syvende kapitel om faktatekster på nettet, hvor der bl.a. gives gode eksempler på, hvordan vi kan arbejde med kildekritik og analyse og produktion af nettekster. Dette kapitel er vigtigt og det bedste af sin art, jeg er stødt på. Kapitel 8 handler om medieproduktion og er efter min overbevisning forfejlet i forhold til danskfaget, som her bevæger sig for meget ind på mediefaget – uden at have tiden og kompetencerne hertil. Endelig afsluttes med et kapitel om reklameanalyse. Meget af stoffet i bogen er velkendt, men ført up to date, velformidlet og med faglig substans. Bogen har løbende bokse med meget varierede opgavetyper – nogle mere relevante end andre. Alt i alt klart anbefalelsesværdig. 3 Henrik Borg Jensen: Danskfagets metoder. Teori og praksis. L&R Uddannelse 2013 Inden for de sidste par år har forlagene udgivet den ene metodebog efter den anden, samtidig med at diverse grundbøger også efterhånden indeholder kapitler om metode (Litteraturens veje, Krydsfelt og Dansk STX). Dansklærerforeningens Forlag har således i 2011 udgivet både den nok vel ambitiøse Faglige forbindelser i dansk. Teori og metode af Lisbeth Nyborg og Mette Trangbæk (et supplement til grundbogen af samme navn) og Peter Heller Lützens betydelig kortere og lettere anvendelige Begreb om analyse og metode. Systime har ligeledes i 2011 udgivet Jan Sørensens ibog Metoder i dansk. Og nu kommer L&R så med endnu en bog: Danskfagets metoder. Teori og praksis. Det kan undre en smule, for tilgangen er i slående (men måske også beroligende) grad mage til den, der præsenteres i førnævnte bøger, selv om eksempelmaterialet naturligvis er forskelligt. Man kan desuden spørge, i hvor høj grad der er tid til at køre så relativt omfangsrige og selvstændige metodeforløb, som disse bøger lægger op til, hvis de skal købes som klassesæt. Meget af stoffet i bøgerne – særligt når det gælder det sproglige og mediefaglige stof-

område – lægger sig desuden tæt op ad analyseredskaberne, som præsenteres i fagets øvrige lærebøger, således at man kunne undgå en del redundans og opnå større overskuelighed, hvis metoderefleksioner blev integreret undervejs i disse. At dette ikke er sket i større omfang, kan man selvfølgelig ikke bebrejde forfatterne til metodebøgerne, men det ændrer ikke på, at denne anmelder kan have svært ved for alvor at se brugbarheden af disse bøger som selvstændige værker. Lützens bog skiller sig dog ud fra de øvrige tre ved sin meget mere overordnede og kortfattede tilgang til stoffet og ved at være bygget op omkring en konkret problemformulering, således at bogen i højere grad kommer til at rette sig mod de sammenhænge (AT & SRP), hvor eleverne mest direkte bliver mødt med eksplicitte krav om metodebevidsthed. Når det er sagt, er det dog klart, at de øvrige tre bøger leverer meget godt materiale, man med fordel kan inddrage i AT-forløb og i det daglige analysearbejde og dermed skærpe elevernes (og lærerens) metodebevidsthed. Endelig kan bøgerne selvfølgelig være nyttige for elever at have som opslagsværker i forbindelse med netop AT-forløb. Med disse generelle refleksioner og forbehold fremlagt vender jeg mig nu mod den foreliggende bog af Henrik Borg Jensen. Jensens bog indledes med et ultrakort videnskabsteoretisk kapitel, der også indkredser danskfagets plads blandt de øvrige videnskaber. Vi kommer omkring den logiske positivisme, Karl Popper, Thomas Kuhn og socialkonstruktivisme, ligesom også de tre hovedområder og deres metode berøres. Dette fungerer udmærket, selv om man kan undre sig over, at den naturvidenskabelige metode reduceres til den empirisk induktive metode, og at hypotetisk-deduktiv således ikke nævnes, når nu Popper netop har været nævnt. Selv naturvidenskabsmanden går jo ikke går forudsætningsløst til verden. Man kan også anfægte – som bl.a. Lisbeth Nyborg og Mette Trangbæk Hammer gør i Faglige forbindelser i dansk. Teori og metode – at humanioras overordnede videnskabsteori og metode er hermeneutik, men det er nu engang, sikkert for overskuelighedens skyld, blevet praksis på gymnasieniveau at betragte det sådan, og det giver også på mange måder god mening. Efter det videnskabsteoretiske kapitel følger tre kapitler om danskfagets tre stofområder – alle tre delt op i tekstinterne og teksteksterne metoder og

DANSK NOTER 63


med elevvenlige oversigtsbokse herover. Kapitlerne er skrevet i et enkelt og elevvenligt sprog. Sprogafsnittet er opdelt efter de forskellige lingvistiske discipliner (grammatik, semantik, stilistisk, retorik, tekstlingvistik, sociolingvistik og kommunikation) og orienteret mod diverse fagbegreber inden for disse. Begreberne gennemgås dog ikke nøje, for, som forfatteren påpeger i indledningen, kan disse findes i diverse lærebøger. I stedet lægges vægten på opgavetekster og eksempeltekster hentet fra eksterne kilder. Dette fungerer fint og er brugbart materiale. Eksempel– og opgavemateriale dominerer også litteraturkapitlet, og også her er der tale om godt og brugbart materiale. Litteraturafsnittet er modsat sprogkapitlet ikke orienteret mod fagbegreber/analyseredskaber eller litterære discipliner, men mod de forskellige litteraturteoretiske skoler, hvilket er kendetegnende for metodebøgerne (igen undtaget Lützen). Disse gennemgås (ligeledes karakteristisk) i så kortfattet form, at man kan diskutere, om det overhovedet giver mening at lære eleverne navnene på disse skoler. Således udlægges fx dekonstruktion på en halv side, strukturalismen omtales noget reduktivt, hvis ikke fejlagtigt, som ”en radikal udgave af den nykritiske metode”, og vi hører, at socialhistorien tager afstand fra den biografiske og psykoanalytiske metode, selv om de fint kan spille og har spillet sammen (ligesom marxisme og psykoanalyse jo fx også gør i 30’ernes kollektivroman). Endelig kan det sikkert forvirre nogle elever først (korrekt nok) at læse, at nykritikken kun interesserer sig for værket i sig selv, og derefter læse i Finn Brandt Pedersens citerede nykritiske læsning af Rolf Baggers ”Nabohuset”: ”For en læser, der er fortrolig med en moderne kulturkrisedebat om muligheden af at leve virkeligt i en gennemciviliseret verden ... ”. For skolernes teori og praksis er selvfølgelig mere nuanceret end deres slagord. Selvfølgelig kan bogens teksteksempler således siges at være med til at nuancere forståelsen af de teoretiske skoler, her nykritikken. Og de eksterne kilder med eksempler på de forskellige skolers analysemetoder er som nævnt en stor kvalitet ved bogen, både fordi de viser teorierne, som de kan bruges i praksis, og fordi de også fint demonstrerer, hvordan visse tekster (og altså ikke kun analyseformål) kalder på bestemte metoder. Alligevel – og nu tillader jeg mig endnu en lille ekskurs fra anmeldelsen af den konkrete bog – forekommer det mig som tilstrækkelig metodebevidst-

64 DANSK NOTER

hed på gymnasieniveau, hvis eleverne kan begrunde deres valg af materiale og analyseredskaber i forhold til analyseformål og supplere det med refleksioner over læreplansvejledningens metodetrekant. I vores daglige analyser i undervisningen følger vi jo stort set aldrig en bestemt skole – og selv på universiteterne taler man nu om, at vi befinder os i en tilstand ”post theory”. Endelig er det jo heller ikke sådan, at eleverne har et bestemt tekstsyn, således som det jo er tilfældet med de teoretiske skolers repræsentanter, eller en lærer, der med baggrund i et bestemt litteratursyn foretager bestemte fagdidaktiske valg. I gymnasiet drejer det sig for mig at se om, at eleverne er bevidste om, at man kan gå til en tekst med forskellige optikker alt efter formål og teksttype – og hertil synes teksttrekanten tilstrækkelig – og at de derfor må kunne formulere, hvad de vil med deres analyser, og hvorfor de valgte tekster, analyseredskaber og -tilgange er relevante i forhold hertil. Når det er sagt – og så er jeg tilbage ved bogen! – skal det dog understreges, at det ikke er den teoretiske præsentation af skolerne, der fylder, men eksempel– og opgavetekster, og de er i kraft af deres fokus på analysepraksis gode og brugbare. Således viser fx eksemplerne på den receptionsæstetiske metode også, hvordan den kan bruges til at åbne tekster uden hverken at havne i ren subjektivisme eller i rene metarefleksioner over litterære teksters natur. Bogens mediekapitel pointerer løbende koblingen til de sproglige og litterære metoder, hvilket er fint, men opdelingen i medieanalysemetoder i sig selv og udfoldelsen heraf virker knap så substantiel og begrundet som i de øvrige kapitler. Her mangler en klar styrende idé. De interne analysemetoder kaldes meget bredt tekstanalyse, billedanalyse & remedieringsanalyse, og de eksterne metoder kommunikationsanalyse, målgruppeanalyse & brugeranalyse. Nogle steder inddeles metodeafsnittene tilsyneladende efter tekstgenre (tekst– og billedanalyse), andre steder efter analysemetode (fx kommunikationsanalyse). I tekstanalyseafsnittet drejer det sig således om ”tekster i trykte og elektroniske medier”, og der henvises til analytiske greb og metoder inden for de sproglige og litterære områder. Til sidst inddrages et ultrakort underafsnit om ”digitale tekster” med Peter Adolphsens En million historier som eksempel. Her redegøres dog blot for Adolphsens tekst, og der siges ikke rigtig noget om analysemetode i forhold til den type tek-


”House Bonni”, 2012, pigment and rabbit glue on canvas, 122 x 112 cm

DANSK NOTER 65


ster – andet end det selvindlysende, at den ikke kan læses som en afsluttet lineær tekst, men at læseren selv må vælge sin vej. Afsnittet om billedanalyse er delt op i underafsnittene ”Faste og levende billeder” og ”Hjemmesider og computerspil”. Afsnittet om billeder/foto og film/tv henviser dog blot til bogens øvrige kapitler og til, at man kan finde analysemodeller hertil i lærebøger og på nettet. Afsnittet består derfor næsten udelukkende af en gengivelse af et eksempel på en billedanalyse fra en billedanalyselærebog. Og afsnittet om hjemmesider og computerspil gengiver blot en analyse af et screenshot fra computerspillet World of Warcraft, hvilket jo ikke just hjælper meget til metodisk hjemmesideanalyse. Anvisningerne til remedieringsanalyse, den tredje interne medieanalysemetode, er også ganske tynd sammenlignet med de lidt mere fyldige forklaringer i fx sprogkapitlet. Dette kan synes paradoksalt, da der i de eksisterende lærebøger findes mere om sproganalyse end om remediering – selv om Systime, som omtalt i sidste nummer af Dansk Noter, netop er udkommet en fin bog herom (Lisbeth Borker, Kamma Haugan, Morten Henriksen & Lise Lense-Møller: Litterære klassikere på film). I medieafsnittet af bogen står eksemplerne m.a.o. meget alene. Mere fyldigt bliver det, når vi kommer til de eksterne medieanalysemetoder, hvor vi er tættere på det sproglige område. Mediekapitlet er ikke bogens stærkeste. Alt i alt kan siges, at bogens styrke er det enkle og elevvenlige sprog og de mange eksempler og opgaver, hvor fokus rettes mod analysepraksis og derfor også fint kan inddrages i det almindelige analysearbejde, hvor vi som lærere også må blive bedre til eksplicit at reflektere over metode, hvis eleverne for alvor skal blive fortrolig hermed. Deler man forfatterens tilgang til metode, og ser man bort fra mediekapitlet, er bogen således bestemt brugbar. 4 Louise Brix Jacobsen, Stefan Kjerkegaard, Rikke Andersen Kraglund, Henrik Skov Nielsen, Camilla Møhring Reestorff & Carste Stage: Fiktionalitet. Samfundslitteratur, 2013 En række forskere fra Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet står bag denne bog, der i 2011 vandt Lærebogsprisen. Trods de mange forfattere er der tale om en meget gennemarbejdet og helstøbt udgivelse. I forhold til gymnasiet er bogen henvendt til læreren og argumenterer overbevisende for, at vi bør gentænke vores forståelse af fiktionsbegrebet.

66 DANSK NOTER

Bogen indledes med to kapitler, hvor det teoretiske fundament for de efterfølgende analytiske kapitler fremlægges. I første kapitel gennemgås kort tre væsentligste positioner i tidligere fiktionsforståelser – fiktionsforståelser, som løbende anskueliggøres vha. Karl Ove Knausgårds Min kamp. Kapitlet tjener til at profilere bogens bud på et nyt retorisk fiktionsbegreb, som præsenteres i kapitel 2 – ligeledes med referencer til Knausgård. Den teoretiske inspiration kommer fra betydningsfulde nyere amerikanske narratologer, særligt Richard Walsh, men også James Phelan. Hovedpointen i bogen er, at vi bør erstatte vores genrebaserede fiktionsopfattelse med en retorisk, hvor fiktionalitet forstås som en egenskab eller kvalitet ved mange forskellige tekster og fortællinger – som en bestemt måde at tale eller skrive på med bestemte signaler og formål. Fiktionalitet skal m.a.o. ikke forstås som en egenskab ved en bestemt type tekster (fiktionstekster), men som en basal menneskelig evne til imagination, der eksisterer før og hinsides generisk fiktion. Fiktionalisering er i denne forståelse fra afsenderens side en bestemt måde at kommunikere på og fra modtagerens side en fortolkningsantagelse. Fiktionalisering er et middel til et bestemt mål (hvilket fint kan være at underholde eller skabe et æstetisk tilfredsstillende værk). Fiktionalisering er forbundet med visse teknikker, greb og strategier, som kan findes og udpeges i og omkring teksten. Bogen opererer m.a.o. med et skel mellem fiktion og fiktionalitet – ikke for at afgrænse fiktionsgenren, men netop for bedre at kunne italesætte den udveksling, der finder sted mellem, hvad vi traditionelt opfatter som fakta– og fiktionsgenrer. Pointen er, at udvekslingen mellem fiktive genrer og ikke-generisk fiktionalitet er væsentlig for forståelsen af begge dele. Efter de to teoretisk præsenterende kapitler følger fire mere analytiske kapitler, hvor forfatterne forsøger at vise de analytiske fordele ved det nyudviklede fiktionsbegreb. Kapitel 3 handler om fiktionstvetydige værker med fokus på Johan Hassen Khemiris bog Montecore. En unik tiger (2006) og Frank Hvam og Casper Christensens tv-serie Klovn (20052009). Kapitel 4 handler om ”fiktionaliseret politik og politiseret fiktion”. Her analyseres Mads Brøggers dokumentarfilm Ambassadøren (2011), en politisk protestdemonstration (Vi er alle Neda, 2009), en 2010-valgvideo fra Sverigedemokraterne og endelig


en noget atypisk Obamatale fra The White House Correspondents’ Dinner i 2011. Kapitel 5 analyserer fiktionalitet i sociale medier – facebook, blogs (Bukdahls) , YouTube (virale kommercielle kampagnevideoer – Arriva-kampagnen ”Bedre Bustur” og Visit Denmarks ”Danish Mother Seeking”). Kapitel 6 sætter fokus på traditionelle fiktionsgenrer som spillefilm, tv-serier og skønlitteratur – Lars von Triers Melancholia (2011), tv-serien Borgen (2010-13) og Suzanne Collins’ romanserie Hunger Games (20082010). En central pointe i kapitel 6 er, at eftersom fiktionsværker altid mere eller mindre interagerer med virkeligheden og påvirker vores virkelighedsforståelse, kan forskellen mellem fiktionsværker og nonfiktioner eller fiktionstvetydige værker ikke beskrives i form af en relation eller ikke-relation til virkeligheden, men de må bestemmes i forhold til de forskellige strategier i forhold til relationen mellem værk og virkelighed og sammensætningen heraf. Bogen er velskrevet og inspirerende, men også lidt teoretisk ’nørdet’. Den viser overbevisende, hvordan den traditionelle genrefokuserede fiktionsforståelse er begrænsende og ofte løber ind i vanskeligheder konfronteret med samtidens ofte mere fiktionstvetydige tekster. Forfatterne argumenterer således fx for, hvordan vi via det retoriske fiktionalitetsbegreb kan komme ud over ørkesløse diskussioner om autofiktive værkers genrestatus og i stedet fokusere på, hvordan, hvornår og hvorfor der fiktionaliseres. De argumenterer ligeledes for, at fiktionalitet er en retorisk ressource, der er anderledes, men ikke mindre seriøs end andre diskursive former, og at den er en integreret del af mange forskellige former for hverdagskommunikation. Fiktionalitet er således forstået ikke skarpt afgrænset fra virkeligheden. Tilgangen åbner desuden op for, at fiktive genrer bliver sammenlignelige (men ikke lig) med ikke-fiktive genrer, og den kobler næranalyse med et blik for tekstens kontekstuelle kommunikative situation. Konsekvensen af den retoriske tilgang er bl.a. et opgør med autonomiæstetikken – herunder nykritikkens og poststrukturalismens aflivning af forfatteren. En metodisk konsekvens af forfatterens genfødsel er til gengæld if. forfatterne fortællerens død! Forfatterne argumenterer således for, at skellet mellem forfatter og fortæller (med mindre der er tale om en karakterfortæller) er kontraintuitiv og en unødvendig fordobling, der skyldes, at man ikke har haft en

teori for, at forfatterens egen talehandling kunne være fiktionaliseret. En gevinst ved bogens retoriske fiktionsbegreb er muligheden for at sammenbinde danskfagets tre stoflige områder og åbne op for tværfaglige samarbejder. Den leverer således redskaber til at analysere fiktion på tværs af genrer og medier og åbner i kraft af dens retoriske fokus på intentionalitet desuden mulighed for at rejse vigtige etiske spørgsmål omkring kommunikation. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor store praktiske analytiske konsekvenser fiktionalitetsbegrebet har. Undervejs i læsningen af de konkrete analyser spørger man ind i mellem sig selv, om man ikke var nået frem til de samme analytiske pointer uden fiktionalitetsbegrebets teoretiske overbygning. Det ændrer dog ikke på, at der på et mere overordnet plan kan være meget frugtbart i at gentænke fik­ tionsbegrebet i ikke-generiske baner. (Til sidst lidt reklame: Har du fået lyst til at høre mere, kan det nævnes, at Henrik Skov Nielsen, en af hovedkræfterne bag bogen, kommer til Dansklærerforeningens regionalmøde i Silkeborg, d. 21/1, 2014)

Noter 1. Det skal nævnes, at Fibiger ikke heraf drager de samme didaktiske konsekvenser for metodeundervisningen, som jeg taler for i anmeldelsen nedenfor.

DANSK NOTER 67


IDNR 46586

G-bestyrelsen

Formand Claus Nielsen Korsagervej 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 9805 cni@vucnordjylland.dk Næstformand Birgitte Darger Nørre Side Allé 2, 3.th, 2200 København N Tlf.: 3535 1073 bda@detfri.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Ivar Lærkesen Baneparken 2 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com Liselotte Henriksen Poppel alle 5 2650 Hvidovre Tlf.: 3649 7688 Mobil: 2258 1874 lh@mail.gsk.dk Sissel Worm Glass Goethesgade 19 6400 Sønderborg Tlf.: 2818 7868 sissel.w.glass@statsskolen.dk Mette Møller Jørgensen Ved Linden 13, st th 2300 København S. Tlf.: 5129 5733 mjo@gefion-gym.dk Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4b 2500 Valby Tlf.: 2248 5483 js@norreg.dk

Regions repræsentanterne Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: (Koordinator står først) Skolebaserede kurser Ivar Lærkesen Regionskurser Birgitte Darger, Claus Nielsen, Ivar Lærkesen Internatkurser Birgitte Darger, Liselotte Henriksen Bogudvalg Birgitte Darger, Liselotte Henriksen, Sissel Worm Glass Hjemmeside Ivar Lærkesen Repræsentant i PS Claus Nielsen Nordisk Udvalg Ivar Lærkesen Det nordiske redaktørsamarbejde Birgitte Lamb Repræsentant i Dansk Sprognævn Ivar Lærkesen Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse Birgitte Darger Repræsentant i GYMsprog Birgitte Darger

Camilla Aaquist Roers Alle 8, 5210 Odense NV Tlf: 22946592 ca@tornbjerg-gym.dk

Repræsentant i Fagligt Forum Claus Nielsen

Suppleant Steen Skou Petersen Brændkjærgade 37 6000 Kolding Tlf. 60403548 sp@koldinghfogvuc.dk

Fagkonsulent Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf. 2557 4154 weile@galnet.dk

København/Bornholm Jan Maintz Hansen Virum Gymnasium Carit Etlars Vej 7, 2. th 1814 Frederiksberg C Tlf.: 2539 9310 ja@edu.virum-gym.dk Karen Wagner Luganovej 30, 3 th 2300 Kbh. S Tlf.: 5093 1459 kwa@oerestadgym.dk Sjælland Christian Højgaard Mohn Maribo Gymnasium Jernbanegade 12 1tv 4930 Maribo Tlf.: 2192 6550 christian@chmohn.dk Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium Mølvangvej 58 7300 Jelling Tlf.: 7587 2745 MM@fredericia-gym.dk Midtjylland Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk Nordjylland Ledig


Dansk Noter 3/2013