og at man i udvidet forstand kan tale om filosofisk vitalisme hos Nietzsche og Bergson. Sidstnævnte navngav ligefrem den skabende livskraft som élan vital. Men den kunstneriske og i videre forstand kulturelle vitalisme fra det 20. århundredes første halvdel, der har været nærværende artikels emne, nævnes ikke. Lighedspunkterne med den naturvidenskabelige og filosofiske vitalisme i forestillingen om den beåndede materie turde imidlertid være evidente, og den brede betydning af ordet vitalisme synes forbløffende hurtigt af være blevet gængs inden for den skrivende offentlighed, f.eks. i de nyeste litteraturhistorier og i de store avisers kunstanmeldelser. To afsluttende citater I 1920 indviedes et nyt klubhus til de danske studenters roklub i København. Det var designet af Poul Henningsen i græsk stil, og for at understrege sammenhængen mellem sportsudøvelse og kunst havde man bedt den krops- og friluftsbegejstrede Johannes V. Jensen at skrive et digt. Førstestrofen kom til at lyde på denne manende vis: Bær den lange Baad af Skuret! Væk med Hat og Vest og Uret! Ud af tiden bort fra Byen, Stævn mod Sundet under Skyen! Solbeskinnet Sprøjt for Boven Pejling fjernt af Kysten, Skoven – Et med Bølgen, Blæsten Skummet, Solen, Saltet, Dybet, Rummet.
Her bliver friluftsbegejstringen og den dynamiske naturdyrkelse, der står i modsætning til byen og civilisationen og den nødvendige påklædning sammesteds, sat ind i en art panteistisk livsforståelse. De unge mennesker skulle selvforglemmende blive ét med kosmos, der omfattede såvel ”Solen” som ”Dybet”. Vitalisternes hovedproblem, der af og til som i dette digt kan få et noget hektisk udtryk, er angsten for meningstabet midt i livsudfoldelsen, angsten for den lurende nihilisme. Selv en klarhovedet fornuftsdyrker som Otto Gelsted kan føle sig tvunget til at spørge sig selv: Er der ved Randen af Aanden Et Rædslens Gab, Hvor Tillid, Haab og Lykke Styrter ud i det tomme og alt er Tab? (...) Han må jo for at frelse sin egen humanisme selvfølgelig besvare det retoriske spørgsmål med et ”nej”, og han henter argumenter og delvis ordforråd hos vitalisterne fra århundredets begyndelse, som han i øvrigt havde personlige venskabsforhold til – men lyder måske knap så overbevist som disse: Ud til de fjerneste Sole, Ind i det mindste Fnug Hører jeg Skabelsen suse Som et eneste vældigt Fødselssuk . (”Det evigt Tomme”, Henimod Klarhed, 1931).
Litteraturliste: Henrik Wivel, Den store stil- Dansk symbolisme og impressionisme omkring 1900 (1995). Entwürfe zur Neugestaltung von Leben und Kunst um 1900, 1-2 (Darmstadt, Bonn 2001). Livslyst. Sundhed-Skønhed-Styrke i dansk kunst 1890-1940, ed. Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner (2008). Anders Ehlers Dam, Den vitalistiske strømning i dansk litteratur omkring år 1900 (2010). Følgende artikler af Lise Præstgaard Andersen behandler forskellige aspekter af vitalismen fra 1900 og frem. Eksempelmateriale og formuleringer herfra indgår i et vist omfang i nærværende artikel: Lise Præstgaard Andersen, ”Biologiseringen af kvinden. Brikker til en mosaik om vitalismen i dansk litteratur og malerkunst”, Kritik 171 (2004). LPA, ”Henrik Pontoppidan og den tyske vitalisme – med særlig henblik på Lebensreformbewegung”, Nordica 24 (2007), pp. 53-75. LPA, ”Naturkvindernes indtog”, Livslyst. Sundhed-Skønhed-Styrke i dansk kunst 1890-1940, ed. Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner (2008), pp. 198-217. LPA, ”Vitalismen 1900-1960 – og nutidens sundhedsbølge”, Synsvinkler, 41 (2010), pp. 28-59. LPA, ”Tage Skou-Hansens Det runde bord – og vitalismen” Nordica 2010 (under udgivelse)- udvidet og bearbejdet version af ”Vitalismen i Tage Skou-Hansens Det runde bord – under hensyntagen til værkets allusioner og citater”, der ligger på nettet under SDU, Institut for litteratur, kultur og medier, forskning, internetbaseret tidsskrift Interstitiel i anledning af institutleder, lektor Johannes Nørregaard Frandsens 60-årsdag (2010).
DANSK NOTER 39