Af Dan Ringgaard (1963), dr.phil., lektor, Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet
Erik Larsen og jeg selv, og redigeret af Benedicte Kieler. Den indeholder det stof den skal, i henhold til læreplanernes krav i de fire gymnasiale uddannelser. Der er uddybende tekstlæsninger og uddybende periodebeskrivelser af alle bogens seks hovedperioder, og der er forfatterportrætter af kanoniske danske og europæiske forfattere samt en præsentation af verdenslitteratur fra Europa og andre steder på kloden i dansk oversættelse. Bag i bogen findes et leksikon med opslag om perioder, -ismer og genrer samt opslag om bl.a. metode, billedsprog, fortælleforhold, komposition og et indeks. Igennem hele bogen findes der eksempler fra billedkunsten i hver periode. Bogen består af 200 sider grundtekst, skrevet så eleverne selv kan læse den. Bogen er som sagt opdelt i seks kapitler med hver sit tema, og hvert kapitel fortæller dansk litteraturhistorie hele vejen op igennem seks perioder fra vikingetid til i dag. Perioderne er valgt efter historiske begivenheder og ikke litterære, dels for at sikre forbindelsen mellem litteraturen og historien, dels for at bogen bedre kan bruges sammen med andre fag. Men de historiske begivenheder der er valgt, har klare og brede konsekvenser for litteraturen i Danmark. Man kan læse bogen fra en ende af, og så vil man få dansk litteraturhistorie seks gange, hver gang med et nyt perspektiv, eller man kan vælge at læse udvalgte kapitler. Der er en vis progression fra kapitel 1 til 6, men ikke mere end at man kan kombinere på tværs i forhold til den enkelte dansklærers valg af tekster og historisk fokus. Man kan også vælge at læse bogen på tværs, så man fx begynder med at læse alle afsnittene om vikingetid og middelalder, dernæst afsnittene om barok og oplysning osv. Hvert kapitel har en periode som uddybes særligt. Hvis eleverne skal finde ud af hvad der fx udmærker romantikken, kan de få det at vide kort og godt i indekset, men de kan altså også gå til et bestemt kapitel (kapitel seks for romantikkens vedkommende) og få det uddybet. Endelig vil de, hvis de har læst hele bogen, have været igennem romantikken i de andre fem kapitler også, og således ikke have haft lejlighed for at glemme den undervejs i et langt undervisningsforløb. Hvert kapitel indeholder som sagt også en uddybende læsning eller tekstanalyse fordelt på de genrer som læreplanen kræver. Første litteraturhistoriografiske diskussion litteraturDK ser ud som den gør, fordi den er udsprunget af de to store diskussioner om hvordan man skal skrive
litteraturhistorie, og som har domineret forskningen de seneste to årtier. I 90’erne var spørgsmålet: ”Hvordan skrive en litteraturhistorie uden at konstruere Den Store Fortælling?” I 00’erne: ”Hvordan skrive en national litteraturhistorie i globaliseringen?” Jeg husker et ph.d.seminar på Sandbjerg Gods ved Sønderborg, vist nok i 1999, hvor vi havde diskuteret det første spørgsmål hele ugen og hvor Hans Hauge på seminarets sidste dag som den første herhjemme satte det andet spørgsmål på dagsordenen. Diskussionen i 90’erne førte til en forkærlighed for litteraturhistorier frem for litteraturhistorien og dermed en bevægelse væk fra den dækkende og fyldestgørende litteraturhistorie hen imod versioner af og nedslag i litteraturhistorien samt særlitteraturhistorier. Læsninger i dansk litteratur (1997-99) og Danske digtere i det 20. århundrede (2000-2002) er eksempler på det første, Nordisk
”Det har været vores hensigt at motivere litteraturen gennem en for tiden og eleven væsentlig fortælling som bringer litteraturen i forbindelse med resten af verden, frem for et strukturelt, abstrakt og i pensum begrundet overblik over begreber og perioder
”
kvindelitteraturhistorie (1993-98) og Skånes litteraturhistoria (1996) på det andet. De to første er sidestillede fremstillinger af hhv. værker og forfatterskaber holdt sammen af en meget sparsom fortælling. Den sidste er det tydeligste nordiske eksempel på at regionen, enten den findes inden for eller på tværs af stater, eller den samler et antal stater, har fået fornyet betydning i globaliseringen. David Perkins skelnede mellem en encyklopædisk
DANSK NOTER 15