Anmeldelser
Litteraturens huse Af Torben Jakobsen Mange har nok på fornemmelsen at litteraturlæsningen ikke fylder så meget som den gjorde før reformen – og i hvert fald ikke så meget som den burde. Til gengæld fylder litteraturhistorier og antologier en del. Eleverne får udleveret stakkevis af antologier og tunge litteraturhistorier i forsøget på at få de epokale nedslag til at give overblik. En meget brugt litteraturhistorie er Systimes Litteraturens veje, og folkene bag den har nu udgivet en tekstantologi der knytter sig til denne. Antologien hedder Litteraturens huse, og titlen fortsætter således den landskabsmetaforik der karakteriserer serien. Antologien har simpelthen det hele. Det vil være muligt at udlevere den til eleverne i 1g og så lade dem aflevere den igen efter dimissionsfesten. Der er nemlig tale om en særdeles grundig og rummelig antologi der har alt det en dansklærer kan ønske sig. Der er alle kerneteksterne, der er et solidt ”udblik til verdenslitteraturen”, og der er gode perspektivtekster. Dertil kommer et websted der ser særdeles lovende ud – med supplerende tekster og oversigter. Kapitelinddelingen i Litteraturens huse følger den fra Litteraturens veje. Teksterne er opdelt i tre kategorier, nemlig fokustekster (”periodens tankemæssige sokkel”), dybdetekster (”de bærende konstruktioner”) samt relieftekster (”vinduer til verden udenfor”). Som man kan se af citaterne, er husmetaforikken gennemført. De forskellige teksttyper er markeret grafisk i bogen med forskelligt farvede trekanter og linjer. Tekstudvalget starter med Adam af Bremens skildring af ofringerne i Uppsala fra hans Nordens øer og slutter med et uddrag af Jørgen Leths Det uperfekte menneske fra 2005. Ind i mellem får man som sagt hvad man kan ønske sig af gode tekster til undervisningen. For at give et indtryk af tekstvalget vil jeg nærmere gennemgå to kapitler: det om romantismen og det om perioden fra 1939 – 1960, Krig og efterkrigstid.
58 DANSK NOTER
Kapitlet om romantismen indeholder tekster af Søren Kierkegaard (et uddrag af Diapsalmata), Steen Steensen Blicher (rigtigt gættet: Sildig Opvaagnen), Emil Aarestrup (En Middag, Angst og Paa Sneen) og endelig H.C. Andersen (Skyggen). Af udenlandske forfattere er der to gange Shelley (Percy Bysshe med Forsvar for digtekunsten og Mary med Frankenstein) samt Edgar Allan Poe (Ravnen). Afsnittet om Krig og efterkrig indledes med to udenlandske forfattere. Det er Albert Camus (Sisyfosmyten) og Jean Paul Sartre (Eksistentialisme er humanisme). Derefter kommer rækken af danske forfattere: Morten Nielsen (Jeg ser nu i nat), Halfdan Rasmussen (Efter bikini), Thorkild Bjørnvig (Balladen om Great Eastern), Tove Ditlevsen (En kvindes frygt), Erik Knudsen (Credo), Peter Seeberg (Spionen), Martin A. Hansen (Paradisæblerne) og endelig Villy Sørensen (Det ukendte træ). Kapitlet afsluttes med endnu en udlænding, nemlig Eugène Ionesco (Enetime). Som man kan se, er der tale om gode, velafprøvede tekster der har vist deres værdi i undervisningen. Der er en fin appel til fagets tradition, og – som noget der har været, og nu er kommet igen: et udblik til verdenslitteraturen. Her kommer man til at tænke på Brodersens og Møller Kristensens fremragende Litteraturudvalg der i mange bind gav eksempler på gode udenlandske forfattere. Udgiverne af Litteraturens huse har da også taget en del tekster fra netop Brodersen og Møller Kristensen – og tak for det. Når man sådan skal have det hele med i ét bind, bliver resultatet meget kompakt. Det er i nogen grad gået ud over læsbarheden, synes jeg. Der er meget tekst på hver side, og opsætningen med to spalter og tryk helt ud til kanten gør at det ikke er nogen æstetisk oplevelse at læse teksterne. Til gengæld er der så heller ikke plads til at eleverne kan skrive noter og andet til i margenen. En pudsig ting er at bogen indeholder en fortløbende notenummerering, fra note 1 til note 898! Det giver et uroligt skriftbillede i digte der skal have mange