gelsen af mening indenfor et bestemt domæne. I ’katastrofeopgaven’ var min elev ude efter at undersøge, hvordan en diskurs ændrede sig ved konkret at analysere to artikler. Den ene artikel var fra før oplysningen om Breiviks identitet og erklærede mål med handlingen, den anden efter. Hendes tese var, at måden man talte om katastrofen på Utøya ændrede sig markant. Altså skulle hun i analysen påpege elementer i artiklen, der kunne tilskrives to forskellige diskursive strukturer. Som udgangspunkt fastlægges ’nodalpunktet’ i teksten. Nodalpunktet er et særligt privilegeret tegn, som de andre tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. ”I politisk diskurs (kan fx) 'demokrati' (være) et nodalpunkt, og i national diskurs er 'folket' det privilegerede tegn" 4. Det er altså et ord i teksten, der hæver sig over de andre ved at være den kerne, de defineres ud fra: "Det står hurtigt klart, at den første artikels diskurs er præget af terrorisme. Det fremgår, at artiklen indeholder to ækvivalenskæder, terrorisme/krig og islam, som derved leder frem til islamisk terrorisme som nodalpunktet. Artiklen indeholder adskillige formodninger om, at det er islamistiske fundamentalister, som står bag, men der er ikke meget belæg for eller hjemmel bag disse påstande.” (citat fra AT-synopsis, eksamen 2012) ’Ækvivalenskæderne’ i teksten er ord, der knytter sig til hinanden og giver betydning til eller definerer nodalpunktet. Det er altså en semantisk analyse, man foretager. I artiklen fra Information var ordene ’ekstreme’, ’fundamentalister’, ’trussel mod vesten’ etc. I arbejdet med ækvivalenskæder ser man således på ord der præger tekstens udlægning af emnet. Ligesom ordet ’fjumreår’, som retorikprofessoren reagerede på. I sammenhæng med det arbejde er det oplagt at inddrage en række andre værktøjer fra retorikken og stilistikken. Appelformer, henvendelsesformer, gentagelsesfigurer, styrkemarkører og billedsprog kan undersøges med det formål, at se hvordan teksten støtter op om diskursen. Dem og os En anden vigtigt pointe i diskursanalysen er, at diskursen skaber en modstilling; en ’antagonisme’. Modstillingen er en kontrast til diskursen, der netop udlægger emnet på en anden måde5. Diskursen kan således også skabes ved hjælp af ækvivalenskæder, der definerer det andet syn. Ofte meget tydeligt negativt og nedladende.
12 DANSK NOTER
Samtidig kan en udsigelsesanalyse ofte afsløre, at der skabes et ’os’ og ’dem’ i teksten, der således inkluderer og adskiller individer fra diskursen. Deri ligger også det klassiske magtspørgsmål, som vi kender fra Foucaults idé om at herskende magtinteresser styrer diskurserne. Et enkelt eksempel kan ses i Dronningens nytårstaler med emnet indvandring fra 1984 og 2006: "Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores `danske humor’ og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt." (fra Dronningens nytårstale 1984) " Ingen bør forvente, at den, der kommer til et nyt sted, et fremmed land, straks skal kaste alt sit arvede gods over bord, som om det var overflødigt. Det ville let føre til, at man blev rodløs for alvor. Skal et træ plantes om, må det have et godt rodnet fra starten, så vil det også kunne suge næring til sig på sit nye sted og vokse og trives." (fra Dronningens nytårstale 2006) I det første eksempel ses et tydeligt ’vi’, der skal opføre sig ordentligt overfor ’dem’. Vi skal tage hensyn, for de er svage og skal hjælpes. I det andet citat er pronominerne byttet ud med et ’man’, der potentielt kan gælde for alle. Og hele den svulmende træmetafor gør fremstillingen generel og alment menneskelig. Den tydelige adskillelse mellem ’dem’ og ’os’ er nedtonet, der tales anderledes om emnet indvandring. Den samme analytiske observation gjorde min elev sig i sin AT-synopsis om katastrofen på Utøya. Da der ikke længere var tale om en udefrakommende, islamisk terrorgruppe, blev det sværere at tale om ’dem’ og ’os’. Tværfagligt forløbsforslag Bag AT-opgaven og flere andre eksaminationer med diskursanalysen ligger selvfølgelig tværfaglige forløb og et fokus i mine egne dansktimer – hovedsagligt i de sproglige forløb. Et oplagt tværfagligt samarbejde mellem samfundsfag og dansk kan afvikles i forbindelse med en valgkamp. Den metodiske del af forløbet kan nemt overføres til historiske taler i et samarbejde med historie eller til argumenterende tekster og kobles på et forløb, der bygger op til kronikgenren.