FAGLIG DEBAT
des af alle elever på de relevante klassetrin, og i den daglige praksis i folkeskolen har de først og fremmest været anvendt til at identificere læsefaglige problemer. Der er mange af opgaverne, som er så tilpas lette, at selv fagligt svage elever har en god chance for at svare rigtigt. De middeldygtige elever vil kunne svare rigtigt på så godt som alle opgaverne, hvis de får tilstrækkeligt tid til det. Prøverne er på tid af flere grunde. Dels fordi læsehastighed i sig selv er et vigtigt mål, dels for at kunne skelne mellem middeldygtige og de dygtigste elever. De dygtigste elever er dem, der svarer rigtigt og samtidig er hurtige. De nationale test De nationale test skal belyse elevernes læseprofil ved at vurdere det faglige niveau på tre forskellige områder – de såkaldte profilområder: Afkodning, Sprogforståelse og Tekstforståelse.2 • Sprogforståelse bliver hovedsageligt testet ved billedopgaver uden tekst (homonymopgaver) samt ved opgaver i faste vendinger og i ordkendskab. Disse er ganske vist i tekst, men elever med afkodningsproblemer kan (med syntetisk tale – fx CD-ord eller ”adgang for alle”) få læst opgaven højt, hvorved afkodningsdelen bliver neutraliseret. • Opgaverne i afkodning er hovedsageligt flervalgsopgaver: ”find det billede, der passer til ordet” eller ordkædeopgaver (tre ord skrevet sammen, som eleven skal identificere og markere med musen (fx isbilko is-bil-ko). • Tekstlæsningsopgaverne drejer sig typisk om at finde information i mindre tekststykker (multiple choice) eller vælge det rigtige ord blandt fire mulige (clozeopgaver). Opgavetyperne er altså ret traditionelle og gennemprøvede. Det nye er, at testen er adaptiv. Den tilpasser sig elevens faglige niveau, således at en elev, der svarer rigtigt, næste gang får en sværere opgaver og omvendt, hvis eleven svarer galt. Det betyder også, at man kan arbejde med en meget stor variation i opgavernes sværhedsgrad – fx kan meget dygtige elever i 2. klasse få opgaver, som eleverne i de store klasser synes er svære. Men elever i 2. klasse får
26
DANSK
december 2009
naturligvis kun sådanne opgaver, hvis de har svaret rigtigt på en række opgaver med stigende sværhedsgrad. Undersøgelser har vist, at en test giver den bedste vurdering af elevens præstation, hvis opgavernes sværhedsgrad svarer nogenlunde til elevens dygtighed. Den adaptive metode udvælger opgaver, som passer til elevens dygtighed. Internationale erfaringer peger på, at man med adaptive test kan nøjes med meget færre opgaver (mellem 1/3 og 1/20), end der er behov for ved almindelige test og prøver. Med de adaptive test kan man altså få statistisk sikre testresultater med fx 10 opgaver, hvor man med almindelige metoder skal bruge mellem 30 og 200 for at opnå den samme sikkerhed. Især for de meget dygtige elever betyder den adaptive metode, at den enkelte elev får udfordringer, der matcher hans/hendes læsefaglige niveau. For disse elever er der kun behov for en brøkdel af de opgaver, der normalt skal til for at give en valid og sikker vurdering af læsefærdighederne. Brug for mange slags test i fremtiden Selvom de nationale test på mange punkter er meget gode til at afdække elevernes dygtighed, er der ingen tvivl om, at der fortsat vil blive brug for andre test og prøver – herunder de eksisterende – nok endda i et øget omfang. Dels vil de nationale test kun dække en meget begrænset del af evalueringsbehovet i folkeskolen, dels vil det fokus, der har været på evaluering, og hvor meget man kan måle med test, skabe efterspørgsel efter flere forskellige test af høj kvalitet. Endelig vil der også fortsat være behov for præcise diagnostiske test med mange opgaver til dybdegående at afdække den enkelte elevs læseprofil, særligt for elever med læseproblemer.
En statistisk model (udviklet af den danske statistiker professor George Rasch, Københavns Universitet, i 1960), som anvendes til at kontrollere, at testopgaver fungerer og måler det, de skal, og hvormed man kan afgøre opgavernes indbyrdes sværhedsgrad. Denne model udgør også det statistiske fundament i de nationale test, PISA og PIRLS-undersøgelserne m.fl. 2 Tekstforståelse er den betegnelse, der anvendes i de nationale test for den samlede læsning. Det er således parallelt til andre betegnelser for den samlede læsning (fx læseforståelse, læsning og læsefærdigheder). 1