Aben”, der jo koblede to vidt forskellige genrer. Nogle andre børn valgte at afslutte deres film med at genbruge temaet fra filmen ”The Matrix”, hvor helten og skurken duellerer i slowmotion. På den måde legede de både med genrer og intertekstuelle referencer – noget, de aldrig har kunnet gøre før, fordi de har haft så svært ved at afkode skrevne tekster. – Børnene opbyggede også en stor kompetence i at anvende og afkode virkemidler såsom farver og lyde. Det afspejlede sig tydeligt i filmene, hvor børnene bevidst manipulerede med underlægningsmusikken og derigennem skabte en enten tryg eller utryg stemning, og ved at de var helt bevidste om, at en blå farve formidlede kulde, den røde varme, og at den grønne farve enten viste, at man var syg og dårlig eller bare dødelig misundelig.
På den baggrund mente gruppen, at der var belæg for at antage, at arbejdet med animationsmediet kunne udvikle børns læseforståelse. – Vores opgave var nu at præcisere, hvilke kompetencer der blev udviklet og hvor meget. Noget, der forhåbentligt på sigt kunne være med til at udvikle pædagogikken omkring læseforståelse, fortæller Aase Holmgaard. For at kunne gøre dette, var det nødvendigt at måle børnenes læseforståelse. Til det formål valgte projektgruppen at udvikle en test. – I udarbejdelsen af testen lod vi os både inspirere af Merete Brudholms bog om læseforståelse og af de læseforståelseskomponenter, som både hun og forskeren Ivar Bråten har opstillet. Endvidere rådførte vi os med forskerne Elisabeth Arnbak og Bente Hagtved. Kort sagt
december 2009
DANSK
11