6
Mustafa på skandinavisk
DANSK 1 –– 2012
Mustafa på skandinavisk Humor i Norden – et undervisningsforløb med skoleklasser fra Danmark, Norge og Sverige. Af Lise Vogt, lærer og fagkonsulent i dansk Illustration: Jakob Martin Strid foto: quote grafik
I uge 46 blev Humor i Norden sat på skemaet i 7. A på Hornslet Skole og forskellige samarbejdsskoler i de nordiske lande. Det var en del af projekt Morgengry, hvor en bestemt tekst bliver læst op på et bestemt tidspunkt mange forskellige steder i Norden. Projekt Morgengry arrangeres af Nordisk Biblioteksuge i samarbejde med Foreningen Norden, og Foreningen Nordens skoleudvalg har bidraget med et idekatalog til lærere, så Morgengrys tekstmateriale kan indgå i undervisningen. I år var teksten Mustafas Kiosk af Jakob Martin Strid for de yngste. At vælge netop Mustafas Kiosk til et emne om Norden kan siges at være humor i sig selv, men den viste sig at være særdeles anvendelig til undervisning i de skandinaviske sprog på 7. klassetrin. Teksterne var så sjove og enkle, at eleverne havde overskud til at koncentrere sig om sproglige forhold – ligheder, forskelle, mærkelige ord og ord, der var svære at oversætte. Danske, norske og svenske klasser arbejder sammen Som noget nyt blev der lavet et undervisningsforløb til nordiske klasser, der havde lyst til at indgå i et samarbejde med andre nordiske klasser. Fire klasser fra Danmark, tre klasser fra Norge og tre klasser fra Sverige meldte sig. Oprindeligt var tanken, at klasserne skulle deles op, så en dansk, en svensk og en norsk skole skulle sende opgaver til hinanden, men da der ikke var så mange, der meldte sig til projektet, endte det med, at alt, der blev produceret, blev sendt rundt til alle. Det gjorde også, at hvis en klasse ikke havde tid til at arbejde på projektet en dag, ja så var der måske en anden klasse, der sendte noget. Som indledning skulle eleverne høre digte fra Mustafas Kiosk læst op på henholdsvis dansk, norsk og svensk. Faktisk
kunne den også høres på islandsk, men det forstod eleverne ikke ret meget af. Klassen fik adgang til både tekst med tegninger og lydfiler på de forskellige sprog, og eleverne fik til opgave at høre de forskellige oplæsninger. De skulle også øve sig på at læse et vers op for klassen på et af nabosprogene. Det gik rigtig fint, fordi de havde mulighed for at gentage udtalen mange gange vha. lydfilerne. Dernæst skulle de udarbejde spørgsmål til teksterne på deres modersmål til de andre lande. En klasse fra Norge udvalgte nogle digte fra Mustafas Kiosk og sendte bl.a. disse spørgsmål rundt: En tønne full av snørr: Hvor lenge har han pusset seg i nesen? Når sto han på ski? En frosk begikk ett bankrøveri: Hva tror du skjer når frosken skyller seg ned i do? Skal nordiske digte oversættes? I en anden af de norske klasser valgte de at nærlæse ”I havets dyp”, som det hedder på norsk. Klassen sendte spørgsmål og overvejelser til de andre klasser (se næste side). Det førte til en spændende diskussion af, hvad der sker, når man oversætter en tekst fra et sprog til et andet – og især, som her, når det, der skal oversættes, også skal rime. De andre landes spørgsmål blev besvaret, der blev set på sjove ord og vendinger, og der blev lavet sætninger, som de andre skoler kunne muntre sig med: Rødgrød med fløde, Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad etc. Sjove sammenligninger af, hvad rimene kommer til at hedde på de andre sprog, var der også nok af. Biksemad bliver til råtten salat på norsk og äcklig mat på svensk – ikke fordi biksemad skal oversættes sådan, men fordi digtene skal rime. Sådanne iagttagelser skærper elevernes sprogbevidsthed.