22
TEMA: ELEVERS FREMSTILLING
Laver man øvelsen ud fra en tekst, der har fanget dem, er de hjulpet godt på vej. At bede eleverne om at skrive flest mulige synonymer til hverdagsord og bagefter smage på dem og tale om, hvilke associationer de enkelte ord giver, er en kilde til udvidelse af ordforråd og engagement i sproget. Rammesætning I min verden er det umådeligt vigtigt at sætte eleverne i situationer, hvor de begejstres for tekster i alle mulige afskygninger og i mange medier. Samtidig ønsker jeg at smitte dem med begejstring for, hvor rigt vores sprog kan være, og begge af disse elementer er essentielle, men for at sikre sig, at de kan bruge disse, må de, om man så må sige, øve sig i det håndværk, fremstilling i forskellige afskygninger kræver. Her kommer tydeliggørelse af rammer og en stilladsering ind. Mange forløb startes med læsning af modeltekster og analyse af disse, men det er oftest nødvendigt at stilladsere mere. Fokus på komposition, sproglige vendinger og en synliggørelse af disse sammen med skrivning af små fællestekster kan gøre, at alle er hjulpet godt på vej. Det gøres på ingen måde for at begrænse, men for at hjælpe på vej. Mine elever lærer meget hurtigt ordet ”kollaboration” at kende – det at arbejde sammen om en opgave og at tænke vi og ikke jeg. Når eleverne er i skriveprocessen i forhold til en længere tekst, er de derfor sammen om at forbedre både egen og makkers tekst for hver gennemskrivning. Oftest redigeres fuldteksten i afsnit, så det er mere overskueligt, og eleverne arbejder ud fra feedbackspørgsmål. Hvis elev-elev-feedback er stilladseret, og få elementer er sat i fokus, er det en god mulighed for at give eleverne interesse i at arbejde videre på deres tekst og ikke bare modtage en karakter. Daglige øvelser i at fremstille små tekster, hvad enten disse er skrevet med ord eller billeder, er vigtigt, og når der laves større tekster, er det processen, der er vigtig. er i nærheden af, er ofte tilklistrede med de farvestrålende sedler. De bruges til at dissekere ord og sammensætte dem med andre eller at huske nye, vigtige ord med. På den måde kan vi sammen eksperimentere og smage på sproget. G.A.S. er en øvelse, hvor eleverne ofte finder ud af, at de er overraskende gode til at lave vendinger, der smager godt. G.A.S. består af tre farver post-its, hvorpå der på den ene farve skrives et ord i genitiv (fx ”kærlighedens”), den anden farve får et adjektiv og den sidste et substantiv. Når eleverne i grupper derefter sammensætter disse GAS-vendinger og derefter sætter to GAS-vendinger sammen med et verbum, er de engagerede i at forklare den metafor, de lige har frembragt.
Elevens projekt Det er min erfaring, at jo mere vi synliggør de forskellige elementer i fremstillingsprocessen og ud fra det giver eleverne plads til at være engagerede aktører, desto mere viser de, at de kan, og jo mere bliver fremstilling deres projekt og ikke bare det at løse en opgave for at tilfredsstille læreren. Ved at have brugt tid på en god forberedelse af eleverne til selve fremstillingsprocessen kan vi inspirere eleverne til at have noget på hjerte, som de er i stand til at udtrykke sig om – ikke indtil de har produceret en mængde, som læreren er tilfreds med, men til de har sagt det, de ville.
DANSK 4 – 2019