Retten til egen historie

Hvis du har været på fx et børnehjem, kan du nu læse, hvad der står om dig i din sag. Handicap NYT har bedt Rigsarkivet om at oplyse, hvad du har adgang til, og hvad du ikke har adgang til? Og hvordan du skal ansøge

Det startede med en undskyldning. En undskyldning som statsminister Mette Frederiksen gav Godhavnsdrengene den 13. august 2019 på vegne af Danmark. Undskyldningen var dog ikke kun rettet mod Godhavnsdrengene, men også andre børn, der var anbragt på børnehjem.

Undskyldningen endte med at blive grundstenen til en ændring af arkivloven, som trådte i kraft den 1. januar 2021 og som betød, at det blev muligt at bede om indsigt i egne personoplysninger, der er afleveret til et offentligt arkiv. Denne rettighed er også kendt som egenacces eller retten til egne oplysninger. Med ændringen blev oplysninger, som man før i tiden skulle betale sig fra at få, nu gratis. Siden ordningen trådte i kraft, har Rigsarkivet modtaget over 50.000 ansøgninger om egenacces. Et væsentligt højere antal ansøgninger end nogen havde regnet med ville komme.

Rigsarkivet indeholder mange forskellige typer af arkivalier, som kan være med til at besvare borgernes egen historie, og heldigvis også i forhold til de mere end 10.000 ansøgninger, der har handlet om mere omfattende og komplicerede sager, som fx adoptionssager og anbringelses-/børnehjemssager.

I forbindelse med den varslede undskyldning til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der har været udsat for svigt og overgreb, forventer Rigsarkivet, at undskyldningen vil øge interessen blandt denne gruppe for at vide mere om deres oplysninger fra den tid.

Hvad kan Rigsarkivet hjælpe med?

Som Danmarks fælles hukommelse og kulturinstitution spiller Rigsarkivet en central rolle som offentlig myndighed i at opbevare materiale, som er med til at dokumentere vores fælles historie. Statslige myndigheder skal aflevere deres papirarkivalier til Rigsarkivet, inden de er 30 år gamle. Derudover er der kommunale og regionale myndigheder, som kan vælge, om de vil aflevere deres arkivalier til Rigsarkivet, eller om de vil enten aflevere til kommunen eller det lokale stadsarkiv. Til sidst kan privatpersoner, virksomheder, organisationer eller foreninger også aflevere til Rigsarkivet.

Det er derfor ikke alt, der er afleveret til Rigsarkivet, ligesom det ikke er alt, der er blevet bevaret. Fra 1950 og frem til indførslen af elektroniske patientjournaler er der eksempelvis bevaret patientjournaler for de patienter, der er født den 1. i en måned, mens øvrige patienters journaler er kasseret. Men hvis en patients journal er kasseret, vil der dog ofte være bevaret udskrivningsbreve (epikriser) med oplysninger om indlæggelsen, sygdom, behandling med mere.

Meget af Rigsarkivets materiale er frit tilgængeligt, da det er mere end 75 år gammelt. Derfor kan det tilgås gratis enten online eller ved at bestille det hjem til en af vores fire læsesale. Hvis ikke det er tilfældet, kan du enten søge indsigt i egne personoplysninger, eller hvis der er tale om andet materiale søge adgang, som er en dispensationsordning til at se endnu ikke tilgængeligt materiale. Rigsarkivet gennemgår alle ansøgninger, så ansøgninger behandles efter den bestemmelse, der stiller ansøger bedst.

For at kunne hjælpe dig har vi brug for nogle oplysninger, og du skal som ansøger give de nødvendige oplysninger for, at vi kan finde materialet. Rigsarkivet kan nemlig ikke søge på CPR-nummer, da de myndigheder eller institutioner, der i sin tid har skabt materiale, ofte har ordnet deres materiale anderledes og haft deres eget system. For at kunne besvare en henvendelse er det desuden ofte nødvendigt at gennemgå flere forskellige arkivalier fra flere forskellige myndigheder m.v. Det er derfor en stor hjælp for Rigsarkivet, at du som ansøger giver så mange oplysninger om hvilken fx myndighed og institution, som har udarbejdet dokumenterne. Læs mere om at ansøge via dette link: https:// www.rigsarkivet.dk/bestil-oplysninger/ bestil-oplysninger-om-dig-selv/

Har du ikke oplysningerne, og kan du ikke med rimelighed forventes at have dem, vil Rigsarkivet som udgangspunkt forsøge at hjælpe alligevel, men det er ikke sikkert, at det er muligt at identificere materialet.

Når Rigsarkivet har modtaget din ansøgning, bliver den gennemgået af sagsbehandleren med henblik på at afklare, om ansøgningen indeholder alle de nødvendige oplysninger. Hvis ikke det er tilfældet, kontakter sagsbehandleren dig for at spørge om yderligere oplysninger. Derefter vil der blive tjekket, om Rigsarkivet har materialet opbevaret, eller om det måske findes et andet sted, fx hos kommunen eller hos et stadsarkiv. Hvis Rigsarkivet ved, hvor materialet befinder sig, vil du få besked om det.

Kun egne oplysninger

Du skal være opmærksom på, at retten til egenacces alene gælder egne oplysninger. Nogle gange kan det være nødvendigt at give oplysninger om andre for, at du kan få din egen historie, fx hvorfor du blev anbragt. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, hvilke oplysninger, der kan udleveres og hvilke oplysninger, der skal beskyttes. Hvis der er tale om oplysninger, der skal beskyttes, kan dette enten ske ved, at oplysningerne undtages fra indsigten, eller ved at der opstilles vilkår for din brug af oplysningerne. Som udgangspunkt sender vi din afgørelse med digital post, men hvis du er undtaget herfra, vil sagen blive sendt med rekommanderet post.

Adgang til endnu ikke tilgængeligt materiale

Det er også muligt at søge adgang til at se endnu ikke tilgængeligt materiale. I modsætning til egenacces kan alle søge om at se dette materiale, men her skal du oplyse, hvad dit formål med at se materialet er. Rigsarkivet vil herefter ud fra en konkret og individuel vurdering tage stilling til, om der kan gives dispensation til, at du må se materialet, selv om det endnu ikke er frit tilgængeligt. Du kan søge her: https://www. rigsarkivet.dk/bestil-oplysninger/soeg-om-tilladelse-til-at-se-arkivalier/ Modsat egenacces får man det ikke udleveret gratis, men kan enten få det udleveret på en læsesal eller bestille en kopi hos Rigsarkivet, hvis vilkårene tillader det: https://www.rigsarkivet. dk/bestil-oplysninger/koeb-scanningaf-fysisk-materiale/

Mulighed for vejledning hos

Rigsarkivet

Hos Rigsarkivet kan du få vejledning gennem Spørg en arkivar-tjenesten, også kendt som SPARK. Man kan få skriftlig vejledning på https://www. rigsarkivet.dk/kontakt os, og man kan ringe mandag-torsdag kl. 12-15 og fredag kl. 10-13 på 33 92 33 10. Her kan medarbejderne blandt andet hjælpe dig med at finde den bedste vej ind til de oplysninger, du søger, fx om man skal søge om egenacces eller adgang.