DANSKE LANDSKABSARKITEKTERS ÅRSBERETNING 2015-16

Page 44

7.0 BERETNINGER 7.8 Dansk Byplanlaboratorium v/Johanne Heesche Dansk Byplanlaboratorium (DB) er en aktiv, uafhængig, selvstyrende og selvejende institution. DB’s formål er at fremme kvaliteten i vore byer og landskaber ud fra en helhedsbetragtning – det vil sige de æstetiske, miljømæssige, sociale, økonomiske og funktionelle forhold med udgangspunkt i den enkelte lokalitets fysisk-rumlige forhold. DB afgiver høringssvar i forbindelse med planlovsændringer, arrangerer kurser, konferencer, seminarer samt debatmøder. Fx Byplanmødet, der afholdes hvert år over to dage og foregår som en række forelæsninger, paneldebatter, delmøder og deludflugter. DB udgiver løbende publikationer samt magasinet Byplan Nyt og tidsskriftet Byplan (2015 er dog sidste årgang af Byplan). En række foreninger, organisationer, ministerier m.v., herunder Dansk Landskabsarkitektforening er med i Byplanlaboratoriets repræsentantskab. Som repræsentant bliver man bl.a. inviteret til at deltage i repræsentantskabsmødet samt i byplanmødet. Repræsentantskabsmøde 2015 Repræsentantskabsmødet blev afholdt i Dansk Arkitektur Center. Efter bestyrelsens beretning, gennemgang af regnskab og budget var der en faglig debat om demokrati i planlægningen med udgangs punkt i et oplæg om Køge Kyst ved projektdirektør Jes Møller. Derudover drøftedes DB’s fokusområder bl.a. Den Regionale By, som optakt til byplanmødet. Et andet emne der blev debatteret var planlovsændringer og vigtigheden af at DB er med til at kvalificere denne debat i offentligheden. DB har i 2015 afholdt en række møder med fagfolk og praktikere for at kvalificere debatten forud for en planlovsændring. Det 65. danske Byplanmøde 2015 Byplanmødet blev afholdt i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommuner under overskriften Den Regionale By – Grænseløs Planlægning. I en tid, hvor danskernes hverdagsliv er præget af pendling til og fra arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter og shopping og hvor naturfænomener heller ikke respekterer kommunegrænser satte årets tema fokus på om vi i planlægningen har de rigtige instrumenter til at håndtere de regionale dagsordner. Byplanprisen blev uddelt til Hjørring Kommune for arbejdet med deres Plan- og Udviklingsstrategi.

7.9 Dansk Legeplads Selskab (DLS) v/Tina Thiel Beck Dansk Legeplads Selskab, DLS, er et tværfagligt, erfarings- og vidensbaseret netværk af folk, som arbejder for at give børn bedre udendørs legemuligheder. Selskabet er stiftet i 1959 af bl.a. C. Th. Sørensen, Jens Sigsgaard og Max Siegumfeldt. DLS´s formål er at støtte, inspirere og informere om leg, legepladsforhold og legekultur samt at arrangere events og konferencer i det omgang, der er ressourcer hertil. Foreningens medlemmer er pædagoger, lærere, landskabsarkitekter, arkitekter, boligforeningsfolk, legeforskere, daginstitutioner, skoler, byggelegepladser, kommuner, uddannelsessteder, producenter af legepladsudstyr m.fl. DLS 2015 - Året der er gået DLS har i løbet af 2015 arbejdet med tilblivelsen af den nye og interaktive hjemmeside, der skal ses som et digitalt mødested og afløse tidsskriftet ”Legepladsen”, der udkom sidste gang 44


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.