DANMISSION MAGASIN nr. 4 december 2013

Page 15

Foto: Sfinx film

Hør luciasangen

Scan koden og syng med på Luciasangen som gospel. Du kan også høre den på hjemmesiden www.danmission.dk

fanger synger lucia

Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel er i år med i Danmissions Lucia-stafet, som er en del af Årets Lucia Indsamling.

Af Christina Kofoed-Nielsen, teamleder for fundraising Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel tager i år Luciasangen med i deres repertoire. Koret har nemlig sagt ja til at deltage i Danmissions Luciastafet, som er en del af Årets Lucia Indsamling. Fangekoret har eksisteret i 15 år, og i al den tid har de indsatte sunget hver søndag i fængselskirken. Men koret, som består af nuværende og tidligere indsatte med lange fængselsdomme, får også udgang til at lave koncerter i kirker rundt i Danmark. ”Kormedlemmerne er hurtigt blevet enige om, at de med glæde vil gøre, hvad der er muligt for at løfte med i denne sammenhæng,” siger korleder Louise Adrian. Karsten N. Jensen, der er indsat og med i Fangekoret, synes, det giver god mening at give bedre vilkår for fattige piger og kvinder og hjælpe dem til et bedre liv. ”De har ikke haft et valg som mange af os andre i den vestlige verden,” siger han. Her i december synger Fangekoret Luciasangen ved 6 koncerter samtidig med, at de gør opmærksom på Luciastafetten og opfordrer tilhørerne til at bidrage økonomisk til Årets Lucia Indsamling, som har fokus på piger og kvinders vilkår.

Luciasangen som gospel Det var Conquerors, som i 2012 blev spurgt, om de ville være ambassadører for Luciastafetten, og det sagde de hurtigt ”ja tak” til. ”Vi så det som en mulighed for at hjælpe andre, alene ved at gøre det, vi elsker – nemlig at synge,” fortæller Dorte Krogshede, som er medstifter af Conquerors. Koret sendte stafetten landet rundt, og forskellige kor støttede op med koncerter, salg af engle, lys og skrabelodder, indsamlinger

i lokalområdet og masser af god omtale af Årets Lucia Indsamling. Deres dirigent, Claes Wegener, satte ny gospelmusik til gode gamle ”Santa Lucia”, og det gav genlyd mange steder. Og stafetten lever videre i 2013, hvor både korene fra sidste år og nye kor får november og december til at summe af Lucia-aktiviteter landet over. ”Conquerors planlægger koncert i København, hvor flere kor – herunder børnekor – vil deltage, og mon ikke vi også er at finde på Strøget igen i år. Vi er glade for at være en del af Danmissions hjælpearbejde og spreder gerne det gode budskab: Vi kan ikke overvinde mørket i verden, men vi kan tænde et lys,” siger Dorte Krogshede. Temaet for Årets Lucia Indsamling 2013 er ”Gi’ det videre”. Unge kvinder, der hjælper skolepiger; bedstemødre, der tager sig af forældreløse børnebørn; mødre, der lærer nyt for at kunne hjælpe deres døtre bedre på vej.

Dit kor kan nå at være med Dit kor og din kirke kan stadig nå at være med i Luciastafetten. Det er helt op til jer, hvordan I er med, og hvordan I vil samle ind. Det kan for eksempel ske ved at lave en julekoncert eller ved at sælge lys og skrabelodder (bestilles hos Danmission). Vi kommer gerne og fortæller om indsamlingen, og hvad pengene går til.

Har dit kor lyst til at være med, kan I kontakte Christina KofoedNielsen på mail ckn@danmission.dk eller 41 999 331.

15


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.