Danmission Magasin nr. 1 2020

Page 27

tema: ska´ vi følges

Fotos: Marlene Fenger-Grøndahl

Hvad er vigtigst her i livet – mobilen eller bønnen? Det fik mange snakke i gang blandt konfirmanderne i Skjoldhøj Kirke og de andre konfirmandstuer, da de fik til opgave at rangordne det, der er vigtigst for dem.

kristne,“ fortæller Elifasi, og Kennet oversætter til dansk. Kennet fortæller, at han selv er vokset op i Skjern og var på Zanzibar første gang i sommer, hvor han i løbet af en måned besøgte en masse af Danmissions projekter og også fik et indblik i Elifasis hverdag. Elifasi og Kennet hjælper hinanden med at fortælle for konfirmanderne. De viser små videoer med kristne og muslimer, som lever side om side, men som også kan fortælle om gensidige fordomme og voldelige overfald på kristne ledere og deres muslimske venner. De fortæller om Danmissions projekter: Om syskolen Upendo, hvor kristne og muslimske kvinder får en uddannelse og samtidig knytter venskaber på tværs af religiøse skel. Om ZANZIC, det interreligiøse center, hvor kristne og muslimske ledere mødes og uddannes til at arbejde for fredelig sameksistens. Om det kristenmuslimske fodboldhold, som i fællesskab beder både en kristen og en muslimsk bøn sammen før og efter kampene. Konfirmanderne er stille og lytter

intenst. Der er ingen muslimer i deres klasse, men de kender selvfølgelig til debatterne om islam, integration og religiøse konflikter, som ofte præger medierne i Danmark.

Se op - på hinanden og på Gud Så fortæller Elifasi sin egen historie. Om at være født i en landsby nær Arusha på fastlandet i Tanzania og vokse op i en kristen familie med otte børn. Om sin fars død, da han selv kun er 12 år, og de svære år, som følger, hvor børnene må hjælpe moren i marken, når de kommer hjem fra skole. Om at flytte til en større by og for første gang møde en muslim – blot for at opdage, at alle muslimer åbenbart ikke var så slemme, som han troede. „Så flyttede jeg til Zanzibar, og der kunne jeg mærke, at mange reagerede voldsomt, når de opdagede, at jeg var kristen,“ siger han og viser billeder af den kirke, han kommer i på Zanzibar, hvor der er lange gudstjenester med lovsang og bøn. „Jeg flyttede tilbage til fastlandet

og arbejdede som guide for turister på Kilimanjaro. Men i 2016 flyttede jeg tilbage til Zanzibar og opdagede, at tingene havde ændret sig. Muslimer og kristne var begyndt at tale sammen og endda blive venner. Det har Danmission en stor del af æren for,“ siger Elifasi med et smil og viser et foto af sig selv og sin muslimske veninde, der sidder på jorden og spiller kalaha. „I kan gøre ligesom mig. I kan se op og få øje på nogen, der er anderledes end jer selv, og begynde at lære hinanden at kende. Og I kan se op og få øje på Gud, som gør smukke og gode ting i vores liv hver dag,“ siger han.

Størst af alt er kærlighed Da Kennet og Elifasi beder eleverne fortælle, hvordan de har rangordnet værdikortene, viser det sig, at tre ud af fire grupper har "kærlighed" blandt de to øverste. I bunden ligger mobil og internet. fortsættes side 28 ...

27


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.