Midler anvendt til biodiversitetsindsatser i Danmark 2006-2014 (mio. kr.). 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Offentligt forbrug2
Stat
863
Amter
2673
-
-
-
-
-
-
-
-
83
180
232
267
278
298
340
-
-
-
-
-
-
Kommuner Samlet offentligt forbrug Privat og NGO finansiering4 Samlet national finansiering
965 1.315 1.179 841 1.2531 1.5911
1.213 1.145 1.547 1.446 1.119 1.551 1.931
7
9
7
5
21
239
200
-
-
1.220 1.154 1.554 1.451 1.140 1.590 2.131 2.5965 2.5175
1) Grønland er ikke inkluderet i data. 2) Beregning er baseret på opgørelser fra Miljøministeriet, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet samt de 98 kommuner. 3) Amterne blev nedlagt ved årsskiftet 2006/2007. 4) Tallene dækker kun en del af finansieringen til biodiversitet fra interesseorganisationer og private fonde. Den primære årsag til stigningen i finansiering mellem 2010 og 2012 er, at flere private fonde er begyndt at indberette data. Data for 2011 og 2012 dækker Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 15. juni Fonden, Villum og Velux Fondene samt Bikuben Fonden. 5) Data findes kun som samlet sum i biodiversitetskonventionens Clearing-House mekanisme. Referencer: CHM (2015), Folketinget (2016) og Naturstyrelsen (2014).
4.4.1. Staten har brugt 3,4 milliarder kr. på naturgenopretning på knap 20 år Staten brugte godt 3,4 milliarder kr. på naturgenopretning i perioden 1989-2007. Beløbet inkluderer amternes bidrag, men ikke kommunernes. De fik først naturgenopretningsopgaver i forbindelse med kommunalreformen i 2007. I perioden er der i gennemsnit brugt godt 188 millioner kr. om året på naturgenopretning. Til sammenligning kostede det ca. 283 millioner kr. (i 2003-priser) at genslynge Skjern Å – Danmarkshistoriens største og dyreste naturgenopretningsprojekt. For det beløb fik danskerne 2.200 ha vidtstrakt natur med enge, søer, moser og rørskove med Skjern Å bugtende sig gennem landskabet ud til Ringkøbing Fjord.
44