Page 1

SÅDAN LIGGER LANDET... – tal om grundvand og drikkevand 2015


Forord: Gå ikke over åen efter vand Et gammelt dansk ordsprog siger, at man ikke skal gå over åen efter vand. Konkret betyder det, at man skal løse en opgave på den letteste måde. I Danmark har vi de bedste muligheder for at være selvfor­ synende med rent drikkevand på den letteste måde. Rigelig nedbør og ideelle jordbundsforhold betyder, at stort set alt vores drikkevand kommer fra grundvandet. Vandet pumpes op, iltes og fi ­ ltreres, før det sendes videre til vores vandhaner. Det er en enkel og billig måde at skaffe drikkevand på. Men rent drikke­vand kan blive en mangelvare i Danmark, fordi det trues af forurening fra sprøjtegift, gødning, gamle lossepladser, jord­ forureninger og overudnyttelse. Skal vi bevare det rene drikkevand nu og i fremtiden på den mest enkle og billige måde, skal vi passe på det, vi har – både mængden og kvaliteten. Så enkelt kan det siges.

SÅDAN LIGGER LANDET

1


Indhold Forord: Gå ikke over åen efter vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1. Rent grundvand er en af D ­ anmarks mest dyrebare ressourcer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 1.1

Vandets kredsløb.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1.2  Vi bruger mest grundvand, hvor der dannes mindst. . . . . . . . . . . . 7 1.3  Den del af grundvandsressourcen, som vi kan udnytte, er næsten halveret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 1.4  I Danmark drikker vi grundvand.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 1.5  Op til 50 % af den samlede vandindvinding i Danmark bliver brugt til markvanding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 1.6  Vi bruger hver 107 liter vand om dagen i husholdningerne. . . . . 11 1.7  Fremtidige klimaændringer påvirker grundvandsressourcen.. . . . 11 2. Forbrugerne betaler for beskyttelse af grundvand og rensning af spildevand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2.1  Rent drikkevand for under 14 kr. om dagen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.2  Kun en meget lille del af vandprisen går til beskyttelse af grundvandet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 3. Dansk grundvandspolitik er baseret på forebyggelse frem for rensning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 3.1  Vi bor, arbejder og dyrker jorden lige oven på vores drikkevand.17 3.2  Det er forbudt at sprøjte, gøde og dyrke jorden inden for en radius på 25 m fra drikkevandsboringer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 3.3  Kommunerne kan øge beskyttelseszonen om drikkevandsboringer med BNBO’er. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 3.4  Omkring 15 % af Danmarks areal er udlagt som nitratfølsomt indvindingsområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 3.5  Omkring 1,7 % af Danmarks areal er udpeget som sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjord.. . . . . . . . . . . . . . . . 19 3.6  Vi overvåger grundvandet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 3.7  Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret.. . 21

2

SÅDAN LIGGER LANDET


4. Vi påvirker grundvandet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 4.1  Grundvandet påvirkes af flade-, punkt- og linjeforurening.. . . . . 23 4.2  Der blev lukket 116 drikkevandsboringer i 2013. . . . . . . . . . . . . . 23 4.2.1  I perioden 1988-2009 er der i gennemsnit lukket flere end 100 drikkevandsboringer om året. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 5. Sprøjtegift i grundvand og drikkevand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 5.1  Kun dansk godkendte sprøjtegifte må bruges i Danmark.. . . . . . 26 5.2  Af ’menneskeskabt forurening’ er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden 1988-2009. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 5.3  Også i 2013 er sprøjtegift den hyppigste af de ’menneskeskabte’ årsager til lukning af drikkevandsboringer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 5.4  Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet. . . 29 5.5  Der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring.. . . . . . . . . . . . . 31 5.6  Omkring 50.000 små private vandforsyninger undersøges ikke for sprøjtegift.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 5.7  Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 5.7.1 Salget af sprøjtegift til private er næsten uændret over fem år.. 34 5.7.2 Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med 91 % siden 1995. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 5.7.3 Hver femte golfbane brugte slet ikke sprøjtegift i 2013. . . . . . . . 35 5.8 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 5.9 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000. . . . . . . 37 5.10 Fra 2011 til 2013 er sprøjtegiftenes belastning steget med 18 % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 6.

Nitrat i grundvand og drikkevand.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

6.1

Nitrat i drikkevand er sundhedsskadeligt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

6.2

Naturen tåler mindre nitrat end mennesket.. . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

6.3

Nitrat findes typisk i de øvre grundvandsmagasiner.. . . . . . . . . . . 43

6.4 Grænseværdien for nitrat er overskredet i 20 % af grundvandet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 6.5 Færre indtag fra det iltede grundvand overskrider grænseværdien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

SÅDAN LIGGER LANDET

3


6.6 Højere nitratindhold i grundvand under sandjord end lerjord. . . 44 6.7 Faldet i det øverste grundvands nitratindhold spejler udviklingen i kvælstofoverskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 6.8 Vandmiljøplanerne har virket, men problemerne er ikke løst. . . . 46 6.9 Nitratudvaskning fra gammel skov er væsentlig mindre end fra landbrugsjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 7.  Miljøfremmede stoffer ender i drikkevandet. . . . . . . . . . . . . 48 8.  Vandindvinding kan medføre forurening med uorganiske stoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 9.  Vandindvinding påvirker den våde natur. . . . . . . . . . . . . . . . . 50 9.1 Vandindvinding påvirker vandføringen i vandløbene samt deres plante- og dyreliv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 9.2 Ny viden om, hvordan vandindvinding påvirker vandløbene. . . . 51 10.  Flere end 30.000 forurenede eller muligt forurenede grunde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 10.1 Jordforureninger, der truer overfladevand og natur, skal kortlægges. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 10.2 Der er kendskab til 130 store jordforureninger . . . . . . . . . . . . . . . 54 10.3 Godt en halv milliard kr. til den offentlige indsats på jordforureningsområdet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 10.4 Kun et fåtal af de forurenede grunde renses.. . . . . . . . . . . . . . . . . 56 10.5 Klorerede opløsningsmidler står bag nogle af de værste grundvandsforureninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 10.6 Punktforureninger med sprøjtegifte er et problem af ukendt omfang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 10.7 Skifergas – ny trussel mod grundvandet ?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 11.  EU’s medlemsstater skal beskytte grundvand og drikkevand.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 12.  Vandforsyningernes økonomi reguleres af vandsektorloven og vandforsyningsloven. . . . . . . . . . . . . . . . 60 13.  Referencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

4

SÅDAN LIGGER LANDET


Foto: Colourbox SÅDAN LIGGER LANDET

5


1. RENT GRUNDVAND ER EN AF ­DANMARKS MEST DYREBARE RESSOURCER Rigelig nedbør og ideelle jordbundsforhold betyder, at vi i ­Danmark, som et af de få lande i verden, kan basere vores drikke­ vandsforsyning på rent grundvand. Dansk grundvands­politik bygger på forebyggelse frem for rensning. Det betyder, at vi skal beskytte grundvandet mod forurening frem for at rense det. Både fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og fordi grundvandet påvirker vandkvaliteten i vandløb og søer, som er levested for dyr og planter. Drikkevand og vand, der skal bruges i hushold­ ningen eller fødevareindustrien, skal overholde de kvalitetskrav, som fremgår af ’Bekendtgørelse om vand­kvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg’, som bygger på EU’s D ­ rikkevandsdirektiv. Drikke­vandets kvalitet kontrolleres af vandforsyningsselskaberne, og det er kommunerne, som fører tilsyn med, om vandforsynin­ gerne lever op til kravene til drikkevandets kvalitet. Referencer: Naturstyrelsen (2014), Miljøministeriet (2014a) og EU (1998)

1.1 Vandets kredsløb Vandet, vi bruger til drikkevand i Danmark, indvindes fra grundvandet, som kan ligge lige under overfladen og ned til 200-300 m dybde. De øverste jordlag kan være tørre om s­ ommeren og våde om vinteren, og der er luft mellem jordpartiklerne. Dette kaldes den ’umættede’ zone. Dybere nede findes der vand m ­ ellem jordpartiklerne. Det kaldes den (vand)’mættede’ zone, og det er her, vi henter grundvandet fra. Vandets naturlige kredsløb sikrer, at der hele tiden dannes nyt grundvand. Nedbør enten fordamper, siver ned i jorden eller strømmer ud i søer, vandløb og hav. På sin vej ned mod den mættede zone renses vandet af de forskellige jordlag, som ­vandet bevæger sig gennem. Det gør, at grundvand næsten altid er renere end overfladevand.

6

SÅDAN LIGGER LANDET


Model af vandets naturlige kredsløb. Tallene angiver, hvor lang tid vand befinder sig i de enkelte stadier. Referencer: Thorling et al. (2013) og GEUS (2014)

1.2 Vi bruger mest grundvand, hvor der dannes mindst Mængden af grundvand, der dannes, afhænger af, hvor meget nedbør der falder, og hvad jordbunden består af. Der dannes mest grundvand i Jylland, hvor det regner mest, og hvor van­ det let siver gennem sandjord. Der dannes mindst grundvand på øerne, hvor det regner mindre, fordampningen er større, og hvor vandet siver langsommere gennem lerjord eller løber direkte ud i vandløb og søer. Jordarter Flyvesand Ferskvandsdannelse Marskaflejring Havaflejring Strandvold Morænesand og -grus Moræneler Smeltevandssand og -grus Smeltevandsler Extramarginal aflejring Ældre havaflejring Prækvartær Sø Overvejende sandjord i Jylland og lerjord på øerne.

SÅDAN LIGGER LANDET

7


Der falder mest nedbør i Jylland Nettonedbør < 150 mm 150 - 200 200 - 250 250 - 300 300 - 350 350 - 400 > 400 mm

Nettonedbør = nedbør – fordampning

Forbruget af vand er imidlertid omvendt, fordi der bor flere menne­sker i den østlige del af landet end den vestlige. På store dele af Sjælland påvirker grundvandsforbruget ikke natur og våd­ områder negativt. Men i københavnsområdet bruger vi væsent­ ligt mere vand, end hvad der er bæredygtigt for naturen. Det har medført, at grundvandsspejlet i Nordsjælland og Københavns­ området er sunket flere meter (op til 10-15 m) i nogle områder, og mange vandløb tørlægges i sommerperioden. København må derfor også hente vand fra andre dele af Sjælland. Udnyttelsesgrad af grundvands­magasinerne <30 30-50 50-75 75-90 90-110 110-150 150-250 >250

Referencer: Thorling et al. (2013) og GEUS (2014)

8

SÅDAN LIGGER LANDET

Oplandsgrænser

30 20 10 0

Bæredygtig ressource Vandindvindig


1.3 Den del af grundvandsressourcen, som vi kan udnytte, er næsten halveret Mængden af grundvand ændrer sig ikke meget over tid. Men den mængde, vi kan udnytte, ændrer sig, fordi vi har skærpet kriterierne for, i hvor høj grad grundvandsmagasiner, vandløb og natur må påvirkes. Ifølge den seneste landsdækkende opgørelse af grundvandsressourcen (2003) kan der indvindes ca. 1 mia. m3 rent grundvand om året, når målsætninger for overfladevand og grundvandskvalitet skal overholdes. Det er næsten en halvering i forhold til den landsdækkende opgørelse i 1992, der opgør grundvandsressourcen til 1,8 mia. m3 om året. Den væsentligste årsag til nedskrivningen er ifølge GEUS, at 2003-opgørelsen tager hele ferskvandskredsløbet med og regner mere detaljeret på det. Hensynet til vandløb og natur sætter således grænser for, hvor meget der kan indvindes. Ifølge Thorling et al. og Miljøstyrelsen er forureningen med bl.a. sprøjtegift, nikkel og kvælstof i det øvre grundvand medvirkende årsag til, at GEUS i 2003 nedskrev grundvandsressourcen. De vurderer, ’at der kan komme en yderligere nedskrivning af grundvandsressourcen bl.a. som følge af, at pesticidforureningen med tiden udbredes til det dybere grundvand’. GEUS påpeger, at vi ikke har tilstrækkelig viden om bære­ dygtig vandindvinding og om, hvordan klimaændringer, areal­anvendelse, dræning og vandindvinding påvirker den grundvandsressource, der kan udnyttes. De indbefattede f­ aktorer er grundvandskvalitet, vegetation, smådyrsfauna, fisk i vandløb og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer (moser, kilde­ væld mv.). Ifølge seniorkonsulent Hans Jørgen ­Henriksen i GEUS er grundvandsressourcen ’som sådan r­ imelig konstant, men vores viden om og kriterier for acceptabel på­virk­ning af grund­ vandsmagasin og vandløb mv. kan ændre sig. Størrelsen af den udnyttelige ressource vil afhænge af disse kriterier’. Referencer: GEUS (2014), Miljøstyrelsen (2007), Thorling et al. (2013) og Henriksen (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

9


1.4 I Danmark drikker vi grundvand Drikkevandsforsyningen i Danmark er udelukkende baseret på oppumpning af grundvand, som leveres af godt 2.600 aktive almene vandværker over hele landet og ca. 50.000 ikke-almene vandforsyninger, der forsyner færre end 10 ejendomme. Efter kommunalreformen er det kommunerne, der indberetter data om vandværker og indvinding. Alle relevante data om grund­ vand og drikkevand skal være tilgængelige i den fælles offent­ lige database Jupiter. Referencer: Thorling et al. (2015) og Naturstyrelsen (2015)

1.5 Op til 50 % af den samlede vandindvinding i Danmark bliver brugt til markvanding Siden 1990 har den samlede mængde oppumpet vand været faldende i Danmark fra omkring 700 mio. m3 om året til et niveau omkring 500 mio. m3 om året, når man ser bort fra markvanding. Indvinding til markvanding varierer mellem 25 og 30 % af den samlede indvinding afhængigt af nedbørsvaria­ tioner. I tørre år (2011 og 2013) udgør indvinding til markvan­ ding hhv. 48 % og 52 % af vandværkernes indvinding. Lokalt kan indvindingen af grundvand have stor betydning for vand­ balancen og påvirke vådområder og vandføring i vandløb. 1.000

Total årlig grundvandsindvinding 1989-2013 (mio. m3)

800

 otal årlig grundT vandsindvinding uden markvanding

600 400

 otal årlig grundT vandsindvinding

0

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

200

Total årlig grundvandsindvinding med og uden markvanding (1989-2013) – ikke korri­ gerede data. Data fra 2013 vurderes ukomplet. Tallene er baseret på den tilgængelige viden (se 1.4) Reference: Thorling et al. (2015)

10

SÅDAN LIGGER LANDET


1.6 Vi bruger hver 107 liter vand om dagen i husholdningerne Det samlede vandforbrug i 2013 målt på husholdninger, erhverv, institutioner og vandtab er i gennemsnit 63,1 m3 pr. person om året. Det er et fald på 2 % i forhold til 2012. Husholdningerne tegner sig for 67 % af den samlede solgte vandmængde. En person bruger i gennemsnit 38,9 m3 om året i husholdningen, svarende til 107 liter pr. dag. Det er et fald på 38,5 % siden 1989, hvor det daglige vandforbrug i husholdningerne var på 174 liter pr. person. Vandmålere, vandsparekampagner, vand­ besparende installationer, miljøbevidsthed og vandprisen er nogle af årsagerne til faldet i vandforbruget. Udviklingen i vand­ forbrug, 1997-2013 (m3/ person/ år)

100 80

Tab

60

Institutioner 40

Erhverv

20

Husholdning 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

0

Opgjort på baggrund af DANVA’s Benchmarking, som omfatter 55 % af forbruget i Danmark. Reference: DANVA (2014)

1.7 Fremtidige klimaændringer påvirker grundvandsressourcen GEUS har regnet på klimaændringernes effekt på grundvands­ ressourcen ud fra tre forskellige klimamodeller: En våd, en medi­ an og en tør model. Beregningerne ud fra alle tre modeller viser, at grundvandsdannelsen i en stor del af landet falder i ­tørre år, men de geografiske variationer er store. Ændringerne er generelt størst, hvor der i dag dannes mest grundvand, bl.a. på grund af den højere fordampning i et varmere klima. Den tørre model forudser fald i grundvandsstanden på op til en meter for en stor del af landet, undtagen på Bornholm og i kystnære dele af Nordvestjylland. SÅDAN LIGGER LANDET

11


Median-modellen og den våde model forudsiger, at grundvands­ standen vil stige de fleste steder. Stigningerne er størst, hvor der i dag er længst ned til grundvandet, men også ­områder, hvor grundvandet i dag står tæt på terræn, vil opleve stigninger. Det kan give oversvømmelser på lavbundsarealer i våde perioder.

Foto: Colourbox

Reference: Henriksen et al. (2012)

12

SÅDAN LIGGER LANDET


2. FORBRUGERNE BETALER FOR BESKYTTELSE AF GRUNDVAND OG RENSNING AF SPILDEVAND En gennemsnitsfamilie betaler i gennemsnit 62,66 kr. pr. m3 vand, inkl. moms og afgifter. Prisen dækker udgifter til grund­ vandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution af drikkevand til forbrugeren (21,46 kr.) og udgifter til håndtering af spildevand (41,19 kr.), drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker samt drift og kontrol af rensningsanlæg. Derved går 52 % af prisen til håndtering af spildevand, 31 % går til staten i form af moms og afgifter, og 17 % går til drikke­ vandsselskabet. Spildevandets andel af prisen er øget fra 46 % (2010) til 52 % (2013) især på grund af stigende udgifter til klimatilpasning af afløbssystemerne. 1. oktober 2014 hævede regeringen spildevandsafgiften med 50 %, hvilket vil påvirke prisen fra 2015. 1% Vandprisens sammensætning 2013 13%

Drikkevandsselskabets andel

17%

Moms (drikkevand) 7%

Afgifter (drikkevand) Spildevandsselskabets andel

10% 52%

Moms (spildevand) Afgifter (spildevand)

En dansk gennemsnitsfamilie består af 2,15 personer med et vandforbrug på 83,60 m3/år. Gennemsnitspris er beregnet på grundlag af takster i 215 drikkevands­ selskaber og 97 spildevandsselskaber. Opgjort på baggrund af DANVA’s ­Benchmarking, som omfatter 55 % af forbruget i Danmark. Reference: DANVA (2014)

SÅDAN LIGGER LANDET

13


2.1 Rent drikkevand for under 14 kr. om dagen For under 5.000 kr. om året eller under 14 kr. om dagen kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer i Danmark få rent og frisk drikkevand ud af hanen og komme af med sit spildevand. 6.000

En gennemsnitlig hustands vandudgift, 2004-2013 (kr./år, 2013 priser)

5.000 4.000

Stat 3.000

Spildevand

2.000

Drikkevand

2013*

2012*

2011*

2009

2008

2007

2006

2005

2004

0

2010*

1.000

En gennemsnitsfamilie består af 2,15 personer med et vandforbrug på 83,60 m3/ år. Opgjort på baggrund af DANVA’s Benchmarking 2014, som omfatter 55 % af forbruget i Danmark. *2010 til 2013 er ikke direkte sammenlignelig med årene før, fordi opgørelses­ metoden for den gennemsnitlige vandpris er ændret. Reference: DANVA (2014)

2.2 Kun en meget lille del af vandprisen går til beskyttelse af grundvandet I Danmark er der et politisk ønske om at spare på vandet og om at lade prisen på vand afspejle belastningen på miljøet. Konkret betyder det, at forbrugerne via vandregningen betaler for beskyttelse af grundvand og rensning af spildevand. Vand­ afgiften til staten på 5,46 kr. pr. m3 (2014) skal få os til at spare på vandet, men afgiften er ikke øremærket til vandbesparende foranstaltninger. Statsafgiften på 0,67 kr. pr. m3 (2014) er øre­ mærket til den statslige grundvandskortlægning og den kom­ munale indsatsplanlægning, men ikke til direkte beskyttelse. Ifølge Naturstyrelsen udgør det ca. 185 mio. kr. pr. år. Heraf går ca. 70 % til finansiering af den statslige grundvandskortlægning og ca. 30 % til den kommunale indsatsplanlægning (se 3.1).

14

SÅDAN LIGGER LANDET


Nogle vandforsyningsselskaber har indført en afgift på 0,50-1 kr. pr. m3 til en særlig indsats for at beskytte grundvandet som f.eks. skovrejsning eller aftaler om miljøvenlig drift af landbrugs­ arealer. Afgiften må kun opkræves, hvis myndighederne stiller krav om grundvandsbeskyttelse. Vandprisens sammensætning, København 2014 (kr./m3) 7,34

6,47

Vand (variabel) Vandafgift (staten, adfærdsregulerende) 5,46

Vandafgift (staten, kortlægning og planlægning) Vandafledningsbidrag

16,74 0,67

Moms

Eksemplet er hentet fra HOFOR, Københavns kommune. Prisen på vand pr. 1. januar 2014 er 36,68 kr. pr. m3. Prisen er sammensat af en række elementer, som f.eks. levering og afledning af vand, statsafgifter og moms. Desuden betales der for at have en vandmåler.

Foto: Colourbox

Referencer: DANVA (2014), Naturstyrelsen (2014), HOFOR (2014) og SKAT (2012)

SÅDAN LIGGER LANDET

15


3. DANSK GRUNDVANDSPOLITIK ER BASERET PÅ FOREBYGGELSE FREM FOR RENSNING Ifølge Naturstyrelsen betyder det, ’at vi beskytter vores grund­ vand mod forurening, fordi vi bruger grundvandet til drikke­ vand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra renest muligt grundvand. Vi beskytter også grundvandet, fordi det leverer vand til vores åer og søer, som vi ønsker skal have god vandkvalitet og være levested for dyr og planter’. Den generelle beskyttelse af grundvandet gælder over hele landet. Den omfatter blandt andet: • den nationale godkendelsesordning for pesticider, der indbefatter, at pesticider anvendt i Danmark skal være godkendt af Miljøstyrelsen • harmonikrav for udspredning af husdyrgødning mv. • tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter og for placering og drift af anlæg (listevirksomheder, etablering af olietanke, jordvarmeanlæg m.m.) samt regler for spildevandsslam, restprodukter, forurenet jord osv.) Den supplerende beskyttelse sker i områder med særlige drik­ kevandsinteresser og vandværkernes indvindingsoplande. Den omfatter blandt andet: • kortlægning af grundvandets naturlige beskyttelse • indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse • den offentlige indsats mod jordforurening • beskyttelse omkring vandværksboringer • skovrejsning Reference: Naturstyrelsen (2014)

16

SÅDAN LIGGER LANDET


3.1 Vi bor, arbejder og dyrker jorden lige oven på vores drikkevand Der er drikkevandsressourcer under 87 % af Danmarks areal. For at beskytte grundvand og drikkevand er Naturstyrelsen i disse år i gang med at kortlægge, hvor god den naturlige beskyttelse er og udpege de områder, hvor det er nødvendigt at gøre en ekstra­indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne. Områderne falder i to kategorier: ’Områder med særlige drikke­vandsinteresser’ (OSD) rummer de vigtigste grundvands­ magasiner, mens ’Områder med drikkevandsinteresser’ (OD) angiver områder, hvor der også kan indvindes drikkevand fra. Den landsdækkende grundvandskortlægning udgør det vidensmæssige grundlag for planlægningen og indsatsen. Staten kortlægger de geologiske forhold, vandets kredsløb og forureningskilderne. Kortlægningen skal være afsluttet med udgangen af 2015 og er finansieret gennem en vandafgift (se 2.2). Når Naturstyrelsen har kortlagt et område, bliver kortlæg­ ningen overdraget til de berørte kommuner, som skal udarbejde indsats­planer. På landsplan skal udarbejdelsen af indsatsplaner være færdig i 2017. Danmarks drikkevandsinteresser  mråder med særlige O drikkevandsinteresser  mråder med O drikkevands­interesser

Den Nationale Grundvandskortlægning dækker ’Områder med Særlige Drikkevands­ interesser’ (OSD), ’Områder med drikkevandsinteresser’ (OD) samt indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. OSD udgør 35 % af Danmarks areal, OD udgør 52 %, mens der kun på omkring 13 % af Danmarks areal ikke er drikkevandsinteresser. Referencer: Naturstyrelsen (2014), GEUS (2014a), Thorling et al. (2012) og Danmarks Miljøportal (2014) SÅDAN LIGGER LANDET

17


3.2 Det er forbudt at sprøjte, gøde og dyrke jorden inden for en radius på 25 m fra drikkevandsboringer Alle boringer, der indvinder vand til den almene vandforsyning, skal have en beskyttelseszone med en radius på 25 m, hvor jor­ den hverken må sprøjtes, gødes eller dyrkes. Beskyttelseszonen er indført for at beskytte grundvand og drikkevand mod forure­ ning med sprøjtegift og nitrat. Rundt om en indvindingsboring kan der opstå en tragteffekt, så sprøjtegift eller gødning kan blive suget ned mod grundvandet, der pumpes op. Der er ikke tilsvarende krav om beskyttelseszoner omkring markvandingsbo­ ringer eller de ca. 50.000 små vandforsyninger, der hver forsy­ ner færre end 10 ejendomme. Det er NaturErhvervstyrelsen, der fører tilsyn med 25-meters beskyttelseszonen. Hvis der er udlagt fysiske sikringszoner i de inderste 10 m af beskyttelseszonen, er det kommunen, der har tilsynet med dette areal, og NaturErhvervstyrelsen, der har tilsy­ net med de yderste 15 m. Fysiske sikringszoner er afmærkede områder omkring boringer, hvor der ikke må opbevares eller bruges sprøjtegift og andre kemikalier. Reference: Miljøministeriet (2013d)

3.3 Kommunerne kan øge beskyttelseszonen om drikkevandsboringer med BNBO’er Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) udlægges rundt om vandforsyningsboringer på baggrund af en konkret vurdering af forureningstrusler mod vandforsyningen. Områderne kan have varierende størrelse, afhængigt af indvindingens størrelse og de geologiske og hydrogeologiske forhold. I finansloven for 2012 blev der afsat 40 mio. kr. over to år til kommunernes arbejde med at udlægge BNBO. I denne forbindelse har et rejsehold fra Naturstyrelsen frem til 2014 besøgt kommuner, vandforsynin­ ger og andre interessenter for at informere om lovgivningen på området. I alt er 87 kommuner besøgt og 37 kommuner har iværksat BNBO-udredningsprojekter. Projektområderne r­ ummer ca. 40 % af al vandindvinding på almene vandværker i hele 18

SÅDAN LIGGER LANDET


Danmark, svarende til ca. 150 mio. m3 vand. Naturstyrelsen forventer at have modtaget alle afsluttende projektrapporter ved udgangen af 2014. I februar 2015 har Miljøministeriet afsat 26 mio.kr. til kortlægning af BNBO’er i de resterende kommuner. Reference: Naturstyrelsen (2014)

3.4 Omkring 15 % af Danmarks areal er udlagt som nitratfølsomt indvindingsområde Nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor grundvan­ det er sårbart over for nitrat. De bliver udpeget inden for OSD og i indvindingsoplande til almene vandværker, der ligger uden for OSD (se 3.1). Grundvand og drikkevand beskyttes i disse områder af krav om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Men der er ikke tilsvarende krav til de landmænd, som udelukkende har planteavl, fordi de ikke skal miljøgodkendes. Når grundvands­ kortlægningen er afsluttet, udarbejder kommunen en indsats­ plan, der beskriver, hvad der skal til af supplerende beskyttelse, f.eks. i form af dyrkningsaftaler med landmænd. Danmarks drikkevandsinteresser Nitratfølsomme områder  mråder med særlige drikkevandsO interesser (OSD)  mråder med drikkevands­ O interesser (OD)

Referencer: Danmarks Miljøportal (2014), Hansen (2011), Miljøministeriet (2011) og Miljøstyrelsen (2000b)

3.5 Omkring 1,7 % af Danmarks areal er udpeget som sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjord I februar 2015 har Naturstyrelsen offentliggjort en udpegning af sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjord. Bekendtgørelsen, der udpeger arealerne, forventes i høring i forsommeren 2015. SÅDAN LIGGER LANDET

19


Herefter skal kommunerne lave indsatsplaner for områderne. De sprøjtemiddelfølsomme områder udgør 1,7 % af Danmarks areal, eller 3,3 % af de undersøgte arealer. Disse områder er mere ­følsomme over for pesticider end de VAP-marker, som bruges i godkendelsesordningen for pesticider. Der er endnu ikke tilstræk­ kelig viden til at udpege pesticidfølsomme områder på lerjord. Indsatsområder på sandjord ift. sprøjte­gift inden for OSD og indvindings­oplande til almene vandforsyninger uden for OSD

Reference: Naturstyrelsen (2015b)

3.6 Vi overvåger grundvandet Grundvandsovervågningen (GRUMO) i Danmark er en del af det nationale overvågningsprogram for vand og natur, NOVANA. Overvågningen blev oprindeligt iværksat som en konsekvens af Vandmiljøplanen i 1987 og havde to hovedformål. For det første skulle overvågningen måle effekten af Vandmiljøplanerne og de generelle landbrugsreguleringer i forhold til landbrugets belastning med kvælstof og fosfor. For det andet skulle den følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og s­ tørrelse for også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning drikke­vand af god kvalitet. I den nuværende programperiode (2011-2015) er formålet og overvågningsdesignet ­tilpasset Vandramme­direktivets og Grundvandsdirektivets krav til grundvandsovervågning.

20

SÅDAN LIGGER LANDET


Ifølge Thorling et al. er forudsætningen for at lave overvågning og dermed tidsserier af høj kvalitet, at der er et stabilt overvåg­ ningsnetværk. Men grundvandsovervågningens strategi for prøve­ tagning har været ændret flere gange, senest i forhold til EU’s Vandrammedirektiv. Ifølge Thorling et al. medfører ændringerne, at ’den tidsmæssige udvikling i vandkvaliteten bedst beskrives enten på indtagsniveau eller samlet set for hver programperiode’. Den nuværende prøvetagningsstrategi fokuserer på ’boringer, hvor tidligere målinger har vist, at der er stor sandsynlighed for at finde samfundsmæssig påvirkning’. Det betyder, at der ikke tages prøver fra boringer med lav påvirkning fra sprøjtegift og nedbryd­ ningsprodukter lige så ofte som fra boringer med høj påvirkning. Denne nedprioritering af landsdækkende data kan måske for­ klares ved den faldende økonomi til grundvandsovervågningen (se 3.7). Alt i alt kan det give problemer i forhold til datahåndte­ ring, rapportering og grundvandsovervågningens registrering af kvalitet og kvantitet af det vand, der bruges til vandforsyning. Reference: Thorling et al. (2012), (2015)

3.7 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret I 2001 var der afsat 42 mio. kr. (2011-priser) til overvågning af Danmarks grundvand. I 2011 er beløbet faldet til 21,8 mio. kr. og i 2014 yderligere til 19,5 mio.kr. Det er uklart, om det nuvæ­ rende budget også skal dække opdatering af den hydrologiske model NOVANA, der opgør grundvandsressourcen, og driften af fagdatacenter for grundvand. Grundvandsovervågning, budget 2001-2014 (mio.kr., 2011-priser)

45 40 35 30

Budget for grundvands­ overvågningen (NOVANA 20012010)

25 20 15 10 5 2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

0

Budget for grundvandsovervågningen (nyt program 2011-2014)

Reference: Folketinget (2011) SÅDAN LIGGER LANDET

21


Foto: Colourbox

22

SÅDAN LIGGER LANDET


4. VI PÅVIRKER GRUNDVANDET I Danmark betragter vi rent drikkevand som en selvfølge. Men selv om vi i dag umiddelbart har nok af det og tilmed i en rela­ tivt god kvalitet, så er grundvand og rent drikkevand ikke en ubegrænset ressource. Vi påvirker både mængden og kvaliteten af grundvand og drikkevand. Det sker, både når vi pumper det op, og når vi forurener jorden, hvor grundvandet dannes og indvindes, med miljøfremmede stoffer fra landbrug, industri, transport, lossepladser, industrigrunde og private husholdninger.

4.1 Grundvandet påvirkes af flade-, punkt- og linjeforurening Danmark er et intensivt dyrket landbrugsland, hvor mere end halvdelen af landarealet gødes og sprøjtes. Langt det meste grundvand dannes under den dyrkede flade. Der er derfor risiko for, at nitrat og sprøjtegift ender i grundvandet, hvis ikke det omdannes af planterne eller nedbrydes undervejs til grundvan­ det. Ifølge GEUS er ’den almindelige landbrugs- og gartneridrift, hvor store arealer sprøjtes, en af årsagerne til pesticider i grund­ vandet’, mens sprøjtning i skove, parker og på fortove ’også formodes at have resulteret i en betydelig forurening af vores grundvand’. Punktforurening stammer fra forurenede grunde, f.eks. opfyldte råstofgrave, gamle industrigrunde, utætte tanke på tankstationer, kemikaliedepoter eller utætte, private olie­ tanke. Linjeforurening stammer fra de linjer, vi skærer gennem landskaber. Det kan være veje, kloakker, jernbaner mv. Reference: GEUS (2014)

4.2 Der blev lukket 116 drikkevandsboringer i 2013 Fra 1. januar 2013 skal Danmarks almene vandforsyninger én gang om året indberette til den fælles database Jupiter hvor ­mange boringer, de har lukket, og af hvilken årsag. Vandvær­ kerne har i 2013 indberettet data for 8.675 af i alt 12.709 borin­ ger, svarende til 68 %. Naturstyrelsens opgørelse viser, at 116 vandforsyningsboringer var lukket i 2013, heraf 20 på grund af SÅDAN LIGGER LANDET

23


sprøjtegift (se 5.3).19 af disse boringer var også lukket i 2012. Naturskabte vandkvalitetsproblemer var årsag til 14 lukninger, nitrat og miljøfremmede stoffer var årsag til henholdsvis 3 og 1 lukninger, én boring er lukket som følge af mikro­biologisk forure­ ning, og endelig skyldtes 20 lukninger tekniske årsager. For 57 boringer, næsten halvdelen, er årsagen ’andet’ eller ’ukendt’. Når en boring lukkes, stopper vandværket indvinding af drikkevand, men kan vælge at åbne igen, når man igen kan levere rent vand. 60

Årsag til lukkede boringer 2012 og 2013 (antal)

50

Naturskabte vandkvalitetsproblemer

40

Tekniske årsager

30

Miljøfremmede stoffer

20

Nitrat Sprøjtegift

10 0

Anden årsag eller ukendt 2012

2013

Mikrobiologisk forurening

Reference: Naturstyrelsen (2014c), (2015a)

4.2.1 I perioden 1988-2009 er der i gennemsnit lukket flere end 100 drikkevandsboringer om året Fra 1998 til 2009 har kommunerne som led i den årlige indbe­ retning om jordforurening indberettet oplysninger om lukkede drikkevandsboringer i den almene vandforsyning. Ved udgangen af 2009 var der indberettet oplysninger om 2.372 lukkede borin­ ger i perioden 1988-2009. Ifølge Miljøstyrelsen er ’naturskabte kvalitetsproblemer’ (f.eks. saltvand, arsen eller nikkel i boringerne) og ’tekniske årsager’ årsag til lukning i 36 % af tilfældene, mens ’menneskeskabt forurening’ (sprøjtegift, nitrat og andre miljø­ fremmede stoffer) er årsag til 37 % af lukningerne. De resterende 27 % er lukket på grund af ’anden årsag eller ukendt’. Ifølge Mil­ jøstyrelsen er landbrug, skovbrug, gartneri og plantager kilder til 247 af 2.178 lukninger, mens 147 lukninger skyldes punktkilder som industrigrunde og utætte kloakledninger. På grund af den store andel ukendte kilder er det svært at sige noget præcist om fordelingen mellem punkt- og fladekilder. Ifølge DANVA koster det samfundet 2-5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring. 24

SÅDAN LIGGER LANDET


Årsager til lukkede boringer ved almene vandværker 1988-2009 (%) 36%

 aturskabte kvalitetsproblemer og N tekniske årsager  enneskeskabte forureninger M (sprøjtegifte, andre miljøfremmede stoffer, nitrat)

27%

37%

Anden årsag eller ukendt

Foto: Colourbox

Referencer: DANVA (2010), Miljøstyrelsen (1997), (1998), (1998a), (2000), (2000a), (2002), (2002a), (2003), (2005), (2005a), (2006), (2008), (2009), (2010a), (2011), (2012b) og Miljøministeriet (2012b)

SÅDAN LIGGER LANDET

25


5. SPRØJTEGIFT I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND Sprøjtegift er beregnet til at slå uønskede planter, svampe eller insekter ihjel. Men sprøjtegifte og deres nedbrydningsproduk­ ter kan sive ned i jorden og ende i grundvand og drikkevand. Sprøjtegifte bruges i landbruget, gartnerier, planteskoler, jule­ træsplantager, private haver, boligområder, på golfbaner og idrætsanlæg og ved veje og jernbaner. Landbruget aftager 96 % af den totale solgte mængde aktivstof. Reference: Miljøstyrelsen (2014c)

5.1 Kun dansk godkendte sprøjtegifte må bruges i Danmark Kun sprøjtegifte godkendt af Miljøstyrelsen må importeres, sælges og bruges i Danmark. Det er således strafbart at sælge, bruge eller besidde sprøjtegifte uden dansk etiket og brugsan­ visning, som er forbrugernes eneste garanti for, at et produkt lever op til de danske godkendelseskrav. Landmanden skal have et sprøjtecertifikat for at kunne bruge sprøjtegift. Det gælder ikke private. Ny viden kan betyde, at en godkendelse skal revurderes. I ’Vars­ lingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (VAP) er der siden 1999 undersøgt, om godkendte sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet, når de anvendes i almindelig landbrugsdrift med godkendte doser. De fleste af de testede sprøjtegifte har ikke givet anledning til ændringer i godkendelsen, men Miljøstyrelsen har forbudt stof­ ferne metribuzin, terbuthylazin, rimsulfuron, metalaxyl-M og bifenox. I monitoreringsperioden juli 2011- juni 2013 er der i VAP under­ søgt 19 pesticider og 22 nedbrydningsprodukter, i alt 41 stoffer, blandt andet glyphosat og bentazon. Resultater fra VAP viser, at glyphosat, som er det mest anvendte pesticid i Danmark, sjældent findes i grundvand. Til gengæld findes glyphosat og 26

SÅDAN LIGGER LANDET


nedbrydningsproduktet AMPA hyppigt i drænvand, der løber fra de to testmarker til de nærliggende vandløb. Fundene i dræn­ vandet kan forklare, hvorfor de to stoffer findes i næsten alle analyserede vandprøver fra åer i drænede og lerede oplande. Glyphosat og AMPA findes også sjældent i dybereliggende grundvand i Grundvandsovervågningen. Rapporten konkluderer, at ’der derfor ikke har været grund til at regulere anvendelsen af glyphosat af hensyn til grundvandet’. Bentazon er i monitoreringsperioden fundet hyppigt i både drænvand og vand fra den umættede zone udtaget ca. en meter under terræn, mens bentazon ikke er fundet særlig hyp­ pigt i grundvand og sjældent over grænseværdien på 0,1µg/l for drikke- og grundvand. Udvaskningen af bentazon fra tre af VAP-markerne følges fortsat efter sprøjtning af hvidkløver og ærter i 2013. Referencer: Brüsch et al. (2015), Miljøministeriet (2012c)

5.2 Af ’menneskeskabt forurening’ er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden 1988-2009 Den ’menneskeskabte forurening’ (sprøjtegift, nitrat og andre miljøfremmede stoffer) er årsag til 37 % af de 2.372 lukkede drikkevandsboringer i perioden 1988-2009 (se 4.2.1). Af ’den menneskeskabte forurening’ er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning med i alt 553 boringer, svarende til 63 %. Nitrat er årsag til 181 lukninger (20 %), mens ’andre miljøfremmede stoffer’ er årsag til 151 lukninger (17 %). Sprøjtegift er årsag til 23 % af alle de lukkede boringer i perioden.

SÅDAN LIGGER LANDET

27


Indberettede årsager til lukkede boringer ved almene vandværker 1988-2009 (%) 20% Sprøjtegift Andre miljøfremmede stoffer 17%

63%

Nitrat

Tallene er baseret på kommunernes indberetninger og Miljøstyrelsens opgørelse (1998) over årsager til lukning af vandværksboringer, herunder også jordforurening fra punktkilder. Indberetningerne har været mangelfulde gennem årene og giver derfor ikke et helt retvisende billede af, hvor mange drikkevandsboringer der er lukkede. I 2006 blev der kun indberettet oplysninger om 9 lukkede boringer, hvilket ifølge Miljøstyrelsen (2009) sandsynligvis skyldtes omstrukturering pga. kommunal­ reformen, der trådte i kraft 1. januar 2007. Og der er stadig et efterslæb i forhold til indberetningerne fra 2006 og 2007. Referencer: Miljøstyrelsen (1997), (1998), (1998a), (2000), (2000a), (2002), (2002a), (2003), (2005), (2005a), (2006), (2008), (2009), (2010a), (2011), (2012b)

5.3 Også i 2013 er sprøjtegift den hyppigste af de ’menneskeskabte’ årsager til lukning af drikkevandsboringer Ifølge Naturstyrelsen (se 4.2) er 20 vandværksboringer i 2013 lukket, fordi der er fundet rester af sprøjtegift i vandet. Det sva­ rer til 17 % af alle lukkede boringer. Den ’menneskeskabte for­ urening’ (sprøjtegift, nitrat og andre miljøfremmede stoffer) er samlet set årsag til 21 % af lukningerne af drikkevandsboringer i 2013. Af ’den menneskeskabte forurening’ er sprøjtegift årsag til 83 % af lukningerne. Nitrat og ’andre miljøfremmede stoffer’ er årsag til henholdsvis 13 % og 4 % af lukningerne. Årsag til lukkede boringer ved almene vandværker 2013 (%) 21%

29%

 aturskabte kvalitetsproblemer eller N tekniske årsager Menneskeskabt forurening Anden årsag eller ukendt

50%

28

SÅDAN LIGGER LANDET


4%

’Menneskeskabte’ årsager til lukkede boringer ved almene vandværker 2013 (%)

13%

Sprøjtegift Miljøfremmede stoffer Nitrat

83%

Referencer: Naturstyrelsen (2014c), (2015a)

5.4 Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet Der er stadig en stor udbredelse af sprøjtegift i grundvandet. I 2013 blev der fundet sprøjtegift i 37 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen (GRUMO), heraf 10 % over græn­ seværdien på 0,1 μg. Det er især de øvre grundvandsmagasiner, som er påvirket af sprøjtegift eller deres nedbrydningsprodukter. De ældre og mere dybtliggende magasiner er mindre påvirkede. I perioden 1990-2013 er der i grundvandsovervågningen fundet sprøjtegift en eller flere gange i halvdelen af de 1.763 undersøg­ te indtag, og i hvert femte af indtagene var grænseværdien en eller flere gange overskredet. Ifølge Thorling et al. viser denne opgørelse, hvor stor en del af det overvågede grundvand, der er påvirket af sprøjtegift. 100

Indtag med fund af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen 1990-2013 (%)

90 80 70 60 50

Uden fund

40

0,01-0,1 µg/l

30 20

0,1 µg/l 2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2011-2013

0

1990-2013

10

SÅDAN LIGGER LANDET

29


I grundvandsovervågningen analyseres der i programperioden 2011-2015 for 31 forskellige sprøjtegifte og nedbrydnings­pro­ duk­ter heraf, fordelt på 11 aktivstoffer og 20 nedbrydnings­pro­ dukter. Af de 31 stoffer er 5 stoffer godkendt uden restrik­tioner, 5 stoffer er godkendt med restriktioner (det vil sige, at brugen er yderligere begrænset efter den oprindelige godkendelse), mens de resterende stoffer er forbudte. I 2013 blev der fundet god­ kendte stoffer i 1,6 % af indtagene, stoffer pålagt restriktioner blev fundet i 4,5 % og forbudte stoffer i 34 %. Siden 2011 er der analyseret for ti stoffer, som ikke tidligere er indgået i grundvandsovervågningen. I 2013 blev der fundet ni af disse stoffer, heraf to med fund over grænseværdien. De tre hyppigst fundne af disse stoffer er nedbrydningsprodukter fra i dag forbudte triaziner. Af de ti stoffer er tre godkendte sprøjte­ gifte, som blev påvist én til to gange i koncentrationer under grænseværdien. Glyphosat, som er Danmarks mest anvendte sprøjtegift, og dets nedbrydningsprodukt AMPA er to af fem godkendte stoffer, der indgår i analyseprogrammet. I 2013 blev der fundet glyphosat og AMPA i hhv. 1 % og 0,8 % af de undersøgte indtag i grund­ vandsovervågningen. Heraf for glyphosat 0,2 % over grænse­ værdien. Thorling et al. understreger, at tidsserien ikke giver et repræsentativt og dækkende billede af grundvandets tilstand, dels fordi det ikke er de samme indtag, der tages prøver af hvert år, og dels fordi antallet af analyser med fund er lavt.

30

SÅDAN LIGGER LANDET


Udvikling i fund af to godkendte stoffer , glyphosat og AMPA. Grundvandsovervågning 2000-2013 (% af antal analyser) Glyphosat

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

AMPA 2000

4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Siden 1997, hvor glyphosat og AMPA blev analyseret for første gang i grundvandsover­ vågningen, og frem til 2010 har andelen af fund været stigende. I 2009 blev der fundet glyphosat og AMPA i hhv. 28 og 25 af i alt 635 grundvandsprøver, heraf 9 over grænse­ værdien. Fundene udløste en ny analyse af det samlede antal indtag. ’Fundene tyder på, at der ikke permanent er glyphosat og/eller AMPA i de grundvandsmagasiner, boringer­ ne overvåger, og at fundene i 2009 er enkeltstående’, konkluderer Naturstyrelsen i notat i januar 2012. ’De høje fundandele i 2009 er næppe typiske for grundvandets tilstand. Årsagen til de relativt mange fund i 2009 kendes ikke’, skriver Thorling et al. (2012). Referencer: Naturstyrelsen (2012), Thorling et al. (2011), (2012), (2015)

5.5 Der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring I 2013 blev der fundet sprøjtegift i 25 % af de undersøgte aktive vandværksboringer, heraf 3,5 % over grænseværdien. Andelen af aktive drikkevandsvandboringer, hvor vandværkerne finder sprøjtegift, er faldet siden 2000, men de seneste år har andelen af sprøjtegiftpåvirkede drikkevandsboringer ligget stabilt på 20-25 %. Tallet omfatter ikke de omkring 50.000 private borin­ ger (enkeltindvindinger), der kun undersøges for sprøjtegift, hvis ejeren selv beslutter det (se 5.6). Som oftest er det forbudte stoffer eller stoffer pålagt restriktio­ ner, der findes i drikkevandsboringerne. Men da vandet, som vandværkerne pumper op, ofte er mere end 15 år gammelt, kan det ifølge Thorling et al. forventes, at sprøjtegiftene ’fremover vil kunne påvirke grundvandet i vandværksboringerne og der­ med drikkevandet i mange år’. Fra 1. januar 2012 skal vandværkerne analysere drikkevandet for en række nye stoffer, herunder blandt andre glyphosat og AMPA. I 2013 er glyphosat og AMPA analyseret i henholdsvis 3.373 og 3.378 boringer og med fund i 0,4 % og 0,2 %.

SÅDAN LIGGER LANDET

31


Sprøjtegift i aktive vandværksboringer 1993-2013 (%)

100 80

uden fund 0,01-  0,1 µg/l

60

0,1 µg/l 40 20

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

0

Opgørelsen viser den andel af vandværkernes indvindingsboringer, der det pågæl­ dende år har indeholdt sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter. Opgørelsen er baseret på vandprøver fra aktive offentlige og private almene vandværker, hvorfra der er boringskontrolanalysedata inden for de sidste fem år. Opgørelsen indeholder ikke de samme boringer fra år til år, da boringerne analyseres i en turnus på op til fem år. Da vandværkerne løbende nedlægger eller etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men vandværkernes evne til at håndtere problemerne med sprøjtegift i de boringer, hvorfra der indvindes grund­ vand. Få fund i de første år skyldes, at analyseprogrammet ikke var så omfattende, som det er i dag. Vandværksboringer 1992-2013 ˜ Uden fund ˜ 0,1-  0,1 µg ˜

0,1 µg/l

Kortet viser, at der er flest sprøjtegifte i aktive vandværksboringer på lerjord og omkring de større byer. Der er ikke oplysninger om koordinater for alle boringer. Kortene viser derfor ikke alle analyserede boringer. Der er få fund på de sandede jyske hedesletter, hvor vandværkerne generelt henter vandet fra større dybder end i resten af landet bl.a. på grund af nitrat i det øverste grundvand. I større dybder er der færre sprøjtegifte, og i Vestjylland er der større afstand mellem boringerne, fordi der bor færre mennesker her.

32

SÅDAN LIGGER LANDET


Pesticider i andre boringer 1992-2013 ˜ Uden fund ˜ 0,1-  0,1 µg ˜

0,1 µg/l

Kortet viser den geografiske fordeling af 10.822 boringer med kendte koordinater fra gruppen ’Andre boringer’ (alle andre boringer end aktive indvindingsboringer og overvågningsboringer). Der er fundet sprøjtegift i 4.148, heraf 1.989 boringer, som en eller flere gange har overskredet grænseværdien. Kortet viser i hovedtræk samme fordeling som vandværksboringerne, men i denne type boringer, som bl.a. omfatter nedlagte vandværksboringer, er der en større udbredelse af sprøjtegift i grundvandet i Vestjylland. Referencer: Thorling et al. (2015), (2012) og Miljøministeriet (2011a)

5.6 Omkring 50.000 små private vandforsyninger undersøges ikke for sprøjtegift Kommunen skal føre tilsyn med vandindvindingerne og kon­ trollere, at tilladelser og drikkevandskvalitet er overholdt. I den regelmæssige kontrol skal indgå ’en forenklet kontrol af vand til husholdningsbrug fra ikke-almene vandforsyningsanlæg, som producerer mindre end 3.000 m3 pr. år’. Det omfatter de omkring 50.000 små private vandboringer, som hver forsy­ ner færre end 10 husstande med vand. I bekendtgørelsen er der ikke fastsat krav til, hvor ofte den forenklede kontrol skal ud­føres, men Miljøstyrelsens vejledning anbefaler, at kontrollen som minimum udføres hvert femte år. En ’forenklet test’ omfat­ ter en subjektiv vurdering af vandets udseende og lugt samt kontrol af indhold af bakterier, nitrat og fosfor. En undersøgelse viste i 2004, at der var sprøjtegift i 58 % af de 628 små private vandforsyninger, som blev prøvetaget. I 35,5 % af anlæggene var grænseværdien for sprøjtegift i drikkevand overskredet. Referencer: Miljøstyrelsen (2005b), Miljøministeriet (2011) og Brüsch et al. (2004)

SÅDAN LIGGER LANDET

33


5.7 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbrugets relative andel af det samlede sprøjtegiftforbrug er steget markant siden 1981. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde 4.323 tons aktivstoffer i 2013. Heraf teg­ nede landbruget sig for 4.001 tons. Sprøjtegift (inkl. bejdse­ midler) solgt til landbruget udgør i 2013 ifølge Miljøstyrelsen 96 % af den samlede aktivstofmængde og 96 % af den samlede miljøbelastning. 12.000

Samlet salg af sprøjtegift i Danmark 1981-2013 (tons aktivstof)

10.000 8.000 6.000

 Salg af sprøjtegift til andre formål

4.000 2.000

 Salg af sprøjtegift til brug i landbruget 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013

0

Referencer: Miljøstyrelsen (2004), (2007a), (2010), (2012), (2013c), (2014c)

5.7.1 Salget af sprøjtegift til private er næsten uændret over fem år Salget af sprøjtegifte til private husholdninger udgjorde 43,6 tons aktivstof i 2013. Det svarer til 1 % af det samlede salg (se 5.7). Ukrudtsmidlerne udgør 32 tons, mosmidlerne 10,3 tons, mens insekt- og svampemidler tilsammen udgør 1,2 tons. Ser man bort fra mosmidlerne, der udgør en meget lav belast­ ning af miljøet, er salget i 2013 (33,3 tons) højere end gennem­ snittet for de 5 foregående år (29,7 tons). I 2013 er der i forhold til 2012 solgt mere af de ’mest belastende stoffer’ og ’mindst belastende stoffer’ og mindre af de ’middel belastende s­ toffer’. Ukrudtsmidler med glyphosat, som er det aktive stof i bl.a RoundUp, er i 2013 de mest solgte midler målt i kilo aktivstof. Glyphosat udgør over halvdelen (18.065 kilo) af den samlede mængde solgte aktivstof, når man ser bort fra mosmidlerne (33.282 kilo). Størstedelen (godt 17.000 kilo) er solgt som kon­ centrerede midler. Reference: Miljøstyrelsen (2015a)

34

SÅDAN LIGGER LANDET


120.000

Salg af sprøjtegift til private 2007-2013 (kg aktivstof)

100.000

 Mosmidler

80.000

 Ukrudtsmidler

60.000

 Svampemidler

40.000

 Skadedyrmidler

20.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

5.7.2 Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med 91 % siden 1995 Forbruget af sprøjtegift på de offentlige arealer var i 2013 på 2,3 tons aktivstof og udgør 0,1 % af det årlige salg af sprøjtegift i Danmark. Siden 1998 har der været en aftale mellem miljø­ ministeren og de offentlige myndigheder om at udfase brug af sprøjtegift på offentlige arealer. Det har medført, at det samlede offentlige forbrug er faldet med 91 % siden 1995, hvor forbru­ get lå på 25,7 tons. Siden sidste opgørelse (2010) er det offentlige forbrug faldet med 25 %. Kommunerne har reduceret deres forbrug med 10 % fra 1.438 kg til 1.290 kg aktivstof. Regionerne har reduce­ ret forbruget med 76 % fra 68 kg til 16 kg aktivstof. Og statens forbrug er faldet med 37 % fra 1.586 kg til 1.007 kg aktivstof. Reference: Miljøstyrelsen (2015)

5.7.3 Hver femte golfbane brugte slet ikke sprøjtegift i 2013 192 af 195 registrerede golfbaner i Danmark har indberettet deres forbrug af sprøjtegift for 2013. Indberetningerne viser, at 151 har brugt sprøjtegift, mens 41 baner slet ikke bruger det. 164 golfbaner, svarende til 85 %, har overholdt belastningsloftet for brug af sprøjtegift, mens 28 golfbaner har overskredet det. Heraf har tre overskredet loftet for to forskellige grupper af sprøjtegift, og én har overskredet belastningsloftet for tre typer af gift (ukrudt-, svampe- og insektgift). SÅDAN LIGGER LANDET

35


I 2011 indgik V, K, DF, S, SF og RV en aftale om at indføre bindende regler med et langsigtet mål om at udfase forbruget af sprøjtegift på danske golfbaner. På mellemlangt sigt var formålet med reglerne at minimere forbruget af sprøjtegift og sikre, at kun de sprøjtegifte, der udgjorde en lav risiko, bruges på golfbaner. Dog skulle reglerne ikke være så skrappe, at det blev umuligt at drive en golfbane. Aftalens mål blev udmøntet i en bekendtgørelse, der trådte i kraft i vinteren 2013. I stedet for at se på mængden af sprøjtegift, der bliver udbragt på golf­ banerne, fastsætter bekendtgørelsen et loft for den beregnede miljø- og sundhedsmæssige belastning, som sprøjtegift­forbruget udgør på golfbanen. Sprøjte­ middeltype

Antal golfbaner, der har brugt sprøjtegift

Antal golfbaner, Andel af golfbaner, der har overskredet der har overskredet belastningsloftet belastningsloftet (%)

Ukrudtsmiddel

120

13

6,8

Svampemiddel

128

14

7,3

Insektmiddel

53

6

3,1

Sneglemiddel

0

-

-

Vækstreguleringsmiddel

0

-

-

Referencer: Miljøministeriet (2012), (2013) og Miljøstyrelsen (2012a), (2014d)

5.8 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Med den solgte mængde sprøjtegift i 2013 kunne landmanden i gennemsnit sprøjte 3,66 gange mod 3,96 gange i 2012. Det er et fald på 5 %. Målsætningen i Pesticidplan 2004-2009 var, at der fra 2009 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). På tolv år er behandlingshyppigheden steget med 82 % fra 2,07 i 2000 til 3,76 i 2012. Miljøstyrelsen tolker stigningen i 2008 som en følge af kraftigt stigende kornpriser midt/sidst i 2007 og forventninger om en forestående mangel på sprøjtegift i 2008. 36

SÅDAN LIGGER LANDET


En fortsat kraftig stigning i 2010-2012 og det stadig høje salg i 2013 tolkes som ’lageropbygning’ op til ændring i pesticid­ afgiften 1. juli 2013. Miljøstyrelsen forventer et fald i salget af de mest belastende midler i 2014-2015, når lagrene af indkøbte midler med gammel afgift forbruges. Behandlingshyppighed 1993-2013 (antal gange/år)

4,5 4 3,5

 Behandlings­ hyppighed, ny metode

3 2,5 2

 Behandlings­ hyppighed, ­gammel metode

1,5 1 0,5

 Målsætning 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

0

Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange det konventionelt dyrkede land­ brugsareal kan sprøjtes med den solgte mængde sprøjtegift udbragt i standarddoser. Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter en ny metode. Men da målsætningen er beregnet efter gammel metode, er behandlingshyppigheden efter gammel metode også medtaget her. Fra og med 2010 opgøres behandlingshyppighe­ den kun efter ny metode. Referencer: Miljøstyrelsen (2012), (2013c), (2014c)

5.9 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000 For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år, som følge af blandt andet lagerforskydninger og k­ limatiske forhold, opgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gennem­snit over tre år. Opgjort på den måde ligger behandlings­hyppigheden nu på det højeste niveau siden 2000. På basis af salgstal kunne landmanden i perioden 2000-2002 sprøjte sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år. I perioden 2011-2013 steg tallet til 3,65 gange pr. år.

SÅDAN LIGGER LANDET

37


2011-2013

2010-2012

2009-2011

2008-2010

2007-2009

2006-2008

2005-2007

2004-2006

2003-2005

2002-2004

2001-2003

Udviklingen i behandlingshyppigheden som 3-års gennemsnit 2000-2013 (antal gange/år ny metode)

2000-2002

4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Referencer: Miljøstyrelsen (2004), (2007a), (2010), (2012), (2013c), (2014c) og egne beregninger

5.10 Fra 2011 til 2013 er sprøjtegiftenes belastning steget med 18 % Miljøministeriets bekæmpelsesmiddelstatistik for 2011 opgjorde for første gang, hvor meget de solgte sprøjtegifte belaster vores sundhed og miljø. Den såkaldte PesticidBelastningsIn­ dikator (PBI) viser graden af giftighed i de midler, der sprøjtes med. På baggrund af salgstal for kalenderåret er PBI beregnet til 3,6 (2013), 5,00 (2012) og 3,02 (2011). Det er en stigning i belastningen af miljø og sundhed på 18 % fra 2011 til 2013. I ’Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015’ er målet en PBI på 1,96 i 2015. Miljøstyrelsen vurderer, at salget og dermed også behand­ lingshyppigheden (se 5.8) og belastningen i 2013 i høj grad er et resultat af, hvilke midler det bedst har kunnet betale sig at købe til lager, inden ændringen af pesticidafgiften trådte i kraft 1. juli 2013. Sprøjtejournaldata, som landmændene har indberettet for høst­ året 1. august 2012 til 31. juli 2013, viser, at forbrugstallene ligger lavere end salgstallene. Forbrugsdata giver en PBI på 2,27, en fladebelastning på 2,24 og en behandlingshyppighed på 2,49. Dette er en anelse højere end 2012-tallet, der lå på 2,47.

38

SÅDAN LIGGER LANDET


Udviklingen i behandlings­hyppighed, flade­belastning og pesticidbelastnings­ indikator beregnet på salgsdata 2007-2013 og sprøjtejournaldata 2011-2013

5,0

4,0

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2,0

2007

3,0

 PesticidBelastnings­ Indikator, salg

 Behandlings­hyppighed, salg

 Fladebelastning, salg

 PesticidBelastnings­ Indikator, sprøjte­ journal­data

 Behandlingshyppighed, sprøjtejournaldata

 Fladebelastning, sprøjtejournaldata

I forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift i juli 2013 er salgsdata og oplys­ ninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber, koncentrationer, anvendelse og fordeling på afgrøder opdateret. Det betyder, at behandlingshyppighed og belastning er genberegnet for hvert af årene 2007-2011. Behandlingshyppigheden er et udtryk for, hvor mange gange landmanden i gennemsnit kan sprøjte med normal dosis det pågældende år. Fladebelastningen er belastningen pr. ha beregnet ud fra landbrugs­ arealet, der er dyrket konventionelt det pågældende år. PesticidBelastningsIndikatoren (PBI) beregnes som fladebelastningen ved, at den samlede belastning det pågældende år divideres med størrelsen af det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i ­referenceåret 2007. Man bruger arealstørrelsen i et fast referenceår i stedet for arealet det konkrete opgørelsesår. Derfor kan PBI blive misvisende. Hvis f.eks. det økologiske areal stiger, vil PBI – alt andet lige – falde, selv om der reelt ikke bruges færre eller mindre giftige sprøjtegifte på de arealer, der sprøjtes.

Foto: Thyge Nygaard

Referencer: Miljøstyrelsen (2012), (2013c), (2014c) og Miljøministeriet (2013b), (2013c)

SÅDAN LIGGER LANDET

39


6. NITRAT I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND Grundvandets indhold af nitrat stammer i overvejende grad fra udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealerne. For at øge plan­ ternes vækst gøder landmanden jorden med kvælstof i form af kunstgødning eller husdyrgødning. Planterne optager relativt hur­ tigt kunstgødningen, men bakterier i jorden skal først omdanne kvælstof fra husdyrgødningen til nitrat, før planterne kan optage det. Så længe temperaturen er over fire-fem g ­ rader, danner bak­ terierne nitrat. Et lunt efterår og en mild vinter betyder derfor, at der kan dannes nitrat længe efter høst, hvor der ikke er planter til at optage det, hvorfor det siver med regnvandet ned i jorden og kan ende i grundvandet, hvis ikke det nedbrydes af bakterier. Reference: GEUS (2014)

6.1 Nitrat i drikkevand er sundhedsskadeligt Nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt, fordi det omsættes til nitrit i kroppen, der kan hæmme kroppens evne til at optage ilt. Ifølge EU’s drikkevandsdirektiv må der maksimalt være 50 mg/l nitrat i drikkevandet. I 2013 har knap 1 % af samtlige indtag i aktive vandværksboringer et gennemsnitligt nitratindhold over grænseværdien på 50 mg/l. Til sammenlig­ ning gælder det 20 % af indtagene i grundvandsovervågningen (GRUMO), 17 % af indtagene i landovervågningsoplandene (LOOP) og 4 % af andre boringer. Når generelt kun få vandværksboringer har et nitratindhold over grænseværdien for drikkevand, hænger det sammen med, at den forurenede del af grundvandet mange steder kan fravæl­ ges ved, at man erstatter boringer med højt nitratindhold med dybere boringer. Grundvandet betragtes som nitratholdigt, når nitratindholdet er >1 mg/l. I 2013 er der fundet nitratholdigt grundvand i 75 % af indtagene i LOOP, 53 % af indtagene i GRUMO, 21 % af indtagene i vandværksboringerne og i 29 % af indtagene i andre boringer. 40

SÅDAN LIGGER LANDET


I 2009-2013 blev kvalitetskravet for grundvand og drikkevand overskredet i kortere og længere tid i 33 vandværksboringer. Den højeste målte værdi i perioden var 115 mg/l. De højeste nitratkoncentrationer i drikkevandsboringer optræder især i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland. I perioden 1988-2009 er nitrat årsag til 181 lukkede drikkevandsboringer (se 5.2).

Fordeling af det gennemsnitlige nitratindhold i alle typer boringer 2013 (% af alle indtag)

 1mg/l

25-50 mg/l

1-25 mg/l

>50 mg/l

6,6%

4,3%

19,7% 17,8% 14,8%

46,9% 71,3%

18,7%

GRUMO 2013

Andre boringer 2013

4,4%

17%

0,9%

24,5% 15,7%

27,7%

30,9%

LOOP 2013

79%

Vandværksboringer 2013

SÅDAN LIGGER LANDET

41


Nitrat i aktive vandværksboringer 2009-2013 indhold i mg/l <1 1-25 25-50 >50

Geografisk fordeling af nitratindhold i vandværksboringer hos aktive vandværker 2009-2013. Der kan indgå boringer, som ikke anvendes til drikkevandsforsyning. Referencer: Thorling et al. (2015), GEUS (2014), EU (1998) og Miljøministeriet (2011)

6.2 Naturen tåler mindre nitrat end mennesket I Rødlisten over forsvundne og truede arter angives næringsstof­ belastningen som en af de fem væsentligste trusler mod ­naturen. Nitrat i grundvandet kan bidrage til næringsstofforure­ ning af især de indre farvande, vandløb og våde naturtyper som enge og moser, når det strømmer til overfladen. Det betyder, at den naturlige balance forrykkes, således at arter, der tåler høje kvælstofkoncentrationer (f.eks. brændenælder og gederams), får bedre vilkår og udkonkurrerer de mere kvælstofsårbare arter. Grænseværdierne for nitrat i drikkevand og grundvand (50 mg nitrat pr. liter svarende til 12 mg kvælstof pr. liter) er fastsat af hensyn til menneskers sundhed. Men 12 mg kvælstof pr. liter ligger langt over, hvad naturen vurderes at kunne tåle. For kvælstof­begrænsede søer, som f.eks. Esrum Sø, er tålegrænsen 0,2 mg kvælstof pr. liter. For brakke fjorde, som f.eks. Lim­ fjorden, Randers Fjord og Isefjord, er tålegrænsen 0,3-0,5 mg kvælstof pr. liter. For Kattegat, Vadehavet og Øresund er tåle­ grænserne hhv. 0,056-0,07, 0,09 og 0,3 mg kvælstof pr. liter. Referencer: GEUS (2014), Agger et al. (2002) og Stolze et al. (1998)

42

SÅDAN LIGGER LANDET


6.3 Nitrat findes typisk i de øvre grundvandsmagasiner Hvor meget nitrat, der udvaskes fra dyrkede arealer til grund­ vand, afhænger af dyrkningen og af naturgivne forhold. Ved dyrkning af jorden bliver kvælstof tilført som gødning og fjernet med afgrøderne, når de høstes. Kvælstofoverskuddet, der er tilbage i jorden efter høst, bliver udvasket som nitrat fra rod­ zonen, hvis ikke der er voksende planter, der kan optage det. Udvaskningen fra rodzonen afhænger også af nedbør og tem­ peratur i løbet af efterår og vinter. Det nitratholdige vand fra rodzonen kan strømme af – ofte ­gennem dræn – til vandløb, søer og fjorde, eller det kan sive ned til grundvandet. Hvis jorden består af tykke lerlag, eller ind­ holdet af organisk stof er højt, sker der en omsætning af nitrat til frit kvælstof, så nitrat fjernes fra vandet, og grundvandet ­bliver nitratfrit. Hvis dæklagene består af sand, eller hvis ler­ lagene er tynde, fortsætter nitraten ned til grundvandet. Ved redoxgrænsen, som er grænsen mellem de iltholdige og iltfrie jordlag, er nitraten nedbrudt. De øverste iltholdige jordlag indeholder typisk nitrat i koncentrationer svarende til udvask­ ningen fra markerne/rodzonen. I sårbare områder kan tilførsel af ilt- og nitratholdigt vand fra jordoverfladen få redoxgrænsen til at bevæge sig nedad, efterhånden som de stoffer, der ind­ går i omsætningen af nitrat, er brugt op. Efter en årrække når ­nitraten grundvandet. 0%

20%

40%

60%

80% 100%

0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 80-90 90-100 >100

Dybdemæssig for­deling af det gennemsnitlige nitratindhold, alle typer data 2013 (%, meter under terræn) <1 mg/l 1-25 mg/l 25-50 mg/l >50 mg/l

Referencer: Thorling et al. (2015) og GEUS (2014)

SÅDAN LIGGER LANDET

43


6.4 Grænseværdien for nitrat er overskredet i 20 % af grundvandet Ifølge EU’s vandrammedirektiv må der ikke være mere end 50 mg/l nitrat i grundvandet. I 2013 har 20 % af samtlige indtag i grundvandsovervågningen et gennemsnitligt nitratindhold over grænseværdien på 50 mg/l. I vandforsyningen er det tilsvarende tal knap 1 % (se 6.1). Referencer: Thorling et al. (2015), Miljøministeriet (2011) og EU (2006)

6.5 Færre indtag fra det iltede grundvand overskrider grænseværdien I perioden 1993-2002 overskred over halvdelen af indtagene fra det iltede grundvand grænseværdien på 50 mg/l nitrat. De senere år gælder det 30-40 % af indtagene. Det iltede grund­ vand ligger over nitratfronten og er den del af grundvandet, hvor der er nitrat i alle prøver. Under nitratfronten er der ikke nitrat i grundvandet. Fordeling af alle nitratanalyser fra det iltede grundvand i grundvandovervågningen, 1990-2013 (%) 1-25 mg/l 25-50 mg/l >50mg/l 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Reference: Thorling et al. (2015)

6.6 Højere nitratindhold i grundvand under sandjord end lerjord Generelt er der et højere nitratindhold i grundvandet under sandjord end under lerjord. Men Thorling et al. (2012) konstate­ rer, at der under sandjord i perioden 1990-2011 er sket et fald fra ca. 95 til 55 mg/l i det øverste grundvands gennemsnitlige nitratindhold. En tilsvarende tydelig tendens kan ikke registreres under de lerjord, hvor det gennemsnitlige nitratindhold ligger på 30-50 mg/l i hele perioden. Nitratbæltet, som er Danmarks mest nitratforurenede grundvandsmagasiner, ligger i et område 44

SÅDAN LIGGER LANDET


mellem Grenå, Silkeborg, Viborg, Nykøbing Mors, Løgstør og Aalborg. Forureningen skyldes ifølge GEUS, at egnens jordlag mest består af sand og grus, der dækker et sprækket kalklag, hvilket gør det muligt for vand med nitrat at bevæge sig hurtigt ned mod grundvandet. Referencer: GEUS (2014) og Thorling et al. (2012)

6.7 Faldet i det øverste grundvands nitratindhold spejler udviklingen i kvælstofoverskud Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgi­ velserne. Derfor bruges forskellen i kvælstofoverskud mellem til- og fraførsel af kvælstof som indikator for kvælstoftabet fra markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe kvælstofoverskuddet. Det faldende nitratindhold i det yngste iltede grundvand stemmer godt overens med udviklingen i land­ brugets kvælstofoverskud (se 6.8). 200

Kvælstofoverskud 1991-2013 (kg/ha)

180 160

 Årlig

140

 Gns. 3 år

120 100 80 60 40

0

1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13

20

Kvælstofoverskud opgjort pr. driftsår og som gennemsnit af tre år. Faldet i 2008/09 skyldes, at arealet steg som følge af opdyrkning af brakmarker. Reference: Vinther & Olsen (2014)

SÅDAN LIGGER LANDET

45


6.8 Vandmiljøplanerne har virket, men problemerne er ikke løst Formålet med vandmiljøplanerne var blandt andet at begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og grund­ vand. Ifølge Thorling et al. er det generelt lykkedes at reducere nitratindholdet i det yngste iltede grundvand, som er den del af grundvandet, hvor man kan måle eventuelle effekter af vandmiljøplanerne. Den generelle tendens med et faldende nitrat­indhold i iltet grundvand stemmer overens med den over­ ordnede tendens for udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk landbrug (se 6.7). Overordnet ser det ud til at gå den rigtige vej, men flere steder kan man stadig konstatere stigninger, ’herunder også i det helt unge grundvand, dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræ­ den’. Thorling et al. konstaterer således, at resultaterne fra 152 indtag med iltet CFC-dateret grundvand viser, at omkring 44 % af det yngste iltede grundvand har et signifikant faldende nitra­ tindhold, mens kun omkring 9 % af det ældre iltede grundvand viser en tilsvarende signifikant faldende tendens. Der er dog stadig mange indtag med et stigende nitratindhold. Ca. 18 % af det yngste iltede grundvand og 64 % af det ældre iltede grund­ vand har et signifikant stigende nitratindhold. 70

64

60 50

44

40 27

30 20

30

F aldende nitratindhold

18 9

10 0

Yngst 0-15 år

Nitratindhold i iltet grundvand, Grundvandsovervågningen 1989-2008 (% af indtag)

Medium 15-25 år

Ældst 25-50 år

S tigende nitratindhold

Andel af statistisk signifikant stigende og faldende nitratindhold i grundvandet inddelt i 3 aldersgrupper Reference: Thorling et al. (2015)

46

SÅDAN LIGGER LANDET


6.9 Nitratudvaskning fra gammel skov er væsentlig mindre end fra landbrugsjord En landsdækkende undersøgelse på over 100 lokaliteter har over flerårige perioder omkring henholdsvis 1990 og 2008 målt nitratindholdet i vand, der siver ud fra rodzonen under skov. Både i 1986-1993 og i 2007-2009 havde over 60 % af punk­ terne koncentrationer under 10 mg/l nitrat. Til sammenligning er koncentrationerne under landbrugsjord ifølge Jensen et al. i gennemsnit over 50 mg/l. 70 60 50 40 35 20 10 0

Nitrat i jordvand under skov. Antal fund i koncentrationer mellem <10 og >50 mg/l nitrat. 1986-1993 2007-2009 <10

10-25

25-50

>50

Fordelingen af punkter i kvadratnetundersøgelsen efter nitratkoncentrationen målt i 75-100 cm dybde omkring 1990 og i 2007-2009. Der indgår over 100 punkter i undersøgelsen, udvalgt i et 7x7 km net over landet. Referencer: Nord-Larsen et al. (2014) og Jensen et al. (2012)

SÅDAN LIGGER LANDET

47


7. MILJØFREMMEDE STOFFER ENDER I DRIKKEVANDET Grundvandsovervågningen og vandværkernes boringskontrol rummer mange fund af organiske punktforureninger med miljøfremmede stoffer, der anvendes bredt i det moderne industrialiserede samfund. Stofferne omfatter blandt andet hormonforstyrrende stoffer, vaskeaktive stoffer, olie- og benzin­ stoffer, tjærestoffer, klorerede opløsningsmidler, klorfenoler og alkoholer. Klorerede opløsningsmidler stammer ofte fra renserier, affedt­ ning på metalvirksomheder og garverier. Olieforurening kan stamme fra tankstationer og bilindustrien. Mange olier er ikke særligt mobile, og de kan ofte nedbrydes af jordbakterier. ­Samlet set er data præget af lave koncentrationer, få genfund eller genfund over en kortere årrække. Omvendt viser lang­ varige overskridelser af drikkevandskvalitetskravene i nogle boringer, at de forurenende stoffer kan trænge dybt ned i grundvandet, og at når en massiv forurening først er etableret, varer det meget længe, inden den er forsvundet igen. I grundvandsovervågningen (2012) er der fundet overskridel­ ser af drikkevandskvalitetskravene i 11 indtag, svarende til ca. 2 %. Overvågningsboringerne er overvejende placeret i det åbne land, hvor der ikke er nogen særlige forureningskilder. I indvindingsboringer er der taget prøver af organiske stof­ fer fra 1.745 boringer. Heraf havde 26 organiske stoffer over grænseværdien for drikkevand, og i 131 var niveauet tre gange detektions­grænsen. Dette svarer til hhv. 1,5 % og 8 % af de målte boringer. Reference: Thorling et al. (2012)

48

SÅDAN LIGGER LANDET


8. VANDINDVINDING KAN MEDFØRE FORURENING MED UORGANISKE STOFFER En række uorganiske grundstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over drikkevandskvalitetskravene. Nogle af stof­ ferne skyldes forurening i et område. Andre er naturligt fore­ kommende, men kan frigøres og dermed blive et problem, når jordlagenes iltindhold ændres. Det kan eksempelvis ske, når der gennem en længere periode indvindes meget vand, og grund­ vandsspejlet sænkes. De jordlag, der før var iltfrie, bliver iltede, hvilket sætter gang i kemiske processer, der frigør uorganiske stoffer. F.eks. er mineralet pyrit stabilt i iltfrie kalk­magasiner, men nedbrydes og frigiver nikkel, når det iltes. Et andet eksem­ pel er, at saltvand kan blive trukket op ved vandindvinding i kystnære områder. I perioden 1993-2013 er i alt 24 uorganiske stoffer overvåget i kortere eller længere perioder. Der er fastsat drikkevandskvalitetskrav for 21 af dem. I 2013 er der samlet set fundet overskridelser af drikkevandskvalitetskravet for et eller flere stoffer i 40 % af indtagene i GRUMO og i 16 % i vandværksboringerne. Referencer: Thorling et al. (2015) og GEUS (2014)

SÅDAN LIGGER LANDET

49


9. VANDINDVINDING PÅVIRKER DEN VÅDE NATUR Når vi indvinder grundvand, fjerner vi vand fra det naturlige vandkredsløb. Vand til vandforsyning bruges, renses og udledes et andet sted, mens vand til vanding optages af planterne og fordamper. Påvirkningen af den våde natur afhænger af, hvor indvindingen placeres, hvor meget der indvindes og hvornår. Vandindvinding påvirker et vandløb eller vådområde særligt voldsomt, hvis den sker tæt ved vandløbet eller vådområdet, og hvis den sker fra et grundvandsmagasin, der står i direkte kontakt med vådområdet. Mange vandværksboringer er placeret tæt ved vandløb, fordi grundvandets trykniveau ligger højt. Det har derfor været det sted, hvor det har været lettest at indvinde vand. Naturpåvirkningen afhænger også af, om indvindingen sker fordelt over hele året, eller om den sker i en tørkeperiode, hvor vandløb og vådområder i forvejen naturligt mangler vand. Indvinding til markvanding påvirker særligt meget, da vandind­ vindingen sker i den periode af året, hvor grundvandsstanden og vandløbenes vandføring naturligt er lavest, samtidig med at indvindingen er størst i de tørreste år. Reference: GEUS (2014)

9.1 Vandindvinding påvirker vandføringen i vandløbene samt deres plante- og dyreliv Når det ikke har regnet længe, kommer næsten alt vandet i vandløbene fra grundvandet. Forbindelsen mellem grundvand og overfladevand har derfor stor betydning for hele det danske vandmiljø. Gennem de sidste hundrede år er de fleste søer, moser, enge og mindre vandløb forsvundet pga. afvanding, opdyrkning og rørlægning. De tilbageværende vådområder er stærkt påvirket af afvanding (dræning og grøftning), vandind­ vinding, befæstelse af arealer, grødeskæring og udretning af vandløb. 50

SÅDAN LIGGER LANDET


En stor del af regnvandet siver ikke længere ned i jorden, men bliver via dræn, grøfter og kloakker hastigt ledt til vandløb, søer eller havet. Derfor sænkes grundvandsstanden i vådområderne hurtigt om foråret, og dermed forsvinder de vandmængder, som ellers ville strømme langsomt ud i vandløbene sommeren igen­ nem. Det betyder også, at vandet strømmer så hurtigt væk, at vandløbene stort set ikke længere går over deres bredder om vinteren. Sammen med disse indgreb kan selv en beskeden vandindvin­ ding sænke grundvandsstanden lokalt, nedsætte vandføringen i vandløbene og påvirke strømningshastighed, vanddybde, iltind­ hold og temperatur. Disse forhold er af afgørende betydning for vandløbets naturlige plante- og dyreliv. Det gælder for eksempel i naturtypen rigkær, hvor en stadig tilførsel af køligt, kalkrigt, iltfattigt og næringsfattigt grundvand er en afgørende forud­ sætning for planter og dyr. Rigkær har tidligere været blandt de dominerende mosetyper, men er i dag sjældne. Referencer: GEUS (2014) og Ejrnæs et al. (2010)

9.2 Ny viden om, hvordan vandindvinding påvirker vandløbene Det er kommunen, der giver tilladelse til vandindvinding og fastsætter vilkårene. Indtil nu har der manglet viden om, hvad vandføringen betyder for plante- og dyrelivet i vandløbene, og de gamle metoder, der er brugt i vurderingerne, har været util­ strækkelige. Det har en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet i 2014 nu bidraget til at råde bod på. Aarhus Universitet har undersøgt sammenhængen mellem vandløbenes fysiske forhold og den biologiske tilstand ved 165 vandløbsstationer i hele landet. Undersøgelsen har vist, at der er mange forskellige parametre, der har betydning for vandlø­ bets økologiske tilstand. Vandløbets slyngningsgrad har vist sig at være vigtig for både smådyr, planter og fisk. Undersøgelsen viser også, at meget lave minimumsvandføringer har negativ effekt for vandløbets smådyr, mens hyppigheden og varigheden SÅDAN LIGGER LANDET

51


af både høje og lave vandføringer har betydning for fisk og planter. Undersøgelsen omfatter ikke data fra små vandløb, og andre parametre som f.eks. okker og ådalens forhold indgår ikke. De nye metoder vil blive brugt i de vandområdeplaner, som skal vedtages i slutningen af 2015.

Foto: Colourbox

Reference: Gräber et al. (2014)

52

SÅDAN LIGGER LANDET


10. FLERE END 30.000 FORURENEDE ELLER MULIGT FORURENEDE GRUNDE 1. januar 2013 havde regionerne registreret næsten 16.000 forurenede grunde i Danmark og næsten 14.600 muligt forure­ nede grunde. Omkring halvdelen af de forurenede grunde er omfattet af den offentlige indsats for at beskytte drikkevand og menneskers sundhed (se 10.1). Næsten to tredjedele (10.015) af de forurenede grunde ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplande. 35.000

Forurenede og muligt forurenede grunde 2007-2012 (antal)

30.000 25.000

Muligt forurenede grunde

20.000

Forurenede grunde

15.000 1.0000 5.000 0

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Tallet er ikke nødvendigvis udtryk for, at der kommer flere forurenede grunde, men for at man finder og registrerer flere. Referencer: Miljøstyrelsen (2009), (2010a), (2011), (2012b), (2013a), (2014), (2014a)

10.1 Jordforureninger, der truer overfladevand og natur, skal kortlægges Regionerne står for den offentlige indsats med at kortlægge, undersøge og oprense jordforureninger, som kan true natur, overfladevand, drikkevand og menneskers sundhed. Hidtil har fokus kun været på menneskers sundhed og drikkevand. Fra 1. januar 2014 skal nye regler sikre, at regionerne inden 1. januar 2019 også har kortlagt jordforureninger, der kan true natur og overfladevand (vandløb, søer, fjorde og kystvande). Ifølge Miljø­ ministeriet er der omkring 43 store* jordforureninger rundt om i landet, der mistænkes for at forurene natur og overfladevand, men det er uvist, hvilke der udgør en reel trussel.

SÅDAN LIGGER LANDET

53


Med ændringen af ’Lov om jordforurening’ fra 2013 skal regionerne nu også sætte systematisk ind over for de jordforureninger, som truer Danmarks vandmiljø og internationale naturbeskyttelsesområder. 43 store jordforureninger rundt om i landet mistænkes for at forurene natur og overfladevand. * Store jordforureninger er forureninger, som vil koste mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. Referencer: Miljøstyrelsen (2012b), (2013b), (2014b) og Miljøministeriet (2012a), (2013a)

10.2 Der er kendskab til 130 store jordforureninger I alt har man kendskab til 130 store jordforureninger i Danmark. 98 af de store jordforureninger vurderes at true drikkevand eller menneskers sundhed og er dermed omfattet af en offentlig indsats. Dertil kommer de store forureninger, der truer natur og overfladevand (se 10.1). Hvis en virksomhed går konkurs, overgår ansvaret for oprydningen af en forurening til regionen, og regningen betales således af skatteborgerne. Region Syddan­ marks undersøgelse af Kærgård Plantage fra 2006 viser, at det vil koste omkring 400 mio. kr. at rense grunden helt op.

54

SÅDAN LIGGER LANDET


De store forureninger ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser (blå) og i områder med drikkevandsinteresse (grønne). Referencer: Miljøstyrelsen (2014a) og COWI (2006)

10.3 Godt en halv milliard kr. til den offentlige indsats på jordforureningsområdet I 2012 var der afsat 584 mio. kr. til den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Regionernes bloktilskud var på 427 mio. kr., mens kommunernes bloktilskud var på 52 mio. kr. Til de statsfinansierede tilskudsordninger ’Værditabsordningen’ og ’Teknologipuljen’ var der afsat hhv. 61 mio. kr. og 6,5 mio. kr. Og endelig var der afsat 37,4 mio. kr. til forsvarets indsats. De årlige midler er i kr. stort set på samme niveau som dengang, indsatsen startede i 1994. Her vurderede man, at 22-24 mia. kr. skulle bruges over en 50-årig periode, svarende til ca. 0,5 mia. kr. om året, beregnet til ca. 5.000 forurenede grunde. Imidlertid findes der flere end 30.000 forurenede eller muligt forurenede grunde, og ifølge Videncenter for Jordforurening og de fem regioner vil det tage 52 år at nå gennem grundene med det nuværende bevillingsniveau.

SÅDAN LIGGER LANDET

55


6,5

Jordforurening – økonomisk ramme for det offentlige ressourceforbrug 2012 (mio.kr.)

37,4 61

Regionerne 52

Kommunerne Statens værditabsordning 427

Statens teknologipulje Forsvaret

Referencer: Miljøstyrelsen (2014a), Folketinget (2011a), Ingeniøren.dk (1994) og Videncenter for Jordforurening (2012)

10.4 Kun et fåtal af de forurenede grunde renses Regionerne skal vurdere og prioritere, om en jordforurening er så belastende for drikkevand, menneskers sundhed, natur eller vandmiljø, at grunden skal renses. Er det ikke tilfældet, slut­ ter den offentlige indsats efter de indledende undersøgelser. ’Oprensninger er væsentligt dyrere end undersøgelser. Oprens­ ninger i forhold til drikkevandet er endog meget dyre’. I 2012 arbejdede regionerne på 98 oprensninger ud af næsten 16.000 registrerede forurenede grunde. Reference: Miljøstyrelsen (2014a)

10.5 Klorerede opløsningsmidler står bag nogle af de værste grundvandsforureninger En stor del af regionernes oprensninger i forhold til drikkevand er relateret til forurening med klorerede opløsningsmidler, som bl.a. har været brugt til rensning af tøj og rengøring af metal. Oprensningen er kompliceret og dyr, og ofte er det umuligt at fjerne en forurening med klorerede opløsningsmidler fuldstændigt. Reference: Miljøstyrelsen (2012b)

10.6 Punktforureninger med sprøjtegifte er et problem af ukendt omfang Der findes mange ukendte kilder til forurening af grund­vandet på landejendomme. Dels fordi myndighederne før i tiden anbefalede, at rester af sprøjtegifte blev gravet ned, dels fordi 56

SÅDAN LIGGER LANDET


håndteringen af sprøjtegifte, herunder påfyldning og vask af marksprøjter, mange steder har givet anledning til forurening. Antallet af forureninger skønnes til 50.000-100.000. Men da det er et problem, som regionerne først er begyndt at undersøge de seneste år, er det reelle omfang ukendt. Resultaterne af en under­ søgelse fra DTU m.fl. tyder på, at punktforureninger kan være årsag til sprøjtegifte over grænseværdien i grundvandet. Referencer: Dansk Miljøteknologi (2012) og Miljøstyrelsen (2013d)

10.7 Skifergas – ny trussel mod grundvandet ? Energiselskabet Total har i 2009 fået licens til at efterforske skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. De skiferlag, hvor der måske findes gas, ligger i ca. 4 km dybde. Indvindingen af skifergas sker ved såkaldt hydraulisk frakturering (fracking). Hydraulisk frakturering sker fra vandrette boringer i skifer­laget, hvor en blanding af vand, sand og kemikalier under højt tryk presses ud i aflejringen for at skabe transportveje for g ­ assen. Til processen bruges store vandmængder og mange tons kemikalier, herunder miljøgifte som biocider (giftstoffer) og korrosionshæmmere. I Nordjylland har Frederikshavn Kommune i 2014 godkendt en VVM for den første prøve boring. I løbet af sommeren 2015 vil den første prøveboring finde sted. Den skal vise, om der er gas, og om det kan betale sig at udvinde skifergassen. Energi­ selskabet Total forventer, at en eventuel udvinding af skifergas i Nordjylland skal ske fra 15 borepladser med i alt 260 boringer. Efterforskning i Nordsjælland afventer resultaterne af geofysiske undersøgelser. I 2014 besluttede miljøministeren at flytte det miljømæssige ansvar i forbindelse med efterforskning af skifergas fra kom­ munen til Miljøministeriet. I USA er der indvundet skifergas i flere stater i en længere årrække. Her viser erfaringer, at ­gasboringerne ofte er utætte, og at skifergasudvinding er årsag til adskillige tilfælde af grundvandsforurening. Referencer: Fontenot et al. (2013), Holm (2013), Nicolaisen (2014), Ingraffea (2014) og Miljøministeriet (2014b) SÅDAN LIGGER LANDET

57


11. EU’S MEDLEMSSTATER SKAL BESKYTTE GRUNDVAND OG DRIKKEVAND Drikkevandsdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirek­ tivet, nitratdirektivet og pesticidrammedirektivet pålægger EU’s medlemsstater at beskytte drikkevand og grundvand. Drikkevandsdirektivet skal beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening. Direktivet fastsætter fælles EU-grænseværdier for en lang række forskel­ lige stoffer. Grænseværdien for sprøjtegift i drikkevand er 0,1 μg/l for enkeltstoffer og 0,5 μg/l for summen af sprøjtegifte og for nitrat i drikkevand på 50 mg/l. Direktivets krav er indført i vandforsyningsloven og bekendtgørelse om vandkvalitet og til­ syn med vandforsyningsanlæg. Vandrammedirektivet pålægger medlemsstaterne at beskytte grundvand og overfladevand mod forurening og overindvinding m.m. Direktivet fastsætter også en grænseværdi for nitrat i grundvand på 50 mg/l og for sprøjtegift i grundvand på 0,1 μg/l for enkeltstoffer og 0,5 μg/l for summen af stoffer. Vandram­ medirektivet er omsat i danske vandplaner. Hverken førstegene­ ra­tions vandplaner eller de vandområdeplaner, der er sendt i høring i december 2014, har fokus på grundvandet. Grundvandsdirektivet støtter op om vandrammedirektivet og skal forebygge, at den kemiske tilstand af alle grundvands­ forekomster forringes. Grundvandsdirektivet fastsætter rammer for en række stoffer og angiver, hvordan udviklingen i grund­ vandskemien skal vurderes. Kravene indgår i vandplanerne. Nitratdirektivet har til formål at forebygge nitratforurening i vandmiljøet, herunder det vand, der anvendes til drikkevand. Direktivet fastsætter regler for tilførslen af kvælstof i landbruget. I Danmark er nitratdirektivet gennemført i vandmiljøplanerne. Grundvandskortlægningen og udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse er et led i den danske gennemførelse af nitratdirektivet. 58

SÅDAN LIGGER LANDET


Pesticidrammedirektivet eller ’direktiv om bæredygtig anven­ delse af pesticider’, har til formål at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet, at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere (dvs. forebyggelse og andre metoder, der kan reducere brugen af sprøjtegift) samt alternative metoder eller teknikker så som ikke-kemiske alternativer til sprøjtegift. Direktivet pålægger medlemslan­ dene at udarbejde handlingsplaner for at nå målene. Direktivet ­pålægger blandt andet medlemsstaterne at etablere beskyt­ telseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding. I Danmark er der etableret 25 m beskyt­ telseszoner omkring indvindingsboringer, og fra november 2015 strammes reglerne for salg af sprøjtegift til private. Godkendelsesordningen for pesticider er en dansk ordning, som skyldes behovet for at beskytte grundvandet mod sprøjte­ gift, så vandværkerne kan indvinde rent grundvand. ’Varslings­ systemet for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (VAP) bruges til at kontrollere, at de godkendte stoffer ikke udvaskes til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Pesticid­ planerne tilbage fra 1986 har alle haft som formål at reducere landbrugets forbrug af sprøjtegift og behandlingshyppigheden. I december 2011 rettede Statsrevisorerne en skarp kritik mod statens indsats for at beskytte grundvandet mod nedsivning af sprøjtegift. I november 2014 angiver Rigsrevisionen, at beskyt­ telsen endnu ikke er gennemført for så vidt angår udpegning og beskyttelse af pesticidfølsomme arealer. Referencer: EU (1991), (1998), (2000), (2006), (2009) og Rigsrevisionen (2011), (2014)

SÅDAN LIGGER LANDET

59


12. VANDFORSYNINGERNES ØKONOMI REGULERES AF VANDSEKTORLOVEN OG VANDFORSYNINGSLOVEN Vandsektorloven fastsætter de økonomiske rammer for ­kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsforsynings­ selskaber samt private vandværker, der afsætter mere end 200.000 m3 vand pr. år og forsyner flere end 10 ejendomme. Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og natur, og som drives på en effektiv måde. Forsyningsselskaberne skal finansiere investeringer, ­renoveringer og lignende med lån og prisforhøjelser. Vandforsyningsloven fastsætter det såkaldte ’hvile-i-sig-selvprincip’, dvs. at almene vandværker ikke må have over- eller underskud. Prisen på drikkevand dækker udgifter til grund­ vandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution samt administration.

Foto: Colourbox

Referencer: Miljøministeriet (2009), (2010) og Naturstyrelsen (2011)

60

SÅDAN LIGGER LANDET


13. REFERENCER Agger, P., Christensen, P., Reenberg, A. & Aaby, B. (2002): Det fede landskab – landbrugets næringsstoffer og naturens tålegrænser. Vismandsrapport 2002. Naturrådet. Brüsch, W., Stockmarr, J., Kelstrup, N., von Platen-Hallermund, F. & Rosenberg, P. (2004): Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger. GEUS rapport 2004/9. Brüsch, W., Rosenbom, A. E., Badawi, N., Gudmundsson, L., von Platen-Hallermund, F. , Nielsen, C. B., Plauborg,F., Laier, T., og Olsen, P. (2015): Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring Results May 1999 - June 2013. (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand - VAP), GEUS 2015. COWI (2006): Samlerapport - Undersøgelser 2005/2006. Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage. November 2006. Danmarks Miljøportal (2014): Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark. http://internet.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx Dansk Miljøteknologi (2012): Op mod 100.000 pesticidpunktkilder i undergrunden truer vores grundvand. Artikel i Dansk Miljøteknologi – et rent miljø kræver handling. Dansk Miljøteknologi, november 2012, s. 4-6. DANVA (2010): Debatten om 25 meter zonen omkring vandboringer handler også om penge. Dansk Vand, nr. 5, 2010, s. 7 og 54-55. DANVA (2014): Vand i tal, DANVA benchmarking 2014 – procesbenchmarking og statistik, DANVA november 2014. Ejrnæs, R., Andersen, D. K., Baattrup-Pedersen, A., Damgaard, C., Nygaard,B., Dybkær, J. B., Christensen, B. S., Nilsson, B. & Johansen, O. M. (2010): Hydrologiske og vandkemiske forudsætninger for en god naturtilstand i grundvandsafhængige terrestriske økosystemer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. EU (1991): Nitratdirektiv: 91/676/EØF, Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. EU (1998): RÅDETS DIREKTIV 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand. EU (2000): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, Vandrammedirektivet. EU (2006): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12.december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, Grundvandsdirektivet. EU (2009): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. Folketinget (2011): Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11. Miljøministeriets Departement svar 11. april 2011. MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 497. Folketinget (2011a): Folketinget – Spm. nr. US 64 – besvaret 27. marts 2001. Udskrift fra folketingsdebat fra 2001, Miljø- og Energiminister Svend Auken, Søren Kolstrup (EL) og Kirsten Touborg (SF). Fontenot, B.E., Hunt, L.R., Hildenbrand, Z. L., Carlton Jr., D.D., Oka, H., Walton, J.L., Hopkins, D., Osorio, A., Bjorndal, B. , Hu, Q. H. & Schug, K.A. (2013): An Evaluation of Water Quality in Private Drinking Water Wells Near Natural Gas Extraction Sites in the Barnett Shale Formation. Environmental Science & Technology, 2013, 47 (17); 10032–10040. GEUS (2014): Vandets kredsløb – Viden om grundvand. http://www.geus.dk/DK/populargeology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx GEUS (2014a): Kortlægning af grundvandsmagasinerne – Viden om grundvand. http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv03-dk.aspx Hansen, B. (2011): Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. GEUS, november 2011. Note til workshops, 4. november og 13. december 2011. Videncenter for Landbrug. Gräber, D., Wiberg-Larsen, P., Bøgestrand, J. & Baattrup-Pedersen, A. (2014): Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand. Implementering af retningslinjer for effekten af vandindvinding i forbindelse med vandplanlægning og administration af vandforsyningsloven. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

SÅDAN LIGGER LANDET

61


Henriksen, H. J., Højberg, A. L., Olsen, M., Seaby L. P., van der Keur, P., Stisen, S., Troldborg, L., Sonnenborg, T. O. & Refsgaard, J. C. (2012): Klimaeffekter på hydrologi og grundvand – Klimagrundvandskort. GEUS, 2012. Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning. Juni 2012. Aarhus Universitet. Henriksen, H. J. (2013): Personlig kontakt, seniorkonsulent Hans Jørgen Henriksen, GEUS, 10. oktober 2013. HOFOR (2014): Priser på vand i København, 2014. http://www.hofor.dk/vand/priser-pa-vand-2014/priser-pa-vand-2014-i-kobenhavn/ Holm, E. (2013): Drikkevandsboringer nær skifergasbrønde er smækfyldt med tungmetaller, Artikel i Ingeniøren, 5. august 2013. Ingeniøren.dk (1994): Magtkamp og penge lammer jordrens. Artikel i Ingeniøren, 18. december 1994. Ingraffea, Anthony R., Wells, Martin T., Santoro, Renee L. & Shonkoff, B. C. (2014): Assessment and risk analysis of casing and cement impairment in oil and gas wells in Pennsylvania, 2000–2012. PNAS 29. Juli 2014, vol. 111 no. 30; 10955-10960. Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Nielsen, K.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. (2012): Vandmiljø og Natur 2011. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 36. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Miljøministeriet (2009): Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, Vandsektorloven, LOV nr. 469 af 12/06/2009. Miljøministeriet (2010): Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v., LBK nr. 635 af 07/06/2010, Vandforsyningsloven. Miljøministeriet (2011): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 1024 af 31/10/2011. Miljøministeriet (2011a): Miljøminister skærper krav til drikkevandet. Pressemeddelelse 24. januar 2011. http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110124_drikkevand.htm Miljøministeriet (2012): Skrappere krav til sprøjtemidler på golfbaner. Pressemeddelelse 18. september 2012. Miljøministeriet (2012a): Jordforureninger skal under lup. Pressemeddelelse 10. december 2012. Miljøministeriet (2012b): Øget kontrol med lukning af vandboringer. Pressemeddelelse 18. december 2012. Miljøministeriet (2012c): Private henter stadig ulovlig gift i Tyskland. Pressemeddelelse 11. juli 2012. http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/kontrol280612.htm Miljøministeriet (2013): Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner, BEK nr. 245 af 28.februar 2013. Miljøministeriet 14. marts 2013. Miljøministeriet (2013a): Lov om ændring af lov om forurenet jord, LOV nr. 490 af 21/05/2013, 22. maj 2013. Miljøministeriet (2013b): Bred aftale om rent vand til alle. Pressemeddelelse 8. februar 2013. Miljøministeriet (2013c): Beskyt vand, natur og sundhed – sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Februar2013. Miljøministeriet (2013d): Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b, jf. § 64 c. Miljøministeriet (2014a): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 292 af 26/03/2014. Miljøministeriet (2014b): Kirsten Brosbøl overtager ansvar for efterforskning af skifergas. Nyhed 28. september 2014. Miljøstyrelsen (1997): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1996. Redegørelse nr. 2, 1997. Miljøstyrelsen (1998): Status for lukkede boringer ved almene vandværker. Miljøprojekt nr. 380. Miljøstyrelsen (1998a): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1997. Redegørelse nr. 1, 1998.

62

SÅDAN LIGGER LANDET


Miljøstyrelsen (2000): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998. Redegørelse nr. 2, 2000. Miljøstyrelsen (2000a): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1999. Redegørelse nr. 5, 2000. Miljøstyrelsen (2000b): Vejledning nr. 3/2000, Zonering, VEJ nr. 11764 af 01/09/2000. 3. december 2002, Miljøministeriet. Miljøstyrelsen (2002): Redegørelse om jordforurening 2000. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2002. Miljøstyrelsen (2002a): Redegørelse om jordforurening 2001. Depotrådet, Redegørelse nr. 2, 2002. Miljøstyrelsen (2003): Redegørelse om jordforurening 2002. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2003. Miljøstyrelsen (2004): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003. Orientering nr. 9, 2004. Miljøstyrelsen (2005): Redegørelse om jordforurening 2003. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2005. Miljøstyrelsen (2005a): Redegørelse om jordforurening 2004. Depotrådet, Redegørelse nr. 4, 2005. Miljøstyrelsen (2005b): Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005. Miljøstyrelsen (2006): Redegørelse om jordforurening 2005. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2006. Miljøstyrelsen (2007): Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – forprojekt, Miljøprojekt nr. 1159, 2007. Miljøstyrelsen (2007a): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2006. Orientering nr. 5, 2007. Miljøstyrelsen (2008): Redegørelse om jordforurening 2006. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2008. Miljøstyrelsen (2009): Redegørelse om jordforurening 2007. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2009. Miljøstyrelsen (2010): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009, Orientering nr. 8. Miljøstyrelsen (2010a): Redegørelse om jordforurening 2008. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2010. Miljøstyrelsen (2011): Redegørelse om jordforurening 2009. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2011. Miljøstyrelsen (2012): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011, Behandlingshyppighed og belastning, orientering nr. 5, 2012. Miljøstyrelsen (2012a): Miljøprojekt nr. 1426, 2012, Pesticidforbrug og pesticidbelastning på golfbaner. Miljøstyrelsen (2012b): Redegørelse om jordforurening 2010. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2012. Miljøstyrelsen (2013a): Personlig kontakt, mail pr. 19. august 2013, Katrine Smith. Miljøstyrelsen (2013b): Personlig kontakt, mail pr. 12. september 2013, Katrine Smith. Miljøstyrelsen (2013c): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012 - Behandlingshyppighed og pesticidbelastning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata. Orientering nr. 4, 2013. Miljøstyrelsen (2013d): Skelnen mellem pesticidkilder, Miljøprojekt nr. 1502, 2013. Miljøstyrelsen (2014): Redegørelse om Jordforurening 2011. Depotrådet, Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 1, 21.3.2014 samt bilag til redegørelsen. Miljøstyrelsen (2014a): Redegørelse om jordforurening 2012. Depotrådet, Miljøstyrelsen, Nr. 2, 20.6.2014 samt bilag til redegørelsen. Miljøstyrelsen (2014b): Jordforurening: Sådan passer vi på vores overfladevand. Nyhed 11. september 2014. Miljøstyrelsen (2014c): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013 - Behandlingshyppighed og pesticidbelastning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata. Orientering nr. 6, 2014. Miljøstyrelsen (2014d): Golfklubbernes forbrug af sprøjtemidler i 2013. Nyhed 22. december 2014

SÅDAN LIGGER LANDET

63


Miljøstyrelsen (2015): Undersøgelse af forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer i 2013 Miljøprojekt nr. 1641, 2015. Miljøstyrelsen (2015a): Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2013, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2015. Naturstyrelsen (2011): Vandsektoren – regulering og organisering. http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vand-i-hverdagen/Vandsektoren/ Naturstyrelsen (2012): Opfølgning på analyse af vandprøver fra 42 boringsindtag, hvor der i 2009 blev fundet glyphosat og/eller AMPA. Notat J.nr. NST-4842-00059, 31. januar 2012. Naturstyrelsen (2014): Grundvand. Hjemmeside med underoverskrifter. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/grundvand/ Naturstyrelsen (2014a): Drikkevand. Hjemmeside med underoverskrifter. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/drikkevand/ Naturstyrelsen (2014c): Status for drikkevandsboringer. Notat 7. marts 2014. Naturstyrelsen (2015): Vandsektoren - regulering og organisering. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/vandsektoren/ Naturstyrelsen (2015a): Status for drikkevandsboringer pr. 31/12 2013. Notat 23. april 2015. Naturstyrelsen (2015b): Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindings­ områder februar 2015. http://naturstyrelsen.dk/media/133632/indsatsomraader-forsproejtemiddelfoelsomme-indvindingsomraader.pdf Nicolaisen (2014): Indlæg ved Henrik Nicolaisen, Total. IDA møde om Skifergas, 4. december 2014, H.C. Ørsted Instituttet, København. Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Larsen, K. & Jørgensen, B. B. (2014): Skove og plantager 2013, Skov & Landskab, Københavns Universitet. Rigsrevisionen (2011): Beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. Beretning nr. 4, 2011. Rigsrevisionen (2014): Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. 4. november 2014. SKAT (2012): Afgiftstigning på ledningsført vand. 2. november 2012. http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2067490&vId=0 Stoltze, M. & Pihl, S. (red.) 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. http://www.sns.dk/1pdf/rodlis.pdf Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. & Højberg, A.L. (2011): Grundvand. Status og udvikling 1989-2010. Teknisk rapport, GEUS 2011. Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., & Mielby, S. (2012): Grundvand. Status og udvikling 1989-2011. Teknisk rapport, GEUS 2012. Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, C.L., Mielby, S., Troldborg, L. & Sørensen, B. L., (2013): Grundvand. Status og udvikling 1989-2012. Teknisk rapport, GEUS 2013. Thorling, L., Brüsch, W., Ernstsen, V., Hansen, B., Laier, T., Larsen, F., B., Mielby, S og Sørensen, B. L. (2015): Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2013. Teknisk rapport, GEUS 2015. Videncenter for Jordforurening (2012): Jordforurening – status 2012 – opgørelse over opgaver og ressourceforbrug. Vinther, P.F. & Olsen, P. (2014): Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1992/93-2012/13. DCA rapport, nr. 046, 2014.

64

SÅDAN LIGGER LANDET


Foto: Colourbox


Sådan ligger landet ... – tal om grundvand og drikkevand 2015

Formålet med denne publikation er at give et øjebliksbillede af det danske grundvand og hvad, vi ved om det. Tal og tekst er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Titel: SÅDAN LIGGER LANDET – tal om grundvand og drikkevand 2015 Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening, juni 2015 Redaktion: Bente Villumsen, Nina Astrid Fenger og Gitte Holmstrup Forside: stocksy.com Layout og produktion: westring-kbh.dk Tryk: Hillerød Grafisk Publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 3917 4000 dn@dn.dk Publikationen kan også downloades fra www.dn.dk

Sådan ligger landet, grundvand og drikkevand 2015  

Danmarks Naturfredningsforening

Sådan ligger landet, grundvand og drikkevand 2015  

Danmarks Naturfredningsforening