Page 1

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 4 · nov. 2014

INTERVIEW

“MAN HØSTER SOM MAN SÅR” Niels Stokholm, landmand og dokumentarfilmstjerne

NATURPORTRÆT

Ulven

Det store rovdyr er tilbage i Danmark efter 200 års fravær

WWW.DN.DK DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

#4 NOVEMBER 2014

MERE MOR-TID KAN STOPPE MRSA Hvis pattegrisene fik længere tid hos soen, ville forbruget af antibiotika og vækstfremmerne kobber og zink falde til en brøkdel. Dermed kan mere mor-tid i sig selv vende udviklingen af multiresistente bakterier i industriel svineproduktion. Og samtidig stoppe tungmetalforurening af de danske marker. Af Johanne Gabel

Freelancejournalist

BYT DIG TIL FÆLLESKAB

D

et handler om diarré. Fravænningsdiarré. Smågrisemavers svar på fravænning i en alder af bare fire uger. Det er nemlig længe før, grisenes tarmflora er klar til slippe somælken og gå over til fast føde. Naturen har indstillet ma-

verne til at klare sig selv efter cirka 12 uger. Men i industriel svineproduktion vænnes pattegrisene fra soen så hurtigt, som loven tilllader det. Det sker, for at soen kan nå at levere et nyt kuld med den rivende hast, som er nødvendig for at holde svineproducentens økonomi flydende. – Hvis pattegrisene fik flere uger til at die og modnes, ville forbruget af antibiotika, kobber

og zink falde drastisk, siger Thyge Nygaard, landbrugsfaglig medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening (DN). Hos økologiske svineproducenter fravænnes pattegrisene først efter mindst syv uger. Og her får fravænningsgrisene på landsplan kun en tyvendedel af, hvad fravænningsgrise hos industrielle svineproducenter får.

AVISEN NATUR & MILJØ Byttemarkeder og dele-ordninger boomer s. 6

Læs mere

s. 4

Vi har en plan!

Den længe ventede plan for Danmarks natur lover godt s. 3

Økokommunen er blevet voksen

LÆS OM... I Lejre Kommune har borgerne grebet økologien s. 9

Tag med ud i vinteren DN byder på naturoplevelser landet over s. 13

Han holder øje...

TEMA

Med de kemikalier, vi ikke kan se s. 12

BYTTEMARKEDER BOOMER / VINTERTURE / SÅDAN STOPPES MRSA / NATURPLAN DANMARK / NATURPERLER FREDET

Havet

Vi skylder havet alt, men bruger det som losseplads, gennemtrawler det for liv, overbelaster det med næring, forgifter det med kemikalier.


Övik Loft Jacket

Övik Flannel Shirt LS

Övik Hoodie

Övik Rib Beanie

Övik

I vores hjemby Övik kan vi godt lide at gå ud efter arbejde

övik er en serie robust hverdagstøj, der er designet, så det passer lige så godt til bylivet som til en tur ud i skoven. Tøjet har navn efter Fjällrävens hjemby Örnsköldsvik, der med sine billedskønne omgivelser og en beliggenhed ved Höga Kusten, er optaget på unescos verdensarvsliste, indbyder til et aktivt friluftsliv. Fjällrävens slidstærke og funktionelle g-1000-materiale går igen i jakker og bukser i Övik-serien, mens skjorter, trøjer og huer er fremstillet af naturfibre såsom uld og bomuld. Hele serien har en enkel og tidløs stil, der er perfekt både til arbejdsbrug og til hverdagens oplevelser efter arbejdstid.

Se hele Övik-serien på www.fjallraven.dk


e-mail: kop@dn.dk Telefon: 39 17 40 00 Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Morten Gorm, www.mortengorm.dk Annoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

M

ens landbruget har effektiviseret og automatiseret over de seneste 40 år, har den biodynamiske landsmand Niels Stokholm i stedet levet i pagt med naturen. En pagt om at nå ind til naturens oprindelige balance. Se side 22.

341905

Tryk: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: GraphoMatt. Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 4 · nov. 2014

Hvert år bliver naturen mere og mere opsplittet af veje, byer og tekniske anlæg.

I mere end 100 år har Danmarks Naturfredningsforening gjort forarbejdet gennem fredning og beskyttelse af landets naturperler.

Hjælp os med at sætte perlerne på snor! www.dn.dk

Økokommunen er blevet voksen

Tag med ud i vinteren DN byder på naturoplevelser landet over s. 12

lig medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening (DN). Hos økologiske svineproducenter fravænnes pattegrisene først efter mindst syv uger. Og her får fravænningsgrisene på landsplan kun en tyvendedel af, hvad fravænningsgrise hos industrielle svineproducenter får. kemikalieindustrien forpligtes til at redegøre for de stoffer, de sender ud

Læs mere

s. 4

Han holder øje...

Med de kemikalier, vi andre ikke kan se. s. 10

TEMA

NR. 4 · NOVEMBER 2014

Havet

Vi skylder havet alt, men bruger det som losseplads, gennemtrawler det for liv, overbelaster det med næring, forgifter det med kemikalier.

WWW.DN.DK

cirka 12 uger. Men i industriel svineproduktion vænnes pattegrisene fra soen så hurtigt, som loven tilllader det. Det sker, for at soen kan nå at levere et nyt kuld med den rivende hast, som er nødvendig for at holde svineproducentens økonomi flydende. – Hvis pattegrisene fik flere uger til at die og modnes, ville forbruget af antibiotika, kobber og zink falde drastisk, siger Thyge Nygaard, landbrugsfag-

Det konstaterede Wilhjelmudvalget i 2001.

 Kullen

 Suserup

 Dobbeltkysten

 Knudshoved Odde

 Smålandsfarvandet

#4 NOVEMBER 2014

et handler om diarré. Fravænningsdiarré. Smågrisemavers svar på fravænning i en alder af bare fire uger. Det er nemlig længe før, grisenes tarmflora er klar til slippe somælken og gå over til fast føde. Naturen har indstillet maverne til at klare sig selv efter

Naturen i Danmark mangler plads og sammenhæng.

 Anholt

 Bjergene  Nekselø

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

 Skamlingsbanken  Lillebælt  Helnæs  Fynske alper

Hvis pattegrisene fik længere tid hos soen, ville forbruget af antibiotika og vækstfremmerne kobber og zink falde til en brøkdel. Dermed kan mere mor-tid i sig selv vende udviklingen af multiresistente bakterier i industriel svineproduktion. Og samtidig stoppe tungmetalforurening af de danske marker.

 Vejle Å  Æbelø

MERE MOR-TID KAN STOPPE MRSA

Tinnet 

Vi har en plan! Way out west Jylland rundt Det grønne Y Det blå bånd Sjælland rundt Kattegat Express

 Læsø

 Boblerevet

 Lille Vildmose  Rebild  Rold skov  Lerkenfeld Å  Hald Sø

 Stenholt Skov

Bryrup 

 Tøndermarsken

s. 4

Af Johanne Gabel

D

Stationer på vejen mod

Naturplan Danmark

 Skagens Gren

Hulsig Hede 

Råbjerg Mile 

Rubjerg Knude 

Stenrevet 

Vejlerne 

Den længe ventede plan for Danmarks natur lover godt. s. 6

s. 8

og zink falde drastisk, siger Thyge Nygaard, landbrugsfaglig medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening (DN). Hos økologiske svineproducenter fravænnes pattegrisene først efter mindst syv uger. Og her får fravænningsgrisene på landsplan kun en tyvendedel af, hvad fravænningsgrise hos industrielle svineproducenter får.

Hvis pattegrisene fik længere tid hos soen, ville forbruget af antibiotika og vækstfremmerne kobber og zink falde til en brøkdel. Dermed kan mere mor-tid i sig selv vende udviklingen af multiresistente bakterier i industriel svineproduktion og stoppe tungmetalforurening af de danske marker. Freelancejournalist

<

#4 NOVEMBER 2014

MERE MOR-TID KAN STOPPE MRSA

Byttemarkeder og deleordninger boomer. s. 4

Hanstholm reservatet 

Læs mere

WWW.DN.DK

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

BYT DIG TIL FÆLLESKAB

AVISEN NATUR & MILJØ

LÆS OM... BYTTEMARKEDER BOOMER / VINTERTURE / SÅDAN STOPPES MRSA / NATURPLAN DANMARK / NATURPERLER FREDET

verne til at klare sig selv efter cirka 12 uger. Men i industriel svineproduktion vænnes pattegrisene fra soen så hurtigt, som loven tilllader det. Det sker, for at soen kan nå at levere et nyt kuld med den rivende hast, som er nødvendig for at holde svineproducentens økonomi flydende. – Hvis pattegrisene fik flere uger til at die og modnes, ville forbruget af antibiotika, kobber

Fjällräven Greenland Winter Parka Dame & herremodel. 2.599,-

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE Vi er altid klar til at hjælpe dig. TELEFON: 33 14 51 50 E-MAIL: info@friluftsland.dk WEBSHOP: www.friluftsland.dk

et handler om diarré. Fravænningsdiarré. Smågrisemavers svar på fravænning i en alder af bare fire uger. Det er nemlig længe før, grisenes tarmflora er klar til slippe somælken og gå over til fast føde. Naturen har indstillet ma-

Fjällräven Barents Parka Dame & herremodel. 3.599,-

Af Johanne Gabel

D

Fjällräven Vidda Pro Dame & herremodel. 1.099,-

THE NORTH FACE STORES

Med de kemikalier, vi ikke kan se s. 12

Fjällräven Rucksack nr. 21 Small - 15 liter. 1.199,-

Han holder øje...

599,-

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner. Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der findes i alle butikker. FRILUFTSLAND BUTIKKER

Niels Stokholm, landmand og dokumentarfilmstjerne Freelancejournalist

Det store rovdyr er tilbage i Danmark efter 200 års fravær

Tag med ud i vinteren

DN byder på naturoplevelser landet over s. 13

NATURPORTRÆT

Ulven

KØBENHAVN: Field’s KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 (v. Søerne) LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49d (over f. Likørstræde) KØBENHAVN: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING: Kolding Storcenter (Orange Gade) FJÄLLRÄVEN BRAND STORE AARHUS: Østergade 30 (over for Sallings P-hus) AALBORG: Bispensgade 34 (ved Cimbrertyren) KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

Vi har en plan!

10% billigere

Fjällräven Kånken Klassikeren.

Byttemarkeder og dele-ordninger boomer s. 6

100% oplevelser

INTERVIEW

“MAN HØSTER SOM MAN SÅR” BYT DIG TIL FÆLLESKAB

Den længe ventede plan for Danmarks natur lover godt s. 3

Økokommunen er blevet voksen

I Lejre Kommune har borgerne grebet økologien s. 9

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

I DENNE UDGAVE SER VI PÅ

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Fjällräven Brand Store - Danmarks største udvalg!

havet, som giver ro i sjælen, når man spejder ud over himlens spejlning i overfladen. Men tager vi et kig under overfladen, giver det alt andet end ro i sjælen. Vi kan ikke spise laksen fra Østersøen på grund af dioxin, og miljøgiften er ikke faldende, men stigende. Skrubbecreme og tandpasta renser hud og tænder, men sender samtidig kolossale mængder mikroskopisk plast ud i havet. Det vurderes, at 95 % af vores fjorde og kystnære områder er i ugunstig forfatning i 2021 og dermed ikke lever op til EU’s vandrammedirektiv. Kom med, når Natur & Miljø ser på en række af de nyopdagede miljøproblemer i havet. Læs temaet fra side 14. På landjorden går det bedre for naturen, og nu har vi endda fået en plan for naturen. En Naturplan Danmark, som miljøminister Kirsten Brosbøl præsenterer side 10. Læs også lederen side 5. Og så har Natur & Miljø mødt landmanden og dokumentarfilmstjernen Niels Stokholm, der har helliget sit liv til at få landbrug i balance med naturen. Læs interviewet på side 22. Naturportrættet går tæt på Danmarks store rovdyr, ulven, der efter 200 års ufrivillig pause igen kan høres hyle. Husk, at magasinet Natur & Miljø har en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø. Læs her om, hvordan MRSA kan stoppes og om byttemarkeder, der boomer og meget andet godt. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og ture ud i naturen. God fornøjelse. DN_2014-10.indd 1

14-10-2014 16:22:19

Kontrolleret oplag: 134.384 i perioden 1. juli 2012 - 30. juni 2013. Læsertal: 279.000 for 2. & 3. kvt. 2013 Kilde: Index Danmark/Gallup Forside: Naturepl.com Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. januar. Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. april. Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. juli. Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. oktober. Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

3


Side 14

Havet! Det ser pænt ud på overfladen, så kan der være grund til bekymring? Natur & Miljø dykker under overfladen og ser på en række af de nyere miljøproblemer. Dioxinindholdet er ikke faldende, men stigende. Kosmetik pynter nok hos mennesker, men ikke i havet, og byudvikling kan samtidig være havafvikling. Læs temaet om havet fra side 14.

Naturens stemme

5

Så skal ærmerne smøges op

Nyheder og noter

6

Sidste nyt fra naturens verden

Madmarked

8

Skovsgaard er guldmodellen

Naturplan Danmark

10

Endelig kom den ...

Tema: Havet

14

Ude af syne, ude af sind

Interview: Niels Stokholm

22

Tilbage til naturen

Naturportræt: Ulv

28

Nu hyler ulven igen

Fasaner

32

Problem for naturen

Billedgalleriet

36

Send dit bedste billede og vind

38

Energihus Svanemærket økohus

42

Bøger Nye bøger om natur og miljø

44

Spis naturen Stirfry med vintersvampe

Miljøminister med en plan Naturplan Danmark s. 10

46

Naturkatapulten Genbrug, genbrug ...

48

Kåres økohus. Elmåleren løber baglæns. s. 38

Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind

Ulvehyl i Jylland 200 års fravær er forbi s. 28

4 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2014

Judasøre og mælkebøtte Spis naturen. s. 44


NATURENS STEMME |

SÅ SKAL ÆRMERNE SMØGES OP Miljøminister Kirsten Brosbøl beder i et interview her i bladet om Danmarks Naturfredningsforenings hjælp til at udfolde regeringens nye Naturplan Danmark. Den har hun, kan jeg garantere. Vi er så parate, fordi vi i mange år har arbejdet netop for en samlet plan for den danske natur. En plan for et sammenhængende grønt netværk, der kan forbinde alle store og små naturområder i Danmark. Ikke bare for at gøre Danmark smukkere, men i høj grad for at give vilde dyr og planter mulighed for at sprede sig naturligt. En plan der kan sætte dagsordnen de næste årtier for at skabe mere og bedre natur, så vi igen kan få et smukt og varieret landskab med en rig og mangfoldig natur.

Derfor vil vi hjertens gerne være med til at udfylde rammerne i naturens nye plan. Med Naturplan Danmark er der nemlig for første gang sat en klar retning for den samlede danske naturindsats, og selvom en plan ikke lyder af noget særligt, så er det præcist det, der er forudsætningen for en vedvarende og målrettet indsats over for de massive tab, vi har af biologisk mangfoldighed.   Det gælder så om ved god kommunal planlægning på tværs af kommunegrænser og brug af redskaber som offentlig og privat naturindsats, fredninger, opkøb af jorder med naturpotentiale via Den Danske Naturfond og andre fonde at realisere Naturplan Danmark.  Med Naturplan Danmark har dansk naturpolitik taget et nyt og afgørende skridt for at give natu-

ren et markant løft. Alene den indsats, der handler om, at der fremover ikke længere må gødes og sprøjtes i beskyttet natur, vil være med til at løfte den biologiske mangfoldighed – akkurat som målet må være med Naturplan Danmark, og akkurat som vi i DN har arbejdet for i mange år. Det er helt afgørende, at en plan, der skal virke frem til 2050, hviler på et ansvarligt og bredt flertal, og det er klart min forventning, at begge sider i Folketinget vil bakke op. De fleste partier har nemlig en naturplan Danmark på deres politiske program.  DN vil til gengæld med stor glæde stille sig til rådighed for det videre arbejde med alle vores frivillige og engagerede medlemmer både lokalt og nationalt.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

JO FLERE VI ER, JO STÆRKERE STEMME TIL NATUREN Bred folkelig opbakning giver vægt bag ordene, når Danmarks Naturfredningsforening taler naturens sag. Du kan styrke DNs indflydelse ved at forære et husstandsmedlemskab af DN til din ægtefælle, samlever eller

hjemmeboende børn. For kun 95 kr. om året kan samboende få et medlemskab af DN. Husstandsmedlemskabet indeholder alle medlemsfordele – og I får kun et blad til husstanden. TAK for din opbakning!

KLIK IND PÅ WWW.DN.DK/KUN95KR

eller ring til Medlemsservice tlf. 3917 4040 mellem kl. 10 og kl. 15 (fre. kl. 14)

5


OM VERDENS TILSTAND

1 40 ÅR

Bestanden af verdens vilde dyr er halveret de seneste 40 år

DE GENTÆNKER NATUREN INDE I BYEN

2 3 ud af 4 ferskvandsdyr er forsvundet siden 1970

3

Der er biodiversitet på dagsordenen, når Aarhus bliver Europæisk Kulturhovedstad 2017. Med projektet Rethink Urban Habitats vil Naturhistorisk Museum og samarbejdspartnere gentænke naturen i byen.

“Flere og nye arter af planter og dyr vil overraske folk og øge deres livskvalitet,” siger museumsinspektør Morten D. D. Hansen, der opfordrer byens virksomheder til at ride med på biodiversitetsbølgen.

Strømlund

4 ud af 10 dyr knyttet til havet er væk

4

udlejes til ferieophold

Kilde WWF (The living planet index). Se mere wwf.panda.org/SS, SR

Troperne har mistet mere end 8 ud af 10 vilde dyr

5

7% Klimaforandringerne er årsag til 7 % af tabet af verdens bestand af vilde dyr

6 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer. Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

“De kan sprede vilde frøblandinger på deres arealer. I stedet for at slå græs fem gange om året, kan de få et blomsterhav,” siger han. Nye blomster vil tiltrække nye insekter, sandsynligvis sommerfuglen blåfugl, der ses på billedet.

På sporet af ulven Når du alligevel er ude og nyde naturen, hvorfor så ikke kigge efter spor fra ulven. Det kan være vanskeligt at fastslå, at der er tale om efterladenskaber fra en ulv, men det er meget nemt at se, om et ekskrement kan stamme fra ulv. For så er der megen hår og ofte knoglerester i. Finder du noget, der ligner en hundelort med mange knogler og pelsrester i, bør det undersøges. /ss, sr Sådan gør du 1. Noter dig fundstedet 2. E  r det muligt, så tag et billede, der viser fundstedet samt ekskrementet 3. Tag ekskrementet med dig hjem og undgå at røre med fingrene 4. Læg det omgående i fryseren – grundigt pakket ind vel at mærke 5. Send en mail med foto, fundsted og dato til biolog Bo Håkansson på boh@dn.dk


NYT & NOTER |

Lyst til at gøre en forskel for naturen? Med telefonen som værktøj kan du hjemmefra tjene lidt ekstra ved at tegne nye medlemmer for Danmarks Naturfredningsforening. Ring til Lene Smith på tlf. 39 17 40 40 og hør, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi forventer, eller send en mail til ls@dn.dk

DET MENER DANSKERNE

Kilder Danmarks lungeforening, Rådet for sikker trafik, Rådet for badesikkerhed, Naturstyrelsen, Danmarks statistik m. fl.

Har du lidt tid til overs er du måske vores nye medlemstegner!

ER DER FARLIGT I NATUREN? 257

Tak for din støtte

Gennemsnitligt antal dødsfald per år

til Danmarks Naturfredningsforening

* Der har sandsynligvis kun været ulv i Danmark siden 2012, så ”nullet” skal tages med et lille forbehold. En rapport fra Norsk institut for Naturforskning fastslår, at der har været 4 ulvedrab i Europa siden 1952 – blandt andet i Rumænien og Bulgarien. /ss,sr

Når du støtter Danmarks Naturfredningsforening ud over kontingentbeløbet, kan du trække beløbet fra i skat. Danmarks Naturfredningsforening har brug for at kende dit CPR-nummer for at indberette din gave til SKAT. Det maksimale fradrag for 2014 er på 14.800 kroner. Bemærk venligst, at kontingentbeløbet ikke er fradragsberettiget. Du kan oplyse dit CPR-nummer til DN via en sikker forbindelse på www.dn.dk/cpr – eller du kan ringe til medlemsservice tlf. 3917 4040 man-tors kl. 1015, fre kl. 10-14.

48

12 1

0,5

0,08 0,08 0,05 0*

Rygning Mord Hvepse- og bistik Svampe Skovflåt Trafik Drukneulykker Jagtulykke Hugorm Ulv

9 ud af 10 er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt, at vi beskytter ubebyggede kyster og fri kystnatur. 7 ud af 10 er enige eller overvejende enige i, at ubebyggede kyster og fri natur er det bedste middel til øget turisme.

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

Foto “Mabeck”

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program. Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr. Okt./nov. og feb. www.biotravel.dk eller 4585 8512 / 2484 9392

7

Kilde TNS Gallup, Bebyggelse i kystnatur 2014.

14.000

Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet er gået i gang med at nærstudere planloven for at undersøge, om den måtte være uhensigtmæssig blandt andet i forhold til at skabe vækst i kystområderne. Imens har Danmarks Naturfredningsforening spurgt danskerne, hvad de mener.


Skovsgaard er guldmodellen Langt ude på landet er det lykkedes at etablere Danmarks fineste MadMarked ORD JETTE PURUP FOTO BIRGER VOGELIUS

or enden af en grusvej, to kilometer øst for landsbyen Hennetved og 13 kilometer syd for Langelands hovedstad Rudkøbing ligger Skovsgaard Gods. Helt for sig selv og rigtig langt ude på landet. “Her, på et helt umuligt sted i forhold til beliggenhed og andre indkøbssteder, er det lykkedes at skabe guldmodellen,” fortæller Birgitte Escherich. Hun har titlen chefideolog for succes-konceptet MadMarked. Som ekspert i ernæring er hun garanten for, at alt hviler på et videnskabeligt grundlag. Ingen hokus-pokus og bragesnak, men

8 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

en enkel mission: Mere sundhed og en renere klode. Enkelt, nært og trygt Birgitte var én af grundlæggerne af Danmarks første MadMarked i Præstø sidste år. Hun havde fået nok af fødevarer, som gør folk syge og af en fødevareproduktion, som forurener vores drikkevand. Siden har hun og hendes to makkere åbnet seks MadMarkeder, som alle bygger på principperne om rene, lokale råvarer produceret på bæredygtig vis. Et bredt sortiment sælges i dagligvarebutikkerne, men råvarerne kan også købes tilberedt som sunde, nærende retter til at tage med hjem eller spise i cafeen.

FAKTA For DN er Skovsgaard MadMarked en god mulighed for at skabe sammenhæng mellem praktisk landbrug og DNs overordnede arbejde med landbrugspolitik. MadMarked sælger korn, mel, grøntsager og oksekød fra Skovsgaards marker, stalde og køkkenhave. Det holder åbent kl. 12-17 på hverdage og 10-15 i weekender. Torsdage til kl. 21 med buffet kl. 17.30.

“Enkelt, nært og trygt”, lyder sloganet. Mere nært end på Skovsgaard bliver det næppe, også derfor betegnelsen “guldmodel”. Godset drives 100 procent økologisk af Danmarks Naturfond og leverer afgrøder direkte fra urtehave og marker ind i butik og cafe. “På Skovsgaard sparer vi transporten, engrosledet og emballagen. Det er ultimativt bæredygtigt”, fortæller Birgitte. Og mere kommer til. Kvæget på Skovsgaard bliver snart godkendt som økologisk, og så havner også det i butik og cafe. Et mikromejeri og et charcuteri står også på Birgittes ønskeseddel.

Birgitte Escherich (tv) er chefideolog og karismatisk inspirator og underviser på de danske madmarkeder. Her i livlig diskussion med Dorthe Andersen og Kristina Holt (th) i køkkenet på Skovsgaard MadMarked.


MADMARKED | SKOVSGAARD “Og måske et økologisk fiskeopdræt i voldgraven,” funderer hun og citerer Walt Disney: ”If you can dream it, you can do it.”

Lækkerier for små og store. Fire søde langelændere – Amalie, Tilde, Zenia og Cecilia – deler to sydfynske, økologiske æbler på terrassen ved Skovsgaard MadMarked.

Win win Danmarks Naturfond spiller en afgørende rolle i succeshistorien: “Fonden har inviteret os herind på Skovsgaard, og vi har fået alle Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer som ambassadører, for vi deler jo interessen for at passe på naturen og undgå fødevarer, som gør os syge. Det er winwin.” Birgitte og hendes to partnere har et mål: 80 madmarkeder spredt over hele Danmark inden for en overskuelig årrække. Forleden fik hun sågar en henvendelse fra Udenrigsministeriet, som ville vide, om konceptet kunne overføres til Nigeria: “Og ja. Naturligvis!”

FAKTA Skovsgaard MadMarked holder til i en sidebygning til Skovsgaard Gods på Langeland. Godset ejes af Danmarks Naturfond under Danmarks Naturfredningsforening. Det har været drevet økologisk og naturnært siden 1989.

På kursus i god mad Uha, hvor blev de kloge! Over fire muntre efterårsdage på Skovsgaard på Langeland lærte et hold kursister en masse om økologi og bæredygtig fødevareforsyning. MadMarkeds Akademi for Bæredygtig Fødevareformidling stod for kurset, underviser var Birgitte Escherich, og flere kurser er på vej. Hold øje med udbuddet på MadMarkeds facebook-side. Tre af kursisterne fortæller om deres udbytte.

CHRISTINE BØG

DORTHE D. ANDERSEN

KRISTINA HOLT

Aarhus, uddannet fysioterapeut, overvejer at åbne et MadMarked i Østjylland

Vordingborg, arkæolog, i virksomhedspraktik hos MadMarked. Drømmer om at etablere en køkkenhave, som kan levere grønt til MadMarked på Sydsjælland:

Rudkøbing, pædagog, ansat på Skovsgaard MadMarked som bl.a. syltekone:

“Jeg har fået en god teoretisk viden om, hvorfor økologi er sundt. Jeg har også forstået den store betydning af, at forbrugerne som her i MadMarked ikke bare kan købe de gode råvarer, men også opleve smagen, konsistensen, teksturen, når råvarerne er tilberedt på den rigtige måde.”

“Jeg har fået dybere indsigt i teorierne om sundheden i økologiske fødevarer og lært, hvordan man undgår madspild. Og jeg har fået en masse inspiration til alt det, man kan sætte i gang og udvikle, så vi får en renere klode.”

“Jeg er blevet meget klogere på det videnskabelige grundlag for MadMarkedskonceptet og har lært, hvordan man konstruerer et godt måltid ud fra de seks grundsmage. Det er enkelt og alligevel overraskende: Tænk, at vi stedet for at pumpe os med medicin kan pumpe os med økologi og få det meget bedre!”

9


10 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14


NATURPLANEN | KIRSTEN BROSBØL

Naturen er et fælles gode og et fælles

ansvar

“I får rigtigt travlt de næste år,” lyder det fra miljøminister Kirsten Brosbøl til Danmarks Naturfredningsforenings mange medlemmer og aktive. Ministeren opfordrer nemlig alle til at hjælpe med til at omsætte den nye Naturplan Danmark til virkelighed. Og netop Danmarks Naturfredningsforenings mange medlemmer og frivillige kan blive en vigtig brik. ORD TINE GJERLØV FOTO TERRITORIUM

NATURPLAN DANMARK – Vores fælles natur – indeholder blandt andet følgende indsatser •F  uldt forbud mod at sprede gødning og anvende sprøjtemidler på den værdifulde natur, der består af blandt andet strandenge, heder og moser •F  lere og større skove •N  yt biodiversitetskort, så man nu kan se, hvor vores truede arter lever •G  enopretning af større danske søer, så liv i søerne kommer tilbage •G  enopretning af stenrev på havet eller i et fjordsystem, så havets dyr og planter på bunden får det bedre •K  onkrete indsatser for de mest truede danske plante- og dyrearter – for eksempel storken og haren •E  t højere bødeniveau, så forbrydelser mod naturen straffes hårdere •P  rojekter, der lærer os, hvordan vi kan lukke mere vild natur ind i vores haver •M  ere information om de nationale naturcykelruter •F  lere frivillige indsatser i naturen – særligt så også de socialt udsatte får glæde af naturen.

11


a regeringen sidste måned lancerede Naturplan Danmark var det et mangeårigt, vedholdende ønske fra Danmarks Naturfredningsforening, der gik i opfyldelse. Frem til i dag har de forskellige naturindsatser været for spredte, og de har ikke formået at skabe blandt andet den sammenhæng i naturen, som er nødvendig for at vende de voldsomme tab, der er af biologisk mangfoldighed. De mangler skal Naturplan Danmark gøre op med. Planen er sammensat som et orkester, med en række forskellige gamle og nye instrumenter, der nu i langt større grad end tidligere skal spille sammen. Modsat tidligere er der nu en slags dirigent i form af stærkere lovgivning, og der er mål og tidsfrister. Planen indeholder som noget nyt blandt andet et grønt Dan-

12 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

markskort – en ramme, kommunerne via ny lovgivning bliver forpligtet til at udfylde for at få skabt den nødvendige sammenhæng i naturen. De eksisterende Natura2000-områder bliver rygraden i kortet sammen med eksisterende fredede områder og anden beskyttet natur. De skal bindes sammen, og det er her, ministeren har særligt øje for DNs styrke. De mange lokalforeninger med engagerede frivillige, der med stort lokalkendskab kan byde ind på, hvor den vigtige natur er i kommunen og få den med ind i kommuneplanerne. “Samarbejdet mellem organisationer og kommunerne bliver helt afgørende, og der ser jeg selvfølgelig DN’s aktive spille en væsentlig rolle. Der bliver rigtigt meget at gøre i årene frem, og den folkelige forankring er vigtig i dette arbejde. Vi får brug for råd og udvalg, høringssvar, og vi skal have koordineret indsatserne på tværs af kommunegrænserne,” siger Kirsten Brosbøl. Ærmerne skal smøges op Ministeren lægger gentagne gange vægt på, at hun ønsker en involverende proces, hvor alle byder ind. “Jeg forventer, at alle byder ind og bakker op. Naturen er en af de allervigtigste fælles goder, vi har og den er et fælles ansvar. Det har vi skrevet ind i Naturplan Danmark. Det er ubestrideligt en brændende platform, at vi mister naturværdier, men jeg tror egentlig ikke,

folk oplever det sådan i hverdagen. Derfor ønsker jeg at tale naturen op, så vi bliver endnu mere interesseret i at passe på den. Det er vigtigt her, at vi samtidig har de grønne organisationer til at påpege problemerne – til at holde gryden i kog,” siger Kirsten Brosbøl. Det gør Danmarks Naturfredningsforening, der allerede i 1999 over for OECD – Organisationen for Økonomisk Samarbejde – påpegede nødvendigheden af at få en samlet plan for den danske natur og sidenhen udgav bogen “Fremtidens Natur i Danmark”. Nu skal planen gennemføres, og det er ikke givet på forhånd, at det bliver let: “Vi er et meget intensivt dyrket land, og der er kamp om pladsen. Men efterhånden som vi får udpeget eksempelvis vigtige naturområder ud fra det nye biodiversitetskort, vi har udviklet, skal vi kunne mødes med lodsejeren og få en snak om, hvordan vi passer bedre på dette område, og der forventer jeg, at vi har de rigtige incitamen-


NATURPLANEN | KIRSTEN BROSBØL LÆS MERE HER naturstyrelsen.dk/ naturplan-danmark.

Naturplan Danmark Vores fælles natur

Oktober 2014

Samarbejdet mellem organisationer og kommunerne bliver helt afgørende, og der ser jeg selvfølgelig DN’s aktive spille en væsentlig rolle

ter til at få lodsejerene med,” siger Brosbøl. Mens kommunerne skal udfylde rammerne i det grønne Danmarkskort, bliver det frivilligt for lodsejerne at spille med. Det kan være svagheden i planen, vurderer Danmarks Naturfredningsforening, idet naturindsatsen gennem årene ofte er svækket eller slet ikke har kunnet gennemføres, fordi initiativerne har skullet foregå på frivillig basis. Miljøministeren er ikke bekymret. “Opgaven er nu at få os alle frem til at se naturen som en attraktion og en mulighed frem for en forhindring. Heldigvis har vi gennem tiderne haft politikere, der har turdet tænke langsigtet og regulere. Vi har blandt andet et hammervigtigt redskab i Planloven, og nu har vi altså også en Naturplan Danmark. Så vi har redskaberne til at gøre det sådan, at erhvervs- og byudvikling kan ske sideløbende med, at vi passer på naturen. Vi har også fundet midlerne til at

gøre det attraktivt – blandt andet via landdistriktspuljen,” påpeger miljøministeren. Ny natur Et af målene med Naturplan Danmark er på det større plan at få etableret 23.000 hektar ny natur. Det indbefatter blandt andet skovrejsning, udtagning af lavbundsjorder og opkøb af arealer fra den nystiftede Den Danske Naturfond. Desuden er der udarbejdet en biodiversitetsstrategi og en artforvaltningsplan, der skal sikre truede arter som hasselmus, kirkeugler og admiraler. Der skal sikres naturpleje på 90.000 hektar lysåben natur, mens det gøres forbudt at sprøjte og gøde i 35.000 hektar enge og strandenge. Biodiversitet Det hele skal munde ud i, at vi får bremset tabet af biologisk mangfoldighed. Det tror ministeren, vi gør: “Vi skal aflægge rapport i 2020, og der vil vi også måle på, om res-

KIRSTEN GROSBØL Født 14. december 1977 og cand.scient. soc. og MA, og har siden 3. februar 2014 været miljøminister i Danmark. Hun har været medlem af Folketinget for Socialdemokraterne siden 2005.

sourcerne står mål med indsatserne. Jeg mener, at vi med denne indsats når vores forpligtelser," siger Kirsten Brosbøl, der også gerne svarer på, om regeringen forventer, at Naturplan Danmark også reelt føres ud i livet og ikke ender som en plan i skuffen eller skal bruges som et valgoplæg: “Jeg vil ikke lægge skjul på, at denne indsats er en klar flanke for regeringen frem til valget, men jeg vil også understrege, at vi vil naturen, og de lovforslag, vi lægger frem i forbindelse med naturplanen, står ikke til forhandling. Vi forventer at gennemføre ny lovgivning på området i indeværende regeringsperiode, men det er klart, at det vil tage flere år at udfylde rammerne. Det er her, vi forventer, at alle bakker op. Naturen er en af vores vigtigste fælles goder og således også et fælles ansvar,” siger Kirsten Brosbøl. LÆS MERE I AVISEN NATUR OG MILJØ SIDE 6

13


VI SKYLDER HAVET ALT Ilten, livet, os selv. Havet er vores ophav. Vi kommer alle fra det blå ocean. Vi skylder det alt. Det er på tide, vi betaler tilbage, mener marinbiolog og professor Katherine Richardson. ORD PAULI ANDERSEN ILLUSTRATION ILLUSTRA i er alle børn af havets skød. Havet er vores livs ophav. Uden havet ingen ilt. Intet liv på landjorden. Vi skylder havet alt, men ofrer det utak. Bruger det som losseplads, gennemtrawler det for liv, overbelaster det med næring, forgifter det med kemikalier. For havet er så stort så stort, det må bogstavelig talt have oceaner af plads. Det må

V

14 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

kunne rumme affaldet fra vores civilisation. Og sporene skræmmer ikke, for vi ser slet ikke sporene. De er under overfladen. Ude af øje, ude af sind. Havet er fjernt og usynligt i dybden. Det taber kampen om beskyttelse til mere synlige og håndfaste hensyn på land. Men ifølge marinbiolog og professor Katherine Richardson tyder intet på, at havets natur er mindre værdifuld og har mindre behov for beskyttelse end naturen på land. Det giver os fødeva-

rer, energi, arbejdspladser, friluftsliv og forundring. Det er på tide, vi betaler af på gælden, mener Katherine Richardson. Det skal vi gøre helt generelt ved at ofre det samme opmærksomhed som natur- og miljøproblemer på land. Og det skal blandt andet ske helt bogstaveligt ved at betale havet tilbage, hvad vi har lånt. “I 1800tallet inddæmmede vi i Danmark betydelige havområder for at få mere landbrugsjord. Det var med til at give os velstand. Men nu, hvor vi er blevet rige, kan vi passende give noget af jorden tilbage til havet. Ofte er den alligevel heller ikke så meget værd som landbrugsjord,” siger Katherine Richardson. Naturgenopretning i havet Som medlem af bestyrelsen i Aage V. Jensens Naturfond har hun været med til at yde helt konkret tilbagebetaling. Fonden har købt over 600 hektar inddæmmet og drænet jord på Fyns nordkyst for at levere det tilbage til havet. I løbet af 2014 genskabes kystlagune, ferskvandssø og rørskov ved Gyldensteen Strand


i det hidtil største naturgenopretningsprojekt på Fyn. Projektet er en af undtagelserne fra hovedreglen om, at naturbeskyttelsen og naturgenopretningen især handler om naturen på land. Som det for nylig fremgik af en temadag om formidling af det marine miljø, efterlyser marinbiologerne en marin pendent til nationalparkerne, fredningerne og paragraf 3-beskyttelsen på land. “Globalt set gælder et mål om, at 10 procent af havområderne skal være under beskyttelse i 2020. I dag er vi kun nået til 1,6 procent. Danmark har udpeget en række kystnære havområder, som beskyttes efter EU’s habitatdirektiv. Men ofte er det ikke selve havnaturen, der er beskyttet, men eksempelvis de fugle, der kun er gæster i den. Beskyttelsen forhindrer ikke nødvendigvis ødelæggende aktiviteter som muslingeskrab,” påpeger Katherine Richardson.

alvorligste trusler mod havets liv. “Opvarmningen har fået havets surhedsgrad til at stige til et niveau, der ikke har været højere i de seneste 23 millioner år. Et surere hav nedbryder kalk og skader derfor skaldyr og koraler. Og det i et sådant omfang, at det har fået betydelige økonomiske konsekvenser for dyrkning af østers på USA’s vestkyst,” siger Katherine Richardson. Hun fremhæver også den selvforstærkende effekt på den globale opvarmning, som et varmere hav indebærer, fordi det opvarmede hav kan opsuge mindre CO2 og derfor efterlader mere i atmosfæren.

JORDKLODEN BURDE KALDES HAVET OG IKKE JORDEN!  avet dækker 71 procent H af Jordens overflade.  et rummer over 99 D procent af biosfæren, dvs. af det rum, hvor levende organismer trives.

Kilde Dansk Selskab for Marinbiologi

TEMA | HAVET  avet er kilde til H fødevarer, energi, arbejdspladser, et rigt dyreliv, lagring af drivhusgasser, friluftsliv og forundring.  anmarks areal består D af over dobbelt så meget vand som land.  ores kyststrækning er V på 7.413 kilometer, og ingen områder af landet ligger mere end 52 kilometer fra havet.

Økonomiske konsekvenser I et globalt perspektiv anser hun klimaforandringer som en af de

Globalt set gælder et mål om, at 10 procent af havområderne skal være under beskyttelse i 2020. I dag er vi kun nået til 1,6 procent

15


LAKSEN KAN IKKE TÅLE RØGEN Efter et fald i koncentrationen af miljøgiften dioxin i østersølaksen i 2011 er indholdet i den populære spisefisk igen steget. Eftersom kilden til de forgiftede fisk især tilskrives luftforurening, er det en dårlig ide at brænde farligt affald på almindelige forbrændingsanlæg, påpeger DN. ORD PAULI ANDERSEN

K

affegrums, kartoffelskræl og madrester skal ikke have selskab af miljøfarligt affald, når kommunernes affaldsforbrændingsanlæg fyrer op i ovnene for at forsyne vores boliger med el og varme. Det øger nemlig risikoen for, at anlæggene sender

16 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

dioxin ud i omgivelserne med røgen og derfra ned over havet. Og i en tid, hvor Fødevarestyrelsen finder stigende koncentrationer af den farlige miljøgift i laks fra Østersøen, bør farligt affald brændes på Nordgroups (tidligere Kommunekemi) specialanlæg og ikke på de almindelige affaldsfor-

brændingsanlæg landet over. Budskabet kommer fra Jens Peter Mortensen, der er industrimiljøekspert i DN. Baggrunden er den overraskende, at tal fra Fødevarestyrelsen viser en forhøjelse af dioxin i laks fra Østersøen fra 2011 til 2013, og at niveauet nu igen er på højde med 2006. Dioxin gør fisk uspiselige Indholdet af dioxin i østersølaksen er så højt, at fiskerne ikke må sælge laks på over 5,5 kilo til EUlandene. Samtidig er det aktuelle dioxinfund et generelt vidnesbyrd om, at Østersøen stadig er så forurenet med dioxin, at det fører til overskridelser af EU’s grænseværdier for indholdet i fede fisk. Flere videnskabelige undersøgelser udpeger luftforurening som hovedkilden til overbelastningen af Østersøen med den farlige miljøgift. Det er røgen fra industrivirksomheder og affaldsforbrændingsanlæg fortrinsvis i Central- og Østeuropa, der fodrer fiskene med dioxin, når den falder ned over havet.


TEMA | HAVET Selvom dioxinforureningen fra danske kilder betyder mindre og ifølge Naturstyrelsen er faldet til under det halve i perioden fra 1990 til 2009, mener Jens Peter Mortensen ikke, der er grund til at slække på kontrollen med dioxinbidraget fra Danmark. Men det er netop, hvad man gør, når farligt affald brændes på almindelige affaldsforbrændingsanlæg og ikke på Nordgroups specialanlæg, mener han. Ræven passer gæs “På affaldsforbrændingsanlæggene har man ikke nær den samme erfaring med at brænde farligt affald som på Nordgroup. Og røgen tjekkes kun to gange om året for indhold af dioxin. På Nordgroup er sikkerheden langt større. Det farlige affald brændes ved højere temperaturer. Samtidig foretages en grundig risikovurdering med henblik på at tage højde for den værst tænkelige situation,” siger Jens Peter Mortensen. Han frygter, at kommunerne, der bestemmer, hvor affaldet skal håndteres, i stigende grad vælger at henvise det farlige affald til de affaldsforbrændingsanlæg, kommunerne også selv driver. “Anlæggene skal levere el og varme til danskerne. Og hvis de kommer til at mangle husholdningsaffald som brændsel, ser vi en tendesn til, at mere farligt affald bliver brugt som brændsel i ovnene,” siger Jens Peter Mortensen. I Dansk Affaldsforening, der bl.a. organiserer de kommunale affaldsenergianlæg, afviser direktør Jacob Hartvig Simonsen en tendens til, at anlæggene generelt brænder mere farligt affald. “Der har nogle steder været gennemført forsøg med energiudnyttelse af visse typer af farligt affald. Her har anlæggene indhentet miljøgodkendelser, og forsøgene er gennemført i overenstemmelse med de miljøvilkår, Miljøstyrelsen har fastsat,” siger Jacob Hartvig Simonsen.

Overskrider EU’s grænseværdi Det anfægter Jens Peter Mortensen ikke, men han står fast på, at sikkerheden er højere på Nordgroup, og at der er behov for at begrænse udledningen af dioxin mest muligt, så længe EU’s grænseværdier ikke kan overholdes i Østersøen. En af de nyeste videnskabelige artikler om dioxinbelastningen i Østersøen findes i det svensk-russiske tidskrift Atmosoheric Pollution Research. Her konkluderes, at det er nødvendigt at reducere udledningen af dioxin til atmosfæren. Og for at kunne følge med i, om udledningen falder, argumenterer forskerne med russeren Victor Shatalov i spidsen for en bedre overvågning af, hvordan det går med dioxinniveauerne.

KOMPLEKS KAMP MOD MILJØGIFTE  yndighederne kan konstatere, at M indholdet af dioxin i fede fisk fra Østersøen er for højt. Til gengæld er grundlaget for at udpege hvilke kilder, der bidrager med hvor meget, ifølge en svensk russisk undersøgelse ringe.  odelberegninger udpeger dog M forbrændingsprocesser i Øst- og Centraleuropa som vigtige kilder.  andene omkring Østersøen og L EU har under Helsinki Konventionen vedtaget en handlingsplan for Østersøen, der bl.a. har som mål, at koncentrationen af farlige stoffer i havområdet skal ligge tæt på det naturlige niveau i 2021.

17


Byerne langs Øresund lever højt på den nære adgang til råstoffer fra Øresund. Men indvindingen af stofferne koster dyreliv på havbunden. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) dykker ned i konflikten. ORD PAULI ANDERSEN øbenhavn og de andre byer langs Øresund lever i nogen grad af den byudvikling, råstoffer fra Øresund kan bidrage til. Men nyt liv til byen kan koste død på havbunden. Ifølge grønne organisationer og Øresundsakvariet er indvindingen af sand fra bankerne i det smalle farvand med til at kvæle livet i den rige havnatur. Og mens svenskerne netop af den grund for længst har forladt den miljøskadelige råstofindvinding i sundet, vil Danmarks miljøminister Kirsten Brosbøl (S) først nu dykke ned i problemstillingen. Hun vil have undersøgt miljøkonsekvenserne af indvindingen, og hun vil ændre loven, så indvindingen kan stoppes, hvis den ikke er bæredygtig. Baggrunden for konflikten om Øresunds havnatur er, at statens og Københavns kommunes selskab By & Havn i vinteren 2013 til 2014 stak sugerøret meget dybt i sundets og fiskenes sandbanker for at hente råstoffer til den ny bydel i Nordhavn. Indvindingen fik marinbiolog og chef for Øresundsakvariet Jens Peder Jeppesen til at advare om et indgreb så vidtgående, at det kunne tage op til 20 år for havbundens liv at komme sig over det.

K

Danmarks rigeste havnatur Øresund har udviklet sig til at rumme noget af det rigeste havnatur i Danmark, bl.a. fordi fiskeri med bundtrawl har været forbudt siden 1932. Og ifølge Jens Peder Jeppesen er det store problem, at livet i

18 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

Mulige havreservater Biolog i DN, Therese Nissen, siger, det er positivt, at miljøministeren kommer med et udspil på området, men at det er tæt på utænkeligt, at en fortsat råstofindvinding i Øresund ikke kommer til at gøre skade på økosystemerne i havbunden. “Det svært at forestille sig en miljørigtig indvinding af sand fra Øresund, for mange fisk og muslinger er afhængige af de miljøer, der igennem mange år er skabt i og ved sandbunden i Øresund. Råstofindvindinger i dag ødelægger liv, der har været en menneskealder om at etablere sig,” siger Therese Nissen. Sammen med de øvrige organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg foreslår DN, at Øresund skal være et af ialt tre havreservater i dansk farvand. De to øvrige er et område i det centrale Kattegat og et område i det sydvestlige Kattegat, der omfatter Lillebælt. Entreprenører, der indvinder råstoffer i havet, peger på, at det bliver dyrere at hente sandet længere væk fra anlægsprojekterne, og at det også giver en øget miljøbelastning, hvis råstoffer skal transporteres over længere afstande.

LIVET PÅ BUNDEN Takket være et forbud mod fiskeri med bundtrawel fra 1932 har en unik havnatur udviklet sig i Øresund. Bundfauna Cirka 1.500 forskellige arter af bunddyr, som er større end 1 mm (makrofauna), kan træffes i Øresund. Flere end halvdelen af dem forekommer regelmæssigt. Fisk Torsk og sild er måske de fisk, man først tænker på, når det drejer sig om Øresund. I det nordlige Øresund leger (gyder) torsken på dybder større end 20 meter i februar-marts. Silden vandrer nordpå gennem Sundet i februar-april. Sundet er også fristed for fladfisk som rødspætter og pighvarre. Pattedyr Man kan i Sundet undertiden støde på en del tilfældige eksotiske gæster såsom øresvin og sejhval. Spættet sæl og marsvin, en lille hval, er mere regelmæssige. Planter Fastsiddende vegetation forekommer i Øresund hovedsageligt ned til ca. 10 meters dybde, hvor der er tilstrækkeligt lys til fotosyntesen. Vegetationen skifter karakter med dybden afhængigt af lysforholdene.

Kilde Øresundsakvariet

UDVIKLING I BYEN = AFVIKLING PÅ HAVBUNDEN

havområdet især knytter sig til netop de banker, der også er de mest interessante at suge sand fra. “Hidtil har det været op til entreprenørerne selv at undersøge miljøkonsekvenserne, når de søgte om tilladelse til indvinding. Det er nærmest absurd, for de har ingen interesse i at få lavet en undersøgelse, der underminerer den tilladelse, de gerne vil have. Undersøgelser lavet med henblik på en specifik tilladelse i et bestemt område kan heller ikke sige noget særligt præcist om det store sammenhængende økologiske system i sundet,” siger Jens Peder Jeppesen. “Råstoffer kan eventuelt indvindes fra havområder, der allerede er spolerede af mange års fiskeri med trawl og ikke fra et af de mest unikke havnaturområder, vi har i landet,” siger akvariechefen.


TEMA | HAVET

KOSMETIKKEN, DER IKKE PYNTER I HAVET Prisen for ren hud og hvide tænder kan blive forurenede fisk. Mikroskopiske plastikpartikler i tandpasta og skrubbecreme ender i vandløb, søer og hav, mens ingen kender konsekvenserne. ORD PAULI ANDERSEN

Mikroplastik i skrubbecreme og tandpasta Seniorforsker Jakob Strand, Aarhus Universitet, har undersøgt udvalgte plejeprodukter for indhold af mikroskopiske plastikpartikler.

TANDPASTA Colgate Max White One, 75 ml

0.4%

Blue

Colgate Sensation White, 75 ml

0.1%

Blue

Colgate, Smiles My first 0-6 year, 50 ml

0.3%

White + Blue

SKRUBBECREME

Kilde Jakob Strand, Aarhus Universitet.

L’Oreal, Exfotonic Gel, 200 ml

10.5%

White

L’Oreal Men Expert Pure & Matt Cleansing Scrub, 150 ml

7.8%

White + Blue

NIVEA Visage, Clean Deeper, Daily wash scrub, 150 ml

0.4%

White + Blue

Palmolive Thermal Spa, Mineral Massage, 500 ml

1.0%

White + Blue

Garnier Skin Natural, Exfoliating Gel Wash, 150 ml

2.7%

White + Blue

Clearasil, Daily Clear, Vitamins & Extracts Scrub, 150 ml

2.3%

White + Green

N

år du børster tænder og lukker mundskyllet ud i vasken, kan du være godt i gang med at fodre havets fisk med plastik. Tandpasta kan nemlig indeholde mikroskopiske plastikpartikler, der drøner lige igennem kommunernes renseanlæg og ud i havet, hvor plasten kan ende i mavesækken på fisk. På sin vej fra vasken til fisken kan plastpartiklerne slæbe miljøgifte med sig. Den samme transport af forurenede plastikpartikler fra plejeprodukt til søer, åer og hav gælder creme, som kan bruges til at skrubbe huden ren og frisk med. I nogle cremer på markedet anvendes plastikpartiklerne som skrubbemiddel. Forureningen af havet med mikroplastik fra plejeprodukter overrumpler myndigheder og politikere, der foreløbig må slå ud med armene og konstatere, at lovgivningen hverken forhindrer brugen af midlerne eller udledningen af dem til miljøet. Det sikreste, de kan sige om transporten af mikroplastik fra plejeprodukt til vandmiljø, er, at ingen kender konsekvenserne af den. Nyt miljøproblem Mens havmiljøproblemer som iltsvind, overfiskning, råstofindvinding og fiskeri med bundtrawl i årtier har stået højt på dagsordenen, er forureningen med plasten fra plejeprodukter nærmest dukket op som en tyv om natten. En af de aktører, der har bidraget til at få den nye problematik frem i lyset, er seniorforsker Jakob Strand fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han undersøgte sidste år i samarbejde med Danmarks Radio indholdet af mikroplastik i en række tandpastaprodukter og skrubbecremer. Han fandt indhold af plastikpartikler i alle ni undersøgte produkter. Jakob Strand har siden – i september – præsenteret resultaterne på en havmiljøkonference i Reykjavik. Men det var udsendelsen Kontant i DR, der i april sidste år bragte resultaterne langt frem på den offentlige dagsorden. Ifølge Jakob

Strand er der et åbenlyst behov for mere viden om konsekvenserne. “Vi ved, at plastikpartiklerne vil blive udledt, så de kan ende i vandmiljøet, og at de kan transportere miljøfarlige stoffer med sig. Men vi ved ikke, hvor farligt det er for livet og økologien i havet. Og så kan man sige, at brugen af plastikpartiklerne i plejeprodukter er udtryk for dårligt design. De kan ikke genanvendes, ikke tilbageholdes. Der er tale om et unødvendigt ressourcespild,” siger Jakob Strand. Hollandsk pres Mens diskussionen om mikroplastik fra plejeprodukter er af relativt ny dato i Danmark, har to hollandske organisationer, Stichting de Nordzee og Plastic Soup Foun-dation i flere år arbejdet sammen om kampagnen, Beat the Microbead. Organisationerne arbejder for at forbud mod brugen af de mikroskopiske plastpartikler. Og gennem en intensiv brug af sociale medier til spredning af kampagnebudskabet har organisationerne fået lagt så stærkt et pres på producenterne, at det har bidraget til løfter fra dem om at stoppe brugen af mikroplasten. Store producenter af plejemidler som Unilever, Proctor & Gamble, Johnson & Johnsson, The Body Shop og L´Oreal har afgivet løfter om at udfase plasten inden for de nærmeste år. Løfterne fra producenterne er dog ikke bindende, og deres deadlines er mål, der blandt andet afhænger, hvor lang tid det tager at finde frem til alternativer til plastpartiklerne. Allerede i dag findes der dog skrubbecremer på markedet, der ikke anvender plast som skrubbemiddel. I stedet bruges eksempelvis knuste valnøddeskaller og abrikoskerner.

19


KAMPEN FOR HAVET I DØDVANDE 25 års kamp for et renere hav omkring Danmark har kun givet små fremskridt. En vigtig årsag er, at vi ved for lidt om problemet og derfor også om løsningen. Mere viden er nødvendig, hvis indsatsen skal være effektiv, påpeger eksperter. ORD PAULI ANDERSEN

H

un gisper. Hiver efter vejret. Vånder sig under presset fra fiskeri, landbrug, industri og byggeri. Vort moderlige hav er nødlidende. Mere end 25 års kamp for havet omkring Danmark har kun givet små fremskridt. Og selvom de indre farvande ifølge EU-reglerne allerede næste år skal have en god økologisk kvalitet, har Miljøministeriet selv kastet håndklædet i ringen. Der er risiko for, at målet end ikke nås i 2021, konstaterer ministeriet.

20 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

Hele 95 procent af Danmarks fjorde og kystnære områder har det så dårligt, at de formentlig ikke engang lever op til EU’s vandrammedirektiv i 2021. Medicinen har ikke virket godt nok og hurtigt nok, og meget tyder på, at den skal være langt mere bredspektret end hidtil. Det store problem er bare, at fagfolkene på området ved for lidt om, hvor og hvordan indsatsen skal sammensættes, så målet om den gode økologiske vandkvalitet kan nås så effektivt og billigt som muligt.

I en status for Danmarks marine områder peger eksperter fra Aarhus Universitet på, at opgaven med at forbedre miljøet i fjorde og kystnære områder er alt for kompleks til, at man kan klare den blot ved at reducere belastningen af vandmiljøet med fosfor og kvælstof, som har været det altdominerende fokus hidtil. Det danske havmiljø er på én gang uensartet i karakter, sårbart og samtidig udsat for et stærkt pres fra mange aktiviteter, også mange andre end landbrugets. Det er ikke godt nok “Landområderne i Danmark ligger overalt tæt på havet, som dermed er udsat for en ret hurtig transport af stoffer fra land til vand. Det ligger i overgangszonen mellem den brakke Østersø og den salte Nordsø og omfatter alt fra små lukkede nor til åbne havområder. Samtidig er det udsat for belastning fra landbrug, fiskeri, akvakultur, skibstrafik, råstofindvinding, klapning, byggeri samt olie- og gasudvinding. Dertil kommer belastninger fra nabolande, som bliver båret hertil med blæsten eller med havstrømme og ændringer i klimaet. Hvis vi skal forbedre miljøtilstanden, er det vigtigt at forstå det komplekse økologiske samspil, og den viden opnås bedst med baggrund i en finmasket overvågning af miljøstilstanden og dens udvikling,” siger seniorrådgiver på Nationalt Center for Miljø


TEMA | HAVET og Det Konservative Folkeparti om en mere målrettet landbrugsregulering. Det er godt nok Kontorchef i Naturstyrelsen Harley Bundgaard Madsen siger, at styrelsen løbende optimerer overvågningsprogrammet, så det bedst muligt lever op til kravene i EU’s vandrammedirektiv. “Det gældende overvågningsprogram er udmærket til at håndtere direktivets krav om at beskrive tilstanden og behovet for initiativer, der kan forbedre miljøet. Det er også et godt overvågningsprogram sammenlignet med de andre EU-landes,” siger Harley Bundgaard Madsen. Hvis behovet er en øget forståelse for vandmiljøet og de kræfter, som påvirker det, skal man ifølge Harley Bundgaard Madsen rette fokus mod forskning snarere end mod overvågning.

Natur- og Landbrugskommisionens anbefalinger Ideen om øget viden som grundlag for mulige løsninger er landbrugets magtfulde organisation Fødevarer & Landbrug med på for så vidt angår erhvervets udledning af næringsstoffer. Landbruget har utrætteligt efterlyst mere viden som grundlag for en målrettet regulering i stedet for generelle regler. Argumentet har været, at den generelle regulering af landbrugets udledninger af næringsstoffer var svær at leve med, når myndighederne vidste så lidt om, hvor meget det hjalp, og hvor det hjalp. I stedet har landbruget argumenteret for en målrettet regulering, der kunne betyde strammere restriktioner, hvor vandmiljøet var følsomt og lempeligere vilkår i mere robuste områder. Arbejdet for at målrette reguleringen af landbrugets udledninger er kommet med i det sæt anbefalinger, Natur- og Landbrugskommissionen spillede ud med i april sidste år. Siden har regeringen indgået en aftale med Venstre

Hele 95 procent af Danmarks fjorde og kystnære områder har det så dårligt, at de formentlig ikke engang lever op til EU’s vandrammedirektiv i 2021

LYSPUNKTER I MØRKET Selvom det generelle billede for 2012 er et havmiljø, der langt fra har opnået en god økologisk kvalitet, er der også lyspunkter at hente i statusrapporten om fjorde og kystnære områder.  en landbaserede tilførsel af D kvælstof og fosfor til havet er rundt regnet halveret siden 1990.  allene for sigtdybde og alger T var bedre i 2012 end i perioden 1989-2011. Forbedringen skyldes dog i nogen grad en stor indstrømning af bundvand fra Nordsøen i årets første måneder.

21

Kilde Marine Områder 2012, Nationalt Center for Miljø og Energi

og Energi, Jens Würgler Hansen, der har redigeret rapporten om, hvordan havet omkring Danmark har det. “De data, vi kan høste fra en bedre overvågning, giver øget viden, bedre modelberegninger og dermed i sidste ende et bedre grundlag for at beslutte, hvordan man griber ind mod problemerne så effektivt som muligt,” påpeger Jens Würgler Hansen.


Den nu 81-årige Niels Stokholm voksede op, da der stadig fandtes 1,5 millioner eksemplarer af gammel rød dansk malkerace i Danmark. I dag er der omkring 200 tilbage, og en god del af dem bor på Thorshøjgaard.

22 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2014


INTERVIEW | NIELS STOKHOLM

MAN HØSTER SOM MAN SÅR Mens landbruget har effektiviseret og automatiseret over de seneste 40 år, har den biodynamiske landsmand Niels Stokholm i stedet levet i pagt med naturen. En pagt om at nå ind til naturens oprindelige balance. ORD LEA HOLTZE FOTO TERRITORIUM 23


“K

an du ikke lide din mad?” spørger Niels Stokholm med en blid stemme og klør koen mellem ørerne, mens hans vejrbidte ansigt roligt og eftertænksomt betragter hendes reaktion. Hun svarer med et inderligt ”muuuh”, og bonden trækker de bedste strå ud af en høballe til hende. Men lige lidt hjælper det. “Nej, hun kalder på flokken ude på marken,” konstaterer han og ser på den kalv, der har diet hos hende i seks måneder og nu er ved at blive vænnet fra. Uden for stalden tegner sig et guldaldermaleri af røde, danske malkekøer på græs. De islandske får ser dovent op fra marken, da Niels går forbi, mens de sortbrogede landracesvin atter med et frydefuldt grynt moser deres tryner ned i mudderet, så hals-titterne danser. Vi er hos en af de mest idealistiske landmænd i bondelandet Danmark. En landmand hvis livssyn handler om at drive landbrug i pagt med naturen, der imødekommer menneskets behov for kvalitetsfødevarer. Omkring os er hans livsværk, Thorshøjgaard, der i efteråret kunne ses på danske biograflærreder under titlen “Så meget godt i vente”. Den lidt faldefærdige, røde, firlængede gård gemmer sig i det nordsjællandske hede- og englandskab i Dronningmølle og syner ikke af meget udenpå. Men bag stalddøre og under mulden gemmer sig udlevelsen af Rudolf Steiners filosofi om samspillet mellem natur og mennesker. Niels Stokholm, hans kone Rita og de frivillige hænder sørger for pasningen af gårdens dyr og dyrkningen af alt det foder, de har behov for. Parringen af dyrene foregår naturligt, kalven indgår i flokken i et halvt år, og dyrene leverer selv den gødning, der får alt til at gro. Omkring halvdelen af markerne kommer aldrig under plov. Resten sås til med græsblandinger fyldt med urter og blomster, der sikrer gårdens høje biodiversitet. Og intet er tilfældigt. For man høster, som man sår.

24 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2014

“Man kan ikke få tingene til at spille sammen, når man stempler noget som uønsket. I landbruget taler man om ukrudt og skadedyr, inden man ved, hvilken positiv indflydelse det har på helheden. Men alt har nytteværdi, og man skal forstå symbiosen i naturen helt ned i detaljerne for som menneske at kunne medvirke til, at alt levende får en optimal tilværelse. Det er det, jeg har brugt 40 år på,” siger han og ser på et træ, der har klædt sig i efterårsdragt, som om han finder ordene frem under barken i den gamle stamme. “Jeg affotograferer naturen. Nu ser jeg, at bladene falder af. Det er da vidunderligt, at træerne er i stand til det. Vi skal beundre det, for det giver lyst til at finde ud af, hvorfor det sker. Naturen viser os noget, der giver indsigt,” siger han. Det afdæmpede, sønderjyske ydre indeholder en stålfast bonde, der ikke tøver, når han taler om regnormens sjælskraft og indstrålingen fra verdensrummet. Det er det univers, der kan være svært for nogle at rumme. Og hans fremgangsmåde har også givet strid med myndighederne, når Niels Stokholm har insisteret på ikke at have drikkekopper i stalden af hensyn til køernes fordøjelse. Men uanset hvad, er resultatet af fødevarerne ikke til at tage fejl af. Den nye, nordiske madscene, såsom michelin-restauranten Noma, har fået øje på Niels Stokholms produkter. Fødevarernes kvalitet hyldes af gourmetkokke som Claus Meyer. Og overskuddet fra Copenhagen Street Food går til til bevarelsen af Thorshøjgaard. Men det har taget mange år at nå hertil. Lyt til de tavse bønder Den nu 81-årige Niels Stokholm voksede op, da der stadig fandtes 1,5 millioner eksemplarer af gammel rød dansk malkerace i Danmark. I dag er der omkring 200 tilbage, og en god del af dem bor på Thorshøjgaard. Han begyndte som dreng med at lytte og lære fra de tavse, sønderjyske bønder i sin landsby i Dybbøl Sogn.

Det er rigtigt, at man kan give koen foder, så den giver mere mælk. Men det får man ikke en sund ko ud af. Og det får vi ikke sund mad ud af


INTERVIEW | NIELS STOKHOLM

NIELS STOKHOLM Den 81-årige biodynamiske landmand Niels Stokholm er født og opvokset i Sønderjylland. Han er uddannet brobygger fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og arbejdede i en årrække som brobygger i et ingeniørfirma i Canada. Senere var han forskningsleder ved DTU og rådgav etableringen af mange af de danske broer, vi kender i dag. I 1975 købte han Thorshøjgaard for at etablere det biodynamiske landbrug, han driver i dag med sin kone Rita.

DTU, dristede han sig til at spørge sig selv, om det var meningen med hans liv. “Måske var der noget, der var mere nødvendigt for mine omgivelser. Og jeg besluttede, at jeg hellere ville skabe en fornyelse af landbruget ud fra de biodynamiske impulser, jeg havde tilegnet mig,” fortæller han og fortsætter: “Min opgave som ingeniør havde været at kæde alting sammen. Og det, jeg så i Rudolf Steiners natursyn, var, at alting hænger sammen: Koen spiser af naturen og påvirker naturen med sin gødning. Den tager, og den giver i et samspil med naturen. Det var det, jeg blev fanget af. Det er endnu mere komplekst end at bygge broer. Og det ville være endnu vigtigere for eftertiden at vise,” siger han. Naturen giver svar Ude på marken peger Niels Stokholm ned på en kokage, der summer af liv fra små, gule fluer. De lægger æg, der bliver til larver, som rågerne kommer og spiser. Og han fortæller, hvordan fårene efterlader blomsterfrøene i det hø, de spiser om vinteren, på marken, så den får en endnu højere biodiversitet året efter. I dag findes der omkring 40 biodynamiske jordbrug i Danmark. Arealet er steget betydeligt de senere år, og den biodynamiske bevægelse, der startede i 1930’erne, er generelt inde i en positiv udvikling. Det var Niels Stokholm selv, der i 1970’erne var med til at oversætte Rudolf Steiners landbrugsforedrag til dansk, der fra Steiners side var tænkt som en impuls til fornyelse af landbruget. Steiner mente, at man kunne forøge udbyttet af landbruget uden at bruge kunstgødning, og at man kunne få fødevarer af højere kvalitet, hvis man forstod samspillet mellem planter, dyr og mikroliv. “Hvis man virkelig studerer og optimerer koens trivsel, så bliver den også mere rask og får sundere kalve. Derfor skal man bruge sin energi på at give

“Måden, de gjorde deres arbejde, prægede mig: Roen i kostalden, manden der sad på sin skammel og malkede, mens han talte med koen – den direkte kontakt med en bondes liv lagde sig dybt i mig,” fortæller han. Den unge Niels fik gennem sin skolegang en forkærlighed for de naturvidenskabelige fag. Efter en god studentereksamen besluttede han at blive brobygningsingeniør og bruge sin begejstring for jordbund og geologi til et speciale i fundamentering. Og i årevis var han med til at bygge broer i blandt andet Canada og USA. “Jeg blev god til at aflæse naturen og undergrunden, som var bestemt af vind og vejr. Vekselvirkningen mellem klimaet og jordbunden skulle jeg sammenfatte og derudfra konkludere, hvordan vi skulle konstruere broen,” siger han. Men da Niels Stokholm som godt 40-årig var hjemme i Danmark igen som forskningsleder ved

25


den optimale forhold. Dermed kan dyrene udfylde deres rolle i symbiosen bedst muligt, og vi vil jo alle sammen gerne gøre det, vi er gode til, bedst muligt. Men ingen steder er mage til Thorshøjgaard. Det er kun her, at sol, vind og vejr er, som det er. Derfor skal man lytte til naturen, der hvor man er, og lade være med at bringe foder og gødning ind andre steder fra,” siger Niels Stokholm. Men hvordan kan man høre græsset gro? Og hvordan skal man forstå koens dask med halen? Det er umuligt for Niels Stokholm at sætte ord på, præcis hvordan han lever i pagt med naturen. Han fortæller, at det er omgivelserne, der giver ham svar. At han kommunikerer med sol, måne og koflok, så han får impulsen til at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. “Jeg studerer deres reaktion på det, jeg gør. Det er en forståelse, der kommer ganske langsomt. Jeg har studeret, hvordan de opfører sig, når de får en bestemt slags hø, og når jeg malker dem. Jeg har set, hvordan de behandler deres egen kalv og nabokalven. Jeg har gjort mig uhyre mange iagttagelser, men det kræver ro og sjælelig kontakt med dyrene. Ellers har de ikke tillid til mig,” siger han. Et helhedsforsøg På skiltet, der leder besøgende frem til Thorshøjgaard, står der “biodynamisk bevarings- og forsøgscenter”. For Niels Stokholm betragter gården som et helhedsforsøg, der kan give menneskeheden syn for sagen og smag for produktet. Han fordømmer ikke de landmænd, der har valgt at drive landbrug på en anden måde. Tværtimod. Han har respekt for, at de lytter til eksperters landsbrugsråd. Han er bare uenig med deres eksperter. “Jeg forsøger at gøre mit bedste, og det samme gør min nabo. Han fortæller, hvordan specialisternes råd om gødning, kalk og vækstfremmere virker. Og vi har lært den danske bonde at lytte og adlyde. Men jeg mener, at man selv skal finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Det er rigtigt, at man kan give koen foder, så den giver mere mælk. Men det bygger ikke på en helhedsforståelse. For det får man ikke en sund ko ud af. Og det får vi ikke sund mad ud af,” siger han og fortsætter:

“Her på Thorshøjgaard har vi været selvforsynende i 40 år uden at købe gødning. Enhver vil mene, det er umuligt, fordi jeg sælger korn og kød og dermed fjerner noget fra gården, hvilket må give mangelsymptomer. Men det er ikke sandt. Jeg får en masse udefra – fra atmosfæren, regnen og regnormene. Så jeg er selvforsynende med hjælp fra hele universet og klimaet.”

Alting hænger sammen: Koen spiser af naturen og påvirker naturen med sin gødning. Den tager, og den giver i et samspil med naturen.

26 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2014

Den første bonde Niels Stokholm er bonde nummer 180 på Thorshøjgaard og skriver sig ind i en 6.000 år gammel landbrugshistorie. Men skønt de gamle staldbygninger og den idylliske græseng vækker minder om en svunden tid, mener Niels Stokholm selv, at han er den første bonde af sin slags. Ikke den sidste. Og når han en dag ikke er her længere, står der skrevet i fonden bag gårdens vedtægter, at andre skal føre visionen videre. “Vi skal hverken leve i fortiden eller fremtiden, men i nuet. Vi skal ikke have museer med gamle, danske husdyrracer, men påvirke dem positivt i samspil med det landbrug, de lever i. Og det er der heldigvis flere, der forstår betydningen af. Flere og flere, der har evnen, viljen og begejstringen til at forstå, hvad naturen længes efter.”


Vivara Naturprodukter Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i fragt og eksp. gebyr.

Foderblok til rødhalsen

Blokpakken Denne bestseller pakke, som består af foderhuset ”Moldau” og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frøblok, en insektblok og en blok med bær er en ægte fuglemagnet. Prøv også SLAGTILBUDDET til højre, som er elsket af alle havens fugle!

98058

Foderblokken er lavet specielt med henblik på rødhalsen. Vivaras patenterede fedtblanding, tilsat malede jordnødder, frugt, frø og tørrede melorme. Blokken har dog vist sig at være en tilløbsstykke for alle havefugle.

10084 ca. 300 g kr. 15,Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk Fra 20 stk. kun kr. 10,- / stk

Kun kr. 129,-

5 års

TILBUD

2,5 kg kr. 98,5 kg kr. 165,10 kg kr. 295,Fra og med to sække a 10 kg Kun kr. 270,-

l Pa

so

Kun kr. 159,-

Art. 90763 kr. 125,Ø 34 mm, 22 x 18,5 x 30,5 cm

energy) H in(

E

Lagerpakk e

akken rnp ge

Nu kan du langtidsfodre, og samtidig sikre, at det kun er de små fugle, der kan komme ind til foderet. Fedtgiganten er let at skille ad, når den skal genfyldes eller rengøres. 32 x 27 cm

94550 Ekskl. Foderblok

Art. 98286

24 cm foderautomat (metal), 1 kg solsikkerkerner

Er store fugle til gene?

Fedtgigant - til langtidsfodring

eE

Redeka ss

æt

Fo d e rs

Ved at tilføje tørrede insekter og frugt til denne blanding, er den blevet en rigtig delikatesse for rødhalsen. Ingredienser: Solsikkekerner, havre, hakkede peanuts, rosiner og tørrede melorme.

12058 12059 12060

ga ra

i! nt

Gourmetblanding til rødhalsen

SLAGTILBUD

Art. 98074 kr. 349,10 kg automatblanding, spand & frøskovl

Art. 98075 SLAGTILBUD 129,Foderhus + 1 kg egernblanding

kr. 215,-

alog

Nyt Gratis 148 siders kat

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 28. februar 2015.

27


SPO

RET

ULVEN ER KOMMET R

– OG VI E ORD JAN SKRIVER

FOTO NATUREPL.COM

På cykeldæk og listefødder drager vi ud for at lede efter spor i de ensomme ulves eller små ulvekoblers land. Chancen for at møde en ulv ansigt til knurhår er igen til stede i Danmark, og hvorfor ikke cykle heldet og magien i møde

28 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14


NATURPORTRÆT | ULVEN

FAKTA OM

FARLIGHED Raske, vilde ulve er ikke farlige for mennesker, lyder konklusionen fra 93 forskere fra Europa, Asien og Nordamerika, der bidrager med fakta i rapporten ”The fear of wolves: A review of wolfs attacks on humans” fra 2002. Bestanden af ulve i Europa skønnes at være på op imod 20.000 dyr, mens Ruslands bestand tæller cirka 40.000 og Nordamerikas cirka 60.000 ulve. Tre scenarier byder på en øget risiko for ulveangreb: 1. Hvis ulven er syg af rabies. 2. Hvis ulven er trængt op i en krog og skal forsvare sig. 3. Hvis ulven er udsultet. De seneste 50 år er der i Nordamerika ingen tilfælde af rabiesfri ulve, der har dræbt mennesker. I Rusland er det fire gange inden for det seneste halve århundrede sket, at raske ulve har angrebet og dræbt et menneske. Også i Europa har ulve fire mennesker på deres samvittighed siden omkring 1960’erne.

ed et rygte som afsæt og en solid madpakke i rygsækken som ballast er vi cyklet ud i en klitplantage i det nordvestjyske kronvildtterræn. Vi er derude, hvor den beskedne, lavmælte danske natur giver sit bedste bud på det store øde, om end grusvejene ikke er så ringe endda, og hvor der altid er en snurrende vindmølle i sigte et sted. Slet så lavmælt, som den har været, er vores natur nu ikke. Kronhjortens brøl om efteråret har flere steder i hovedlandet fået akkompagnement af ulvens hylen, der er selve symbolet på rå vildskab. “Jeg fik en melding om, at der forleden nat var hørt flere ulve hyle herude. Noget tyder på, at der var hvalpe med på den lydoptagelse, der kom ud af nattelytningen. Så hvem ved. Vi er måske tæt på Danmarks første indfødte ulvefamilie,” siger Bo Håkansson, der er biolog og pattedyrekspert i Danmarks Naturfredningsforening (DN), mens vi begiver os af sted med alle disponible sanser i højeste gear og alarmberedskab. Vi cykler på skovvejene, så vi kan nå at dække så stort et ulvepastorat som muligt i løbet af dagen. “Det er vigtigt, at vi grundigt får tjekket de områder, hvor skovveje krydser hinanden. En ulv vil nemlig i reglen lægge sine markeringer på steder, hvor der er mest trafik og dermed størst chance for, at en artsfælle vil komme forbi,” siger Bo Håkansson.

M

Visitkort fra vildmarken En markering er en lort, ganske enkelt. Eller et strint urin. Ekskrementer er ulvens visitkort og i reglen en maskulin foreteelse. De kan både fortælle andre hanner, at en jagtmark er optaget, eller også kan de være et frieri til hunner. Set fra vores synsvinkel kan forskere ved hjælp af DNA-analyser påvise, præcis hvem der står bag en markering. På den måde kan vi få et billede af ulvens forekomst og spredning i vores natur. “Hvis vi finder noget ulverealistisk, skal vi have det med hjem i

en plasticpose. Indtil nu er der kun konstateret hanulve i Danmark på baggrund af DNA fra ekskrementer eller rester af byttedyr. 11 forskellige hanner har huseret i Jylland, det er ganske vist. Hunnerne hos ulven markerer ikke så massivt som hannerne, for de skal ikke skilte med deres tilstedeværelse, men holde lav profil og sørge for yngelplejen. Det er formentlig derfor, at der endnu ikke er fundet DNA fra hunulve i Danmark,” siger Bo Håkansson. Midt i plantagen med udsigt til en lille lysning når vi et vejkryds og standser stakåndede for enden af en hård opbremsning. Bo Håkansson har i farten lokaliseret en lort af anselige dimensioner, så han springer af cyklen som en triatlet, der er klar til den afsluttende maraton. “Den ser lovende ud. Der er masser af knogler og pels i den, som der skal være, når en ulv står bag. Det bliver spændende at få den undersøgt,” siger biologen, mens han næsten ømt putter det pundtunge ekskrement i en pose. Ulve kender ingen grænser Da vi når et højdedrag, der giver os udsigt over klitheden, får vi i det fjerne øje på en flok krondyr, som virker ekstraordinært vagtsomme. I vores kikkerter kan vi se, at dyrene har ørerne på stilke. De er nervøse og sitrende. “Hvis krondyr begynder at rea-

... der går rygter om, at der er skudt flere ulve i Danmark. Sådan en forbrydelse kan koste to års fængsel.

29


gere anderledes, end de plejer, og måske viser sig i åbent terræn ved højlys dag, kan det være en ulv, der har skræmt dem ud af skovens tykninger. Den slags er værd at lægge mærke til,” siger Bo Håkansson, mens vi spejder forgæves efter ulv. Særligt to faktorer skal være i orden, før et område kan blive et fast levested for ulven. Fred og rigelig føde skal der til. Fra Tyskland ved man, at rådyr, krondyr og vildsvin udgør hovedretterne på ulvens menu. Harer, kaniner og smågnavere er en mindre bestanddel af kosten, mens under én procent af rovdyrenes bytte er tamdyr. “Danske ulve stammer fra den tyske bestand, så vi må gå ud fra, at de hos os vil leve af de samme byttedyr som syd for grænsen. I det hele taget skal vi tænke på, at de ulve, der færdes i Jylland, jo ikke ved, at de befinder sig i Danmark. De “danske” ulve er så at sige med i en fælles pulje med den tyske bestand. Ulven er bare så ekstremt

udholdende og så mobil, at den snildt kan tilbagelægge 200 kilometer i løbet af et døgn og derfor på kort tid veksle mellem Tyskland og Danmark. Den tænker ikke landegrænser ind i sammenhængen, som vi mennesker gør,” siger Bo Håkansson. Den evige kamp om kødet Ulvens livretter hører til i kategorien af såkaldt jagtbare dyrearter i den danske natur. Jægerstanden og ulvebestanden bliver dermed tilsyneladende konkurrenter om kødet. “På Facebook og flere steder på internettet kan man godt fornemme, at der hersker et indædt had til ulven i visse jægerkredse. Og der går rygter om, at der er skudt flere ulve i Danmark. Sådan en forbrydelse kan koste to års fængsel. Det er tilsyneladende svært at få has på hadet til store rovdyr og rovfugle med for den sags skyld. Vi kender det i tilfældet med duehøgen, der i mange danske landsdele bliver

Danmark vil næppe komme til at opleve større flokke af ulve, som det for eksempel kan ses i Nordamerika. Vi vil blive de ensomme ulves land eller de små familieflokkes terræn.

Det er meget vanskeligt at skelne et ulvefodspor fra et fodspor fra en stor hund. Ser man et spor i det fri, kan man se efter, om der skulle være spor af mennesker tæt på, da hunde oftest følger mennesket – i snor. Det gør ulven aldrig.

30 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14


NATURPORTRÆT | ULVEN Hvis man ser de normalt sky og nataktive krondyr være på vagt og komme ud af plantagens dybe, stille ro, selv om det er højlys dag, er der grund til at være ekstra opmærksom. Måske er ulven på jagt i skoven.

De store jyske plantager og hedeområder er oplagte levesteder for ulven, som sagtens kan etablere permanente bestande i tætbebyggede og befolkningsrige lande med intensivt landbrug.

stærkt efterstræbt, fordi den jager fasaner. Ulv, duehøg og kongeørn befinder sig på den konto i en fælles risikopulje, hvor de risikerer at blive efterstræbt, fordi de er konkurrenter til jægere. I Sverige er hadet til ulven mange steder særligt udtalt, fordi rovdyret jager elge og rener, hvor de findes mod nord,” siger Bo Håkansson. Hvor meget vil en fast dansk ulvebestand på cirka 40 dyr i grunden fortære sammenlignet med det, som jægerne nedlægger? Det har seniorforsker Thomas Secher Jensen med den årlige statistik over danske jægeres vildtudbytte i hånden lavet en beregning på. Den viser, at jægerne i Danmark hvert år nedlægger rådyr, krondyr, dådyr og sikaer (mindre hjorteart indført til Europa fra Østasien, red.), der repræsenterer godt 1.700 tons rent kød. Til sammenligning vil en permanent dansk bestand på cirka 40 ulve hvert år æde knap 30 tons kød, hvis man forudsætter, at hver ulv kræver omkring to kilo kød om dagen og udelukkende ernærer sig af hjortevildt. “Der burde i Danmark være rigeligt råd til at brødføde en fast ulvebestand, der jo ikke går efter trofæer og de sundeste dyr i en bestand. Næh, ulve tager naturligvis det letteste bytte, nemlig svage

og syge individer. Af den grund vil rovdyrene kunne bidrage til at trimme bestanden af krondyr. Ja, måske vil vi også på længere sigt få en krondyrbestand, der lever geografisk mere spredt i vores natur, end tilfældet er i dag, da der er store koncentrationer af krondyr i få skovområder, hvilket nogle steder påfører skovdriften tab på grund af skrælleskader på træerne,” siger Bo Håkansson. Også som ådselæder vil ulven kunne spille en positiv rolle i den danske natur. Hvert år bliver der skønsmæssigt dræbt cirka 25.000 rådyr på Danmarks landeveje. Ulven vil her kunne være med til at rydde op efter bilisterne. Nomader med sans for hyl Dagens cykeltogt efter den jyske ulv gav ikke pote, selv om vi havde gode ben. Hvis ulven havde været der, ville den ganske givet have hørt os, før vi fik færten af den. Ulvens hørelse er eminent. Den siges at kunne høre en tør gren knække på kilometers afstand i vindstille vejr. Og den kan høre højfrekvente lyde, der gør den i stand til at jage pibende mus i nattens mulm og mørke. Bo Håkansson fik efterfølgende DNA-analyseret vores fund fra centrum af plantagen, men der var tale om en høm-høm fra en hund. En af de store racer. Der er formentlig aldrig fundet Pedigree Pal i en ulvelort. Men det er sikkert og vist, at der har ligget ulve et sted i de grantykninger, som vi cyklede i nabolaget af. Her har rovdyrene hvilet og fordøjet efter måltider af hjorte. Og de har hylet. Måske mod månen, hvem ved. Hvis der kommer en kølig og klar, stille vinternat, skal vi på lyttetogt. Ulve parrer sig fra februar til ind i april, så hannerne er snart for alvor på frierfødder. Dog ikke nødvendigvis i nabolaget af den seneste observation. Ulven er en nomade med utrolige distancer i blodet, og den kan være overalt i det jyske og det tyske. Men snart vil nye meldinger om rovdyrets færden lyde, for både ulven og rygtet om den er på fri fod.

31


32 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14


FASANEN |

FASANEN – den folkelige, far vestrålende, faunaforurener Danmarks vigtigste jagtobjekt, fasanen, har lokale bestande af padder, krybdyr og insekter på sin samvittighed. Massive udsætninger af fasaner kan føre til udryddelse af frøer og firben. ORD JAN SKRIVER FOTO JAN SKRIVER, NATUREPL.COM

H

an er stor i slaget og flot i sit festskrud, sådan en fasankok, der spankulerer og holder styr på et harem, der tæller en håndfuld høner. For mange danskere repræsenterer en fasan med høj haleføring en stor naturoplevelse. For andre bygger oplevelsen på et forkert fundament, for fasanen hører slet ikke hjemme i vores natur, selv om den har været her siden 1562, da Frederik 2. indførte arten. Det var dog først omkring 1870’erne, at en lang række danske godser etablerede fasanerier, hvor produktionen af de eksotiske hønsefugle blev sat i system og en massiv udsætning i den danske natur blev en årlig tradition. Fasanen er og bliver en fremmed hønsefugl fra Østasien, og den burde placeres i puljen af invasive arter, der er uønskede, mener fortalere for den oprindelige danske natur.

Naturproblem. På Æbelø blev der i tiden efter 2. verdenskrig udsat op til 20.000 fasaner årligt. Det udraderede stort set øens paddebestande. Også billernes konge eghjorten forsvandt. Så indicierne mod fasanen er stærke.

Jagt-objekt I stedet opdrættes der fortsat hvert år rundt regnet 1.000.000 fasaner til udsætning og jagt i Danmark. Flere end 700.000 fasaner ender deres dage i løbet af jagter i årets sidste kvartal. Sådan har det været siden 1960’erne. “Vi mener generelt, at udsætning af fasaner til jagtformål helt bør fases ud, men man kan ikke hive stikket ud på denne jagtform hen over en nat, da fasanopdræt og de efterfølgende jagter har stor økonomisk betydning for mange godser,” siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN). “Udsætning og jagt har dog flere steder antaget en karakter, hvor det er svært at kæde disciplinen sammen med god jagtetik og naturmoral. Vi har at gøre med nedskydninger af tamme fugle, og disse fasanjagter overskygger, hvad “rigtig” og bæredygtig jagt går ud på, nemlig at høste af naturens årlige overskud. Vi er ikke modstandere af jagt, det

33


er opdrættet og dets skadevirkninger på den indfødte fauna, vi ser med alvor på,” siger biologen. Den fredede Æbelø nord for Fyn huser et af vidnesbyrdene om fasanens indvirkning på den naturligt hjemmehørende danske fauna. Her var der så sent som i 1940’erne bestande af strandtudse, grønbroget tudse og skrubtudse. Og kongen blandt billerne, eghjorten, fandtes på øen som et af de sidste steder i Danmark. I årtierne efter 2. Verdenskrig blev Æbelø hjemsted for fasanopdræt. Udsætningerne toppede i 1980’erne, da godt 20.000 fasaner i sensommeren og op imod jagtsæsonen blev sat ud på øens 200 hektar. Æbeløs paddebestande blev stort set udraderet. Eghjorten uddøde på øen i 1954, som det sidste sted for arten i Danmark. Om fasanen her var den skyldige får stå hen, men indicierne peger i retning af, at hønsefuglen kan have givet billernes konge dødsstødet. Naturgenopretning uden fasaner I dag er der kun to fasankokke tilbage på Æbelø, der i 1995 blev overtaget af den naturbevarende Aage V. Jensens Fond. Og vejen er dermed banet for, at flere padder kan få deres tidligere levevilkår tilbage på øen. “Særligt i den østlige del af Danmark, hvor fasanudsætning er mest udbredt, påvirker hønsefuglene lokale bestande af padder og krybdyr. Fasanerne æder ynglen. Vi har i år en sag fra et gods på Sjælland, hvor vi frygter, at markfirbenet risikerer at forsvinde fra et område på grund af massive udsætninger af fasaner,” siger Bo Håkansson. Fuglevenner er kritiske Også Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er imod udsætning af fasaner til jagtformål. “Det siger sig selv, at en efterårsbestand af fasaner på et sted mellem 1,5 og 2 millioner fugle, som ikke hører naturligt hjemme i vores natur, har en negativ påvirkning på vores naturligt hjemmehørende fauna. Man skal ikke udrydde fasanen, hvilket sikkert også er umuligt med en ynglebestand, der skønnes at tælle cirka 100.000-200.000 par i Danmark, men man skal ikke tilgodese den i naturforvaltningen og vildtplejen. Fasanen er og bliver en invasiv art på linje med mårhunden, den iberiske skovsnegl og kæmpebjørnekloen,” siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.

Vi mener generelt, at udsætning af fasaner til jagtformål helt bør fases ud … 34 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

Der skydes mere end 700.000 fasaner i årets sidste kvartal, og sådan har det været siden 1960’erne.

Den iberiske skovsnegl kaldes populært og dramatisk “dræbersneglen” på grund af sin store appetit på alt godt fra haver. Med samme relevans og sans for dramatik kunne man kalde fasanen for “dræberkokken” og “dræberhønen” på grund af hønsefuglenes hang til små frøer, firben, salamandre, biller, ja sågar fugleæg. Danskere imod udsætning til jagtformål Fra fuglereservatet Hirsholmene i Kattegat er der eksempler på, at fasaner har specialiseret sig i at æde æg af sjældne terner, hvis kolonier var på nippet til at forsvinde. Selv om mange danskere finder fasanen flot og festlig, så er folkestemningen generelt imod udsætning af fugle til jagt. En ny landsdækkende undersøgelse under forskningsprojektet “Jagt, vildtforvaltning og samfund” viser, at knap halvdelen af den danske befolkning er positiv over for jagt, hvis jagten handler om at høste af den naturlige vildtbestand. Men mere end halvdelen af danskerne er negativ over for udsætning af for eksempel fasaner. Og 35 procent af de adspurgte i undersøgelsen, der er lavet af forskere ved Københavns Universitet, mener, at udsætning af vildt med jagt for øje helt bør stoppes.


VARM OG TØR I DET RETTE UDSTYR… Kom ind og se et kæmpesortiment i funktionel beklædning og dejligt varmt og vandtæt fodtøj. Vi forhandler bl.a. Sorel, Columbia, Pinewood, Haglöfs, Fjällräven, 8848 og Kamik.

3199,-

Fjällräven Yupik Parka herreparka, i klassisk G-1000 materiale.

2999,-

Fjällräven Snow Flake Parka,

Fjällräven Nuuk Parka, dameparka,

dunforet, let damejakke.

i klassisk G-1000 materiale.

3299,-

599,-

3299,-

999,-

Fjällräven Sarek Winter Jacket W, dameparka, i

klassisk G-1000 materiale.

Sorel Youth Joan of Artic, vandtæt, 9mm Sorel Yoot Pac Nylon,

Sorel Winter Carnival,

vandtæt, 9mm udtagelig filtsok, rated -40C. Str. 32-39.

vandtæt, 9mm udtagelig filtsok, rated -25C. Str. 36-42.

Sorel Glacy,

vandtæt og foret ruskind. Str 37-41.

899,M eg et m ere end

udtagelig filtsok, rated -40C. Str. 36-39.

Str. L

1799,-

Fjällräven Rucksack No. 21,

i G-1000 materiale og læder. Begge str. fås i alle 4 farver.

fi sk eg re j!

Str. M

999,-

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 www.fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres Masser af gratis P-pladser

1399,35


“STÆRWAY” TO HEAVEN Jeg stod ved porten til vinteren med en hel flok stære som portvagter i det nøgne træ. Der lød en knævren fra flokken, som parlamenterede ivrigt. Fuglene drøftede formentlig, om de skulle søge føde på stubmarken eller på engen, hvor græsgangene var lukket, for kreaturerne var kommet på stald. Jeg gætter på, at det blev stubben. I det danske kulturlandskab er der blevet længere mellem græsarealer med drøvtyggende og klattende køer og kvier, så stæ-

36 |

Natur & o gM Mi il lj jøø

| | nnr.r. 45 | | 22001141

ren har svært ved at finde sig en ærlig kokasse, den kan pirke delikatesser ud af. At græsmarker er konverteret til kornavl, mens færre husdyr færdes i det fri, er formentlig nogle af grundene til, at den danske stærebestand i løbet af de seneste årtier er mere end halveret. Men stærene flokkes fortsat hvert efterår, og hvis vinteren bliver mild, så bliver mange af flokkene hængende i Danmark.

TEKST OG FOTO JAN SKRIVER


BILLEDGALLERIET |

EFTERÅRSMORGEN I GUDENÅDALEN Sidste år i midten af november var noget ganske særligt. Efteråret var på det sidste, og jeg tror aldrig, jeg har set så flotte farver i det danske landskab. Det tidlige morgenlys og de varme farver var en fin kontrast til de blålige frostdækkede enge nede i Gudenådalen. Luften var kølig og ren, og lyden af de første sangsvaner gav

en helt speciel stemning og en oplevelse, jeg sent vil glemme. Overgangen fra efterår til vinter er for mig den bedste tid at være ude i naturen på. Jeg ser altid frem til denne tid på året, og måske vil jeg være heldig igen at få en oplevelse som denne.

TEKST OG FOTO JESPER TØNNING

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kroner. Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø­g ade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail og sende til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. jan. Bladet udkommer den 1. mar. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

37


“HER I HUSET BLIVER MAN GL AD FOR AL SL AGS VE JR” Sol og regn hjælper familien hjemme hos miljøingeniør Kåre Press Kristensen med at holde energi- og vandforbruget nede. Med næsten en halv meter isolering under taget, regnvandstank i haven og solceller på taget har familien bygget et lavenergihus, hvor de ikke sætter sorte fodspor i miljøet. Som bonus afkortes fyringssæsonen til tre måneder, elmåleren løber baglæns, og sygedage er stort set afskaffet. ORD METTE IVERSEN FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN

N

år solen stråler ned over miljøingeniør Kåre Press Kristensens røde murstensvilla, kan han kigge op på himmelen og glæde sig. Ikke bare fordi det er en dejlig solskinsdag, men fordi solen forærer familien helt gratis – og bæredygtig – strøm til hjemmets elkedel, opvaskemaskine og lyspærer. Når skyerne trækker ind over huset med regn, kan miljøingeniøren glæde sig igen. For regn betyder vand i regnvandstanken til husets toiletter og vaskemaskine, og i tønderne, som slukker tørsten hos havens planter. “Her i huset bliver man faktisk glad for al slags vejr,” slår Kåre Press Kristensen fast, da Natur & Miljø besøger ham i Brønshøj. Udefra ligner hjemmet et hvilket som helst parcelhus af nyere dato, men vi når ikke længere end lige rundt om gavlen, før det står klart, at vi befinder os i et svanemærket øko-hus, hvor intet er oveladt til tilfældighederne. Miljøingeniøren har udlevet sin drøm om at bygge et hjem, som lever op til de miljøambitioner, han prædiker i professionelle sammenhænge. Entreprenør hånede regnvandstank “Her ser du de tre nedløbsrør fra taget; vandet løber gennem rørene over i et filter og videre ned i vores 4.000 liters regnvandstank”, siger han og guider over mod et dæksel i græsplænen, som skjuler sig under en krukke med blomster. Regnvandet bruger han, hustruen og deres to døtre til at skylle i toilettet og til at vaske tøj. Tanken er en af de få miljøløsninger, der økonomisk ikke kommer til betale sig selv hjem i dens levetid, og de entreprenører, som familien først overvejede som bygherrer, kommenterede ligefrem, at familien burde droppe regnvandstanken, fordi den hverken var lovpligtig eller rentabel – de fik ikke opgaven. For der er mere på spil end økonomi.

Parcelhusidyl. Udefra ligner huset et ganske almindeligt parcelhus af nyere dato. Men går man huset efter, vil man opdage, hvorfor huset er svanemærket.

“Regnvandsanlægget har en tilbagebetalingstid på 27 år, og pumpen holder nok ikke så længe, så der har vi opført os økonomisk uansvarligt. Men kan det økonomisk overhovedet betale sig at flytte hus? Nej! Kan det betale sig at få to børn? Nej! Vi gør det alligevel, fordi vi gerne vil; det giver værdi for os,” siger Kåre Press Kristensen og fortsætter sin talestrøm, der vil kunne overhale regnvandet fra et af sommerens skybrud: “Det giver ingen mening, at vi tager planetens reneste drikkevand og blander det op med – bogstaveligt talt – pis og lort, for bagefter at sende det gennem et rensningsanlæg og rense det igen. Jeg trækker i toilettet med god samvittighed.” Familien når slet ikke at bruge alt det vand, som de gavmilde danske skyer forærer dem, men resten løber ned i en 16 kubikmeter faskine under græsplænen – for ikke at belaste kloaksystemet.


ENERGIHUS |

Det giver ingen mening, at vi tager planetens reneste drikkevand og blander det op med – bogstaveligt talt – pis og lort, for bagefter at sende det gennem et rensningsanlæg og rense det igen

Arkitektur fungerer som klimaanlæg Inden vi træder indenfor, tager vi et hurtigt kig op på taget, hvor 4 kWh solcelleanlæg ligger og slikker sol. Kåre Press Kristensen, der som en sand ingeniør sørger for at fremtidssikre, har dimensioneret det 50 procent større, end deres elforbrug kræver, så familien stadig vil være selvforsynende, når de to døtre bliver til to strømslugende teenagere. Lige nu betyder anlæggets størrelse, at familien i modsætning til de fleste danskere ikke modtager en elregning, men derimod en el-check på godt 800 kr. om året.

39


Husets arkitektur er i sig selv udført som et klimaanlæg, der justerer varme og kulde. I udestuen for enden af gavlen klatrer vin om hokaidogræskarplanter op ad væggen. På en frisk sommerdag som i dag sørger et automatisk system for at åbne for vinduerne, så der stadig er svalt. Om vinteren fungerer rummet som en drivhus med termoruder, der lukker solenergien ind, men ikke slipper varmen ud. “Når solen skinner, kan vi selv i februar få 30-40 grader herude. Så åbner vi døren op ind til stuen og lukker varmen ind i huset,” forklarer Kåre Press Kristensen. Kigger man op mod loftet inde i stuen, vil man få øje på det ovenlysvindue, der er en del af husets naturlige ventilationssystem (om vinteren bruges et mekanisk system). Ovenlysvinduet illustrerer også tydeligt, at familien ikke har sparet på isoleringen. Vinduesrammen er omkring en halv meter bred, for der ligger hele 45 centimeter isolering under taget. Med den tykke isolering, tre-lags-termoruderne og energi fra den lave vintersol gennem vinduerne kan familien nøjes med at varme op tre måneder om året og dermed holde varmeforbruget af fjernevarme på kun 1.000 kr. Varmeforbruget svarer dermed kun til en tredjedel af de faste afgifter, som familien til Kåre Press Kristensens ærgrelse må betale til forsyningsselskabet blot for at være tilsluttet. Men som det er i dag, findes der ikke et system, der favoriserer de mest energisparsommelige. Sygedagene er afskaffet Inden byggeriet gik i gang i marts 2011, forventede Kåre Press Kristensens at kunne flytte ind i et svanemærket hus med lavt ressourcekrav, minimal miljøbelastning og et sundt og behageligt indeklima. Huset stod klar i september 2011, og i dag ved han, at det bæredygtige hjem er muligt – men ikke uden kamp for at stå fast ved de høje ambitioner. “Den største forhindring var uden tvivl manglende interesse for og viden om miljørigtigt byggeri hos husentreprenørerne. De snakkede hele tiden om designerhåndtag til køkkenskabene og mastersoveværelser og brugte rigtig meget tid på at tale os fra alle de der “urentable miljøtiltag”, vi ønskede. “Det kan slet ikke betale sig”, var vist den hyppigste kommentar. De lyttede slet ikke til kunden,” fortæller han. I

40 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

dag er Kåre Press Kristensen allermest stolt over, at det lykkedes at skabe et sundt indeklima: “Før boede vi i en lejlighed med fugtproblemer. Min kone hostede op mod en måned hver vinter, hvor hun ikke fik nok søvn om natten. Siden vi flyttede ind her, er hun sluppet fra hosten, og jeg selv har kun haft én forkølelse i snart tre år.”

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED DIT ØKOBYGGERI

Solceller på taget. Anlægget her er overdimensioneret, så der er strøm nok på trods af overskyet vejr og strømslugende teenangere.

 ør jer klart, hvad I forventer af G jeres nye hus, og stå fast på de krav – mange entreprenører vil sikkert forsøge at overtale jer til mindre ambitiøse miljøløsninger. Indhent tilbud fra forskellige entreprenører. Spørg ind til løsninger på jeres forventninger, samt hvilke erfaringer de har fra andre byggerier. Skriv alle jeres krav ned i kontrakten. Fx at huset skal leve op til kravene i lavenergiklasse 2015 eller 2020. At det skal være svanemærket eller andet. Og sørg ikke mindst for at få ned på skrift, hvad konsekvenserne er, hvis byggeherren ikke lever op til de krav! Fx at du ikke overtager huset, før vandforsyningen har godkendt regnvandsanlæg, eller at det koster bygherren et vist beløb, hvis huset ikke bliver svanemærket. Investér i en byggeleder (koster ca. 200.000-300.000 kr.), der kan kvalitetssikre undervejs, hvis du ikke selv ønsker at deltage aktivt i byggeprocessen. Et billigere alternativ er et byggetilsyn, der kun gennemgår kontrakter og inspicerer specifikke dele af byggeprocessen (koster ca. 50.000 kr.) Kåre Press Kristensen vurderer, at det normalt vil koste omkring 2,5 mio. kr. at bygge et lavenergihus i Københavnsområdet. Andre steder i landet kan det – bl.a. pga. lønninger – være op mod en halv mio. kr. billigere. Dertil kommer udgifter til grund, byggeleder/tilsyn samt anlæg af have. Kåres eget hjem har i alt kostet 5 mio. kr. Heraf er 227.000 kr. brugt på miljøtiltag, dvs. kun ca. 5 % af projektudgifterne. Hent inspiration og information om byggeprocessen bag Kåre Press Kristensens hus i hæftet Energi- og miljørigtigt byggeri, udgivet af Det Økologiske Råd. Kan downloades gratis: ecocouncil.dk


Information og omstilling

Gratis avis i fire uger til dig eller en du kender? Det er vigtigt. Det er sjovt. Det er alvorligt. Du får avisen seks dage om ugen og efter de gratis fire uger, stopper leveringen af sig selv. Sådan: Ring 70 10 19 30 eller SMS: INF til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis/nat Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

41


BØGER OM NATUR OG MILJØ Af Søren Olsen

RUNDT OM ARKTIS I de sidste 15 år har Jens Gregersen rejst til de arktiske egne hele vejen

Strandjægerne beskyldes ofte for ”usportslig rovjagt”, og mange ornitologer har haft et anstrengt forhold til dem. Da dele af Odense Fjord i 1800-tallet blev afvandet, mistede fattige husmænd muligheden for fiskeri om vinteren, hvorefter de slog sig på kystfuglejagt og opfandt skydeprammen. Sven Thorsen fortæller, at strandjagten havde sin storhedstid i mellemkrigsårene, da de arbejdsløse og jordløse arbejdere i købstæderne blev tvunget til at skaffe mad ved jagt på det frie søterritorium. Sven Thorsen: Strandjagt – Den danske kystfuglejagt 1800-1950. 392 sider, 400 kr. (Gads Forlag).

KYSTFUGLEJAGTENS HISTORIE

Här tittar vi på FÅGLAR Sveriges bästa fågellokaler

Magnus Ullman

SVERIGES BEDSTE FUGLELOKALITETER

42 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

rundt om Nordpolen. Det er der kommet en fantastisk bog ud af: “Arktisk sommer”. Bogen bygger på dagbogsnotater og akvareller, og formålet med turene har dels været en kunstnerisk udforskning af Arktis, dets farver og stemninger, dels videnskabelige undersøgelser af det arktiske fugleliv. Bogens titel afslører, at den beskriver Arktis i sommerdragt med hele vrimmelen af blomster og ynglende fugle. Ikke mindst vadefuglene er godt repræsenteret med rylerne i hovedrollen. Men også menneskenes forladte bygninger og militære anlæg, som især Sibirien er fuld af, skildres med deres egen, sære skønhed. Hvis der er noget, der hedder årets naturbog, så er det denne! Jens Gregersen: Arktisk sommer. 400 sider, 300 kr. (Gyldendal).

|

2014

Guidebøger til fuglelokaliteter er også gode guider til naturområder generelt, og besøger man Sverige, vil man have stor gavn af “Här tittar vi på fåglar – Sveriges bästa fågellokaler”. Kortene i den nye bog er detaljerede og grafisk smukke. De enkelte lokaliteter beskrives godt og grundigt, og ikke kun med oplysninger om fuglene. Fra Skåne beskrives Falsterbonäset, Börringe-Näsbyholm, KrankesjönVombs ängar, Österlen, Kristianstads Vattenrike og Kullen-Skälderviken. Magnus Ullman: Här tittar vi på fåglar – Sveriges bästa fågellokaliter. 232 sider, 225 kr. (Hirschfled Media).

FOTOBOG OM LANDBRUGSLANDET

ORMEFORSKER OG ROSINKONGE

Per Mølgaard

GIFTIGE PLANTER i naturen, i haven, i køkkenet og på marken

Koustrup & co.

LÆR DE GIFTIGE PLANTER AT KENDE

EN FIN FUGLEKALENDER

De fleste fotografiske danmarksbøger viser kun de smukkeste naturområder. Men sådan er det generelle danmarksbillede ikke; langt det meste areal består af landbrugsland. Med marker, gårde og jordveje, som har sin egen skønhed, hvilket fremgår af Jens H. Petersens seneste fotobog: ”Landbrugslandet”, der er forsynet med tekster af Søren Ryge Petersen. Bogen viser dog ikke kun landlig idyl, men det virkelige land, som i de seneste årtier har ændret sig voldsomt, fra små gårde til gigantiske industrier. Jens H. Petersen & Søren Ryge Petersen: Landbrugslandet. 200 sider, 300 kr. (Gyldendal). Da Charles Darwin skrev sin sidste bog, en smuk bog om regnormen, stod han i gæld til en afhandling om de skandinaviske regnorme af den svenske videnskabsmand Gustaf Eisen. I 1870’erne rejste Eisen til Californien for at samle regnorme, men snart begyndte han at dyrke vin og skrev et epokegørende værk om rosinindustrien. Om denne eventyrlige svensker skriver Fredrik Sjöberg, og han formår at skrive om svirrefluer, regnorme og rosiner, så man vender den ene side efter den anden. Naturhistorie når det er bedst. Fredrik Sjöberg: Rosinkongen. 228 sider, 249 kr. (Forlaget Hr. Ferdinand) Mere end 100 planter i Danmark er giftige, og det er således vigtigt at være helt klar over, hvad man serverer for familien eller i børnehaven. Bogen ”Giftige planter” er den mest omfattende om emnet, og både tegninger og tekst lægger vægten på, at man kan identificere de giftige planter. Der forklares, hvilke giftstoffer planterne indeholder, og hvilke symptomer forgiftningen giver. Desuden er teksten krydret med forgiftningshistorier, for eksempel om hvorfor heste dør af at græsse på strandengen, og om ”det perfekte giftmord” findes. Per Mølgaard: Giftige planter. 335 sider, 350 kr. (Koustrup & Co.) Hver måned har sin egen karakter og sine fugle. De stille vintermåneder går over i et hektisk forår fyldt med fuglesang. Så kommer sommerens jagt på føde til de små unger, og når efteråret sætter ind, søger mange fugle mod syd. ”Fuglekalender 2015” løber parallelt med fuglenes liv, med en spalte for hver dag, så der kan gøres notater om fugle i naturen. Indeholder en liste over 300 fuglearter, som man kan krydse af. Illustreret af Dan Zetterström, der blandt andet har lavet illustrationer til ”Fugle i felten”. Dan Zetterström & Mats Ottosson: Fuglekalender 2015. 160 sider, 170 kr. (Nyt Nordisk Forlag).


kulturretur.dk

8612 1849 / torben@kulturretur.dk

FÆRØERNE

IRLAND

Irland er en perle. Fyldt med fantastiske landskaber præget af barskt og blidt, af grønt og blåt. Turen går til den nordlige del af Irland og omfatter flere dage i Derry (Nordirland). Dublin inkl. Rejseleder: tidl. højskoleforstander Christian Møller. 10 dage // 14.7.-23.7. 2015. Pris på vej…

Færøerne rummer meget på lidt plads. De smukkeste udsigter, høje og skarpe fjelde, stille og rolige småbyer med mulighed for indkvartering, og så hovedstaden Tórshavn med alle de aktuelle og kulturelle oplevelser. Historien er tæt på det hele. Fuglene summer rundt om dig. I 2015 laver KulturRetur en tur med Anders Errboe som rejseleder (sikkert i maj) og en tur for Vrå Højskole. Skal vi lave en for jer? Vi arrangerer også gode kør-selv-ture, med fly og lejet bil, eller i samarbejde med færgen fra Danmark.

BALKAN

På denne tur til Kosovo/Makedonien og Albanien kommer vi i lande, hvor turismen knapt er begyndt. Befolkningen er venlig og ønsker kontakt med vesten. Landene er blandt de fattigste i Europa, men busser, hoteller og restauranter er gode. Rejseleder: Anders Errboe og lokale rejseledere (engelsktalende) i hvert land. September 2015, program på vej. Ligner 2014-programmet, der tilsendes efter ønske.

TUNESIEN

Det arabiske forår, Karthago, Sahara, karavanerne, Jerba, store romerske ruiner – Tunesien rummer mange nærmest mytologiske steder. Vi sætter fokus på historie og den aktuelle politiske omvæltning. Hvordan kan man forstå det arabiske forår? Hvordan startede det og hvordan udvikler det sig? Rejseleder: ph.d. Rikke Hostrup Haugbølle. Foråret 2015, program på vej. Ligner 2014-programmet, der tilsendes efter ønske

ISLAND

Vor vigtigste destination, som vi kender bedre end de fleste, fx: Island rundt, 11 dage Hvis du regner med kun at besøge Island én gang i dit liv, vil denne tur være perfekt for dig. Island er 2½ gange Danmarks størrelse! Her er tid til at færdes uden for bussen, trave fine ture og have lidt ro på. Rejselederne er naturligvis dansk-talende. 11 dage // 3 perioder, bl.a. 29.6.-9.7.2015 // Pr. person: kr. 16.950 Fugle m. mere i Island Holder du af fugle, men også af historiske, kulturelle, økonomiske og aktuelle forhold, skal du med her. Du kommer klogere hjem. To rejseledere, hhv. Erik Kramshøj, én af landets mest kompetente ornitologer og K. Torben Rasmussen, forfatter af Turen går til Island, og en habil feltornitolog. Han har boet i Island i 5½ år. Tidl. direktør for Nordens hus i Reykjavik. Islom, nordisk lappedykker, islandsk hvinand, strømand, jagtfalk, polarlomvie og verdens største koloni af storkjover er blandt de sikre arter. 11.6.-24.6. 2015 // Prisen er på vej. Masser af andre gruppeture, herunder to traveture. Vil du hellere køre selv, har vi stor erfaring. Sender hvert år 30-40 smågrupper af sted. Kontakt os, hvis I vil have et tilbud – som gruppe med rejseleder eller hvor I selv kører efter en aftalt plan.

8612 1849 torben@team-island.dk

team-island.dk


STIRFRY MED JUDASØRE, MÆLKEBØTTE OG BRÆNDENÆLDE Judasøre er en speciel og spændende vintersvamp, som bruges flittigt i det kinesiske køkken, hvor den anvendes i supper og lune småretter. Den sælges i tørret form under navne som “wood ear” eller “jelly ear” mushroom. Smagen er ikke særligt kraftig, den smager meget mildt af champignon og “frisk skovbund”. Men konsistensen er interessant og “elastisk”, og den bruges derfor især til at give tekstur til en ret, hvor den tager smag af andre ingredienser og krydderier. Vil man tilberede judasøre på panden, er det vigtigt, at den er opblødt, blancheret og skåret i mindre stykker inden, da den ellers “eksploderer” i store pop ud over køkkenet. ORD & FOTO JOHANNE S. BJØRNDAHL & JULIE A. SWANE

STIRFRY MED JUDASØRE

1 håndfuld judasøre 2 håndfulde brændenældetoppe 1 håndfuld hele mælkebøtte rosetter 2 forårsløg 1 spsk vindruekerneolie 2 cm ingefær 1 stor rød chili 1 fed hvidløg 2 spsk østerssauce 2 tsk fiskesauce Uanset om det er frisk eller tørret judasøre, anbefales det at sætte dem i blød ca. 20 min., inden de anvendes i madlavningen. Brændenælde og mælkebøtte renses i koldt vand, duppes tørre

1 Gammelt hyldetræ med judasøre 2 Hyldestamme med judasøre 3 Høst af judasøre

44 |

Natur og Miljø

|

n r. 4

|

2014

SPRØDE BRÆNDENÆLDECHIPS

og skæres groft i mundrette stykker. Forårsløg renses og snittes på langs i tynde strimler af ca. 10 cm. Ingefær, hvidløg og chili hakkes fint. Blanchér svampene Svampene tages op af vandet og skylles godt. Rester af bark skæres af de udblødte svampe, hvis du selv har samlet dem. Blanchér svampene i en stor gryde med kogende vand i ca. 3 min. Skyld dem derefter kort i koldt vand. Tør dem grundigt og skær så svampene i grove strimler. Alle svampe skal skæres, da de ellers ”hopper” af panden.

Varm en god pande eller wok godt op. Kom olien på. Tilsæt svampe, ingefær, hvidløg og chili, og steg til det har taget lidt farve. Vær opmærksom på sprut fra panden, brug eventuelt et låg. Kom de grønne urter i og lad dem stege med lidt. Tilsæt så østerssauce og fiskesauce og rør godt. Servering Servér i små skåle, knus lidt af de sprøde brændenælder ud over og spis resten til. Drik gerne en lys og syrlig asiatisk øl til.

4 Judasøre på gammel hyldegren 5 Køkkenfoto med judasøre 6 Liden nælde

1 stor håndfuld brændenældetoppe Lidt god olivenolie Havsalt Skyl brændenældetoppene og dup dem tørre. Kom i en stor skål og vend dem grundigt i lidt olie og godt med salt. Fordel dem i et lag på en bradepande og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min.

7 Mælkebøtte i februar 8 Stille vand i februar 9 Strifry


SPIS NATUREN | ANVENDTE VILDE PLANTER Judasøre (Auricularia auricula-judae). Judasøre er en bævresvamp, der primært vokser på ældre hyldetræer, men den kan også findes på elm og poppel. Svampen kan minde om et menneskeøre med sin kringlede form, ofte med årer, strukturen er elastisk, enten gele/bruskagtigt, alt efter hvor

tørret frugtlegmet er. Farven er mørkebrun-rødbrun med en finthåret overside og en lidt mørkere end undersiden. Svampen er helt mørkebrun, når den er tør. Den kan blive op til 10 cm i diameter og plukkes forsigtigt af træets bark. Ligger der grene på jorden, så se om du er heldig, at de vokser på undersiden af disse. Da svampen

er frostbestandig, kan den findes året rundt, også når sneen dækker jorden. Du kan være sikker på, at det er judasøre, hvis den gror på hyldetræer. Der er kun få forvekslingsmuligheder, og disse er meget sjældne og vokser ikke på hyld. Svampen er rig på jern, kalium og magnesium, derudover indeholder de fosfor, silicium og vitamin B1.

Andre vinterurter Om vinteren kan du også være heldig at finde liden nælde, inden frosten sætter ind, og mælkebøtte endda og i slut februar, hvis jorden har lidt varme. Ellers kan andre friske grøntsager og urter også bruges i denne opskrift.

01

02

03

04

05

06

07

08

09

45


OPLEVELSER MED NATURKATAPULTEN.DK Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer for hele familien. ORD SUSIE LANGEBÆK, NATURKATAPULTEN FOTO KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

Mobilholder Vi kender det alle sammen: Mobilen skal til opladning og hænger så i sin ledning, måske helt ned til gulvet, og er udsat for spark og slag. Her kommer løsningen:

Genbrug

Du skal bruge: En tom shampoo-flaske af plast, en sort tuschpen, en hobbykniv, sandpapir, papir eller stof til at dekorere holderen med, lim.

Man ser det alle vegne: På tv kører flere serier, både danske og udenlandske, og aviser og ugeblade flyder over med artikler om – genbrug.

Sådan gør du: Rens den tomme flaske for sæberester og fjern etiketten. Marker med tuschpennen, hvor der skal skæres. Skær ud. Slib eventuelt lidt på overfladen med sandpapir, så dekorationen sidder bedre fast. Beklæd med stof, en rest tapet eller papir – eller få ungerne til at pynte med klistermærker eller tuschpenne. Så har du en perfekt beskyttende holder til mobilen, mens den oplader.

oppefund, byttemarkeder, genbrugsbutikker, hjemmesider med brugte ting til salg. Det er simpelthen blevet ’in’ med genbrug. Som et alternativ til brug-og-smid-væk-kulturen og måske også som en erkendelse af, at vi bliver nødt til at genbruge og genanvende vores ressourcer. Mange ting er for gode til at smide ud, når man selv ikke bruger dem mere. Andre kan have glæde af det. Lav om og lav nyt Men man kan også genbruge ting til andet end det oprindelige formål. Enten de ting, man selv har derhjemme, eller ting, man har fundet på loppemarkedet. Her kommer et par ideer, som hele familien kan være med til. Der går sport i det, og det kan være helt vanedannende at finde på nye ideer.

46 |

Natur og Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14


FAMILIEOPLEVELSER | GENBRUG

Kaffeposer En enkelt kaffepose kan blive til et sy-etui, en lille taske eller et pennalhus. Har man samlet flere kaffeposer, kan de blive til en hel indkøbstaske. Eller man kan klippe poserne i strimler og flette en smuk selskabstaske. Find fletteanvisninger på nettet. Her skal vi bare vise brugen af en enkelt kaffepose. Du skal bruge: En kaffepose af den type, som er lavet af et plastmateriale, en lynlås, et stykke stof i posens størrelse (brug eventuelt et gammelt lagen eller viskestykke). Sådan gør du: Klip bund og top af posen og klip den op i siden. Klip et stykke stof i posens størrelse og læg det på posens bagside. Sy rundt i kanten. Sy lynlåsen på den ene retside, buk posen med vrangen (stofsiden) udad og sy lynlåsen fast til den anden side. Sy siderne sammen og vend retsiden ud.

Se flere genbrugsideer på w w w.naturkatapulten.dk 47


VIND 300 KR. TIL BRUG I DN’S BUTIK Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering. Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik. Vinderne får direkte besked. Sidste frist for indsendelse er den 15. januar. Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “KILLINGER”. Vinder blev Anny Christensen, Rønde. Løsningen på “Naturkryds” var “BIODIVERSITET”. Vinder blev Ejlif A. Vrejlev, Risskov.

48 |

Natur & Miljø

|

n r. 4 1

|

2014


Giv en gaveadopt ion og få en bamse elle r bog

GRATIS

En gave flere får glæde af Giv en 3 måneders gaveadoption af Julie til kr. 300,og få en blød bamse eller Lone Dröscher Nielsen´s bog “Kvinden med aberne” gratis. Gå ind på www.redorangutangen.dk eller ring tlf. 33 93 06 50

49


v

BUTIK Overskuddet fra Butikken går direkte til vores arbejde for at beskytte Danmarks natur. Bestil på www.dnbutik.dk Smartwool strømper til hele familien

MANGE GODE IDÉER TIL JULEGAVER

Smartwool skistrømpe Str. S (34-37) M (38-41) L (42-45). Medl. pris kr. 229,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4070

Smartwool skistrømpe Str. M (38-41) L (42-45) X L (46-49). Medl. pris kr. 229,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4072

Fjällräven Shepparton Sweater til herre. Medl. pris kr. 699,Ikke medl. pris kr. 799,Varenr. 4027

Smartwool vandrestrømpe Str. M (38-41) L (42-45) X L (46-49). Medl. pris kr. 149,Ikke medl. pris kr. 179,Varenr. 4073

Naturkalenderen 2015 og postkort Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdag, og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Medl. pris kr. 139,Ikke medl. pris kr. 175,Varenr. 4000 Postkort, 12 stk. Dobbelte kort med kuverter. Medl. pris kr. 89,Ikke medl. pris kr. 119,Varenr. 4025

SE FLERE VARER BAGERST I AVISEN

OP TIL

70,-

1. Lille Satchel H:220, B:270, D:120 mm Medl. pris kr. 479,Ikke medl. pris kr. 539,Varenr. 4074 2. Stor Satchel H:300, B:420, D:120 mm Medl. pris kr. 529,Ikke medl. pris kr. 599,Varenr. 4076

w

4. Pyramide møntpung H:90, B:90, D:20 mm Medl. pris kr. 69,Ikke medl. pris kr. 79,Varenr. 4077 5. Flap-over pung H:110, B:170, D:15 mm Medl. pris kr. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4078

7. Pung med indvendig kreditkortlomme. H:85, B:130, D:30 mm Medl. pris kr. 69,Ikke medl. pris kr. 79 Varenr. 4080

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 14

z Nalgene drikkedunk Medl. pris kr. 79,Ikke medl.: kr. 99,Varenr. 4022

{

Fjällräven Gear Bag toilettaske. Medl. pris kr. 269,Ikke medl. pris kr. 299,Varenr. 4033

Fjällräven Regnponcho Medl. pris kr. 629,Ikke medl. pris kr. 699,Varenr. 4037

Reporter rygsæk 8 L med mange smarte detaljer. Medl. pris kr. 369,Ikke medl. kr. 419,Varenr. 4061

Dagrygsæk 24 L med 10 års garanti. Medl. pris kr. 519,Ikke medl. pris kr. 599,Varenr. 4060

Naturkalenderen til udlandet

50 |

y

6. Rejsepung m. dobbelt lynlås H:110, B:65, D:40 mm Medl. pris kr. 139,Ikke medl. pris kr. 159,Varenr. 4079

Samkøb af kalender og postkort Medl. pris kr. 219,Ikke medl. pris kr. 295,Varenr. 3061

Naturkalender til Europa Medl. pris kr. 189,Ikke medl. pris kr. 229,Varenr. 3062 Naturkalenderen til øvrige udland Medl. pris kr. 235,Ikke medl. pris kr. 275,Varenr. 3063

x

3. Pierced Handle H:330, B:370, D:20 mm Medl. pris kr. 479,Ikke medl. pris kr. 539,Varenr. 4075

Fjällräven Övik Roller Neck til damer. Str. S - XL. Medl. pris kr. 1199,Ikke medl. pris kr. 1399,Varenr. 4030

Smartwool vandrestrømpe Str. S (34-37) M (38-41) L (42-45). Medl. pris kr. 149,Ikke medl. pris kr. 179,Varenr. 4071

SPAR

Smarte filttasker og punge

SnakeScope kamera Trådløst kamera med farvemonitor. Undersøg f.eks. fuglereder eller musehuller. Medl. pris kr. 1699,-. Ikke medl. pris kr. 1999,Varenr. 4063


Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at:

2015

• Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

Skaf et medlem til Danmarks Naturfredningsforening – og få en gave Læs mere, vælg din gave og send oplysninger om det nye medlem på www.dn.dk/skaf et medlem Du kan vælge mellem 8 attraktive gaver. Vi sender din gave så snart det nye medlem har betalt. Vælg imellem · To billetter til Den Blå Planet · To billetter til Zoo i København · Bogen ”Fuglelokaliteter i Danmark” · Bogen ”Den danske naturs genkomst” · Naturkalenderen 2015 inkl. postkort · To flasker økologisk hvidvin med fine bobler · En mejsekasse · Gavekort på 200 kr. til DN butikken

Klip kuponen ud ved den stiplede linje og send den til Danmarks Naturfredningsforening.

GAVEKORT

på 200 kr. til DN Butikken

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

DET NYE MEDLEM AF DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Send venligst et girokort til:

Det nye medlem: Navn: ....................................................................................................... Adresse: .................................................................................................. Postnummer./by: ................................................................................. Tlf. nr.: ..................................... E-mail: ...................................................... Et medlemsskab af Danmarks Naturfredningsforening koster 350 kr./år.

Det nye medlem må ikke have været medlem af DN indenfor de sidste to år. Du kan også sende oplysningerne på www.dn.dk/skaf-et-medlem

Jeg er medlem, send venligst min gave til: Navn: ....................................................................................................... Adresse: .................................................................................................. Medlemsnummer: ................................................................................. E-mail: ...................................................................................................... Ønsket gave (sæt kun ét X):

1

Den Blå Planet

2

ZOO Købernhavn

3

Fuglelokaliteter i DK

4

Mejsekasse

5

Naturkalenderen 2015

6

To flasker vin

7

Gavekort til DN butik

8

Den danske naturs genkomst

Gaven sendes, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. Kuponen sendes i en frankeret kuvert til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Mærk kuverten: skaf-et-medlem. Indmeldelse kan også ske via: www.dn.dk/skaf-et-medlem


Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

100% oplevelser

10% billigere

Fjällräven Kånken Klassikeren.

599,-

Fjällräven Rucksack nr. 21 Small - 15 liter. 1.199,-

Fjällräven Vidda Pro Dame & herremodel. 1.099,-

Fjällräven Barents Parka Dame & herremodel. 3.599,-

Fjällräven Greenland Winter Parka Dame & herremodel. 2.599,-

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner. Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der findes i alle butikker. FRILUFTSLAND BUTIKKER

THE NORTH FACE STORES

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE

KØBENHAVN: LYNGBY: ROSKILDE: ODENSE: KOLDING: AARHUS: AALBORG:

KØBENHAVN: Field’s KØBENHAVN: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret

Vi er altid klar til at hjælpe dig. TELEFON: 33 14 51 50 E-MAIL: info@friluftsland.dk WEBSHOP: www.friluftsland.dk

Frederiksborggade 50-52 (v. Søerne) Lyngby Hovedgade 49d (over f. Likørstræde) Karen Olsdatters Stræde 4 St. Gråbrødrestræde 6 Kolding Storcenter (Orange Gade) Østergade 30 (over for Sallings P-hus) Bispensgade 34 (ved Cimbrertyren)

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

<

Fjällräven Brand Store - Danmarks største udvalg!

Profile for Danmarks Naturfredningsforening

Natur & Miljø nr. 4, november 2014  

Natur & Miljø er Danmarks førende og største magasin for naturinteresserede læsere, der søger viden om naturen og miljøet samt inspiration t...

Natur & Miljø nr. 4, november 2014  

Natur & Miljø er Danmarks førende og største magasin for naturinteresserede læsere, der søger viden om naturen og miljøet samt inspiration t...