__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

NATUR &MIL JØ

Den lusker omkring derude ... Men man ser den ikke. Mød grævlingen i Natur & Miljø

DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

Juni 2016

2


ABISKO

LETTE DAGSTURE FRA HYTTE TIL HYTTE Abisko er en serie let, velventileret friluftstøj til lettere vandreture. Navnet er hentet fra nationalparken og fjeldbyen ved foden af fjeldet Nuolja i Lapland. Med strømmende bække, birkeskov og blomsterpragt frister området til at gå på opdagelse i både lav og høj terræn. Det er til denne type sommerture, vi har udviklet Abisko-serien. Meget af tøjet består af en kombination af G-1000 Lite og mt, men vi anvender også andre lette, hurtigttørrende materialer, som holder vægten nede, samtidig med at åndbarheden maksimeres. Tøjet i Abisko-serien fylder heller ikke meget i rygsækken. Det er perfekt, når du gerne vil kunne bevæge dig let og uhindret, i sommer fjeldet eller på sydligere breddegrader. Se hele Abisko-serien på www.fjallraven.dk.

Se hele Abisko-serien på www.fjallraven.dk


LEDER

S C A NPIX

NATUREN SKAL BENYTTES, MEN OGSÅ BESKYTTES To pakker, der sælger ud af fælles værdier – er efterfulgt af en lille utilstrækkelig naturpakke. Naturpakken sælger også ud. Her vil man ofre vilde dyr og planters levesteder, fordi nogle naturområder ligger i vejen for produktions-Danmark. Men at tale om erstatningsnatur er absurd. Man kan ikke flytte rundt på stedbunden natur, blot fordi den er misligholdt. I stedet bør man bevare de sidste rester af natur og give dem mere plads og bedre vilkår. Naturen har brug for en masterplan og ikke en afviklingsplan. DN kæmper for en naturpakke med klare mål og en national strategi for naturen i Danmark. Kun sådan kan vi få en rig og mangfoldig natur – akkurat som vi har forpligtet os til internationalt. Hos DN strømmer nye medlemmer til. De kommer til os, fordi de kan se, at DN kæmper naturen sag. Vi er naturens stærke stemme, og jo flere vi er, jo stærkere står naturens dagsorden hos politikerne. Hjertelig velkommen til alle jer nye i Danmark Naturfredningsforening og tak til alle for støtten.

Gaverne er regnet ned over landbruget på bekostning af hensynet til natur, miljø og klima. DET HAR VÆRET ET HEKTISK POLITISK FORÅR. Gaverne er regnet

ned over landbruget på bekostning af hensynet til natur, miljø og klima. Et flertal i Folketinget har solgt ud af natur- og miljøbeskyttelsen, som vi gennem årtier har set som ufravigelig for at opnå en kortsigtet økonomisk gevinst. Landbrugspakken tillader mere gylle, mere gødning og mere gift – og regningen for forureningen sendes videre til naturen, til skatteyderne og til vandbrugerne. Det er visionsløst. Og det er tæt på tåbeligt at tro, at den ekstra forurening alene kan modsvares af frivillige indsatser, som al erfaring viser ikke dur. EU kommissionen kræver nu en forklaring af Danmark. I DN kæmper vi for at få landets politikere til at lytte til flertallet af befolkningen, som ønsker grønne løsninger og ikke kun til en lille højtråbende landbrugslobby. Vækstpakken skal ophæve eller lempe beskyttelsen af de frie kyster og det åbne land. Politikerne vil have fat i guldet her, selvom det er nedarvede fælles værdier, som generationer før os har formået at passe på. I DN kæmper vi for at bevare de frie ubebyggede kyster og det åbne land. Også her med et flertal af befolkningen i ryggen. NATUR & MILJØ

SE MERE PÅ DN.DK

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

3

02 : 2016


20

INDHOLD & KOLOFON

30 36 40 AKTIV I NATUREN

MENNESKER OG NATUR

DN DILEMMA

I havkajak starter naturoplevelserne fra kajen. Sådan kommer du i gang med kajakken.

Natur er godt for os mennesker. Natur & Miljø følger en række naturnydere.

Natur vs natur. Gæs eller klarvandede søer. Vi zoomer ind på et naturdilemma.

INTERVIEW

Mette Abildgaard er den grønne stemme i blå blok. Mød den nyudnævnte politiske ordfører for Det Konservative Folkeparti.

NATUR & MILJØ

4

01 2 : 2016


INDHOLD & KOLOFON

INDHOLD

0 0 6 // NYHEDER Nyheder om natur og miljø 0 0 8 // ANALYSE Økologi i førertrøjen 010 // TEMA Laks – En giftig fisk 017 // ELG I DANMARK Nu tilbage for alvor 018 // MÅNEDENS FOTO Send os dit bedste fotografi fra naturens verden O35 // FORBRUGERNOTER Bliv en natur- og miljøvenlig forbruger O 4 4 // NATIONALPARK Lær vores nationalparker at kende

O 4 8 // BØRNESIDEN Lav en bue af træ O50 // MEDLEMSINFO Sidste nyt fra DN til dig

ANSVARSHAVENDE Vibeke Lyngse vl@dn.dk REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 118.049 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Stibo Printing Solutions Papir GraphoMatt. LÆSERTAL 274.000 Kilde Index Danmark/Gallup FORSIDE Jonas Beyer UDGIVER Danmarks Naturfredningsforening PRÆSIDENT Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk KONTO Danske Bank 4180 + 4180222391 GIRO 642-2330 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk

REDAKTØR NATUR & MILJØ

Fisk! Det er der ingen ben i, siges det i den velkendte tv-kampagne, der skal få os alle sammen til at spise mere fisk. Og fisk kan bestemt være både godt og sundt. Men der er også en historie, der ikke bliver fortalt. Så det gør vi nu. Der er gigantiske miljøproblemer forbundet med en af de mest populære spisefisk, nemlig laks. Læs temaet og hvorfor du skal tænke dig om, inden du smider laks i indkøbskurven. Som noget helt nyt introducerer vi Natur & Miljø som tablet app. Se mere under nyhedsstoffet. Du kan også komme ud i den rigtige natur med Danmarks Naturfredningsforening. Find en tur i naturen tæt på dig i vores store oversigt bagest i bladet. God fornøjelse ...

S.26

NATURPORTR ÆT Kom tæt på den sky grævling

O52 // BØGER Nye bøger om natur og miljø O5 4 // TURE Kom ud i naturen med DN O62 // BUTIK & FORDELE Køb friluftsvarer og støt din forening

NATUR & MILJØ

5

02 : 2016

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. jan. Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. apr. Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. jul. Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. okt.

K

MILJØMÆ

5041-0520 TRYKSAG

G NIN RK

O46 // NATURLIG HAVE Kom med i blomsterrevolutionen

KRISTIAN ØRSTED PETERSEN

NORD IS

0 03 // LEDER Naturen skal benyttes, men også beskyttes

NATUR &MIL JØ


NYT OG NOTER

NYHEDER

NATUR & MILJØ FINDES NU SOM APP

FIND (HOLGER) NATUREN

Bæredygtig transport. El og biogas finder vej ind i flere og flere transportformer.

EL-FÆRGER MELLEM HELSINGØR OG HELSINGBORG

Har du en tablet som for eksempel en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

HH Ferries vil ombygge de to færger Tycho Brahe og Aurora til batteridrift. Inden udgangen af 2017 vil der blive installeret batterier til fremdrift på de to færger, hvilket vil gavne miljøet i Øresundsregionen. Det er en følge af virksomhedens miljøsstrategi.

Hent app’en Natur & Miljø i enten app store eller google play. God fornøjelse.

NATUR & MILJØ FØLGER PÅ FACEBOOK Bliv inspireret eller deltag i debatten på facebook

DET ALTERNATIVE MIL JØ MINISTERIU M FØLGERE 3000+ Gruppen er en reaktion på regeringens nedprioritering af miljøministeriet, og dens intentioner om at tilbagerulle den grønne omlægning. Mange gode konstruktive opslag og debat. KOM TIL GRUPPEN HER Send SMS DAM til 1272

“En kornmark er natur” er blevet sagt af en minister i den offentlige debat. Og så er alt jo godt. Eller er det? Fokus bør jo nok trods alt være på den solide faglige viden om, hvad der er truet, og hvad der ikke er.

FORMIDLIN G AF BIODIVERSITET FØLGERE 2300+ Denne gruppe handler om FORMIDLINGEN af biodiversitet, dvs. formidling af arter, levesteder og processer. En af landets fremmeste forskere skriver her, og det gør gruppen meget interessant at følge. KOM TIL GRUPPEN HER Send SMS Formidling til 1272 NATUR & MILJØ

Servicetip: Måske finder Holger før, du finder naturen, men se nu godt efter.

#TINGESBENLUNDEKALDERNATUR 6

02 : 2016


NYT OG NOTER

5 NYTTIGE OM EL-BILER

2015 I hele året 2015 blev der solgt omkring 12 elbiler i Danmark om dagen. SE MERE PÅ DN.DK

2016 Hidtidige tal viser, at der nu sælges omkring 1 elbil om dagen.

Biodiversitet. Det er et svært begreb. Mange har hørt om det, men få kan forklare, hvad det er og hvilken betydning det har. Men nu er der svar ... NU ET DET PÅ TIDE, at få sat biodiversitet på

dagsordnen, tænkte Pernille Semler & Bent Yde Jørgensen, der står bag produktionsselskabet Chilbal Film. I seks film møder vi nogle af landets førende forskere og naturformidlere og går på opdagelse i forskellige levesteder i naturen og ser nærmere på biodiversitet. For hvordan står det til med biodiversiteten i Danmark? Hvordan defineres biodiversitet? Og hvad skal vi med biodiversitet? Filmene kan ses på: vimeo.com/channels/1052687

En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur

2019 Københavns kommune vil udskifte en del af byens dieselbuser med elbusser, når de nuværende kontrakter udløber i 2019.

2025 I Holland er cirka hver tiende nye bil i dag en elbil. Fra 2025 har underhuset i Holland besluttet at forbyde salg af biler drevet af benzin og diesel.

PEDER AGGER PROFESSOR EMERITUS RUC

2030 I Norge skal det være 100 procent nuludslipsbiler - hvilket både kan være være biler, der kører på el og på brint, og muligvis også biler, der er baseret på biobrændstoffer.

BIODIVERSITET – HVA’ ’R’ET? NATUR & MILJØ

7

02 : 2016


QUI BEA Ø KDOOLLOUGP IT A T U S A

RIKKE LU N DS G A ARD

VÆKST AF ØKO-SALG

A N A LY S E

7,2%

6,6%

45%

11,7%

6,3%

6,3% 4,0 %

3,6%

ANDEL AF LANDBRUGSLANDET, DER ER DYRKET ØKOLOGISK (tal fra 2014)

SE

8,4%

8,3%

DK

SE

4,3 %

3,9%

SE

2013

DK

SE

2012

DK

SOM

7,6% 5,9%

SE

VARER

8,0%

7,6%

DK

I Danmark er vi verdensmestre i økologi. 8 procent af al den mad, vi spiser er økologisk.

2014

2015

om, hvorfor de køber økologi, så gør de det af mange forskellige grunde. Men de tre vigtigste er, at der ikke bliver brugt sprøjtegift, at det er bedre for vandmiljøet, og at dyrevelfærden er bedre.

GULERØDDER,

havregryn, mælk og æg er markedsandelen endnu højere. 20, 30, 40 procent. Alle vil have økologi, og alle kender det røde Ø. 100 procent af danskerne – altså os alle sammen kender det markante røde Ø, og 84 procent har tillid til det. Det er helt enestående og giver håb for, at økologien også i fremtiden kan vokse. Igennem den økonomiske krise har økologien beholdt sin markedsandel, og de seneste par år er det så buldret derudad. Ikke mindst hjulpet på vej af Coops satsning på økologi og den øvrige dagligvarehandels konkurrence om at vinde kunder på et stort økologisk vareudbud. Økologi er blevet det, man vil kendes på. Hvis man spørger danskerne

2014

ANDEL AF ØKOVARER I VORES INDKØBSKURVE

DANMARK I FØRERTRØJEN FOR

2013

DK

6,27 %

SE

DANMARK

2012

DK

2011

SE

16,4 %

DK

SE

SVERIGE

DET FLUGTER GODT MED, AT VI I Danmarks Natur-

De seneste par år er det buldret derudaf RIKKE LUNDSGA ARD LANDBRUGSPOLITISK SENIORRÅDGIVER I DN

fredningsforening (DN) går ind for, at hele dansk landbrug skal lægges om til økologi i løbet af en 20 – 30 års periode. Økologien er andet og mere end at dyrke mad på en bæredygtig måde. Økologien giver mere natur på markerne, bedre drikkevand, bedre vandmiljø i det hele taget og mere liv på landet i form af arbejdspladser, gårdbutikker osv. I DN støtter vi derfor, at økologien ikke bare er markedsdrevet. Dvs., at forbrugerne skal bestemme, hvor meget økologi, der skal være. Vi mener også, at økologien skal bruges som et natur- og miljøpolitisk redskab. Det vil sige, at vi som samfund kan fremme økologien der, hvor vores drikkevand dannes, der hvor vandmiljøet har brug for det og der, hvor naturen har brug for en ekstra hånd. På den måde kan økologien opfylde flere gode formål på en gang.

NN AA TT UU RR & & M M II LL JJ Ø Ø

88

00 21 :: 2 0 1 6

84 % AF FORBRUGERNE HAR TILLID TIL ØKO-MÆRKET ANTAL LANDE MED DATA OM ØKO-DRIFT: 2000: 86, 2014: 172 Siden 2000 er arealet med økoland vokset med en faktor tre. I DK er det stort set status quo.


Økologisk og bæredygtig bekæmpelse af dræbersnegle. Sommeren er på vej, og dræbersneglene kommer frem fra deres hi. Nogle haver kan være direkte plaget af dræbersnegle, men ved hjælp af få effektive produkter, kan man blokere for dræbersneglene og samtidig invitere det øvrige dyreliv ind i haven.

A Green Way Fritt snegleprodukter holder dræbersnegle væk fra uønskede områder. A Green Way Fritt Sneglefælde fjerner effektivt snegle uden brug af gift. 1 pakke med 5 fælder dækker en normal parcelhus grund. A Green Way Fritt Sneglebarriere er lavet af et 100% naturligt forekommende materiale: komprimeret uld. Begge produkter kan anvendes i en økologisk have. For effektiv bekæmpelse anbefales det at benytte begge produkter.

Produkterne i A Green Way® serien hjælper dig ikke alene til et skadedyrsfrit hus og have, men fremmer også bæredygtig anvendelse af bekæmpelsesmidler.


TEMA GIFTIG LAKS

EN GIFTIG FISK Det ser fristende ud. Vacumpakkerne ligger side om side i køledisken. Skiveskåret røget laks med den mest appetitlige orange farve. Smagen er for mange paradisisk. Der er bare en slange i paradiset, eller rettere en fjæsing.

i skal ned under overfladen i de norske fjorde for at finde årsagen til, at det er problematisk at spise opdrættet laks. Aquakultur er blevet udnævnt af bl.a. FNs fødevareorganisation, FAO, til at være en af løsningerne, når jordens voksende befolkning skal mættes. Det er muligt at dyrke enorme mængder af mad i havet. Hvis vi kan skaffe fisk nok ved at farme dem, kan man begrænse overfiskning af vilde bestande. Der er bare meget lang vej til, at vi har lært at gøre det på en ordentlig måde og uden at skade det omgivende miljø. Farmet laks er ikke problemfri som menneskeføde. Det viser den store norske produktion af laks.

LAKSELUS. Indehaverne af laksebrugene er for det meste

OVER EN MILLION TON. Siden 1970’erne har nordmændene

KONSEKVENSERNE FOR MILJØET ER IKKE UNDERSØGT. For laksene i burene forholder det sig noget anderledes. De kommer aldrig i nærheden af ferskvand og lever så tæt, at det giver lakselusene noget nær perfekte livsbetingelser. Resultatet kan være så voldsomt inficerede laksebrug, at man bliver nødt til at nødslagte alle fiskene. Det bliver forsøgt at bekæmpe lakselusene med kraftige doser af for eksempel formalin og brintoverilte. I 2015 alene blev der brugt over 67.000 ton bekæmpelsesmidler. Tonje Høy, fagdirektør i veterinærmedicin Norges sundhedsstyrelse, siger til Norges radio, NRK, at brugen af medicin må stoppe.

V

store selskaber, der kæmper en konstant kamp for at holde laksene sygdoms- og parasitfri. Man skal bare tænke på problemerne i danske svinestalde for at forstå det, og det er endda lukkede miljøer. I havet bliver sygdomme, vira og parasitter konstant spredt imellem laksebrugene. Især lakselus er en kilde til store problemer. Lakselusen er et lille krebsdyr, der sætter sig fast på laksen og gnaver sig igennem det slim, skæl og blod, der skal beskytte fisken imod infektioner. I naturen er den ikke det store problem. En rask voksen laks kan sagtens tåle at transportere nogle blinde passagerer. Og de hopper selv af, når laksen drager på brudefærd i de ferske elve.

givet tilladelser til laksebrug i havet. Det er de dybe, beskyttede fjorde, hvor kraftigt tidevand sørger for vandudskiftningen, der gør Norge til det ”ideelle” område for laksebrug. Der er givet 534 tilladelser til 3.444 bure hele vejen fra syd for Oslo til øst for Kirkenes i nord. Det er ikke småting, der kommer ud af det. Over en million ton fersk laks bliver hvert år sendt på markedet. EU aftager omkring 80 procent af laksen. En del af produktionen har været en tur i Kina for at blive forarbejdet, inden det sendes retur til EU. NATUR & MILJØ

10

02 : 2016


TEMA GIFTIG LAKS

NATUR & MILJØ

11

02 : 2016

S Ø REN S K ARBY M ARI WATN


TEMA GIFTIG LAKS

ET DANSK ALTERNATIV Kritikerne af laksehavbrugene vil have produktionen op på land. Ifølge de norske havbrug er det alt for dyrt, men der er faktisk nogen, der gør forsøget. Endda i Danmark. Langsand Laks i Hvide Sande er indehavere af et tankanlæg med en produktionskapacitet på 1.000 ton laks om året. En produktion, der vel at mærke foregår uden at skade det omgivende miljø. Den manglende kontakt med havet har fuldstændig elimineret problemerne med lakselus. Hvis det endelig skulle ske, kan man nøjes med at sende ferskvand gennem anlægget i et par dage. Laksene svømmer i recirkuleret vand, der konstant bliver renset. Affaldet bliver sendt til et biogasanlæg. Recirkulationen har også en anden fordel. Laksene svømmer i en konstant strøm og er derfor i bedre form og mindre fede i forhold til de norske burlaks. Desuden indeholder deres foder ikke gensplejset soya og er fri for plantegifte. Tue Holm fra Langsand Laks fortæller, at man er i gang med at bygge et anlæg i USA med en kapacitet på 6.000 ton. Det er nemlig der, hele deres produktion ender i øjeblikket. Når det står færdig, vil man udvide i Hvide Sande med yderligere 1.000 ton. “Til den tid begynder vi at markedsføre vores laks i Danmark som et miljøvenligt, renere og sundere produkt. Og så er det dansk,” siger Tue Holm fra Langsand Laks.

Det går slet og ret ikke længere at bruge medicin som hovedstrategi i bekæmpelsen af lakselus TONJE HØY FAGDIREKTØR I VETERINÆRMEDICIN NORGES SUNDHEDSSTYRELSE NATUR & MILJØ

12

“Det går slet og ret ikke længere at bruge medicin som hovedstrategi i bekæmpelsen af lakselus.” Ifølge fagdirektøren kender man reelt ikke miljøkonsekvenserne af de voldsomme mængder medicin, der lukkes ud i havet. En helt målbar konsekvens er til gengæld, at de norske lakseopdrættere, ifølge fiskeritidende.dk, i 2015 brugte mellem 4 og 5 milliarder norske kroner på at bekæmpe lakselus. RESISTENTE LUS. Et af de anvendte bekæmpelsesstoffer ødelægger lusenes keratinskaller. Det har den uheldige sideeffekt, at andre dyr omkring lakseburene som rejer, tanglopper, krabber og hummer lider samme skæbne som lakselusene. Resultatet er, at der ikke er nogen skraldemænd til at tage sig af det overskydende foder og afføringen fra fiskene. For at gøre ondt værre har lakselusene udviklet resistens over for en del af bekæmpelsesmidlerne. Så meget at lusene, ifølge fagdirektør Tonje Høy, bliver hurtigere resistente, end nye midler udvikles. PROBLEMER FOR VILDE OG NATURLIGE LAKS. Fjorde-

ne, hvor laksebrugene ligger, er der, hvor elvene munder ud i havet. Når de små vildlaks, smolten, 02 : 2016


TEMA GIFTIG LAKS

PÅ FA NG S T I FR Y SEDISK EN Norsk laks er blevet skampint, og jeg kunne ikke finde på at købe det, og slet ikke servere det for mine gæster.

Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre at finde andet end norsk burlaks. Vildlaks skal, selv hos fiskehandleren, ofte bestilles.

BO JACOBSEN MEDINDEHAVER AF 'RESTAURATIONEN' I KØBENHAVN

MSC-MÆRKET KØB KUN MSC-MÆRKET FISK

for første gang dypper finnerne i saltvand, kan de ikke undgå at svømme forbi burene med tamlaks. Det er en fristelse, der er for stor for lakselusene, der kaster sig over dem i store mængder. Smolten er ikke livskraftige nok til at modstå angrebet. Der skal bare nogle få lakselus til at dræbe dem. Det er en af årsagerne til, at laksebrugene er en trussel imod den vilde laksebestand. Og truslen skal tages alvorligt. Det norske videnskabelige råd for lakseforvaltning anslår, at vildlaksebestanden er halveret fra 1993 til i dag. En anden trussel er vira. De spredes mellem burene med laks. Svækkede fisk, der normalt ville blive taget

BÆREDYGTIG LAKS VILDLAKS SKAL OF BESTILLES

Et er, at fiskene bliver fodret med alt muligt skrammel. Det er i sig selv slemt. Noget helt andet er, at de ikke bevæger sig nok. Fiskene er simpelthen slaskede i kødet og ikke værd at sætte tænderne i. NATUR & MILJØ

13

ØKOLOGISK LAKS

02 : 2016

ET BEDRE ALTERNATIV

Start med at læse varedeklarationen med lup. De produkter, hvor der står “opdrættet”, er alle lavet af burlaks. Det er som regel i frysedisken, de mere miljørigtige og sunde alternativer skal findes. Man kan dog også finde røgede produkter. Langt de fleste er lavet af stillehavslaks. Hvis de har MSC-mærker, er fiskene fanget på en bæredygtig måde.

Den oprindelige befolkning i det vestlige Nordamerika har i århundreder fanget laks i stationære fælder i floderne. Når fælderne tømmes, bliver fiskene sorteret. Det betyder, at de små bliver sat ud igen og kun de fisk, der er værd at spise, bliver slagtet. På grund af stillehavslaksenes enorme antal har fangstmetoden stort set ingen indvirkning på bestanden. Det gælder også dem, der er fanget med net.

Der findes også lakseprodukter, der er mærket som økologiske. De to primære forskelle fra de konventionelt opdrættede laks er, at fiskene har mere plads, og at brugen af medikamenter er meget mindre. De store problemer med lakselus er dog stadig de samme.


TEMA GIFTIG LAKS

af rovdyr i naturen, bliver ved med at smitte andre og dermed også vildfiskene. Helt galt står det til på den canadiske vestkyst, hvor norske firmaers atlanterhavslaks i bure smitter vilde stillehavslaks med vira, som de lokale fisk ikke har nogen forsvarsværker imod. Det medfører massedød i floderne. Et andet offer for de mange lakselus er havørreden, laksens hjemmeboende fætter. Den drager aldrig på langfart, men bliver hjemme i fjordene. Derfor er den ekstra udsat for lakselusene fra de mange bure. Der er fanget havørreder med over 100 lus på kroppen. En absolut dødelig “dosis”. IKKE I MIN RESTAURANT. Hver eneste

elv har en genetisk unik bestand af vildlaks. Selvom laksebrugene ligger i læ af fjordene, sker der ofte udslip af burlaks under storme eller under den daglige håndtering. Burlaksene hører ikke til i en bestemt elv, men en del af dem vil gå op i elvene for at parre sig med vildlaksene. Elvenes laksestammer bliver på den måde genetisk forurenet. Den kode, der gør, at laksene overlever i lige netop den elv, bliver ødelagt. Udslip af norske burlaks påvirker også den danske vildlaksebestand. Det sker, at danske lystfiskere får dem på krogen. Forskellen fra vildlaks kan mærkes med det samme. En burlaks føles som en sæk kartofler uden muskler i den anden ende af linen. Det kan Bo Jacobsen, medindehaver af “Restaurationen” i København, skrive under på. “Norsk laks er blevet skampint, og jeg kunne ikke finde på at købe det, og slet ikke servere det for mine gæster. Et er, at fiskene bliver fodret med alt muligt skrammel. Det er i sig selv slemt. Noget helt andet er, at de ikke bevæger sig nok. Fiskene er simpelthen slaskede i kødet og ikke værd at sætte tænderne i.” Bo Jacobsen får en sjælden gang fat i vildlaks og ellers køber han økologisk laks fra især Skotland. FORBUDT GIFT. Da den norske lakseproduktion startede, fik fiskene

DANMARK HAR OGSÅ HAVBRUG DIN OSAU R-TEKN O LO GIER

Lusene er ikke grunden til, at DN ikke ønsker flere havbrug i danske farvande. Det er derimod forureningen, som produktionen medfører. Landbaserede saltvandsdambrug og ferskvandsdambrug er langt mere miljøvenlige. Havbrug er en dinosaurteknologi, som ikke passer til næringsfølsomme havområder som de danske. Danmarks Naturfredningsforening mener, der skal satses på teknologisk udvikling af recirkulerende indpumpningsanlæg i stedet. L AKS ELUS - PRO B LEM ER

Og de ligger alle fra Samsø og sydover. Der produceres regnbueørreder i 4-5 kg klassen, og alle er hunner, fordi det er rognen, der giver den største indtægt, og kødet betyder mindre, men sælges naturligvis også. I den del af de danske farvande er vandet for fersk til, at lakselus for alvor bliver et problem, men hvis der tænkes i flere havbrug i åbne farvande i nordlige Kattegat – som landbrugspakken lægger op til med et tab på 800 tons kvælstof – så kan lakselusproblematikken og bekæmpelsen heraf blive en dansk problematik.

NATUR & MILJØ

14

02 : 2016


TEMA GIFTIG LAKS

pillefoder lavet af i især bifangster fra erhversfiskerne. Det krævede cirka tre kilo fisk at producere et kilo laks. Efterhånden som produktionen steg, blev det både dyrt og alt for belastende for de vilde bestande at fortsætte på den måde. Derfor er kun 20 procent af foderpillerne i dag fiskeolie og fiskemel. Resten er vegetabilsk. Det er bl.a. soya som laksefoderfabrikkerne henter i Sydamerika. Soyaproducenterne bruger stadig insektgiften endosulfan. Den er ellers ved at blive udfaset over hele jorden, og det med god grund. Hos mennesker giver det fosterskader og forsinker udviklingen af kønsorganerne hos drenge. En søgning på internettet kalder uhyggelige billeder af misdannede børn frem. Ifølge Stockholmkonventionen skulle brugen af giften ophøre fra midten af 2012. Der er bare lige en undtagelse visse steder i fem år. I 2010 begyndte Norge at lægge pres på EU for at få hævet grænseværdien for giften i laks til det ti-dobbelte. EU gav efter i 2013. Endosulfan ophobes i kroppen på samme måde som den for længst forbudte insektgift DDT. Forsker ved Bergens Universitet, Jerome Ruzzin, har sammen med en gruppe amerikanske forskere undersøgt indholdet af miljøgifte i en række madvarer. Han udtalte i 2013 til Aftenposten, at indholdet af miljøgifte i burlaks er alt for højt. Han fraråder små børn og gravide kvinder at spise burlaks. DEN DOVNE, DEN NEMME OG DEN RIGTIGE METODE. Forarbejdning af laksekødet foregår typisk ved koldrygning. En proces, der kræver lang tid og en temperatur på 28 til 30 grader. Det kan gøres på tre måder, der kan kaldes den dovne, den nemme og den rigtige. Ved den dovne metode bliver fiskene ikke røget i ordets egentlige forstand, men i stedet smører man røgaroma på laksefileterne og opvarmer dem i ovne. Metoden er billig, fordi ovnene koster mindre end traditionelle røgovne. Fordelen er, at der ikke opstår PAH’er (kræftfremkaldende stoffer) i kødet, som der ellers kan gøre ved rygning og grillning. Det skal fremgå af varedeklarationen, at der er brugt røgaroma, fordi det betragtes som et tilsætningsstof. GIFT I FEDTET. Når der ryges på den nemme måde, bliver fileterne lagt ud på riste i røgovnen. Hvis det skal gøres rigtigt, skal de hænges lodret i en snor i halen. Det er dyrere, fordi det er mere arbejdskrævende. Gør det nogen forskel? Ikke så lidt. Når en filet ligger ned drypper fedtet ikke af. Man kan tydeligt mærke forskel, når pakken med røget laks åbnes. De billige produkter er betydeligt mere fedtede. Desuden er der en forskel, som hverken kan ses eller mærkes. Laks er i sig selv en fed fisk, lige meget om den er vild eller avlet. Det er i fedtet, at miljøgifte i form af tungmetaller og PCB sætter sig. En del af dem drypper af sammen med fedtet. Læg til, at burlaks har en fedtprocent, der er 3 til 5 gange højere, end den man finder hos vildlaks. Hvis man tager kød fra en vildlaks og en burlaks, er der tydelig forskel. Vildlaksens kød er mørkere og fedtstriberne betydeligt tyndere. NATUR & MILJØ

... burlaks har en fedtprocent, der er 3 til 5 gange højere, end den man finder hos vildlaks. 15

02 : 2016


1699,-

1599,-

Fjällräven Stina & Sten Jacket Dame & herre. Softshell i G-1000 Lite.

Fjällräven Men’s Keb Trousers Bukser m/ forstærkninger.

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN GRØN FORDEL samarbejdspartner. 799,FRILUFTSLAND BUTIKKER KØBENHAVN Frederiksborggade 50-52 LYNGBY Lyngby Hovedgade 49B ROSKILDE Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING Jernbanegade 1E AARHUS Østergade 30 AALBORG Bispensgade 34

1199,-

BRAND STORE FJÄLLRÄVEN BRAND STORE CPH KØBENHAVN K Frederiksborggade 44

KUNDESERVICE 33 14 51 50 | info@friluftsland.dk

WWW.FRILUFTSLAND.DK

Fjällräven Men’s Ruaha Shorts Shorts i G-1000 Lite.

Fjällräven Karl & Karla Zip-Off Dame & herre. Aflynelige ben.

NATURBUTIKKEN.DK DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS BUTIK

natur og miljø DN juni 2016.indd 1

ALT I OUTDOOR UDSTYR OVERSKUD GÅR DIREKTE TIL NATURBESKYTTELSE RABAT TIL MEDLEMMER

WWW.NATURBUTIKKEN.DK - VESTERBROGADE 0 1 : 2 0 1 6 138 - 1620 KBH V 16 NATUR & MILJØ

13-04-2016 10:03:12


ELGEN I DANMARK

I LØBET AF VINTEREN HAR FEM UNGE ELGE fra Småland i Sverige vænnet

&

JA N S KRIV ER

NORDENS GIR AF ER TILBAGE

sig til danske fødeemner i den nordjyske Lille Vildmose, der er Danmarks største fredede landområde. ”En bestand af elge skal bidrage til at bane vejen for flere flader med højmose uden træer. Hellere bruge hjortekraft end maskinkraft og motorsave” , siger Jens Vinge, der er skov- og landskabsingeniør i by- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. Den nordjyske kommune er plejemyndighed for Lille Vildmose, der er hjemsted for en ny epoke med elgen i den danske natur. Dyrene i elgprojektet, der er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Aage V. Jensen Naturfond, der ejer størstedelen af Lille Vildmose, er indført fra Sydsverige. “Siden elgene ankom i november har de gået i et område lukket Nu er verdens største hjorteart for publikum og kun med ringe kontakt til os. Vi ønsker ikke dyr, blevet en del af vildmosens natur. der er præget på mennesker. Nu da elgene er sat ud i Lille Vildmoses Elgene skal æde og tygge drøv i storladne natur, vil det blive en anden sag. Da vil alle kunne opleve de store hjorte i deres naturlige miljø og med lidt held komme tæt på det åbne landskabs tjeneste. dem” , siger Jens Vinge. Lille Vildmose er under naturgenopretning efter i årtier at have været drænet til tørvegravning og produktion af spagnum. I takt med dræningerne er dele af mosen groet til i artsfattig birkeskov og tætte krat af pil og bævreasp. Elgenes appetit på bark, grene, kviste og knopper skal hjælpe med at åbne terrænet, der på ny er blevet vådt. Elgen kan gnave blade, knopper og kviste i to-tre meters højde. Derfor har den fået øgenavnet Nordens giraf. I en rapport fra Institut for Geovidenskab I Danmark levede der - indtil og Naturforvaltning på Københavns Universitet november 2015 - ingen vilde elge; fastslår biologen Rita Buttenschøn, at en kombiman mener at de forsvandt i den yngre stenalder for 5000 år siden. nation af elge og krondyr er den bedst egnede metode til at sikre et åbent moselandskab som Lille Vildmoses. I efteråret skal der hentes flere elge i Nu vil bilister, 1933 Sverige og måske også i Tyskland. Grundstammen cyklister og fodgængere kunne i den nordjyske vildmose bliver på 12 dyr, der skal Tilbage i 1933 var stå ansigt til mule der en elg i Gribskov, yngle og danne fortrop i en bestand på 30-50 elge i med en elg i Lille hvor den levede til løbet af de næste cirka 10 år. Vildmose. sin død 18 år senere, i 1951.

ELGENS HISTORIE I DANMARK

1956 I 1956 svømmede en ung elgtyr ud fra Helsingborg mod Danmark. Da den var nået halvvejs, blev den træt, og svømmede tilbage til Helsingborg, hvor den kom på det stedlige dyrehospital.

KILDE Wikipidia

1999 I 1999 kom der dog en over Øresund, og levede fredeligt i Nordsjælland et halvt års tid, indtil den blev dræbt i sammenstødet med et tog. NATUR & MILJØ

17

02 : 2016


ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

18

02 : 2016


ÅRSTIDENS FOTO

&

DAVID BU CH M A N N

DOUSBAD MOSE Den er let at overse, den lille naturperle Dousbad mose, som ligger midt i Dyrehaven ved København.

Man skal ikke tilbringe mange minutter mellem de gamle rødel-træer, før man fornemmer, at der er noget helt særligt over stemningen i mosen. Som om en trold eller fe kunne titte frem hvert et øjeblik. Mosen er en del af den oprindelige skov, der har ligget her siden 1200- tallet, og de gamle træer er levested for et utal af huldrugende dyr og fugle, som stære og ugler og ja, hvem ved, måske en enkelt trold?

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet vedhæftet i en mail til kop@ dn.dk. Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Deadline for indsendelse 15. juli. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner. Andre billeder vises på dn.dk/ billedgalleri NATUR & MILJØ

19

02 : 2016


INTERVIEW METTE ABILDGA ARD

En grøn bøgeskov, et rødt flag over en fri kyst. Naturen burde være midt i højrefløjens værdikamp for Danmark. Det mener de konservatives Mette Abildgaard. Natur & Miljø har mødt den grønne stemme i blå blok.

NATUR & MILJØ

20

02 : 2016


INTERVIEW METTE ABILDGA ARD

JO H A N N E G A B EL TERRITORIU M

DEBAT OM NATURPAKKEN Der er på finansloven afsat 89 millioner kroner til indsatser for natur-forbedringer. Hele foråret har man diskuteret indholdet af naturpakken. Skal den lappe på den vedtagne landbrugspakke, eller skal den hellige sig biodiversitet?

ed til historien hører, at hun er født med en talefejl. Først flere klasser ind i folkeskolen kunne hun udtale sit navn rigtig: Mette Abildgaard. I skolebørns rå udgave af de voksnes verden giver det oftest en ublid medfart at være anderledes. Derfor blev hun drillet. Fællesskabet fandt hun uden for skolen som grøn pigespejder gennem ti år. “Jeg fandt fællesskabet, og jeg fandt naturen. Jeg har været på rigtig mange sommerlejre med Trangia, hikes og shelters. Jeg fandt ud af, hvor meget naturen kan bruges til, og hvor skrøbelig den også er,” siger Mette Abildgaard, miljøordfører for de konservative, 27 år, valgt til Folketinget for første gang i 2015, ordfører på i alt syv områder og politisk ordfører, en ung politiker, der for længst er ovre skolegårdens skrammer og eventuelle udfordringer med at tale en sag.

M

Danmarks Naturfredningsforening mener, at 20 procent af hele skovarealet skal være urørt, hvis det skal rykke noget. Det gælder både private skove og statsskove. Men indsatsten i skoven kan ikke stå alene. Det er ikke et quickfix, der fratager politikerne ansvaret for at lave en indsats med klare mål for det åbne lands natur, hvor 30 procent af de truede arter lever, eller for livet i danske farvande.

Det er velartikulerede svar, der falder naturligt denne mandag i april, hvor hun er i Roskilde og Boserup Skov for at fortælle om sig selv og om et lille parti, der nyligt har talt med store bogstaver på miljøets vegne. 14-ÅRIG POLITIKER. Til sine forældres overraskelse gik Mette Abildgaard ind i politik som 14-årig efter moden overvejelse, herunder bestilling og læsning af samtlige partiers programmer. “Det kom bag på mine forældre, da der landede alle de her kuverter med Folketingets stempel derhjemme. Mine forældre var ikke politisk aktive. Min far kørte lastbil, og min mor var social- og sundhedshjælper, og jeg har tre biologiske søskende. Vi sad af og til stramt i det økonomisk. Men mine forældre satte en ære i at klare sig selv. Sidenhen fik jeg tre pleNATUR & MILJØ

21

02 : 2016

jesøskende, som i dag er 100 procent familie. Det lærte mig, at man også må tage ansvar for dem, der ikke kan selv. Den balance er meget konservativ. Desuden har jeg arvet en udpræget retfærdighedssans fra min mor. Som barn synes man, at det er pinligt, at ens mor siger fra, men i dag er jeg selv lige sådan,” siger Mette Abildgaard, der ud fra både analyse og arv valgte Det Konservative Folkeparti og holdt sin første grundlovstale, stadig som 14-årig, i den jyske hjemby Føvling mellem Horsens og Silkeborg. “I talen sagde jeg, at jeg håbede, at de ville stemme på mig om 10 år, når jeg stillede op til Folketinget. Det kom til at passe meget godt, selvom jeg ikke blev valgt ind i første omgang,” siger Mette Abildgaard, der til gengæld blev valgt ind i andet forsøg for Nordsjællands storkreds ved valget i 2015. Hun ankom til den mindste


INTERVIEW METTE ABILDGA ARD

For nylig fik jeg tilsendt en smuk plakat med natsommerfugle fulgt af beskeden: ‘Tak for at I har givet naturen en stemme.’

og i snit yngste folketingsgruppe på Christiansborg. Det sidste fremhæver hun, måske som øjenåbner til dem, som har gabt og siden grinet af Det Konservative Folkeparti i de senere år. Gruppen er i dag den, der på færrest mandater favner bredest i gruppemedlemmernes baggrund. Det er ikke længere bare bedsteborgere, der befolker de konservative pladser.

METTE ABILDGAARD

EN STEMME FOR DE STUMME. Mette

Abildgaard fører ordet for bl.a. sundhed og miljø. De områder står hende nær, fordi hun taler for dem, der ikke selv har en stærk stemme eller en højtråbende lobbyist i korridorerne. “For nylig fik jeg tilsendt en smuk plakat med natsommerfugle fulgt af beskeden: ’Tak for at I har givet naturen en stemme,” fortæller hun. I det allertidligste forår blev de konservative stemmer brugt til at sige fra over for regeringen og miljøog fødevareminister Eva Kjer Hansen i forhandlingerne om landbrugspakken. Onde tunger vil måske hvisle, at de konservative ville kaste sig over alt, hvad der kunne ligne en mærkesag for at markere en ellers vigende profil. At det har været en desperat famlen efter ståsteder, en fægten med armene og budskaberne i f.eks. kampagnen om ’Stop naziislamisme’ og ’Stop tyven’, men et manglende ’Stop naturødelæggelsen’. NATUR ER KONSERVATIV DNA. “Det er underligt som konservativ at opleve denne her fornemmelse af, at miljø-

MEDLEM AF FOLETINGET (KF) Født 1988 Fra landsbyen Føvling Bor i København sammen med Jens Jacob Juulsager. 2013: Cand. soc., Master of social science, RUC 2015: Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti Politisk ordfører og ordfører for: klima, miljø, energi, forsyning, sundhed, forebyggelse og psykiatri Har tidligere arbejdet på Betty Nansen Teatret, it- virksomheden Solution Team og Den Konservative Pressetjeneste på Christiansborg Frivillig kampagneleder i Kræftens Bekæmpelse i mere end 10 år.

NATUR & MILJØ

22

02 : 2016

politik er noget, som vi pludseligt har taget op. Hvis du ser på vores historie, så ligger natur og miljø i partiets DNA. Niels Ahlmann-Ohlsen og Per Stig Møller lagde grundstenen til vores miljøregulering i 1980’erne med planlov og vandplaner. Connie Hedegaard har bygget videre på deres arbejde og er blevet en meget synlig profil på miljø. Når jeg så kommer ind i gruppen og brænder for området, gør det en stor forskel. Vi er kun seks mandater, og vi har nøje udvalgt vores fokusområder. Naturen er et af dem, og det får meget opmærksomhed, fordi vi kan lave flertal til begge sider i salen,” siger Mette Abildgaard og minder om, at de konservative allerede inden valget tog et stort slags-


INTERVIEW METTE ABILDGA ARD

mål for at forsvare klimamålene. “Da vi her efter valget gik til forhandlingerne om landbrugspakken, brugte vi sindssygt meget energi på at forhindre, at 6.000 kilometer vandløb blev taget ud af vandplanernes beskyttelse. Dertil var vi meget optaget af den samlede miljøbalance med f.eks. kvælstofbelastningen og bad om at se udviklingen år for år. Så fik vi denne her tabel, som var misvisende. Da vi finder ud af det, reagerer vi af to grunde. For det første må en minister ganske enkelt ikke oplyse noget, som er usandt. For det andet betød det jo, at der ikke var grønt plus fra første år, men først efter fire år. Siden har folk sagt: ’I er jo ikke stor-

met frem i meningsmålingerne. Var det så det hele værd?’ Det gør mig harm, fordi vi ikke sad strategisk og så på opinionsmålinger, inden vi besluttede os. Vi gjorde det, som vi syntes var rigtigt. Jeg vidste godt, at det her kunne betyde et valg, og at jeg kunne ryge ud af folketinget et halvt år efter, at jeg endelig havde indfriet målet med 10 års arbejde. Men vi holdt fast i ordentligheden. Hvad er der ellers ved at være politiker?” siger Mette Abildgaard, som lover, at hun ikke bliver en anden med et fingerknips. Stemmer eller ej. Hun er bare typen, der forleden spurgte en medborger ved busstoppestedet, hvorfor han smed sit cigaretskod. “Jeg forstår det simpelthen ikke, og jeg er nødt til at sige noget, når

NATUR & MILJØ

23

02 : 2016

jeg oplever det,” siger politikeren, som mener, at det personlige ansvar er altafgørende. Af samme årsag fik hun mobiliseret sit parti i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling. “To tredjedele af folketingsgruppen var ude, inklusive den konservative formand, og vælgerforeninger landet over. Det er vist første gang, at det er sket.” VÆRDIKAMP FOR KYSTERNE. Mette Abildgaard står over for afgørende forhandlinger om naturpakke og planlov. Et vigtigt standpunkt fremgår af partiets profilbillede på Facebook, hvor det danske flag vajer over


INTERVIEW METTE ABILDGA ARD

SKOVEN SOM REDNINGSPLANKE. “Måden vi arbejder for biodi-

Et falkeøje. Det Konservative Folkeparti spillede en afgørende rolle, da Esben Lunde Larsens minister-forgænger måtte gå af som minister i utide. Det udviklede sig dramatisk, da statsminister Lars Løkke gjorde sagen til et kabinetsspørgsmål.

versiteten er ved at prioritere urørt skov, fordi seks ud af ti truede arter lever i skoven. Det kan altså gøre en stor forskel, og det er også den samfundsøkonomisk mest effektive måde at få biodiversitet” siger Mette Abildgaard på baggrund af et konservativt forslag om at udlægge 50.000 hektar til urørt skov. Skal det lykkes, kræver det, at traditionelle konservative vælgere, de private skovejere, er med på ideen. Derfor var Mette Abildgaard for nylig til et større møde med skovejerne for at finde ud af, hvad der skal til for at få dem med. Hun glæder sig over, at der er ’en enorm kærlighed til skovene’ blandt skovejerne, og at de, lige som landmændene i øvrigt, kan glædes, når livet trives blandt stammerne eller vender tilbage til vandløb i marker. Det sidste har hun fået refereret af lystfiskere og biologer, der har taget hende med ud for at opleve vandløb, der er fulde af liv, versus vandløb, der er døde og kun fungerer som afvandingskanaler. Hun har hørt om de rigtige fald, skånsomt fiskeri og haft gydegrus i hånden og fået fortalt, hvordan det nogle gange giver gode resultater at banke på en landmands dør og spørge, om man med enkle tiltag må prøve at genskabe liv i hans vandløb … og han går med til det … og begejstres den dag, der igen står ørreder. PÅ DYBT VAND. I det hele taget prøver Mette Abildgaard at

en ubrudt og ubebygget kyststrækning. “Jeg kommer ofte på Henne Strand i Vestjylland, og jeg nyder at sidde i klitterne og se rå, fri natur, så langt øjet rækker. Det er jo noget af den sidste vilde natur i Danmark. Det ville være skrækkeligt, hvis der lige lå et badeland der,” siger hun og fortsætter: “Det er de tidligere generationer, som har besluttet, at vi ikke skal bygge på kysterne, og det er de nutidige politikeres ansvar at give den gave videre. Jeg kan ikke se, hvad der giver denne her regering mere ret til at bebygge kysterne end den forrige eller den næste. Det svarer til at arve sin oldemors fineste stel og forære det væk til Det muntre køkken i en skolebod,” siger hun med adresse til den aktuelle forsøgsordning, som har givet tilladelse til byggeri på kysterne. Hun trækker en tydelig streg i sandet mellem konservativ og liberal politik. “Man siger, at de liberale kender prisen på alting, men værdien af intet,” siger hun og prikker så til hele blå blok. “Jeg kan ikke forstå, at der ikke er flere blå partier, der taler naturens sag. Hvis man er optaget af frikadeller i børnehaver og Gudstjenester i skolerne og alt, hvad der er dansk som værdikamp, så er der da ikke noget, der er mere dansk end en bøgeskov og en vild fri kyst. Danmark skal ’bugte sig i bakke, dal’ og ikke i beton, og min kærlighed til naturen er da utrolig nationalromantisk.” NATUR & MILJØ

24

komme så meget ud at lære som muligt. “Jeg er jo ikke biolog og kan ikke battle i rødlistede arter. Jeg har en amatørtilgang og har skulle lære at navigere i mange nye begreber.” Lige nu har den miljøpolitiske ordfører en stående invitation til at springe i en dykkerdragt og komme med ned at se på, hvad sandsugning gør ved livet på Øresunds bund. Tilfældigvis har hun et dykkercertifikat og deraf også en stor interesse for livet under overfladen. Ikke mindst i Øresund, der i princippet, siger hun, kunne være marine-nationalpark. Sundet har siden 1932 været beskyttet mod trawling, hvilket har bevaret en stor artsrigdom. Men råstofudvindingen til hovedstadens havnebyggerier har efterhånden suget bunden ud af dyrelivet, og fiskerne melder om arter, som er forsvundet fra sundet. “Det er en af de kampe, som vi har haft fat i, og som vi kommer til at fortsætte,” erklærer Mette Abildgaard, som går ganske veldefineret til sine forhandlinger. På ønskesedlen står: Frie kyster, mere urørt skov, en indsats for det marine miljø samt beskyttelse og genopretning af stor dansk natur, som er gået tabt eller er truet. Mon ikke den ny konservative æra kan begynde her med en ung, grøn røst i blå blok. Kryds fingre for Mette-effekten.

SE MERE PÅ DN.DK

02 : 2016


* det koster 100 kr. plus alm. sms takst. Donationen kan ikke fortrydes. Du accepterer at blive kontaktet af Red Orangutangen.

SMS

”HJEM” TIL 1999 og adopter Meryl for 100 kr.*

Følg Meryl hjem Meryl og de andre unger på vores orangutangcenter har fået en ny chance. De har mistet deres mor, men på centeret bliver de passet og plejet, indtil de kan klare sig selv i naturen. Hjælp den udryddelsestruede orangutang og følg Meryl på hendes rejse hjem til regnskoven. Red Orangutangen arbejder for bevarelsen af den truede orangutang og dens hjem i Borneos regnskov. Mange orangutangunger mister deres mor som følge af afskovning og krybskytteri. I naturen vil ungen ikke kunne klare sig uden sin mor, men på vores center får de forældreløse orangutanger en ny chance. Adopter Meryl for 100 kr. om måneden og følg hende hjem til regnskoven. SMS ”HJEM” til 1999.*

Red Orangutangen Amagertorv 13, 3. sal 1160 København K

T +45 33 93 06 50 E info@redorangutangen.dk www.redorangutangen.dk


NATUR PORTR ÆT GR ÆV LINGEN

Selv om grævlingen er et af Danmarks mest udbredte større pattedyr, har de færreste mennesker set det bamsede rovdyr. Når det endelig sker, er det ofte i skæret fra en billygte eller som et trafikoffer, der ligger i en vejrabat. Det kan dog lade sig gøre at få nærkontakt med en spillevende nærsynet grævling, bare man griber kontakten rigtigt an.

NATUR & MILJØ

26

02 : 2016


NATUR PORTR ÆT GR ÆV LINGEN

ør aftenens ekspedition blev garderoben gået igennem, hvilket var hurtigt overstået. Jeg valgte et sæt godt brugt skovtøj fra forrige århundrede. Sættet matchede sommerskoven. Det var grønt, let og luftigt. Dertil et sæt udtrådte vandrestøvler, der lugtede en anelse af ådsel. Støvlerne var knirkefri og så bøjelige, at de kunne bruges til ballet, hvis jeg skulle få lyst. Det er vigtigt med listesko, når man skal møde en grævling, for det var dette store bamsede pattedyr, som var mit hovedmål i timen, hvor dagen overlader naturscenen til skumringen. I april, da træerne stod nøgne og lod lyset slippe ned på skovbunden, så der var grobund for anemonernes tæppe, havde jeg besøgt grævlingegravene på bakken, hvor klanen boede. Grævlinger bor i klaner, familiegrupper, og dengang i det gryende forår var tre voksne dyr kommet ud af aftenens starthuller og havde tumlet i kådhed foran komplekset med de mange huller. Dyrene havde nusset hinanden, mens de kløede og kradsede sig. Der var sikkert utøj i sengehalmen der-

Grævlinger er sky dyr, der ikke tåler gentagne besøg ved sine gravkomplekser. Forstyrrelser af hunde ved gravene kan få grævlinger til at flytte. Vis derfor hensyn og hold en passende afstand til grævlinge-gravene.

nede i dybet, hvor generationer af grævlinger havde resideret i årtier. Og så pludselig var soigneringen til ende. Dyrene drog målrettet af sted for at finde natmad. Audiensen var forbi. Uden at gravens beboere ænsede mig, havde jeg som en anden paparazzi fået glimt af grævlingens privatliv. I NABOLAGET AF GRAVENS RAND. De fleste danskere bor formentlig få kilometer fra en grævlingegrav. Det brogede rovdyr er almindeligt over det meste af landet, men de færreste menne-

NATUR & MILJØ

27

02 : 2016

JA N S KRIV ER N AT UREPL .CO M

sker har nogensinde set den maskeklædte midnatslusker, der næsten aldrig viser sig i dagens klare lys. Det er først hen imod tusmørketimen, at grævlingens døgn begynder. Men bare man kender en grævlingeadresse og træder varsomt, mens man viser dyrene hensyn ved at færdes på deres præmisser, kan man få sig en oplevelse for livet. Vel er grævlingen ikke nogen farlig grizzlybjørn fra vildmarken, snarere en Peter Plys fra hundredemeterskoven, men den sitrende spænding ved at stå ansigt til snude med den beskedne danske naturs svar på bjørnen er stor. Så nu var jeg tilbage på bakken for at se, om foråret havde været gavmildt for grævlinger. En time før solen gik ned, listede jeg mig i stilling med udsyn til grævlingernes gravkompleks. Vinden var i vest, og den bar min fært af farligt menneske væk fra de huller i komplekset, hvor jeg forventede, at dyrene snart ville stikke deres sorte snuder frem for at sniffe aftenluft. Jeg havde droppet min sædvanlige deodorant i aftenens anledning.


NATUR PORTR ÆT GR ÆV LINGEN

GRÆVLING FIK GRISE I EN STALD Først var det et mysterium, hvem der havde lavet hul i væggen og gravet en underjordisk gang ind i stalden for at bryde gulvet op og bygge en rede af halm i en bås.

”Jeg anede ikke, hvad det var for et dyr, der i foråret 2015 etablerede sig i min stald. Men da jeg en dag i marts i år kom ind i stalden, hørte jeg en klynkende piben fra den dynge halm, som den ukendte gæst havde samlet i en bås. Så var mysteriet opklaret. En grævling havde fået trillinger i stalden,” fortæller læge Gorm Wagner. ”Grævlingen tåler tilsyneladende ikke den mindste forstyrrelse ved ungerne, for kort efter at jeg havde været i stalden, var ungerne blevet flyttet,” fortæller Gorm Wagner, der er forbløffet over grævlingens styrke og formåen udi kunsten at bedrive undergravende virksomhed. Vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus er imponeret over, at en grævling har været i stand til at lave hul i en mur og et gulv, men han er i grunden ikke overrasket. ”En grævling har en muskuløs snude, som den bruger i stil med en vildsvinetryne, og den er ekspert i at rode op i jorden. Desuden har den meget kraftige nakkemuskler, så den er en yderst stærk og kompetent graver,” siger vildtkonsulenten.

Mens grævlingens syn ikke er værd at skrive hjem om, så er dens evner til at lugte sig frem uovertruffen. Det siges, at en grævlings lugtesans er 600-700 gange så god som menneskets. Hvordan man så ellers regner den ud. Derfor stod jeg nu så fri for lugt, som det nu engang er menneskeligt muligt og ventede på Danmarksmesteren i snusfornuft og lugtesans. KOLLEKTIVISTER I SKOVENS RO. Der var

mindst seks huller i grævlingekomplekset på bakken i et af skovens rolige hjørner, så der var tale om en slags harmløs russisk roulette med grævlingen som ammunition. For i hvilket hul ville den dukke frem? De kan være kæmpestore, disse komplekser. I Danmark er der engang fundet et grævlingekompleks med 36 indgangshuller. I de store gravkomplekser, der kan have op imod 100 meter lange gange, lever grævlingefamilier, der kan tælle 5-10 dyr, når kollektivet går højt. Efter næsten tre kvarters venten i vestenvind skete der noget. En grævling dukkede op og tog en luntetur fra ét hul til et andet, og pludselig var den gået under jorden igen. Men det var åbenbart signalet til den store opstandelse, for minuttet efter var der to unge grævlinger på færde bare en halv snes meter fra mit stille ståsted i dagens sidste lys. Det var unger født i foråret. Grævlingegrise hedder de små. De var som snydt ud af næserne på de gamle. Deres masker var bare mindre. Grævlingegrisene var kåde og fulde af spillopper og sikkert også lus. I hvert fald begyndte de at bade som gråspurve i det løse sand under den væltede træstamme nær deres hovedindgang, mens de kradsede sig og lavede grævlingegrimasser. De bamsede mårdyr kløede sig med deres lange kløer, der er gode at grave og rode med i skovbunden eller på engene. EN REGNORMEBØF TIL MIG, TAK. Det er i reglen i blandingsskove eller krat af løvtræer ud til marker, enge, overdrev og lysninger, at grævlinger har deres gravkomplekser. Regnorme er NATUR & MILJØ

28

02 : 2016

grævlingens livret, som den finder i løbet af natten, når ormene færdes på jordens overflade. Det er beregnet, at en frodig eng kan huse mellem 1.000 og 4.000 kilo regnorme pr. hektar. Når man tænker på, at regnorme er lige så rige på protein som det bedste oksekød, forstår man grævlingens appetit på orme. Desuden æder den mange biller, gnavere, padder og ådsler, men ikke rødder. Det er en skrøne. Når grævlingen graver små huller i skoven eller på engen, er det næsten altid i en jagt efter insekter eller larver. Grævlingerne gav mig et kvarter i dagens døende minutter. Med ét luntede hele familien af sted i tusmørket og efterlod mig en oplevelse rigere og et varmetab fattigere. En forsommeraften i frisk vestenvind er kold, når man står musestille i en time. Da dyrene drog til skovs og var tættest på mig, kunne jeg have rørt dem med en stylte, hvis jeg havde stået på sådan én. Og jeg kom til at tænke på et jægerråd fra gamle dage. Engang hed det sig, at man skulle tage koks i sine støvler, hvis man skulle på jagt efter grævlinger, for en grævling kan være meget aggressiv, og hvis den bider, vil den først holde op, når det knaser af knogle. Jeg har altid taget chancen og droppet koksene – de er i øvrigt heller ikke til at skaffe nu om dage – og jeg har min fulde førlighed endnu.

Tidligere blev der landet over drevet jagt på grævlingen. I jagtsæsonen 1972/1973 blev der for eksempel rapporteret flere end 1.000 skudte grævlinger i Danmark, mens jagtudbyttet omkring 1940 lå på næsten 4.000 individer. 1. april 1994 blev arten totalfredet. Nu om dage udgør trafikken den største trussel for grævlinger i Danmark. Det har også vist sig, at motorveje visse steder kan udgøre barrierer for grævlingers spredning i landskabet. Grævlingen er dog ikke et truet dyr i Danmark.


NATUR PORTR ÆT GR ÆV LINGEN

Men bare man kender en grævlingeadresse og træder varsomt, mens man viser dyrene hensyn ved at færdes på deres præmisser, kan man få sig en oplevelse for livet.

NATUR & MILJØ

29

SE MERE PÅ DN.DK

02 : 2016


AKTIV I NATUREN

VRID NATUREN UD AF STORBYEN Selv i storbyen åbner naturen sig op, når verden opleves fra en havkajak. Nysgerrige fugle eller sæler kommer helt tæt på med en sport, der både byder på action i bølger og rolige padleture med god tid til hyggesnak.

yden er ikke til at tage fejl af. Brusen fra trafikken af lastbiler i det fjerne bliver ført med vinden her ned til Amager Strandpark. Blandet med summen fra flyene, der letter fra Københavns Lufthavn. Selv hamren og banken fra en af områdets mange byggepladser når øregangen. Vi er i en storby. Men med bagdelen skruet ned i en havkajak og en pagaj i hænderne åbner naturen sig alligevel midt i denne menneskeskabte strandpark. Det er i hvert oplevelsen for 26-årige Signe Katrine Stenkilde, der sammen med sin veninde er padlet ud fra kajakklubben Kajakhotellet. “Man ser det hele fra en anden side, end hvis man bare går tur oppe på molen. Selv på en sommerdag med mange mennesker i strandparken, er man lidt trukket tilbage her nede på vandet”, siger Signe. På en rå efterårsdag som i dag er det dog ikke menneskemylderet, der præger betonmolerne og sandstranden. Havvindmøllerne ude på sundet snurrer ivrigt, og det rusker i klitternes marehalm. Men i kanalerne og lagunerne er kajakroerne godt beskyttet fra vindstødene, havoverfladen skvulper kun let op af havkajakkerne, der ubesværet glider gennem vandet.

L

SÅDAN KOMMER DU I GANG Sikkerheden til havs er vigtig, når man sejler havkajak. Derfor anbefales det at tage et kursus i havkajak, hvor du blandt andet lærer søfartsregler og at redde dig selv eller andre i nødsituationer. Kajakklubber og skoler over hele landet tilbyder kurser og introduktionsture. Begynderkurset hedder EPP2. Hvis du melder dig ind i en klub, vil du ofte få adgang til kajakker, så du ikke selv skal investere i den. På Dansk kano- og kajak forbunds hjemmeside www.kano-kajak.org kan du finder klubber og skoler.

SÆLER OG FUGLE TÆT PÅ. Hvad er det så for en natur, man kan opleve her? “Dyrene kommer tæt på dig. Især fuglene”, siger Signe. Og ganske rigtig driver et svanepar helt ind til pontonen, netop som kajakkerne skal sættes i vandet. Mågerne hænger lavt os. “På en dagstur til Saltholmen er der god chance for at se sæler. Før jeg roede kajak, anede jeg faktisk ikke, at vi NATUR & MILJØ

30

02 : 2016


AKTIV I NATUREN

NATUR & MILJØ

31

02 : 2016

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG


AKTIV I NATUREN

GRØNLÆNDERVENDING Det ser imponerende ud, når de indviede friviligt lader sig ”kæntre” for blot at vende kajakken 360 grader rundt. Færdigheden giver sikkerhed, når man kan vende kajakken rundt igen i tilfælde af en ufrivillig kæntring på havet. Men det er ikke for begyndere. Start med at kunne komme ind og ud af kajakken i vandet.

NATUR & MILJØ

32

02 : 2016


AKTIV I NATUREN

havde sæler – især ikke her omkring København”, fortsætter Signe, der drømmer om at ro kajak et sted, hvor hun kan se hvaler eller spækhuggere. Signe opdagede, hvad det vil sige at se verden fra en havkajak for knapt fire år siden på en tur til Norge og har siden da padlet sig igennem en række kurser inden for ordningen European Paddle Pass, kaldet EPP, der for kajakfolket er, hvad de forskellige farver bælter betyder inden for karate. Med sin erfaring kan hun i dag sejle på længere ture fra ø til ø i Danmark og optræde som instruktør. “Det er en meget teknisk sport, og der er hele tiden noget nyt, du kan lære”, fortæller Signe, der blandt andet studerer til et certifikat i radiokommunikation på havet og træner op til DM i kajakteknik. I konkurrencen viser hun alt fra avancerede vendinger til rent artisteri, hvor hun står oprejst på hækken.

Det er en meget teknisk sport, og der er hele tiden noget nyt, du kan lære.

FRA VILDE BØLGER TIL HYGGESNAK. Ifølge Signe handler hav-

kajak ikke først og fremmest om fysisk træning og sved på panden – for en utrænet skal der dog ikke tages mange tag med pagajen, før det mærkes i ryg og arme, erfarer Natur & Miljøs reporter. Men hun understreger, at man sagtens kan dreje sporten i en retning, så den passer til fysik og et mere eller mindre action-hungrende temperament. En havkajak kan med den rette træning manøvreres rundt i vilde surfbølger, mens rolige fjorde eller en sejltur med havblik indbyder til ren meditation eller store portioner hyggesnak. “Det er en meget social sport. På havet får vi vendt alt fra udstyr til problemer med kæresten”, fortæller Signe. Susende blæst, bølgeskvulp og snakkende pigestemmer – sådan kan storbyen også lyde.

PAS PÅ FUGLE, MARSVIN OG SÆLER Mange forskellige fugle yngler langs landets kyster fra marts til juli. I denne periode skal du som kajakroer holde dig fra yngleområder. Vær opmærksom på, at du slet ikke må gå i land på mange ubeboede øer og holme i yngletiden. Måger og terner vil oftest advare dig med skrig, hvis du nærmer dig en rede; andre fugle vil måske spille syge for at aflede din opmærksomhed – er du i tvivl, så hold afstand! Hold 100 meters afstand til sæler og marsvin, og lad være med at jage dem. Hvis de selv kommer tættere på, er det i orden. Læs Friluftrådets folder om natur- og dyrevenlig kajakroning her: www.havkajakroerne.dk

LÆS MERE PÅ DN.DK/ HAVKAJAK

NATUR & MILJØ

33

02 : 2016


HENT NATUR & MILJØ SOM APP

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

Højskolekurser i naturen ... Livsstilshøjskolen står for fællesskab, høj faglighed, spændende fag og Højskoleliv, når det er bedst.

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program. Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr. Okt./nov. og feb.

&

www.biotravel.dk Tlf. 2484 9392

ISLAND – vælg mellem 7-, 8- eller 11-dages grupperejser Alle med uforglemmelige oplevelser: vilde vandfald, spruttende gejsere, vulkaner, gletsjere, varme kilder, øde landskaber, Reykjavik, en sejltur til Vestmannaøerne og meget mere... Dansk-talende guider med stor faglig viden om Island. Se de udførlige rejseprogrammer på vores hjemmeside. 25.7.-31.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer 27.6.-3.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer 11.7.-18.7. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer 22.7.-1.8. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjerge

Se også disse spændende rejser på

team-island.dk

Besøg de to mest øde og smukkeste områder i Island, enten på en travetur i Vestfjordene (21.6.-28.6.) eller i Nordøstlandet. Begge områder har god plads og ikke helt så mange turister.

29 62 80 77 / info@team-island.dk

MEDITATIVE VANDRINGER 10. til 16. juli En uge med fokus på energi, ro og ny balance, med daglige vandringer i den kraftfulde vestjyske natur. Ugen byder på morgenvandring, undervisning i meditationspraksis, foredrag og daglige reflektionstemaer. GOURMET, GRILL OG GUMMISTØVLER 24. til 30. juli En uge med fokus på natur og velsmagende mad. Du bliver indviet i spændende fortællinger om området, klogere på hvilke råvarer naturen byder på samt på, hvordan du tilbereder dem. Se mange andre spændende kurser på vores hjemmeside

7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 • www.livsstilshojskolen.dk

KOSOVO, MAKEDONIEN OG ALBANIEN

Oplev tre lande, hvor turismen knapt er begyndt. Den nyvundne stolthed over at være blevet herre i eget hus smitter af, med optimisme for fremtiden. Landene er blandt de fattigste i Europa, men busser, hoteller og restauranter er absolut gode, så muligheden for at opleve det gamle Rugmeliens historie – på behagelig vis – er i høj grad til stede. En rejse med fokus på historie, kultur og store naturoplevelser. Se det udførlige rejseprogram på hjemmesiden. Rejseleder: Musiker m.m. Anders Errboe – samt lokale guider. 17.9.-27.9. (Kastrup, 11 dg.) kr. 13.950 inkl. fuld pension

Se også disse spændende rejser på

kulturretur.dk

Vore grupperejser til Færøerne – vælg her imellem temaerne: Kunst, kirke & natur / Historie, kunst & natur. Se også forslag til kør-selv ture til Færøerne / Kombineret Færøerne-Island tur.

29 62 80 77 / info@kulturretur.dk


FORBRUGERNOTER

74

TRIN E H ELEN E H ENRICH S EN

%

NY OG BÆREDYGTIG RYGSÆK AF PLASTFLASKER

GRØNNERE INNOVATION I TRANSPORTBRANCHEN

FREMTIDENS KEMIKALIEFRIE BADEVAND Naturpools indeholder rent og klart ferskvand, fungerer som et smukt sted i haven og som badevand for ‘vandhunde’ i alle aldre og kan i vinterhalvåret bruges til skøjteløb og vinterbadning. Anlægsgartnerfirmaet Junckerhaven ApS har siden 2007 specialiseret sig i naturpools og svømmesøer. Naturpools skal ikke vedligeholdes med kemikalier, da de er biologisk selvrensende ved hjælp af mikroorganismer. El-forbruget til naturpoolens biologiske vandrensning er lavt og koster typisk 3-4 gange mindre end en almindelig pool. Se mere på www.svømmesø.dk. NATUR & MILJØ

35

KØB ET TØRRESTATIV OG PLANT ET TRÆ

HASSEL TIL HUDEN

Det danske designbrand Brabantia opfordrer i samarbejde med den internationale non-profit organisation WeForest til at tørre vasketøj i det fri. Hver gang Brabantia sælger et udendørs tørrestativ, donerer virksomheden et træ via WeForest. Det blev til 350.000 træer i 2015. Se mere på www.brabantia.com.

Solstråler kan være hårde ved huden, som derfor har godt af at blive fugtet med en god creme. Logona Daycream Bio Witch Hazel er en let antiseptisk creme med ekstrakt af hassel, kamille, salvie, rosmarin, melisse, olie fra passionsblomstens frø og certificeret økologisk jojoba-, sesam- og mandelolie. Påføres rengjort ansigt. 40 ml, 169 kr. Fås hos pureshop.dk.

02 1 : 2016

KILDER: Logona, Fjällräven Danmark, naturpool.dk, Brabantia, Danmarks Statistik.

Rygsækken Fjällräven Re-Kånken er en ny og bæredygtig specialudgave af Fjällrävens kendte rygsæk Kånken, og det nye familiemedlem er produceret af 95 procent genbrugspolyester fra kasserede plastflasker. Energiforbrug og vandforbrug er op til henholdsvis 37 og 75 procent lavere. Re-Kånken fremtidige genanvendelse er dermed forenklet. Der går 11 plastflasker til en Re-Kånken i almindelig størrelse, og ni flasker til en Re-Kånken Mini. Re-Kånken er i butikkerne fra den 1. august 2016, og kan blandt andet fås i Spejder Sport, Eventyrsport og Neye. Vejledende pris: 699 kr.

Når transportbranchen er innovativ, medfører det for 74 procent af de innovative virksomheder til miljømæssige gevinster. Det viser publikationen Innovation og forskning 2016 fra Danmarks Statistik. I branchen information og kommunikation er det kun 16 procent af de innovative virksomheder, der har oplevet miljømæssige gevinster.


MENNESKER OG NATUR

MIN NATUR ER DIN NATUR

A N N E A NTH O N A N D ER S EN TH O M A S S TEEN S Ø REN S EN

For Christina Dolleris har der aldrig været tvivl. Hun hører til under træernes kroner, med muld under fodsåler og bark mellem fingre. Hun vil give andre mere af den natur, hun selv er så afhængig af.

engen er placeret under vinduet. Herfra ser man direkte op i trækroner og åben himmel. “Skoven og træerne giver ro og fokus på nuet, en slags meditation, som jeg tror, at vi alle søger. Men for mig har der aldrig været noget valg. Jeg trækker ligesom vejret lettere omgivet af natur og træer,” forklarer 20-årige Christina Dolleris fra det lille fælleskøkken, som hun deler med tre af sine medstuderende. Hun studerer på Skovskolen i det nordsjællandske Nødebo.

S

DRØMMEN ER AT GIVE FOLK I BYEN MERE AF DEN NATUR, DER ER SÅ AFGØRENDE FOR HENDE SELV. Og der er god brug for at uddanne naturelskere som hende. For stadig mere forskning viser, at naturen helbreder og forebygger, og i det hele taget gør os gladere. En undersøgelse fra Nordea-fonden har vist, at danske byboere ønsker sig flere træer og mere natur. For 80 procent af de adspurgte er grønne områder vigtigere end caféliv.

SE MERE PÅ DN.DK

NATUR & MILJØ

36

IKLÆDT SKOVENS RO. Blandt hendes mest lysende barndomsminder er adskillige timers havearbejde med farmoderen, som var gartner. Det var der, at hendes interesse for træer, blomster og stauder spirrede. “Det var ligesom det eneste rigtige - et instinkt jeg havde. Det åbnede en dyb ro i mig. Det er noget, naturen kan”, siger hun og nikker mod den skovbund, der forår og sommer kalder hen02 : 2016


VIND & VÆLGrier

12

Kør sel v-f erie

mellem 3 sommerfe Deltag i fødselsdagspydays.nu konkurrencen på hap

me d

.nu

Rejser me

d glæde

®

.nu

1 barn 0-5 år gratis. 2 børn 6-11 år ½ pris.

Tysklands største wellnesshotel ®

Rejser me

d

glæde

Best Western Hotel am Vitalpark HHHH i Midttyskland

Pris med rejsekode • 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 2 x 3-retters middag/buffet 2 nætter 1.049,• 1 velkomstdrink 4 nætter 2.099,• Fri entre til badelandet Vitalpark 5 nætter 2.449,• 10 % rabat på wellnessbehandlinger ®

Lige syd for Harzens sagnomspundne bjerglandskaber ligger en af Tysklands smukke, gamle barok- og middelalderbyer; Heiligenstadt. Byen er også en kendt kurby, og traditionen for wellness og forkælelse får I serveret på et sølvfad på jeres hotel. Det flotte 4-stjernede hotel ligger i udkanten af byens kurpark, og det har givet plads til ikke mindre end 4500 m2 badeland med seks forskellige opvarmede bassiner i alle størrelser og udformninger, saunalandskab og eksklusiv wellnessafdeling. Valgfri ankomst frem til 19.12.2016. Gæstebedømmelse 4,3 af 5

1.599,Inkl. velkomstkurv m. mousserende vin, frugt og chokolade

Kroferie på Öland Hotel Skansen HHHH i Färjestaden

I det hyggelige, gamle færgeleje for enden af broen på turistmagneten Öland ligger kroen, hvor familien Norén har drevet hotel siden 1984. En moderne oase med spa- og wellnesscenter, en rigtig god restaurant i den historiske villa samt en unik whiskysamling!

2 nætter fra 1.399,Gæstebedømmelse 4,3 af 5

Pris med rejsekode

1.999,-

• 3 nætter inkl. Pristillæg fra 21.8.: 50, morgenbuffet • 1 x 2-retters middag inkl. aperitif • Kaffe og kage ad libitum Valgfri ankomst t.o.m. 27.6. og 21.8.-20.12.2016.

+ 2017

SOMMER inkl. halvpension 3 nætter 1.349,5 nætter 2.249,Gæstebedømmelse 4,5 af 5

Bobler og gourmetmiddag

• 2 nætter inkl. morgenbuffet • 2 x 3-retters middag • Velkomstkurv

Hotel Amerika HHHH ved Mariager Fjord

999,-

Pristillæg fra 21.8.: 50,-

Midt i bøgeskoven ligger denne lille oase: Med klassisk, rustik indretning, et højt serviceniveau og gastronomiske middagsoplevelser, som har gjort stedet særdeles populært som feriested på alle tider af året. Valgfri ankomst t.o.m. 16.12.2016. + 2017

r og billeder ller, ankomste Se flere hoteTUR appydays.nu w.h OGMILJO på ww

NYHED

Brug rejsekoden NA Tryp Hotel Celle HHH

Miniferie i Celle – 3 nætter

Gæstebedømmelse 4,4

Årets slotsferie

Schloss Klink HHHH i Nordtyskland Swimmingpool med panorama, 5 restauranter, egen sandstrand og smuk placering ved søbredden midt i det Mecklenburgske søparadis: Schloss Klink er en lille romantisk tidslomme, hvor man lægger alle bekymringer fra sig! Valgfri ankomst t.o.m. 20.12.2016. + 2017

af 5

Hotel Nørre Vosborg HHH

Herregårdsidyl – 3 nætter

Pris med rejsekode

1.749,-

• 3 nætter inkl. morgenbuffet Pristillæg t.o.m. 30.6. og 12.9.-30.10.: 250,• 1 x 4-retters 1.7.-11.9.: 350, middag/buffet NYHED • Velkomstdrink • 1 dags cykelleje • Wellnessgavekort på EUR 20,• 10 % greenfeerabat

Brug rejsekoden NATUROGMILJO for at få din ferie til specialprisen.

Pris med rejsekode

1.449,-

Inkl. morgenbuffet, 2 x 3-retters middag/buffet, 1 entre inkl. rundvisning til slottet i Celle samt transportpas til offentlig bustransport

2 nætter fra 1.349,4 nætter fra 2.299,-

Bestil på

Pris med rejsekode

Pris med rejsekode

1.349,-

inkl. morgenbuffet og en lækker middag på ægte dansk herregårdsidyl – perfekt til sommeren ved vesterhavet og Nationalpark Thy. Musholm Feriecenter ved Korsør

Dansk sommer – 4 nætter

Pris med rejsekode

2.149,-

inkl. morgenbuffet og 2 middage på fantastisk flot feriecenter med egen strand og badebro samt vejrsikre fornøjelser med klatrevæg og multihal.

+ 2017 BOOK 2017 Åbent hverdage kl. 8-17.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

TIL SAMME LAVE PRIS! Præcise datoer findes på happydays.nu

Priserne er pr. person i dobbeltværelse og børnerabat v. 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. OBS: Nogle hoteller opkræver en kurafgift/citytax. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

glæde

®

d

.nu

Rejser me

.nu

Re jse klu b Re jse klu bb e


MENNESKER OG NATUR

STYRKET AF NATUR

Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. Natur & Miljø har mødt nogle af dem.

NATUR & MILJØ

38

02 : 2016


MENNESKER OG NATUR

For 80 procent af de adspurgte er grønne områder vigtigere end caféliv.

de og flere af hendes medstuderende til sig. “Så sidder vi der med vores computere i løv og mos og fordyber os i det, vi nu skal. Det er lidt som at iføre sig skovens dybe ro”. FALDNE TRÆER SKABER LIV. Der er

et sted i skoven, der dagligt kalder på hende, fordi det siger noget om træernes fascinerende natur. Mellem træerne ligger en hel del stammer. “Det er vigtigt for skoven at lade naturen gå sin gang. Det økologiske kredsløb kræver, at vi lader en del af de faldne træer ligge i stedet for at rydde op og udnytte stammerne til produktion. Her bliver de til nye levesteder for larver, biller og andre dyr, som er afgørende for livet i skoven,” forklarer hun. Så er vi fremme ved Dronningens Bøge. De blev plantet samtidig med anlægningen af slotsalléen i Fredensborg Slotspark, som netop kan anes på den anden side af søen. Det vil sige for flere hundrede år siden, forklarer Christina Dolleris. Krone og blade er gået ud, og insekter har taget bo i den udhulede stamme, der udgør et af naturens selvskabte insekthoteller. “Det er fuldstændig fantastisk, at træer kan blive så gamle og stå det samme sted så mange år. Deres evne til at overleve og heale sig selv er overvældende. Tænk, hvis de kunne tale. Tænk alle de historier, de kunne fortælle os”, siger hun. NATUR & MILJØ

39

02 : 2016


DILEMMA

Tre gæs kan gøde lige så meget som et menneske. Hvad skal man gøre? Genne gæssene væk, rense søerne eller etablere en ”skidesø” uden for nationalparken?

NATUR & MILJØ

40

02 : 2016


&

DILEMMA

JA N S KRIV ER

RIGDOM AF GÆS FORARMER SJÆLDNE LOBELIESØER Når tusinder af gæs efter dagens fødesøgning i det gødningsrige landbrugsland flyver ind i de næringsfattige søer i Nationalpark Thy, afleverer fuglenes efterladenskaber store mængder af fosfor. De klarvandede lobeliesøer slammer til, og bundens planter rammes af permanent solformørkelse.

t dilemma er på fri fod og slår gevaldigt med vingerne i Danmarks første nationalpark i Thy. De senere årtiers massive fremgang for grågæs, kortnæbbede gæs og bramgæs giver et voldsomt øget pres på de sjældne lobeliesøer, som er et særkende for Nationalpark Thy. Søerne var en del af grundlaget for landskabsfredningerne af Thys klitheder i 1960’erne. Gæssene bruger bogstaveligt talt søerne som soveværelse og toilet efter dagens ophold i landbrugslandet, hvor fuglene æder spildkorn på stubmarker og spirende afgrøder på vintergrønne arealer. Når gæssene ankommer for at overnatte, klatter de i stor stil i søerne. Fosforen i gåselortene gøder algerne, og så taber vandplanten tvepibet lobelie, der har lagt navn til lobeliesøerne, kampen om det livgivende lys. Efter de massive gåsebesøg ændres miljøet i de klarvandede søer, der er fattige på både kalk, mineraler og næring. “Den unikke vegetation af tvepibet lobelie i mange af nationalparkens søer er truet af de store mængder af gæs. Der er brug for, at Naturstyrelsen og Nationalpark Thy laver en handlingsplan, der kan forebygge, at det stigende

antal gæs ødelægger de i Danmark meget sjældne lobeliesøer”, siger Ole Pedersen, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet. Sammen med en række forskerkolleger beskriver han i tidsskriftet Vand og Jord truslerne for Danmarks lobeliesøer og dilemmaet med gåsesuccesen, der kan blive en fiasko for næringsfattige søer. Forskerne slår fast, at problematikken har udsigt til at vokse, fordi det mildere klima får et stigende antal gæs til at blive i Danmark om vinteren, så presset på lobeliesøerne vil øges. Problematikken kalder på en aktiv forvaltning, påpeger biologerne.

E

NATUR & MILJØ

SØER SOM TOILETTER TIL GÆS. “Man kan begrænse de voksende bestande af grågæs og bramgæs, eller man kan skræmme dem bort fra de mest værdifulde lobeliesøer. I Thy kan man måske udpege en “skidesø” til gæssene i det intensivt dyrkede agerland uden for nationalparken, hvor gødningen ikke gør skade. Ved at jage fuglene væk fra de værdifulde søer og give dem fred i de allerede forurenede søer, kan man måske løse problemet. Det er ikke kun vandplanterne i de næringsfattige søer, der lider som resultat af gæssenes efterladenskaber. Klithedens vege-

41

02 : 2016


DILEMMA

tation kan ligeledes ændre sig, når den gødes af fuglene”, siger Ole Pedersen, der påpeger, at også krondyr bringer næringsstoffer fra det intensivt dyrkede landbrugsland i nabolaget af nationalparken ind i det generelt næringsfattige miljø. Hvor pattedyrenes påvirkning er spredt i terrænet, er den koncentreret fra de tusindtallige flokke af gæs, som overnatter vinge ved vinge. I Ålvand-området, hvor de største flokke af gæs overnatter i Nationalpark Thy, kan antallet løbe op i et sted mellem 5.000 og 10.000 individer. Mange af de gæs, der overnatter i lobeliesøerne, flyver måske helt til Mors for at æde i det højproduktive og frodige landbrugsland. Derefter flyver de i sikkerhed for natten i nationalparken, hvor de altså kvitterer for fred og ro ved at forurene udvalgte søer. “I ferske vande som lobeliesøer er det fosforen (P, red.), der er skurken, ikke kvælstoffet (N, red.). Når der er rigeligt med fosfor, bliver algerne overgødet. Og søerne slammer til i et tykt lag sort dynd, der skygger for livet på bunden”, siger Ole Pedersen “Tvepibet lobelie og andre nøglearter som NATUR & MILJØ

Det vil gavne de nuværende lobeliesøer, hvis den naturlige hydrologi bliver genskabt. Drop alle grøfter og giv vandet frit spil.

strandbo og sortgrøn brasenføde er afhængig af at vokse på en ren søbund af sand. Planterne dør, når der lagrer sig et tykt, mørkt lag af organisk materiale, der giver en permanent solformørkelse på bunden. Tvepibet lobelie er en meget langsomt voksende plante, og den er ikke let at få tilbage, hvis den først er forsvundet fra en sø. I disse år må vi konstatere, at lobelieplanterne hænger på det yderste i mange af nationalparkens søer”, siger Ole Pedersen, der sammen med studerende fra Københavns Universitet følger udviklingen i området. Blandt andet tjekker biologerne vandkvaliteten i rene søer på Vang-

42

02 : 2016


DILEMMA

så Hede, der er upåvirkede af gåseflokke. Resultaterne fra de klarvandede lobeliesøer bliver så sammenlignet med situationen i de forurenede søer i Ålvand-området, som tager imod de helt store ansamlinger af overnattende gæs. SANDFLUGTEN LØS IGEN. I Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokale afdeling i Thy fik man allerede i slutningen af 1980’erne de første meldinger om gæs, der gødede de ferske vande på klithederne. Men klatteriet var dengang småtterier sammenlignet med i dag. “Problematikken er reel. Vi kan ikke både have enorme mængder af gæs og rene lobeliesøer. Det duer bare ikke at indføre en lokal jagt hele året på gæssene, som nogle har foreslået. Vi går heller ikke ind for skæmmende eller larmende skræmmeforanstaltninger. For mange mennesker repræsenterer de store gåseflokke en unik naturoplevelse, og når fuglene flyver i det store øde, som Nationalpark Thy er efter danske forhold, så øger det oplevelsen. Lobeliesøerne drager gæssene som magneter, fordi de er sikre og fredelige nattesæder. Dem skal vi ikke spolere med skræmmeforanstaltninger”, siger tidligere klitplantør Ib Nord Nielsen, der er formand for DN’s lokale afdeling i Thy. Han mener, at dilemmaet kan blødes op ved i højere grad at slippe naturens kræfter løs i nationalparken. En dynamisk natur, hvor vandet har frit spil, kan gavne. “Nu om dage opstår der ikke nye klithedesøer, fordi sandflugten er mindsket betydeligt blandt andet på grund af det nuværende varmere og fugtigere klima. Klithedernes søer er dannet i forbindelse med vandrende klitter. Man kunne

SLIP

starte processen på ny ved at åbne landskabet på udvalgte strækninger, så sandflugten og klitdannelserne får en ny epoke, hvor der opstår nye lobeliesøer”, siger Ib Nord Nielsen. “Det vil gavne de nuværende lobeliesøer, hvis den naturlige hydrologi bliver genskabt. Drop alle grøfter og giv vandet frit spil. En høj vintervandstand øger lobeliesøernes evne til at rense sig selv. På den måde vil de bedre kunne tåle at have et vist antal gæs på overnatning”, siger DN-formanden i Thy. BÅDE GÆS OG SØER ER EU-BESKYTTET. Langt de fleste af Thys lobeliesøer ligger i natur, der er beskyttet af det såkaldte EU-habitatdirektiv. Det vil sige, at Danmark som nation har forpligtet sig til at passe på denne sjældne naturtype. Områderne, hvor gæssene slår sig ned for at æde og overnatte, er desuden omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Dermed er både lobeliesøer og de forurenende gæs beskyttet af EU-lovgivningen. I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) anerkender man gåseproblemerne i lobeliesøerne. Og man appellerer til, at der laves en handlingsplan for søerne, som tager stilling til omfanget og skitserer løsninger. “Det handler om at skabe fred til gæssene på nogle udvalgte lokaliteter, hvor de ikke skader truede og sårbare naturtyper. Det kan kombineres med en form for bortskræmning på de rastepladser, hvor gæssene skal have begrænset adgang”, siger fra Knud Flensted, biolog i DOF.

OLE PEDERSEN FERSKVANDSBIOLOGISK LABORATORIUM, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Nationalpark Thy har det største antal lobeliesøer i landet. Lobeliesøer huser flere rødlistede plantearter. Det er kendt, at rastende andefugle, gæs, svaner og måger kan tilføre store mængder af næring til søer via deres fækalier. Søby Sø syd for Herning blev omkring år 2000 voldsomt forurenet af hættemåger. Problemet blev løst, da en losseplads i nabolaget blev overdækket, så mågernes fødekilde og dermed fuglene forsvandt.

SLAMSUGNING I NATIONALPARKEN.

I efteråret 2016 vil Naturstyrelsen Thy i et samarbejde med Nationalpark Thy sætte gang i et pilotprojekt, der skal vise, om det er muligt et rense en NATUR & MILJØ

43

02 : 2016

gåseforurenet lobeliesø. I et pilotprojekt skal der ganske enkelt sendes slamsugere ud i terrænet i en af de mest gåseforurenede lobeliesøer. På Thys klitheder er rensningen af de meget lavvandede søer dog mere besværlig, end den måske umiddelbart lyder til at være, for klitheden er en sårbar naturtype, hvor man ikke bare kan køre ud med tungt maskineri uden at sætte spor, der kan ses i vegetationen i årtier. “Vi har valgt en cirka 9.000 kvadratmeter stor lobeliesø i Ålvand som forsøgsområde. Bunden i denne sø er næsten helt dækket af slam. Kun i den østlige ende af den blot halv meter dybe sø er der en bevoksning med tvepibet lobelie. Vi håber at kunne vække denne pressede bestand til live og få planterne til at brede sig igen ved ganske enkelt at pumpe så meget slam ud af søen som teknisk muligt, så lyset kan nå bunden igen”, siger Henrik Schjødt Kristensen, der er skovfoged i Naturstyrelsen Thy. Frit oversat vil vandet i den forurenede lobeliesø blive sat til at løbe igennem et kæmpemæssigt kaffefilter, der sorterer slammet fra, mens vandet løber tilbage, hvor det kom fra. Når søen i Ålvand, der i alt huser 15-30 lobeliesøer alt efter årstidens vandstand og nedbør, er renset, vil den blive nøje overvåget. Nytter det at viske tavlen ren på bunden efter gæssene? Vil lobelieplanterne igen se lyset og begynde at vokse? Det er hovedspørgsmålene. Gæssene er jokerne i spillet om de rene lobeliesøer. Hvis de store fugle fortsætter deres massive fremgang de næste årtier, vil presset på de rene søer blive øget. Og gåsesuccesen kan afstedkomme øget pres og krav om handling. Et dilemma er i spil under Thys åbne himmel.


NAT IONA LPA R K P ORTR ÆT

DANMARKS STØRSTE VILDMARK Vildt Vesterhav, voldsom vind og høje klitter glider over i et landskab præget af klitheder, søer og nåletræsplantager og skaber rammen for nogle af Danmarks mest enestående naturtyper. Velkommen til den vindblæste Nationalpark Thy i Nordvestjylland.

Natur & Miljø besøger vores nationalparker en efter en, og fortæller hvorfor de er et besøg værd.

PARKEN. Fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd strækker Nationalpark Thy sig 55 kilometer langs Vesterhavet. Områdets klitlandskab blev oprindeligt dannet af hav, sand, vind og salt som et resultat af bevægelser i undergrunden, isens bevægelser under sidste istid, og den efterfølgende landhævning og sandflugt. Indtil for 4.000 år siden var området et øhav, og siden er kysten rykket mod vest. Stenalderens kystlinje optræder som markante indlandsskrænter, blandt andet ved Nors Sø og Vandet Sø, hvor det tydeligt ses, at undergrunden består af skrivekridt og danskekalk, som er en flintholdig og fossilrig kalkstensformation. SANDFLUGT OG KLITDANNELSE. Nationalparken er til stadighed præget af sandflugt og klitdannelse, og Vesterhavet har gennem tiden aflejret store mængder sand, som vinden har samlet i et klitbælte, der er fra fire til ni kilometer bredt. I dag er klitlandskabet dækket af vegetation, blandt andet på grund af flere hundrede års bekæmpelse af sandflugt. “Ud af nationalparkens 24.400 hektar består 8.000 hektar af fyr- og granplantager, og dermed er en tredjedel af nationalparken beplantet,” forklarer formand i Danmarks Naturfredningsforening Thy Ib Nord Nielsen. DET VILDE VESTJYLLAND. Nationalpark Thy har et omfattende netværk af markerede ruter til vandre-, cykel- og rideture med primitiv overnatning i shelters. Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant i Nationalpark Thys bestyrelse Jens Brolev har et stort lokalkendskab i Danmarks nordligst beliggende nationalpark, som alle steder byder på smukke og interessante NATUR & MILJØ

44

02 : 2016


NAT IONA LPA R K P ORTR ÆT

TRIN E H ELEN E H ENRICH S EN M ARTIN L ACO UR

ture. Jens Brolev anbefaler klassikeren i Hanstholm Vildtreservat, Isbjerg, der med sine 56 meter over havet er reservatets højeste punkt. Derfra er der en storslået udsigt over nationalparkens nordlige del med vildmark, så langt øjet rækker.

TRANSPORT

se P-info på nationalparkthy.dk. Tog til Thisted – herfra 15 kilometer med bus til nationalparken.

TINKSMEDENS SANG. “Fra toppen af Isbjerg får man et godt indtryk af klitlandskabet med klitheden, plantagerne og kysten,” fortæller Jens Brolev og tilføjer: “Man kan også se traner og høre vadefuglen tinksmedens sang langt ud over klitheden. Tinksmeden er en fåtallig ynglefugl i Danmark, men den ses som trækgæst fra Skandinavien, hvor den yngler på heder med småsøer og moser.” I Hanstholm-reservatet holder desuden en stor bestand af kronvildt til, som blandt andet kan ses fra toppen af vestskrænten i Sårup.

KØRESTOLSBRUGERE

I nord og syd er der anlagt handicapstier uden trapper for kørestolsbrugere, blandt andet ved Hanstholm Fyr. Se mere på godadgang.dk.

FIND VEJ I NATIONALPARKEN

Download Nationalpark Thy App’en eller køb cykel- og vandreguiden «På sporet af Nationalpark Thy».

FUGLEKIG OG SÆLER. Ib Nord Nielsen anbefaler en tur på Agger Tange mod syd. “Der er mange fugle i området, og fra informationshusets tag kan besøgende også tælle hundredevis af sæler i Krik Vig,” siger formanden. “Nationalparken har to informationshuse, Svaneholmhus på Agger Tange, og det bemandede Stenbjerg Landingsplads ved Stenbjerg. Her kan man få tips til aktiviteter og finde informationsmateriale om naturen og kulturhistorien”. Nationalparken rummer en lang række kulturelle seværdigheder, for eksempel Lodbjerg Fyr, to kirker og fæstningsværker fra krigens tid. VELBEVARET KLITLANDSKAB. I dag er Nationalpark Thy et velbevaret klitlandskab med klitter, klithede, søer, kalkskrænter og klitplantager. Den vigtigste naturtype i nationalparken er den nordatlantiske klithede med dværgbuske som lyng, pors, mosebølle og tranebær. I nationalparken findes også tre karstsøer, Vandet Sø, Nors Sø og Blegsø. En karstsø har hel eller delvis vandudskiftning gennem sprækker i kalkundergrunden, og kalkoverfladen, som består af skrivekridt, ligger flere steder højt i området. PARABELKLITTER OG TROLDESKOV. Nationalpark Thy rummer nogle af vestkystens bedste eksempler på klitdannelse, herunder såkaldte parabelklitter, hvis to ‘arme’ strækker sig imod den dominerende vindretning. Planter og træer som klokkelyng, hjælme, soldug, revling og bjergfyr trives godt i klitlandskabet, og i Thagaards Plantages ‘troldeskov’ vokser 200 år gamle, krogede birketræer, rødgran og skovfyr. I dyreriget er nationalparken hjemsted for odder, hugorm, sandrandøje, spidssnudet frø og markfirben, og fra de mange fugletårne kan havørn, sangsvane, storspove og grågås opleves gennem en god kikkert.

NATUR & MILJØ

45

02 : 2016


N AT U R L I G H AV E

LAD BLOMSTERNE EROBRE PLÆNEN Vi danskere er verdensmestre i græs, både i at dyrke frøene til videresalg og i at producere rullegræs til verdens boldbaner. Ekspertisen ligger i direkte forlængelse af vores maniske, på grænsen til neurotiske, trang til at tilså enhver bar plet med græs.

et skulle jo nødig se sjusket ud eller ligne noget, nogen havde glemt. Og hvem ved, hvad der ville ske, hvis man lod være? Når man laver en græsplæne, sår man i reglen tre arter af græs: Almindelig rajgræs, rød svingel og eng-rapgræs. De trives med hyppig græsslåning og formår at danne et tæt grønt tæppe. Så er man sikker på, at der ikke sker noget uforudset. I et naturperspektiv er græsplæner ørkner. Græsser er vindbestøvede, så der mangler blomster til sommerfugle, vilde bier og svirrefluer. Villahavens blomster står i stedet i staude-

D

bedene langs hækken, og det er jo fint nok, men hvis nu der ikke er nogen, som spiller bold på græstæpperne, så er det jo egentlig spild af god plads. Plænerne er så indgroet i vores kultur, at vi ganske har glemt, at der findes et helt naturligt alternativ. Før vores tidsalder gik de store græssende dyr rundt i landskabet og holdt lysningerne ved lige. På den tørre bund udvikledes den naturtype, vi kalder græsland eller overdrev. Da vi mennesker blev landmænd, overtog tamdyrene græsningen af græslandet. Skruer man tiden blot 100 år tilbage, var græslandets plantearter Danmarks almindeligste vilde planter, idet de dækkede hver en tør og lysåben plet, som ikke var under plov. STØRRE MANGFOLDIGHED I HAVEN. Vi taler om planter som røllike, håret høgeurt, lancet-vejbred, muse-vikke, kællingetand, kongepen, knopurt, blåhat, liden klokke og mange fle-

NATUR & MILJØ

46

02 : 2016

R A SMUS EJRNÆS BIOLOG OG SENIORFORSKER VED ÅRHUS UNIVERSITET MED SPECIALE I DANMARKS BIODIVERSITET

Rasmus Ejrnæs arbejder med, hvordan man bedst passer på naturens mangfoldighed, og skriver ikke kun videnskabelige artikler til fagtidsskrifter, men er også en flittig naturpolitisk debattør i danske medier og har skrevet en række dansksprogede rapporter og bøger, herunder ”Natur” i serien ”Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag. I 2016 udkommer havebogen ”Den uendelige have”, som fortæller om at skifte kontrol og orden i sin have ud med mangfoldighed og nysgerrighed.


N AT U R L I G H AV E

R A S M US E JRN Æ S B ERT WIKLU N D

Start en revolution – en blomsterrevolution. Hvis man er ambitiøs, kan man skrælle noget af havens græstørv af og udså frø fra vilde græslandsplanter. Hvis man giver græslandsplanterne tid til at blomstre og sætte frø, så kan de med tiden sprede sig ud i den omkringliggende græsplæne, som så kan få lov at gro vildt. Lad os sammen starte en blomsterrevolution!

re. Faktisk kan man finde helt op til 60 plantearter på en kvadratmeter, hvilket er danmarksrekord for naturtyper. En høj mangfoldighed kræver, at jorden er næringsfattig, og vegetationen skal høstes med mellemrum – som om der kom en flok vildheste eller urokser forbi. Det er godt at slå sit græsland omkring 1. juni og 1. september, og så give plads til blomstring i sommermånederne. Hvis man gerne vil fremme havens mangfoldighed i sin egen græsplæne, kan man gøre det mere eller mindre ambitiøst. Den enkleste model er at være tolerant over for, hvad der kommer i haven, holde lidt igen med plæneklipperen i juli og august og fjerne det afklippede græs. Når det gælder blomster i plænen, skal man tænke lige modsat dyrkningen af grøntsager og jordbær. Det gælder om at udpine jorden det bedste, man kan, og i dette perspektiv er mosser i plænen et godt tegn! Smid afklippet omkring

frugttræer og bærbuske som grøngødning. I mange haver vil der med tiden indfinde sig lidt bellis, mælkebøtter, vorterod, brunelle, hvidkløver og ærenpris af sig selv. Og man kan jo selv toppe op med krokus og vintergækker. HUMLEBIBO. Græstørvene kan lægges

omvendt i en vold et solrigt sted i haven, så har man et redested til jordog humlebier. Et lille trick er at få fat i frø fra liden skjaller, der parasitterer græs og kløver. Den kan medvirke til at holde vegetationen lidt nede, så der bliver plads til de andre nøjsomme arter og alle deres tilknyttede dyr.

Plænerne er så indgroet i vores kultur, at vi ganske har glemt, at der findes et helt naturligt alternativ.

NATUR & MILJØ

47

02 : 2016


NATUR FOR BØRN

BØRNESIDEN

SK ÆR TIL OG L AD TØRRE Find grenens midte og marker den. Mål 10 cm ud til hver side fra midten og sæt en streg. Det stykke udgør dit håndtag. Nu skal du fortynde buebenene fra håndtag til spids. De skal være så tynde, at de kan bøje i et flot D uden at knække, når du trækker i buestrengen.

DEN PERFEK TE GREN Find en hasselgren uden knaster, som er lige, og cirka lige så lang som du er. Den skal have samme tykkelse som dit håndled. De bedste hasselgrene finder du i beskårne hasselbuske.

SNIT EN JAGTBUE AF HASSEL Med et par simple håndværkertricks kan du lave en flot bue, som holder hele livet, skyder præcist og er nem at bruge.

NATUR & MILJØ

48

02 : 2016


NATUR FOR BØRN

SAR A H RIS BØ L JACO BS EN C ARL QUIS T- M Ø LLER

Først skal du afgøre, hvad der er ryg og mave på dine bue. Maven er den side, som bøjer sig sammen, når du trækker i buestrengen – ligesom når mennesker bukker sig forover. Det er kun den side, du må snitte i – ryggen skal du lade helt være. Det letteste er at bruge en bugthøvl, men du kan også høvle omkring halvdelen af mavesiden af med en økse og snitte resten til med en kniv. Buebenene skal være lidt tykkere nær midten. Så skal du lade grenen tørre i et par uger, så den bliver stiv. Læg den et sted, hvor den ligger lige, så den ikke tager form af noget.

ET HAK I ENDEN Nu skal du lave et hak i hver ende af buen, hvor din streng kan sidde. Fil eller sav et par gode, dybe hak ned i hver ende, hvor din streng kan sidde fast. Test hvor godt din bue bøjer, ved at sætte en snor fast om begge ender, få en anden til at holde om buen mens du trækker i snoren alt, hvad du kan. Hvis det ene bueben buer mere end det andet, så skal du høvle lidt af i den side, der stadig er lidt stiv.

PÅ MED STRENGEN Det er nemmest at købe nylonsnor, som er 3 mm tyk. Den kan fås i en sejlerforretning. Hvis du bruger snor, som er tyndere, gør det ondt i fingrene, når du spænder buen.

KØB DINE PILE Du kan lave pile selv, men det er svært at finde pinde, som er lige. De bedste pile får du, hvis du går ned i en tømmerhandel og køber rundstokke på 8 mm. Den rigtige længde finder du ved at strække dine arme frem og måle længden fra bryst til fingerspidserne – og så lægger du lige 3 cm til længden. Få tømmerhandleren til at skære pile til dig i den længde. Sav et V-formet hak i enden af pilen, hvor strengen kan sidde. SPIDSER MED T YNGDE Hvis du vil have dine pile til at skyde lige, så skal du have noget vægt i spidsen. For eksempel et stykke blødt kobberrør på 10mm. Skær et stykke af på cirka 3 cm, få pilens ende til at passe ind i røret og lim det fast. På den måde får du et rigtig godt skud. Lav en skydeskive af pap, og så er det ellers bare om at få skudt nogle pile af sted i naturen. NATUR & MILJØ

49

02 : 2016


TIL MEDLEMMERNE

MEDLEMSINFO

DANMARKS

SØG MIDLER FRA DEN DANSKE NATURFOND

STØRSTE

Fonden er sat i verden med det formål at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark, og der er nu afsat en pulje på op til 15 mio. kr. til støtte af lokalt forankrede projekter. Projekterne skal handle om konkrete arealer og indsatser, og så vidt muligt have en både målbar og varig effekt på naturen. Alle private lodsejere, foreninger og organisationer kan søge. FONDEN LÆGGER VÆGT PÅ PROJEKTER, DER • giver størst mulig værdi for natur og biodiversitet • bærer præg af nytænkning • hvis resultater og erfaringer kan bruges andre steder • bygger på lokalt samarbejde eller partnerskaber • også giver gode muligheder for naturoplevelser Forslag til projekter skal indtastes via formular på ddnf.dk senest d. 1. august 2016. Læs mere på ddnf.dk

6.000 HAVEEJERE TILMELDT GIFTFRI HAVE Mens flere danske kommuner genoptager brugen af sprøjtegift, og EU kommissionen anbefaler at tillade glyphosat i endnu en periode på 7-10 år, går private haveejere forrest i kampen mod sprøjtegift. Tilsammen holder vi et område på knap 1.800 fodboldbaner fri for sprøjtegift. Vi vil bevare vores rene drikkevand og beskytte bier, bestøvere og biodiversiteten – for naturen, miljøet og vores børns skyld. Jo flere vi er med, jo større er den positive effekt, og jo længere når vi ud med budskabet. HJÆLP os med at blive endnu mere synlige. Tilmeld din have i dag på www.giftfri-have.dk

CITIZEN SCIENCE PROJEKT FLERE END 18.000 DANSKERE har

ved redaktionens afslutning registreret natur mere end 170.000 gange med den mobile applikation NaturTjek. 40.000 observationer blev indsendt alene i april måned, og det er citizen science rekord! De mange observationer skal bruges af førende biodiversitetsforskere og bidrage til udviklingen af naturtilstanden i Danmark. Men du kan sagtens nå at deltage i projektet, for det fortsætter helt indtil 2020. Alt, du skal gøre, er at downloade app’en NaturTjek og følge vejledningen på telefonen, og så ellers komBiodiversitet Nu me ud i naturen og registrere er nået i mål med én eller flere af de 30 indikaover 150.000 torarter, som er med i projekregistreringer af tet. dansk natur Du finder app’en her: www. biodiversitet.nu/hent-app per 1. maj

NATUR & MILJØ

50

02 : 2016


TIL MEDLEMMERNE

KOMMUNEN SKAL ... ENERGIRENOVERING

SKAL DIN KLIMAKOMMUNE HAVE ET EKSTRA PLUS? CO2-mængden i atmosfæren stiger, og kloden bliver varmere. Siden 2008 har DN arbejdet med kommunerne for at mindske udledningerne af CO2. Det er blevet til 72 klimakommuner. Klimakommunerne sparer hvert år to procent på udledninger af CO2, men nu er flere kommuner begyndt at gennemføre tiltag, som rækker ud over klimakommuneaftalerne. Derfor er konceptet blevet udvidet med Klimakommune Plus med seks initiativer, som hver især hjælper klimaet. Ved at opfylde to af de seks krav bliver kommunen til Klimakommune Plus. ”Vi gør det, fordi vi gerne vil sørge for, at kommunerne fortsætter med nye og konkrete projekter og samtidig anerkende dem for det, de gør ekstra,” siger Jens la Cour, projektleder i DN. Tiltagene kan lettest omsættes til virkelighed på lokalt niveau, så verden får løsninger, som fungerer i praksis.

KLIMATILPASNING

... arbejde på, at boliger og virksomheder i kommunen bliver energirenoveret.

... udføre klimatilpasning, som forbereder området til at tage mod fremtidens øgede mængder nedbør.

INDKØB

... tage hensyn til klima og miljøbelastning på varer, når de køber ind.

ØKOLOGI

... servere økologisk mad og arbejde for, at bortforpagtede arealer bliver drevet økologisk.

ANSVARLIG KOMMUNE ØKOLOGI

... afhænde investeringer i fossile selskaber.

COMPACT OF MAYORS ØKOLOGI

... være en del af den internationale aftale ”Compact of Mayors”, hvor kommunerne deler viden omkring at spare CO2.

ARR ANGEMENTER PÅ SKOVSGA ARD

Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 6257 2666 / 2618 5526 og e-mail mkp@ dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland.

ÅRETS AFFALDSINDSAMLING BLEV EN SUCCES

Vandhullets vanvittige væsner – På opdagelse i vandhullerne. Få fod på sporet – Lav gipsaftryk. Korn til kage – Kværn en pandekage. De gode og de onde – Markens nytte- og skadedyr. Godter fra grøftekanten – Vilde frikadeller. Heksetrix, tryghed og trivsel – Plantejagt. Krible-krablekravl i krattet – Fang smådyr. Klæder skaber folk – Klæd ud som gårdens folk. Skatte fra fortiden – Skovsgaards kulturlandskab med GPS. Økologisk landbrug – Gården rundt med GPS

K YS FRØEN – og kom tættere på naturen ALLE DAGE FREM TIL 1. NOVEMBER Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 10 forslag til aktiviteter NATUR & MILJØ

51

Rekordmange deltagere fandt over 181 tons affald over hele landet. Mere end 183.000 og heraf mindst 123.000 skoleelever var med til at fjerne skrald og affald fra naturen til årets Affaldsindsamling. Antallet af arrangementer og indsamlinger over hele landet kom op på næsten 1.700, så der blev fundet rigtig meget affald i naturen. Mellem den 11. og 17. april blev der fundet 181.820 kilo affald over hele landet.

02 : 2016

SE FLERE ARRANGEMENTER PÅ WWW.DN.DK/SKOVSGAARD HVOR ANDET IKKE ER NOTERET, ER DELTAGELSE I TURE OG ARRANGEMENTER GRATIS, NÅR DER ER BETALT ENTRÉ TIL SKOVSGAARD: VOKSNE 60 KR., BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR SAMT MEDLEMMER AF DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING HAR GRATIS ENTRÉ.


NAT UR EN PÅ SK R IFT

BØGER

DEN GRØNNE POET Når Eske K. Mathiesen på sin vandring langs havet møder de ”himmelblå engelskgræs, der hver dag stiller sig op i den stride blæst og uafbrudt nikker velkommen”, så nikker han ”høfligt igen”. For selv om naturen kan være svær at forstå, behøver man ikke at være arrogant og undlade at hilse. Eske K. Mathiesen (f. 1944) er Danmarks største nulevende naturpoet. Hos ham bliver regnormen forelsket, og skarnbassen får kosmiske dimensioner. Tobias Skiveren & Martin Gregersen: Eske K. Mathiesen. 86 sider, 100 kr. (Arena).

SOMMERNATTENS UNYTTIGE NATUR Økosystemstjenester er blevet et centralt ord i naturdebatten, men vi er nogle, der bare elsker naturen uden betingelser. Jens H. Petersens seneste fotobog er en smuk, poetisk billedvandring gennem sommerlandets helt unyttige natur, med tekster fra ”En skærsommernatsdrøm” af William Shakespeare. Gennem en kombination af blitz, lange belysningstider og bevægelse ”males” der med lyset, og flagermus, natsommerfugle og guldøjer, såvel som vild kørvel og blomstrende hyld opleves som en blanding af Turners landskaber og Jorns malerier. Jens H. Petersen: Sommersyner. 80 sider, 300 kr. (Gyldendal).

RED ISBJØRNEN Det er ikke let at være en isbjørn i vor tid. Ikke nok med, at isen under dens poter lige så stille forsvinder, den er også genstand for jagt. Hvert år skydes der omkring tusind af de hvide bamser, eller knap tre om dagen. Isbjørnen jages hensynsløst mod udryddelse, mener Morten Jørgensen, der har skrevet en bog på engelsk om denne problemstilling. Forfatteren mener, at isbjørneforvaltningen er blevet korrumperet. En stærk og tankevækkende bog. Morten Jørgensen: Polar Bears on the Edge. 218 sider, 149 kr. (SpitsbergenSvalbard.com). NATUR & MILJØ

52

02 : 2016


NAT UR EN PÅ SK R IFT

S Ø REN O L S EN

UD OG SAMLE STRANDSTEN Hvem har ikke på en tur langs stranden samlet smukke, sjove eller mærkelige sten op, puttet dem i lommen, og derefter gået og tænkt over, hvad det egentlig var for sten, og hvor de kom fra.

TUREN GÅR TIL BLICHERLAND

”Danske strandsten – en guide” vil være en god hjælp til bestemmelse, da den indeholder en illustreret nøgle. Troels V. Østergaard: Danske strandsten – en guide. 82 sider, 150 kr. (Gyldendal).

Store dele af Østjylland er Blicherland med naturområder, byer og herregårde, der knytter sig til Steen Steensen Blichers (17821848) liv og forfatterskab. Med guidebogen ”Blichers Jylland” i hånden kan man foretage en rejse i Blichers fodspor i et ubrudt stræk fra Horsensegnen, omkring Herning, Viborg og Randers til Grenaa. Undervejs kommer man forbi Himmelbjerget, hvor Blicher organiserede folkemøder fra 1839. Poul Holm Bangsgaard: Blichers Jylland. 132 sider, 200 kr. (Blicher-Selskabet & Turbine).

KØBENHAVNSKE BYHAVER På taget af et gammelt bilauktionshus på Østerbro ligger en grøntsagsmark. Overalt i verdens storbyer vokser byhaver (”urban farming”) frem, og København er ingen undtagelse. I bogen ”Dyrk din by” portrætteres en række steder, hvor storbyen smelter sammen med nyttehaver, bl.a. en maritim have ved Kalvebod Brygge. Det er en flot illustreret fortælling om, at byliv og dyrkning af egen føde sagtens kan gå op i en højere enhed. Bogen er fyldt med lækre opskrifter og tips til dyrkning. Mette Helbæk m.fl.: Dyrk din by. 220 sider, 270 kr. (Turbine).

SÅ ER ULVEN HJEMME IGEN! Mange er bekymrede og andre er glade, men ét er sikkert: ulven er tilbage i Danmark efter 200 år. Ulven er mere end noget andet dyr genstand for fortællinger og er omtalt i mytologien, religionerne, eventyrene og den moderne popkultur. Her er den første bog, der afdækker alle aspekter af ét af verdens mest fascinerende rovdyr, ulven. Bogen her indeholder fascinerende beskrivelser, der uundgåeligt påvirker vores syn på dyret. – Ulven er tilbage, og den har rygter om fåredrab, mediehistorier og masser af skræmmekampagner med sig. Problemstillinger og udfordringer, som man skal forholde sig til i en ny og vildere, dansk natur. Niels Hein: Ulv! – dyret, myten, fremtiden. 182 sider, 250 kr. (Gyldendal).

NATUR & MILJØ

53

NATUR TIL MAVEN Et par anbefalelsesværdige bøger om spiselig natur ÆD SÅ DINE INSEK TER! Da kødproduktion sjældent er bæredygtig, kan insekter være et godt alternativ. I det seneste nummer af Natur og Museum guides vi rundt i det eksotiske køkken. Joachim Offenberg: Spiselige insekter. 36 sider, 68 kr. DYRK ØKOLOGISKE GRØNTSAGER Stigende interesse for sunde fødevarerbetyder, at flere vil dyrke egne grønsager. Sådan dyrkes de økologisk. Eva Robild: Økologisk i haven. 112 sider, 150 kr. (Nyt Nordisk Forlag).

02 : 2016


TURE

skud. Guide: Hans-Jørgen Olsen. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

TAG PÅ TU R

HOVEDSTADEN

DN Ballerups Høslætlaug inviterer alle interesserede, børn og voksne, til høslæt. Der vil være redskaber, kyndig instruktion samt frokost i det nyslåede hø. Så mød op, få en dejlig dag i det grønne, og lær leslåningens kunst. Tilmelding: senest d. 10/6 til Bjarne Frimann Skov, tlf. 42 25 81 26, frimann.skov@gmail. com.

ALBERTSLUND

BORNHOLM

WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Allindelille Fredskov. Søndag den 5. juni kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Haraldsted Forsamlingshus, Langebjergvej 56. Vi besøger denne enestående naturperle med flueblomst og andre spændende arter. Skoven erhvervedes for nogle år siden af DN, som overdrog den til Danmarks Naturfond. Husk mad og drikke efter behov. Læs evt. mere på vores facebook-side. Tilmelding: Senest d. 3/6 til Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com.

WWW.DN.DK/BORNHOLM Naturpleje på Hammeren. Søndag den 5. juni kl. 10-12. Mødested: P-plads ved det tidligere “Østersøbadet”, Sandlinjen, Allinge. Hvorfor fjernes Rynket rose og Gyvel på Hammeren, og hvordan fremmes hedevegetationen? Guide: Tino Hjort Bjerregård. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

Vilde blomsters dag: Hundige Strand. Søndag den 19. juni kl. 1517.30. Mødested: Hundige Havnevej/Startstien, hvor Lille Vejleå løber under vejen. Se orkidéerne i området sydvest for Hundige Havn, der er mange, mindst 5 forskellige, hvoraf flere er sjældne. Arrangør: DN i Albertslund, Greve, Vallensbæk-Ishoj i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Læs evt. mere på vores facebook-side. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail. com. Sankthansbål på Herstedhøje. Torsdag den 23. juni kl. 18-21.30. Mødested: Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1. Sankthansbål på Herstedhøje arrangeret af DN-afdelinger på Vestegnen. Der er snobrødsarrangement for børn og børnefamilier kl. 18. Bålet tændes ca. kl. 21. Læs evt. mere på vores facebook-side. Info: Klaus Lytthans, tlf. 43 64 58 31, klytthans@comxnet.dk.

Kystvandring med Hjerteforeningen. Søndag den 12. juni kl. 10-12. Mødested: Vang havn, Hasle. Vi går fra Vang havn mod syd med en afstikker op i det store Vang granitbrud. Undervejs vil Jørgen Butzbach underholde lidt om områdets geologi, stenbrydningens historie og fredningsmæssige forhold. Info: Jørgen Butzbach, joergenbutzbach@gmail.com. Giftfri have: Ingen bier, intet liv. Søndag den 12. juni kl. 10-14. Mødested: Skolebigården, krydset mellem Nexøvej og Langebyvej, Nexø. Kom til humlebi-dag, hvor vi sammen bygger humlebikasser, får en snak om, hvorfor det er vigtigt at passe godt på bierne. Vi smager også på lokalt produceret honning. Pris: gratis hvis man har tilmeldt sin giftfrie have på www.giftfri-have. dk. Tilmelding: senest d. 11/6 til Gitte Holmstrup, gho@dn.dk.

BALLERUP

Vilde blomsters dag. Søndag den 19. juni kl. 14-16. Mødested: P-plads ved Lilleborg, Segenvej, Aakirkeby. Oplev især de mange spændende mosser omkring Lilleborg. Guide: Irina Goldberg. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

WWW.DN.DK/BALLERUP Høslæt i Ballerup. Søndag den 12. juni kl. 10-14. Mødested: Overdrevet i den nordlige ende af Digterparken. Nærmeste parkering er for enden af vejen Digterparken. Herfra er der skiltning til overdrevet.

Stjernebilleder og stjerneskud. Lørdag den 13. august kl. 21-23. Mødested: NaturBornholm, Grønningen 30, Aakirkeby. Få kyndig vejledning i augustnattens stjernebilleder og oplev de mange stjerne-

NATUR & MILJØ

54

Naturpleje i Paradisbakkerne. Søndag den 28. august kl. 10-12. Mødested: Ibsker Jagtforenings jagthytte på Lindsvej/Oksemyrvejen, Svaneke. Oplev Aarsdale Ret i fuldt blomsterflor og hør om naturpleje i Paradisbakkerne. Ledere: Ole Holm Pedersen og Louise Lyng Bojesen. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@ gmail.com.

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Kystvandring. Søndag den 5. juni kl 10-12. Vandretur for hele familien. Oplev stranden og indsøerne i Brøndby Strand. Vi ser på orkideer og fugle. Mødested: P-plads ved strandporten, Brøndby Strand. Info: Eva Petersen, tlf. 20227735. Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/ te. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 6251 6/6: Strandparken, Strandporten 13/6: Kongsholm parken, Mosehuset 20/6: Vestskoven, Albertslund Lille skole 27/6: Smørmosen, Spejderhytten, Klausdalsbrovej 336A 4/7: Bakkeskoven, Brøndbyøstervej i skoven 11/7: Karlstrup Kalkgrav, Silovej 18/7: Kastellet, Østerport Station kl. 9.30 25/7: Risby Vikingelandsby 1/8: Torslunde, Torslundevej 8/8: Trylleskoven 15/8: Trolshø, Musebjerg 3 22/8: Kagsmosen, Kagsvang 29/8: Harreskoven, Skovlyst

EGEDAL WWW.DN.DK/EGEDAL Naturtur omkring Rolandsgården. Tirsdag den 14. juni kl. 20-22. Mødested: Rolandsgården, Knardrupvej 43. Naturtur omkring Rolandsgården, afsluttende med hyggeligt samvær omkring bålet. Info: Søren Vinding, sjvinding@webspeed.dk.

FREDENSBORG WWW.DN.DK/FREDENSBORG Sommerhøslæt på Skovfogedengen. Søndag den 5. juni kl. 10-14. Mødested: Ved indkørsel til skovvejen over for Præstemosevej 33 (lige inden for skovbrynet, når man kommer fra Grønholt). To gange i løbet af sommeren slår Fredensborg Høslætlaug hø på en idyllisk og godt gemt eng i Gamle Grønholt Vang. Det er ottende år, vi er i gang,

02 : 2016

og resultaterne af vores fælles indsats er tydelige. Du er meget velkommen til at være med, selv om du ikke er medlem af lauget. Info: Bjørn Sandberg, tlf. 61 30 29 80, bjoern.sandberg@gmail.com. Tur til Nekselø. Lørdag den 11. juni kl. 9.30-16.30. Mødested: Havnen i Havnsø Havnepladsen 1, Føllenslev. Vi mødes på havnen, og tager færgen til Nekselø kl. 9.45. På øen bliver der rig lejlighed til at høre om plantevæksten, der er præget af øens særlige klima, om dyrelivet og om den geologisk historie, inden turen går tilbage til “fastlandet”. Tilmelding: senest d. 30/5 til Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky. hald@lic-mail.dk. Kystvandringen. Søndag den 12. juni kl. 13.30-16.30. Mødested: Nivå Station, østsiden, ved stationsbygningen. Sammen med medlemmer af Hjerteforeningen går vi en tur i lergravsområdet ved Nivå, med bestyrelsesmedlemmer fra Nivaagaard Teglværks Ringovn som kyndige guider. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky. hald@lic-mail.dk. Vilde blomsters dag: Knurrenborg Vang. Søndag den 19. juni kl. 10-12. Mødested: Fredensborg Spejderhytte ved Knurrenborg Vang, Kongevejen 37. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Knurrenborg Vang er en bynær skov, som er ganske varieret med både tørre og våde partier, skovlysninger, og enge, der tidligere har været græsset. Vores guide Peter Milan Petersen vil fortælle om de planter vi finder, og deres biologi. Info: Bjørn Sandberg, tlf. 61 30 29 80, bjoern.sandberg@gmail.com. Cykeltur til Store Dyrehave. Søndag den 14. august kl. 9.30-15. Mødested: Isboden ved Fredensborg Slot. I samarbejde med Cyklistforbundet arrangerer vi en cykeltur til Store Dyrehave, hvor vi skal høre om tidligere tiders parforcejagt. Turen er på 30-35 km. Gert Lusty er turleder. Info: Bjørn Sandberg, tlf. 61 30 29 80, bjoern.sandberg@ gmail.com. Efterårshøslæt på Skovfogedengen. Søndag den 4. september kl. 10-13. Mødested: Ved indkørslen til skovvej over for Præstemosevej 33 (lige inden for skovbrynet når man kommer fra Grønholt). Efteråret står for døren, og Skovfogedengen er ved at blomstre af. Så er det tid for det sidste slæt på engen. Vi inviterer på frokost i det grønne. Har man yderligere mod på mere, er der mulighed for at være med til et “forslæt”. Det er allerede


TURE

søndag den 24. juli, ligeledes kl. 10. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@lic-mail.dk.

Vi har leer og høriver, men tag gerne din egen med. Gratis frokost og drikkevarer. Info: Knud Pedersen, tlf. 47 93 84 55, kknp@mail.dk.

FREDERIKSSUND WWW.DN.DK/ FREDERIKSSUND Vilde blomsters dag. Søndag den 19. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen på Selsøvej, syd for Selsø sø. Botanisk forening tager os med på tur til det fredede område på Skrivernæbbet, som er et af Roskilde Fjords flotteste kystområder. På skrænterne er en stor artsrigdom af blomster. På denne naturvandring vil der blive fortalt om nogle af de mest iøjnefaldende og mest interessante arter. Info: Knud Eskesen, tlf. 30 44 03 97, knud.eskesen@mail.dk.

FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Flagermustur. Lørdag den 2. juli kl. 21.45-23.30. Mødested: P-pladsen ved Lerbjerghus for enden af Hyrebakken i Farum. Oplev flagermusene i den lyse sommernat ved Ravnsholt Skov og Allerød Lergrav. Turen går først ind i skoven, hvor vi kan opleve flagermusene komme frem, og derefter ad Hyrebakken til Tivolihusene. Vi har flagermusdetektorer med. Tjek vores hjemmeside fra kl. 19 for evt. aflysning. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61. European Bat Night. Lørdag den 27. august kl. 20.15-22. Mødested: P-pladsen på Ballerupvej over for genbrugspladsen i Værløse. Vi indbyder til flagermustur på Europæisk Flagermusaften. Vi går i området ved Søndersø. Vi har chance for at se flere arter. Vi fortæller om projektet og udlåner detektorer. Tjek hjemmeside fra kl. 19 for aflysning pga. regn eller stærk blæst. Guide: DN Furesøs flagermus-gruppe. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61.

HAL SNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Hejsning af blå flag. Søndag den 5. juni kl. 8-9. Mødested: Flagstangen ved stranden “Trekanten” i Hundested. Vi mødes ved flagstangen, hvor det blå flag hejses, og sender signal om rent badevand, gode badeforhold og en dejlig strand med livredder. Vi drikker en kop kaffe sammen. Info: Birgitte B. Bang, halsnaes@dn.dk. Leslåning på Rakenhøj. Søndag den 19. juni kl. 10-14. Mødested: Rakenhøj, parkering ved kirken i Ølsted. Rakenhøj skal slås, så de fine græsser og sarte urter atter kan få lys og luft. Introduktion til at slå med le ved vores lokale leekspert Ole “Hundested” Andersen.

Aftentur til Lille Lyngby mose. Mandag den 13. juni kl. 19-21.30. Mødested: P-pladsen ved Ll. Lyngby Kirke. Ll. Lyngby mose er fredet pga. sin unikke flora. Tag med på en gåtur til den fredede mose, hvor der er specielt åbent for færdsel i aften. Undervejs vil vi se på de fugle og planter, der findes i dette spændende område. Deltagerantal: maks 30. Tilmelding: senest d. 8/6 til Søren Fikser, tlf. 50 75 94 72. Aftentur på Runde bakke. Tirsdag den 14. juni kl. 19-21. Mødested: C.A. Nielsensvej. Området er kendt for sin natur med mange specielle blomster. Det er et gammelt overdrevsområde, som takket være god naturpleje står som et af de bedste naturområder, der i dag er tilbage langs fjordens østkyst i Halsnæs kommune. Der er meget at fortælle om naturen og historien langs Roskilde fjord. Info: Ebbe Vitt Jensen, tlf. 25 21 70 46 , halsnaes@ dn.dk. Sejltur på Arresøen. Søndag den 24. juli kl. 15.30-18.30. Mødested: Frederikkes anløbsplads Arresødalvej. Sejltur med “Frederikke” på Arresø. Vi mødes ved “Frederikkes” anløbsplads. Medbring madkurv og en varm trøje til turen. En smuk sejltur på søen til Sonnerup Skov. Grillen er varm, og der er tid til at nyde den medbragte mad i bålhytten. Max. 50 deltagere. Tilmelding: senest d. 23/7 til O.A.K. Nielsen, tlf. 40 43 42 15, oak@ privat.dk. Leslåning ved Bakkestien. Søndag den 7. august kl. 10-14. Mødested: Bakkestien ved Kastanie allé. Bakkestien skal slås, så de fine græsser og sarte urter atter kan få lys og luft. Introduktion til at slå med le ved vores lokale le-ekspert Ole “Hundested” Andersen. Vi har leer og høriver, eller du kan tage din egen med. Gratis frokost og drikkevarer. Info: Knud Pedersen, tlf. 47 93 84 55, kknp@mail.dk. Træk et træ på Melby Overdrev. Søndag den 4. september kl. 10-13. Mødested: Tangvej 2. Skovfogeden fortæller om de træer, der skal trækkes op for at hindre, at lyngen skygges og går ud. Der er værktøj, men husk arbejdshandsker. Efter et par timers arbejde, når heden står lilla og smuk, byder DN og Naturstyrelsen på frokost i det fri. Alle er velkomne, og alle kan være med. Info: Birgitte Benzon Bang, halsnaes@dn.dk.

NATUR & MILJØ

55

HERLEV WWW.DN.DK/HERLEV Flagermustur i Smør- og Fedtmosen. Tirsdag den 30. august kl. 19.30-21.30. Mødested: Klausdals p-plads, Klausdalsbrovej 336. Flagermus jager og taler sammen med høje skrig. Men det kan mennesker ikke høre med det blotte øre. Læs mere på hjemmesiden. Info: Inge Marie Gaardsvig Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@ gmail.com.

HILLERØD WWW.DN.DK/HILLEROED Biodiversitet i skov, hvad er det? Torsdag den 9. juni kl. 19-21.30. Mødested: P-pladsen, hvor Fruebjergvej svinger 90 grader, Fruebjerg 5. Hvad er biodiversitet, hvorfor er det vigtigt, og hvordan får vi mest biodiversitet i skov? Hvad betyder de forskellige begreber i praksis, og hvad er op og ned? Kom med på tur og diskutér emnet. Turen giver ikke et facit, men åbner til debat og vil vise forskellige eksempler. Info: Gerd Johnsen, tlf. 29 42 62 85, gjoh@gerdjohnsen.dk. Børstingerød Mose. Mandag den 15. august kl. 16.30-18.30. Mødested: Gl Hammersholt forsamlingshus, Hammersholt Byvej 18. Naturvejleder Kurt Borella (Skovog landskabsingeniør) vil guide os i mosen. Godt fodtøj anbefales. Info: Christian Jensen, tlf. 30 82 97 24, christianjensen47@gmail.com. Sejltur på Esrum sø. Tirsdag den 23. august kl. 18-20. Mødested: Skipperhuset (kør ind fra Sørupvej) Skipper Alle 6, Fredensborg. Vi tager en aftentur på Esrum Sø med turbåden(e). Skipper fortæller undervejs, der er kort landgang ved Fruens Bøge. Bemærk båden er åben (husk passende tøj) og uden toilet. Te, kaffe og mad kan medbringes, men kolde drikke skal købes. Kun for medlemmer. Pris: 100 kr. voksne og 40 kr. børn (til 14 år). Tilmelding: senest d. 21/8 til Mogens Hansen, tlf. 51 92 78 18, monet1221@me.com.

KØBENHAVN WWW.DN.DK/KOEBENHAVN Naturpleje Tippen: bekæmpelse af Tjørn. Søndag den 12. juni kl. 10-13. Mødested: Naturskolen for enden af Fragtvej, mellem STARK og gangbroen over jernbanen, Fragtvej 14. Tjørnen er én af de invasive arter i fremkomst på Tippen. For at bevare nogle åbne områder, bruger vi dagen på at grave små til mellemstore tjørn op med spader. Det er tilfredsstillende og hyggeligt arbejde i dit eget tempo. Vi vil have handsker og redskaber klar og byde på en lille forfriskning. Info: Esther

02 : 2016

Kristensen, gmail.com.

kristensen.esther@

Kystvandring på cykel: Kalvebod Fælleds. Søndag den 12. juni kl. 11-14. Mødested: Naturcenter Amager, Friluftshuset, Granatvej 5. Sammen med Hjerteforeningen i København ser vi nærmere på Kalvebod Kyst. Her er spændende fugle, frisk luft og højt til himlen. Vi cykler turen med start fra Naturcenter Amager. Guide: Morten Simonsen, som er uddannet DN Naturguide og fugleekspert. Læs mere på www. kystvandringen.dk. Info: Rune K. Lange, runeklange@hotmail.com.

LYNGBY-TAARBÆK WWW.DN.DK/ LYNGBY-TAARBAEK Kystvandring: Bellevue Strandpark til Strandmøllen. Søndag den 12. juni kl. 14-16. Mødested: Bellevue Strandpark ved Taarbæk Strandvej. Kom og oplev kysten i vores kommune, og hør om dens historie og planerne for den. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk. Vilde blomsters dag: Tordals Mose. Søndag den 19. juni kl. 10-12. Mødested: For enden af stamvejen i Hvidegårdsparken. Kom og oplev det rige planteliv i dette meget varierede naturområde. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk. Sankt Hansormetur i Lyngby Åmose. Mandag den 27. juni kl. 22.30-23.55. Mødested: P-Pladsen ved Sorgenfri Kirke, ved I.H. Mundts Vej. Kom og se én af Åmosens mest særprægede skabninger lyse op i mørket, og hør om dens forunderlige liv. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk. DN Rudersdal. Kystvandring langs Øresund. Søndag den 12. juni kl. 10-13. Mødested: Skodsborg Strandpark, ved kiosken på stranden. Vi går mod nord langs kysten til Lokes Høj, bestiger den, og hører om kampen for den frie øresundskyst. Tilbage kan turen fortsættes på den ny-istandsatte sti, der går 1,5 km. mod syd fra Strandmøllekroen til Tårbæk. Info: Marianne Villumsen, tlf. 25 36 29 89, marianne.v@mail.dk. De vilde blomster i Vaserne. Søndag den 19. juni kl. 10-12. Mødested: Ved klatretræet for enden af Fyrrebakken i Birkerød. Kom med på tur i Vaserne og hør om de planter, der vokser i ellesump, skov, sø og eng. Turen er egnet for børn. Info: Per Mølgaard, karper@os.dk. Sommerfugletur i Valby Hegn. Søndag den 24. juli kl. 11-14. Mødested:


TURE

P-plads ved Løgelandsvej (sidevej til Helsingørvej) ved Helsinge. I Valby Hegn findes imponerende sommerfugle som kejserkåbe og hvid admiral. Mange af vores dagsommerfugle er ganske lette at kende, andre er mere vanskelige. Kom med på opdagelse efter de smukke og spændende sommerfugle. Info: Bill Arthy, bill@arthy.dk.

Schweizerdalsvej 50. Kom kl. 18 og spis din medbragte mad i parken. Bålet tændes kl. 20, og der er båltaler for både børn og voksne. Særlig underholdning for børn, og FDF’erne hjælper børnene med at bage snobrød. Der sluttes af med en kort andagt i kirken kl. 21. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

Flagermustur for børnefamilier. Lørdag den 27. august kl. 20-21.30. Mødested: Hestkøbgård, Hestkøbvænge 4 Birkerød. Flagermus “ser” glimrende i mørket, ikke med øjnene, men med ørerne, Med detektor kan vi få indblik i flagermusens tilsyneladende tyste verden. Detektoren omformer flagermusenes skrig til noget hørligt for mennesker. Kom og lyt. Info: Anne Richardt, tlf. 20 34 96 63, anne.richardt1@gmail.com.

Besøg hos bierne på Vestvolden. Søndag den 14. august kl. 1415.30. Mødested: Ejbybunkeren på Vestvolden, indkørsel fra Jyllingevej. Bier er uundværlige for vores overlevelse, da de medvirker til bestøvning af blomster, bærbuske og frugttræer. Vær med, når vi kigger nærmere på bierne med biavler Per Lund Sørensen, og hører om hvordan du selv kan avle bier i din have og høste din egen honning. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Fugletur med guide på Vestvolden. Lørdag den 11. juni kl. 20-21.30. Mødested: Batteritogsmagasinet på Voldgaden, ud for Rødovre Parkvejs forlængelse. Kom på tur med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og find ud af, hvilke fugle du kan opleve på Vestvolden. Medbring gerne kikkert og fuglebog. Hans Harrestrup Andersen fra DOF fortæller og guider på volden. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Store Cykeldag, Rødovre rundt. Søndag den 12. juni kl. 9-14. Mødested: Rødovre Rådhusplads, Rødovre Parkvej 150. Vi mødes mellem kl. 9 og 10 på Rådhuspladsen i Rødovre til kaffe og rundstykker, samt tilmelding og udlevering af rutekort. Kl. 10 går startskuddet til den ca. 15 km. lange tur. På ruten er der mulighed for stop ved en række seværdigheder, som har åbent i dagens anledning. Turen slutter på Rødovregård. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Vandretur om Damhussøens “kyst”. Søndag den 12. juni kl. 1315. Mødested: Rødovregaard, Kirkesvinget 1. I samarbejde med Hjerteforeningen arrangerer vi “kystvandring” langs Damhussøen. For 2. år i træk giver de 2 foreninger dig mulighed for at opleve den smukke natur, mens vores guide fortæller om historien og naturen på stedet. Kom og få en oplevelse, frisk luft og motion. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Sankthansbål i Kirkegårdsparken. Torsdag den 23. juni kl. 18-21.30. Mødested: Kirkegårdsparken mellem Grøndalslund Kirkegård og Schweizerdalsparken,

Besøg på Saltholm. Søndag den 21. august kl. 9-16. Mødested: Scanport Havn, Alleen 1, Kastrup. Alleen er sidevej til Amager Strandvej og indkørsel til Den Blå Planet. Saltholm er fredet. I fuglenes rugetid er øen ikke tilgængelig. I august kan man komme rundt på øen og se fugle og planter. Vi ser museet, kalkgravene og Saltholmbatteriet, en gåtur på 12 km. Husk gummistøvler. Medbring frokost og drikkevarer. Pris: 275 kr. pr. person. Tilmelding: senest d. 22/6 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Flagermusetur. Lørdag den 27. august kl. 20-21.30. Mødested: Batteritogsmagasinet på Voldgaden ud for Rødovre Parkvejs forlængelse, Rødovre. Oplev flagermusene, når de er aktive i mørket. Via en detektor kan vi opfange flagermusenes ultra-høje lyde. Lyt dig frem til flagermusene med Steen Christiansen fra DN og John Frisenvænge. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

SJÆLLAND

KALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Kystvandring. Søndag den 12. juni kl 13-16. Vi vandrer rundt

NATUR & MILJØ

56

om Asnæs-spidsen, ca. 5 km. Fornuftigt fodtøj. Mødested: P-plads ved Havnemarken, Asnæs Skovvej. Info: Carsten Clausen, tlf. 59500011. Vandretur til Fuglefjeldet på Store Vrøj. Lørdag den 18. juni kl. 10-15. Mødested: P-pladsen ved Saltbæk Strand, for enden af Saltbækvej. 11 km. vandretur til Fuglefjeldet. Stop ved Sorte Mølle, Mindestenen, Store Brud og Vrøjgården. Frokosten ved Fuglefjeldet. Der fortælles om digebrud og daglig drift anno 2016. Hunde ikke tilladt. Begrænset deltagerantal. Pris: 25 kr. pr. person. Tilmelding: se hjemmesiden, senest d. 5/6. Info: Susanne Ladefoged, kalundborg@dn.dk. Oplev nattens lyde. Fredag den 1. juli kl. 20.30 til lørdag den 2. juli kl. 10. Mødested: Formidlingscenter Fugledegård Bakkendrupvej 28. Børnevenlig aftentur, hvor vi oplever nattens lyde og insektliv med flagermus-lytter og insektlagen. Vi tænder bålet, hygger og lytter til lydene med nattehimlen over os. Frivillig overnatning i shelter koster 50 kr. pr. person inkl. morgenmad. Begrænset antal deltagere. Tilmelding: senest d. 15/6 til Sara Andersen, tlf. 23 42 67 32, sara.e.e.andersen@gmail.com (husk at oplyse om evt. overnatning). Aften i Sorte Mølle. Onsdag den 24. august kl. 18-21. Mødested: Vrøjgården, Vrøj 2. Tag med op i Sorte Mølle på Vrøjgården. Sku ud over det storslåede område og nyd udsigten over hav og sø. Der fortælles om områdets historie og drift anno 2016. Medbring madkurv. Hunde ikke tilladt. Begrænset deltagerantal. Pris: 25 kr. pr. person. Tilmelding: senest d. 14/8, se hjemmesiden for flere detaljer. Info: Susanne Ladefoged, kalundborg@dn.dk. Kryddersnapsetur på stranden. Lørdag den 27. august kl. 13-16. Mødested: P-pladsen over for Kystvejen 4. Plantekendskab: lær gode snapseurter og bær at kende. Vi snakker om de planter og bær, som vi finder på Gisseløre f.eks. strandmalurt samt mange andre anvendelige urter og bær. Alle får snapseurter med hjem. Smagsprøver på forskellige kryddersnapse. Begrænset antal pladser. Tilmelding: senest d. 10/8 til Sara Andersen, tlf. 23 42 67 32, sara.e.e.andersen@gmail.com. Traktortur fra Arnakkegård til Vrøjgården. Lørdag den 3. september kl. 10-15. Mødested: Arnakkegård, Spangvej 10, Eske-

02 : 2016

bjerg. Nyd naturen i området fra åben traktorvogn. Hør om områdets historie, fiskedamme, Alleshave folden, digebrud og historie fra livet på Saltbæk Vig. Der gøres stop undervejs. Medbring frokost. Turen kan være hård med bump. Pris: 25 kr. pr. person. Tilmelding: senest d. 21/8, se hjemmesiden for flere detaljer. Info: Susanne Ladefoged, kalundborg@dn.dk.

KØGE WWW.DN.DK/KOEGE Vandhulstur og padder. Søndag den 12. juni kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Åsen på Ølbyvej. Vi spadserer til et vandhul på Åsen, hvor flere paddearter yngler. Mange har forladt vandhullet og lever nu på skovbunden, men vi vil kunne finde deres larver eller haletudser i vandet. Husk gummistøvler, madpakke, og gerne fiskenet og glas til fangsten. Bagefter leder vi efter padder, f.eks. springfrø, i skovbunden. Info: Henrik Bringsøe, tlf. 56 66 30 23, bringsoe@email.dk.

LEJRE WWW.DN.DK/LEJRE Vilde blomsters dag. Søndag den 19. juni kl. 14-16. Mødested: Den store p-plads for enden af Avnstrupvej. Tur i Bidstrupskovene hvor DN laver høslet hvert år. Info: Margrethe Gade, tlf. 29 44 10 23, vrmg@mail.tele.dk. Store høslæt og høstfest. Lørdag den 25. juni kl. 10-18. Mødested: Ved Kildeengen, Skovvej 52. Engen slås, og vi afslutter dagens gode indsats med en høstfest med grillet rådyr fra skoven. Både øvede og uøvede er meget velkomne. Har du ikke prøvet at slå med le, så kom og lær det. DN stiller med grej, men medbring gerne dit eget. Tilmelding: senest d. 20/6 til Erik Olsen, eriko1@live.dk. Fugtige naturområder i Bidstrup Skovene. Lørdag den 2. juli kl. 1416. Mødested: Avnstrup (Naturstyrelsen p-plads vest for Avnstrup centeret). I Bidstrup-skovene findes flere fine områder med fugtig natur. På turen ser vi eksempler på forskellige typer, og hører om hvordan de er opstået, og hvad de huser i dag. En 2 km. vandretur til Heide sø. Info: Margrethe Gade, tlf. 29 44 10 23, vrmg@mail.tele.dk. Lefestival/efterslæt på Kildeengen. Lørdag den 27. august kl. 10- 21. Mødested: Ved Kildeengen Skovvej 52. Le-entusiaster fra hele landet inviteres til le-festival på Kildeengen med høslæt, konkurrencer, bålmad og hyggeligt samvær. Tilmelding: senest d. 22/8 til Erik Olsen, eriko1@live.dk.


TURE

NÆST VED

SL AGEL SE

VORDINGBORG

WWW.DN.DK/NAESTVED Høslæt på Atterbakke. Mandag den 22. august og tirsdag d. 23. august, begge dage kl. 10-20. Mødested: Vi mødes på Atterbakke, Atterbakkevej 11, mellem Toksværd/Dysted og Størlinge. Naturpleje på det fredede areal på Atterbakke, Vær med til at hjælpe os med at pleje området, alle kan være med. Vi har mange leer, man kan låne, og høet skal også rives sammen. Er der børn med, kan de lege i høet. Medbring: arbejdshandsker, og solidt fodtøj. Vi har leer, river m.m. Tilmelding (af hensyn til redskaber): senest d. 21/8 til Hanne Juul-Dam, tlf. 29 13 00 99, dr.kunze@mail.tele.dk.

WWW.DN.DK/SLAGELSE Geologitur ved Storebæltkysten. Torsdag den 16. juni kl. 17-20. Mødested: P-pladsen for enden af Knivkærvej. Geolog Hans-Henrik Meyer vil på turen fortælle om sten, ledeblokke og fossiler, som vi finder. Han fortæller også om istider og om, hvordan landskabet er skabt. Det vil bliver en gåtur frem og tilbage på ca 4,7 km. Husk madpakke, drikkevarer, evt. også hammer, mejsel, og handsker. Info: Lone Johansen, tlf. 53 86 05 15, kjo@mail.dk.

WWW.DN.DK/VORDINGBORG Nu på Facebook. DN Vordingborg har fået en facebookside. Her kan du holde dig ajour og se den fulde omtale af ture og arrangementer. Her ligger arrangementer, som vi har fundet på efter bladets deadline. Du kan også bruge vores hjemmeside.

ODSHERRED WWW.DN.DK/ODSHERRED Kystvandringen. Søndag den 12. juni kl. 10-14.30. Mødested: P-plads over for Oddenvej 153. Også i år bliver der et arrangement med kystvandring i samarbejde med Hjerteforeningen. Tre ture på hhv. 4, 7 og 13 km. Info: SvendAage Petersen, tlf. 21 33 70 50, sabi.petersen14@gmail.com. Vilde blomsters dag: Vig Lyng og Jyderup Lyng. Søndag den 19. juni kl. 19-21.30. Mødested: Vig Lyng, Ericavej, Vig. Oplev en blomstrende succes for orkideer og andre vilde blomster på to kystlokaliteter. Arealerne er plejet målrettet med henholdsvis afgræsning og slåning. Naturvejleder Jørgen Stoltz vil guide os på en spændende tur med gode fortællinger om en fantastisk flora. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk. Vandrefestival. Torsdag den 28. august kl. 10-14.30. Mødested: P-plads over for Oddenvej 153. I stil med tidligere år vil DN Odsherred også i 2016 byde på en vandreog fortælletur på vandrefestivalen. Se hjemmesiden for yderligere information. Info: Svend-Aage Petersen, tlf. 21 33 70 50, sabi.petersen14@gmail.com.

ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE Naturvandring på Eskilsø. Søndag den 28. august kl. 10-16. Mødested: Stændertorvet i Roskilde. Fantastisk smuk ø, fugle og planter, kirkeruin fra 1100-tallet, naturpleje og genopretning efter landbrug. Husk solidt fodtøj, frokost, siddeunderlag og kikkert. Kørsel i private biler til færgested, bilfri kan få plads. Begrænset deltagertal. Pris: mindre beløb til færge og kørsel. Tilmelding: senest d. 20/8 til Stig V.S. Hansen, tlf. 42 42 03 88, stigvsh@youmail.dk.

Aftentur i Fanefjord. Tirsdag den 23. august kl. 18.30-20.30. Mødested: Skovpavillionen, Fanefjord Skov, Møn Fanefjord Skovvej. Aftentur i Fanefjord Skov om gravhøje og fælleseje. Afdelingen for Land og Miljø og DN inviterer på 6 km. vandretur i skoven, hvor bl.a. skovfoged og naturvejleder fortæller. Læs mere på facebook eller hjemmesiden. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60.

SOLRØD WWW.DN.DK/SOLROED Kystvandring: Køge Bugt. Søndag den 12. juni kl. 9-12. Mødested: Trylleskovens p-plads, Karlstrup Strandvej. På en dejlig tur langs stranden fortælles om dyre- og plantelivet mens vi nyder den friske havluft. Arrangeres sammen med Hjerteforeningen. Info: Dorte Mølgaard Linder, tlf. 23 33 55 81, dmo@postkasse.org.

NORDJYLLAND

Fuglelivet på Staunings ø. Søndag den 17. juli kl. 9-12. Mødested: P-pladsen ved Jersie Strandpark, Jersie Strandvej. Traditionen tro går vi den første søndag efter fredningstidens ophør ud på Staunings ø for at opleve hav- og kystfuglene i lagunen. Info: Jens Garde, tlf. 56 13 13 54 / 20 12 37 80, jensgarde42@gmail.com.

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Familiefiskedag på Aså havn. Søndag den 12. juni kl. 13-16. Mødested: Aså havn. Havnen i Aså danner rammen om denne dag, hvor der vil være mulighed for at fiske på forskellig vis. Ud over hornfisk vil der også være mulighed for at fiske efter rejer og krabber. Er vi heldige, vil der blive serveret smagsprøver. Medbring hvad du har af fiskegrej, gummistøvler, kaffe/te. Info: Naturvejleder Knud Andersen, tlf. 40 11 77 75 eller Mads Birkholt, tlf. 22 40 66 16.

Vandretur ad Gudernes Stræde. Søndag den 4. september kl. 1317. Mødested: P-pladsen på Tåstrupvejen i Firemileskoven, 800 m. N for Q8-tanken, Tåstrupvejen. Kom med på en dejlig vandretur ad Gudernes Stræde, hvor vores to guider fortæller om natur og kultur mellem Solrød og Snoldelev. Trætte i fødderne transporteres vi tilbage i bus. Billetter á 60 kr. købes i Superbrugsen, Solrød Center, senest 2. sept. Info: Dorte Mølgaard Linder, tlf. 23 33 55 81, dmo@postkasse.org.

Vilde blomsters dag. Søndag den 19. juni kl. 13-15. Mødested: Fra Hellum køres der mod Hjallerup ca. 1 km. til Melkærvej (se ugleskiltet), drej til venstre ad Melkærvej og kør 3 km. mod Stagsted Skov. Vi går en tur i et meget varieret område, der rummer et væld af spændende planter. Vi sætter navne på, og fortæller om de historier der knytter sig til planterne. Info: Naturvejleder Christian Nørgaard, tlf. 50 81 53 85.

SORØ WWW.DN.DK/SOROE Vilde blomsters dag: Kulebjerg Overdrev. Søndag den 19. juni kl. 10-13. Mødested: Rastepladsen i skoven Skellebjerg Vænge, sidevej til Sorøvej (vest for Skellebjerg), Sorøvej 69, Dianalund. Kulebjerg Overdrev blev fredet i 1925 og er et gammelt historisk landskab. Her er stadigvæk enebærbuske og hedelyng. Vi går på jagt efter alle de arter, der hører til overdrevet. På vejen ud til overdrevet ser vi også på bøgeskovens planter. Info: Jan Woollhead, janwoollhead@yahoo. dk.

NATUR & MILJØ

Bjesktur i Grindsted Plantage. Søndag den 21. august kl. 13-15. Mødested: Grindsted Plantage. Kør ad Plantagevej fra Stadevejs sydlige ende og følg ugleskiltene

57

02 : 2016

til p-pladsen, Plantagevej. Vi går en tur i Grindsted Plantage, og indsamler urter egnet til at sætte smag på en flaske brændevin eller vodka. Naturvejlederne vil give gode råd og opskrifter på, hvordan man kan fremstille sin egen bjesk, og fortælle om urternes anvendelse som lægeplanter i ældre tid. Der serveres en smagsprøve. Info: Naturvejlederne Knud Andersen, tlf. 40 11 77 75 eller Christian Nørgaard, tlf. 50 81 53 85.

FREDERIKSHAVN WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Kystvandring. Søndag den 12. juni kl. 10-12. Mødested: Sæby Søbad. Sammen med Hjerteforeningen i Sæby er DN med på en vandretur fra Sæby Søbad, ca. en halv time mod nord og retur. De, der ønsker at gå en længere tur, kan gå så langt, man ønsker det. Der vil blive tilbudt vand, god chokolade og frugt. Turleder: Kisser Olsen. Info: Karen Nannastad, tlf. 30 27 84 64, nannastad@hotmail.com. Aftentur til Algade og Sæby Å. Tirsdag den 14. juni kl. 19-21. Mødested: Ishuset ved Sæby Havn. Den gamle købstad, Sæby, er anlagt, hvor åen løber ud i Kattegat, og åen og naturen omkring den har præget byen gennem alle år. Gåtur i behageligt tempo med fortællinger langs Sæby Å og i Algade. Turleder: Museumsinspektør Jens Thiedemann. Info: Karen Nannastad, tlf. 30 27 84 64, nannastad@hotmail.com. Besøg en fredning. Tirsdag den 9. august kl. 19-21. Mødested: Kandestedvej ud for nr. 289. I et hjørne af Hulsig Hede fredningen besøger vi Pælens Mile, som er ukendt af de fleste men meget flot. Stedet ejes af Aage V. Jensen Naturfond som vi også hører lidt om. Turen bliver på 5 km. Vandrestøvler eller gummistøvler anbefales. Medbring gerne kikkert og kaffe. Turleder: Eigil Olesen. Info: Jan Ove Eriksen, tlf. 29 89 10 33, jan@ minni.dk. Life-område “Råbjerg Mose”. Lørdag den 20. august kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved rundkørslen i Jerup. Der fortælles om LIFE-projektet “Råbjerg Moses” formål og betydning for området. Et landskab med flotte rimmer og dobber. Vi ser planten djævelsbids levested, og betydning for Hedepletvingen. Problemer med glansbladet hæg vises, og vi ser resultatet af rydningsarbejder og drøfter betydningen af afgræsning. Info: Erik Rømer, tlf. 23 30 03 29, erikromer@it.dk.


TURE

Familietur: Knivholt Hovedgaard. Lørdag den 20. august kl. 12-16. Mødested: Gårdspladsen, Knivholt Hovedgaard, Hjørringvej 180 A. En festlig dag for børn og voksne på Knivholt Hovedgaard. 1 times rundvisning på gården ved Anette Jørgensen. Samme weekend er der gammeldags høstdage, hvor man kan deltage i alle aktiviteter, f.eks. køre med hestevogn, se mange dyr, se hvordan der blev høstet i gamle dage. Pris: voksne 25 kr., børn 15 kr. Info: Karen Nannastad, tlf. 30 27 84 64, nannastad@hotmail.com.

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Kystvandring. Søndag den 12. juni kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen ved Kærsgård Strand, Kærsgård Strandvej. DN Hjørring og Hjerteforeningens lokalkomité for Hjørring arrangerer Kystvandring 2016 ved den naturskønne Kjærsgård Strand. Medbring gerne madkurv og en drik. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@gmail. com. Hjørring Dyrskue. Fredag den 17. juni kl. 9 til lørdag den 18. juni kl. 15. Mødested: Hjørring Dyrskue, Aalborgvej 92. Mød DN på Hjørring Dyrskue den 17. og 18. juni. Læs mere på hjemmesiden dn.dk/ hjoerring. Info: Arnold Simonsen, tlf. 40 61 17 01, silkehalevej09@ gmail.com. Vilde blomsters dag: Uggerby Ås. Søndag den 19. juni kl. 10-12. Mødested: P-plads Uggerby Ås udløb. Ad Bettevej, derefter ad Hængebrovej til Hængebrovej 2. Tag med på en vandring i ådal og gennem storslået natur, rig på overdrev og enge, og med udsyn til havet og store grønklitter. Vi vil se blodrød storkenæb, nikkende kobjælde, sand-frøstjerne, alm. mælkeurt, tyndakset gøgeurt og mange flere. Botaniker Flemming Thorning-Lund leder turen. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@gmail.com. Svampetur i Tolne Skov. Lørdag den 20. august kl. 13.30-16. Mødested: Dalgård, ved savværket Tolnevej 51, Tolne. Turen er under kyndig ledelse af Henning Christensen. Tag en kurv med til at samle svampe i. Vi afslutter turen med at gennemgå de mange fundne svampe. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@gmail.com.

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Sem Hede: oldtidsagre og lyng i blomst. Onsdag den 10. august

kl. 19-21. Mødested: Brunhøjevej 1, Sem, Mariager. Aftentur til den fredede Sem Hede. Vi går en tur gennem området og ser på de karakteristiske oldtidsagre, naturen og det første nedkastningssted for Hvidstengruppen. Til slut vil der være mulighed for at bese Henrik Kristensens museum, hvor vi kan nyde den medbragte kaffe. Turleder: Henrik Kristensen. Info: Ole Guldberg, tlf. 98 54 21 22, og@ dn-mariagerfjord.dk. De nye stier ved Kastbjerg Ådal. Tirsdag den 23. august kl. 19-21. Mødested: Kransmarksvej 8, Hem. Kastbjerg Ådal er udpeget som Natura2000-område på grund af sine rige forekomster af rigkær. Siden 2006 har Naturstyrelsen arbejdet med et projekt, der kan skabe Danmarks længste rigkær. Som et led i projektet arbejdes der med at etablere et sammenhængende stisystem i ådalen. Info: Per Edgar Jørgensen, tlf. 22 78 85 20, peredgar2@mail.dk.

THY WWW.DN.DK/THY Vilde blomsters dag. Søndag den 19. juni kl. 10-12. Mødested: Hjardemål Klit Kirke, Klitvejen 70. Turen går i år til klitsøerne Bjålum og Bolbredning, hvor vi bl.a. vil se Thy-gøgeurt og mose-troldurt. Husk gummistøvler og forfriskninger. Info: Søren Telling, syrsa@ telling.dk.

VESTHIMMERL AND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Kystvandring på Louns halvøen. Søndag den 12. juni kl. 13-16. Mødested: P-pladsen v Hesselvej 89 ved shelterpladsen. I samarbejde med Hjerteforeningen indbydes til Kystvandring på Louns halvøen. Vi går en tur langs kysten rundt om Louns-halvøen. Medbring kaffe/ vand. Info: Ellen Poulsen, tlf. 30 25 98 57. Kystvandring fra Stistrup til Vestergårde. Søndag den 14. august kl. 10-14. Mødested: P-pladsen i Stistrup, overfor Viborgvej 71. Turen er en travetur på stranden. Medbring godt fodtøj og påklædning efter vejret. Medbring drikkevand. DN arrangerer transport fra Vestergårde til Stistrup efter turen. Alle er velkomne. Info: Jakob Kortegaard, tlf. 28 87 53 32.

A ALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Vilde blomster i Svenstrup Grusgrav. Søndag den 19. juni kl. 16-18. Mødested: Ved skydebanden, Atletikvej 40, Svenstrup. Hvor mange slags vilde blomster kan vi finde i

NATUR & MILJØ

58

grusgraven, hvor jomfruelig jord og sand blev efterladt, da gravningen ophørte for 30-40 år siden? Info: Anne Marie Steffensen, annemarie.steffensen@gmail.com. Kom i gang med at naturtjekke. Onsdag den 17. august kl. 1617.30. Mødested: Krydset Norden/Mølholmsvej i Aalborg. Brug din smartphone smart og lær at blive DN-naturtjekker der, hvor du bor. Det er både fornøjeligt og nyttigt. Info: Anne Marie Steffensen, tlf. 20 57 94 56, annemarie. steffensen@gmail.com.

MIDTJYLLAND

facon. Info: Martin Fritzner, hedensted@dn.dk. Kystvandring. Søndag den 12. juni kl. 10-15. Mødested: Bugten, Juelsminde. DN og Hjerteforeningen i Hedensted vil igen i år gerne invitere jer på en kystvandring. Info: Martin Fritzner, hedensted@ dn.dk. Skt. Hans bål ved Daugård Strand. Torsdag den 23. juni kl. 18-22.30. Mødested: Daugård Strand. Info: Martin Fritzner, hedensted@dn.dk. Kajaksejlads for nybegyndere. Søndag den 21. august kl. 10-14. Mødested: Rosenvold bådehavn, Rosenvoldvej 32. Kajaksejlads for nybegyndere, Blå Flag familietur, hvor børn og voksne kan få lov til at afprøve deres balancekunst i kajaksejlads. Info: Martin Fritzner, hedensted@dn.dk.

HORSENS FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Besøg en giftfri have. Torsdag den 9. juni kl. 19-21. Mødested: Klapskovvej 28, Tinning. Besøg i en giftfri have og få ideer til din egen have derhjemme. Læs mere på www. giftfri-have.dk. Info: Poul Harkjær, tlf. 23 88 03 96, poul.harkjaer@ mail.dk. Søftendalen. Søndag den 19. juni kl. 19-21. Mødested: Sted: Ud for Navervej 25, Hinnerup. Kom og oplev forsommerens blomsterpragt. Vi går tur til spændende overdrev og ser orkideer, tormentil, tandbælg o.a. Der afgræsses af kvæg for at holde landskabet lysåbent. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com. Krible Krabledag. Søndag den 14. august kl. 10-12. Mødested: oplyses senere, se hjemmesiden. Vi ser ,hvad vi kan finde i naturen. Info: Søren Westermann, westwind@ fibermail.dk.

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Blå Flag til Daugård Strand. Søndag den 5. juni kl. 11-15. Mødested: Daugård Strand. Familietur til Daugård Strand, hvor det blå flag vejrer, tegnet for badevand af høj kvalitet. Info: Martin Fritzner, hedensted@ dn.dk. Nattergaletur i Uldum Kær. Søndag den 5. juni kl. 20.30-22.30. Mødested: Fugletårnet i Uldum Kær, Kærvejen. Så er det højsommer, og fuglene skal have sikret næste generation. Nattergalen gør det på sin iørefaldende og lyriske

02 : 2016

WWW.DN.DK/HORSENS Kystvandring: Troens ø. Søndag den 12. juni kl. 10-13. Mødested: Slutningen af Elbækskovvej, Elbækskovvej 8. Tag med Hjerteforeningen og DN på vandretur til Troens ø. Vores guide, Jens Troense, vil undervejs på turen fortælle om særlige steder. Hvis naturen vil, nyder I jeres medbragte madpakke på den øde ø. Info: Carsten Fynbo, horsens@dn.dk. Vilde blomsters dag: Bygholm sø. Søndag den 19. juni kl. 13-15.30. Mødested: Indgang til grusgrav på Lovbyvej. Vi besøger den artsrige skov med krat og sumpede partier langs sydsiden af Bygholm Å, vest for Bygholm Sø. Info: Carsten Fynbo, horsens@dn.dk. Familietur med veterantog. Søndag den 21. august kl. 10.30-15. Mødested: Veteranbanens station i Bryrup Hovedgaden 34 H, Bryrup. Pak madkurven, tag familien under armen og med på en tur ud i naturen. Vi kører med veterantoget fra Bryrup til Vrads og går en tur i naturen omkring Vrads. Her er der mulighed for at plukke urter og bær til urtesnaps, så medbring ekstra poser. Vi tager veterantoget retur til Bryrup kl. 15. Tilmelding: senest d. 12/8 til Lillian Sørensen, tlf. 22 50 07 11, lillianhatting@ stofanet.dk.

LEMVIG WWW.DN.DK/LEMVIG Kystvandring. Søndag den 12. juni kl. 13-16. Mødested: Gjellergård. Årets kystvandring bliver på Gjellerodde ved Lemvig. Info: Nina Svanborg, tlf. 29 25 96 63, nina. svanborg@gmail.com.


TURE

NORDDJURS WWW.DN.DK/NORDDJURS Vilde blomsters dag. Søndag den 19. juni kl. 10-12. Mødested: P-Pladsen ved Fornæs Fyr, Fornæsvej 9, Grenaa. Der botaniseres i det smukke landskab ved Fornæs Fyr. Info: Lars Sloth, tlf. 30 22 44 98, larssloth19@gmail.com.

ODDER WWW.DN.DK/ODDER Åben havelåge. Søndag den 21. august kl. 10-14. Mødested: Økologiens Have, Rørthvej 132, Odder. Kom til Åben Havelåge i økologiens Have sammen med projektet www. giftfri-have.dk. Vi inviterer indenfor i den spændende og flotte økologiske have, hvor vi byder på rundvisning i Parcelhushaven, foredrag i Væksthuset og efterfølgende kaffe og kage. Tilmeld din giftfrie have på www.giftfri-have.dk og. Info: Gitte Holmstrup, gho@dn.dk.

R ANDERS WWW.DN.DK/RANDERS Vilde blomsters dag: Høengen på Nordre Fælled. Søndag den 19. juni kl. 9.30-11.30. Mødested: hjørnet af Gl. Jennumvej og Kompagnivej. Kom og find ud af, hvor mange forskellige arter af blomster, der vokser på et areal på størrelse med en håndboldbane. Alle kan deltage, og man kan komme og gå til arrangementet alt efter tid og lyst. Vi er på arealet hele tiden. Info: Jan Højland, tlf. 24 69 38 06, jgh@nst.dk. Vilde blomsters dag: Worsøes Eng ved Væth. Søndag den 19. juni kl. 13-15. Mødested: Frijsenvoldvej syd for nummer 19. Se den frodige eng med en dyrknings historie uden pløjning eller anden jordbearbejdning i henved næsten 100 år. Vi vil undersøge hele engen på et par hektarer for alle de planter, vi kan finde. Info: Jan Højland, tlf. 24 69 38 06, jgh@nst.dk. Svampetur for hele familien. Søndag den 4. september kl. 10.3012.30. Mødested: P-pladsen over for Langå Campingplads, for enden af Skovalle. Egeskovens mange egetræer huser spændende svampe, heraf poresvampe, og nogle af dem er endda spiselige. Vi går på jagt efter dem og ser, hvad vi ellers kan finde af svampe i den flotte egeskoven. Vi afslutter turen med en snak om dagens fund. Medbring: Svampekurv og kniv, godt fodtøj og evt. madpakke. Info: Biolog Pia Boisen Hansen, tlf. 25 44 16 99.

RINGKØBING -SK JERN WWW.DN.DK/ RINGKOEBING-SKJERN Oplev den tropiske skestork.

Søndag den 26. juni kl. 13-16. Mødested: Fugleskjulet ved vejen mellem Skjern og Lønborg. Skestorken, som egentlig er en ibis, er den eneste tropiske fugl, der yngler i Danmark. Den kendes på sin kridhvide dragt og sit bizarre skeformede næb. Fra marts til september kan den opleves i Skjern Enge, og på Værnengene. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@turbopost.dk.

SAMSØ

Oplev havørn og skestork med unger. Tirsdag den 12. juli kl. 1012. Mødested: Fugletårnet ved vejen mellem Skjern og Lønborg. Højsommeren i Skjern Enge er præget af, at fuglene har unger, og at forældrefuglene har travlt med at finde føde til ungerne. Vi kan være heldige at se skestorke med unger, og havørneparret der er på jagt efter en god frokost til deres unger, samt trækkende vadefugle, som tanker op i Skjern Enge. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli. tm@turbopost.dk.

WWW.DN.DK/SILKEBORG Motorvejen og Nordskoven. Tirsdag den 7. juni kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved krydset Århusvej/ Motorvejen. Hvornår bliver Nordskoven sig selv igen? Hvordan virker faunabroen og faunapassagen på bakken? Gåtur på motorvejsbroen. Vil vildtet bruge faunapassagerne? Hvordan har vejdirektoratet taget hensyn til omgivelserne? Jan Kjærgård, Naturstyrelsen, og Agnete Jørgensen, Vejdirektoratet, fortæller. Info: Chresten Dyhre, tlf. 60 65 06 51, chrestend@ gmail.com.

Rovfuglekig i Skjern Enge. Søndag den 14. august kl. 13-16. Mødested: Fugletårnet ved vejen mellem Lønborg og Skjern. Vesterenge og Hestholmsøen er et par af de gode steder at kigge rovfugle. Her ses ofte havørn, rørhøg, fiskeørn og vandrefalk. Desuden rummer søerne masser af lappedykkere og ænder. Måske får deltagerne også en sidste oplevelse af skestorken, før den rejser til Afrika. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@ turbopost.dk. Giv en hånd til naturen. Søndag den 14. august kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Adelvej ca. 2 km. øst for Højmark. Har du lyst til at være med til naturpleje, har du chancen her. Vi vil se på resultaterne af forårets afbrænding af Øster Lem Hede og den efterfølgende afgræsning med får. Desuden vil vi drøfte de forskellige former for hedepleje. Sammen vil vi afprøve, hvordan frivillige kan medvirke til plejen. Info: Per Mikkelsen, tlf. 20 29 11 46. Økologisk Høstmarked. Søndag den 4. september kl. 10-16.30. Mødested: Forundringens Have, Vestjyllands Højskole. Skraldhedevej 8. Når Vestjyllands Højskole traditionen tro holder økologisk Høstmarked i Forundringens Have er vi med. Kom og oplev den dejlige have og de mere end 60 udstillere, der fortæller om alt fra havedyrkning, fugle og natur til vedvarende energi. Der findes boder med bæredygtigt kunst. Info: Projektleder Birtha Toft, Vestjyllands Højskole, tlf. 96 75 37 77.

NATUR & MILJØ

59

WWW.DN.DK/SAMSO Den Store Kystvandring. Søndag den 12. juni kl. 10-14. Mødested: Langør Havn. Vandring langs kysten nord for Langør, Samsø. Turen går langs Stauns Fjord, stranden ved Kattegat, forbi Østerhede, og til Langør havn. Tilmelding: senest d. 6/6 til Jens Wærum, tlf. 40 54 96 46, jenswaerum@hotmail.com.

SILKEBORG

SKIVE-SALLING WWW.DN.DK/ SKIVE-SALLING Vilde blomsters dag: Jensen & Sørensens Plantage. Søndag den 19. juni kl. 13-16. Mødested: Æ Tørhus, Hvidemosevej 10. Vi vil koncentrere os om moserne, hvor der findes flere slags kødædende planter af soldug, men også mange andre spændende vilde blomster. Info: Anni Oppelstrup, tlf. 28 93 10 72, a.e.oppel@vip.cybercity.dk. Limfjordens Spisekammer. Lørdag den 2. juli kl. 14-17. Mødested: Fur Færgekro, Stenøre 8. På Furs nordkyst kan du være med til selv at fange, og tilberede, blåmuslinger og østers. Info: Anni Oppelstrup, tlf. 28 93 10 72, a.e.oppel@vip.cybercity.dk.

STRUER

præsentant for den sejlende kulturarv, den 115-årige skonnert Brita Leth. Datoen kan blive ændret, så husk tilmelding senest d. 7/6 til Elsebeth Hansen, tlf. 86 22 04 40, elsebethhansen@mail.dk. NaturTjek i Brendstrup Skov. Lørdag den 25. juni kl. 10-11.30. Mødested: Udsigtsbakken ved Marienlyst Golfklub, ud for Rydevænget. Kom til en sjov og lærerig formiddag, hvor naturen møder teknologien i Aarhus Vest. Læs mere på vores facebookside. Tilmelding: 20/6 til Elena Larsen, tlf. 23 48 92 47, elenahl@live.dk.

SYDDANMARK

ASSENS WWW.DN.DK/ASSENS Kystvandring. Søndag den 12. juni kl. 13-15. Mødested Willemoesstatuen på Assens havn. Gåtur på 5 eller 13 km. Fokus på samspil mellem by og hav gennem 800 år. Info: Sven Rask, tlf. 51417565.

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Fugletur til værnengene og Skjern Enge. Onsdag den 8. juni kl. 8-16. Mødested: P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19, hjørnet af p-pladsen længst fra biblioteket. Vi kører til Værnengene og Skjern Enge, hvor der er et stort udbud af vadefugle og svømmefugle. Turen afholdes med DOF Sydvestjylland. Tilmelding: senest d. 6/6 til Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk.

A ARH US

Får som naturplejere. Onsdag den 17. august kl. 19-21. Mødested: Myrthuegård, Myrtuevej 39. Ved Myrtue i Marbækområdet har fårene travlt. Kom og hør om det spændende naturplejeprojekt, hvor kommunebiologen og fåreavleren viser rundt. Turen slutter med grillet lam og afholdes fælles med naturvejlederne på Myrthuegård. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk.

WWW.DN.DK/AARHUS En aften ved kajen i Aarhus Havn. Onsdag den 8. juni kl. 19-21. Mødested: Skonnerten Brita Leth, Aarhus Havn. Se og hør, hvad DN i Aarhus arbejder for: fredninger, giftfrie haver, stenrev etc. Nyd levende musik ved Pernille Terpling, og få historien om en prægtig re-

Hedepleje i Marbækområdet. Søndag den 4. september kl. 1217. Mødested: Kør ad Myrtuevej. Drej ind ved skiltet “øen - spejderhytterne” syd for Marbæksøerne, og parker på den store græsplæne. Kom og vær med til at fjerne uønsket træopvækst på heden i Mar-

WWW.DN.DK/STRUER Besøg en økologisk mælkeproducent. Lørdag den 11. juni kl. 14-16. Mødested: Meldgårdsvej 5, Fousing. Borgmester Mads Jakobsen fortæller om, hvordan det er at drive et økologisk mælkebrug. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius1@gmail.com.

02 : 2016


TURE

bækområdet. Alle aldre kan være med. Vi stiller handsker, havesakse, ørnenæb m.m. til rådighed, men medbring selv, hvis du har. Vi serverer forfriskninger undervejs. Tilmelding: senest d. 8/8 til Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@ egonline.dk.

FA ABORG -MIDTF YN WWW.DN.DK/ FAABORG-MIDTFYN Kystvandring ved Knold. Søndag den 12. juni kl. 10-12. Mødested: Fællesarealet Knoldsvej 1, Dyreborg. Et enestående kystlandskab, hvor vi undervejs på turen spiser vores medbragte madpakke. Lars Torup, Faaborg, fortæller om landskabsdannelse, dyre- og planteliv og beskyttelsesmæssige interesser. Husk solidt fodtøj, mad og drikkelse. Info: Lars Torup, tlf. 40 93 35 98, lars.torup@gmail.com.

KOLDING WWW.DN.DK/KOLDING Hejlsminde Nor. Søndag den 5. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen på sydsiden af Hejlsminde Nor Åkær (sidevej til Mengvej). Det blomstrer helt vildt. Og forhåbentlig får vi snart endnu flere oplevelser på stien omkring Hejlsminde Nor. Kom og hør om planerne, og oplev mosens vilde orkideer og andre spændende arter. Info: Chr. Gøttig / Boj Bro, tlf. 20 22 07 33 / 61 46 06 63. Kystvandring langs Lillebælt. Søndag den 12. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Løverodde, Løveroddevej ved stranden. Vi vandrer langs Lillebælts skovbeklædte kyst med udsigt til Fænø og og Fænø Kalv. Hvis vi er heldige, kan vi se marsvin. Læs mere på www.kystvandringen.dk. Info: Poul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48, dansk-skibstrae@mail.dk.

NORDF YN WWW.DN.DK/NORDFYN Marsvinesafari. Onsdag den 6. juli kl. 10-16. Mødested: Castors fortøjningsplads ved østre mole i Bogense. Lillebælt har en pæn bestand af marsvin. Vi prøver at opsøge de små hvaler på en tur fra Bogense med den gamle notkutter Castor. Læs mere på www.visitnordfyn.dk. Tilmelding: senest d. 5/7 til Kurt Holm/visit nordfyn, tlf. 64 81 20 44, rikke@visitnordfyn. dk. Sælsafari. Onsdag den 10. august kl. 10-16. Mødested: Castors fortøjningsplads ved østre mole i Bogense. En tur med båden Castor til Møllegrunden for at se sæler. Undervejs passeres Æbelø og Mågeøerne. Tilmelding: senest d. 9/8

til Ole Runge/VisitNordfyn, tlf. 64 81 20 44, rikke@visitnordfyn.dk. Sommerfugle- og blomstertur. Søndag den 14. august kl. 10.3012.30. Mødested: P-pladsen i skoven inden campingpladsen. Vi ser på sommerfugle og blomster på en tur ved Flyvesandet. Info: Torben Lykke, tlf. 64 81 37 42, torbenlykke@live.dk.

SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Besøg en giftfri have i Stenstrup. Onsdag den 29. juni kl. 14-17. Mødested: Mona Ipsens have, Skolevej 11. Mona Ipsen fra Stenstrup vil gerne vise sin giftfri have frem. Oplev de små rum i haven, som giver liv til kompostbunker. Og grøntsagsbede med udgangspunkt i materialer som terrakotta, zink, jern, sten og pil. Højbedene dyrkes økologisk, og der samles frø til videre avl. Info: Lilian Nielsen, lilianraabyemagle@gmail.com. Sensommertur på Monnet. Mandag den 8. august kl. 18-21. Mødested: Ved vejen ned til Monnet, overfor Monnetvej 8. Der vil være mange vadefugle, og rigtig mange sensommerblomstrende planter. Gummistøvler anbefales, især hvis sommeren har været våd. Medbring kaffen til rasten på Vårø Knude. Turleder: Poul Rasmussen. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.akerman@dlgmail.dk. Høslet på Trappebæksengen. Søndag den 28. august kl. 10-15. Mødested: For enden af Trappebæksvej, en sidevej til Porthusvej. Opfølgning på høslettet i maj. Kom med din egen le eller lån af os. Der vil blive serveret frokost med hjemmebagt brød og eftermiddagskage. Medbring selv kaffe eller te. Alle er velkomne, både børn og voksne. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.akerman@dlgmail. dk.

SØNDERBORG WWW.DN.DK/SOENDERBORG Sjældne padder på Mjelsmark. Onsdag den 8. juni kl. 21.30-22.30. Mødested: Hardeshøj Færgehavn. Forsommeren på Als byder på grøn koncert. Det er vore sjældne padder, der er lægger stemmer til. Fra Hardeshøj går turen til Mjelsmark ,hvor vi vil lytte til nogle af vore sjældne padder. Det er især løvfrø og strandtudse, vi hører, men også løgfrøen, der kvækker under vand, kan vi måske høre. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52, a-andersen@mail.dk. Kystvandringen. Søndag den 12. juni kl. 10.30-12.30. Mødested: se

NATUR & MILJØ

60

hjemmesiden for nærmere information. Info: Birger Marcussen, tlf. 24 98 12 72, birger@marcussen. email. Storketur til Syd-Slesvig. Søndag den 19. juni kl. 9-16. Mødested: Samkørsel fra Marie Kirek. Tilmelding: senest d. 8/6 til Birger Marcussen, tlf. 24 98 12 72, birger@marcussen.email. Vilde blomsters dag: Madeskov. Søndag den 19. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Madeskov rundkørslen. Deltag i denne uformelle tur, hvor vi ser på floraen i området. Turen vil byde på planter fra den bynære hundeskov, og vi vil se typiske overdrevs- og skovplanter. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Turledere: Lis Kristensen og Finn Lindhart. Info: Finn Lindhart, tlf. 30 93 93 23. Vilde blomsters dag: Nydam Mose. Søndag den 19. juni kl. 1416. Mødested: P-pladsen ved Nydam Mose, Nydamvej 41. Nydam Mose er en kendt arkæologisk lokalitet. Mosen rummer stadig nogle ikke-udgravede områder, der dog er stærkt truede af kærog dynd-padderokkernes rødder. I mosen findes flere af de gængse engplanter. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52 , a-andersen@mail.dk. Krabbefiskeri og bålmad. Søndag den 10. juli kl. 13-16. Mødested: Ballebro Færgehavn. Kom og fang dine egne krabber og smag på maden direkte fra naturen lavet over bål. Info: Birger Marcussen, tlf. 24 98 12 72, birger@marcussen. email. Kystens planter ved Tontoft Nakke. Lørdag den 6. august kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Tontoft Nakke, Nordals Gammelskovvej, ved kysten. Kysten ved Tontoft Nakke er målet for dagens botaniktur. Her ses de typiske strandplanter, som blandt andet gåse-potentil, strandkål og harrild, men også den nyindvandrede strandsalat. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52 , a-andersen@mail.dk. Bat Night i Sønderborg. Lørdag den 27. august kl. 20-22. Mødested: Brohoved Skansen, Brohovedvej. Flagermus-lyttetur for at informere om flagermus. “Bat Night” markeres med arrangementer over hele verden den sidste weekend i august. Kom og hør om de spændende dyr, der lever deres aktive liv, når vi mennesker sover. Prøv vores flagermusdetektor, der gør det muligt at høre flagermuse-

02 : 2016

nes lyde. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68, cjervelund@gmail. com. Naturpleje i Lille Bjørnkær. Søndag den 28. august kl. 10-14. Mødested: Stenbækgård, Hellesøvej 20, Holm. Lille Bjørnkær er et af Sønderborg kommunes flotteste botaniske områder. Området afgræsses, og dagens opgave er at sikre fortsat afgræsning ved at fjerne vegetation fra kreaturhegnet, så hegnet kan holde dyrene inde. Kom og vær med til en hyggelig dag og gør en indsats for blomsterne. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68, cjervelund@gmail.com. Flagermustur ved Bundsø. Mandag den 29. august kl. 20-21. Mødested: P-pladsen ved Vesterballe i Brandsbøl. Ved den genoprettede sø er der gode muligheder for at opleve flagermus. Lige nu er de i fuld gang med at få sul nok på kroppen. Vi går en tur med start fra p-pladsen, hvor vi med hjælp af detektorer og flagermusenes flugt vil forsøge at bestemme de flagermus, vi hører og ser. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68, cjervelund@gmail.com.

VARDE WWW.DN.DK/VARDE Aftentur i Vrøgum Kær. Tirsdag den 7. juni kl. 18.30-21.30. Mødested: På Filsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km. fra Vrøgum ved Telefonvej. Besøg det fredede Vrøgum Kær og oplev denne geologiske og botaniske perle. Se gøgeurten blomstre og mange andre, for det vestjyske, sjældne planter. Danmarks Naturfond købte for 11 år siden kæret og startede en omfattende naturpleje af området med skotsk højlandskvæg. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk. Vilde blomsters dag: Vrøgum Kær. Søndag den 19. juni kl. 1315. Mødested: På Filsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km. fra Vrøgum ved Telefonvej. Kom med på tur i det fredede Vrøgum Kær og oplev denne geologiske og botaniske perle. Se gøgeurten blomstre og mange andre, for det vestjyske, sjældne planter. Danmarks Naturfond købte for 11 år siden kæret og startede en omfattende naturpleje af området med skotsk højlandskvæg. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk. Klitter og strand ved Blåvandshuk. Mandag den 15. august kl. 19-21. Mødested: Blåvand Naturcenter, Fyrvej 81. Efter forslag fra DN Varde og Blåvand Fuglestation foretager forsvaret i øjeblikket na-


TURE

turpleje med afgræsning umiddelbart nord for Blåvandshuk fyr. Det har vist sig at være til stor gavn for flere sjældne plantearter. Derefter går vi på stranden og samler opskyl og hører om fugletrækkene ved Blåvand. Info: Bent Jakobsen, tlf. 24 41 52 30, varde@dn.dk.

VEJEN WWW.DN.DK/VEJEN Sporenes dag. Søndag den 12. juni kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Lintrup skole, Kirkepladsen 1. Vi går på det nye spor, kommer forbi Pansergraven og fortsætter til Kongeåstien, som vi følger ca. 1 km. Videre forbi Nielsbygård og Glad Zoo. Turen er ca. 6 km. og indgår som en del af byfesten i Lintrup. Info: Steffen Pedersen, tlf. 50 95

91 26, stpsteffen@hotmail.com.

med høslettet ved Kvak Mølle. Har man ikke mulighed for at deltage i det praktiske arbejde, er man velkommen til at indtage medbragt kaffe i høet ca. kl. 15. Efter kaffen vil interesserede kunne høre om høslættets betydning for flora og fauna. Info: Ronni Røjgaard, tlf. 27 14 91 99, ronni.roejgaard@gmail. com.

Vilde blomsters dag. Søndag den 19. juni kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Perleholm, Tovskovvej 63 B. I samarbejde med naturvejleder Sam B. Sørensen har vi sat jer stævne i Stursbøl Plantage, hvor der er rig mulighed for at finde nye spændende arter. Info: Sam B. Sørensen, tlf. 40 29 37 66, naturvejleder@sonderskov.dk.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Høslet ved Haraldskær. Søndag den 26. juni kl. 10-16. Mødested: P-pladsen ved Kvak Mølle. Kør ad Bredstenvej (rute 28) og drej fra ad Kvak Møllevej. Vær med til en fornøjelig dag i engen, giv en hånd

men. Info: Janne Larsen, post@ bigaard.dk.

AABENRAA

Livet på badestranden. Søndag den 17. juli kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved campingpladsen Skarrev. Familietur (5-12 år), hvor vi lærer om kysten og smager på et par af beboerne. Max. 15 børn + voksne. Tilmelding: senest d. 6/7 til Henning Joe Jensen, tlf. 22 49 41 29, info@henningjoejensen.com.

WWW.DN.DK/AABENRAA Besøg på økologisk landbrug. Tirsdag den 7. juni kl. 19-21. Mødested: Gitte og Frode Lehmann, Stensigmose 4, Broager. Vi besøger økologisk landbrug hos Gitte og Frode Lehmann. Landbruget leverer til Naturmælk, og har fået lavet en naturplan for ejendom-

Tur i Frøslev plantage. Tirsdag den 16. august kl. 19-21. Mødested: Karsten Thomsens plads, lige nord for Frøslevlejren, Lejrvejen 105. Sammen med vores turleder, Hans Bruun Christensen, ser vi på klimper, lynghede og indlandsklitter. Info: Janne Larsen, post@bigaard.dk.

Tag familien med på Danmarks store kystvandring søndag den 12. juni 2016.

Læs mere på

Kystvandringen er en motionsbegivenhed for hele familien skabt af Danmarks Naturfredningsforening og Hjerteforeningen. En folkelig vandring langs Danmarks mest vilde og mest uberørte natur – kysterne. Med ruter af forskellig længde fordelt rundt i landet kan alle være med til at få en skøn oplevelse med hele familien.

på www.kystvandringen.dk

Læs mere på www.kystvandringen.dk Annonce_NogM_juni_2016_115 x180mm.indd 1

26/04/2016 14.38

ER ALLE I DIN HUSSTAND MEDLEM AF DN? Et ekstra medlemskab til en anden i husstanden koster kun 95 kr. om året og giver alle medlemsfordele (dog ikke Natur & Miljø)

Et højt medlemstal giver DN gennemslagskraft

Klik ind på www.dn.dk/kun95kr Annonce_N&M_medlemshvervning_okt15_182x58mm.indd 1 NATUR & MILJØ

61

02 : 2016

30/10/2015 13.21


GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

STØT DN'S ARNEJDE MED EN KONTO HOS MERKUR

Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere. Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat. Log ind på DN Grøn Fordel med din e-mail og dit medlemsnummer og se alle rabataftaler. www.dn.dk/fordel

Støt DN´s arbejde ved at oprette en Naturfredningskonto. Merkur yder hvert år et bidrag til Danmarks Naturfredningsforening på mellem 0,75–1,00 % af det samlede gennemsnitlige indestående på Naturfredningskonti. Kontakt Merkur Andelskasse for yderligere oplysninger på tlf. 70 27 27 06 eller på merkur@merkur.dk

VIKINGESKIBET ER SØSAT ! Vil du se et ægte vikingeskib? I Ladby har vi både det oprindelige i gravhøjen og en tro kopi på vandet. Kig forbi www.vikingemuseetladby.dk Spar 50 % på entrebilletten

SPAR KR. 710,FORDELSPRIS KR. 6.389,-

4 personers telt Friluftsland er Danmarks førende forhandler inden for friluftsudstyr og beklædning til brug i naturen. Du sparer 10 % på dine køb. Benyt koden dnm02cgt, når du bestiller hos www.friluftsland.dk

på entrebilletten

på entrebilletten

Slip for klimabekymring i en travl hverdag

THE NORTH FACE

SPAR 50%

SPAR 50%

Få et klimaneutralt elforbrug for under 35 kroner om måneden

STOR UDSTILLING MED FUGLEKUNST fra 11/6 – 4/9 2016 Spar 50 % på entrebilletten Oplev fugle i alle afskygninger på Johannes Larsen Museets store sommerudstilling, FUGL. Masser af fugleaktiviteter for børn og voksne. www.johanneslarsenmuseet.dk

Underskrift: Dato:

Tre tal på bagsiden af kortet, se illustration.

Gyldigt til:

Se kort video Hvorfor anbefaler Danmarks Naturfredningsforening GlobalEnergi?

Kontrolciffer:

I alt at betale

Kortnummer:

02 : 2016

Dankortbetaling

Antal Varenr.

62

Porto- og eks. gebyr: Medl./Ikke medl. 45/69kr.

Str.

Jeg støtter Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for naturen med kr.:

Stk./pris kr.

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

De 11 eller 16 ophøjede tal på forsiden af kortet. NB! IKKE kontonr.

Ialt kr.

GlobalEnergi fra SEAS-NVE er Danmarks bedste klimavenlige elprodukt. Se topplacering på grøntelvalg.dk fra Det Økologiske Råd.

Varenavn NATUR & MILJØ

E-mail:

Tlf., dagtimer:

Postnr. / By:

Husk til tillægge porto- og eksp. gebyr: Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen. Netbank: Reg. 4183 Konto 642 2330 Husk at påføre, varenr., navn og adresse i meddelelsesfeltet Check: Medsend udfyldt check sammen med bestillingskuponen.

Adresse:

Betal på én af følgende måder.

For under 35 kroner om måneden kan du sikre dig, at jeres elforbrug bliver helt klimaneutralt. Dette beløb er udregnet ved et gennemsnitligt elforbrug på 5.200 kWh om året og udnyttelse af skattefradrag.

Læs mere og bestil på seas-nve.dk/globalenergi eller 70 29 29 29 – hvis du vil bruge el uden at påvirke klimaet.

Navn:

Betal direkte over sikker forbindelse med Dankort eller Visa. Nemt og sikkert. Bestil på kuponen og send i en lukket kuvert til: DN Butik, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf.: 39 17 40 14. Vi fremsender ikke varer uden forudbetaling. Varerne fremsendes så snart vi har modtaget din betaling.

BESTILLINGSKUPON

Bestil online på www.dnbutik.dk

det første år

Ved du, at dit elforbrug belaster atmosfæren med CO2? For en familie på fire personer skaber det typisk en udledning på cirka 2 tons om året – svarende til næsten 16.000 km bilkørsel.

Medlemsnr. (Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet.)

SÅDAN HANDLER DU:

SPAR 150,-

KR.


DN BUTIKKEN

BUTIK

KØB ONLINE PÅ DN.DK/BUTIK

SPAR

KR.

670,-

FOCUS FALCON 8X42

3.

– hidtil bedste kikkert fra Focus og i DN Butikken Focus har givet den hele armen med deres nye flagskib, Falconkikkerten. Den har dyre ED glas og en masse forskellig coatning af den indre optik. Målt direkte op imod langt dyrere kikkerter er der masser af værdi for pengene, super skarpt billede til randen af det store synsfelt. De dyre glas giver masser af lys, selv under ubarmhjertige forhold. Vil du mere end en ”gå-en-tur-kikkert”, så er svaret en Focus Falcon til timevis af fuglekik. God tur. MEDL. PRIS KR. 2.799,Ikke medl. pris kr. 3.469,- Varenr. 4240

4.

1. 2.

DYREKASSER I GENBRUGSTRÆ Genanvendelse, social ansvarlighed og naturen tættere på dig. I samarbejde med Dansk Retursystem A/S og Kriminalforsorgen kan DN tilbyde dig disse flotte fugle- og dyrekasser. Engang var de kasserede paller hos Dansk Retursystem A/S, men en tur forbi Ringe Statsfængsel har givet det ubehandlede fyrretræ nyt liv. Du kan også glæde dig over, at de ikke er transporteret fra den anden side af kloden og har givet arbejde til ledige danske hænder. Sæt dem op i haven og få naturen tættere på dig. 1. MEJSEKASSE – MEDL. PRIS KR. 239,Ikke medl. pris kr. 279,- Varenr. 3776 2. GRÅSPURVKASSE – MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 249,- Varenr. 3778 3. STÆREKASSE – MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 199,- Varenr. 3777 4. SOMMERFUGLEHUS – MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 199,- Varenr. 3782

SNEGLEFÆLDER Pakken indeholder 20 sneglefælder. MEDL. PRIS KR. 95,Ikke-medl. pris kr. 108,- Varenr. 4115

ROVFUGLE I FELTEN Rovfugle i felten er den ultimative bog til bestemmelse af rovfugle i naturen. Den er rigt illustreret og pædagogisk opbygget, så den kan bruges både af begynderen og af feltbissen. MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 250,- Varenr. 4179

PLAKAT MED HAVENS FUGLE ELLER SOMMERFUGLE – Se flere plakater på www.dn.dk/butik Flot plakat med 40 af de mest almindelige af havens fugle i Europa og Nordamerika. Mål: 70 x 100 cm. MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 2045 – Havens Fugle Varenr. 2048 – Sommerfugle

NATUR & MILJØ

SKRÆMMEFUGLE Opklæb skræmmefugle på dine vinduer og red mange fugleliv. En pakke i ndeholder to røde og to sorte rovfuglesilhoutter. Opsætningsvejledning medfølger. MEDL. PRIS KR. 59,Ikke medl. pris kr. 89,- Varenr. 1969

63

02 : 2016


DN BUTIKKEN

NOTESBOG – FLORA DANICA JORDBÆR

KØB ONLINE PÅ DN.DK/BUTIK

Notesbogen er delvist stofindbundet og med jordbærtapet på for- og bagside. Siderne er skrivevenligt 150 gram elfenbensfarvet genbrugspapir. 144 sider og måler 17x24 cm. MEDL. PRIS KR. 109,Ikke medl. pris kr. 125,Varenr. 4265

PLAKATER I A2 – 42X60 CM PR. STK. MEDL. PRIS KR. 69,Ikke-medl. pris 85,Varenr. 4253 – Køkkenhaven Varenr. 4254 – Krydderurter Varenr. 4255 – Lægeplanter Varenr. 4256 – Spiselige vilde planter Varenr. 4257 – Giftige planter Varenr. 4258 – Giftige bær Varenr. 4259 – Spiselige blomster

BAKKE MED FLORA DANICA – jordbærmotiv Fin bakke med Flora Danica Jordbær. Bakken måler Ø38 cm og er lavet i formpresset nordisk birkefiner. Er af kraftig kvalitet og meget holdbar. MEDL. PRIS KR. 239,Ikke medl. pris kr. 279,- Varenr. 4264

BØGER

SMAGEN AF JORDBÆR Denne bog handler om jordbær – om historien, botanikken, jordbær i kunst og kultur, jordbær i haven, dyrkning, beskrivelse af de bedste og mest berømte sorter samt jordbærs gode smag og indholdsstoffer. Og her er opskrifter med jordbær til både desserter og i det salte køkken. MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 198,Varenr. 4266

SMÅ PRAKTISKE HÅNDBØGER MEDL. PRIS KR. 89,Ikke-medl. pris kr. 99,Varenr. 4172 – Mit Grønne Apotek Varenr. 4196 – Bær Varenr. 4197 – Smagen af Honning Varenr. 4198 – Mynte Varenr. 4199 – Roser Varenr. 4200 – Spiselige blomster Varenr. 4201 – Naturens spiselige frugter Varenr. 4203 – Æbler Varenr. 4248 – Duftende planter

VILDE BLOMSTER I HAVEN Ønsker du en naturlig have med smukke og varierede blomster og samtidig plads til et rigt dyreliv, så er denne bog et ”must”. Den er forfattet af Lise Gartman, der rådgiver omkring vilde planter og samtidig er passioneret fotograf. Bogen er på 272 VILDE BLOMSTER I HAVEN rigt illustrerede sider og i hardback. MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 249,- Varenr. 4114 LISE GARTMANN

- En magnet til masser af liv

ØKOLOGISK HAVE ØKOLOGISK DRIVHUS Skrevet af Jens Juhl og Sølva Falgren.140 sider, format 16x24 cm. MEDL. PRIS KR. 169,Ikke-medl. pris 198,Varenr. 4245

Selvforsyning til husbehov, af Jens Juhl og Sølva Falgren. 192 sider, format 16x24 cm. MEDL. PRIS KR. 194,Ikke-medl. pris 228,Varenr. 4244

HAVEALMANAK BIER I BAGHAVEN Skrevet af Karin Gutfelt og Torben Overgaard. 144 sider, illustreret i farver. MEDL. PRIS KR. 169,Ikke-medl. pris kr. 198,- Varenr. 4247

NATUR & MILJØ

64

02 : 2016

Økologisk have måned for måned af Jens Juhl og Sølva Falgren. 160 sider, format 21x25,5 cm. MEDL. PRIS KR. 149,Ikke-medl. pris 169,- Varenr. 4246


DN BUTIKKEN

KØB ONLINE PÅ DN.DK/BUTIK

FEATHERWEIGHT S/S HERRESKJORTE

ATTITUDE FLEECEJAKKE

Superlet polyesterskjorte der, ikke krøller og nærmest ikke fylder noget i rygsækken. Skjorten er perfekt som ekstra skjorte, hvis du ikke helt ved, hvad vejret kommer til at byde på. Str.: S, M, L, XL MEDL. PRIS KR. 499,Ikke-medl. pris kr. 599,- Varenr. 4212

Polartec® Jersey fleece med børstet ryg, to lynlåslommer og hul til tommelfingeren. 92% Polyester, 8 % Elastan. Str. S, M, L, XL MEDL. PRIS KR. 679,Ikke-medl. pris kr. 849,- Varenr. 4224

DAYSPRING S/S TEE En let, kortærmet T-shirt med en afslappet V-udskæring. 52 % bomuld og 48 % polyester. Str. S, M, L, XL MEDL. PRIS KR. 239,Ikke-medl. pris kr. 299,Varenr. 4221 – Orange Varenr. 4222 – Lyseblå

S/S TECHNICAL POLO Smart og afslappet look. Halsåbning med 1/4 lynlås. 80 % polyester 20 % lyocell. Str. M, L, XL, XXL MEDL. PRIS KR. 329,Ikke-medl. pris kr. 399,Varenr. 4213

S/S HYPRESS HERRESKJORTE Komfortabel og luftig sommerskjorte til hverdags- og rejsebrug. 31 % Polyester, 69 % Bomuld, Solfaktor UPF 30. Str. M, L, XL, XXL MEDL. PRIS KR. 329,Ikke-medl. pris kr. 399,- Varenr. 4214

EXPLORATION DAMESHORTS Klassiske dameshorts med lommer og en sidelomme med lynlås. 95 % nylon og 5 % elastan. Str. 36, 38, 40, 42, 44 MEDL. PRIS KR. 399,Ikke-medl. pris kr. 499,Varenr. 4223

SPEEDLIGHT HERRESHORTS Hurtigtørrende shorts med lynlåslommer og elastik i taljen. 85 % Nylon, 15 % Elastan Str. 28, 30, 32, 34, 36, 38 MEDL. PRIS KR. 499,Ikke-medl. pris kr. 599,- Varenr. 4217

NATUR & MILJØ

65

02 : 2016


DN BUTIKKEN

KØB ONLINE PÅ DN.DK/BUTIK

HUSK at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på www.dn.dk/butik

W PINYON RYGSÆK Let og slidstærk rygsæk med plads til en 15” bærbar computer. 15 liter. MEDL. PRIS KR. 499,Ikke-medl. pris kr. 599,- Varenr. 4228

MICROBYTE RYGSÆK Smart taske til den hektiske storby. Der er plads til laptop, oplader, solbriller og en vindjakke. 17 Liter MEDL. PRIS KR. 499,Ikke-medl. pris kr. 599,- Varenr. 4230

TIOGALUMBAR Alsidig taske, som kan anvendes både som skuldertaske og bæltetaske. Justerbare og aftagelige remme. Rummer 6 liter. Stort hovedrum med lynlåslomme. MEDL. PRIS KR. 319,Ikke-medl. pris kr. 399,- Varenr. 4231

TEVA KAYENTA

TEVA OLOWAHU

Super feminin stropsandal i Tevas gode kvalitet. Med de smalle polstrede remme om hæl og ankel såvel som stropperne hen over vristen sidder Kayenta fantastisk behageligt på foden. Str. 37, 38, 39, 40, 41 MEDL. PRIS KR. 599,Ikke-medl. pris kr. 699,- Varenr. 4232

Funktionelt og pænt stropsystem gør, at denne sandal bliver siddende på din fod. Str. 37, 38, 39, 40, 41 MEDL. PRIS KR. 199,Ikke-medl. pris kr. 249,Varenr. 4233

SPAR

KR.

100,-

TEVA TERRAFILITE LEATHER

TEVA TERRAFLOAT NOVA LUX Flot og simpel damesandal fra Teva med en utrolig lækker pasform. Snude og hæl på sandaler er løftet for at understøtte det naturlige rul, man laver fra hæl til forfod, når man tager et skridt. Remmen kan justeres over vristen, men er fast i hæl og over forfoden. Trædepuden er beklædt med Nubuck. Str. Str. 37, 38, 39, 40, 41 MEDL. PRIS KR. 679,Ikke-medl. 799,- Varenr. 4234

Denne komfortable herresandal fra Teva er velegnet til både hverdag, rejse og vandring. TerraFiLiteLeather er en god vandresandal. Remme i læder med neoprenfor og Microban® lugthæmmer. Der er tre Velcro® stropper, så TerraFiLiteLeather kan tilpasses rigtig KR. mange typer fødder. Str. 40,5, 42, 43, 44,5, 45,5 MEDL. PRIS KR. 849,Ikke-medl. pris kr. 999,Varenr. 4235

SPAR

KR.

120,-

NATUR & MILJØ

SPAR

66

02 : 2016

150,-


Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

2016

LAD DANMARKS NATUR ARVE Skriv testamente til Danmarks Naturfredningsforening En arv behøver ikke være et stort beløb. Alle gaver, store som små, er af betydning for naturen. Og du kan testamentere til DN, uden at dine arvinger får mindre ud af det.

Få mere at vide om at testamentere til naturen: 1. Klik ind på www.dn.dk/testamente 2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 og få tilsendt folderen ”Lad Danmarks natur arve” 3. Bestil folderen ved at udfylde og indsende kortet herunder – portoen er betalt

JA TAK – SEND MIG VENLIGST FOLDEREN ”LAD DANMARKS NATUR ARVE” Navn: ........................................................................................................ Adresse: .................................................................................................. Postnummer/by: ................................................................................... Tlf. nr:. ..................................... E-mail: ......................................................

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B


DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • M A SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

Vivara Naturprodukter Hos Vivara Naturprodukter finder du kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .) Bestil også et GRATIS katalog på tlf. 33 31 33 26 eller www.vivara.dk • Gratis fragt ved køb fra 500 kr. Ved køb under 500 kr. er fragten 50 kr. • Alle tilbud gælder til og med 15. september 2016

1

2

To-farveT drikkeskål Denne glaserede keramiske drikkeskål, har en varm auberginefarve udvendig og grøn indvendig. Leveres med kæde til ophæng. Ø 26 cm, Indhold 0,75 l art. 93801 kun kr. 100,-

insekThoTel elba

4

249:- Tilbud 159,-

Slag-

asTers (asTer ageraToides ‘asran’) Denne efterårsasters vil glæde dig med sit utal af blomster, som ligner tusindfryd. art. 80161 art. 89059

4

1

Til solitærbier, sommerfugle, mariehøns, guldøje og edderkopper. 12,5 x 21 x 65 cm art. 92063

3

3 2

tilbud

16,-/stk. 10-pak kr. 120,-

redekasse vernon 28mm

frugT fra egen have

Det lyder så lækkert, og det er det da også: frugt fra egen have. Sundt er det også, idet indholdet af vitamin C er allerhøjest umiddelbart efter plukningen. Alle frugt og bærbuske i Vivaras sortiment (hindbær, brombær, kiwi osv.) er selvbestøvende. Det betyder, at en enkelt plante er nok til at give frugter.

Denne smukt udformede redekasse med hulplade er ideel for små mejser. art. 90765 Ø 28 mm, 20 x 30 x 16,5cm Tilbud kr. 99,Rengøring af redekassen: Åbnes uden brug af værktøj

5 5

6

brombær (rubus fruTicosus ‘black saTin’)

Disse brombærbuske producerer store, saftige bær. Buske, der plantes det ene år, bærer frugt det næste og dør så. Samtidig vokser der imidlertid nye skud frem af jorden. Sorten er selvbestøvende og desuden meget vinterbestandig. 2 l potte. art. 80054 49:fra 3 stk. kr. 39,- /stk.

hindbær ´auTumn bliss´

6

”Autumn Bliss” er en af de kendteste sorter af efterårshindbær. Den forfører med sine mørkerøde, sødt-syrlige frugter med det faste frugtkød. ”Autumn Bliss” er immun over for de fleste sygdomme. art. 80112 49:fra 3 stk. kr. 39,- /stk.

7

Denne plante en imponerende visuel effekt, der tiltrækker både menneskers, biers og sommerfugles opmærksomhed. art. 95370 16,-/stk. art. 89016 10-pak kr.120,-

kæmpe verben a (verbena bonariensis)

7

bestil et gratis katalog

Profile for Danmarks Naturfredningsforening

Natur & Miljø nr. 2 juni 2016  

Den lusker omkring derude... men man ser den ikke. Mød grævlingen i Natur & Miljø.

Natur & Miljø nr. 2 juni 2016  

Den lusker omkring derude... men man ser den ikke. Mød grævlingen i Natur & Miljø.

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded