Natur & Miljø marts 2019 by Danmarks Naturfredningsforening

NATUR & MIL JØ DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

marts

SEBASTIAN KLEIN Vi beskytter kun det, vi holder af – så vi skal holde af naturen.

2019

MOUNTAIN BOOTS HANDCRAFTED WITH PASSION BORN IN BAVARIA – WORN AROUND THE WORLD

WWW.HANWAG.COM

HANWAG LHASA WIDE Optimal komfort til længere ture. Lhasa Wide er produceret i robust tibetansk yakokse læder af høj kvalitet, der har en unik og naturlig struktur. Foringen er lavet af smidig og særdeles allergivenligt kromfrit garvet læder. Vores Wide læst giver ekstra plads ved forfoden.

NATURENS STEMME

CHRIS TO FFER M AROT T

LEDER

NATUREN LEVER AF KÆRLIGHED

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

UDEN KÆRLIGHEDEN ER NATUREN PRISGIVET. Ordene er natur-

mennesket Sebastian Kleins, og jeg er helt enig med ham. Heldigvis er der masser af kærlighed til naturen i vores forening. Takket være den fik vi stoppet et folketingsforslag om at fratage DN retten til at foreslå nye fredninger af vores vidunderlige natur. Over 30.000 underskrifter tikkede hurtigt ind. Over 40 steder i Danmark trodsede danskerne januarkulden for at hylde en fredning. Det blev set, og det blev hørt helt ind på Christiansborg. Tusind tak for det. Det er også dyb kærlighed til naturen, der driver DN’s mange frivillige. Jeg har lige tilbragt en herlig dag med mange af dem, da vi afholdt Inspirationsdag for vores aktive, og jeg glæder mig over at mærke, at engagementet er helt i top. Det er der behov for, for vi har mange vigtige opgaver foran os.

Vi står over for et folketingsvalg, hvor netop klima, natur og miljø står øverst på befolkningens dagsorden.

VI SKAL FINDE LØSNINGER, som politikerne kan bruge til at bremse klimakrisen og vende naturens tilbagegang til fremgang. Derfor har vi for eksempel sammen med andre grønne organisationer fremsat forslag om en klimalov, og vi har sammen med landbrugets interesseorganisation foreslået en storstilet jordreform, der handler om at tage 100.000 ha landbrugsjord ud til natur. Valgkampen og tiden efter et valg handler om at få politikerne med os og få implementeret de forslag, der faktisk kan gøre en kæmpe forskel for Danmarks grønne omstilling, for klimaet og ikke mindst for den natur, vi sammen her i Danmarks Naturfredningsforening elsker og kæmper for. Uden kærligheden er naturen prisgivet, som Sebastian Klein siger. Han fortæller meget mere om, hvordan den kærlighed opstod, her i bladet. Rigtig god fornøjelse.

OM ET ØJEBLIK ER DET IGEN TID TIL årets store affaldsindsamling. I 2018 fik vi mobiliseret 200.000 danskere til sammen med os at fjerne imponerende 173.000 kilo affald fra naturen i hele landet. Det er forrygende. Igen er det vores lokale DN’ere, der går foran, men det er danskere i alle aldre, der sikrer succesen. Jeg håber, at I alle har lyst til at give naturen en hånd igen i år. Vi står over for et folketingsvalg, hvor netop klima, natur og miljø står øverst på befolkningens dagsorden. Det er der virkelig grund til at glæde sig over, men det stiller også store krav til os, som Danmarks største grønne forening. NATUR & MILJØ

01 : 2019

INDHOLD

INDHOLD 03

LEDER Naturen lever af kærlighed.

NOTER Nyt fra natur-, miljø- og klimaverdenen.

NATURPORTR ÆT Dådyrene er alle vegne og aldrig har der været så mange af dem.

ÅRSTIDENS FOTO Send dit bedste årstidsaktuelle billede ind til os og vind 1.000 kr.

SKOVBEGR AVEL SESPL ADS Stadigt flere ønsker at blive stedt til evig hvile i skovens ro.

NATURFOTOSKOLEN At fotografere natur kan være en (svær) kunst. Vi deler i en række artikler fif, som alle kan lære.

BØRN I NATUREN Hvordan ser naturen ud i børnehøjde? Vi er på kanotur med syv-årige Nola og storesøster Sille på ni.

DN STOF Tak for medlemsskabet, fradrag for 2019, kampen for at bevare fredningsretten, grønt guld, Merrilds feriefond m.m.

08 TEMA OM AFFALD

Hvordan går det med at sortere og genanvende i Danmark?

36 16

INTERVIEW MED SEBASTIAN KLEIN Han voksede op i sin fars skygge og kæmpede for at finde sin egen vej. Det blev i naturen.

NATUR & MILJØ

KONFLIKTART SKARVEN KOMMER og den er ude efter fiskene i vandløbene. Men skal man gribe ind i naturen?

BØGER Læs om vandring i Sydsverige, om naturens sprog og om flere kødfrie dage. Se de nye bøger om natur og miljø.

KRYDS & T VÆRS Send din løsning ind til os og vind et gavekort på 300 kr. til DN-butikken.

DN BUTIK Nyheder fra Smartwool, North Face og Teva. Udnyt din medlemsrabat og støt DN.

TURE Kom ud i naturen med din lokalforening.

01 : 2019

KOLOFON

2 PAR

KOLOFON

549,-

NYT ÅR NYT BLAD

RedAktiOne

Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.

Redaktør

KÆRE MEDLEMMER, KÆRE LÆSERE. Vi har lavet et helt nyt blad til jer. Vi er blevet endnu mere miljøbevidste. Og vi har frisket layoutet lidt op Cathrine Park her i 2019. Det gode indhold er i samme høje kvalitet. Læs interviewet cp@allercp.dk med naturforkæmperen Sebastian Klein, som har nået en væsentlig erkendelse: Du passer kun på det, du holder af. Derfor skal du holde af naturen og vide, hvad naturen er for en størrelse. Det er i al sin en- Marcuslund Karina .I kelhed det fornemste formål med nærværende blad, NATUR & MILJØ km@allercp.dk naturportrættet kan du møde dådyret, der er en stor oplevelse og bliver mere og mere talrigt i den danske natur. Naturoplevelsen kan du tage med hjem, hvis du er skrap nok med kameraet. Driller teknikkenCecilie lidt, Martensen er der hjælp at hente i vores nye serie om naturfotografering. Husk,cm@allercp.dk at bladet findes som en app med levende billeder, ekstra billeder og lyd. Husk også at komme ud i den rigtige natur. Der er masser af inspiration bagerst i bladet. God fornøjelse ... Tina Holdgård Hanse

Art director Stylist

Overordnet Projektl tha@allercp.dk

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

Centerprojektlede

REDAKTØR NATUR & MILJØ

Christina Heick cg@allercp.dk

forsidefoto Ditte Capion

foto

NATUR &MIL JØ 274.000 FASTE DEADLINES FOR Kilde Index Danmark/Gallup INDBERETNING AF TURE FORSIDE NU Nr. 1 udkommer 1. mar. Thomas Skou UDGIVER Indberetningsfrist 15. jan. Danmarks Naturfredningsforening Nr. 2 udkommer 1. jun. Masnedøgade 20, Indberetningsfrist 15. apr. 2100 København Ø, SPAR 100, Nr. 3 -udkommer 1. sep. tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk Indberetningsfrist 15. jul. KONTO Danske Bank 4183 + 4180222391 Nr. 4 udkommer 15. nov. MOBILEPAY Indberetningsfrist 1. okt. DN bidrag +45 31 19 32 25 Varekøb/kontingent +45 31 19 32 00 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

199,-

NATUR & MILJØ

01 : 2019

tryk

REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk ANSVARSHAVENDE Michael Leth Jess PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 125.566 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S LÆSERTAL

Ditte Capion, Erik Bjørn Kompag Michael Rygaard / Kam &

N VA

Aller tryk A/s E

EM ÆRK

AR 200,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishin Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 01. 2013.

99,-

APROPO

Apropos tager forbehold for trykfejl og Artikler i Apropos må citeres, når det lig angivelse af Apropos som kilde sa Tryksag måned og år 5041-0806 på det nummer af Apro fra. Tillige skal citat-reglerne ov

EU Ecolabel DK/028/003

: XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

NYT OG NOTER

NYHEDER

DET ANTROPOCÆNE LANDSKAB Tag på Den Hirschsprungske Samling og oplev særudstillingen ”Jordforbindelser” JORDFORBINDELSER VISER NOGLE af de allerbedste landskabsmalerier fra det 19. århundrede og belyser igennem dansk landskabsmaleri, hvordan mennesket har grebet ind i naturen. Udstillingen sætter spot på jord, landskab og menneskets aftryk i naturen, og den leverer nye vinkler i en aktuel diskussion om de globale klimaforandringer.

Udstillingen kører frem til 28. april Stockholmsgade 20 København Ø www.hirschsprung.dk

TØRRE VANDLØB TRUER BORNHOLMSK FISKEYNGEL Mens mange danskere nød sidste års rekordsolrige sommer, krydser landets lystfiskere fingre for, at 2019 byder på regn, regn og atter regn. Sidste års tørke har ført til lavvande i landets vandløb, og derfor har laks og ørred haft sværere ved at vandre op i åer og bække for at gyde og dermed sikre kommende generationer. Tørken har

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

været hårdest på Bornholm. ”Udtørrede vandløb betyder en reel risiko for, at de bornholmske bestande bliver reduceret med en tredjedel. Hvis vejret derimod arter sig i 2019, vil fiskene hurtigt genvinde det tabte,” siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund. NATUR & MILJØ

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

01 : 2019

NYT OG NOTER

Vildnis Uden for kulturens firkantede kælder er det nemlig ikke materiel ejendom, der tæller – her er det landskabernes og livets arts- og nuancerigdom, det gælder. RUNE ENGELBRE TH L ARSEN FORFATTER OG NATURFOTOGRAF

Måske vi let glemmer det inde bag vores tilmurede parceller, men ude i det fri er resterne af naturen en fabulerende og højtflyvende historiefortæller, hvis værdi trodser enhver kalkulerende og nøjeregnende mønttæller. Naturoplevelser og naturhistorier kan stadig oplade og genoplade vores åndelige og mentale brændselsceller, hvad enten det er gazeller, tarenteller, nikkende kobjælder eller en rødbrystet hjertesmælder, der overvælder. Uden for kulturens firkantede kælder er det nemlig ikke materiel ejendom, der tæller – her er det landskabernes og livets arts- og nuancerigdom, det gælder. Når øjet fanger de takkede dragekanter på ryggen og halen af stor vandsalamander, og de hvide stjerner lyser op på skindets sortskinnende gevandter imellem jordbundens små grønne planter, er intet elegantere end det royale tilnavn til den største af de danske padders små giganter: kongesalamander. Når hvepsevåger og fjeldvåger, dværgfalke og lærkefalke og andre af fugleverdenens fyrster i titusindvis digter videre på luftens termik og bliver til himmelsk metrik, bliver forårets og efterårets rovfugletræk en inhalérbar rytmik i en melodisk fuglepoetik.

I april udkommer Rune Engelbreth Larsens tredje digtsamling ARARAT – digte om ånd, natur og kultur. Forfatteren er idéhistoriker, forfatter, naturfotograf og medlem af Etisk Råd og Hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Et af digtene hedder »Vildnis«:

NYTTIGE

OM GENANVENDELSE VI GENANVENDER MERE OG MERE. Tallene fra den seneste nationale affaldsstatistik fra 2016 viser, at indsamlingen af sorteret affald er steget. Indsamlingen af organisk affald til genanvendelse er steget fra 39 til 48 procent i løbet af de seneste fire år.

Genanvendelse af pap, papir, metal, glas, plast, madaffald og træ er STEGET FRA 26 TIL 36 PROCENT de seneste to år. Målsætningen er, at det tal i år 2022 er steget til 50 procent.

I 2035 SKAL VI GENANVENDE 65 PROCENT af vores husholdningsaffald for at leve op til EU-målene. Tallet er i dag 46 procent.

Når tunge visenter hentes retur som udvalgte habitaters manglende nøglekomponenter, er det med en smule ærefrygt for den europæiske megafaunas mægtige dissidenter, for de dynamiske bisoner er vægtige kaos-agenter, der er født til at forvilde økosystemers statiske elementer.

Vi smider for meget plastemballage ud. I Danmark genbruger vi blot en tredjedel af alt plastikemballageaffald, hvilket er BLANDT DE DÅRLIGSTE RATER I EU.

Jo, varierede vildnisser hører også til en essentiel grundfortælling og universel arv fra menneskets udviklingshistoriske kulisser, men det er først og fremmest klodens øvrige millioner af arter, der har behov for vildere natur på naturens præmisser.

VORES NABOLAND SVERIGE er sammen med lande som Tyskland og Holland i stand til at genbruge halvdelen af deres plastemballage.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

TEM A A FFA LD

SKRALD OG SKROT Danmark har en trist europæisk bundplads i affald, og det går ud over naturen og miljøet. Vi ser i dette tema nærmere på sortering, genanvendelse og skraldevaner.

TEMA OM AFFALD

781 kilo affald. Så meget affald producerede hver dansker i 2018. De mange kilo gør danskerne til europamestre i affald for 10. år i træk. Den kedelige rekord kræver en markant omstilling af vores forbrug og langt mere sortering af affaldet, så det kan genbruges i stedet for at afbrændes.

æsten 150 meter stikker skorstenen i vejret. Hvert år sender den røg ud fra afbrændingen af mere end en halv million tons affald fra husholdninger og erhverv, som brændes af i de kæmpemæssige ovne. Vi er på Danmarks største forbrændingsanlæg, Vestforbrænding. Det er her, affaldet fra næsten en million borgere ender, når det er smidt ud enten som sorteret affald eller til forbrænding. Men selvom navnet mest signalerer et sted, hvor affaldet bliver brændt, er opgaven de senere år mere og mere gået på genanvendelse af affaldet. Vestforbrændings historie opsummerer nemlig udviklingen i affaldshåndteringen herhjemme. “Her lå en losseplads, inden forbrændingsanlægget blev bygget i 1970. I dag genbruger vi mere end 60 procent af affaldet, og det affald, vi ikke kan genbruge, bliver til fjernvarme. Men vi bliver hele tiden bedre til at genanvende affaldet. Det har været drevet af udviklingen i teknologien og materialerne, og det vil også ændre sig markant de kommende år,” siger Per-Henrik Goosmann, der er kommunikationschef i Vestforbrænding.

Han ser genanvendelsen som den helt store opgave for affaldssektoren lige nu. “De kommende år bliver sortering af affaldet hverdag i kommunerne. Særligt sortering af det organiske affald vil blive udbredt på få år. Selvom vi i årtier har været vant til at smide affald ud, og sortering er nyt for mange, er vi nået langt på kort tid,” siger Per-Henrik Goosmann.

NATUR & MILJØ

MERE SORTERING. EU’s affaldsdirektiv, der blev vedtaget i maj sidste år, sætter flere mål op for genanvendelsen i de kommende år. Allerede i 2023 skal alt organisk affald indsamles separat, og i 2025 skal vi op på en genanvendelse af 55 procent af husholdningsaffaldet stigende til 65 procent i 2035. I 2025 skal genanvendelsen af al plastikemballage være 50 procent, og i 2030 skal den være 55 procent. Per-Henrik Goosmann forstår godt, hvis borgerne kan synes, at sorteringen indimellem kan være svær. “Generelt skal det være fri af det værste madaffald. Skyl det let, men man skal ikke stå og vaske det af. Er det for snasket, så skal det til husholdningsaffaldet. En snasket pizzabakke skal eksempelvis ikke i papcontaineren.”

01 : 2019

TEM A A FFA LD

Det er svært for forbrugeren at stå med ansvaret for at købe produkter, der skaber mindre affald.

NIEL S S VA N BORG LO UIS E THR A N E JEN S EN

NIELS TOFTEGAARD DANSK AFFALDSFORENING

Per-Henrik Goosmanns generelle råd til forbrugerne er, at hvis affaldet er snasket, skal det smides ud med husholdningsaffaldet. “Er man i tvivl, om noget kan genbruges, så læg det til genbrug. Så bliver det sorteret fra senere,” lyder endnu et af hans enkle råd. Per-Henrik Goosmann ser det som helt afgørende, at detailhandelen gør det lettere for forbrugerne at gennemskue, hvordan emballagen skal sorteres. For forbrugeren er lige nu dårligt stillet, hvis man gerne vil tænke over sit affald i forbindelse med indkøb, mener kommunikationskonsulent Niels Toftegaard fra Dansk Affaldsforening, der er interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber. “Det er svært for forbrugeren at stå med ansvaret for at købe produkter, der skaber mindre affald. Det kræver, at forbrugerne kan gennemskue, hvordan emballagen kan genbruges. Det er en dialog, vi allerede har med detailleddet,” siger Niels Toftegaard, der mener, at borgeren kan gøre størst forskel lige nu ved at se på sin affaldsmængde. “Det første trin i det, vi kalder affaldshierarkiet, er at undgå affald. Her er det vigtigt med fokus på eksempelvis madspild og genbrug. Når man køber og sælger genbrug, så er man med til at forhindre affald og produktion af nyt. Et godt eksempel er ved bygningsrenovering. En sådan renovering kan nemt generere lige så meget affald, som en familie kan skabe af emballageaffald på et helt år. Kan dele af renoveringen genbruges, har man sparet meget affald,” siger Niels Toftegaard. I dag stammer en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark fra bygge- og anlægsprojekter. NATUR & MILJØ

KÆMPER STADIG MED MYTE. Tilbage på Vestforbrænding står de med affaldet, der stadig kommer i stigende mængder. År for år stiger affaldsmængderne i Danmark, og det stiller krav til sorteringen. Den opgave kommer forbrugerne ikke uden om, mener Per-Henrik Goosmann. “Forbrugerne er vigtige i opgaven med at sortere affaldet. Den billigste og mest effektive sortering foregår ude hos forbrugerne. Hvis vi skal sortere det, efter det er blandet sammen, så får vi en dårligere kvalitet af genbrugsmateriale. Men vi skal hjælpe forbrugerne. Det skal vi og kommunerne, der informerer om sorteringen, og det skal producenterne, der kan blive bedre til at anvise, hvordan emballagen skal sorteres,” siger Per-Henrik Goosmann, der stadig kæmper mod én bestemt myte. “Jeg hører indimellem myten om, at det ikke kan betale sig at sortere affaldet, fordi det alligevel bliver blandet sammen. Den kommer oftest fra folk, der har set alle spandene blive tømt i den samme skraldevogn. Men hvad de ikke ved, er, at bilen har op til fire kamre til at adskille affaldet. Så det nytter at sortere affaldet,” lyder opfordringen fra Per-Henrik Goosmann.

01 : 2019

TEM A A FFA LD

BORGERNE VIL GERNE SORTERE DERES AFFALD Opskriften på høj genanvendelse af affaldet i kommunerne lyder på gode vaner hos borgerne og masser af direkte kommunikation til og navnlig med borgerne. I Egedal Kommune i Nordsjælland bliver 55 procent af borgernes affald genanvendt, og det gør kommunen til en af landets bedste til genanvendelse. et er en kold og stille torsdag formiddag på genbrugsstationen i Ølstykke. Ida Elisa Bode og Mads Ærtebjerg Nielsen viser rundt på pladsen, hvor borgerne omhyggeligt fordeler deres affald i de mange containere. Normalt er genbrugsstationen ikke deres arbejdsplads. Som afdelingsleder og miljøsagsbehandler i Center for Teknik og Miljø sidder Ida Elisa Bode og Mads Ærtebjerg Nielsen normalt på deres kontor på rådhuset, hvor de blandt andet arbejder med at få så meget affald som muligt sorteret og genanvendt. Men i dag har personalet, der normalt er på pladsen, fri, og Mads Ærtebjerg Nielsen er afløser, da vi møder ham og Ida Elisa Bode til en samtale om Egedal Kommunes plads i førerfeltet, når det handler om genanvendelse af affaldet. For borgerne i Egedal Kommune er nogle af landets bedste til sortering af deres affald. Ifølge Miljøstyrelsens

affaldsdata indtager kommunen med 55 procent genanvendelse en tredjeplads blandt landets 98 kommuner. Kun overgået af Syddjurs med 63 procent og Norddjurs med 58 procent. “Vi har været i gang længe. Vi har haft sortering af madaffald siden midten af 80'erne i to af de tre tidligere kommuner, så det er noget, borgerne har haft mange år til at vænne sig til. For mange af dem, der er vokset op i kommunen, er det at sortere affald noget, de har haft med, fra de var børn,” siger Ida Elisa Bode.

NATUR & MILJØ

BORGERNE SKAL MED. Da Egedal Kommune for to år siden begyndte at introducere yderligere sortering, var borgerne derfor vænnet til, at ikke alt affald skulle i den samme spand. Kommunen indførte en ordning, hvor borgerne kunne få en affaldsspand med fire kamre, så de kunne sor-

01 : 2019

TEM A A FFA LD

Folk får virkelig lidt af en aha-oplevelse, når de ser, hvor meget plastik eller pap der er i en husholdning.

tere glas, plastik, papir og metal og få det afhentet en gang om måneden. Det var en frivillig ordning. “Allerede før vi indførte spanden med de fire kamre, var det til debat i kommunen, så borgerne vidste godt, at det kom. Og den frivillige ordning gjorde, at det er blevet meget positivt modtaget. Folk kunne jo bare melde fra, hvis de hellere ville benytte genbrugsstationen, og de kunne få en mindre spand, hvis de syntes, at den store beholder fyldte for meget. Langt de fleste har været positive og meldt sig til ordningen,” siger Mads Ærtebjerg Nielsen. Selvom Egedal Kommunes høje genanvendelse først og fremmest skyldes, at madaffaldet sorteres og genanvendes som gødning på marker og i et biogasanlæg, er også de øvrige affaldstyper stigende, efter den yderligere sortering er gennemført. Hvor meget ved kommunen endnu ikke, fordi der endnu ikke er tal for 2018. Selvom borgerne allerede var vant til sortering, har en større kommunikationsindsats fulgt med introduktionen af den nye spand til sortering. Og netop den direkte kommunikation er en af årsagerne til succesen, mener både Mads Ærtebjerg Nielsen og Ida Elisa Bode. En af hjørnestenene i kommunikationsindsatsen er egedalsorterer.dk. Kommunen ønskede, at affaldet fik sit helt eget univers, fri af kommunens hjemmeside. “Jeg er overrasket over, hvor meget af det her der handler om kommunikation. Vi sendte et brev ud sammen med spanden, hvor vi beskrev, hvordan borgerne skal sortere. Vi har prøvet at beskrive det så godt som muligt, men der kan være mange tvivlsspørgsmål. Derfor har vi suppleret med en digital sorteringsguide, der ligger på hjemmesiden. Her kan man indtaste affaldstypen og få svar på, hvordan det skal sorteres. Og vi udbygger hele tiden med ny viden på hjemmesiden,” siger Mads Ærtebjerg Nielsen.

engagerer sig. Vi har også ildsjælene, der vil sortere mere og spørger efter flere sorterede affaldstyper, eksempelvis pap,” siger Mads Ærtebjerg Nielsen og supplerer: “Folk får virkelig lidt af en aha-oplevelse, når de ser, hvor meget plastik eller pap der er i en husholdning.” Sortering i flere fraktioner hos borgere er ikke lige nu på tegnebrættet, men på genbrugsstationen udbygges sorteringen hele tiden. Nyeste skud på stammen er bøger, der nu skal sorteres i egen container, så ryggen med lim kan håndteres for sig, og papiret kan genbruges. Der arbejdes også på at få en container til tekstiler, så det slidte stof, der ikke kan genbruges direkte, alligevel bliver genbrugt. Selvom kommunen med de 55 procent genanvendelse ligger i toppen blandt kommunerne, hviler den ikke på laurbærrerne. I en netop vedtaget affaldsplan er der fokus på cirkulær økonomi i både kommunens eget indkøb og affaldshåndteringen. Næste skridt bliver mere fokus på direkte genbrug og mindre affald til forbrænding. “Når eksempelvis en sofa bliver genbrugt, tæller den ikke med i statistikken for genanvendelse, men ved genbrug sænker vi mængden af affald til forbrænding. Det samme gælder for madspild, hvor vi hellere vil have mindre madaffald, hvis det skyldes et mindre madspild,” siger Ida Elisa Bode, der sammen med kollegerne skal i gang med at se på, hvordan kommunen kan støtte op om yderligere genbrug i kommunen, så affaldsmængden falder i fremtiden. “Det kan medføre, at vi kan få sænket vores genanvendelsesprocenter, men det gør ikke noget, når det opfylder et højere formål,” siger hun. “Vi kan blandt andet samarbejde med de foreninger, der allerede arbejder med genbrug, og så kan vi gennem vores hjemmeside sætte fokus på både genbrug og madspild. Vores mål er, at vi vil sænke mængden af brændbart fra 23 procent til 17 procent i 2024,” siger Ida Elisa Bode, der håber på, at hun i fremtiden kan afskaffe den gamle kending fra genbrugsstationen “Småt brændbart”, så alt sorteres og genanvendes. “Det vil nok kræve noget teknologi og mandskab til at hjælpe borgerne. Vi skal ud og søge viden om, hvordan vi kan nå det mål,” siger Ida Elisa Bode.

DIREKTE KOMMUNIKATION. Både Mads Ærtebjerg Nielsen og Ida Elisa Bode møder jævnligt borgerne direkte. For borgerne kan også ringe direkte til en affaldsgruppe, der arbejder med indsatsen for affald og genanvendelse. Og det bliver til værdifuld viden for både borgere og kommunen. “Borgerne vil virkelig gerne gøre det rigtigt. Når man fortæller om konsekvensen af fejlsortering, er de åbne. Hvis de samtidig ved, at det nytter noget, er der mange, der NATUR & MILJØ

01 : 2019

TEM A A FFA LD

BORNHOLM SKAL VÆRE FRI FOR AFFALD

Første januar 2032 slukker den sidste glød i forbrændingsovnen på bornholmernes forbrændingsanlæg. Fra den dag skal øen være klar som verdens første samfund uden affald. Omstillingen er allerede i gang hos kommune, erhverv og ikke mindst blandt borgerne. eparationscafé, sortering, genbrug og ikke mindst en stor mængde ny teknologi. Det er Bornholm anno 2032, hvor alt affald bliver genanvendt. “Man taler ofte om svagheden ved en ø, og det at være langt væk, men vi vil gerne fokusere på styrkerne ved det. Og lige på dette område, mener vi, at vi har forudsætningerne for at kunne nå målet som affaldsfri i 2032. Vi er et lille samfund, der er let af overskue, men alligevel er vi et samfund, der rummer både industri, beboelse og turisme. Sådan en slags minidanmark. Så det indbyder til et forsøg som dette, som andre kan lære af,” siger Jens Hjul-Nielsen, der er direktør i Bofa, som er affaldsselskabet på Bornholm og en af hovedarkitekterne bag visionen. I 2032 er forbrændingsanlægget afskrevet og udtjent. Og politikerne skulle derfor beslutte, om det til den

tid skulle renoveres, eller om løsningen var en lukning. Beslutningen faldt i januar og lød på lukning i 2032. “For os var det her det helt enkle mål. Vi siger ikke 10 procent restaffald eller et andet tal. Vi stiler helt enkelt efter, at intet skal brændes, og at vi lukker anlægget,” siger direktøren, der blankt indrømmer, at der ikke findes en færdig køreplan for, hvordan målet skal nås. “Hvis jeg vidste det, ville politikerne nok gerne vide, hvorfor vi ikke har gjort det for lang tid siden,” siger han. HØJESTE PRIORITET AT FORHINDRE AFFALD.

I dag genanvender Bornholms kommune 35 procent af husholdningsaffaldet. Jens Hjul-Nielsen erkender, at kommunen tilhører det, han kalder “den bløde mellemvare”. Så første skridt er indsamling af madaffald og plast, hvor kommunen ikke har sortering i dag. I 2022 skal man være

NATUR & MILJØ

01 : 2019

oppe på 55 procent, og derfra bliver tempoet skruet gevaldigt op. “Vi ser på de enkelte affaldsfraktioner en efter en. Vi har lavet et forsøg, hvor vi pillede containere med småt brændbart fra hinanden, og kunne se, at 25-30 procent kunne genanvendes, hvis det var sorteret bedre.” Men selvom arbejdet med genanvendelse er stort og kompliceret, er det største fokus dog et helt andet sted. “Den allerhøjeste prioritet er at forhindre affald. Vi vil sætte fokus på at reducere affaldsmængden gennem blandt andet genbrug og reparationer. Der skyder reparationscafeer op rundtomkring, og genbrug er der også et stort potentiale for. Vi mærker en stor interesse hos borgene på dette område,” siger Jens Hjul-Nielsen, der også bemærker, at kommunen retter blikket mod sig selv. “Vi er den største arbejdsplads i kommunen. Vi skal kigge indad og

TEM A A FFA LD

INDKØBSVANER, DER SKABER MINDRE AFFALD

1 GENBRUG Undgå produkter med unødig emballage, og hvis det ikke kan undgås, så gå efter emballage i genbrugsmaterialer.

arbejde på, at kommunen nedbringer sine affaldsmængder betydeligt de kommende år,” siger Jens Hjul-Nielsen. KRÆVER NY TEKNOLOGI. Beslutningen

om at blive affaldsfri i 2032 er blevet modtaget positivt af borgerne. Men nyheden har også bredt sig ud over solskinsøens grænser, og flere virksomheder har allerede henvendt sig med planer om at forsøge sig med forskellige teknologier og løsninger. Netop udviklingen i teknologi har da også en stor plads i planerne om, hvordan målet skal nås. “I dag står vi tilbage med restaffald, som går til forbrændingen. Noget ved vi godt, hvad vi kan gøre ved i fremtiden. Andre ting ved vi endnu ikke, hvad vi kan gøre ved. Det er der, vi har brug for en teknologisk udvikling. Der har allerede været en stor udvikling i teknologien på dette område de sidste 14 år. Vi tror den fortsætter de næste

14 år, og at det i sig selv vil skabe løsninger og genanvendelse, som vi i dag ikke ser mulige. Vi har en ambition om, at vi hvert år på genbrugsstationen tilbyder sortering i en ny fraktion (affaldstype, red.). Det er ikke én stor afgørende teknologisk løsning, vi går og venter på, men mange forskellige løsninger. Her tror vi, at vi på Bornholm kan være med til at drive denne udvikling, når vi sætter et så ambitiøst mål,” siger Jens Hjul-Nielsen. Han mener dog ikke, at det kun er teknologien, der som en foreløbig ubekendt faktor skubber på udviklingen. Også borgernes engagement og velvilje på området bliver en afgørende faktor. “Der vokser en bevidsthed frem om, at bæredygtighed er en nødvendighed. Vi tror, at den tankegang får mere vind i sejlene, og folk gerne vil engagere sig i det her. Det kan vi allerede se, sker nu,” siger Jens Hjul-Nielsen.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

2 TÆNK DIG OM Forhold dig kritisk: Er emballagen der for at forlænge holdbarheden, for at undgå madspild, eller er det blot for at få plads til slogans og farver?

3 NEJ TIL PLASTIK Undgå så vidt muligt plast. Herunder bæreposer i plastik.

TEM A A FFA LD

GENANVENDELSE GAVNER IKKE ALTID MILJØET Målet med genanvendelsen må være, at det kører i en cirkel, så genanvendelsen erstatter ny plast.

MICHAEL HAUSCHILD PROFESSOR PÅ DTU

ommunerne landet over har i disse år travlt med at introducere sorteringsordninger hos borgerne, så affaldet kan genanvendes frem for at blive afbrændt. Ifølge EU’s affaldsdirektiv skal vi 2025 op på en genanvendelse af 55 procent af husholdningsaffaldet stigende til 65 procent i 2035. Men selvom målet nås, er det ikke en garanti for, at det også bliver en gevinst for klimaet. “Det er ikke gratis miljømæssigt at genanvende. Man kan godt forestille sig en situation, hvor genanvendelse er mere miljøbelastende end afbrænding,” siger Michael Hauschild, der er professor på DTU. Han arbejder til daglig med miljømæssig bæredygtighedsvurdering, og det består blandt andet i at sammenligne forskellige produkter og teknologier for at vurdere, hvad der er den mest bæredygtige løsning.

vindenergi, så forsvinder den fordel,” siger Michael Hauschild og nævner en række eksempler på energikrævende genanvendelse. “Når man genbruger glas, knuser man glasset og laver nyt glas af det råmateriale. Det sparer noget råmateriale, men det bruger stadig meget energi til produktionen af nyt. Det samme gælder eksempelvis beton, hvor man knuser den brugte beton og bruger den som grus. Det er energikrævende,” siger Michael Hauschild. Genanvendelsen skal derfor ifølge ham fokusere mere på den cirkulære tankegang end på blot at genanvende. Her er udfordringerne med plastik et godt eksempel. I dag er plast både dyrt og vanskeligt at genbruge, fordi produkter og emballage ikke er lavet til at gøre det nemt at genanvende plasten. “Når man genbruger plastik til nye produkter, skal man gøre det på en måde, så det erstatter ny plast. Ellers bliver genanvendelsen blot en form for deponi af den brugte plast, og der skal stadig bruges ressourcer til at producere ny plast,” siger Michael Hauschild. Han peger på en lang række problemer ved produktionen af plast og plastemballage i forbindelse med genanvendelse. “Lige nu bruger industrien måske 10 forskellige plast-

STØRRE KRAV TIL MILJØVURDERINGER. Michael Hauschild mener, at vi skal stille langt større krav til miljøvurderingerne for genanvendelsen. Det handler blandt andet om transporten, sammenblanding af materialer og energiomkostningerne ved genanvendelsen. I dag findes der ikke krav om miljøvurderinger i forbindelse med genanvendelse. “Transporterer man affaldet langt for at genanvende det, så skal det tages med, når man vurderer den samlede effekt af genanvendelsen. Samtidig anvender man også energi til selve oparbejdningen af affaldet. Det betyder, at processen med at genanvende for nogle produkter og materialer kan kræve næsten samme mængde energi, som produktion af nyt. Det kan jo betyde, at det gavner miljøet mere, at afbrænde det, hvis det skaber fjernvarme og elektricitet, der alternativt ville blive produceret ved afbrænding af kul eller naturgas. Men i takt med at vi får mere NATUR & MILJØ

01 : 2019

TEM A A FFA LD

Genanvendelse af affald er ikke nødvendigvis det bedste for miljøet. Industri og detailled må derfor ændre produktion og emballering af varerne, hvis klimaet skal blive vinderen.

Man kunne sagtens forestille sig at udvide pantsystemet til mere fødevareemballage, hvor man måske havde 8-10 forskellige standardglas til fødevarer. Men det krævede, at producenterne anvender den samme type glas og ikke skal have hver deres design,” siger Michael Hauschild.

typer, og i meget af plasten anvendes eksempelvis farvestoffer og flammehæmmere. Det betyder, at kemien bliver indarbejdet i det genanvendte plast. Når vi blander al den plast sammen, bliver kvaliteten dårligere. Derfor sætter det nogle begrænsninger for, hvad man kan anvende genbrugsplasten til,” siger Michael Hauschild.

KRAV SKAL SKABE UDVIKLING. Målene for genanvendelse, mener ET LUKKET KREDSLØB. Forbrugerne skal vænne sig til, at

Michael Hauschild, er en af vejene til at skubbe på en udvikling, hvor genanvendelse bliver mere udbredt. Men det kræver, at vi har fokus på at regulere kravene til emballage ud fra en samlet vurdering for miljø og klima, og ikke lægger os fast på bestemte mål og emballagetyper, som vi ikke vil have. Eksempelvis ser Michael Hauschild, at den megen fokus på plastforureningen kan skabe nye problemer. “Emballage har også den funktion at få varerne til at holde sig længere. Derfor kan mindre emballage føre til madspild. I det samlede livscyklusperspektiv for en fødevare udgør emballagen en meget lille del af den samlede miljøbelastning. Langt den største del af belastningen kommer fra produktionen. Hvis forsøget på at reducere emballage forårsager, at madspildet øges, så gør vi miljøet en bjørnetjeneste.” Løsningen er krav til industrien samt mere udvikling i materialer og teknologi, mener han.

plasten skal sorteres yderligere, så eksempelvis plast fra elektronik, der indeholder miljø- og sundhedsskadelige flammehæmmere, holdes adskilt. Og at plast, der kommer i kontakt med fødevarer holdes i et lukket kredsløb. Et af forslagene er, at ensrette anvendelsen af plast. “Hvis man på europæisk plan besluttede, at PET-plast kun må anvendes til fødevarer, så kunne vi sikre, at al PET-plast, der recirkuleres, er egnet til fødevareemballage. Så skulle vi ikke frygte, at der i plasten til fødevarer var indarbejdet forurening, der kunne skade fødevaresikkerheden,” siger Michael Hauschild, der også nævner pantsystemet som en vej til bedre genanvendelse. “Glasemballager har den fordel, at det i modsætning til plastemballager kan vaskes og genbruges direkte som emballager. Skal glasemballagerne ikke transporteres for langt, så er der en miljømæssig fordel i at genbruge dem. NATUR & MILJØ

01 : 2019

INTERVIEW SEBASTIAN KLEIN

NATUR & MILJÃ&#x2DC;

01 : 2019

INTERVIEW SEBASTIAN KLEIN

A N N E A NTH O N A N D ER S EN TH O M A S S KO U

Han har i årevis fået børn til at interessere sig for biller, fugle og vilde dyr. Med børneprogrammer som ‘Naturpatruljen’ og ‘Dyr på hjernen’ er Sebastian Klein løbet ud i naturens eventyr for at se dem fra barnets perspektiv. Det har prentet ham ind i børnenes bevidsthed som Danmarks naturnørd nummer ét. Som barn voksede han op i sin fars skygge og stak ud i naturen for at finde sig selv. Måske er det netop fra skyggen, han har hentet så træfsikkert et greb om sit barnlige publikum.

Sebastian Klein har bevaret barnets uspolerede nysgerrighed, og de bøger og tv-programmer, han laver i dag, er dem, en syvårig Sebastian Klein selv kunne have ønsket sig.

år Sebastian Klein med sin far i hånden blev genkendt i Zoologisk Have eller Tivoli, var det, som åbnede der sig en afgrund i ham. Ikke så meget fordi de blev genkendt af børn og voksne, som flokkedes omkring dem. Men fordi denne evindelige genkendelsesseance vækkede et stærkt ubehag i faren; den på én gang artistisk udadvendte og blufærdigt sky skuespiller, forfatter, musiker og humorist Jesper Klein. Fordi ubehaget ligesom løb videre gennem deres håndflader og ind i barnet Sebastian, omkransede ham som en linse af is, han begyndte at se sig selv igennem. Alt i ham frøs til. “Min fars ubehag ved genkendelsen smittede af på mig. Og jeg udviklede en bevidsthed om, at jeg blev set igennem, hvem min far var,” forklarer han. Det var ikke altid let at være søn af det

NATUR & MILJØ

01 : 2019

berømte skuespillerpar Jesper Klein og Lykke Nielsen: “Jeg hadede at stikke ud, hadede, at mine forældre var så berømte. Ønskede mig bare en far, der arbejdede i en bank, og en mor, der ikke var for smuk, at jeg hverken havde rødt hår eller kunne lide at se på fugle. Jeg ville allerhelst bare være som de andre, ønskede mig leverpostej, leverpostej, leverpostej,” konstaterer han. I skolen var det et pres, at de andre elever ofte ville have ham til at sige eller gøre noget sjovt. Gjorde han det, kunne det også give problemer. Som den dag han i begejstring lod, som om han akkompagnerede den Povl Kjøller-sang, vikaren spillede på klaveret, ved at lade sine fingre løbe over bordpladen. Irettesættelsen faldt prompte: “Dét er irriterende. Også selvom man er Jesper Kleins søn,” sagde vikaren.

turen for længe siden. Men det gør de ikke, og Sebastian Klein har for længst slået sig til tåls med, at han må dyrke naturen på anden vis end at bo i den. I barndomshjemmet var naturen en politisk sag på linje med andre kulturradikale dagsordener som kampen mod atomvåben. Naturen var en art teoretisk spørgsmål snarere end et praktisk foretagende. “Mine forældre spurgte aldrig, om vi skulle tage en tur i skoven. Min far kunne godt lide at gå i Zoologisk Have, men det var ligesom dét,” forklarer han. Så Sebastian Klein cyklede selv på udflugter i naturen. Ofte til Amager Fælled for at se på fugle. Forældrene Kort efter forbød Sebastian sin far at komme på skolen. “Det var som at have en elefant med i skole. Alting gik i stå,” siger han. NATUREN ÅBNEDE ET RUM. Sebastian Klein voksede op i en rød murstensvilla på Ove Billes Vej 13 på Amager. Her var flygel i stuen og franske døre. Violiner, trompeter og kontrabas. Shakespeares samlede værker i reolen. Når hans far ikke var ude og optræde, kunne Sebastian Klein som regel finde ham bag skrivemaskinen, evigt klaprende i tasterne, altid i ét med frembringelsen af et tekststykke. Barndomshjemmet åndede underholdning, drama og voksenliv. En god del af det danske kulturparnas samledes om egetræsbordet til møder om farens tv-, teater- og filmprojekter. Omkring huset voksede en tilgroet have. Det var ikke her, forældrene lagde deres kræfter. Men mange af Sebastians tidligste naturminder groede netop her. Som den vinterdag han fra stuevinduet så en flok fugle hoppe rundt i haven. De lignede solsorte, og så alligevel ikke. Hovederne var grå, ryggen brun, maven hvid, og brystet plettet. Han kunne ikke huske at have set dem før, ville vide, hvad det var for fugle, og strøg op på loftet for at finde den røde fuglebog i farens bogsamling. Det måtte være sjaggere, som var landet på deres vintertræk nordfra, læste han. Sebastian Klein kan endnu huske, hvordan begejstringen over opdagel-

sen sendte ham direkte op til hans far, der sad fordybet i arbejdet ved skrivemaskinen. Han kan huske, hvordan hans opdagelse åbnede en snak om sjaggerne, og hvordan stoltheden samlede sig i et lysende punkt i farens øjne. Her spirede fornemmelsen af, at naturen åbnede et rum til et sted, hvor han blev fremkaldt som mere og andet end Jesper Klein og Lykke Nielsens søn. Her var han Sebastian Klein. Det var cirka samtidig, at interessen for dyreprogrammer greb ham. Fascinationen af tigre og geparders jagt på gazeller, som gled over tv-skærmen. Naturens drama. Set fra bagsædet i bilen udspillede dramaet sig pludselig “live”. En tårnfalk dykkede ned i græsset i rabatten og kom op med en mus i kløerne. “Det her var bedre end tv. Jeg havde direkte og helt eksklusive rettigheder til naturens oplevelser,” siger han og rykker helt frem i sofaen. Tændt. Vi har taget plads i den lyse stue i villarækkehuset i Badensgade på Amager. Her, et par kilometer fra barndomshjemmet, bor Sebastian Klein med sin kone, Rikke, og deres to teenagesønner. Et par stueplanter. Kaninen i haven, en kat og et par rotter i kælderen, som han af og til bruger i de shows, han turnerer landet rundt med, når han ikke laver tv-programmer eller skriver børnebøger, udgør matriklens eneste natur. Hvis det stod til ham alene, var de flyttet ud i na-

NATUR & MILJØ

01 : 2019

opmuntrede ham til at forfølge interessen, forærede ham fugle- og dyrebøger. Når han foreslog, at de tog med, gjorde de det. Smed cyklerne i kassevognen og kørte til Bognæs for at se sølvhejren eller til Gadstrup Mose for at finde silkehejren. Eller på bilferie til Pyrenæerne for at spotte en lammegrib. Men passionen var hans egen. “Der var ingen tvivl om, at naturen var noget, jeg havde. Mine forældre bifaldt det, men det var ikke sådan, at de deltog. De tog mere med og ventede på mig,” forklarer han. Som passionen voksede i ham, voksede også ønsket om at dele naturen med én, der var lige så begejstret for den som han selv. Det var klassekammeraten Casper. Sammen udviklede de allerede i løbet af de første skoleår en venskabelig konkurrence, dystede om viden og oplevelser. SPRANG UD SOM FUGLEKIGGER. Interessen

for fugle blev mere hemmelig. Da Sebastian Klein som 15-årig overtalte sin mor til, at de skulle gå om bord på Bornholmerfærgen fra København for at sejle til Christiansø og se på fugle, var det ikke noget, han talte højt om. Heller ikke selvom den 5. september 1987 viste sig at være en helt speciel dag i Christiansøs historie, fordi vejrsituationen natten forinden havde fået en masse sjældne arter til at lande på øen. “Jeg så både pileværling, lille rørsanger og hvidhalset fluesnapper. Jeg væltede rundt og så på fugle i de timer,

INTERVIEW SEBASTIAN KLEIN

Sebastian Kleins formål med at formidle natur til børn er at forsøge at vinde deres kærlighed for naturen. For vi beskytter kun det, vi holder af, så hvis vi skal beskytte naturen, skal vi holde af den, siger han.

vi var der, og syntes, at det var evigt fantastisk. Men der var ikke nogen, der måtte vide noget. Jeg havde masser af ting gående imod mig i forvejen, jeg skulle fandeme ikke have et nørdprædikat også”, forklarer han. En dag gik det galt. Sebastian Klein gik i 9. klasse. Det var i en dansktime, at en flok traner landede lige uden for vinduet. De første traner han havde set. Han kunne ikke nå at stoppe sig selv, sprang op fra stolen i et glædesudbrud: “Se! Der er traner,” råbte han. “Jeg kan huske den rungende tavshed i klassen, før latteren brød ud. Alle grinede, også læreren. Jeg kunne lige så godt have råbt: Jeg er bøsse. Jeg sprang simpelthen ud. Fra den dag var

jeg fuglekiggeren, tossen, der kiggede på fugle,” konstaterer han. Dengang var nørder ikke nogen, man hyldede på tv, og det virkede som noget nær selvmord at springe ud som naturnørd. Sebastian Klein begyndte at dagdrømme om at være en “badboy” med sort hår og motorcykel. Helst en af de helte, der satte alt ind på at redde naturen. Han blev draget af, hvordan Greenpeace-aktivister satte livet på spil for at stoppe de sovjetskibe, der dumpede atomaffald i havene. “Min drøm var i mange år, at jeg ville noget radikalt – være en helt med en sag. Og jeg havde ikke ambitioner om at skulle følge i min fars fodspor.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

Alt i mig arbejdede på at træde ud af hans skygge, finde min egen vej”. HÅNDEN PÅ VUGGEN. Sebastian Klein besluttede sig for at starte på lærerseminariet. Han ville formidle. Det vidste han. Gerne natur. Samtidig blev han kontaktet af DR, som ville høre, om han ville lave naturprogrammer til børn. “Programfladen manglede unge værter, der vidste noget om natur. Pludselig var jeg den unge, der rent faktisk vidste noget om det her”, siger han. På tv-skærmene tonede Sebastian Klein frem som dyrepasservikar med morgenhår. Han tog børnene i hånden

INTERVIEW SEBASTIAN KLEIN

og med på safari i Danmarks dyreparker for at søge svar på, om en pingvin kan få lungebetændelse, eller om en isbjørn kan dresseres. Til tider lige så meningsfuldt gakket, som hans far evnede at udfolde sig, optændt af passion, men glødende af sin egen indre ild. Drømmen om at gøre en forskel for den natur, der har givet ham så meget. Båret af missionen om at give børn og voksne naturoplevelser sammen, for at sprede frø, der skal vokse som evig kærlighed til naturen. “Hånden på vuggen er den hånd, der styrer verden. Når jeg har mulighed for at henvende mig til vuggen og de mennesker, der ligger i den, har jeg mulighed for at få indflydelse på verdens fremtid. Jeg forsøger at vinde børns kærlighed til naturen. For vi beskytter kun dét, vi holder af. Og hvis vi skal beskytte naturen, skal så mange som muligt holde af den. Uden kærligheden for naturen er naturen prisgivet.” På en måde kan det virke paradoksalt. Altid har han kæmpet for at træde ud af sin fars skygge. Nu er det ham selv, der ikke kan tage i Tivoli, Zoologisk Have eller Netto uden at blive genkendt. Ham, der optræder og underholder, har svært ved at slippe tasterne, bliver suget ind i den bog, det foredrag eller det tv-manus, han er ved at skrive. “Jeg kan jo slet ikke fornægte, at jeg i den grad er gået i min fars fodspor på

mange punkter. Har brugt ham, hentet inspiration, rådført mig med ham. Jeg kan føle, at det er skæbnens ironi, at jeg i så mange år har sagt, at jeg ikke skulle lave det, han lavede, og så alligevel er endt med at gøre det; underholde.” Men der er alligevel noget, der er grundlæggende anderledes. Når han med sine egne børn i Zoologisk Have bliver stoppet af folk, der vil have en autograf eller selfie, siger han med et smil og med det samme: JA. “Mine børn skal ikke opleve det ubehag ved at blive genkendt på gaden, som jeg selv oplevede. At jeg er kendt, skal ikke blive noget fordækt.” Sebastian Klein har bevaret det blik og den linse, han selv oplevede verden igennem som barn. Både fra skyggen og fra det rum, hvor hans eget selv blev fremkaldt; i naturen. Det er, som om han er 7-årige Sebastian, der blev opslugt af sjaggere og lammegribbe, løver, gazeller og havørne, når han sætter sig til tasterne for at skrive bogen om “klamme dyr” eller udvikler idéer til et nyt tvprogram med sin redaktør. “Når jeg skriver, skriver jeg de bøger og programmer, som jeg selv kunne have ønsket mig, da jeg var barn.” Men han skriver også til de voksne. Fordi han ved, at det fedeste er, hvis man som barn får lov at dele begejstringen med sine forældre.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

SEBASTIAN KLEIN FORFATTER OG TV-VÆRT • Født 20. juli 1972. • Tv-vært, forfatter, foredragsholder og ornitolog. • Gift med lærer Rikke Klein og far til sønnerne Sylvester på 17 og Christoffer på 14. • Søn af skuespillerparret Jesper Klein og Lykke Nielsen. • Blev i 1996 hyret af DR som tv-vært for en række naturprogrammer for børn, blandt mange andre Naturpatruljen, Dyr på hjernen og Bidt, brændt og stukket. • Han har udgivet stribevis af børnebøger om natur. Heriblandt serien om Danmarks farligste, vildeste, mærkeligste, mest gådefulde dyr. • Udgav i 2016 den åbenhjertige fortælling Fra min faders skygge. • Har siddet i juryen for Danmarks Naturkanon, der i 2018 udpegede 15 danske natursteder med helt særlig værdi.

INTERVIEW SEBASTIAN KLEIN

det økologiske mejeri NATURMÆLK

35 landmænd står bag Naturmælk. Familiegårdene med de tilsammen ca.4200 køer drives meget forskelligt. 4 gårde er biodynamisk drevet, andre 7 gårde har udelukkende jerseykøer, og 3 gårde drives med hø-fodring året rundt. Landmændene laver 9 forskellige typer mælk. Fælles er, at alle landmænd planter 7 urter i deres marker - og alle er ægte økologer; både med hjernen og hjertet.

Mælken leveres dagligt til mejeriet, hvor 75 medarbejdere sikrer, at mælken fortsat får en skånsom behandling. 365 dage om året kommer mælken ind på mejeriet - og 365 dage om året forlader en bred række produkter mejeriet. Nogle processer tager ganske enkelt lang tid, men det er iorden at ting tager sin tid. Umage og smag hænger nu engang sammen.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

340 produkter fremstilles under de sønderjyske himmelstrøg, hvor Naturmælk ligger. Smør, yoghurt, ost og mælk produceres på mejeriet. Nogle er laktosefri. Andre biodynamiske. Nogle er mærket med Dyrenes Beskyttelse. Og alle produkter er økologiske. Variationen findes i de mange forskellige smagsnuancer, og i den struktur, der varierer med årstiden.

NATURPORTR ÆT DÅV ILDT

OP OG DÅ Dyrehavernes darling er blevet Danmarks vidt udbredte drøvtygger. Den vilde danske bestand af dådyr har overhalet bestanden af krondyr, og i disse år kan man opleve dådyret over næsten hele landet. Fra fede østdanske herregårdsegne har dådyret bredt sig mod vest og nord til magre jyske hedeområder. Selv den lille natur huser dåvildt, der kan nøjes med lidt, og som kan kunsten at leve i det skjulte.

jortenes brunstige brøl lød fra skovens ellers stille ro, hvor det milde, sene efterår havde lagt farver på bladene fra en palet af gule, brune og røde nuancer. Brøl var måske så meget sagt. Der var snarere tale om en højlydt snorken, for sådan er det med parringsparate dåhjorte. De snorker og snøfter mere, end de brøler. Mens den brunstige kronhjort, der har nogle af den danske naturs mest maskuline lydytringer, kan matche en løves brøl, er dåhjortens stemmepragt en forkølet melodi i brunstens balsal. Man griner i reglen mere, end man gyser, når man hører den. Men det ændrer ikke ved, at lydene sætter godt gang i forspillet til den store finale i skikkelse af en ny generation af dådyr.

MERE GALANT END ELEGANT. Så mistede en af hjortene i et splitsekund klovfæstet og blev presset et skridt tilbage. Med ét var kampen forbi. Den stærkeste af dåhjortene fik lige præcis det overtag, som var vinket med en kastestang. Roligt og andægtigt eskorterede sejrherren på civiliseret vis taberen ud af arenaen. Det var ikke, som når en sejrrig kronhjort stanger, brøler og jager sin undersåt ud af sognet, for til sidst at være alene om alle hundyrene på brunstpladsen. Det kan godt være, at dåhjorte ikke er så elegante som kronhjorte, men de er så meget desto mere galante. De jager heller ikke rundt med hundyrene, men lader de villige komme af sig selv, når tid er. FREMGANG FRA ØST TIL VEST . Nu om dage har man gode mulig-

FRA KOLD KRIG TIL KAMP. Det varede ikke længe, før dåhjortene

kom ud i det fri på brunstpladsen i skovens største lysning. Med nikkende bevægelser og stive skridt tog de to dåhjorte opstilling over for hinanden, hvorefter de præsenterede gevir. Imens græssede dåerne og kalvene fra sidste sæsons anstrengelser fredeligt på sletten ved siden af de to kombattanter, hvis gevirer knaldede mod hinanden som slagvåben af tørre stykker træ, der gav genlyd over sletten.

NATUR & MILJØ

heder for at opleve dådyrene i den danske natur, hvad enten oplevelsen udspiller sig i oktobers højbrunst, eller den finder sted en tidlig aprilmorgen, hvor rudlerne bevæger sig ud i det åbne terræn for at æde friske råvarer serveret af det spirende danske forår. Aldrig tidligere har der været så mange dådyr i Danmark, som tilfældet er i disse år. Hvor dådyret for årtier siden stort set udelukkende var de indhegnede dyrehavers hjort, og hvor den vilde bestand primært hørte den østlige del af

01 : 2019

NATURPORTR ÆT DÅV ILDT

Danmark til, er dådyret i dag udbredt over næsten hele landet i hundredvis af små naturområder. EN EKSPLOSION AF DÅDYR. Den kompakte hjort med det skovlformede gevir har bredt sig mod nord og vest, og forårsbestanden blev i 2018 af Danmarks Jægerforbund skønnet til at tælle op imod 35.000 dyr. Til sammenligning blev bestanden af krondyr vurderet til knap 27.000 dyr. Mens bestanden af krondyr i Danmark tilsyneladende er stagneret, fortsætter dådyrbestanden med at vokse markant, så flere og flere områder bliver faste levesteder for dåvildtet. I jagtsæsonen 2017/2018 blev der ifølge vildtudbyttestatistikken nedlagt flere end 9.000 dådyr i Danmark. “I kraft af hjortefarme og små private dyrehaver var der for to årtier siden rundtom i landet mindre isolerede bestande af dådyr, som man valgte at frede og supplere med udsætninger. I 2004 blev der etableret regionale hjortevildtgrupper, som i 2007 fik til opgave også at forvalte bestanden af dådyr, der flere steder blev fredet. I det vestlige Jylland blev dådyr udsat, og der blev vedtaget forvaltningsplaner med regionale jagttider. Uagtet jagttiderne har mange jægere været tilbageholdende med at skyde voksne hundyr. I stedet har de fokuseret på hjortene og trofæerne. Hvor dåerne, der jo føder kalvene, skånes, har det flere steder ført

NATUR & MILJØ

JA N S KRIV ER N AT UREPL .CO M

til en bestandsmæssig eksplosion i antallet af dådyr,” siger Mads Flinterup, der er hjortevildtkonsulent i Danmarks Jægerforbund. FRA HERREGÅRDE TIL HEDER. Hjortevildtkonsulenten udarbejder hvert år en oversigt over forekomsten af kronvildt og dåvildt i Danmark på baggrund af tal og tællinger, som han får ind fra de 12 regionale hjortevildtgrupper. Det er disse tal, der i Hjortevildtoversigten fra år til år giver et fingerpeg om krondyrets og dådyrets ve og vel i det danske landskab. “Dåvildtet er den mest nøjsomme af alle vores hjortevildtarter. Det er i stand til at tilpasse sig stort set alle typer af terræn, og i forhold til kronvildtet har dåvildtet et bredere valg af føde, hvilket naturligvis giver grundlag for en stor geografisk spredning af arten,” siger Mads Flinterup. “Det spiller også ind, at dådyret er bedre til at tilpasse sig forskellige leveområder end krondyret. Det gør dådyret i stand til at trives selv i mindre naturområder tæt på byer. De fleste danskere forbinder sikkert dåvildtet med de østdanske herregårdslandskaber, men sådan ser dåvildtet altså ikke på sagen. Det kan sagtens trives i magre områder som for eksempel de vestjyske klitplantager,” siger Mads Flinterup.

01 : 2019

NATURPORTR ÆT DÅV ILDT

DÅDYR DUER IKKE TIL TRAFIK. På i hvert fald et punkt er dådyret bagud på point i forhold til krondyret, når kriteriet er påpasselighed, kløgt og trafiksikkerhed. “Det er ikke tilfældigt, at der forholdsmæssigt bliver dræbt væsentligt flere dådyr i den danske trafik end krondyr. Hvis en rudel krondyr skal krydse en trafikeret vej, leder førerhinden i reglen sin flok sikkert over, fordi hun vurderer situationen og først fører an, når der er fri bane. Et dådyr kan derimod godt finde på at stille sig midt på vejen og bare kigge”, siger Mads Flinterup. I 2014 blev der i kraft af de danske schweisshundeførere, der med sporhunde eftersøger skadet vildt, registreret 368 trafikdræbte dådyr, mens der samme år kun blev noteret 230 krondyr dræbt af biler, selvom bestanden af kronvildt på det tidspunkt var større end bestanden af dåvildt. I RISIKO SOM ULVEBYTTE. I det hele ta-

get er dådyrets bevægelsesmønster anderledes end krondyrets. Hvis en rudel krondyr bliver forstyrret eller jaget, vil flokken sætte sig i bevægelse og løbe langt, ofte flere kilometer. En rudel dådyr vil derimod kun flygte en kort distance, hvorpå dyrene vil stoppe op og vurdere, om faren er gået over. Den adfærd kan gøre dådyr ekstra sårbare over for ulve, mener hjortevildtkonsulenten. “Man snakker meget om, at ulven jager krondyr og rådyr i den danske natur, men jeg tror, at dådyret er den mest udsatte af vores hjortearter i forhold til at blive føde for ulve. Et dådyr, som bliver jaget af en ulv, vil på et tidspunkt stoppe op for at se, om rovdyret stadig er der. Og så går det galt”, siger Mads Flinterup. NY GENERATION PÅ VEJ I JUNI. Omkring månedsskiftet maj/juni, når naturen er allermest grøn med et rigeligt sortiment af proteinrig planteføde, vil resultatet af brunsten i det sene efterår se dagens lys. Da vil dåerne sæt-

te deres kalve og die dem et stille sted i skoven eller plantagen. Da vil der være lagt op til kolonisering af endnu flere områder. “I løbet af sommeren vil dåvildtet kunne opleves over hele landet. I takt med en fortsat voksende bestand vil dådyr formentlig også udvandre til flere af de små øer, hvor de endnu ikke er nået til. I Sønderjylland vest for motorvej A45 ud mod marsken og Vadehavet er bestanden stadig meget beskeden. Men ellers er der

NATUR & MILJØ

01 : 2019

fremgang over hele landskabslinjen i Danmark”, siger Mads Flinterup, der spår, at kodeordet efter de næste skridt i dådyrets fremgang kan blive “markskader”. “Indtil nu har dåvildtet holdt lav profil i ly af kronvildtet, som mange landmænd og skovejere klager over giver skader på afgrøder og træer. Hvis dåvildtet fortsætter med at vokse i antal, vil skovbrug og landbrug opdage, at der også er en omkostning ved at huse bestande af dåvildt”.

NATURPORTR ÆT DÅV ILDT

DÅDYRETS HISTORIE

FRA JAPAN TIL JYLLAND Dådyret levede i det område, der i dag er Danmark, i mellemistiden Eem, der var en varm periode for 115.000130.000 år siden. Det beviser en halv snes jyske fund af knogler og skeletter af dådyr fra denne periode.

Ved den seneste istids begyndelse forsvandt dådyret fra hele Europa, men det fandt et refugium for istiden i Tyrkiet og Mellemøsten. Herfra er dådyret i nyere historisk tid indført til en lang række lande i Europa. Og ikke nok med det. I dag er dådyret indført i op imod et halvt hundrede lande i 5 verdensdele. For eksempel lever der i dag vilde bestande af dådyr i New Zealand, Japan, Tasmanien, Argentina og Sydafrika. De fleste steder i disse lande blev det indført omkring år 1900. Dådyret kom sandsynligvis til Danmark i 1200-tallet som prydvildt i dyrehaver og jagtobjekt for kongelige og adelige. Men måske blev dåvildtet indført til Danmark allerede i Vikingetiden. Uanset hvornår hjortene ankom, har dåvildtet udviklet sig fra kongeligt til folkeligt vildt, som kan opleves af hvermand.

Det er ikke tilfældigt, at der forholdsmæssigt bliver dræbt væsentligt f lere dådyr i den danske trafik end krondyr. Et dådyr kan godt finde på at stille sig midt på vejen og bare kigge.” MADS FLINTERUP HJORTEVILDTKONSULENT I DANMARKS JÆGERFORBUND

NATUR & MILJØ

01 : 2019

ÅRSTIDENS FOTO

NATURKATEDRAL I Troldeskoven i Rold Skov taler træerne til beskueren, og man bliver lidt ydmyg. Mennesker har “høstet” grene fra disse træer gennem århundreder, og træerne svarede med nye krøllede grene og har dannet en naturens katedral.

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet til kop@dn.dk. Skriv en billedtekst på 100 ord. Deadline for indsendelse er 15. april. NATUR & MILJØ

01 : 2019

ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

01 : 2019

O LE FRØ B ERT

SKOV BE GR AV E L SE SPL A DS

NATUR & MILJÃ&#x2DC;

01 : 2019

SKOV BE GR AV E L SE SPL A DS

L AUR A ELISA B E TH LIN D NIEL S ÅG E S KOV BO

HVILESTED SKOV EN BLE V DET SIDSTE

Flere danskere bliver nu begravet i skovens dybe stille ro. En af dem er Henning Larsen, der hviler i Stensballegaard Skov ved Horsens Fjord. Hans efterladte hustru, Jonny Larsen, og datter, Vibeke Holmegaard, finder stor ro i at vide, at de engang skal ligge under samme trækrone.

e nøgne bøgetræer står side om side og svajer i vinden. Det er koldt. Temperaturen har sneget sig ned på 5 grader. Og vindens susen og rusken i de mørke trækroner minder en om, at træerne først får deres lysegrønne overfrakke på om en måneds tid eller to. For foden af et af de høje træer ligger Vibeke på knæ og forsøger at skovle nedfaldne blade til side med hænderne. Hun er målrettet i sin søgen - som havde hun tabt sin vielsesring og vidste præcis, hvor det var sket: et skridt ud fra træstammen og så ellers i en cirkel rundt om den. Samtidig med at hun er sikker på at være ved rette træ, begynder en tvivl alligevel at melde sig. Var det ikke træ nummer 78? Hun leder igen. Og så er den der. Den lille koksgrå mindeplade med hendes fars navn, fødselsår og dødsår. Henning Larsen, 1925, 2018. “Skoven forandrer sig hele tiden. Så man skal lige vide, hvor den er. Og det er længe siden, jeg har været her. Det er helt i min fars ånd. Han ville ikke have haft os rendende i tide og utide. Han sagde altid, at det ikke er ved gravstenen, man mindes. Det gør man i hjertet,” fortæller Vibeke. Ligesom hendes far hviler 14 andre danskere i skovbunden i Stensballegaard Skov, som tilhører godset Stensballegaard. Når man går langs grusvejen med fjorden og golfbanerne på højre side og skoven og skovbegravelsespladsen på venstre, lægger man ikke mærke til begravelsespladsen, der breder sig over godt 1,2 hektar skov. For der er ingen veltrimmede ligusterhække, gravsten, kors, blomster eller blafrende stearinlys som på en kirkegård. Kun ordene på kampestenen, “Stensballegård Skovbegravelsesplads,” afslører, hvor vi er. Ellers er de 123 udvalgte bøge- og egetræer, der foreløbig udgør de fremtidige urnepladser, kun markeret med en frimærkestor nummerplade – ligesom man i skovbunden kan finde en lille mindeplade hist og her. Og det var netop det naturlige og omskiftelige, som tiltalte de efterladte den dag, hvor de sad rundt om bordet med bedemanden og skulle beslutte, hvor Henning Larsens urne skulle nedsættes efter begravelsen i kirken. Det fortæller NATUR & MILJØ

hans efterladte hustru, 83-årige Jonny Larsen. Hun har taget plads på en stor træstub ved siden af familiens træ. “Der er liv i en skov, og den følger årets gang. Falder der en gren ned, så falder der en gren ned. Og så bliver den liggende. Det er naturen, der bestemmer her. Derfor er jeg meget glad for, at han kom herhen for at hvile,” siger hun, mens blikket vandrer ud over fjorden for til sidst at hvile på træet. MORFAR VAR BRUMBASSEREDDER. Hr. og fru Larsen nåede at være gift i 63 år. Han blev 93 år og sov stille ind i sin egen seng – helt som han havde håbet på. Selvom han egentlig havde ønsket at komme på kirkegårdens ukendtes gravplads som sin mor, far og andre afdøde familiemedlemmer, er Jonny nu ikke i tvivl om, at han ville have været helt tilfreds med at hvile her i skovmulden: “Det er svært at undvære ham. Aftenerne er de værste. Han gik altid i seng før mig, og så lagde han lige hånden på skulderen af mig, mens jeg sad i lænestolen i stuen, og sagde: ’Godnat, fru Larsen’. Børnebørnene elskede også deres morfar. Det var ham, der hentede dem fra børnehaven, da de var små, og var hos dem, når jeg arbejdede. De kunne ikke bære, at han døde, og de kunne ikke forlige sig med tanken om de ukendtes grav. De syntes, det var meget bedre, han kom ud i skoven,” fortæller hun og fortsætter: “Det var det også. Han ville virkelig have syntes om det. Gravstedet er meget diskret, og her er så smukt. Og han var glad for naturen. Han bar altid edderkopperne ud derhjemme og kunne aldrig finde på at slå dem ihjel.” Beskrivelsen af en naturelskende mand kan hendes datter sagtens genkende. Da familien havde sommerhus, elskede hendes far at gå tur langs vandet, ligesom man ofte kunne finde ham i haven, hvor han lyttede til fuglenes kvidren og betragtede dyr og insekter. “Og så var han brumbasseredder – en finger ned, og så skulle de kravle op på fingeren. Så vi har alle sammen lært, at brumbasser kun stikker, hvis man trykker på dem. Man kan godt bære dem ud,” siger Vibeke. “Nu spøger vi lidt med det. For i sommer boede der brum01 : 2019

SKOV BE GR AV E L SE SPL A DS

“Der er liv i en skov, og den følger årets gang. Falder der en gren ned, så falder der en gren ned. Og så bliver den liggende. Det er naturen, der bestemmer her. Derfor er jeg meget glad for, at han kom herhen og hvile.” (Jonny Larsen, Henning Larsens efterladte hustru).

basser i den her store trærod. De dør om vinteren. Men der kommer måske nogle nye igen her til sommer.” Træstubben er ikke kun hjem for brumbassefamilier, der kommer og går. Den er også familiens pejlemærke, når de besøger gravstedet og skal finde deres træ. “Det er ikke, fordi vi står i kø for at komme herhen. Men min mand og jeg ved, at vi engang vil være her i skoven – og min bror og mor vil samme sted hen. Vi har altid været naturmennesker. Da børnene var små, kom vi meget i skoven og ved stranden i som-

merhuset, hvor vi fiskede sommer og vinter og gik lange ture. Så det passer perfekt til os,” fortæller Vibeke. FØRSTE BEGRAVELSESPLADS I PRIVAT SKOV.

I godt ti år har urnenedsættelser i de danske skove været tilladt, og som den første skovbegravelsesplads i privat skov blev Stensballegaard Skovbegravelsesplads indviet i januar sidste år. Der er mulighed for at lægge en A5-stor mindeplade i skovbunden, gravstederne kan forlænges, pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, og der kan reserveres en urneplads un-

NATUR & MILJØ

01 : 2019

der en bestemt trækrone. Det har 50 danskere allerede gjort, ligesom den kommunale skov Kohaveskov i Odense siden 2014 og frem til 2019 har lagt skovbund til 132 urnenedsættelser. Men det er formentlig ikke kun i de to skove, naturelskere kan blive begravet i fremtiden. Undersøgelser har nemlig vist, at hver fjerde dansker ikke ønsker en kirkelig begravelse, og mange ønsker skoven som sidste hvilested. Lige nu er syv andre private skovejere også i gang med en proces for at komme med på den nye begravelsestrend.

SKOV BE GR AV E L SE SPL A DS

Min far sagde altid: ’Det her er det liv, vi har. Der er ikke noget bagefter. Så lev det. Det er her og nu, det gælder’. Det er jeg enig med ham i. Vi kommer af naturen, og vi går tilbage til naturen. Men derfor kan det godt være rart at komme herud i skoven og sidde og snakke lidt med ham.

EN GAVE TIL FREMTIDENS NATUR

VIBEKE HOLMEGA ARD DATTER

Naturen i Danmark betyder så meget for Lone Norup, at hun har valgt at testamentere en del af sine penge til den. På den måde bliver hendes grønne stemme også hørt den dag, hun ikke er her mere.

En trend, som familien fra Horsens kun har godt at sige om. Hele familien – også oldebørnene – var med til urnenedsættelsen den forårsdag i april for snart et år siden, hvor skovbunden var en hvid dyne af anemoner: “Min far sagde altid: ’Det her er det liv, vi har. Der er ikke noget bagefter. Så lev det. Det er her og nu, det gælder.’ Det er jeg enig med ham i. Vi kommer af naturen, og vi går tilbage til naturen. Men derfor kan det godt være rart at komme herud i skoven og sidde og snakke lidt med ham - og vide, hvor han er. Mine bedsteforældre kom i de ukendtes grav, men det var frustrerende for mig ikke at vide præcis, hvor de var. Så det betyder meget for mig, at min mor har købt det her gravsted.” Et gulligt skær fra en påbegyndt solnedgang viser sig så småt over fjorden og vidner om, at lyset snart forlader skoven. Vibeke tager sin mor under armen for at støtte hende på skovens ujævne underlag af nedfaldne grene og jordknolde, og sammen bevæger de sig tilbage mod bilen. Jonny kaster et sidste blik på bøgetræet: “Det er rart at vide, at vi har det træ. Det giver en ro. For så er vi samlet. Og når børnebørnene og oldebørnene bliver ældre, vil de altid vide, hvor vi er. Og så kan de selv se, hvor de engang vil være.”

“Har vi ikke en rig natur og et rent og sundt miljø, så har vi intet.” Så kort og præcist kan det siges. Og det er 52-årige Lone Norup ikke bleg for at gøre. Til daglig arbejder hun som testamenterådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Her har hun arbejdet i 24 år. Men selvom hun hver dag kæmper naturens sag, har hun alligevel brug for at gøre lidt mere. Så da hun blev gift for et halvt år siden og skulle ordne diverse juridiske papirer, var hun og hendes mand ikke i tvivl om, at netop naturen skulle have en fornem plads i testamentet. “Det er den bedste sag at støtte. Hvis vi sviner alle steder, bliver vi alle sammen syge af kræft, astma, allergi og andre sygdomme. En artsrig natur og et rent miljø er basis for alt her i livet.” Hverken hun eller hendes mand har børn fra tidligere forhold, så de valgte en model, hvor 70 procent af deres formue går til nærmeste efterladte – søskende, niecer og papbørn. Og så får Danmarks Naturfredningsforening 30 procent mod at betale arveafgifter for de efterladte. Den model kvitterer faktisk med flere penge til de efterladte – og til naturen – og er særligt tiltænkt enlige og par uden børn. Det hænger sammen med, at de afgifter, en søster, ven eller nevø skal betale til staten, sniger sig op over 36 procent. Hvis niecen for eksempel har fået testamenteret 1 mio. kr., svarer det til en udbetaling på ca. 670.000 kr., mens 30/70-løsningen giver hende præcist 700.000 udbetalt og naturen ca. 80.000 kr.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

MEST POPULÆRE TESTAMENTEGAVER ◼ Et bestemt beløb ◼ En procentdel af boet ◼ 30/70-modellen

ORDEN I PENALHUSET “Man skal først og fremmest tænke på sin familie og personer, man holder af. Men har man overskud, er en testamentegave også en god måde at give sine værdier videre på. Og for alle de danskere, der ikke har børn, giver det ekstra god mening at give naturen en gave.” 30/70-modellen bruges af alle velgørende organisationer i “Det Gode Testamente”, der også tilbyder gratis testamenterådgivning og et tilskud på op til 5.000 kr. til advokatregningen. Lone Norup håber på, at det måske vil få flere til at få orden i papirerne: “Man ved aldrig, om man får en tagsten i hovedet i morgen. Så ville min arv blive fordelt helt forkert i forhold til mine ønsker, hvis ikke vi havde skrevet testamente. Men nu er der orden i penalhuset,” siger hun og tilføjer: “Det er en gave til fremtidens natur og klima. Jeg kan godt lide, at min stemme bliver hørt – selv når jeg ikke er her længere.”

NATURFOTOSKOLEN

AT MALE MED LYS I NATUREN Du vil gerne bruge dit fotoapparat til at fastholde de øjeblikke, du oplever derude, men resultaterne bliver ofte mindre interessante end oplevelsen, fordi du ikke er lige så god til at fotografere som til at opleve. I denne og en række senere artikler vil vi, med nogle enkle tips, som alle kan lære, hjælpe dig med at forbedre de fotoresultater, du har med hjem efter en tur i felten.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

NATURFOTOSKOLEN

M A DS S Y N D ERG A ARD M ARTIN J Ø RG EN S EN , M A DS S Y N D ERG A ARD

KAMERAET – HVAD SKAL MAN VÆLGE? Hvis du på for-

hånd ved, at du interesserer dig mest for panoramaer, landskaber og andre fotogenrer, der ser naturen, omtrent som vi selv ser den, når vi ikke lige har kikkert eller mikroskop med, så er du bedst tjent med at anskaffe en kvalitetstelefon og bruge kameraet i denne. Med denne løsning har du altid kameraet lige ved hånden; det er der ikke mange entusiastløsninger, der kan prale med. De store mobilproducenter er blevet gode til at lave kamerasoftware, som klarer omtrent alle lysscenarier godt, så du vil få meget få fejlbelyste billeder i samlingen. Telefonen kan tilmed kombineres med et teleskop og på den måde lade dig tage flotte billeder af stillesiddende fugle og dyr. Denne løsning er dog ikke egnet til motiver i bevægelse, og til fotografering under krævende lysforhold. KOMPAKTKAMERA. Moderne kompaktkameraer med et stort zoomområde kan klare meget, men ligesom med telefon-på-teleskop-løsningen egner de sig bedst til stillesiddende motiver. Den manglende søger (man komponerer billedet ved hjælp af skærmen bag på kameraet) gør det svært at følge motiver i bevægelse, og den lille objektivdiameter gør, at der skal bruges høje ISO-værdier, så snart motivet ikke er i fuld sol. Kompaktkameraet møder skarp konkurrence, set i lyset af at mobiltelefonerne er blevet så gode, men hvis du vælger kompaktkamera, bør du finde en model, der kan optage i RAW og har et stort zoomområde. SYSTEMKAMERA. Hvis du gerne vil tage nærbilleder af insekter og blomster, vilde dyr og fugle, og der gerne må være lidt action i billederne også, er der næppe nogen vej uden om et systemkamera. Navnet kommer af, at selve kameraet blot er en del af et større system bestående af objektiver, flash, mellemringe og en masse andet, som gør, at du kan sammensætte en kombination, der er velegnet til at fotografere præcis det, du har foran dig. Udstyret er ikke billigt, og man kan sagtens opleve at mangle det helt rigtige objektiv til et bestemt motiv – især de store, lysstærke teleobjektiver er meget kostbare og koster helt op til +100.000 kr. Heldigvis findes der et omfattende marked for brugt udstyr, og folk passer som regel godt på grejet, når det er så dyrt, så hvis man ikke vil sælge sommerhuset for at komme i gang med den nye hobby, kan dba.dk være et godt sted at starte.

NY SERIE OM NATURFOTOGRAFERING Naturfotografering er en herlig beskæftigelse og spænder fra storslåede landskabspanoramaer til studiefotografering af bittesmå organismer og alt derimellem. Men ikke alle kommer hjem med resultater, der svarer til oplevelsen i naturen. Det er der råd for i denne artikelserie. Vi starter med de grundlæggende begreber. Senere går vi i dybden med makrofotografering, stiller skarpt på fuglefotografering og udbreder disciplinen landskabsfotografering. Alle kan hoppe med ombord, og blive en bedre naturfotograf.

FULL-FRAME ELLER CROP. Digitale systemkamerahuse opdeles som regel i to grupper, full-frameog crop-huse. Førstnævnte har en sensor, der NATUR & MILJØ

01 : 2019

NATURFOTOSKOLEN

er lige så stor som de enkelte negativer i “gamle dage”, altså 24 x 36mm. Disse hører til i den professionelle ende af skalaen – de er større, tungere og dyrere end crop-husene, men billedkvaliteten er også bedre, især i situationer med meget lidt lys. Crop-huse har en meget mindre sensor, hos Canon er den for eksempel 22,3 x 14.9mm, eller mindre end halvt så stor som en full-frame-sensor. Ud over at det betyder mere støj ved høje ISO-indstillinger, gør det noget ved det billede, som objektiverne tegner på sensoren – det bliver beskåret (cropped på engelsk), således at et 50mm objektiv producerer et billede svarende til et 80mm objektiv, når det anvendes sammen med et crop-kamerahus. Det er det stik modsatte af, hvad vi ønsker, når vi tager landskabsbilleder, men det kan være smart til små motiver, der er længere væk – vores fornuftigt prissatte 300mm objektiv får pludselig næsten samme “rækkevidde” som et meget dyrere 500mm objektiv har på et full-frame-hus, hvilket vil sige, at den samme fugl fylder mere på billedfladen med et crop-hus. Sidstnævnte er i øvrigt en del billigere i anskaffelse, så hvis du er nybegynder og gerne vil have nærbilleder af vilde dyr og fugle uden at være tvunget til at pantsætte svigermor, er et kvalitetskamerahus med en crop-sensor ikke nogen dum idé.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

NATURFOTOSKOLEN

FOTOTEKNIK BLÆNDE. Blændemekanismen er et antal lameller i bunden af objektivet, som kan slippe mere eller mindre lys ind alt efter lysforhold og fotografens hensigt. En stor blændeåbning er lig med et lille blændetal, således at blænde 4 slipper præcis dobbelt så meget lys ind som blænde 5,6, der til gengæld slipper dobbelt så meget lys ind som blænde 8 og så videre. Jo højere tal, og mindre åbning, jo mere dybdeskarphed i billedet får man – dette er relevant med lange teleobjektiver, der i forvejen giver en meget lille dybdeskarphed. Hvis der ellers er lys nok, vil man med lange teler altså ofte blænde ned til mindst f8 eller f11 for at få hele dyret/fuglen i fokus – ellers er det måske kun øjet og øjenomgivelserne, der bliver skarpe. For at billedet skal blive vellykket, skal fotosensoren belyses korrekt; dette opnås ved at kombinere blændeåbning, lukkertid og ISO-indstilling korrekt. lukkertid. Lukkertider opgives normalt i brøkdele af et sekund, for eksempel 1/125 sek, 1/250 sek osv. En kort lukkertid ”fryser” bevægelse, både fotografens/kameraets rystelser og motivets bevægelser. En stor fugl med relativt langsomme vingeslag skal sikkert have 1/2500 sek lukkertid for at få helt fastfrosne vinger, mens ikke engang 1/8000 sek er nok til at se en lille kolibris vinger på billedet. Men husk på, at bevægelsesslørede vinger i kombination med et helt skarpt øje kan give meget seværdige billeder.

Hvis du er nybegynder og gerne vil have nærbilleder af vilde dyr og fugle uden at være tvunget til at pantsætte svigermor, så er et kvalitetskamerahus med en crop-sensor ikke nogen dum idé. MADS SYNDERGA ARD FOTOGRAF

Mads Syndergaard har fotograferet siden barndommen i Nordjylland. Han er aktiv på Instagram under @ mads.syndergaard og vært på bloggen photoblog.syndergaard.dk.

ISO-INDSTILLING. Udtrykket “belyses korrekt” betyder, at der kommer netop så meget lys ind på sensoren, at de ikke-sorte områder ikke ser sorte ud, og de ikke-hvide områder ikke ser hvide ud – når dette sker, kalder vi det henholdsvis under- og overeksponering. Jo mindre lys der er at gøre godt med, jo højere skruer vi op for vores ISO-indstilling – dette gør sensoren mere lysfølsom, men det øger også billedets utydelighed – vi siger, at der optræder støj i billedet ved høj ISO. Derfor gælder det om at fotografere ved netop den ISO-indstilling, der giver en tilstrækkeligt hurtig lukkertid, men heller ikke mere – det giver den bedste samlede billedkvalitet. Mange systemkameraer har en funktion, der hedder autoISO, hvor lysfølsomheden indstiller sig selv efter, hvor lyst der er, men softwaren tager ikke højde for, hvor langt objektivet er (dets brændvidde), og indstillingen er derfor mindre egnet til telefoto. Det er meget lettere at få et rystet billede med lange objektiver, og vi skal derfor bruge højere ISO-indstilling end til et kortere objektiv.

AUTOMATIK. Ovenstående kan virke overvældende, men alle moderne kameraer har en række auto-indstillinger, som hjælper med at finde den rette balance mellem ISO-indstilling, lukkertid og blænde. Til fugle- og naturfotografering giver det mening at indstille kameraet sådan, at vi selv vælger blænden og ISO-indstillingen, og så vælger automatikken lukkertiden. Dette skyldes, at blænden er den parameter, som vi har mindst mulighed for at jonglere med, fordi de lange objektiver netop ikke har så store blændeåbninger, og vi derfor let kommer til at underbelyse alle billederne, hvis vi bare vælger den optimale lukkertid og lader kameraet klare resten. Derfor bliver tommelfingerreglen: Indstil ISO, så du kan få en tilstrækkeligt hurtig lukkertid med den blænde, som du vælger til situationen – MEGET ofte den største åbning som objektivet tegner skarpt ved, altså for eksempel f5,6 eller 8.

Billeder af fugle er forfatterens speciale, og det er en disciplin, der får sin egen gennemgang senere i år. NATUR & MILJØ

01 : 2019

KONFLIKTART SK ARVEN

SKARVEN SPISER FISK Danmarks sportsfiskere har i årtier lagt energi og ressourcer i at gøre landets vandløb til gode levesteder for laks, ørred og stalling. Men den forventede gevinst er udeblevet, fordi et voksende antal skarver i løbet af samme periode har fået appetit på vandløbets fisk – lokalt er nogle fiskearter næsten forsvundet. Spørgsmålet er, om vi mennesker skal gribe ind, når arter truer arter.

ist, hvor Vejle Å slår en bugt, ligger Sportsfiskeriets Hus … og det ligger faktisk smukt. At åen netop her ved Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedkvarter slår særligt krumme bugter, er ingen tilfældighed. I et milliondyrt projekt har forbundet med fondsmidler og myndigheder i ryggen rådet bod på tidligere generationers hang til at rette åer ud. Ørred, laks og andre fisk holder af slyngede åer med gode gydesteder og gemmesteder, og det er netop, hvad sportsfiskerne har skabt her. “Kan I se, at stenene på bunden er lyse her? I modsætning til de mørkegrønne, algebegroede sten,” siger forbundets fiskebiolog Kaare Manniche Ebert, mens han peger ned i det fossende åvand. “Det er en stor gydeørred, som har vendt stenene om, når den graver en grube for at beskytte æggene.” Historien om Vejle Å rummer – i lighed med adskillige andre danske vandløb – en god og en dårlig nyhed. Lad os begynde med den gode, som de lyse sten på bunden er et, ja, lysende symbol på: Efter næsten at være forsvundet er vilde laks og ørred vendt tilbage til danske vandløb. “For 20 år siden havde vi næsten ingen vilde havørreder her i åen, i dag har vi mellem 10.000 og 20.000,” fortæller Kaare Manniche Ebert. Med massive investeringer er vandet i adskillige danske vandløb blevet rent, slyngninger genoprettet, og forhindringer i form af dambrug, dæmninger og gamle vandmøller fjernet, for at fiskene kan vandre frit. Den dårlige nyhed er – hvis man spørger sportsfiskerne – skarven.

SKARVEN HAR ÆNDRET SPISEVANER. Siden skarven blev fredet

i 1980’erne, er antallet mangedoblet. Fra 4.000 ynglepar i NATUR & MILJØ

hele Europa, hvoraf højst 1.000 holdt til i Danmark, findes alene i Danmark i dag 30.000-32.000 ynglepar og i sensommeren over 200.000 skarver. Forskere mener, at skarven er mere udbredt i Europa end på noget andet tidspunkt i historisk tid. Hver skarv spiser et halvt kilo fisk om dagen, og lægger man det sammen, bliver det til 9.125 tons fisk om året i Danmark. Da skarverne fiskede i fjorde og hav, bekymrede sportsfiskere sig ikke om fuglen, men gennem de hårde isvintre i 2009-2011 ændrede skarverne spisevaner. Da kyster og fjorde frøs til, søgte skarverne op i de isfri vandløb og spiste laks, bækørred, stalling og andre ferskvandsfisk, som også er sportsfiskernes favoritter. Seniorforsker ved DTU Aqua Niels Jepsen er en af de forskere, der ved mest om skarvens påvirkning af fisk i vandløb, og han opsummerer problematikken sådan her: “Intet overskygger skarvens indflydelse, når det handler om ferskvandsfisk. Udsætning af fisk og forbedring af fiskeriregler har stort set ingen effekt. Det er svært at overdrive, hvor vigtig skarvens rolle er,” siger han. SPISER UNGE LAKS OG TRUEDE ARTER. I en række undersøgel-

ser har Niels Jepsen blandt andet dokumenteret, at skarver æder halvdelen af de mindre laks og ørred, som vandrer fra vandløb ud i havet. “De seneste 20 år har samfundet investeret milliarder af skattekroner i at lave forbedringer af vores vandløb. Men antallet af vilde laks er kun vokset halvt så meget, som man kunne forvente, fordi skarven æder halvdelen af frugterne af det arbejde,” siger Niels Jepsen. Kaare Manniche Ebert henviser til, at der kun findes sunde ørredbestande i en fjerdedel af de 20.000 kilometer vandløb, som med udgangspunkt i vandrammedirektivet 01 : 2019

KONFLIKTART SK ARVEN

NATUR & MILJÃ&#x2DC;

01 : 2019

M E T TE IV ER S EN MIKKEL JE ZEQU EL

KONFLIKTART SK ARVEN

Før fredningen i 1980 var skarven NÆSTEN UDRYDDET i Europa. Efter fredningen er bestanden vokset markant. Før fredningen ynglede maksimalt 1.000 skarvpar i Danmark. I dag yngler OMKRING 25.000-30.000 PAR. Sidst på sommeren er antallet af skarver i Danmark OVER 200.000. Skarver spiser 500 GRAM FISK OM DAGEN. De jager fortrinsvist med kyster og i fjorde, men siden vintrene 2009-2011 er fuglene også BEGYNDT AT JAGE I VANDLØB OG SØER. Skarven har FÅ NATURLIGE FJENDER. En havørn kan godt tage en skarv, men foretrækker andet bytte. HISTORISK HAR MENNESKET SPIST SKARV og skarvens æg. Der er fundet knogler fra fuglen på køkkenmøddinger fra stenalderen.

KILDE Miljøstyrelsen og Niels Jepsen fra DTU Aqua

EFFEKTIV FISKER HAR BREDT SIG

er udpeget til at huse laksefisk. I Danmark flyder i alt mere end 60.000 kilometer vandløb, men mere end halvdelen af dem er så påvirkede af mennesker, at de ikke er egnede levesteder for laks og ørred. Dette vandsløbregnestykke vender vi tilbage til … Kaare Manniche Ebert lægger dog ikke skjul på, at det for ham og hans medlemmer ikke blot handler om at leve op til direktiver. Sportsfiskerne har lagt hjerteblod, flid og enorme summer i at genoprette vandløb. Og mange af medlemmerne lever og ånder for at stå med gummistøvlerne i strømmen og mærke rykket i fiskestangen. “Derfor er vi nok en smule småhysteriske, når fiskene, efter alt hvad vi har gjort, bliver taget af skarv,” siger han.

Nogle steder har skarverne decideret udryddet lokale bestande, og en udryddet bestand kan være svær at genoprette.

ENDNU VÆRRE STÅR DET TIL FOR DE FISK, som bor fast i vandløbene: som bækørred, stalling og strømskaller. Niels Jepsens nye undersøgelser fra Ribe Å og Kongeåen viser, at skarven her æder store mængder stallinger. “I Kongeåen mærkede vi 25 stallinger. Vi havde udvalgt Kongeåen, fordi de lokale lystfiskere sagde, at her ikke

K A ARE MANNICHE EBERT FISKEBIOLOG

NATUR & MILJØ

01 : 2019

KONFLIKTART SK ARVEN

SAMMENSTØD Når bæveren bygger dæmninger, som får vandløb til at oversvømme marker eller haver, følger dyret blot sin natur. Det samme gælder sæler, som skambider fiskernes fangst. Danmark har gennem de seneste årtier fået nye og flere store, vilde dyr i naturen. I nogle menneskers øjne er dyrene en gave, i andres en pest og evig kilde til konflikter. Serien “Sammenstød” om konfliktarter giver indblik i, hvor og hvordan konflikterne opstår, og møder menneskene, som står med konflikten i baghaven. NATUR & MIL JØ stiller spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem bagateller og alvorlige problemer? Og hvad skal vi mennesker stille op for at leve mindre konfliktfyldt med rigets vilde dyr?

var skarver. Så måtte der jo være noget andet på spil, når åens førhen så store bestande af stallinger og bækørreder nu næsten var væk. Vi satte kameraer op og fandt ud af, at der var skarver på spil. I løbet af to uger kom der en håndfuld skarver, og snart var der kun to af de mærkede stallinger tilbage. Senere viste det sig, at hele 89 procent af fiskebiomassen i åen var væk,” siger Niels Jepsen og fortsætter: “Nogle steder har skarverne decideret udryddet lokale bestande, og en udryddet bestand kan være svær at genoprette.” Hos Danmarks Naturfredningsforening bekymrer det biolog Bo Håkansson, at skarven er ved at støvsuge visse åer for truede arter. “Vi må tage det overordentligt alvorligt, når forskere på DTU Aqua peger på skarven som det store problem i ferskvand. Og vi stiller ikke spørgsmålstegn ved, at skarver i hobetal lokalt kan udgøre reelle problemer for fiskebestande, i særdeleshed sjældne eller truede arter som stalling og snæbel. Det er et paradoks, vi stilles over for, når naturen nogle gange kan ødelægge sig selv,” siger han. Spørgsmålet er, om vi mennesker skal gribe ind. INTERNATIONAL PLAN EFTERLYSES. Og det er netop det store

spørgsmål i skarvforvaltningsgruppen under Miljø- og Fødevareministeriet, som både Niels Jepsen, Kaare Manniche Ebert og Bo Håkansson sidder med i. Ingen kan umiddelbart se den perfekte løsning. I dag kan fiskere og lystfiskerforeninger få dispensation til at skræmme og skyde fuglene, og omtrent 140 har dispensation til at regulere i ferskvand. Men det hjælper ikke rigtig på problemet med fiskebestandene. Skarverne er ikke bundet til et territorium, og skyder eller skræmmer en jæger skarver bort fra ét sted, kommer nye fugNATUR & MILJØ

le hurtigt flyvende på træk fra Norge og Sverige. Derfor efterlyser alle parter en international forvaltningsplan, men hvad der skal stå i planen, er der delte meninger om. Niels Jepsen foreslår, at der kan sættes tal på, hvor mange skarver vi ønsker internationalt. Uden at han dog vil sætte et konkret tal på. Men han påpeger samtidig, at selv et lille antal skarver kan gøre stort indhug i en fiskebestand, hvis de er på det forkerte sted. Det har han blandt andet set i et nyt – endnu ikke udgivet – forskningsprojekt, hvor op mod 600 jægere havde tilladelse til at skyde skarver ved Skjern Å. Skarven åd alligevel halvdelen af de unge laksefisk. Kaare Manniche Ebert understreger, at skarven naturligvis skal være i naturen, men at sportsfiskerne ønsker at bringe antallet af skarver ned på internationalt plan, samtidig med at man lokalt fortsætter med at skyde og skræmme skarver tilbage til fjorde og hav, hvor fuglene fortrinsvist fandt føde før de kolde vintre i 2009 til 2011. Bo Håkansson siger, at Danmarks Naturfredningsforening grundlæggende ikke har berøringsangst over for regulering, hvis der ikke er andre løsninger. I særdeleshed hvis regulering har til formål at hjælpe truede arter, og reguleringen ikke truer den regulerede bestand. Men han kalder samtidig regulering for symptombehandling af et bagvedliggende problem, som har at gøre med det tidligere nævnte vandløbsregnestykke. Nemlig at kun 20.000 kilometer ud af Danmarks i alt 60.000 kilometer vandløb, som deres tilstand er nu, har potentiale som levesteder for sunde fiskebestande. “Skarv er en del af ligningen, men ikke hele ligningen. Ferskvandsfisk som stalling og snæbel er i forvejen truede, fordi de har for få levesteder. Hvis vi havde flere sunde vandløb, ville problemet med skarv også være mindre,” siger han. 01 : 2019

BØRN I NATUREN

En skykamel i himlen og en hovedløs mus er nogle af dagens oplevelser, da søstrene Sille og Nola Frostholm sejler på kanoekspedition med deres far. Men der er også tid til at guffe bananmadder og skumfiduser.

NATUR & MILJØ

01 4 : 2019 8

BØRN I NATUREN

læsten tager fat i syvårige Nola Frostholms hår under hendes strikkede hue i klare, stærke farver. Pink, gul og turkisgrøn strik lyser op mod de blygrå skyer, som haster hen over sensommerhimlen. “Se! Den sky ligner en kamel,” udbryder Nolas storesøster, Sille, på ni år og peger. Vinden forvandler dog snart kamelen til en havskildpadde, som Nola ser svømme forbi oppe i luften. De to søstre har fået en fridag fra skolen og er taget på ekspedition sammen med deres far, Marcus Vincent Frostholm, i en rød Old Town-kano på Esrum Sø i Nordsjælland. Indtil videre har pigerne ikke bare set skykamelen og skildpadden oppe på himlen, men også flokke af pippende blisænder, som synes at løbe på vandoverfladen. Og en død mus uden hoved på en træstamme der, hvor familien satte kanoen i vandet. “Jeg tror, det er en måge, som har lagt musen der,” mener Nola, som også fortæller, at man kan se haletudser, fisk og vandplanter i søen.

SLIP BØRNENE FRI Lyden af mos under fødderne. Følelsen af piletræets gæslinger på kinden. En våd sok i skoen. Eller den særlige lugt, der hænger på fingrene, når en mariehøne tisser på dig. Vores forhold til naturen grundlægges i barneårene, så lad os begynde her! NATUR & MIL JØ er taget med børnene ud i naturen – for at opleve naturen i børnehøjde.

NATUR & MILJØ

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

Begge piger er enige om, at en dags kanoekspedition er et friskt afbræk fra skoledagen: “Det er dejligt, at vi ikke skal lave lektier. Og det er sjovt at padle,” kommenterer Sille. Vinden rusker overfladen på Esrum Sø op i toppe, og i forstavnen af kanoen hos Sille føles padlen sej at trække gennem vandet. Far Marcus sætter kursen og giver kanoen fart på fra sin position bagerst i kanoen. Indtil børnene er omkring 10 til 12 år, må den voksne trække læsset, mener han. På hvilepladen midt i kanoen sidder Nola og distribuerer bananmadder til de hårdtarbejdende besætningsmedlemmer. “Proviant er det vigtigste, når man er på tur med børn,” pointerer Marcus. SKUMFIDUSER SOM BRÆNDSTOF. Det er

ikke første gang, pigerne oplever naturen fra en kano. “Nola, du var kun et år, da du padlede i kano første gang. Sille var 2,5 år og padlede baglæns”, siger Marcus til pigerne. Nola tænker tilbage.

01 4 : 2019 8

BØRN I NATUREN

NATUR & MILJØ

01 : 2019

BØRN I NATUREN

TIP TIL KANOTUR MED BØRN

MARCUS VINCENT FROS THOLM FRILUFTSVEJLEDER OG FAR TIL SILLE OG NOLA

“Først var jeg lidt bange for at padle i kano, men så sagde min far, at han passer på mig, og nu er jeg ikke bange mere,” siger hun. Rutineret bytter Nola plads med Sille, der nu kan hvile armene og administrere madpakken i den lyserøde madkasse. “Vi har smørmadder med banan, kiks og skumfiduser med,” fortæller Sille. Familiens idé var egentlig at sejle til den modsatte side af Esrum Sø, tænde bål og riste skumfiduserne. Men vinden er så kraftig, at Marcus har besluttet at lægge ruten tæt ved bredden. Tilsyneladende glider skumfiduserne ned, selvom de ikke er ristet over bål. Sille læner sig tilbage for at undvige sprøjtene fra Nolas padletag. “Du sprøjter, Nola,” hviner hun. Forude ved søbredden får familien øje på en badebro – et oplagt punkt at lægge til land og tage et hvil. Pauser er en del af sejlturen, når der er børn i kanoen, understreger Marcus. Mens kanoen ligger stille ved badebroen, undersøger Nolas blik det mørke søvand. På jagt efter fisk. Blæsten suser i sivene ved bredden. Og der er ingen, der har travlt. “Hvad er egentlig det vigtigste, når man sejler i kano?” spørger Marcus sine døtre. “At have det sjovt og ikke at falde i vandet,” lyder Silles bud.

Planlæg en kort tur, og sæt god tid af til pauser. Skal I overnatte undervejs, så vælg en rute med mange overnatningsmuligheder. Tænk turen igennem, og vær beredt. Hvad gør du, hvis bagagen falder over bord? Hvor lang tid vil det tage at tørre tingene? Tænk løsningerne igennem. Lad stoltheden blive hjemme. Det er ikke kikset at give op, hvis noget går galt undervejs. Dét er netop at tage ansvar for situationen. Tro på, at børnene kan klare det. Den voksnes færdigheder og passion er altafgørende. 10-15 km om dagen er en passende distance med børn. Vælg hellere at være tre end to i en kano. Børn kan sagtens bytte plads og tage en pause i midten af kanoen undervejs. Hav små overraskelser med til børnene. Er der brug for afveksling, motivation eller hygge, så hiv en overraskelse ud af ærmet: majs til popcorn, et kortspil eller en tegneblok. Hold bagagen og madpakken tør. Pak alt i drybags. Der findes særlige drybags til telefoner, så I kan tage billeder undervejs uden fare for at drukne telefonen.

HUSK SIKKERHEDEN

MED VINDEN SOM MOTOR. Efter pausen ved badebroen vender familien Frostholm kanoen om. Turen tilbage er en ganske anden oplevelse for armene. Medvinden giver kanoen et gevaldigt skub bagpå, og Marcus skal stort set blot holde kursen. Pigerne hopper i land og hjælper deres far med at trække den røde Old Town op på bredden. “Det vildeste ved turen var nok, at Nola plaskede så meget vand på mig”, konstaterer Sille. Den hovedløse mus ligger stadig på træstammen, hvor familien satte kanoen i vandet, og oppe på himlen forvandler blæsten skyerne til nye fantasidyr.

Børn skal altid have en voksen med ud i en kano. Større børn kan godt padle kanoen selv, men skal have en voksen med på turen.

HUSK REDNINGSVEST Kig på vinden, og begynd med at sejle op mod vind og strøm. Så har I medvind på hjemturen, hvor armene er trætte.

NATUR & MILJØ

Når vi padler i kano med børnene, tager vi den med ro og skal ikke nå et bestemt mål.

01 : 2019

TIL MEDLEMMERNE

MEDLEMSINFO MERRILDS FERIELEGAT Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening kan søge “Mathilde og Karl Merrilds og Birte og Erik Merrilds Feriefond” om et legat til et ferieophold i Danmark.

BRUG LÅGET OG HJÆLP MILJØET

Elektronisk ansøgningsskema kan hentes og afsendes via dn.dk/merrildsferielegat. Ansøgninger modtages kun denne vej. Det udfyldte skema skal være fonden i hænde senest den 20. april 2019, for at ansøger kan komme i betragtning ved legatuddelingen pr. 1. maj 2019.

BILKA HOLDER AFFALDSSKOLE OG AFFALDSSTAFET

Brug låget, aflevér og vind! Bilka, Arla og Danmarks Naturfredningsforening fortsætter samarbejdet om kampagnen Brug Låget, der sætter fokus på genanvendelse af plast. AFFALDSINDSAMLINGEN 2019 er lige om hjørnet, og igen i år inviterer Bilka, Arla® og Danmarks Naturfredningsforening dig til at aflevere dine brugte plastlåg fra Arlas produkter i Bilka. Når du afleverer dine plastlåg, sørger Bilka for, at de bliver genanvendt og brugt til nye grønne mælkekasser – og så er du med i lodtrækningen om 1.000 kr. Frem til Affaldsindsamlingen i slutningen af marts kan du, din familie, skoler og institutioner deltage i Brug Låget ved at indsamle plastlåg fra Arlas mælkekartoner og yoghurter og aflevere dem i Bilka. Hvert af Bilkas 19 hypermarkeder trækker i både fe-

bruar og marts lod om et gavekort på 1.000 kr. til køb af varer i Bilka. 2.500.000 LÅG. Siden Brug Låget startede i 2015, har danskerne indsamlet hele 2.500.000 låg. Danskernes interesse for at sortere plast til genanvendelse er altså ikke at kimse ad, og derfor fortsætter Brug Låget også i 2019. Bilka og Arla® støtter Danmarks Naturfredningsforening ved at donere affaldssækkene til Affaldsindsamlingen – i genbrugsplast naturligvis. Læs mere om, hvordan du “bruger låget” på www.bilka.dk/Bilkacare og www.arla.dk/brug-laaget.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

Bilka støtter igen i år Affaldsindsamlingen og gør det sjovere og nemmere for os at passe på naturen og miljøet. Fra den 18. marts og frem til Affaldsindsamlingen den 31. marts inviterer alle Bilkas 19 hypermarkeder skolebørn indenfor i Bilkas affaldsskole, hvor eleverne kan lære om den måde, Bilka håndterer og minimerer affald på. Skoleklasser kan også få udleveret sække, gå ud at samle ind og komme tilbage og aflevere affaldet i Bilkas containere i perioden 18. marts til og med Affaldsindsamlingen den 31. marts – det gælder også kunder. Alle sække, der afleveres i Bilka, er med i lodtrækningen om præmier.

AFFALDSSTAFET Bilka opfordrer alle danskere til at samle affald på Affaldsindsamlingen og donerer 1 kr. pr. kilo affald, der bliver indsamlet på hele Affaldsindsamlingen 2019. Læs mere på www.bilka.dk/Bilkacare og på www.affaldsindsamlingen.dk.

Smukke billeder af fugle vi alle sammen holder af. Kunne du tænke dig at prøve kræfter med fotografering og mestre den ældre kunst? Eller måske vil du blot dokumentere hvad du ser i felten, for at studere dem nøje efter når du kommer hjem? wING NATURE

Se mange flere adaptere på Naturbutikken.dk

Eksperterne er enige – dette er den bedste kikkert til under 2000,- kr. Der er rigtig flot skarphed over helt synsfladen og stort flot synsfelt. Husk 8x er nemmere at holde stille, og er derfor måske endnu mere velegnet til nybegynderen, mens 10x mere er en decideret fuglekikkert. Findes i 8x og 10x forstørrelse. — Pris kr. 1.849,-

Medlemspris kr. 1.757,-

KowA foToADApTERE

Med en fotoadapter fra Kowa får du en mere kompakt løsning dedikeret løsning. Det betyder du skal købe den rette adapter til præcis din telefon model. Adaptere findes til de mest populære iPhones og enkelte Samsung modeller.

CElESTRoN NExyz 3 CEllphoNE foToADApTER

Verdens mest adapterbare fotoadapter, der passer til stortset alle teleskoper, kikkerter, mikroskoper. Med Celestron Nexyz 3 kan du let og nemt tage billeder med din smartphone (passer til næsten alle modeller). Teleskop medfølger ikke.

—

Pris fra kr. 449,-

Pris kr. 799,-

NATURBUTIKKEN.DK

2018 N A T 138 U R & M1620 I L J ØKøbenhavn 45 Vesterbrogade V0 1 : naturbutikken@dof.dk

www.naturbutikken.dk

DANSKERE FORSVAREDE NATURFREDNINGER Den 20. januar viste mange, mange danskere deres opbakning til naturen ved at deltage i fredningsevents landet over. RETTEN TIL AT REJSE FREDNINGER har været

under pres. Dansk Folkeparti havde rejst et forslag i Folketinget, der reelt havde fjernet Danmarks Naturfredningsforenings muligheder for at rejse en fredningssag. Det har danskerne protesteret imod ved på 41 forskellige fredningslokaliteter i Danmark at møde op og synge sange, holde taler og gå ture i vores fælles naturfredninger.

HAR DU EN GOD IDÉ, SÅ HAR VI PENGENE VELUX FONDEN har bevilget to millioner kroner til ældre, der yder en indsats for naturen. VELUX FONDEN og DN har indgået et partnerskab, der hedder Grønt Guld, hvor fonden bevilger op til to millioner kroner til aktiviteter, hvor aktive ældre gør en forskel for naturen, miljøet og klimaet – og for sig selv og andre. Andre ældre har tidligere modtaget støtte til for eksempel rickshaw-cykler til ture i naturen med beboere fra et plejecenter, naturformidling til havs ud for Nordfyns kyst og en økologisk formidlingshave på Langeland. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og der bevilges penge til mange forskellige aktiviteter, som eksempelvis kan handle om: ◼ Formidling af natur og biodiversitet.

AF HJERTET TAK! En varm tak til alle, der giver naturen en håndsrækning med et månedligt beløb, et årligt kontingent eller et enkeltstående bidrag.

DN ER HELT AFHÆNGIG af kon-

tingent og bidrag fra trofaste medlemmer. Foreningen modtager ikke midler fra finansloven. DN har i 2018 modtaget arv fra 13 forskellige testatorer. DN oplever det som en stor tillidserklæring, når foreningen modtager testamentariske gaver. Læs mere om mulighederne for at lade naturen arve i artiklen side 31 og 67.

◼ Aktiv naturpleje og hjælp til truede arter, sårbar natur og havets natur. ◼ Formidling af klimaspørgsmål eller fremme klimarigtige løsninger. ◼ Fremme af genbrug og bæredygtigt forbrug. ◼ Indsats for at få børn ud i naturen og ved havet. ◼ Oplevelser knyttet til indsamling og tilberedning af årstidens råvarer i naturen.

Folkemøde om natur i hirtshals den 23.-25. maj. Mød din forening – Danmarks Naturfredningsforening – på naturmødet. Se mere på NATURMOEDET.DK

Medlemmer af DN, dr er fyldt 60 år, kan søge om bevilling til en aktivitet. Du behøver ikke være aktiv i foreningen i forvejen. Sidder du med en god idé, der gør en forskel for naturen, miljøet eller klimaet, så kan du måske gøre den til virkelighed med Grønt Guld. Læs mere på DN.DK/GROENTGULD

NATUR & MILJØ

01 : 2019

Udnyt dit skattefradrag for gaver til Danmarks Naturfredningsforening. Hvis du oplyser dit CPRnummer, kan vi indberette dit bidrag til Skat. Du kan få skattefradrag på op til 16.300 kr. om året – sats gældende for 2019 – for bidrag til velgørende foreninger. Bemærk venligst, at kontingentbeløbet ikke er fradragsberettiget. Oplys dit CPR.nr. på www.dn.dk/cpr.

Rundrejser med dansk rejseleder TIL albatros.dk • 36 98 98 98

MEDLEMMERNE

Honeyguide Mantobeni ✘ Kruger National-

Mandelas Afrika

park

Johannesburg

Den komplette rejse til Sydafrika med Big Five-safari, storslået natur samt storbyliv i Cape Town. Med dansk rejseleder, 14 dage

SYDAFRIKA

LESOTHO

Oudtshoorn Cape Town

✘

Port Elizabeth

Tsitsikamma Nationalpark

Plettenberg Bay

Det umulige blev muligt, da Nelson Mandela samlede det komplekse Sydafrika til en nation. Vi møder kontrasterne i Soweto, Pretoria og Cape Town. Naturens mangfoldighed ser vi i Panoramarutens bjerge, ved Garden Routes klippekyster og på Krugers savanne. Dyrelivets diversitet spænder fra løver, elefanter og giraffer i bushen til sæler og pingviner i Kaplandet. Og du oplever det hele, når vi bl.a. kører på safari fra vores egen camp Mantobeni i Greater Kruger, vandrer i Tsitsikamma Nationalpark, sejler ved Kaplandet og smager på vin i Stellenbosch.

Gæsternes vurdering

4,6

Afrejse fra København fx 16/9 og 13/10 2019 – se flere datoer på hjemmesiden

Fra kr.

Zebra Country Lodge

af 5 stjerner

19.998,-

Med forbehold for tr ykfejl og udsolgte afgange

Grønland – sommer i Isbjergenes land Oplev alle højdepunkterne i det smukke Vestgrønland: Indlandsisen, isfjelde i sensommersolens skær og meget mere. Med dansk rejseleder, 7 dage

Gæsternes vurdering

4,6

af 5 stjerner

Ilulissat

GRØNLAND Kangerlussuaq Polarcirklen

Vi tager ud i naturen til fods, i busser med firehjulstræk og med båd for at opleve det storslåede landskab. Her er vi i hvalernes, moskusoksernes og rensdyrenes land, hvor fjelde og sletter iklædes en frodig sommerdragt af lyng, mos og blomster. Køb udflugtspakken og tag med til den mægtige indlandsis, og sejl med ud i den UNESCO-fredede Isfjord, for at opleve de majestætiske isfjelde. Vi møder også befolkningen bl.a. til middag i et privat grønlandsk hjem i den lille bygd Ilimanaq.

Afrejse fra København 13/7, 27/7 og 2/8 2019

Fra kr.

15.998,-

Udflugtspakke – kr. 4.998,01 : 2019 NATUR & MILJØ 47 Ved bestilling, oplys venligst annoncekode: NATUR

NATUR EN PÅ SK R IFT

BØGER THYLANDETS VILDE NATUR

K AREN S Y B ERG , H ELLE TRO EL S EN & S T UART M CINT YRE: H AV EN I TRO EN S E . 366 SID ER , 4 0 0 KR . , LIN D H ARDT O G RIN G H O F.

JEN S KRIS TIA N K JÆRG A ARD & K AR S TEN BJ Ø RN S KOV: N AT UR PÅ K A NTEN – I O G O MKRIN G N ATIO N A LPARK TH Y. 36 8 SID ER , 475 KR . , FORL AG E T V E S TEN VIN D.

BILLEDRIG HAVEBOG I Troense på Tåsinge ligger Helle Troelsens enestående have, der er delt op i forskellige haverum med stauder, roser, frugttræer, køkkenhave, bær og urter. Den meget smukke have ligger i den historiske Grønnegade, mellem gamle bevaringsværdige bindingsværks- og skipperhuse. Ud over at man kan nyde de over 200 fantastiske fotografier, får man en masse praktiske råd.

VANDRING I SYDSVERIGE Med bogen “Vandring i Sydsverige” kommer man helt tæt på de eventyrlige, luftige skove med grønt mos og blåbær i bunden, og et landskab, der er gennemskåret af vandløb og små og store søer. Det er mere krævende at vandre i Sverige end i det flade Danmark, men bogen viser klart, at det er anstrengelserne værd. Bogen har fine kort og faktabokse. Mange ture er på 20-60 km, men der er også et par enkelte på 10-12 km.

Thylandets vilde, kystnære natur beskrives indgående i naturfotograf Jens Kristian Kjærgaards seneste fotobog. Vi bevæger os fra Agger Tange til Bulbjerg gennem flere hundrede fotos og en tekst af naturvejleder Karsten Bjørnskov.

B ENTE KL ARLU N D PED ER S EN: G Å- BO G EN . 217 SID ER , 23 0 KR . , GY LD EN DA L .

LANDSKABETS FORANDRINGER

Jord forbindelser Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab

REN É L JU N G G REN: VA N DRIN G I S Y DS V ERIG E . 20 8 SID ER , 23 0 KR . , M U US M A N N FORL AG .

NATUR & MILJØ

GÅTURE ER EN HJERTESAG

G ERTRU D O EL S N ER & G RY H EDIN (RED.): JORD FORBIN D EL S ER . 196 SID ER , 250 KR . , A ARH US U NIV ER SITE TS FORL AG .

Det er veldokumenteret, at naturen og vandreture har en positiv effekt på kroppen og sindet, og at det kan styrke vores fysiske og psykiske sundhed. Sundhedsforsker Bente Klarlund Pedersen er stærkt optaget af sundhedseffekterne af at sætte det ene ben foran det andet. Det har hun skrevet en bog om, og den fortæller både, hvad der sker, når vi går, og når vi går i stå.

I “Jordforbindelser” fortæller syv forfattere om landskabets forandring og menneskets påvirkning af naturen fra 1800-tallet og frem til i dag. Det er et naturligt afsæt for at forstå det 21. århundredes globale klimakrise.

01 : 2019

NATUR EN PÅ SK R IFT

S Ø REN O L S EN

VANDRING AD KLOSTERRUTEN

FORTÆLLINGER OM TRÆER

Den Danske Klosterrute er en vandrerute, der går fra Helsingør gennem landet til Frederikshavn, og undervejs forbinder klostre og kirker. Ruten går ad gamle kirkestier og småveje gennem nogle af Danmarks smukkeste egne. Den seneste bog om ruten, der beskrives i i alt 10 bind, går fra Viborg til Aalborg. Teksten er proppet med praktiske oplysninger, og kortmaterialet er helt fantastisk. En informationsmættet guidebog.

Digter og fotograf C. Y. Frostholm har på knap 600 sider skrevet en bog om træer, han har mødt på sine rejser. På en montageagtig måde fortæller han om et cedertræ i Lissabon, et børstekoglefyrretræ i Californien, kongeegen i Danmark osv. Det lyder måske kedeligt, men det er det absolut ikke! Bogen er blandt de nominerede til Politikens Litteraturpris 2018 og må betegnes som et originalt bidrag til nyere, dansk økolitteratur. MICKE Y G JERRIS & CECILIE RU BOW: N AT UREN S S PRO G . 20 8 SID ER , 229 KR . , EK SIS TEN S EN .

DEN FORTRYLLEDE NATUR

GU N N AR K A S PER H A N S EN: D EN DA N S KE KLOS TERRU TE , FR A VIBORG TIL A A LBORG . 3 0 6 SID ER , 329 KR . , EK SIS TEN S EN .

En lang række personer, der på forskellig vis beskæftiger sig intenst med naturen, har skrevet et essay til bogen “Naturens sprog” med undertitlen: “Historier fra virkeligheden om fortryllelse.” På hver sin måde forsøger de at sætte ord på alt fra at opleve en solnedgang til havets brusen.

C . Y. FROS TH O LM: TR ÆM US EE T. 56 8 SID ER , 3 0 0 KR . , FORL AG E T P O LITIS K RE V Y.

N A D I A M AT H I A S E N

DEJLIGE GÅDEFULDE DYR

FLERE

KØDFRIE

Der er ikke noget som gådefulde dyr – som den menneskeædende tudse i Kina, den mongolske dødsorm og den europæiske vildmand.

DAGE

S EBA S TIA N KLEIN: D E 10 0 M E S T G Å D EFU LD E DYR . 213 SID ER , 20 0 KR . C ARL S EN .

UGE FOR UGE — ÅRET RUNDT STRANDBERG PUBLISHING

N A DIA M ATHIA S EN: FLERE KØ D FRIE DAG E . 192 SID ER , 250 KR . , S TR A N D B ERG PU B LIS HIN G .

KØDFRIE DAGE Hver fjerde dansker dropper kødet mindst en gang om ugen, og stadig flere hopper kødet over flere gange om ugen og kaster sig over vegetariske retter. Det er både sundt og godt for pengepungen og klimaet. Her er flere smagfulde hverdagsretter, som selv kødelskeren vil spise med glæde. En opskrift til hver af årets uger.

Vi taler om mystiske væsener fra kryptozoologiens verden, og i Sebastian Kleins seneste dyrebog for børn får vi også en mulig forklaring på, hvad folk gennem tiden egentlig har set og oplevet.

NATUR & MILJØ

01 : 2019

SEND IND OG VIND Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 15. april. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk.

BIRTE KIÆR LARSE N, Højb jerg

( L Ø S N I N G G R A N ATÆ B L E R )

01 3 : 2019 7

NATUR & MILJØ

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

KRYDS & TVÆRS

Unikke Eventyr TIL MEDLEMMERNE

Viktors Farmor er drevet af en passion for at give gæsterne oplevelser, de ellers har svært ved at ﬁnde. Det kan være mødet med en indianerstamme dybt inde i Panamas jungle, en rejse til pyramiderne

i Sudan, ørkensafari i Algeriet eller et familiebesøg i det nordlige Vietnam. Det kan lade sig gøre i kraft af vores dygtige og erfarne rejseledere, og fordi vi har godt kendskab til destinationen. Der er meget

med i prisen; alle udﬂugter, halvpension og drikkepenge til lokalguide og chauﬀør. Der er max 20 deltagere på alle vores rejser. Tag med på grupperejse med dansk rejseleder til én af vores 80 destinationer verden over.

Eventyrrejse i Peru

Uganda og Rwanda

Med Nazca, Machu Picchu og Titicaca. Flyvetur over de mystiske Nazca-linjer. Søløver, suler og pelikaner på Perus mini-Galapagosøer. Mumien Juanita. God tid i Den Hellige Dal. 18 dage inkl. halvpension • fra 28.500 kr. Afrejse: 6. april • 25. maj • 10. juli • 27. juli • 7. sept • 14. sept • 5. okt • m.fl.

Følg en gorilla på 7 meters afstand i Bwindi Nationalpark. Chimpanse-trek, klatrende løver og safari i Uganda. Safari til fods og i båd ved Mburusøen. Rejsen er i de frodige og grønne årstider. 15 dage inkl. helpension og gorillatrekking • fra 29.900 kr. Afrejse: 26. marts • 14. juli • 9. november • 24. november

Kirgisistans bjerge og nomader

Madagaskar

Ekspedition i Kirgisistans storslåede natur. Vi besøger en familie, der træner ørne. Vi har 3 nætter i Jurter. En særlig oplevelse er to nætter tæt på stjernerne hos nomader ved den paradisiske Song-Kul sø. 12 dage inkl. helpension • fra 13.900 kr • max 18 deltagere Afrejse: 30. juni • 5. juli • 13. juli • 20. juli • 2. august • 9. august

Frække lemurer og grønne kamæleoner. Rundrejsen går gennem landet og slutter ved ﬁn strand. Den unikke natur og det uforstyrrede liv gør Madagaskar til oplevelsen af at være i en tidslomme. 17 dage inkl halvpension • fra 27.900 kr. Afrejse: 12. juli • 29. september • 11. oktober • 4. november

Også rejser til: Etiopien - Sumatra - Indien - Sri Lanka - Ecuador/Galapagos - Costa Rica - Uzbekistan - Georgien - Iran - Oman - Jordan - Marokko - Libanon

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

NATUR & MILJØ

03 : 2017

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

TIL MEDLEMMERNE

LAD DANMARKS FUGLE ARVE

EN VÆRDIG NATUR STØT Fugleværnsfonden Fuglene og naturen er fælles gods, som vi alle har glæde af, og Fugleværnsfondens naturreservater er åndehuller i en stadig mere trængt natur, hvor alle er velkomne.

Dit bidrag har derfor stor værdi - stort som småt - så vi kan fortsætte arbejdet for en mere mangfoldig natur. For fugle, for folk og for fremtiden.

STØT HER OG NU PÅ MOBILE PAY 90 682 FÅ MERE AT VIDE OM ANDRE FORMER FOR BIDRAG, TESTAMENTARISK STØTTE OG VORES ARBEJDE PÅ: WWW.FUGLEVAERNSFONDEN.DK

31. marts 2019

AFFALDSINDSAMLINGEN Se, hvor du kan være med til rengøringen af naturen på www.affaldsindsamlingen.dk. Det tager kun et par timer, og din indsats gør en stor forskel for naturen. NATUR & MILJØ

03 : 2017

Affaldsindsamlingen.dk Danmarks Naturfredningsforening

Foto: Isfugl af Allan Gudio Nielsen

I vores 22 naturreservater fordelt over hele Danmark, sikrer vi gennem opkøb og aktiv naturforvaltning, at fuglene har gode vilkår og trives.

DN BUTIKKEN

BUTIK

KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

DANSK VILDENG (UDEN GRÆS) 10 GRAM

SÅDAN HANDLER DU

Flerårig frøblanding med 28 vilde danske blomster. Frøene er indsamlet og fremavlet i Danmark. Blandingen er bedst egnet til sandet jord. Såning og pleje: aug./ sept, hvor såning er optimal, men det er også muligt i april-juni. MEDL. PRIS KR. 39,Ikke medl. pris kr. 59,Varenr. 4520

Bestil online på shop.dn.dk Her kan du læse mere om de enkelte varer.

HOTEL FOR VILDE BIER Bier bestøver alt fra blomster til krydderurter. De er essentielle for biodiversiteten i din have. MEDL. PRIS KR. 229,Ikke medl. pris kr. 450,Varenr. 4506

FORÅR PÅ VEJ

BØGER

– Læs mere om indholdet af de enkelte bøger på vores hjemmeside shop.dn.dk SÅDAN SKABER DU RUM I DIN HAVE Ønsker du overskuelig hjælp til at skabe den have, du altid har drømt om? En have, der afspejler din personlige stil og giver frirum til at lade batterierne op? I denne bog tager Dorthe Kvist dig i hånden og guider dig igennem processen. MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 248,Varenr. 4588

I naturen og haven myldrer forårsblomsterne frem, og vi vil gerne have dem med ind i stuen. Susanne Bilde Fogh inspirerer til at lave smukke forårs- og påskedekorationer – lige til at blive glad af at se på eller forære væk. Susanne laver også dekorationer til kongehuset, når der skal være fest, og Peter Bilde Fogh har fotograferet de mange fine gør-det-selvdekorationer. MEDL. PRIS KR. 149,Ikke medl. pris kr. 169,Varenr. 4592

ORANGERIET – HISTORIEN OG PLANTERNE Kirsten Engholm, der er gartner i Orangeriet i Fredensborg Slotshave, har arbejdet med orangeriplanter i mere end 20 år, og det er blevet en passion. Hun fortæller om orangeriernes historie verden over og om de mange planter, der er blevet anvendt i orangerierne gennem tiden, samt om hvordan man bedst dyrker dem. MEDL. PRIS KR. 149,Ikke medl. pris kr. 169,Varenr. 4589

SMUK KØKKENHAVE

Køkkenhaven kan sagtens være til pynt og samtidig til nytte, og så er det et perfekt voksen-børne-projekt, hvor man både kan hygge sig og se et fælles resultat af anstrengelserne. At få køkkenhaven til at blive havens vigtige midtpunkt kan lade sig gøre, hvis man indretter den lige så smukt og med lige så stor omtanke som blomsterhaven. MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 248,Varenr. 4593

FANTASILATER – EVENTYRLIGE BLOMSTERSALATER Havens blomster – lige til at spise! Dyrk, pluk og design dit eget smagsunivers blandt over 100 spiselige blomster, bladgrønt og urter. Af Aiah Noack. MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 248,Varenr. 4587

SOMMERFUGLE – LIV OG BLOMSTER

VILDE BIER

Sommerfugle er smukke og dejlige at se på. I denne bog vises de mest almindelige dag- og natsommerfugle, og der fortælles om deres liv, forvandling og foretrukne planter. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4591 NATUR & MILJØ

I denne bog beskrives en række vilde bier samt de planter, der året igennem kan hjælpe bierne med at overleve. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4590

01 : 2019

DN BUTIKKEN

Nyheder fra Teva, Smartwool og The North Face W L/S DESERCANA SKJORTE

W LOASIS TEE KJOLE

Stilfuld og let skjorte til damer. MEDL. PRIS KR. 579,Ikke medl. pris kr. 699,Varenr. 4573 – Sort Varenr. 4571 – Grøn

Letvægt-kjole med lommer. MEDL. PRIS KR. 439,Ikke medl. pris kr. 529,Varenr. 4570

W INLUX S/L TOP Smart top i et åndbart materiale med et feminint design. MEDL. PRIS KR. 299,Ikke medl. pris kr. 349,Varenr. 4575 – Blå Varenr. 4486 – Hvid

W RISE & ALIGN BUKS

W INLUX NEDERDEL Sporty nederdel med tætsiddende indershorts, så du kan bevæge dig frit. MEDL. PRIS KR. 399,Ikke medl. pris kr. 489,Varenr. 4481 – Grå Varenr. 4577 – Blå

Letvægts-bukser med lommer. MEDL. PRIS KR. 579,Ikke medl. pris kr. 699,Varenr. 4574 – Sort Varenr. 4572 – Grøn

W MERINO 150 NEDERDEL

W MERINO 150 HOODIE

Smart nederdel med lommer. MEDL. PRIS KR. 449,Ikke medl. pris kr. 549,Varenr. 4599

Smart hættetrøje i friske farver. MEDL. PRIS KR. 719,Ikke medl. pris kr. 849,Varenr. 4597

W MERINO 150 SHORTS Smarte shorts med lommer. MEDL. PRIS KR. 429,Ikke medl. pris kr. 519,Varenr. 4600

KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

W VOYA FLIP W TANKEN SHORTS Åndbare og lette shorts med lommer. MEDL. PRIS KR. 319,Ikke medl. pris kr. 399,Varenr. 4578

Tevas stilrene og behagelige klip-klap. MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 299,Multifarvet – Varenr. 4584 Sort – Varenr. 4465

W SANBORN COTA Behagelig damesandal til sommerens eventyr i byen og ved stranden. MEDL. PRIS KR. 589,Ikke medl. pris kr. 699,Varenr. 4580

W SANBORN UNIVERSAL Perfekt som en let hverdagssandal til storbyferien og på stranden. MEDL. PRIS KR. 589,Ikke medl. pris kr. 699,Varenr. 4579 NATUR & MILJØ

01 : 2019

DN BUTIKKEN

M S/S HYPRESS – SKJORTE

M S/S SEQUOIA SKJORTE

Perfekt til hverdag, ferier under varme himmelstrøg og vandreture. Gode fugttransporterende egenskaber. MEDL. PRIS KR. 319,Ikke medl. pris kr. 399,Varenr. 4563

Smart og komfortabel hverdagsskjorte til dine rejser og vandreture. MEDL. PRIS 449,Ikke medl. pris kr. 549,Varenr. 4478

M PINE KNOT SKJORTE Perfekt til hverdag, ferier under varme himmelstrøg og vandreture. Let og åndbar. MEDL. PRIS KR. 359,Ikke medl. pris kr. 429,Varenr. 4564

M S/S BOX TEE Smart og komfortabel T-shirt. MEDL. PRIS 209,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4566

M PRINT ACTV SHORTS

M MERINO 150 SKJORTE KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

Klassisk polo-shirt i merinould. MEDL. PRIS 599,Ikke medl. pris kr. 719,Varenr. 4598

Åndbare og lette shorts med lommer. MEDL. PRIS KR. 479,Ikke medl. pris kr. 569,Varenr. 4569 – Sort Varenr. 4568 – Beige

M MERINO 150 PATTERN POLO M TANKEN SHORTS

Klassisk polo-shirt i Smartwools bløde og behagelige merinould. MEDL. PRIS KR. 589,Ikke medl. pris kr. 699,Varenr. 4596

Åndbar og lette shorts med lommer. MEDL. PRIS KR. 319,Ikke medl. pris kr. 399,Varenr. 4565

W SANBORN COTA Behagelig damesandal til sommerens eventyr i byen og ved stranden. MEDL. PRIS KR. 589,Ikke medl. pris kr. 699,Varenr. 4580

W ELZADA SANDAL Komfortabel og smart letvægts-sandal til damer. MEDL. PRIS KR. 679,Ikke medl. pris kr. 799,Varenr. 4582

TEVA TERRA FI LITE LEATHER En lækker herresandal med Shoc Pad i hælen. MEDL. PRIS KR. 849,Ikke medl. pris kr. 979,Varenr. 4235

M VOYA SLIDE LEATHER Ultimativ frihed og komfort. Nemme at få af og på. MEDL. PRIS KR. 429,Ikke medl. pris kr. 499,Varenr. 4585

M TERRA FI LITE

W ELZADA SANDAL LEATHER

En let vandresandal til herrer. MEDL. PRIS KR. 769,Ikke medl. pris kr. 899,Varenr. 4586

Komfortabel og smart letvægts-sandal til damer. MEDL. PRIS KR. 759,Ikke medl. pris kr. 899,Varenr. 4581 NATUR & MILJØ

01 : 2019

DN BUTIKKEN

HUSK Husk, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på shop.dn.dk

2) 1)

A2-PLAKATER MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,1) Varenr. 4545 – Sommerfugle 2) Varenr. 4595 – Forårsskoven 3) Varenr. 4253 – Køkkenhaven 4) Varenr. 4257 – Giftige planter 5) Varenr. 4254 – Krydderurter 6) Varenr. 4255 – Lægeplanter 7) Varenr. 4515 – Spiselige vilde frugter 8) Varenr. 4259 – Spiselige blomster

7) 6)

FORDELSPRIS

1745,-

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER FRILUFTS ERRIGAL 2XT Rummeligt og velkonstrueret telt, med ekstra stor apsis. Ideelt til 2 personer med behov for ekstra albuerum og/eller masser af grej.

Få 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DN-medlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på www.Friluftsland.dk

GlobalEnergi – klimavenligt elforbrug for under 1 krone om dagen Bliv klimavenlig her: seas-nve.dk/globalenergi

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

170283 Annonce til DN-avisen_210x135mm_01.indd 1

NATUR & MILJØ

30/01/18 14:31

01 : 2019

TURE

TA G PÅ T U R ca. 8.30. Så går turen til Pulken. Vi skal se traner, havørn og flere andre rovfuglearter. Pris: voksne 200 kr., børn under 12 år 100 kr. Tilmelding og info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sorenvinding7@ gmail.com.

ved statsskoven Ganløse Eged og videre mod ‘Småsøerne’ og Buresø. Store dele er enten statsejet eller fredet. Vi går en forårstur og gør holdt relevante steder.

HOVEDSTADEN

BORNHOLM WWW.DN.DK/BORNHOLM Foråret i Blåskinsdalen. Søndag den 14. april kl. 10. Mødested: P-plads ved Jons Kapelvej 2B. Leder: Michael Stoltze.

Tur til Fugleværnsfondens reservat Nivåbugten. Onsdag den 15. maj kl. 19-22. Mødested: Foran stationsbygningen, Nivå Station. Med Allan Gudio Nielsen som guide vil vi kigge på fuglelivet i Nivå Bugt. Det er en af de fineste fuglelokaliteter i Nordsjælland, hvor der igennem årene er set mere end 200 forskellige fuglearter. Vi går fra banen ud mod “Tangen” og tilbage igen, i alt 4-5 km. Info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sorenvinding7@gmail.com.

ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-16. Mødested: Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1. Vi samler affald ind i Albertslund, herunder ikke mindst Vestskoven. Affaldet kan afleveres ved Naturcenter Herstedhøje, hvor det vil blive sendt videre til vejning og sortering. Vi står der kl. 10-16, og du kan få udleveret affaldssække og aftale indsamlingsrute m.v. Albertslund Grøn Dag. Lørdag den 4. maj kl. 10-14. Mødested: Gadagervej 43. Albertslund Grøn Dag er den store folkelige markedsdag for natur- og miljørelevante aktiviteter i Albertslund. De forskellige grønne foreninger og initiativer præsenterer sig, og aktiviteterne spænder fra køb af økologiske sætteplanter til præsentation af naturen. Natur- og fugletur til Harrestrup Mose. Lørdag den 25. maj kl. 8-11. Mødested: P-pladsen på hjørnet af Orchidévej/Ballerupvej. Sluttidspunktet for turen er omtrentligt. Hold øje med eventuelle ændringer i DN’s turoversigt. Tur til Harrestrup Mose og omliggende dele af Vestskoven. Mulighed for nattergal, græshoppesanger, rørhøg og en masse andre arter.

ALLERØD WWW.DN.DK/ALLEROD Vandring i Naturparken. Lørdag den 9. marts kl. 13-15. Mødested: Mørdrupvej 1, Lynge. Tag med på en smuk vandring i området mellem Krogenlund, Uggeløse Skov og Buresø. Ruten byder på mange smukke udsigter. Resterne af Borre Voldsted ved Langesøhus kommer vi til at se og høre om. Turen er på ca. 6 km og er ikke for dårligt gående.

Naturpleje i græsningsskov: Hammeren. Lørdag den 27. april kl. 10. Mødested: P-plads på Sandlinien 30. Leder: Thor Kure og Jan Seerup. Linjer i Landskabet: Aakirkeby. Søndag den 12. maj kl. 10. Mødested: P-plads ved NaturBornholm, Grønningen 30. Leder: Peter Haase.

Fugletur til Skenkelsø Sø. Onsdag den 22. maj kl. 19.30-22.30. Mødested: P-pladsen ved daginstitutionen for enden af Mimosevej. Traditionen tro har vi allieret os med Arne Volf. Der bliver helt sikkert noget at se på, f.eks. flere andearter, gæs og lappedykkere og måske rørdrum. Husk kikkert og praktisk fodtøj.

Ekkodalens moser. Lørdag den 25. maj kl. 14. Mødested: P-plads i Ekkodalen, Ekkodalsvejen 5. Leder: Dorte Bugge Jensen, Naturstyrelsen Bornholm.

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bodil Koch, tlf. 43 96 62 51 / 22 12 62 51. 4/3: Vestskoven, Naturskolen Hersted Høje. 11/3: Karlstrup Mose, Trylleskoven. 18/3: Damhussøen, Rødovregaard. 25/3: Den grønne kile, Brøndby Strand Kirke, Brøndby Strand Centrum 90. 1/4: Valbyparken, Parkstien. 8/4: Utterslevmose, Pilesvinget 3. 15/4: Kongsholmparken. Spisestedet Mosen, Rendsagervej 5. 29/4: Dyrehaven, Fortunen. 6/5: Kringelstien, Orchidevej/Ballerupvej. 13/5: Glostrup, Dommervangen. 20/5: Smørmosen/Fedtmosen, Kulturcentret. Klausdalsbrovej 336A. 27/5: Vallensbæk, Vallensbæk Havn.

FREDENSBORG WWW.DN.DK/FREDENSBORG Lav en mejsekasse. Lørdag den 16. marts kl. 10-12. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebækcenter 40. Kom og lav din egen mejsekasse. Alle materialer er skåret til, og du skal bare samle den med søm og skruer. Du får boret det hul, der passer til den fugl, du gerne vil tiltrække. En god aktivitet for børn og børnebørn. Info: Rasmus Offersen, tlf. 72 20 27 62, offersen@stavnsbjerg.dk. Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: Nivå Havn. Igen i år deltager DN Fredensborg i den landsdækkende affaldsindsamling, med Nivå Havn som et af mange udgangspunkter. Se nærmere på hjemmesiden, når tiden nærmer sig. Info: Dennis Jæger, tlf. 49 14 74 55, dennis.n.jaeger@gmail.com. Nattergaletur til Langstrup Mose. Fredag den 10. maj kl. 1921.30. Mødested: Vejenbrødvej, ved nedkørslen til Langstrup Mose, vest for Helsingørmotorvejen. På denne tur skal vi lytte til nattergalen og alle de andre fugle, der netop nu synger for fuld hals. Biolog Uffe Fester er turle-

EGEDAL Tur til Ganløse Eged. Lørdag den 4. maj kl. 13-16. Mødested: Broskov Bakke, umiddelbart ved Ganløse Eged’s sydøstlige skovkant. Langåsen, der er ca. 6 km lang, strækker sig fra Broskov Bakke

WWW.DN.DK/EGEDAL Bustur til Pulken i Skåne. Søndag den 31. marts kl. 8-19. Mødested: Trafikpladsen ved Stenløse Station kl. 8. Herfra til Stationspladsen ved Farum Station, hvor vi er

NATUR & MILJØ

01 : 2019

der. Info: Uffe Fester, tlf. 49 14 33 92, fester@c.dk. Hvad er et økologisk landbrug? Kom med DN til Stengården i Birkerød. Onsdag den 22. maj kl. 17.30-20. Mødested: Høveltevej 40, Birkerød. Kom med og få et indblik i et alsidigt økologisk landbrug. Vi går en rundtur på gårdens marker. Gårdens ejer, Elisabeth, fortæller om økologi, og der kan stilles spørgsmål undervejs. Vi afslutter med en fælles bespisning i caféen. Pris: 125 kr. Tilmelding: Senest 15/5 til fredensborg@ dn.dk. Info: Odd Erland Bakkengen, tlf. 26 36 47 75, fredensborg@dn.dk. Kystvandringen. Søndag den 26. maj kl. 13-15.30. Mødested: Nivå Station ved stationsbygningen. I samarbejde med Hjerteforeningen går vi en tur i lergravsområdet i Nivå og videre ned til Øresund med Nivå Havn. Undervejs hører vi om de mange planer for området. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@lic-mail.dk. Høslæt på Skovfogedengen: Gl. Grønholt Vang. Søndag den 2. juni kl. 10-14. Mødested: Præstemosevej 33, ved indkørslen til skovvej. Der er skiltet med små flag på vejen og stien derind, ca. 500 meter at gå. Fredensborg Høslætlaug inviterer til årets første høslæt. Tag familie og venner med til en dag med naturpleje med le på Skovfogedengen. Instruktion til uøvede og børn/unge. Husk: gummistøvler, handsker og drikke. Nærmere info: www.fredensborg. dk. Ønsker du/I frokost, skal du/I sende en e-mail til fredensborg@ dn.dk senest 28/5. Naturdag i lergravene. Søndag den 2. juni kl. 14-16. Mødested: På græsarealerne øst for Poppelhøj og nord for Put-and-take søen i Nivå. Sammen med Foreningen Lergravene Nivå og Nivå Nu sætter vi fokus på naturen i lergravene i Nivå. Du kan se på små dyr i søerne, se efter fugle i kikkert, deltage i en skatteleg og meget andet. Bliver du sulten og tørstig, kan vi også klare det. Især for børn og unge. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@ lic-mail.dk.

FREDERIKSSUND WWW.DN.DK/FREDERIKSSUND Vores affald: Hvad gør vi fremover? Mandag den 18. marts kl. 19.30-21. Mødested: Fagforenin-

TURE

gen 3F’s mødelokale på 2. sal, Jernbanegade 38. Affald er et problem, det har vi erkendt. Men hvad gør vi fremover med vores affald? Hvad er det biobaserede samfund? Er det på vej? Oplæg og debat med Tina Tving Stauning, bestyrelsesmedlem i Vestforbrænding, og Birgitte Benzon Bang, DN Halsnæs. Tryksagen “Det biobaserede samfund” udleveres. Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: Flere mødesteder: Slangerup bio, Frederikssund over for Parkteateret (den gamle biograf), Jægerspris ved toiletbygningen rundkørslen Parkvej/Hovedgaden og Skibby Kino. Der uddeles affaldssække, refleksveste, handsker og snaptænger. Info: Ursula Lange, tlf. 24 82 93 53, Umlange@gmail. com. Velkommen til nyeste medlemmer. Tirsdag den 14. maj kl. 19-21. Mødested: Kulturhuset Elværket. Mødelokale oplyses ved ankomst. For at du kan få mest muligt ud af dit medlemskab, vil vi gerne høre om dine forventninger til os. Og vi vil gerne fortælle om vore aktiviteter. Naturen, miljøet og klimaet har nemlig trange kår. Invitation sendes direkte til nyeste medlemmer. Andre kan også tilmelde sig. Tilmelding: senest d. 9/5 til Kirsten, tlf. 30 13 94 48, frederikssund@dn.dk

FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Tranetur til Pulken i Skåne. Søndag den 31. marts kl. 08-19. Mødested: Stenløse Station 8.00, og Farum Stationstorv klokken ca. 8.30. Så går turen til Pulken. Vi skal se traner, havørn og flere andre rovfuglearter. Pris: voksne: 200 kr., børn under 12 år 100 kr. Tilmelding og info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sorenvinding7@ gmail.com. Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 11-13. Mødested: Vi mødes ved Furesø Marina, Frederiksborgvej 101. DN Furesø afholder igen i år affaldsindsamling. Tur til Høje Klint og Enghaven ved Furesøen. Søndag den 7. april kl. 13-15.30. Mødested: Ellegården. Gåtur i en del af den fredede Stavnsholtkile, fra Stavnsholt Landsby til Høje Klint og tilbage til Stavnsholt Landsby. Info: Lisbet Heerfordt, tlf. 44 95 87 08 og Marie Inger Dam, tlf. 30 42 78 41. Nattergaletur ved Søndersø. Onsdag den 22. maj kl. 19.30-

22. Mødested: P-pladsen ved Ballerupvej, skråt overfor genbrugsstationen. Vi byder igen på nattergaletur på stierne ved Søndersø og Flyvestationen. Vi lytter og kigger efter fugle, ikke mindst nattergalen. Vi kigger også på planteliv og naturpleje, så medbring gerne både kikkert og flora. Turleder: Ornitolog Jan Smidt. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61. Flagermustur til Baunesletten og Farum Sø. Fredag den 7. juni kl. 21.45-23.15. Mødested: P-pladsen på Baunestedet. Kør under viadukten fra Nørrevænget. Vi går en tur til Baunegården og Farum Sø. Vi har et antal flagermusdetektorer til udlån. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81.

GLADSAXE WWW.DN.DK/GLADSAXE Forår i Hareskoven. Søndag den 5. maj kl. 13-16. Mødested: Hareskov st., på skovsiden. Bøgen er lysegrøn, anemonerne blomstrer, og vi skal på vandretur i Hareskoven på udkig efter forårstegn. Alle er velkomne. Der vil være forstørrelsesglas til børn og voksne og gode fif til oplevelser i skoven.

er varmere, stormene voldsommere, havet truer kyst og byer, og isen på polerne smelter hurtigere. Vi inviterer til et fyraftensevent, som via oplægsholdere og udstillinger belyser, hvad vi selv kan gøre for at mindske CO2-belastning. Giftfri have: bod på Krudtværksfestival. Lørdag den 11. maj kl. 1017. Mødested: På Krudtværksfestivalen. Vi opfordrer de mange gæster til at undgå sprøjtegift i deres haver. Vi ønsker ikke gift i grundvandet, vores drikkevand. Medlemskabet er gratis. Vi udleverer en fin folder med tips og tricks til den giftfri have. Info: halsnaes@dn.dk Morgenfugletur i Sonnerup Skov. Lørdag den 18. maj kl. 04-07. Mødested: P-plads ved skoven, tilkørsel fra Kappelhøjvej, syd for rideskolen. Når kalenderen siger maj måned, er fuglene i fuldt kor, og der er også chance for at høre nattergalen. Kom og hør lidt om, hvorfor fuglene trækker så langt for at synge for os, hvorfor de synger, dialekter fugle imellem, og om huskeregler for deres sang. Info: halsnaes@dn.dk

HALSNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Besøg på Vestforbrænding. Torsdag den 7. marts kl. 16-21. Mødested: Gjethuset i Frederiksværk. Birgitte Benzon Bang, DN, er med herfra. Hvad sker der med vores affald? Et samarbejde mellem DN Halsnæs, DN Frederikssund og 3F. Hver afdeling kan råde over 20 pladser, derfor er tilmelding nødvendig. Tilmelding: Senest 7/2 til halsnaes@dn.dk, inkl. navne på alle deltagere. Turen er ikke for dårligt gående, og der er ikke adgang for børn. Melby overdrev: Træk et træ, bevar lyngheden. Søndag den 31. marts kl. 10-13. Mødested: Indkørsel fra Tangvej 2, Liseleje. Herfra følges skiltene til “Campen”, hvor vi mødes og der bydes velkommen. Aktiv dag på Melby Overdrev, som er et af de 15 bedste naturområder i Danmark. Vær med til at fjerne de små fyrre- og birketræer, så lyngen og heden bevares. For hele familien. Dagens arbejde afsluttes med gratis frokost kl. 13. Arrangementet er i samarbejde med Naturstyrelsen. Info: Knud Pedersen, tlf. 28 23 19 24. Klima, hvad kan vi selv gøre? Mandag den 1. april kl. 16.30-19. Mødested: Gjethuset, Gjethusgade 5, Frederiksværk. Klimaforandringerne er over os. Somrene

NATUR & MILJØ

Familietur: Bliv klog på skovens træer og fugleliv. Lørdag den 25. maj kl. 11-12.30. Mødested: Broen ved Frederikkes anløbsplads, Arresødalvej 103. Skovturen begynder og slutter for enden af Arresødal Park ved broen mod Frederikkes anløbsplads. Familetur for voksne og børn i alle aldre. Gå på opdagelse gennem skoven og lær om træerne og fuglene, mens I løser forskellige opgaver. Info: halsnaes@dn.dk Kystvandring på Nationalparkens yderste kyst. Søndag den 2. juni kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Lynæs Kirke (den lave), Kirkegade, Hundested. Fra Lynæs til Sølager. En tur med en historisk, geologisk og biologisk fortælling om dette skønne område. Kysten er kuperet. Udsigten er skøn. Vi tager en lille kaffe-madpakkepause undervejs. Tilmelding: halsnaes@dn.dk. Blåt flag på Trekanten. Onsdag den 5. juni kl. 8-8.45. Mødested: Trekanten, Hundested strand. Det Blå Flag bliver hejst på den skønne badestrand, Trekanten. DN holder lille tale, alle synger Pouls sang, og DN byder på en kop kaffe. Info: halsnaes@dn.dk Bakkestien og Kappelhøjkilen, Naturpleje i fredede områder. Torsdag den 6. juni kl. 19-21.

01 : 2019

Mødested: P-plads 4 ved Arresø skole, afdeling Magleblik, ved tandklinikken. Fredede områder skal plejes. Vi går en tur langs en del af Bakkestien og den fredede Kappelhøj Kile. Vi snakker om naturen og forskellige måder at lave naturpleje på, leslåning, kogræsning, rydning af opvækst og andet. Info: halsnaes@dn.dk

HERLEV WWW.DN.DK/HERLEV Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-13.30. Mødested: Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Efter indsamlingen byder vi på pandekager, kaffe og forfriskninger. Samtidig er der affaldssortering ved fælles hjælp. Info: Inge Marie Pedersen, tlf. 30 25 72 73.

HØJE-TAASTRUP WWW.DN.DK/HOEJETAASTRUP Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 11-13. Mødested: Høje Taastrup Boulevard 54. Med udgangspunkt i seks steder i kommunen vil vi i tidsrummet kl. 11-13 samle affald ind, hvor vi optæller, hvor mange dåser og skod vi finder. Derefter er der frokost for de frivillige. Info: Knud Iversen, knudankeriversen@gmail. com

HØRSHOLM WWW.DN.DK/HOERSHOLM Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12.30. Mødested: Mortenstrupvejs krydsning af Usserød Å. I foråret, inden væksten kommer op og dækker eventuelt affald, vil det være dejligt, hvis vi kan få fjernet det, der ikke hører til i naturen.

LYNGBY-TAARBÆK WWW.DN.DK/LYNGBYTAARBAEK Fugletur langs Mølleåen. Tirsdag den 21. maj kl. 19-22. Mødested: Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4. Vi går en tur langs Mølleåen og lytter til årstidens fugle. Alle sangerne er ankommet, og strækningen fra Fuglevad til Brede er et eldorado for sangfugle. De sidste par år har hvinanden ynglet i Brede Dam. Undervejs vil vi fortælle om DN’s naturpleje i området.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Oplev den traditionsrige fastelavns-tøndeslagning i Dragør. Søndag den 3. marts kl. 15-17. Mødested: Dragør gamle by. Oplev festklædte ryttere slå katten af tønden i Dragør fastelavns søndag. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

TURE

Ren Dag: Giv naturen en hånd. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: Vestvoldsprojektets bygning på Vestvolden, Ejbyvej 190 B, eller Biblioteket Trekanten, Rødovrevej 405, eller Cafebiblioteket “Tremilen”, Nørrekær 8. Kom til den landsdækkende affaldsindsamling. Vi samler affald på Vestvolden, i Islev og i kærene. Ved mødestederne udleveres affaldssække. Mød blot op, tilmelding er ikke nødvendig. Sække kan hentes før 31/3 på Rudebækvej 18. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk. Besøg fårene på Vestvolden. Søndag den 7. april kl. 10-12. Mødested: Fårefolden ved Ejbybunkeren, Jyllingevej 303. Kom lidt tættere på fårene på Vestvolden. Formanden for fåregræsserforeningen Ellen Jensen fortæller om formålet med foreningens arbejde. 7. april lukkes fårene ud af vinterstalden. Hvis vejret er til det, kan I være heldige at se fårene blive klippet den 5. maj. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk. Bliv medlem af “bjørnebanden”. Torsdag den 25. april kl. 17-18.30. Mødested: Batteritogsmagasinet på Voldgaden i Rødovre. Planten bjørneklo er ikke kun giftig for mennesker, den er også en trussel for alle andre planter, som den skygger ihjel. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Det Nye Land: bustur til landvindingerne ved Nordhavn. Tirsdag den 30. april kl. 11-15. Mødested: P-pladsen ved Rødovre st. Tag på en bustur til landvindingerne på 1 mio. m2 nyt land ved Nordhavn. Vi ser den 1,2 km lange Oceankaj til krydstogtskibe, Den Internationale Skole, Unicef, Fisketorvet, Dokken, Metroen m.m. Kaffe/te serveres og til frokost sandwich m. laks og ost plus øl eller vand. Pris: 195 kr. inkl. bus og guide. Tilmelding: senest d. 15/4 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail. dk, inkl. oplysning om “tur til Nordhavn”, antal personer, dit navn, din adresse, tlf. og email-adresse. Forårsmarked på Rødovregaard. Lørdag den 4. maj og søndag den 5. maj kl. 10-15.30. Mødested: Kirkesvinget 1. På DN’s stand får du en virtual reality-oplevelse af vild natur. Tør du prøve? Via et par virtual-briller oplever du et gammelt træ med gulnet bark. Insekter piler rundt under barken, en ugle kigger ud, og en elg kommer gående ud af skoven med retning mod dig. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

Invasive planter på Vestvolden. Søndag den 12. maj kl. 11-13. Mødested: Ved Ejbybunkeren, Jyllingevej 303. Giv naturen på Vestvolden en hjælpende hånd ved at bekæmpe de invasive planter lundgylden og japansk pileurt. Arrangeres sammen med Rødovre Kommune. Kom og få frisk luft, lidt motion og en hyggelig formiddag sammen med andre. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. St. Bededag aften på Vestvolden. Torsdag den 16. maj kl. 18-20. Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden. Kom med på en lille gåtur på den 100 år gamle Vestvold med guide, der fortæller om volden og dens historie samt dyre- og planteliv. Efter turen serveres der varme økologiske hveder. Børn er meget velkomne og vil elske turen i kasematterne. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Spis Vestvoldens vilde planter. Fredag den 24. maj kl. 15-17. Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden. Vær med, når Søren Espersen, ekspert i nordens spiselige planter, tager os med på en gåtur på volden. Undervejs fortæller han om de mange planter, der er spiselige, hvilke retter de er gode til, og hvordan man tilbereder dem. Få også smagsprøver. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Forårstur til Rügen i Tyskland. Søndag den 26. maj kl. 8.30 til lørdag den 1. juni kl. 18. Mødested: P-pladsen ved Rødovre st. Bustur til Rügen, Tysklands største ø. Oplev natur, kultur og historie som Kap Arkona, nationalpark Jasmund, trætopvandring, Königsstuhl, DDR-tidens ferieboliger, jagtslottet Granitz og smalspors-jernbanen “Rasende Ronald”. Tilmelding: senest d. 1/5 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail. dk med oplysning om “Rügen”, antal personer, navn, adresse, tlf og email-adresse. Pris: 7695 kr. pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse: 800 kr.

SJÆLLAND

GREVE WWW.DN.DK/GREVE Affaldsindsamling ved Mosede Fort. Søndag den 31. marts kl. 1012. Mødested: Mosede Strandvej

NATUR & MILJØ

Agerstien 3. Vi samler affald langs stranden og på området ved Fortet. Info: Preben Jensen, lizzi.preben@tunenet.dk

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK Holbæk klimauge 11: Tværpolitisk klimadebat. Tirsdag den 12. marts kl. 19-21.30. Mødested: Se hjemmesiden. En tværpolitisk klimadebat, hvor de politiske partier er inviteret til at svare på nationale, klimapolitiske spørgsmål og debattere med de fremmødte tilhørere. Info: Carsten Lambrecth, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk. Holbæk klimauge 11: Holbæk som klima+kommune? Onsdag den 13. marts kl. 19-21.30. Mødested: Holbæk bibliotek. Holbæk gør det godt som klima-kommune. Er det ikke tid til at blive en klima+kommune? Lokalpolitikere og en konsulent fra DN’s sekretariat giver status på klimakommunen og betingelser og muligheder for at blive en klima+kommune. Info: Carsten Lambrecth, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk. Fugletur til Tempelkrogen. Søndag den 24. marts kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved den tidligere Ågerup skole, Krogvejen 2. Ornitolog Knud-Erik Strange vil fortælle om de fugle, der har indfundet sig på det nyligt oversvømmede areal syd for Tempelkrogen. Planterne fortæller Danmarkshistorie. Onsdag den 27. marts kl. 19-21.30. Mødested: Holbæk bibliotek, store sal. NVNF og DN Holbæk inviterer til foredrag om plantearternes udbredelse i Danmark. Botaniker Per Hartvig var projektleder på Atlas Flora Danica og fortæller levende om planternes tilpasning og spredningsstrategi. Anemonetur i Eriksholm skov. Lørdag den 6. april kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved ishuset på vestsiden af Munkholmbroen. NVNF og DN Holbæk inviterer på en tur i Munkholmskoven for at se de første forårsblomster. Medbring lidt varmt at drikke og lidt at spise til pausen undervejs. Vandretur ved Brorfelde. Søndag den 28. april kl. 11-16. Mødested: P-pladsen ved Observatoriet. Efter en kort vandretur, hvor der fortælles om observatoriet og det særprægede landskab, kan deltagerne vælge mellem en guidet rundvisning på observatorieområdet og en 8 km vandretur i det kuperede landskab, hvor vi bl.a. besøger en grusgrav. Info: Frank

01 : 2019

Lykke Hansen, tlf. 60 76 75 81, frank-lykke@mail.tele.dk. Cykeltur til Orø. Søndag den 12. maj kl. 9.50-15.30. Mødested: Havnepladsen ved Orø Færgen. Vi cykler langs østkysten og ser på den kommende fredning. Ved Næsset stiller vi cyklerne og går på trampestien rundt om næsset og hører om det igangværende naturprojekt, der skal øge og forbedre den grønbrogede tudses levesteder. Info: Carsten Lambrecth, tlf. 27 12 55 49, holbaek@ dn.dk. Kåring af evighedtræer. Lørdag den 25. maj kl. 13-15. Mødested: Haven ved Æglageret, Lindevej 6. De flotte, gamle plataner i Æglagerets have ud mod Lindevej kåres som evighedstræer. Denne tredje kåring i Holbæk kommune gælder de 2 flotte bytræer, der beriger det brolagte gadebillede med natur. Der bliver fest med taler, sang og musik. Info: Carsten Lambrecth, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk. Naturvandring i Hønsehals skov. Søndag den 2. juni kl. 13-16. Mødested: P-pladsen for enden af Hønsehalsvej i Hønshalsskoven ved Løserup. Fra p-pladsen går vi gennem skoven, som er en del af det beskyttede Natura 2000-område Udby Vig. I skoven kan vi opleve de forskellige driftsformers indvirkning på biodiversiteten. Info: Finn Bjerregaard, tlf. 20 32 57 56, fbj@udbyvej.dk.

KALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Affaldsindsamling: Ubby og Jerslev. Søndag den 31. marts kl. 1012. Mødested: Østergårdsparken ved hovedgaden 75, Ubby. Affaldsindsamling i Ubby-Jerslev i samarbejde med Hvidebæk lokalråd. Affaldsindsamling: stranden i Kalundborg. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: Ankeret på Gisseløre. Igen i år samler vi affald ved stranden i Kalundborg. Vandretur: strand, å, hede. Søndag den 31. marts kl. 13-15.30. Mødested: P-pladsen ved Sukkerkanalen. Vi går tur langs Nedre Halleby Å, over heden og langs stranden ved Storebælt. Info: Erling Brock Jakobsen, erbrockjak@ me.com. Hør nattergalen ved Madesø. Torsdag den 23. maj kl. 20.30-22. Mødested: Rideskolen, Madesøvej 23, Svebølle. Hør nattergalen en majaften ved Madesø.

TURE

Slotshave og solcellepark. Søndag den 26. maj kl. 14-16. Mødested: avlsgården på Lerchenborg. Vi besøger Lerchenborgs slotspark og solcelleparken,. Ejeren viser os rundt og fortæller om haven og solcellerne. Info: Peter Breinholt, tlf. 21 45 83 98.

NÆSTVED WWW.DN.DK/NAESTVED Foredrag om sommerfugle. Torsdag den 14. marts kl. 19.3021.30. Mødested: Folkerummet, Frivilligcenter Næstved. Hvilke arter kan man se, hvornår flyver de, og hvor finder man dem? Billedkavalkade af arterne på Sydsjælland. Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: Annonceres senere. Indsamlingen vil i år dække flere forskellige lokaliteter i kommunen. Frivillig naturpleje i Holmegårds Mose. Søndag den 28. april kl. 10-14.30. Mødested: P-pladsen i Fensmark Skov, Fensmark Skov 11. Den nye fredning af mosen har åbnet muligheder for bedre naturpleje og en vandstandshævning. Træfældning kombineret med vandstandshævelser kan skabe nye muligheder for, at den helt særegne og spændende højmosenatur kan genskabes. Tilmelding: senest d. 25/4 til mr@ larsen.dk, hvis man ønsker forplejning (sandwish/sodavand). Fugletur ved Gødstrup Engsø. Søndag den 12. maj kl. 8-12. Mødested: ved Ravnstrupvej 28, hvor man kan parkere. Kom og oplev forårsstemning blandt de mange fuglearter ved søen og på engene omkring.

ODSHERRED WWW.DN.DK/ODSHERRED Cafemøde: ‘Det store svigt’, foredrag ved Kjeld Hansen. Onsdag den 6. marts kl. 19.30-21.30. Mødested: Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sjælland. Med lovforslaget fra Dansk Folkeparti om at fjerne DN’s ret til selvstændigt at rejse fredningssager har Kjeld Hansens bog ”Det store svigt” fået fornyet aktualitet. Vi har derfor bedt Kjeld Hansen komme og fortælle om bogen og give sit syn på de seneste års udvikling.

og se, hvordan naturen langsomt men sikkert “overtager” området. Filmaften: Danmark under havet. Torsdag den 14. marts kl. 19-21.30. Mødested: Byens Hus, lokale Orangeriet på 1. sal, indgang ved Turistinformationen. Filmaften om livet under havets overflade og den spændende verden, der udfolder sig der. Flotte ålegræsenge, stenrev og farverige tangskove, der myldrer af liv. Aftenens film: “Ålegræsengen, fiskelivets vugge” og “Stenrev- havets oaser”. Himmelsøen rundt. Tirsdag den 26. marts kl. 11-12.15. Mødested: P-pladsen overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området. Turen, der er ca. 2 km lang, tager godt og vel en 1 time og forventes foreløbig gentaget tirsdage kl. 11 i ULIGE uger indtil skoleferien i juni. Flagermustur i Roskilde. Torsdag den 2. maj kl. 21-23. Mødested: Indgangen til Roskilde Bibliotek, mod Dronning Margrethes Vej. Vil du lytte efter flagermus, er det nu muligt. Der er registreret 5-6 arter flagermus i Folkeparken, og denne aften kan du låne en detektor og prøve at høre flagermusene, når det bliver mørkt. Desuden vil turlederne fortælle om de flagermus, vi hører, og om flagermusenes liv i byen. Den fredede Værebro ådal fra vandsiden. Lørdag den 18. maj kl. 11-13.30. Mødested: Oplyses efter tilmelding. Kajaktur med tid til naturoplevelser og fordybelse. Vi vil opleve Værebro å og dens lyde, dufte og smukke forårsfarver med alle sanser. Og få mere viden om ådalen og fredningen på 2½ time i havkajak, inklusive spisepause. Pris: 150 kr. Tilmelding: Roskilde@dn.dk.

SLAGELSE

ROSKILDE

WWW.DN.DK/SLAGELSE Ramsløgtur. Lørdag den 13. april kl. 10-12. Mødested: Korsør Lystskov 20. Tag hele familien med, og gå foråret i møde med en frisk ramsløgtur i den smukke Korsør Lystskov.

WWW.DN.DK/ROSKILDE Himmelsøen rundt. Tirsdag den 12. marts kl. 11-12.15. Mødested: P-pladsen overfor indgangen til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav

Leslåning, vol 1. Søndag den 26. maj kl. 10-12. Mødested: P-pladsen over for Kobæk Sø. Kom og vær med, når DN Slagelse svinger leen og laver naturpleje ved Kobæk Sø.

NATUR & MILJØ

SORØ WWW.DN.DK/SOROE Fuglenes Dag. Søndag den 26. maj kl. 03.30-6. Mødested: for enden af Ingemannsvej ved Flommen i Sorø. Fuglenes Dag på Flommen og i Sorø Sønderskov. Vi mødes tidligt på morgenen for at opleve dagen stå op og nyder fuglenes sang.

VORDINGBORG WWW.DN.DK/ VORDINGBORG Naturplejedag på Kulsbjerg Øvelsesplads. Søndag den 24. marts kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Stærgården, Vallebovej 16, Mern. Kom og vær med til at pleje et fint stykke natur for orkideernes skyld. Sidste år udførte DN-Vordingborg i samarbejde med Forsvaret og Vordingborg Kommune en vigtig pleje af den kendte orkideskråning på Øvelsespladsen. Skråningen var ved at gro til med pilebuske og birketræer. Info: Flemming Kruse, tlf. 22 14 53 87. Vil du være med til at rydde op i naturen? Søndag den 31. marts kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Medborgerhuset. Lav din egen affaldsindsamling, eller meld dig til en. Du kan gå, løbe, cykle eller ro!? Invitér naboer, venner og familie med. DN og Vordingborg Kommune laver sammen med frivillige indsamlinger mange steder i kommunen. Tjek hjemmesiden, når tiden nærmer sig.

huset i Hjørring. Forårstur på cykel i Hjørring. Vi følger Kløverstien i Hjørring på den naturskønne ca. 12 km lange rute. Medbring cykel og aftenkaffe. Naturmødet. Torsdag den 23. maj kl. 14 til fredag den 25. maj kl. 16. Mødested: Den Grønne Plads i Hirtshals. Naturmødet er et folkemøde om og i naturen. Naturmødet er også vind i håret, fuglekiggere og naturesyn i konflikt, og masser af naturdebatter. DN og DN-Hjørring er med. Se mere på www.naturmoedet.dk. Kystvandring ved Kærsgaard Strand. Søndag den 26. maj kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen ved Kærsgaard Strand. Til gavn for både krop og sjæl arrangerer vi igen i år, i samarbejde med Hjerteforeningen, en vandring ved Kærsgaard Strand. Der er en kort tur på ca. 1 time og en længere tur på ca. 2,5 time. Husk godt fodtøj. Medbring gerne mad og drikke. Nattergaletur i Tollestrup Mose. Tirsdag den 28. maj kl. 20.30-22.30. Mødested: Mosevej 16, Tollestrup. Tag med DN ud i Tollestrup Mose og hør nattergalen. Vi følger et af de tre Spor i Landskabet, som findes i Hjørring kommune, læs mere på www.spor.dk. På turen lytter vi til fuglesangen, kigger på engens blomster og hører lidt om mosens historie. Gummistøvler anbefales.

JAMMERBUGT

NORDJYLLAND

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Forår på Rubjerg Knude. Tirsdag den 23. april kl. 19-21.30. Mødested: P-pladsen ved Fyrvejen/ Rubjergvej. Det store drama på Knuden fortsætter. Her hersker naturkræfterne. Hvis vejret er til det, går vi ned på stranden ved Grønne Rende for at opleve Knuden fra dens mest storslåede side. Alternativt går vi ind i plantagen. Turen kræver god fysik, godt bentøj og solidt fodtøj. Tag aftenkaffen med. Cykeltur på Kløverstien. Tirsdag den 14. maj kl. 19-22. Mødested: Springvandspladsen foran råd-

01 : 2019

WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Naturpleje af Nørremiler. Lørdag den 2. marts kl. 10-13. Mødested: Havvejen 453, drej ind af grusvejen og parkér her. Projektets mål er at genskabe klitheden, og frilægge en del af parabelklitten Nørremiler, for at opnå en større biodiversitet. Den Danske Naturfond er med til at realisere projektet ligesom Jammerbugt Kommune støtter projektet. Dagens naturplejeindsats består i at fælde uønskede nåletræer på klitheden. Naturpleje af rigkær i Hinglebjerg fredningen. Lørdag den 16. marts kl. 10-13. Mødested: Parker langs vejen, og hold gerne i samme side. Skånsom naturpleje med le for at beskære tagrør, som tager plads og lys for de fine arter, som findes i rigkæret. I foråret ses bl.a. vibefedt og 5-6 arter gøgeurter m.m. blandt et dække af smukke bukkeblad. Naturpleje-indsatsen er i samarbejde med Jammerbugt Kommune.

TURE

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Fugle- og vandretur ved Havnø. Lørdag den 27. april kl. 08-10. Mødested: Havnøvej 38, vi mødes på parkeringsarealet ved den store ladebygning. Kom med på en hyggelig vandretur på digerne med start ved Havnø Mølle. Info: Svend G. Madsen, sgm@dn-mariagerfjord.dk. Forårstur til Ajstrup-fredningen. Tirsdag den 7. maj kl. 19-21. Mødested: Vi mødes på Ajstrupvej ved p-pladsen, hvor fredningen begynder. Fortsæt forbi Ajstrupvej nr. 18 og ind til p-pladsen. Vi indbyder igen i år til en forårstur gennem det fredede område ved Ajstrup. På turen fortæller vi lidt om fredningen og plejen af området, og vi vil se på planter og fugleliv. Tur til rigkær, kildevæld og overdrev i Kastbjerg Ådal og Lambækdal. Tirsdag den 21. maj kl. 18.30-21.30. Mødested: p-pladsen på Hemvej mellem Hemvej nr. 22 og Felinghøjvej. Kom med på en hyggelig og spændende tur ud i Kastbjerg Ådal og Lambækdal, hvor vi kigger på områdets flora. Info: Per Edgar Jørgensen, tlf. 26 78 85 20, peredgar2@mail.dk. Tur til Alstrup Krat og Hohøj. Torsdag den 6. juni kl. 19-21. Mødested: ved Løvebrønden, og vi går ud herfra. Vi inviterer på en tur gennem Maren Finds Dal til Alstrup Krat og Hohøj. Området er fredet, og vi vil undervejs fortælle lidt om fredningen og de mange ældgamle kulturspor, vi finder her.

THY WWW.DN.DK/THY Ekskursion til Lille Vildmose. Lørdag den 4. maj kl. 8-18. Mødested: Koldby Skole, p-plads ved Kastanievej kl. 8.00; P-pladsen, Sydhavnsvej, Thisted kl. 8.20. Lille Vildmose er en af Europas største højmoser. Der vil under kyndig vejledning være rig lejlighed til at se nogle af de store naturværdier, mosen rummer. Husk gummistøvler. Tilmelding: senest 11/4 til Else.mk@live.dk eller tlf. 97 98 53 24. Info: Knud Allan Knudsen, nannagad@gmail.com.

VESTHIMMERLAND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Affaldsindsamling i Ranum. Søndag den 31. marts kl. 10–12. Mødested: Vi mødes på Torvet. Sammen med Ranum Borgerforening samler vi affald i og omkring

byen. Ruterne fordeles mellem deltagerne. Medbring selv handsker. Info: Karen Steffensen, tlf. 23 88 00 99.

met. Turen er i samarbejde med DOF, Dansk Ornitologisk Forening. Info: Svend Møller Jensen, tlf. 86 98 65 03.

Nattergaletur ved Skatskov / Lerkenfelt Å. Tirsdag den 21. maj kl. 20-23.30. Mødested: Gårdspladsen, Skatskovvej 35, Guldager. Vi går en tur op gennem Skatskov forbi “Slottet”. Tilbage i haven bager vi snobrød med kanelsneglefyld, som vi nyder til jeres medbragte kaffe, mens vi venter på at kunne høre nattergalens sang. Tilmelding: senest 20/5 til Ellen Poulsen, tlf. 30 25 98 57, ellensolveigpoulsen@gmail.com.

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-13. Mødested: Der vil være opstillet containere på Snaptun Havn og ved Brugsen i Uldum. Kom med ud i naturen og deltag i DN’s årlige affaldsindsamling. Info: Martin, tlf. 22 66 38 13 eller Anna, tlf. 50 98 58 65, hedensted@dn.dk. Blå Flag strandrensning. Fredag den 24. maj kl. 8.30-11.30. Mødested: Daugård Strand. Hedensted Kommune og børne/ungdomsforeningen Natur og Ungdom renser stranden for 24. år i træk for tang, papir, flasker og andet, så stranden er klar til hejsning af Blå Flag søndag den 2. juni kl. 11.

“Kystvandring” langs stenalderkysten ved Ertebølle. Søndag den 26. maj kl. 13-16. Mødested: P-pladsen på Bjerget overfor Stenaldercentret, Gammel Møllevej 8, Farsø. Kystvandring langs stenalderkysten ved Ertebølle. Man kan vælge mellem to ture på 6 km eller 9 km. Solidt fodtøj anbefales. Medbring kaffe, krus og evt. vand. Info: Ellen Poulsen, tlf. 30 25 98 57 eller Helen Schöning, tlf. 21 40 48 91.

Kystvandring ved “Bugten” i Juelsminde. Søndag den 26. maj kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen ved Bugten. Igen i år inviterer Hjerteforeningen og DN i Hedensted på en familietravetur ved “Bugten” i Juelsminde.

AALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Otte uger rundt i Australien med Søren Skov. Onsdag den 13. marts kl. 19-21.30. Mødested: Golfhuset, Borgmester Jørgensens Vej 11. Søren Skov, forfatter og tidligere journalist med særlig forkærlighed for naturen, gæster Golfhuset. Info: Thorkild Lund, thorkildlund86@gmail.com

Blå Flag til Daugård Strand. Søndag den 2. juni kl. 11-14. Mødested: Daugård Strand. Hejsning af blå flag, tegnet for badevand af høj kvalitet, markeres med en fælles åbning for børn, unge og voksne. Nattergaletur i Uldum Kær. Søndag den 2. juni kl. 19.30-22. Mødested: Ved “Fugletårnet” i Uldum Kær, Kærvejen, Uldum. Så er det højsommer, og fuglene skal have sikret næste generation. Nattergalen gør det på sin iørefaldende og lyriske facon.

MIDTJYLLAND .

af maler Kristine Kjeldsmark og naturvejleder Bo Boysen, Holstebro Kommune, skal nyde aftenen og områdets prægtige natur med gøgeurt, evt. bæver og nattergalen. Medbring fornuftigt fodtøj og kaffe. Info: Arne Kubert, tlf. 26 17 50 39, kubert@turbopost.dk. Mød DN Holstebro på Økodagen i Sevel. Søndag den 14. april kl. 10-14. Mødested: Skovhusvej 4, Sevel. Igen i år vil aktive fra DN Holstebro stå klar ved en spændende stand, når køerne slippes fri ud på marken. Det er på Økodagen hos Linda og Kurt Heldgård i Sevel. Der vil være mange aktiviteter og tilbud rundt på hele gården, og vi står klar med information om Giftfri Have med mere.

HORSENS WWW.DN.DK/HORSENS Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12.30. Mødested: Islandsvej 18. Dåser, slikpapir og cigaretskod flyder i naturen. Derfor samler DN ind. Ikke penge, men affald. Alle, der har tid og lyst til at hjælpe med at holde naturområderne rene for affald, er velkomne til at deltage. Tur til Torsted Engsø. Søndag den 31. marts kl. 13-15. Mødested: Sandøvej 19. En vandretur rundt omkring den nyanlagte Torsted Engsø, der holdes som et afgræsset areal. Vi vil se på de første forårsblomster, og hvad vandstandsændringen har medført for biodiversiteten på stedet. Præsidenten besøger Horsens. Mandag den 29. april kl. 17-19. Mødested: Tobaksgården 12. Vi har inviteret DN-præsident Maria Reumert Gjerding på besøg i Horsens Kommune. Vi mødes til en snak om naturen.

HERNING WWW.DN.DK/HERNING Mød landbruget i Herning. Torsdag den 11. april kl. 19-22. Mødested: Birk Centerpark 24. Alle naturelskere inviteres til dialogmøde med Herning-Ikast landboforening og DN-Herning. Præsident for DN Maria Reumert Gjerding og Herning-Ikast landboforening vil komme med et oplæg til debat. Der serveres kaffe under mødet. Glæd jer til et spændende møde.

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Skovens Dag i Favrskov. Søndag den 5. maj kl. 10-15. Mødested: Parkering ved Kollerup Mølle Kro. Velkommen på Kollerup Gods i Hadsten, hvor vi fejrer Skovens Dag med at fiske, klatre, snitte, koge, lytte og blive klogere på naturen. Der er masser af sjove aktiviteter for store og små.

HOL STEBRO WWW. DN.DK/HOLSTEBRO Aftentur i Hellegård Ådal. Fredag den 24. maj kl. 19-21. Mødested: Østergårdsvej 7, Vinderup. Alle interesserede er inviteret til en aftentur ved Hellegård Å, hvor vi med en god og levende guiding

Fugletur. Lørdag den 1. juni kl. 8-10. Mødested: Hvor Damsbrovej krydser Lilleåen, Hinnerup (Damsbro Mose). Stå tidligt op, og nyd naturen i Damsbro Mose. Vi håber, at nattergalen er ankom-

NATUR & MILJØ

01 : 2019

Nattergaletur til Bygholm Enge. Søndag den 19. maj kl. 19.3021.30. Mødested: Kærgårdsvej 13, pendler-parkeringen ved afkørsel 56. En vandretur rundt i engarealet, hvor vi ser på planter, insekter, padder og fugle i det plejede naturareal. Undervejs vil vi høre efter nattergalesang og måske få et glimt af den sjældne blåhals.

RINGKØBING -SK JERN WWW.DN.DK/RINGKOEBINGSKJERN Oplev mylderet af gæs og svaner i Skjern Enge. Søndag den 17. marts kl. 13-16. Mødested: Det store fugletårn på vejen mellem Skjern og Lønborg. Mange hundrede svaner og gæs gæster Skjern

TURE

Enge om vinteren. Her fouragerer de og hviler ud, inden de i løbet af april flyver op til ynglepladserne i det nordlige Skandinavien.

SKANDERBORG WWW.DN.DK/SKANDERBORG Anemonetur i Yding Skov. Lørdag den 13. april kl. 13-16. Mødested: P-plads ved Yding Skovhøj, Skovhøjvej. Tag med på en tidlig forårstur i Yding Skov, på nordsiden af Danmarks største bakke. Vi skal på udkig efter de første forårsbebudere i skovbundsfloraen, blå og hvid anemone, men der vil også være meget andet at se på. Husk fodtøj, der tåler mudder, og kaffe til en pause. Uegnet for barnevogn. Info: Hanne Borre & Jan Hougaard, tlf. 75 78 24 54. Løvspringstur. Søndag den 5. maj kl. 13-16. Mødested: P-plads allernederst på Knudhulevej, ved hundeskoven, Ry. I disse år er der fokus på bynære skove. I år går Løvspringsturen til Siim Skov umiddelbart øst for Ry. Skoven vokser på stejle nordvendte skråninger, og skarpe smeltevandsdale, med meget vekslende natur og flotte udsigter over Knudådalen. Tag børnene og kaffen med. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com. Morgentur på sporet syd for Herskind. Søndag den 12. maj kl. 04-07. Mødested: Hertha p-plads, Landsbyvænget, Herskind. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej. Her er der en god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas, Hertha, vil fortælle om fuglene. Nattergalen vil sikkert synge. Vi går ned til åen og tilbage gennem slugten til Herskind. Aften-nattergaletur. Onsdag den 29. maj kl. 20-23. Mødested: P-pladsen ved Stjær Skole, Stjærvej 100, Galten. Vi går de ca. 2 km til Tåstrup Sø. Vi besøger først fugletårnet ved søen, derefter finder vi et godt sted på bakken ved søen, hvor vi lytter til fuglesangen. Medbring kikkert, solidt fodtøj, siddeunderlag og påklædning efter den kølige aften samt måske lidt varmt at drikke. Hunden må blive hjemme. Info: Peter Lange, peterlange@dofoj.dk.

SYDDJURS WWW.DN.DK/SYDDJURS Fra græsplæne til giftfri gulerødder, Ebeltoft. Mandag den 25. marts kl. 19-21.30. Mødested: Ebeltoft Bibliotek, Vestervej 17. Kom i gang med at dyrke dine egne grøntsager i haven.

Fra græsplæne til giftfri gulerødder, Rønde. Torsdag den 28. marts kl. 19-21.30. Mødested: Rønde Bibliotek, Skolevej 12. Få inspiration til at komme i gang med at dyrke dine egne grøntsager i haven. Fra græsplæne til giftfri gulerødder, Hornslet. Lørdag den 30. marts kl. 10-14. Mødested: Hornslet Bibliotek, Tingvej 35. Workshop: Hvordan kommer man i gang med at dyrke sine egne grøntsager i haven. Info og tilmelding: Lone Brems, tlf. 61 60 81 13, lone. brems@aye.dk. Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Kalø Slotsruin. Gør kysten omkring Kalø klar til foråret ved at samle affald. Livet i havet. Onsdag den 22. maj kl. 19-21.30. Mødested: Ree Park, Stubbe Søvej 15. På FN’s biodiversitetsdag sættes fokus på det levende hav. Åbne økologiske haver. Lørdag den 25. maj kl. 10-14. Mødested: oplyses ved tilmelding. Besøg en have og få inspiration og lyst til at komme i gang med at dyrke grønt. Tilmelding og info: Lone Brems, tlf. 61 60 81 13, lone.brems@aye. dk. Kystvandring: anden etape af Sydjurs kyster rundt. Søndag den 26. maj kl. 10-14. Mødested: Vrinners/Knebel. Kom med på anden etape af kystvandringen langs kysterne i Syddjurs. Tilmelding og info: Karen Andreasen, tlf. 60 88 16 94, karen.n.andreasen@gmail. com.

VIBORG WWW.DN.DK/VIBORG Cykeltur fra Skals til Skindersbro. Tirsdag den 21. maj kl. 18.3021. Mødested: P-plads ved Skals Kro, Hovedgaden 16. I samarbejde med Cyklistforbundet i Viborg arrangeres cykeltur fra Skals over Borup Hede og til Skindersbro. På hjemturen køres over Laastrup. Undervejs fortælles om nogle af stederne. Der bliver endvidere pause, hvor den evt. medbragte kaffe kan nydes. Turen foregår i roligt tempo og er på 20 km. Info: Villy Lauritsen, famlau@oncable. dk.

ÅRH US WWW.DN.DK/AARHUS Glimt fra spektakulære fuglelokaliteter. Lørdag den 23. marts kl. 13.30-16. Mødested: Væksthusene i Botanisk Have, Peter Holms Vej. Tidl. formand for DN

NATUR & MILJØ

i Aarhus, Søren Højager, vil tage os med til særlige fuglelokaliteter i Danmark, og andre lande. Hans fotografier beviser, at man ikke behøver at være garvet ornitolog med avanceret udstyr for at få uforglemmelige oplevelser med fugle, blot man vælger at komme de rette steder. Info: Elsebeth Hansen, tlf. 86 22 04 40. Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: Randersvej 384, Den Gamle Sognegård i Lisbjerg. Sognegården huser i dag beboerforeningen, LSTKDN. Kom og vær med til årets affaldsindsamling. Det tager kun et par timer, og din indsats vil gøre en kæmpe forskel for naturen. Forårstur ved Thors mølle. Torsdag den 9. maj kl. 17-19. Mødested: P-pladsen ved restaurant Thors mølle. Vi går en tur og ser, hvad der er kommet op af forårsplanter i skoven. Marselisborgskoven er en af vore gamle skove i Aarhus-området, hvor der på denne tid er et flot tæppe af anemoner i skovbunden. Vi ser også på mere sjældne arter som f.eks. kælrod og fingerstar. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@ evakullberg.dk. Spiselige forårsplanter ved Vilhelmsborg. Onsdag den 15. maj kl. 17-18.30. Mødested: P-pladsen ved Vilhelmsborg Ridecenter. Vilhelmsborg Skov er stærkt kuperet og består overvejende af bøg. Skovbundsvegetationen er artsrig og afvekslende med mange repræsentanter for god muldbund og askesump. På en tur gennem området ser vi på de tidlige forårsplanter, hvoraf mange er spiselige. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk.

SYDDANMARK

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Hedepleje i Marbækområdet. Søndag den 31. marts kl. 13-16. Mødested: Myrtuevej 98, kør ad Myrtuevej og drej af til højre ved skiltet Bopladsvej, her er p-pladsen. Kom og få en hyggelig dag med at fjerne uønsket opvækst af

01 : 2019

træer på heden i Marbækområdet ved Esbjerg, så vi sikrer, at heden stadig fremstår flot og lysåben. Esbjerg Naturplejeforening i samarbejde med NaturSydVest og Natur- og Kulturformidlingscenter Myrthuegård. Mød bare op. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk. Forårstur til Østskoven i Esbjerg. Onsdag den 8. maj kl. 19-21. Mødested: Østskoven, Bålhytten, Grønnegårdsvej 26, eller på Grønttorvet i Esbjerg kl. 18.45. Fhv. plantør Claus Løth er vores turleder gennem den forårssmukke Østskoven. Som chef og ansvarshavende for tilplantningen og udformningen af Østskoven har Claus været dybt involveret i forvandlingen af området fra landbrugsland til en meget varieret skov. Tilmelding: Senest d. 6/5 til Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk.

KOLDING WWW.DN.DK/KOLDING Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: Spejderhuset i Christiansfeld, Haderslev. Affaldsindsamling i Christiansfeld og omegn. Detaljer endnu ikke fastlagt, så læs mere på hjemmesiden senere. I samarbejde med Christiansfeld spejderne. Sdr. Stenderup Nørreskov, urørt skov. Mandag den 22. april kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved restaurant Løverodde. Store dele af skoven udlægges som “urørt” skov. Men inden da foretages betydelige indgreb i skoven for at fremme skovens ældning. Begreberne er mange: naturskov, mangfoldighedsskov og urørt skov. Vi vandrer rundt i området og diskuterer begrebet “urørt skov” og Naturstyrelsens tiltag. Fredning, blomster og bier. Tirsdag den 7. maj kl. 19-21. Mødested: Restaurant Skamlingsbanken, Skamlingvejen 123, Sjølund. Vandretur i Skamlingsbankens smukke bakker med fokus på landskabets værdier. I samarbejde med Tyrstrup menighedsråd. Info: Esben Christoffersen, Dansk-skibstrae@mail.dk.

L ANGEL AND WWW.DN.DK/LANGELAND Affaldsindsamling: Humble. Søndag den 31. marts kl. 10-20. Mødested: P-pladsen ved Superspar i Humble. Affaldsindsamling på Sydlangeland. Du kan hente sække til at samle i på p-pladsen ved Superspar i Humble fra kl. 10, og aflevere de fyldte samme sted

TURE

hele dagen. Info: Marianne Kragh Petersen, tlf. 62 57 26 66. Affaldsindsamling: Lohals. Søndag den 31. marts kl. 10-20. Mødested: Grillen på Lohals Havn. Fra kl. 10 kan du hente sække til at samle i ved grillen på havnen i Lohals, og aflevere dem fyldte samme sted hele dagen. Info: Winnie Gertsen, tlf. 22 91 47 80. Affaldsindsamling: Tranekær. Søndag den 31. marts kl. 10-20. Mødested: P-pladsen til Tranekær Kirke. Du kan hente sække til at samle i ved p-pladsen ved Tranekær Kirke, og aflevere de fyldte igen samme sted hele dagen. Info: Claus Dalskov, tlf. 20 51 43 47. Affaldsindsamling: Tullebølle. Søndag den 31. marts kl. 10-20. Mødested: P-pladsen ved Tullebølle Kro. Affaldsindsamling fra kl. 10 på Midtlangeland. Du kan hente sække til at samle i på p-pladsen ved Tullebølle Gadekær, og aflevere de fyldte igen samme sted hele dagen. Info: Hans-Henrik Wienberg, tlf. 20 47 69 02. Nattergaletur. Onsdag den 22. maj kl. 21-22.30. Mødested: Hennetvedvej 20-26. Nattergaletur ved Hennetved Mose på Langeland. Knælange gummistøvler påkrævet. Turleder: Nis Rattenborg. Info: Carsten Friager, tlf. 23 74 96 69. Kystvandring med DN og Hjerteforeningen. Søndag den 26. maj kl. 10-13. Mødested: P-plads for enden af Stengade Strandvej, ude ved kysten. Info: Carsten Friager, tlf. 23 74 96 69.

MIDDELFART WWW.DN.DK/MIDDELFART Forårsblomster. Søndag den 14. april kl. 13-15. Mødested: Familie-pladsen (p-plads) på Staurbyskovvej overfor Strib Idrætsefterskole. I samarbejde med kommunens naturvejleder går vi en tur i Staurbyskov og ser på forårets komme i planteverdenen. Lystfiskerdag: Hornfisk. Onsdag den 8. maj kl. 19-20.30. Mødested: Ved beachvolleybanen, Havnegade i Middelfart. Få hjælp til at fange din aftensmad. Denne dag kan du låne en fiskestang og få masser af tips og tricks fra en erfaren lystfisker. Naturvejlederen vil også være der og fortælle historier om de fisk, vi (forhåbentlig) fanger. Dagen er både for børn og voksne.

Livet i et vandhul. Fredag den 17. maj kl. 9.05-15. Mødested: Vi mødes ved indgangen til naturcentret, Galsklintvej 2. I samarbejde med kommunens naturvejledere arrangeres vores traditionsrige tur til et vandhul, hvor vi med net og bakker fanger og forsøger at bestemme vanddyrene. Turen plejer at være et hit for især børn. Husk tøj og især fodtøj efter vejret. Nattergaletur i Ejby Mose. Tirsdag den 21. maj kl. 19-21. Mødested: P-pladsen på Ejby Mose Vi går en tur rundt i Ejby Mose og lytter til nattergale og andre syngende fugle. Turen er desværre ikke velegnet for gangbesværede. Husk: praktisk beklædning, især fodtøj, og gerne kikkert. Der er ekstra parkeringspladser på Halvej ved Ejby Hallen. Kystvandring mellem Båringskov og Vejlby Fed. Søndag den 26. maj kl. 10-12.15. Mødested: På stranden nedenfor Båringskov Camping. Vi går en tur langs stranden ved Båring Vig fra Båring Skov til Vejlby Fed og tilbage igen. DN fortæller undervejs om naturen i området. Husk at medbringe noget at drikke og beklædning og fodtøj efter vejrforholdene. Turen er ca. 8 km og desværre ikke egnet for gangbesværede. Kystvandring mellem Båringskov og Bro Strand. Søndag den 26. maj kl. 12.30-14.45. Mødested: På stranden nedenfor Båringskov Camping. Vi går en tur langs stranden ved Båring Vig fra Båring Skov til Bro Strand og tilbage igen. DN fortæller undervejs om naturen i området. Husk at medbringe noget at drikke og beklædning og fodtøj efter vejrforholdene. Turen er ca. 10 km og desværre ikke egnet for gangbesværede.

NORDFYN WWW.DN.DK/NORDFYN Stenene fortæller om jordens historie. Lørdag den 13. april kl. 15-16.30. Mødested: Tærskeladen, Gyldensteen Strand. Holger Garnachs fine stensamling fra Æbelø er nu udstillet i Tærskeladen på Naturrum Gyldensteen Strand. Nattergaletur i Rue Mose. Tirsdag den 14. maj kl. 20.30-22.30. Mødested: Rue Hed 50. Vi går en aftentur i Rue Mose for at opleve fuglelivet og den dejlige natur. Vi forventer at høre både nattergal og mange andre fugle samt flagermus.

NATUR & MILJØ

Nattergale og flagermus ved Dallund Sø. Tirsdag den 28. maj kl. 21-23. Mødested: P-pladsen foran Dallund Slot, Dallundvej 63. Vi går rundt om den smukke Dallund Sø, ser på de svømmende fugle og lytter til aftenens fuglestemmer, især nattergalen, samt flagermus.

ved Skovsgaard naturformidling, Kågårdsvej 6. Giv plads til havens vilde dyr og få mere liv i haven. Skovsgaard i påskeferien. Søndag den 14. april kl. 11-17. Mødested: Skovsgaard Naturformidling. Skovsgaard byder på aktiviteter, frisk luft og leg i påskeferien, kom og leg med!

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: Plænen foran Hesselhuset, Skræddergyden 34. Igen i år er Nyborg-afdelingen en del af den landsdækkende affaldsindsamlingsdag. Vi ser frem til, at mange møder op og er med til at slå rekord i skrald. Der bliver udleveret sække, handsker, kort, tænger m.m., og efter indsamlingen uddeles der sodavand som tak for indsatsen.

Syvkål og påskesjov. Søndag den 14. april kl. 13-16. Mødested: Ved Skovsgaard Naturformidling. Kom til Skovsgaard og leg med på påskelege mens vi laver vild påskemad efter gamle forskrifter.

Nattergaletur i Ørbæk. Mandag den 13. maj kl. 20-22. Mødested: Smedien, over for Ravnholtvej 57C. Vi går gennem skoven ned til vådområdet Lindkær, hvor vi forventer at høre nattergalen synge sin karakteristiske sang. Man skal være lidt heldig for at se en nattergal. Den lever en meget diskret tilværelse gemt i vegetationen og er meget diskret farvet.

Skovsgaards historie. Torsdag den 9. maj kl. 16.15-17.15. Mødested: Foran Skovsgaards hovedbygning. Danmarks Naturfonds økologiske gods på Langeland har en lang og spændende historie, kom og hør med.

ODENSE WWW.DN.DK/ODENSE Kratluskerengens fine flora og en lille smule naturpleje. Tirsdag den 14. maj kl. 19-21. Mødested: Kratluskerengen mellem Slettensvej 55 (Søhus) og Højvang 157 (Næsby). Vi snyder for vinternaturplejen i år. Til gengæld vil vi ud at se, hvad det er for blomster, vi passer. Imens vi trækker de små rød-el op, fortæller botaniker Henrik Tranberg om engens fine flora. Gummistøvler og aftenkaffe kan anbefales. Info: Lone Bjerre, tlf. 23 96 86 37. Naturpleje på Dyred Banke. Lørdag den 25. maj kl. 10-15. Mødested: På toppen af Dyred Banke, p-plads og opgangssti overfor Tommerupvej 115. Kom og slå med le på naturskønne, fredede Dyred Banke, i 123 m’s højde med vid udsigt over Højfyn. Vi har alle redskaber og giver frokost, kaffe/ te og drikkevarer. Husk arbejdstøj og havehandsker! Tilmelding: Carsten O. Hansen, tlf. 51 32 76 07 eller carslisb@drejerbanken.dk

SKOVSGAARD WWW.DN.DK/SKOVSGAARD Hjem til havens vilde dyreliv. Søndag den 10. marts kl. 13-16. Mødested: Skovsgaard Gods,

01 : 2019

Vild mad i Skoven. Søndag den 5. maj kl. 9-17. Mødested: Kågårdsvej ved Hennetved, Rudkøbing, p-pladsen i Konabbe Skov, ca. 200 m før Påø Strand. Tag med på tur og lav mad af naturens vilde planter.

SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Vinterfugletur på Monnet. Søndag den 10. marts kl. 9-12. Mødested: Ved indgangen til Monnet, overfor Monnetvej 8. Lige inden det fredede område lukker for yngleperioden, kan du komme med på en guidet fugletur til et af Svendborg Kommunes mest særprægede naturområder. Medbring madpakke og noget varmt at drikke. Gummistøvler er en god idé. Turledere: Poul Rasmussen og Flemming Hansen. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.j.akerman@gmail. com. Tips til natur i din have. Torsdag den 9. maj kl. 19-20.30. Mødested: Søndervej 107 på Thurø. I deres have på Søndervej har Lotte Knudsen og Arne Bruun gennem 25 år prioriteret naturen højest. På denne forårsaften kan du besøge haven og få ideer til, hvordan du kan åbne din egen have for naturen. Høslæt på Trappebæksengen. Søndag den 26. maj kl. 10-13. Mødested: Engen ligger for enden af Trappebæksvej i Svendborg nord. Kom og gør en indsats for naturen. Vi slår engen med le for at genskabe den gamle eng og skabe bedre vækstbetingelser for engens planter og blomster, bl.a. orkideer.

TURE

50 TING DU SKAL PRØVE I NATUREN, FØR DU FYLDER 12

Udkommer den 14. marts, men kan allerede nu bestilles i webbutikken. SHOP.DN.DK

66 procent af alle danske børn på 2-15 år har ikke prøvet at overnatte eller bygge en hule i naturen. 35 procent har aldrig holdt en snegl, været med til at tænde bål eller kigget på en stjernehimmel. Og 27 procent har aldrig badet i havet. Omvendt siger 85 procent af forældre til børn i alderen 5-12 ifølge Gallup, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres børn får oplevelser i naturen. De fleste vil altså gerne naturoplevelserne, men de har det bare med at rykke i baggrunden. Det vil Ole Laursen gerne lave om på med Min naturbog, der kommer med forslag til 50 ting børn og deres voksne kan opleve sammen. Fra drageflyvning i blæsevejr til at undersøge en myretue under lup.

Fugletur i Tåsinge Vejle. Mandag den 27. maj kl. 19-21. Mødested: P-pladsen øst for Vejlen, og tæt på Vejlen nr. 4. Kom og se engens og søens fugle med unger. Viben har unger, ænderne har ællinger, og gæslingerne er allerede ret store.

Livet i vandhullet, familiearrangement. Søndag den 28. april kl. 10.30-12.30. Mødested: Mjelsmark, 100 m øst for Solbækvej 18. Tag hele familien med, når vi går på opdagelse efter vandhullets små dyr. Info: Birgitte Marcussen, tlf. 23 20 93 57.

SØNDERBORG WWW.DN.DK/SOENDERBORG Affaldsindsamling: Augustenborg. Søndag den 31. marts kl. 10-13. Mødested: MJ-værft, Langdel. Vær med til at holde skov og by ren, når vi samler affald i og omkring Augustenborg. Info: Heidi Jahnke, tlf. 24 65 34 72. Affaldsindsamling: Nordborg. Søndag den 31. marts kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Kvickly. Vær med, når vi igen i år samler affald i Nordborg og omegn. Info: Birgitte Marcussen, tlf. 23 20 93 57. Affaldsindsamling: Sønderborg. Søndag den 31. marts kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Bilka. Skån natur og miljø for affald. Mød op og brug et par timer i frisk luft, når vi sammen samler affald i Sønderborg og omegn. Info: Kaj Abildgaard, tlf. 30 20 84 56. Forårsblomstertur i Sønderskoven. Lørdag den 20. april kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Kathrinelund. Foråret er over os, og med det følger et væld af vækster. Tag med på tur og oplev alt det grønne, der lige nu pibler frem. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31.

Løvfrøtur i Havnbjerg Skov. Torsdag den 9. maj kl. 21-23. Mødested: P-arealet ved Havnbjerg Strand. Lige nu holder løvfrøerne til i deres yngledamme. I skumringen begynder hannerne at kvække. På gode ynglelokaliteter kan opleves hele kor af kvækkende løvfrøer. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31. Skattejagt, familiearrangement. Søndag den 12. maj kl. 11-13. Mødested: P-pladsen i Augustenborg Skovs nordøstlige hjørne. Tag hele familien med til skattejagt i Augustenborg Skov. Tilmelding: til Heidi Jahnke, heidijahnke@hotmail.com.

VEJEN WWW.DN.DK/VEJEN 12 buketter: 11. bukettur. Søndag den 17. marts kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Læborg kirke, Læborg Kirkevej 5. Vi mødes foran Læborg kirke for at se den mægtige runesten med Thorshammeren. Syd for kirken ser vi Niels Hansen Jacobsens mindesten for tre drenge. Derfra går turen til Vittrup Baun en fredet baun med en spændende historie. På baunen ser vi på stedets planter. Info: Kaj Lassen, post@kajlassen.dk.

NATUR & MILJØ

Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: Annonceres senere. Kom og vær med til at gøre Vejen kommune forårsklar. Der er klare affaldssække og mulighed for at låne veste og gribetænger i begrænset omfang.

ud i meget gamle dage? Vi vandrer fra Tønballe Naturcenter til Hundshage, hvor vi ser på 24 mio. år gamle aflejringer, 23 mio. år gamle fossiler og blot 7000 år gamle flinteflækker. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com.

12 buketter: 12. bukettur. Søndag den 28. april kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Holsted kirke, Vestergade 11. I Holsted kirke fortæller museumsleder Teresa Nielsen om de 3 mosaikruder udført af professor Kræsten Iversen, og om Bjøvlund trolden indmuret i tårnets vestside. Vi går på stien langs Holsted Å til Skoleplantagen, hvor vi ser de forskellige mindesmærker. Undervejs ser vi på planter. Info: Kaj Lassen, post@ kajlassen.dk.

Forårstur i Vejles bynære natur. Onsdag den 8. maj kl. 19-21. Mødested: Den vestlige ende af p-pladsen, Damhaven 12, Vejle. Turen går gennem Pedersholm Skoven og langs Kongens Kær og Knabberup Sø. Turen er på ca. 6 km i delvis kuperet terræn og ikke egnet til klap- og barnevogne. Robust fodtøj anbefales. Info: Lars Kromann-Larsen, tlf. 40 41 16 96, lars@kromann-larsen.dk.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Affaldsindsamling. Søndag den 31. marts kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Fårupvej 10, Jelling. Vi organiserer affaldsindsamling i Vejle Kommune sammen med Grønt Forum, se mere i dagspressen. I Jelling udleverer vi sække, tænger og handsker, og derefter gør vi forårsrent langs veje og stier. Vi slutter af med en kop kaffe. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@ gmail.com. Fossiler ved Hundshage. Lørdag den 13. april kl. 13.30-16. Mødested: P-pladsen før Tønballe Naturcenter, Tønballevej 1, Horsens. Hvordan så Sydøstjylland

01 : 2019

Nattergalens sang i morgendæmringen. Søndag den 26. maj kl. 04.45-07.45. Mødested: P-pladsen ved Abrahamsens gård, Skovgade 27 C, Jelling. Følg skiltene i skoven. Vi følger fuglenes opvågning i Jelling Skov, og vi lytter til nattergalens sang i Grejs Ådal. Tag kaffe med, så giver vi rundstykkerne. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com.

AABENRAA WWW.DN.DK/AABENRAA Fugletur i Bjergskov. Søndag den 28. april kl. 8-10.30. Mødested: P-pladsen overfor Assenholmvej 19, indgangen til Bjergskov. Fugletur, hvor ornitolog Ole Tønder viser rundt i Bjergskov og fortæller om forårets fugle. Der er mange arter i overdrevsområdet. Husk kikkert og godt fodtøj.

TURE

Læs mere på

facebook.com/kystvandringen

Tag familien med på Danmarks store kystvandring søndag den 26. maj 2019. Kystvandringen er en motionsbegivenhed for hele familien skabt af Danmarks Naturfredningsforening og Hjerteforeningen. En folkelig vandring langs Danmarks mest vilde og mest uberørte natur – kysterne. Med ruter af forskellig længde fordelt rundt i landet kan alle være med til at få en skøn oplevelse med hele familien.

facebook.com/kystvandringen

Strømlund

MALARIAFRI SAFARI SYDAFRIKA

udlejes til ferieophold

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Unesco reservat Waterberg. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitetsprogram. Grupper på max. 12 deltagere, 15 dage i okt/nov og feb: 22.990 kr. Eller vælg en individuel safari m/egen privatchauffør på andre tidspunkter.

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer. Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer)

Se meget mere om turene på www.biotravel.dk, eller ring 6143 6963 / 2484 9392

www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

NATUR & MILJØ

01 : 2019

TA´ MED SYSSER PÅ BLOMSTERREJSE ! Den 21. maj tager Sysser dig gerne med til det imponerende Chelsea Flower Show, og den 2. juli til Hampton Court Palace Flower Show. Vi rejser i mindre grupper, og begge rejse er på fem dage.

Vil du med? Fem dage kr. 7.885,-

Klostermosevej 140 DK- 3000Helsingør Tlf.: +45 20 22 19 90 fw@williams.dk · williamsrejser.dk

TURE

MAGISKE PLANTER Sommerkursus på Krogerup i samarbejde med Aarstiderne

naturkærlighed · praktisk havebrug · klimahandling · permakultur · økokunst · bioetik · jordforbindelse

Mød Minik Rosing, Mickey Gjerris, Camilla Berner, Christian F. Puglisi, Lea Korsgaard, Torsten Bøgh Thomsen, ‘Forskernes Klimaopråb’ og mange flere

Den 23. – 29. juni 2019 på Krogerup (450 kr. i rabat til medlemmer af DN)

ER ALLE I DIN HUSSTAND MEDLEM AF DN?

DN_Annonce-210x135.indd 1

13/02/2019 14.01

Et ekstra medlemskab til en anden i husstanden koster kun 95 kr. om året og giver alle medlemsfordele (dog ikke Natur & Miljø)

Et højt medlemstal giver DN gennemslagskraft

Klik ind på www.dn.dk/kun95kr Annonce_N&M_medlemshvervning_okt15_182x58mm.indd 1

30/10/2015 13.21

Faste deadlines for indberetning af ture i 2019 NATUR & MILJØ NR. 2 UDKOMMER 1. JUN. Indberetningsfrist for ture 15. APRIL

NATUR & MILJØ NR. 3 UDKOMMER 1. SEP. Indberetningsfrist for ture 15. JULI

NATUR & MILJØ

01 : 2019

NATUR & MILJØ NR. 4 UDKOMMER 15. NOV. Indberetningsfrist for ture 01. OKTOBER

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk) • Få støtte til natur- og miljøprojekter under Grønt Guld (www.aktiv.dn.dk) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

2019

GIV EN TESTAMENTEGAVE TIL NATUREN I DANMARK Så bliver din stemme også hørt langt ud i fremtiden

... og få op til 5.000 kr. i tilskud til advokaten

vervejer du at få lavet dit testamente, så har du også muligheden for at give en testamentegave til Danmarks Naturfredningsforening i fremtiden. Det er ret nemt. Vi tilbyder nemlig at hjælpe dig med at finde en advokat, som kan rådgive dig og skrive testamentet, så det bliver juridisk korrekt. Og vi tilbyder op til 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen, fordi vi ved, at hver en krone tæller og gør en kæmpe forskel for vores arbejde for naturen, miljøet og klimaet i fremtiden. Få mere information om testamentegaver → Klik ind på www.dn.dk/testamentegave → Kontakt DN’s testamenterådgiver → Udfyld og indsend kortet herunder - portoen er betalt.

Testamenterådgiver Lone Norup T: 3917 4040 M: Lone@dn.dk

 JA TAK – GIV MIG MERE INFORMATION OM TESTAMENTEGAVER

Jeg ønsker at vide mere om: 

Sådan opretter du et testamente og giver en testamentegave



Støt naturen, miljøet og klimaet i fremtiden



Fordele ved testamentegaver



Værd at vide om arv og testamenter



En liste med tre forslag til advokater i mit lokalområde

Andet: ............................................................................................................ Jeg ønsker at blive ringet op 

Jeg ønsker at modtage en mail 

Navn:........................................................................................................ Adresse:.................................................................................................. Postnummer/by:................................................................................... Tlf.nr:...........................................

E-mail:......................................................

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • MA SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

Naturen venter Oplev foråret og sommeren med Fjällräven

mens du læser dette kommer foråret tættere på. Og sommeren er ikke langt bagefter. Skal du ud at udforske sæsonerne, så sørg for, at du har det rette udstyr. Her hos Fjällräven har vi været gode venner med naturen i over 50 år, udviklet slidstærk og funktionel beklædning samt udstyr til at holde i generationer. Alt sammen

skabt med Fjällrävens høje niveau for bæredygtighed, ved at anvende materialer som genanvendt uld, sporbar dun, genbrugt polyester og økologisk bomuld. Og altid med fluorcarbon-fri imprægnering. Naturen venter. Hvad venter du på?

Find dem her www.fjallraven.dk