Page 1

NATUR &MIL JØ

DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

Aktiv i naturen Kom med under vandet, få en unik naturoplevelse og lær at skyde en fisk

marts

2016

1


KEB JACKET Størrelser: Mænd: xs-xxl Kvinder: xxs-xl Varenr: Mænd: 81762 Kvinder: 89126. Materiale*: G-1000® Eco: 65% polyester, 35% bomuld. Stretch: 63% polyamid, 26% polyester, 11% bomuld. *Indeholder ikke tekstildele af animalsk oprindelse

Avancereret stormhætte med indsyet messingtråd i skyggen, som kan foldes, så den enten giver maksimal beskyttelse mod vinden eller større udsyn i siderne.

Tovejslynlås med beskyttende klap og knapper øverst og nederst.

Lodrette brystlommer med indvendig netlomme til f.eks. mobiltelefon. Ventilationsåbninger med tovejslynlåse, så overskydende varme kan slippe ud.

Strækstof på rygparti, ærmer og lommer til maksimal bevægelsesfrihed.

Lomme på ærmet til f.eks. gps.

Stofkiler under armene giver større bevægelsesfrihed.

Recycled Polyester

Organic Cotton

Velcrojustering af manchetterne.

Fluorocarbon Free Impregnation

Sidesømmen er flyttet frem for at minimere risikoen for irritation, når du har rygsæk på.

Vind- og vandafvisende G-1000 Eco på hætte, skuldre, foran og i rygstykket.

Snorejustering forneden.

KLAR TIL FRILUFTSLIVETS HØJDEPUNKTER Keb er Fjällrävens mest tekniske friluftsserie, der er udviklet til krævende vandreture, hvor bevægelsesfrihed er lige så vigtigt som slidstyrke og beskyttelse i vanskeligt terræn.

Det er beklædning, der er velegnede, når du sigter mod toppen af Sveriges højeste bjerg Kebnekaise – eller et af friluftslivets andre højdepunkter.

Se hele Keb-kollektionen på www.fjallraven.dk


LEDER

DIT TE VA LENTE

EN HISTORISK RING AF ILD OM DE DANSKE KYSTER egen. Naturen gør nemlig noget godt ved vores hjerner. Den helbreder, forebygger og gør mennesker gladere, viser nye undersøgelser. Og vi skal ikke alene beskytte vores store frie natur, vi skal også have mere grønt i byernes mange rum. Det understreges af en undersøgelse, Nordea-fonden har gennemført, hvor byboerne fremhæver, at de savner at se grønt. Alt dette kan du læse mere om her i bladet. Mens vi oplever en stigende efterspørgsel på natur og grønne rum, så trækker politikerne i en anden og mere sort retning, når det gælder naturbeskyttelse. Det politiske mantra synes at være, at naturen skal gøre nytte, og hver eneste grønne plet er blot et endnu uudnyttet potentiale for kortsigtet vækst. Vi er mange, der ikke deler den opfattelse. Det lys, I tændte i mørket den sidste søndag i januar, viser, at danskerne vil deres natur. Jeg lover, at Danmarks Naturfredningsforening bærer faklen videre og kæmper for, at politikerne på Christiansborg og i kommunerne forstår, at beskyttelsen af de frie kyster og det åbne landskab er en folkesag. Af hjertet tusind tak for den enorme opbakning.

Den sidste dag i januar blev en historisk markering af, at danskerne elsker deres frie uspolerede kyster, og at politikerne gør klogt i at lytte til budskabet. Det blev en enestående dag. Fra nord til syd – fra øst til vest – lyste bål efter bål op langs de danske kyster og i tusindvis af fakler brændte varmt på denne kolde vinterdag. I EN STÆRK FÆLLES MANIFESTATION forlod i tusindvis af bor-

gere deres varme hjem for at slå ring om kysterne. På januarkolde strande i rusk og regn samledes borgere overalt i landet med et eneste budskab: Vi vil bevare vores frie uspolerede kyster – de er vores hjerteblod. Højt og tydeligt lød det fra kyst til kyst, at politikerne med regeringen i spidsen ikke skal sælge arvesølvet og omsætte vores nationale naturarv til højestbydende. Samtidig har flere end 140.000 sat deres underskrift på budskabet om at bevare 300 meter fri for byggeri, mens hele 88 procent af befolkningen i en Gallup-undersøgelse svarer, at det er vigtigt for Danmark, at vi beskytter de ubebyggede kyster og den frie kystnatur. Det er en folkelig bevægelse, som politikerne skal være usædvanligt tonedøve for ikke at se og høre. Kysterne står som vores sidste vilde og uspolerede natur i et land, der er gennemtrukket af voksende byer, opdyrkede marker, gylletanke, nette parcelhuskvarterer, broer og vejanlæg, så langt øjet rækker. Danmark har derfor brug for god og langsigtet planlægning af, hvordan vi bruger vores areal. Og der er brug for en stærk beskyttelse af den natur, vi har tilbage. Hvis ikke vi vil give naturen plads for naturens egen skyld, så er der al mulig grund til at gøre det for vores NATUR & MILJØ

SE MERE PÅ DN.DK

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

3

01 : 2016


26

INDHOLD & KOLOFON

42 45 56 NATURDILEMMA

NATURVENLIG HAVE

TURE & ARRANGEMENTER

Gråsælen tager vores fisk, siger fiskerne, der derfor vil skyde dem, men er det løsningen?

Byd naturen “indenfor” i din have. Natur & Miljø viser hvordan ...

Kom ud i naturen med Danmarks Naturfredningsforening.

NATURPORTRÆT Jan Skriver fortæller om kongen af vadefugle, den smukke og elegante kobbersneppe, der med sit klangfulde “vittevitte, vittevitte” minder os om forårets komme.

NATUR & MILJØ

4

01 : 2016


INDHOLD & KOLOFON

INDHOLD

NATUR &MIL JØ

0 03 // LEDER Kampen om kysterne manifesteret ved bål og fakkel 0 0 6 // NYHEDER Nyheder om natur og miljø 010 // TEMA Naturglæde. Lad os få mere af det 018 // BILLEDGALLERI Send os dit bedste fotografi fra naturens verden 020 // INTERVIEW Philippe Granjean fortæller om natur og hjernegift

REDAKTØR NATUR & MILJØ

Nyt år. Nyt Natur & Miljø – samme gode indhold i nye klæder. Håber I bliver glade for det nye layout. Men skulle det knibe, så fortvivl ikke. Spring straks til side 10, hvor du kan læse om forholdet mellem glæde og natur. Hvad er det, naturen kan, og hvorfor bliver vi positivt påvirket, når vi kommer ud i naturen. Og du behøver ikke rejse til Serengeti for at blive glad. Selv i byerne findes der masser at glædes over. Læs mere i temaet om naturglæde. Du kan selvfølgelig også komme med Danmarks Naturfredningsforening på guidet tur. Find en tur i naturen tæt på dig i vores store oversigt bagest i bladet. God fornøjelse ...

O3 0 // KOBBERSNEPPE Kjeld Hansen opfordrer til dyrkning af kobbersnepper O3 4 // BIODIVERSITET. NU Lær indikatorarterne at kende med et vendespil O40 // FORBRUGERNOTER Bliv en natur- og miljøvenlig forbruger

S.36

AK TIV I NATUREN Kom med under vandet og læs om udstyr og teknik.

O48 // MEDLEMSINFO Sidste nyt fra DN til dig O50 // BØRNESIDEN Vild naturforvandling hjemme i stuen O52 // BØGER Nye bøger om natur og miljø O5 4 // MAD Fang en torsk og spis den O6 4 // BUTIK Køb friluftsvarer og støt din forening NATUR & MILJØ

5

01 : 2016

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. jan. Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. apr. Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. jul. Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. okt.

K

MILJØMÆ

5041-0520 TRYKSAG

G NIN RK

ANSVARSHAVENDE Vibeke Lyngse vl@dn.dk REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 118.049 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Stibo Printing Solutions Papir GraphoMatt. LÆSERTAL 274.000 Kilde Index Danmark/Gallup FORSIDE Jonas Beyer UDGIVER Danmarks Naturfredningsforening PRÆSIDENT Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk KONTO Danske Bank 4180 + 4180222391 GIRO 642-2330 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk

NORD IS

KRISTIAN ØRSTED PETERSEN


NYT OG NOTER

AKTUELLE TAL OM VORES NATUR OG MILJØ* Kaj Sand Jessen modtager stor anerkendelse for at fremme viden og faglighed i den offentlige debat.

KENDT FORSKER VINDER PRIS

17. APRIL – AFFALDSINDSAMLING.

42%

Andel af strøm i danske stikkontakter leveret af danske vindmøller i 2015 – og det er ny rekord. Forventningen er 50 % i 2020.

Wesenberg-Lund Prisen 2016 er tildelt professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet. Prisen hædrer en, som har bidraget til at fremme viden og formidling om organismerne knyttet til de ferske vande og de ferske vandes opførsel og hensigtsmæssige forvaltning. Kaj Sand-Jensen er en ihærdig

og aktiv debattør i landets førende aviser. Han formidler viden, også hvor den får karakter af en advarsel mod ødelæggende politiske planer for ferskvandsmiljøet og naturen i det hele taget.

NATUR & MILJØ FØLGER PÅ FACEBOOK

99%

Så meget udgør sprøjtegift solgt til landbruget af den samlede miljøbelastning. Landbrugets relative andel af det samlede sprøjtegiftforbrug er steget markant siden 1981.

Bliv inspireret eller deltag i debatten på facebook

O PLE V NATU REN I DAN MARK

17. APRIL – ØKODAG. På denne dag kommer landets økologiske køer på græs. Det er smittende at se de glade køer danse og springe, når de kommer ud fra en gård tæt på dig. Læs mere på www.okodag.dk

1. MAJ – SKOVENS DAG. Kom med på skovtur med skovens folk. Der er mere end 65 arrangementer. Læs om hvert enkelt arrangement på www.skovensdag.dk

20-23

B E VAR D E FO RHADTE VAN D LØ B FØLGERE 13.000+ Stor faglighed og god debatform. Startede som en protest over miljø- og fødevareministerens forslag til forringelser af miljøet i de små vandløb. KOM TIL GRUPPEN HER Send SMS Vandløb til 1272

Arranger din egen eller deltag på en af de mange indsamlinger, hvor DN’s lokale afdelinger eller andre inviterer. Skoler og institutioner samler ind fra den 11. til den 15. april. Læs mere på www.dn.dk/affaldsindsamling

Så mange ulve har der været I Danmark, viser de seneste undersøgelser. Og heraf regner man med mellem en og fire hunulve. Tallet har ellers tidligere været 40 ulve, men det er nu korrigeret.

FØLGERE 500+ Nystartet gruppe for os, der elsker at være i naturen. Her deles billeder og naturoplevelser. God inspiration til aktiviteter i naturen. KOM TIL GRUPPEN HER Send SMS Oplev til 1272

NATUR & MILJØ

6

01 : 2016

15 . MAJ – LYSTFISKERIETS DAG. Ta’ med ud at fiske på Lystfiskeriets dag. Læs om hvor i landet, der afholdes arrangementer tæt på dig på www.sportsfiskeren.dk/lystfiskerietsdag

26.-28. MAJ – NATURMØDET I HJØRRING. Vil samle alle interessegrupper og enkeltpersoner med interesse for at diskutere fredelig sameksistens mellem by, landbrug, natur og mennesker. Læs mere på www.naturmoedet.dk

*KILDE KlimaministerietDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen

NYHEDER

DATOER FOR NATUREN


NYT OG NOTER

5 NYTTIGE OM VINDENERGI OG VINDMØLLER

FØRS TE & S TØRS TE Da Tvindmøllen snurrede første gang i 1978, var den verdens største vindmølle. I dag leverer de største møller otte gange mere energi.

SÅDAN LIGGER LANDET ER dokumenterede tal om

landbruget. Læs for eksempel om, at sprøjtegift SÅDAN LIGGER solgt til landbruget udgør 99 % af den samlede milLANDET... jøbelastning, at forbruget af sprøjtegift i landbruget er stigende, at hver sjette kontrollerede landmand har ulovlige sprøjtegifte,ww og at sprøjtegift også kan skade hjernen. I den nye bog “Kemi på hjernen - går ud over enhver forstand” af Grandjean & Hermann (2015) fremgår det, at der med den nuværende viden er dokumenteret 213 grundstofGRATIS fer og kemikalier, der kan være skadelige for hjerDOWNLOAD nen. SprøjtePÅ DN.DK gift udgør den giftgruppe med “Sådan ligger flest hjernegifte – herunder det landet” er DN’s mest brugte giftstof glyphosat. Selv om det samlede salg af akdokumentationsserie, tivstoffer i sprøjtegift er faldet fra der sætter tal på, 5.900.000 kg i 2012 til 1.977.000 hvordan det står til kg i 2014, så er andelen af hjernemed natur og miljø i gifte i samme periode steget fra Danmark. 24,4 % til 32,9 %. – tal om landbruget 2015

SÅDAN LIGGER LANDET ... NATUR & MILJØ

INDUS TRITAL

X 25.000

25.000 personer skønnes at være beskæftiget i vindmølleindustrien i Danmark i dag.

BRE AK-E VEN 9,5 måneder. Det er den tid, en vindmølle skal være operationel, før den har produceret grøn energi svarende til den energi, der er brugt til at producere den.

SAMLE T ANTAL

5.674

5.674 vindmøller snurrer i denne stund og leverer grøn energi i Danmark.

LET TEL SE 4.542.327 ton kul er IKKE brændt af det seneste år som følge af vindmøllers energibidrag til de danske forbrugere.

7

01 : 2016


Q U I B E AE LDBOILLUE PRT A T U S A

K ÅRE PRE S S -KRIS TEN S EN

ELBILER KAN GØRE VEJ-TRANSPORTEN CO2-NEUTRAL I 2035

11.650.000

A N A LY S E

CO2-udslip fra vejtransport (ton) 8.000.000

ELBILERNE UDLEDER IKKE LUFTFORURENING OG STØJER

Miljø- og klimaproblemer skyldes primært mangel på politisk vilje K ÅRE PRESS KRISTENSEN SENIORRÅDGIVER I DET ØKOLOGISKE RÅD

mindre. Elbilerne vil derfor give store helbredsgevinster i landets byer. Der er således ingen vej uden om elbilerne, hvis vi skal have et bedre lokalt og globalt miljø. I dag kan elbiler dække over 95 % af danskernes daglige transportbehov. Både rækkevidde og opladningsmuligheder bliver hele tiden bedre, ligesom elbilerne forsat falder i pris. Derfor er der behov for, at et politisk flertal lægger en strategi for udbredelse af elbiler. En oplagt mulighed er at indfase elbiler på laveste afgiftstrin i det nuværende afgiftssystem. Helt i overensstemmelse med elbilernes lave miljø- og klimabelastning. Og så øge afgiften på fossile biler, så det bliver privatøkonomisk favorabelt at vælge elbiler. Den nuværende regering har gjort det stik modsatte ved at reducere afgifterne på de mest forurenende fossile biler. Transportsektorens miljø- og klimaproblemer skyldes altså primært mangel på politisk vilje – ikke mangel på løsninger.

NATUR & MILJØ

8

01 : 2016

KUN ELBILER

2020

BENZIN OG DIESELBILER

KUN ELBILER

BENZIN OG DIESELBILER

2013

energien tabt i en fossil bil. Under 30 % af brændstoffet bliver til fremdrift. Tabet er usynligt, og derfor accepteres det - men hvor mange ville egentligt købe æg, hvis de vidste, at over syv ud af ti æg i pakken altid var ødelagt?

CO2-UDLEDNINGEN SKAL REDUCE-

RES snarest, hvis vi skal undgå de irreversible klimaændringer. EU Kommissionens seneste opgørelse viser, at der dør omkring en halv million mennesker årligt af luftforurening i EU. En væsentlig del af CO2-udslippet samt luft- og støjforureningen skyldes vejtrafikken, som hovedsageligt er baseret på olie. Den hurtige indfasning af vedvarende energi i landets elforsyning betyder, at en elbil i dag udleder fire gange mindre CO2 i løbet af sin levetid sammenholdt med en god fossil bil. I 2035 forventes elproduktionen CO2-neutral, hvorved elbiler kan betragtes som tæt på CO2-neutrale i drift. Energimæssigt er elbiler de fossile biler overlegne. En elbil udnytter cirka 80 % af energien på batteriet til fremdrift. Til sammenligning går over 70 % af

0

KUN ELBILER

Elbiler skal gøre Danmark CO2 -neutralt, minimere støj- og luftforureningen og øge anvendelsen af vindenergi i energisystemet.

5.242.500

BENZIN OG DIESELBILER

DERFOR ER ELBILER VE JEN FREM

5.000.000 5.242.500

2035

TRANSPORTSEKTOREN ER DET STORE CO2-PROBLEM CO2-udslippet fra det samlede energiforbrug er faldet knap en tredjedel siden 1990. Udslippet fra transport er steget 12-15 %. Finanskrisen, øget salg af mindre biler og tilsætning af biobrændstoffer har dog fået CO2-udslippet fra transportsektoren til at falde lidt de seneste år.


VIL DU FØLGE MIG HJEM? Der er ingen fortrydelsesret på donationen. Du vil efterfølgende blive kontaktet af Red Orangutangen.

Valentino er i dag ca. 2 år gammel og er i gang med vores rehabiliteringsproces. Her vil han i løbet af de næste 6-8 år lære det nødvendige for at kunne klare sig selv, så han kan sættes fri i sikker regnskov. Red Orangutangen arbejder for bevarelsen af den truede orangutang og dens regnskovshjem på Borneo. For 100 kr. kan du hjælpe Valentino og de andre orangutanger tilbage til et liv i regnskoven. Støt via SMS eller klik ind på redorangutangen.dk og adopter Valentino, så kan du følge ham på hans rejse tilbage til regnskoven.

Hjælp Valentino hjem til regnskoven

SMS “HJEM” til 1999*

*Det koster 100 kr.+ alm. Sms takst.

Valentino blev modtaget på Red Orangutangens center for lidt over et år siden. Han er blot en af de mange orangutanger, der hvert år kommer i klemme, når mennesker fælder Borneos regnskove.


TEMA NATURGLÆDE

H JERNENS NATURTALENTER Bliver du beroliget af bølger og skarpere af en skovtur? Du er ikke den eneste. Det gælder mennesker i hele verden: En tur i naturen kan udrette mirakler i vores hjerner.

er er en deadline. Der er en kortsluttet hjerne. Flere timers stopfordring af den øverste etage har givet mental kvalme. Man må ud. Efter cirka et kvarters rask gang kvitterer det kognitive kraftværk med et bud på overblik og enkelhed i hele historien: En tur i naturen kan udrette mirakler i menneskers hjerner. Vi ved det fra os selv og efterhånden også fra massiv forskning i naturens kognitive kræfter. “Det er forbløffende, hvad forskningen kan fortælle os om, hvad naturen gør ved vores hjerner. Den gennemgående konklusion er, at naturen har en sund effekt på os, både fysiologisk og psykologisk,” siger David Gessner, forfatter og professor på University of North Carolina Wilmington, i en artikel på National Geographics web med overskriften ’This is your brain on nature’.

terapeuter,” siger psykoterapeut og cand.mag. i psykologi Lone Holm Feddersen, som inspireret af en klient for mange år siden begyndte at praktisere naturterapi - med gode resultater.

D

Det er meget veldokumenteret, at natur især har en meget stor effekt på stress, angst og depression, som jo er noget af det, vi meget ofte støder på som psykologer og terapeuter.

15 MINUTTERS NATURKUR. I artiklen refereres i alt 15 forskningsprojekter fra hele verden. Ét forskningsprojekt har sendt frivillige på gåture i henholdsvis skov og by og målt de fysiologiske ændringer. Efter 15 minutters gåtur i skoven var indholdet af stresshormonet kortisol faldet 16 procent, blodtrykket faldet to procent, og hjerterytmen sagtnet med fire procent. Det samme gjorde sig ikke gældende for dem, som havde gået i byen. Forskeren bag projektet, Yoshifumi Miyyakazaki på Chiba Universitetet i Japan, mener, at vi slapper af i trygge naturlige omgivelser, fordi vores sanser er skabt og udviklet til at afkode information om planter og vandløb, ikke trafik og højhuse. Eksemplerne står i kø. Naturen helbreder, forebygger og gør mennesker gladere. “Det er meget veldokumenteret, at natur især har en meget stor effekt på stress, angst og depression, som jo er noget af det, vi meget ofte støder på som psykologer og NATUR & MILJØ

LONE HOLM FEDDERSEN PSYKOTERAPEUT OG CAND.MAG. I PSYKOLOGI

10

01 : 2016

EN VERDEN UDEN FOR SKÆRMEN. Nede ved søen og det isede vandspejl ringer uhyret i lommen. Den ignoreres. Men alarmhjernen er allerede i gang. Hvem kan det være? Hvor vigtigt er det? “Teknologen ødelægger vores hjerner og gør dem til alarmklokker, der går i gang hvert 30. sekund. Det ødelægger vores evne til at koncentrere os i længere tid, vores evne til at værdsætte den naturlige verden og vores evne til at komme væk fra skærmen,” siger David Gessner og udpeger naturen som modgift til det moderne liv, der har ført os lige i armene på teknologien. Den gode nyhed er nemlig, at der ikke skal så meget til for at rette op på miseren. Korte gåture i naturen giver hurtige, markante og målbare resultater. Og det kræver ikke en hel skov, strand eller et bjerglandskab. Det har vist sig, at alene synet eller lyden af natur har en positiv virkning. “Det kan have en effekt at se en film med natur eller bare at have et


TEMA NATURGLÆDE

billede af nogle træer på væggen,” siger Lone Holm Feddersen, baseret på blandt andet et projekt på et plejecenter, hvor de ældre er kvikket gevaldigt op, efter at de er kommet ud på skovture, og skoven er kommet ind på plejecenteret i form af store skovbilleder. Psykoterapeuten har mange københavnske klienter, som ikke umiddelbart er nemme at drive udenfor. “Men en del er også nysgerrige efter, hvad det kan gøre for dem. Nogle af dem behøver faktisk bare at gå ned i baggården, hvor der er nogle træer,” siger hun.

JO H A N N E G A B EL B E ATRICE BR A N DT

kom sig markant bedre og hurtigere fra stresspåvirkningen end personerne i de andre rum,” siger Matilda van den Bosch og forklarer, hvorfor hun lavede forsøget. “Baggrunden for eksperimentet var den omfattende eksisterende forskning, som påviser at mennesker, der bor i nærheden af natur, har færre hjertesygdomme og færre mentale sygdomme, som jo er to sygdomme, der er forbundet med stress. Vi ville måle eksperimentelt, hvordan adgangen til natur påvirker menneskers stressniveau, og hvorfor det giver dårligere helbred, når man mister sin natur.” NATUR MOD STRESS. At en lille Forskeren har også for FN’s smule natur kan gøre en stor sundhedsorganisation, WHO, Når øjet hviler i natur, slapper forskel er underbygget af syundersøgt naturens potentiadele af hjernen af, og gør dig tryg, stematisk forskning på Sverile for folkesundhed ved udmens andre dele vågner op og stimulerer f.eks. kreativitet og ge Landbrugsuniversitet. vikling af ‘Urban Green Space koncentrationsevne. Her har læge, Ph.d. MatilIndicator’ om betydningen da van den Bosch sat sig for af at have naturen inden for at undersøge naturens afrækkevidde. Det blev nærmestressende effekt på en mere re betegnet lig med adgang til standardiseret måde. Hun en hektar natur inden for 300 udsatte først forsøgspersoner meter, hvor alt peger på, at for stress i form af en simudet har en sundhedsfremmeleret jobsamtale og en matede effekt. Til sammenligning matiktest. Derefter blev nogle forsøgspersoner anbragt i er H. C. Ørstedparken i indre København hele 6,5 hektar. et almindeligt indrettet rum, andre i et rum med visuelt NATURLÆNGSEL. Naturmangel kan være skadelig for helsimuleret 3D-natur og de sidste i et rum med simuleret 3D bredet, mens det modsatte gør sig gældende for naturnatur med naturlyde, som fuglekvidder og rindende vand. nærhed. Den sammenhæng er et forskningsområde i “Vi målte på personernes EKG, altså hjerterytme og rivende udvikling. På Københavns Universitet er der en hjertefrekvens samt kortisolniveau, som er et stresshorportal dedikeret alene til viden om ‘Nature and Human mon. Personerne i den simulerede natur med naturlyde

NATUR & MILJØ

11

01 : 2016


TEMA NATURGLÆDE

NATUR & MILJØ

12

01 : 2016


TEMA NATURGLÆDE

Health’. Portalen spænder lige fra naturmeditation, der skal forebygge stress i Odense Kommune, til Ph.d.-afhandling om succesrig naturterapi for soldater med posttraumatisk stresssyndrom. Natur kan dæmpe aggression, angst og stress og fremme ro, rare følelser og fællesskab. Når vi i stadig stigende omfang forlader naturen og bor i byerne, opstår der en naturlængsel. Det har Nordea-fonden erfaret i en foranalyse til et tema om ‘Det gode liv i byen’. “Vi spurgte befolkningen om, hvad de opfatter som det gode liv i byen. Det at være tæt på grønne områder trådte meget stærkt frem. Det var faktisk langt mere markant end for eksempel at være tæt på caféer. Det er paradoksalt, når man har valgt at bo på stenbroen. Men måske er det sådan, at når man ikke har naturen, så efterspørger man den mere,” siger direktør for Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen.

Folk i byerne mener slet ikke, at de har nok grønt omkring sig HENRIK LEHMANN ANDERSEN DIREKTØR FOR NORDEAFONDEN

Mennesker, der bor i nærheden af natur, har færre hjertesygdomme og færre mentale sygdomme MATILDA VAN DEN BOSCH LÆGE, PH.D. SVERIGE LANDBRUGSUNIVERSITET

DET GODE LIV I BYEN. Undersøgelsen var landsdækkende. Danske byboere savner at se grønt. “Der var en meget klar holdning, da vi lavede undersøgelsen. Folk i byerne mener ikke, de har nok grønt omkring sig,” siger Henrik Lehmann Andersen. På grund af det store ønske om mere natur i byen delte Nordea-fonden 83 millioner kroner ud til ’Det gode liv’ i 2014. Blandt andet har mange beboere i boligblokke fået fælleshaver, og børn har fået plads og hjælp til at dyrke køkkenhaver. “Naturen er fællesskabsdannende, den kalder på ro og fordybelse og har en beroligende effekt,” forklarer Henrik Lehmann Andersen med afsæt i en evaluering af de grønne byprojekter. I strategien for 20162018 planlægger fonden derfor at fortsætte sin satsning på bynatur. Fonden har ikke mål for andelen eller antallet af grønne områder, skolegårde eller baggårde. “Vi definerer ikke mål for, hvor meget natur der skal være. Men vi støtter det, som folk ønsker sig for at få det gode liv i byen.” NATUR & MILJØ

HJERNEREPARATION. Den kognitive psykolog, David Strayer, fra Utah University i USA, forsker i ’Attention Restoration’, populært sagt reparation af hjernens opmærksomhed og kreative evner. Han har brugt elektroder til at undersøge og påvise, hvordan hjernens kommandocenter, prefrontal cortex, sender færre signaler og altså slapper af som en øm muskel, der får en pause, når vi er i naturen og kommer væk fra teknologien. Andre neuropsykologiske undersøgelser viser, hvordan amygdala, et center i hjernen forbundet med angst og anspændthed, er mindre aktiv og overlader pladsen til andre centre i hjernen, som faktisk fremmer empati og altruisme. Så det ser ud til, at vi ikke alene bliver roligere, men også mere kreative og rarere mennesker af en kur i naturen. TAGET IMOD AF NATUREN. Lone Holm Feddersen har sine svar fra klienterne, som jo var den indledende årsag til, at hun i det hele taget tog naturen ind i sin praksis. “I dag spørger jeg mine klienter, hvor de godt kan lide at være i naturen. Ofte er deres erkendelse, at ’Det her sted føler jeg mig rolig’, og at verden ikke kan gøre mig noget’. Det er meget vigtigt. Hvis du har stress, er den beroligende effekt meget værdifuld. Hvis du har angst, er det trygheden, som er meget vigtig.” BARE VÆR TIL. Men én ting er, at naturen kan helbrede en forslået hjerne. Kan den også få vores hjerne til at præstere bedre? “Ja, jeg har haft karrieremennesker, som er blevet bedre i deres arbejdsliv. De er blevet mere rolige og samtidig mere effektive. De siger, at de får ladet batterierne op i naturen. Men det kan være noget, som skal læres. Jeg anbefaler heller ikke terapeutisk at løbe en tur, men at gå en tur eller at sidde. Det skal ikke være en bestemt rute eller tid. Det skal være så længe, som man nu har lyst. Det er en øvelse i bare at være. At være sammen med naturen,” siger hun og forklarer det: “Når du er sammen med naturen, slipper du kontrollen, angsten, perfektionen, præstationen. Der er ikke brug for at være den bedste eller iscenesætte sig selv. Du bliver bare en del af det hele. Det kan frigøre energi, for eksempel for klienter med kontrol som tema. De bruger hele dagen på at have kontrol med sig selv og med omgivelserne, med hverdagen, med at styre samtaler på arbejdet, så de er på sikker grund, og der ikke sker noget uforudset. Det er frygtelig energikrævende. I naturen kan de øve sig i at slippe kontrollen og bare være til.”

13

01 : 2016


TEMA NATURGLÆDE

KAMPEN FOR DET GRØNNE LONDON London er en af verdens grønneste byer. Men naturen i London presset af en voksende befolkningstilvækst og stigende ejendomspriser

idt i det nordøstlige London tæt omgivet af nye og gamle højhuse og af ældre engelske rækkehuskvarterer er der ved at blive åbnet et helt nyt naturområde for publikum. Woodberry Wetlands hedder det og er et gammelt vandreservoir, som har været lukket for offentligheden i over 180 år. “Det er Kuala Lumpur, der møder engelsk natur,” siger David Mooney, der kommer fra Londons største naturbeskyttelsesorganisation, London Wildlife Trust (LWT), og peger op på de ikke helt færdigbyggede højhuse klods op ad området, hvor de mest attraktive taglejligheder vil koste over 15 mio. kr. Med David Mooney som den ansvarlige står LWT for etableringen af det seks hektar store våd- og naturområde. De 13 millioner kroner, projektet har kostet, er kommet fra offentlige og private fonde, og i dag er det et eldorado for både fugle, insekter og forskelligartede planter og træer.

M

DAVID MOONEY LONDON WILDLIFE TRUST (LWT)

FRIVILLIGE SOM LIVSNERVE. For at

de besøgende kan komme tæt på dyrelivet, er der etableret træpromenader ud i vandet ved rørskoven. Området vil i løbet af nogle måneder også komme til at bestå af et undervisningsområde med et klasselokale for skoleelever, etableret omkring et gammelt slusehus, og et besøgscenter med café, indrettet i et gammelt, istandsat kullager, fra da reservoiret blev etableret i 1833. Ud over tre professionelt ansatte vil Woodberry Wetland blive drevet og vedligeholdt af en gruppe på omkring 250 frivillige, der i hold på 20 om ugen skiftes til at tage vagter.

NATUR & MILJØ

NATURENS GENFØDSEL. Allerede i 1600-tallet blev der etableret en kanal fra floden Lea i Herfordshire lige nord for London for at lede friskt drikkevand ind til den voksende storby. New River kaldte man kanalen, som stadig løber langs Woodberry Wetland. Da befolkningstilvæksten for alvor eksploderede i starten af 1800-tallet blev vandforsyningen udvidet med en række store reservoirs, som af sikkerhedsgrunde blev lukket for offentligheden. “Inden vi startede på projektet, var det så som så med fuglelivet, men så snart vi fik etableret rørskoven, slog mange arter

Inden vi startede på projektet, var det så som så med fuglelivet, men så snart vi fik etableret rørskoven, slog mange arter sig ned og ynglede. Det viser, hvor hurtigt naturen kan regenereres. 14

01 : 2016


TEMA NATURGLÆDE

P O U L ARN EDA L S Ø REN RU D

Vild natur side om side med højhuse

sig ned og ynglede. Det viser, hvor hurtigt naturen kan regenereres,” siger David Mooney. Næste etape på at genskabe naturområder i det nordlige London bliver det meget større vandreservoir i Walthamstow. Det ligger kun få kilometer nordøst for Woodberry Wetlands, og de to områder vil blive forbundet af en tre kilometer lang, grøn korridor. De to vådområder er kun to af de over 40 naturområder, som London Wildlife Trust har fået etableret og står for driften af, siden organisationen blev grundlagt i 1983. “Trods et indbyggertal på 8,6 millioner så er London en af verdens grønneste byer. 48 procent af byens areal består af grønne og blå områder, når man medtager de 3,2 millioner private haver,” siger Mathew Frith, der startede med at arbejde for LWT for 29 år siden og er i dag organisationens direktør for naturbevarelse. “Men naturen i London er under stort pres. Dels fordi antallet af indbyggere forventes

at stige til 10 millioner i 2030. Dels fordi regeringen skærer i de offentlige fondsmidler. Det giver et større og større pres på de private fonde og på de kommunale midler fra Londons 32 kommuner, fordi alle de forskellige naturorganisationer, der plejer hver deres særinteresser, også lever af fonde og private donationer. Derfor går en stor del af vores arbejde med at skaffe fondsmidler og skabe nye naturprojekter i samarbejde med de lokale kommuner og halvoffentlige organisationer,” siger Mathew Frith. FREMTIDENS

NATUR

I

LONDON.

Vores samtale foregår i publikumscentret i Camley Street Natural Reserve. Det er et af LWT’s ældste og mindste projekter og et eksempel på, hvordan man kan genskabe natur på gamle industriområder. Det er på blot 2,5 hektar og blev startet op i 1984 på et indeklemt areal mellem jernbanespor, trafikerede veje og Regents Canal, og hvor der tidligere havde været en stor, åbent kuloplagringsNATUR & MILJØ

15

LONDON WILDLIFE TRUST Londons største organisation for naturbeskyttelse.

Består af 15.000 medlemmer og administrerer 40 naturområder, som er åbne for offentligheden. Årligt budget er på knap 30 mio. kr., hvoraf godt halvdelen kommer fra offentlige og private fonde og kontrakter med lokale myndigheder og private ejendomsbesiddere.

01 : 2016

plads. I dag er det et frodige og varieret landskab med træer, buske, en stor sø og et rigt fugle- og insektliv – og nabo til heftig byggeaktivitet. Et af de næste projekter, Mathew Frith og LWT går i gang med, hedder ’Wild West End’ og går ud på at skabe grønne oaser og udvikle naturen i et af det centrale Londons tættest bebyggede område, West End, og byens underholdningskvarter. “Det vil komme til at ske i samarbejde med de store ejendomsbesiddere, hvoraf The Crown Estate er den største. Der er ikke meget fri plads at give af i West End, hvor jordværdien er blandt de højeste i verden. Så udover at revitalisere områdets torve og pladser med en større biodiversitet, går det ud på at skabe en korridor og oaser af grønne naturområder oppe på byens tage til gavn for både miljøet og dyre- og plantelivet og så vidt mulig med adgang for offentligheden,” slutter Mathew Frith.


TEMA NATURGLÆDE

IDEER TIL NATUR I DIN BY

MICH A EL A AG A ARD JEN S EN B E ATRICE BR A N DT

B Y N AT UREN DERUDE . . . Det er ikke Serengeti, men mindre kan også gøre det. Her er et par spirrende eksempler på fin hverdagsnatur midt i byen.

INVITER FU G LEN E IN D Kvidrende fugle er fantastiske. Også i byen. Desværre savner især de hulrugende fugle som blåmejsen og musvitten ynglesteder i de tætte byområder. Undersøgelser viser, at jo flere redekasser, jo flere fugle kommer der.

BYENS SPISEKAMMER HELE LANDET

RETHINK URBAN HABITATS AARHUS

BYKO M POSTERIN G

FLY T EN FLIS E

Næring til planterne i altankassen, i blomsterkrukken eller i den lille nyttehave kan komme fra beboerne i byen. Ved at starte en fælles kompostordning kan man spare miljøet for meget affald. Og det er simpelt at kompostere. Det vurderes, at alle danskere kan kompostere 100 kilo ikke-forbrændingsegnet affald om året, så der er nok at arbejde med.

Et fortov behøver ikke være kedelig, grå beton. Hvis man hiver en flise eller et par brosten op og planter en blomst, en busk, eller måske et træ, så har byen fået en lille smule ny natur. Juridisk er der ikke noget i vejen for at inddrage dele af fortovet foran sin ejendom. Det skal bare ske efter tilladelse fra kommunen.

HAVER TIL DE STUDERENDE ODENSE

NATUR & MILJØ

16

01 : 2016

Naturen er et stort spisekammer, hvis du ved, hvor du skal lede. Det prøver Byhøst at hjælpe med at finde ud af. På foreningens hjemmeside www.byhoest.dk kan du på et kort over Danmark klikke ind og se, hvad du kan spise i din by. Herefter kan du gå ud og shoppe i naturens grønthandel – lige uden for gadedøren. Byhøst har designet en app der indeholder både en lille råvare guide, men også samlerkortet.

Blomsterhav langs vejen. Aarhus arbejder med mange forskellige projekter, der alle skal tænke naturen ind i bybilledet på en helt ny måde til gavn for både mennesker og natur. Et af projekterne er meget synligt for alle, der besøger Aarhus i sommerhalvåret. Sidste forår brød midterrabatter og grøftekanter langs de store indfaldsveje til Aarhus for første gang ud i et mylder af vilde blomster.

Det er de færreste studerende, der har adgang til deres egen køkkenhave. Derfor vil en studerende ved Syddansk Universitet gerne have mulighed for, at de studerende får deres egne haver, hvor de kan dyrke økologiske fødevarer, dyrke blomster eller eksperimentere med at skabe mini-økosystemer. Haven skal ligge ved universitet, så de studerende nemt kan komme til den i pauser eller efter timer. Projektet er i sin spæde start, og mangler endnu at blive endelig godkendt.


Affaldsindsamling 2016 Vær med til årets affaldsindsamling søndag den 17. april. Det tager et par timer, og din indsats gør en stor forskel for naturen

Meld dig til på www.dn.dk/affald Affald_16_N&M.indd 1

02/02/2016 11.28

Strømlund udlejes til ferieophold

Genanvend dine mælkelåg og hjælp naturen og miljøet. Så kan du vinde et af de mange gavekort på 1.000 kr. og støtte DN’s Affaldsindsamlingen. SÅDAN GØR DU: 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Hent en indsamlingspose i Bilkas kundeservice. Fyld posen med Arla® plastiklåg. Vis den fyldte pose i Bilkas kundeservice. Udfyld en konkurrencekupon. Tøm posen med låg i den store mælkekarton. Vupti! Du er med i konkurrencen og har samtidig gjort miljøet en tjeneste.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

Indsamlingen af låg og konkurrencen løber indtil DN’s Affaldsindsamling 17. april 2016.

BrugLaaget_90x115mm, Annonce NogM.indd 1

05-02-2016 16:31:03


MÅNEDENS FOTO

NATUR & MILJØ

18

01 : 2016


MÅNEDENS FOTO

&

JE S PER TØ N NIN G

MØDE MED RÆV Foråret nærmer sig, blomsterne viser deres ansigter i haven, og fuglene er så småt begyndt at synge.

Det tidlige forår er en tid med forandringer, lige som man går og tror, det er blevet forår, kan en kraftig snebyge forvandle landskabet til en barsk vinterverden. I midten af marts måned for et par år siden gik jeg en tur i skoven for at fotografere rådyr i snevejr. På hjemturen fik jeg en bonus. Jeg stod i læ bag et træ, da ræven pludseligt stod og kiggede på mig. Jeg nåede at tage to billeder, inden ræven forsvandt i det tætte krat. Det var en fantastisk oplevelse, ræven i perfekt forening med det vinterlige landskab.

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1.000 KRONER Send billedet vedhæftet i en mail til kop@ dn.dk. Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Deadline for indsendelse 15. april. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner. Andre billeder vises på dn.dk/ billedgalleri

NATUR & MILJØ

19

01 : 2016


INTERVIEW PHILIPPE GRANDJEAN

Som ung cyklede Philippe Grandjean rundt i Danmark og Sydsverige for at se på fugle. Turene åbnede hans øjne for, at pesticider truer fuglene. Og det fik ham til at tænke: Hvad gør pesticiderne ved os? I dag advarer han som læge og professor i miljømedicin om, at de skader vores hjerner under den skrøbelige fosterudvikling.

NATUR & MILJØ

20

01 : 2016


INTERVIEW PHILIPPE GRANDJEAN

P

HILIPPE GRANDJEANS tanker

forsvinder ud over enge, vådområder og søer. Manden med de vildtvoksende øjenbryn har talt sig varm om sin livslange passion. At stå udenfor med sin fuglekikkert. “Bare det at få den friske vind i ansigtet, have sanserne sporet på noget andet end skrivebordet, skærmen og de studerende. Det gør, at jeg … hhhmmmm … ligesom bliver fri til at tænke på tværs,” siger Philippe Grandjean. Som så ofte, når han taler, søger han efter de ord, der kan stille en præcis diagnose på, hvad han tænker. I de seneste år har den 65-årige læge og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet forsket i pesticiders og andre giftstoffers påvirkning af hjernen i det tidlige forsterstadie. En forskning, der ikke just klinger sammen med det at se på fugle. For Philippe Grandjean er det dog to sider af samme sag. “Så ser jeg en fugl langt væk, som måske godt kunne være en vandrefalk. Men den er altså over en kilometer væk. Selv om man har nok så god

en kikkert, så kan man ikke se dens skægstribe. Den slår med vingerne på den måde, vandrefalke plejer at gøre, men ihhh, hvor er den langt væk. Så kommer den nærmere, og jeg registrerer måske noget med halens længde. Det er jo også det, jeg gør som læge. Jeg stiller diagnoser og jagter konklusioner ud fra et utilstrækkeligt grundlag, og så prøver jeg at skaffe flere oplysninger, så jeg kan blive

NATUR & MILJØ

PE TER N ORD H O LM A N D ER S EN TERRITORIU M

mere sikker på, hvad det er, der foregår. Specielt hvad angår pesticider, så har jeg længe haft en mistanke om, at de kan være skadelige for hjernens udvikling.” PESTICIDER SKADER HJERNEN. Profes-

soren sidder i sit kontor i Odense. Her er nervecenteret to computerskærme skjult af store stakke af rapporter. Foran skærmene ligger et

PESTICIDRESTER I DINE FØDEVARER Fødevarestyrelsens rapport ”Pesticidrester i fødevarer 2014” viste, at du får giftrester i 68 procent af konventionelt dyrket frugt og 41 procent af alle prøver af konventionelt dyrket grønt. Der blev fundet rester af chlorpyrifos i navnlig citrusfrugter, men også i bladselleri, ferskner, gulerødder, vindruer og æbler. I et enkelt parti italienske forårsløg blev det endda fundet i en koncentration 16 gange over grænseværdien. Styrelsens konklusion er: ”... at de påviste pesticidrester i de undersøgte prøver ikke har givet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder”.

21

01 : 2016


INTERVIEW PHILIPPE GRANDJEAN

NATUR & MILJØ

22

01 : 2016


INTERVIEW PHILIPPE GRANDJEAN

Hjernen er jo det vigtigste organ, vi har. Den gør os til den, vi er. Der er intet mere kostbart for os end vores egen hjerne og dens komplicerede funktioner, men vores nervesystem er sindssygt sårbart,

Skype-headset. Philippe Grandjean arbejder enten her eller fra sit kontor på Harvard i USA, hvor han også er professor. Reolerne i det aflange kontor bærer på meter efter meter med ringbind, rapporter og tunge fagbøger. Men mens kontoret måske roder lidt, er Philippe Grandjean klar i mælet om, hvad pesticider og industrigifte gør ved en fosterhjerne. Den lange version kan læses i bogen “Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand”. Den korte version er, at pesticider skader fosterets hjerne, hvis den gravide har en høj koncentration af giftstofferne i kroppen. Det viser flere års undersøgelser, analyser og magnet-scanninger af menneske-hjerner. I bogen slår Philippe Grandjean en fed streg under, at Fødevarestyrelsen og EU nok tester fødevarerne for pesticidrester. Men de tester kun stofferne ét for ét på rotter og måler stort set ikke risici for effekter på hjernens udvikling. INSEKTGIFT ER HOVEDSKURK. Selv

om han mistænker alle pesticidtyper for at kunne skade vores hjerner, så er insektgiften chlorpyrifos en af de hovedmistænkte. “De kemikalier, der angriber nervesystemet, er uhyre effektive, fordi insekternes hjerner er så modtagelige. Det smertelige problem er bare, at den sårbarhed over for pesticidernes angreb også omfatter den menneskelige hjerne,” skriver han i bogen. Chlorpyrifos er godt nok blevet forbudt i dansk landbrug, men rester af giften bliver importeret med frugt

fra udlandet – og kan måles i danske kvinders urin. Sammen med sin kollega Helle Raun Andersen gennemførte Philippe Grandjean i 2008-9 et studie af fynske gravide og deres børn. De troede, at niveauerne hos de danske kvinder ville være lavere end i studierne fra bl.a. New York, hvor det tidligere var udbredt at bekæmpe kakerlakker med chlorpyrifos. Men de danske mødre havde højere niveauer. Det skyldes formentlig, at vi en del af året spiser meget konventionel frugt fra udlandet. Professoren og hans kollegaer har regnet på konsekvenserne. Alene chlorpyrifos og lignende giftstoffer giver skader på danske børn, der svarer til, at vi ved hver eneste fødsel gennemsnitligt mister knap et iqpoint. Points som de fleste af os ellers kun har omkring 100 at give af. Hvad er beviset for, at der er en kobling mellem chlorpyrifos og en lavere iq? “Gennem systematiske observationer ser vi nogle tydelige tendenser, der ikke kan være tilfældige. Som læge vil man normalt lave blindforsøg, som man gør med nye lægemidler. Men ingen videnskabsetisk komitée eller forsker – med en normalt fungerende hjerne – vil give gravide kvinder nogle kapsler hver dag: Nogle skulle have chlorpyrifos, andre ikke, og så skulle vi se, om der var effekter på børnene sidenhen.” Ifølge Philippe Grandjean er det dog det, vi i realiteten gør. Det er bare ikke et eksperiment med velkendte doser. “Danskerne spiser jo masser af fødevarer, der indeholder de her forure-

NATUR & MILJØ

23

01 : 2016

ninger. Vi har slet ikke styr på, hvor slemt det står til – og det er fantastisk vigtigt at få undersøgt, så vi kan få sat en stopper for det. Hjernen er jo det vigtigste organ, vi har. Den gør os til den, vi er. Der er intet mere kostbart for os end vores egen hjerne og dens komplicerede funktioner, men vores nervesystem er sindssygt sårbart,” siger han med kraftigt tryk på ordet sindssygt. Sammen med økonomer har professoren beregnet, at tabet af intelligens i Danmark svarer til fem til ti milliarder kroner om året – bare for chlorpyrifos. Han mener derfor, at det vil være en god investering at fjerne pesticidresterne fra kosten. “Hvis vi satser på en kortsigtet gevinst, hvor vi bruger farlige gifte, der optræder i vores daglige kost – og vi derved lader næste generation betale for gildet med deres egen intelligens, så vil jeg sige: Det er en rigtig, rigtig dårlig prioritering. Fordi det er en vækst, man finansierer ved at stjæle intelligens fra næste generation.” FRA DRÆNEDE ENGE TIL MILJØGIFTE. Inte-

ressen for fugle begyndte, da Philipe Grandjean som ung cyklede rundt og så på fugle i Vest- og Sønderjylland, på Skagen, Sydsjælland og i Skåne. Han så, hvordan nogle af fuglenes levesteder forsvandt. Søer blev drænet væk, enge afvandet, åer rettet ud og kæmpe områder helliget landbrugets monokulturer. “Først havde jeg mest blik for det rent fysiske, men så begyndte jeg at læse om pesticider. En dag forsvandt vandrefalken som ynglefugl herhjemme. I Sverige brugte man dengang stadig methylkviksølv som bejdsemiddel. Såsæden blev behandlet med en opløsning med lyserød farve, så man kunne se, hvad der var bejdset,” fortæller professoren. Det førte til kæmpe problemer med fugle, der spiste af såsæden, så de blev kviksølvforgiftede. En dag viste nogle tilfældige analyser på svenske æg og kyllinger, at der åbenbart var landmænd, der brugte bejdset såsæd som hønsefoder. Der blev fundet et højt indhold af methylkviksølv i ét


INTERVIEW PHILIPPE GRANDJEAN

Som lægestuderende i Aarhus gik Philippe Grandjean ind i DN’s lokalkomité. I 1969 repræsenterede han DN ved et møde, hvor kommunen ville have tilladelse fra det daværende naturfredningsnævn til at udlede mere spildevand til Brabrand Sø. ”Det protesterede jeg selvfølgelig imod. Men kommunen fik tilladelsen til at ændre åløbet og udlede spildevandet. Den afgørelse harmer mig stadig den dag i dag.”

PHILLIPE GRANDJEAN

LÆGE OG PROFESSOR I MILJØMEDICIN Født i 1950. Læge i 1974 og fik doktorgrad i 1979. Professor i hygiejne på Syddansk Universitet som 32-årig. Leder i dag den miljømedicinske afdeling. Adjungeret professor på Harvard. Redaktør på www. braindrain.dk og på tidsskriftet Environmental Health.

af de undersøgte æg. Nok til, at nabolandene nedlagde forbud mod import af svenske æg og kyllinger. “Så skete der pludselig noget. Det blev straks forbudt at bejdse med methylkviksølv. Ikke på grund af de døde fasaner eller vandrefalke, men fordi det kunne gå ud over eksporten af æg. Men når fuglene kunne blive forgiftet på den måde, så tænkte jeg: Hvad så med mennesker? Hvad gør pesticiderne ved vores helbred?” Kursen mod forskerverdenen var sat. Han begyndte med en disputats om blys negative effekter i vores kroppe og har siden rettet sit fokus mod samspillet mellem hjernen og pesticider samt andre miljøgifte. SPIS ØKOLOGISK. Selv om Philippe Grandjean helst så, at pesticiderne helt forsvandt ud af vores

kost, så råder han altid gravide kvinder og familier med små børn til at spise økologisk. “Fra det øjeblik, at man beslutter en graviditet, skal man holde sig fra ikke-økologisk frugt. Undgå især importeret frugt og bladgrønt, hvor der måske er brugt chlorpyrifos eller andre af de pesticider, som kan skade de skrøbelige hjerner.” Har det nogen betydning, at man bor tæt på sprøjtede arealer, selv om man spiser økologisk? “Ja, så er man mere udsat. Det ved vi fra flere andre undersøgelser. Hos landbofamilier er der en direkte kilde. Der kommer måske pesticider på tøjet, det findes i husstøvet, og drikkevandet kan være forurenet. Og så ender resterne i kroppen.” VANDREFALKEN YNGLER IGEN. Da Philippe Grandjean i 1960’erne

NATUR & MILJØ

24

01 : 2016

var elev på kostskolen Herlufsholm cyklede han i fritiden områdets grusveje flade med fuglekikkerten dinglende foran brystet – og blev drillet af kammeraterne for det. Men ungdommens cykelture gav ham et livlangt blik for naturen – og sammenhængen med den kemi, vi pøser ud i den. “I dag er markerne meget større. Når de sprøjtes, så bliver de, og hvad der er tilbage af de levende hegn, til biologiske ørkener. Min oplevelse er, at der nu er færre sanglærker, tornsangere og gulspurve end dengang.” Nye teorier hos adfærdsbiologer peger også på, at når en fugl, der aldrig er set i Danmark, pludselig dukker op hos os, så kan det skyldes, at pesticider og andre miljøgifte har skadet fuglens navigationssystem. “Det er lidt af et paradoks. Som ornitolog glædes jeg over at se en fugl, jeg aldrig har set før herhjemme. Men i virkeligheden er det måske en rigtig dårlig nyhed, at den er her.” Omvendt er det trods alt gået frem for vandrefalken – blandt andet fordi det blev forbudt at bruge methylkviksølv. Nu yngler den igen i Danmark, og den er i fremgang i Sverige. Der er også fremskridt, når man ser på insektgiften chlorpyrifos. I USA overvejer miljømyndighederne helt at forbyde giften, og EU vil udfase anvendelsen af den. For Philippe Grandjean er det dog kun små skridt i den rigtige retning. “Som læge oplever jeg, at mange sygdomme og dårligdomme skyldes risici som pesticider og andre industrigifte. Derfor opfatter jeg også vores fugle, natur og miljø som patienter, der desværre har fået en elendig behandling.”


Kør sel v-f erie

VIND...

.nu

påskeæg! Toscana-ferie for 2 & 22 kepås re sto den i Deltag ays.nu konkurrence på happyd

Rejser me

d

Bestil værelse med udsigt tillæg 300,-

Best Western Hotel Son

®

af 5

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 3 x 2-retters 2 nætter 899,middag/buffet 4 nætter fra 1.599,• Fri adgang til 5 nætter fra 1.849,sportshaller, golfbane m.m.

Pris med rejsekode

1.249,-

Ankomst mandag til torsdag t.o.m. 9.3. samt valgfri 17.3.-14.12.2016.

Her bor I på historisk bindingsværkshotel fra 1630 – bogstaveligt talt for foden af slotsbjerget i UNESCO-listede Quedlinburg, hvor det majestætiske slot og kirken Sankt Servatius troner over den maleriske Harzen-idyl.

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 1 x 3-retters middag på historisk restaurant • 1 x kaffe og kage på Café Theophano på Rådhustorvet • 10 % rabat på ture med det historiske damplokomotiv

Turistskat EUR 2,50 pr. pers./døgn.

Ankomst søn-tirsdag 1.5.-13.12.2016.

Hotel Garni Maria Aurora HHH

2 nætter (også forår/weekend) 1.299,5 nætter 2.499,-

Ronnums Herrgård

Gæstebedømmelse 4,2

Herregårdsferie i Sverige

• 3 overnatninger inkl. morgenbuffet og eftermiddagskaffe • 2 middage

af 5

Pris med rejsekode

1.599,-

Ronnums Herrgård HHHH Historisk herregårdsmiljø med restaurant i særklasse. Her bor I tæt på Vänern og i et af Sveriges mest elg-rige område med oplagte udflugter til Ekopark i Hunneberg (5 km) og sluserne i Trollhättan (13 km). Valgfri ankomst 19.6.-28.8.2016.

r og billeder ller, ankomste Se flere hoteTUR pydays.nu OGMILJO på www.hap Brug rejsekoden NA

4,6 af 5

Pris med rejsekode

1.499,4,2 af 5

Læsø – himmel og hav

Pris med rejsekode

På vinhus ved Mosel

Pris med rejsekode

4,5 af 5

1.249,-

Hotel Lærkely 2 nætter inkl. morgenbuffet, 2 middage/buffet, 1 flaske vin og rabat på entre til Læsø Kur samt golfbane.

2.699,-

WeinBergHotel Nalbach HHH 5 nætter inkl. morgenbuffet, 5 x 4-retters middag, 1 x vinsmagning, 1 besøg på likørbrænderi og bådtur på Mosel m.m.

Feriehus i Sønderjylland

Brug rejsekoden NATUROGMILJO for at få din ferie til specialprisen.

Bestil på

glæde

2.699,-

5 nætter 2.649,-

Slottet i Quedlinburg

d

Pris med rejsekode • 5 overnatninger inkl. champagnebrunch • 4 x 4-retters menu/buffet og 1 gallamiddag • Velkomstcocktail og kaffe/kage v. ankomst Pristillæg 26.6.-4.8.: 150,• Fri tennis, badminton, minigolf, badekåbe, 1 barn 0-2 år gratis. børneklub 3-15 år og aktivitetsprogram 2 børn 3-15 år ½ pris. • Fri Wi-Fi og 50 % rabat på greenfee • Værelse med balkon Kurafgift på EUR 1,80 pr. person pr. døgn.

Hotel Garni Maria Aurora

NYHED

®

®

1 barn 0-5 år gratis. 2 børn 6-14 år ½ pris.

Aktivt ferieresort for alle aldre med imponerende udsigt over nationalparken og direkte adgang til stranden og vandrestierne i det unikke naturområde. Her bor I også tæt på Djurs Sommerland (37 km), Ree Park (22 km), Ebeltoft (15 km) og storbyen Århus (45 km).

Rejser me

.nu

Enkeltværelse samme pris! Prisen gælder også for 1 voksen + 1 barn med rabat

Hotel Fuglsøcentret på Djursland

Rejser me

.nu

af 5

Pris med rejsekode fra

1.499,-

Skærbæk Feriecenter OBS: Pris pr. feriehus 3 nætter inkl. fri adgang til badeland, badmintonhal og fitnesscenter. (maks. 7 personer) Se flere opholdsmuligheder på happydays.nu

Åbent hverdage kl. 8-17.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Prisen er pr. pers. i dbl.vær. Børnerabat v. 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Ta’ vennerne med! Rejser I flere sammen? Ring og lad os hjælpe Jer!

glæde

Gæstebedømmelse 4,6

Gæstebedømmelse 4,3

Oplev Mols Bjerge

.nu

nenhof

d

Best Western Hotel Sonnenhof HHHH Skønt superiorhotel i naturens smukkeste rammer: Her er adressen i al sin enkelhed ”Himmelreich”, og her bliver I forkælet ud over alle grænser med luksus, lækker mad og masser af faciliteter, bl.a. stort udendørs poolområde med panorama over bjergene. Hotellet ligger højt hævet over byen Lam og lige op ad naturparken Bayerischer Wald og grænsen til Tjekkiet med helt oplagte muligheder for vandre- og naturoplevelser i særklasse.

glæde

®

Himmerige i Sydtyskland Ankomst søndage 3.4.-11.12.2016.

me d

Re jse klu bb Re jse klu bb en


KOB BERS NEPP EN NATUR PORTR ÆT KOBBERSNEPPEN

TIL STÆVNEMØDE MED RØDVITTEN PÅ ENGEN

NATUR & MILJØ

26

01 : 2016


NATUR PORTR ÆT KOBBERSNEPPEN

håbet var lysegrønt og intakt, og det kunne jo være, at miraklet var ude, og tiden var inde. Mens vi længes og forgæves venter på urfuglen, må vi fokusere på det frydefulde forårsmøde med den store kobbersneppe, rødvitten, som de kalder den i Vestjylland. Kobbersneppen er her endnu, men ligesom den jyske hede krympede og ændrede karakter, så den ikke længere kunne brødføde en bestand af urfugle, så er også den våde danske eng og høslættet på gammeldags facon truet. Og når engens natur skrumper og forandrer sig, går det ud over den store kobbersneppe og en række andre vadefugle, der hører engen til. Rødvitten er kommet på den røde liste, arternes alarmklokke på skrift. Globalt set er stor kobbersneppe en truet fugleart. I Danmark er ynglebestanden af store kobbersnepper næsten halveret fra omkring 900 par i begyndelsen af 1980’erne til rundt regnet 500 par i 2014.

Den store kobbersneppe er en af marskens og de våde vestjyske enges karakteristiske vadefugle. Men den langbenede skønhed, hvis stemme kan give sine lyttere fornemmelser for forår, er gået voldsomt tilbage som ynglefugl i Danmark.

i havde engang en tradition i den vægelsindede april. Den handlede om en berømmet hedefugl og en langbenet vadefugl. Når vejret artede sig, tog vi af sted i nattemørket og stilede målrettet mod Vind Hede syd for Holstebro. Her skulle vi i daggryet opleve nogle af Danmarks sidste urfugle på deres spilleplads på Den jyske Hede. Mens morgentågen lettede, fik vi varmen på heden, når urfuglen dansede og skogrede. Og forårsstemningen steg os så meget til hovedet, at vi med dødsforagt snuppede en spids af en Gammel Dansk og skålede på, at urfuglen aldrig måtte gå i stå i dette land. Efter forestillingen hos urfuglene gjaldt det kobbersnepperne. Kursen blev sat mod sydvest til Tipperhalvøen i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Ude på halvøens våde enge var den store kobbersneppe i gang med at erklære foråret for åbent. De første kobbersnepper tog imod os i sangflugt over Værnengene. “Vittevitte, vittevitte, vittevitte” lød det klangfuldt fra den høje vestjyske himmel, mens vi bevægede os ud ad grusvejen. Kobbersnepperne lagde et loft af lyd

OLE THORUP ORNITOLOG HOS AMPHI CONSULT

over det flade land ved fjorden, og nu var der ingen tvivl. Foråret og frugtbarheden var nok engang kommet til den danske eng. DEN DANSKE ENG ER TRUET. Forårets for-

underlige forestilling med heden og engen i hovedrollerne, urfuglen og kobbersneppen, kunne dog ikke holde skansen. Urfuglen døde ud i Danmark omkring årtusindeskiftet. Der var ikke landskab til hedens sorte kok længere. Men vi fortsatte vores tradition og tog hvert forår omkring heden, inden vi entrerede engen. For

NATUR & MILJØ

27

JA N S KRIV ER MIKKEL JE ZEQU EL , A LL A N GU DIO NIEL S EN

01 : 2016

MINDRE VAND, MERE GØDNING. “Vi skal have fat i tre hovedfaktorer for at forklare kobbersneppens tilbagegang,” siger ornitologen Ole Thorup fra Amphi Consult. I årtier har han overvåget og talt ynglefugle i Vadehavet og på Tipperne for Naturstyrelsen og DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi. “Vandstanden i de danske engområder er generelt blevet lavere, fordi større og større dele af de fugtige områder bliver drænet effektivt. Tørre enge huser mindre føde til vadefugle som kobbersnepper, brushøns og engryler end de våde,” siger ornitologen. “En anden negativ faktor er øget gødskning, som får vegetationen til at vokse højt og tæt tidligt på vækstsæsonen. Endelig har engdriften med et meget tidligt høslæt været en stor ulempe for kobbersnepperne. I marsken slår man sæsonens første græs til ensilage allerede i anden halvdel af maj, hvor kobbersnepperne har små unger. Ofte bliver alle græsarealer slået i ét hug, der så at sige nulstiller terrænet for vadefuglene. En


NATUR PORTR ÆT KOBBERSNEPPEN

del af kobbersneppens unger flyver hen imod i slutningen af juni, andre gør det først i løbet af første halvdel af juli. De tidlige høslæt bevirker, at mange unger ganske enkelt bliver slået ihjel af maskinerne,” siger Ole Thorup. STORHEDSTID I 1800-TALLET. De danske engfugle med den store kobbersneppe helt fremme i lydbilledet havde deres storhedstid i midten af 1800-tallet før dræning, gødskning og tidlige høslæt blev kodeord i driften. “I gamle dage slog man vegetationen i engene meget sent på sæsonen, ofte først et godt stykke ind i juli, så græsset kunne nå at tørre og blive til hø i løbet af august. Det bevirkede, at vadefugle som stor kobbersneppe nåede at få alle deres unger på vingerne. Da man i løbet af 1950’erne og 60’erne fik råd til kunstgødning, og da traktorer og ny teknologi afløste hesten, gik det ned ad bakke for mange af vores talrige engfugle,” siger Ole Thorup. Et stigende antal prædatorer spiller også en skurkerolle i fortællingen om rødvitten, der er på retur. På Tipperne er det dokumenteret, at særligt ræve, krager, rørhøge, måger og ildere er jokere i spillet om den store kobbersneppes ynglesucces. “Det vigtigste, når det handler om at bevare levevilkårene for stor kobbersneppe, er naturkvaliteten af de våde enge og høslættet. Vi kan se, at arten generelt klarer sig godt i de områder, hvor man målrettet sørger for gode forhold i naturreservater. Hvor man holder en høj vandstand i engnaturen og tilrettelægger driften, så høslættet tager højde for kobbersneppernes ynglecyklus, bevarer man bestandene. I Tøndermarsken har man gjort en målrettet indsats for at bekæmpe en stor bestand af ræve, men det er ikke gået tilsvarende frem for kobbersnepperne. Det er med til at antyde, at en høj vandstand i engene er vigtigere end kampen mod prædatorerne,” siger Ole Thorup.

KOBBERSNEPPEN I DANMARK Danmark udgør den nordvestlige grænse i den store kobbersneppes udbredelse.

Vejlerne i Nordvestjylland, Tipperne og Tøndermarsken er artens vigtigste danske ynglepladser. Hver af disse yngleområder tæller rundt regnet 100 par. Mandø i Vadehavet er også en vigtig ynglelokalitet. Her er bestanden dog gået ned fra 101 par i 2012 til 45 par i 2015. I Østdanmark er Saltholm med godt en snes ynglepar den store kobbersneppes vigtigste lokalitet. Nyord ved Møn huser en håndfuld par, mens Borreby Mose byder på enkelte kobbersnepper. Meget få ferske enge i indlandet frister stor kobbersneppe i Danmark. I 1990’erne var der 38 lokaliteter i Danmark med ynglende store kobbersnepper. De senere år er antallet af ynglelokaliteter faldet til omkring en halv snes.

PRÆMIÉR VADEFUGLENS VENNER. Også en passende græsning udført en enten heste eller kreaturer skal der til, før NATUR & MILJØ

28

01 : 2016


NATUR PORTR ÆT KOBBERSNEPPEN

I dag ved vi præcist, hvad der skal til for at give kobbersneppen levevilkår i vores landskab.

SE MERE PÅ DN.DK

Læs mere på dn.dk/kobbersneppe. Alt er langt og slankt på den store kobbersneppe; næbbet, benene, halsen og kroppen. Den kobberrøde vadefugl er næsten proportioneret som en stork. Den er specialist i at trække orme, insekter, krebsdyr, snegle og haletudser op af våde enge og ud af vandhuller. I yngletiden er og bliver kobbersneppen græsarealernes vadefugl. Når ungerne er flyvefærdige, trækker familieflokkene af kobbersnepper ofte ud på vadeflader i ferske og brakke vådområder. Mange af de voksne kobbersnepper fælder bag digerne i Holland.

NATUR & MILJØ

29

01 : 2016

den store kobbersneppe kan finde sig til rette. Oprindeligt hører den kobberrøde vadefugl til på våde græsstepper fra Centraleuropa og østpå til Centralasien. I Vesteuropa har græssende husdyr skabt en form for kunstige græsstepper, der har fristet den store kobbersneppe til at slå sig fast ned i større bestande. Holland husede i 1960’erne Nordeuropas største bestand på rundt regnet 100.000 par store kobbersnepper. I dag er kun en femtedel tilbage i det flade vadehavsland. Engene og græsarealerne er blevet for tørre, og driften af områderne er for intensiv til kobbersneppens trivsel. “Græssende dyr er vigtige i den store kobbersneppes yngleterræner, hvor vegetationen skal have en ganske bestemt højde for at være optimal. Men der må ikke være for mange dyr, for så risikerer kreaturerne at træde vadefuglenes reder ned. I dag ved vi præcist, hvad der skal til for at give kobbersneppen levevilkår i vores landskab. Hvis vi vil, kan vi præmiere de landmænd, der driver engene, så de i højere grad tilgodeser vadefuglene,” siger Ole Thorup.


KOBBERSNEPPEN

NÅR BØNDER DYRKER KOBBERSNEPPER Ikke bare er han over to meter høj og med hænder så store som skovle, men han driver sit kvægbrug med kyndig hånd og en enestående glæde over fuglelivet. Sådan som hans far gjorde før ham.

kolog er han ganske vist ikke, men Murk Nijdam hverken giftsprøjter eller kunstgøder. Dette til trods har han en usædvanlig rig tilværelse, også økonomisk. Udover 20 velnærede malkekøer i stalden holder Murk 50 kvier og kalve på marken, men hans mest imponerende afgrøde er mængder af engfugle: store kobbersnepper, klyder og viber. Især kobbersneppen har han held med. Næppe noget steds i verden finder man så stor en yngletæthed af denne elegante vadefugl. Kobbersneppen yngler med op til 133 par på de 42 hektar frodiggrønne græsmarker. Eneste minus ved 56-årige Murk Nijdam er, at hans landbrug ligger i Holland. Imidlertid er der intet til hinder for at kopiere det fugleparadis, han har skabt på bare ti år i Vommels sydvest for Leuwarden. Her kommer den enkle recept, som jeg fik den overdraget, da vi besøgte Murk Nijdam.

Ø

MURK NIJDAM HOLLANDSK LANDMAND DER HAR SPECIALISERET SIG I “DYRKNING” AF VADEFUGLE

NATUR & MILJØ

Walk and talk. Murk forklarer, hvorfor det giver god mening at “dyrke” kobbersnepper.

30

01 : 2016


KOBBERSNEPPEN

K JELD H A N S EN JO H N FRIKKE , PIE TER-JORD H OV EN G A

SIG DET MED BLOMSTER. “Det er gødnin-

gen, der gør hele forskellen. Klumperne af komøg tiltrækker masser af orme og insekter, som fuglene går og finder ved at rode under møgklumperne,” forklarer Murk. I samme åndedrag tilføjer han, at lavvandede vandhuller også betyder rigtig meget. Møg og vand er de to hovedkomponenter, hvis man vil dyrke store kobbersnepper. Murk er overbevist om, at kunstgødning, gylle og sprøjtemidler er gift for biodiversiteten på de grønne græsmarker. Derimod gør komøg den positive forskel. Han kører derfor et tyndt lag dybstrøelse ud med en gammeldags møgspreder i løbet af marts, før fuglene ankommer fra vinterkvartererne. Derefter får markerne lov at ligge urørt til sidst i juni, før der tages et græsslæt og udbindes kreaturer. Og det var så det. “Mine marker har heller ikke været pløjet om de sidste 20 år, så derfor vokser alle de vilde blomster, du kan se, men det er nu ikke dem, fuglene kommer efter. Floraen viser bare, der er en rig biodiversitet. Er der mange forskellige planter, er der jo også masser af orme og insekter, og det er mad for vadefugle,” påpeger Murk.

Mine marker har ikke været pløjet de sidste 20 år, så derfor vokser alle de vilde blomster, du kan se ... Er der mange forskellige planter, er der jo også masser af orme og insekter, og det er mad for vadefugle. NATUR & MILJØ

31

01 : 2016

FYRSTELIGT DÆKNINGSBIDRAG. Vand er den anden livsnødvendige forudsætning for de mange vadefugle. Som over det meste af Holland gennemskæres Murks ejendom af bredfyldte kanaler, men det er ikke dem, han peger på. Derimod fremviser han med tydelig stolthed to små søer. Størrelsen er vel 40 gange 40 meter, mens vanddybden kun er 5-10 centimeter. Her hviler, bader, drikker og overnatter vadefuglene i rimelig sikkerhed for snigende rovdyr. “Men søerne skal være så lavvandede, at ænder og gæs ikke fristes til at bruge dem,” siger Murk. De to søer gravede han selv i 2005, og det blev startskuddet til en utrolig opblomstring af de ynglende kobbersnepper. Første år husede ejendommen 15 par, men derefter eksploderede bestanden og toppede foreløbigt med 132 par i 2013. I hele


KOBBERSNEPPEN

Kongen inden for vadefugle. I Holland “dyrkes” kobbersnepper, fordi man gerne vil.

Danmark yngler der næppe flere end 500 par, og hos os står arten på den røde liste som “sårbar” efter 40 års tilbagegang. Jah, tænker du måske, hvis du selv er landmand, –men kan Murk Nijdam så leve af det? Den fremsynede hollandske miljøadministration har for længst accepteret et rigt fugleliv som en værdig afgrøde, der udløser EU-støtte. Murk har en ”engfugleaftale” med staten, som betaler ham 1000 euro per hektar for de bedste arealer. Det er oven i det generelle tilskud på 400 euro per hektar, så alt i alt 10.000 danske kroner per hektar om året. Dette fyrstelige dækningsbidrag kan vist få de fleste danske landmænd til at glippe med øjnene, så hvad med at komme i gang? NATUR & MILJØ

32

01 : 2016


䄀吀唀刀䈀唀吀䤀䬀䬀䔀一⸀䐀䬀

䘀甀最氀攀渀攀 攀爀 欀氀愀爀 琀椀氀 攀琀 渀礀琀 欀甀氀搀 ⴀ 攀爀 搀甀㼀

嘀䔀匀吀䔀刀䈀刀伀䜀䄀䐀䔀 ㄀㌀㠀 ⴀ ㄀㘀㈀  䬀䈀䠀 嘀

ISLAND – vælg mellem 7-, 8- eller 11-dages grupperejser Alle med uforglemmelige oplevelser: vilde vandfald, spruttende gejsere, vulkaner, gletsjere, varme kilder, øde landskaber, Reykjavik, en sejltur til Vestmannaøerne og meget mere... Dansk-talende guider med stor faglig viden om Island. Se de udførlige rejseprogrammer på vores hjemmeside. 25.7.-31.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer 27.6.-3.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer 20.6.-27.6. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer 11.7.-18.7. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer 18.7.-28.7. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjerge 22.7.-1.8. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjerge Se også disse spændende 2016-rejser på hjemmesiden: Traveture i Vestfjordene / Kunst, arkitektur & natur / Litteratur, kultur & natur.

一爀 欀甀渀 搀攀琀 戀攀搀猀琀攀 攀爀 最漀搀琀 渀漀欀℀

䔀一 䐀䔀䰀 䄀䘀 䐀䄀一匀䬀 伀刀一䤀吀伀䰀伀䜀䤀匀䬀 䘀伀刀䔀一䤀一䜀

ISLAND – vil du hellere køre selv?

Vi har flere spændende forslag til kør-selv rejser af forskellig længde og varighed på hjemmesiden. Kontakt os også, hvis du hellere vil have planlagt din helt specielle kør-selv rejse. Vi kan åbne døre de fleste ikke har adgang til. Højsommeren er naturligvis oplagt, men kan du rejse i april/maj eller sidst i august/september, kan det blive billigere. Eller rejs endnu senere og oplev vinterens barske landskaber klædt i sne. Tænk at bade i varme kilder under en frostklar stjernehimmel, mens nordlyset bølger over dig. Start din planlægning med det samme, jo før, jo billigere…

Team Island – en del

29 62 80 77 / info@team-island.dk

team-island.dk

KulturRetur


VENDESPIL

FÅ TJEK PÅ NATUREN

HENT APP’EN Vi har brug for dig og din smartphone i kampen for en mere mangfoldig natur. Send SMS ”naturtjek” til 1272

NATURTJEK eller hent app’en direkte via Google Play eller App Store

MED DIT GRATIS VENDESPIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING OG

Hvor har jeg lagt køllesværmeren? Nu kan du tage Danmarks største citizen science-projekt med helt ind i stuen.

PROJEKT BIODIVERSITET.NU forærer dig og din familie et vendespil med de 30 danske indikatorarter, som projektets forskere har udvalgt. Projekt Biodiversitet Nu har med app’en NaturTjek haft stor succes med at bede helt almindelige danskere om at registrere natur med deres smartphone. “Alle kan deltage i projektet, der allerede har over 12.000 naturtjekkere. Men det kan være vanskeligt at huske de 30 udvalgte arter, når man er ude i naturen. Det kan vendespillet ændre på, siger Biodiversitet Nu Projektleder,” Simon Leed Krøs. Læs om arterne på www.biodiversitet. NATUR & MILJØ

34

01 : 2016

nu. Du kan se billeder både på hjemmesiden og i app’en NaturTjek, så du kan genkende arterne ude i naturen. App’en NaturTjek er udviklet af Projekt Biodiversitet Nu, som er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Universitet (DCE) og Københavns Universitet (CMEC) og finansieret af Aage V. Jensen Naturfond. Projektet følger udviklingen for den danske biodiversitet i alle landets kommuner indtil år 2020 ved hjælp af dine registreringer.


®

O

EFFEKTIV MYRELOKKEDASE, SOM MA ANVENDES I OKOLOGISKE HAVER OG HJEM O

• Indeholdende naturligt fo f rekommende virkestof • Kan anv n endes på nv økologiske arealer

24 Timer

• Rigtig gode resultater indenfor ffor et døgn

A Green Wa W y serien for f handles bl.a. hos Helsam, Matas, Coop, Land & Fritid, Silvan samt i udvalgte planteskoler.r.r T NACO TA A ACO A/S • Glentevej 11 • 6705 Esbjerg Ø • www.ag w reenway w.ag ay.com ay y.com


AKTIV I NATUREN

UNDERVANDSJAGT Synet af en gråsæl der stirrer dig lige ind i øjnene på en meters afstand, stilhed mellem bølgende tangskove, og den mest bæredygtige fisk der kan opdrives. Det er nogle af gevinsterne, du kan få med, hvis du hopper i havet som undervandsjæger.

egefingeren presses mod harpunens aftrækker. Lyden af et kort klik under havet. Nede på sandbunden under dykkeren spræller skrubben et øjeblik i sin dødskamp. Johan Wedel Nielsen tager den rutineret i hænderne og presser spidsen af et mindre metalspyd ind i hovedet på den allerede livløse fisk. Bare for at være sikker på, at den er helt død. Nok er fladfisken blevet slagtet og skal spises i aften, men den skal lide mindst muligt på rejsen fra havbund til middagstallerken. Omkring hans ansigt halvt skjult bag neoprenhætte, dykkerbriller og snorkel strækker Øresund sig fladt og blygråt. Kun mindre krusninger bryder havoverfladen. Johan stanger dagens første fangst på en nylonsnor, spænder harpunen klar til affyring med en kraftig elastik og plasker med de lange finner videre på sin undervandsjagt.

P

ANSIGT TIL ANSIGT MED GRÅSÆL. Den 33-årige fritidsjæger har

snorklet siden sin syv års fødselsdag, fanget sine første fladfisk med håndspyd som ti-årig og fik sin første harpun som 14-årig. Han kender fiskenes gemmesteder mellem sten og i sandbunden, som svampesamlere kender deres svampesteder i skoven. Og han nyder stilheden og naturoplevelserne, som verden under havet tilbyder. “På Bornholm så jeg en gråsæl lige ind i øjnene på en meters afstand under en jagt. Den oplevelse får man ikke med flaskedykning, fordi larmen skræmmer sælerne. Det er også fascinerende at se en stime på 500 torsk svømme over bunden”, fortæller han, inden han dykker igen. På grænsen mellem en tangskov, der gror på sten, og en sandbræmme afsøger han bunden for fladfisk på nært hold. Kun to vagtsomme, udstående øjne eller måske en vag silhuet afslører byttet begravet i sand. Ud over fladfisk som skrubber, pighvar og rødspætter jager Johan torsk, multer og til tider en ørred. Mange NATUR & MILJØ

36

undervandjægere går på jagt i mørke, men ifølge Johan er det kun ørred, man bedst fanger om natten. Resten jages lige så godt eller bedre om dagen. Mens fladfiskene ligger i skjul under sandet, kræver torsk og multer, at jægeren lægger sig stille nær bunden og venter på, at fiskene bliver nysgerrige nok til at komme nær. “At se en dykker svarer for en torsk til, hvis der pludselig landede en UFO i din baghave. Måske bliver du bange, men på et eller andet tidspunkt går du hen og banker på”, forklarer den erfarne dykker. MEST BÆREDYGTIGE FISKERI. Det gælder om at ramme den linje, der går mellem fiskens øje og hale, for der løber rygsøjlen, og fisken vil dø øjeblikkeligt. Rammer jægeren en stærk ørred i bugen, kan den vriste sig løs og svømme skamskudt væk. “Det er synd. Man skal have respekt for fiskene. De kan godt mærke smerte”, siger Johan, der anbefaler, at nye jægere øver sig i at ramme plet; for eksempel på en plastikflaske bundet til bunden, eller en plastikfisk der kan købes særligt til formålet. Bæredygtighed og respekt er nøgleord for en jæger som Johan, der kalder undervandsjagt den mest skånsomme form for fiskeri, fordi jægeren kan se sit bytte, inden han dræber det, og derfor kun tager netop de fisk, han har brug for. Da han når tilbage til stranden denne eftermiddag, hiver han to skrubber og en mindre pose med hjertemuslinger og knivmuslinger i land. Ikke fordi han ikke kunne have høstet et større bytte, men fordi det svarer til et aftensmåltid. “Jeg tager ikke mere, end jeg kan spise. Fisk skal ikke i fryseren, men spises friske”, slår Johan fast, inden han fører sin kniv rundt i kanten af den første skrubbe og hjemmevant flår skindet af. 01 : 2016


AKTIV I NATUREN

SÅDAN KOMMER DU I GANG Undervandsjagt kræver i bund og grund blot, at du kan svømme samt det basale udstyr. En erfaren ledsager, der kan guide, er selvfølgelig en bonus. På grund af sikkerheden anbefales det altid af undervandsjage sammen med andre. Hvis man kan holde varmen, kan man jage hele året, men for de fleste er sæsonen april-oktober. Mange fisk trækker også væk fra kysten om vinteren. Talemåden at torsk er bedst i alle måneder med R, holder ikke – de er fedest og bedst i kødet om sommeren og efteråret. Lige som anden form for lystfiskeri kræver undervandsjagt fisketegn. Kan købes på www.fisketegn.dk.

NATUR & MILJØ

37

01 : 2016

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG , JO N A S B E Y ER


AKTIV I NATUREN

G E AR TIL U N D ERVAN DSJAG T Mange starter med at spendere større summer på en harpun, men ifølge Johan Wedel Nielsen er en egnet, varm våddragt det vigtigste udstyr. Dykkermaske, snorkel og finner – evt. også blybælte. En harpun (køber skal være fyldt 18 år) eller blot et simpelt håndspyd, hvis man kun vil fange fladfisk Dykkerbøje – så fartøjer kan se dig. På hjemmesiden www.undervandsitetet.dk kan du gratis downloade en guide til udstyr som e-bog.

VIS HENSYN OG HOLD AFSTAND Der er mange brugere af vandet. Vis derfor hensyn til andre – ligesom du ville forvente at andre viste hensyn til dig. Det gælder for eksempel lystfiskere, der ofte står i vandkanten og kaster deres agn ud i vandet. Hold god afstand, så du ikke forstyrrer deres fiskeri. Skyd ikke flere fisk, end du har brug for.

NATUR & MILJØ

38

01 : 2016


AKTIV I NATUREN

Jeg tager ikke mere, end jeg kan spise. Fisk skal ikke i fryseren.

LÆS MERE PÅ DN.DK/ UNDERVANDSJAGT

NATUR & MILJØ

39

01 : 2016


LYS OP UDEN BATTERIER NEO fra Reelight er en ny, batterifri og miljøvenlig magnetcykellygte, som er nem at montere. NEOs energi kommer udelukkende fra magnetisme, lygten har lang levetid, du har altid lys på cyklen, og er til hver en tid synlig i trafikken. NEO fås i fire forskellige farver til 399 kr. på reelight.com.

TRIN E H ELEN E H ENRICH S EN

SAMMEN BRUGER VI LÅGET IGEN

VI BETALER GERNE MERE FOR MILJØ

BRUG LÅGET KAMPAGNEN sætter igen i 2016 fokus på, at affald er en ressource. Initiativet viser, at plast kan genanvendes i stedet for at blive brændt i affaldsforbrændingsanlæg. Samarbejdet mellem Arla Øko Harmonie, Bilka, Aage Vestergaard Larsen og Danmarks Naturfredningsforening betyder, at alle parter kommer til at tale om grønne løsninger på kryds og tværs, og det gavner miljøet på både kort og lang sigt. Brug Låget har doneret affaldssækkene til årets Affaldsindsamling – i genbrugsplast, naturligvis. Husk at deltage søndag den 17. april. LÆS MERE PÅ www.dn.dk/affald

26 procent af danskerne betaler gerne mere for produkter fra virksomheder, der har fokus på miljø. Alligevel er prisen stadig det vigtigste, når danske forbrugere vælger varer til indkøbskurven. 62 procent fremhæver prisen og det at få god værdi for pengene som det afgørende i købssituationen.

FRILUFTSJAKKE UDEN KEMIKALIER

‘GRØN’ MÆLKEKARTON GIVER MINDRE CO2-UDLEDNING

Efter fem års arbejde med udfasning af de skadelige kemikalier fluorkarboner er Fjällräven i dag fri for fluorkarbon i friluftsbeklædning. Den nye kollektion af slidstærkt vind- og vandtæt trelagsskaltøj, Keb Eco-Shell, er udviklet med mindst mulig miljøpåvirkning, og tøjet er produceret af genanvendt polyester. Alt udslip fra produktion og transport er klimakompenseret, da Fjällräven har fået udført en såkaldt CO2 livscyklus-analyse og investeret i et vindmølleprojekt i Kina. I foråret 2016 bliver den miljøvenlige Eco-Shell-serie udvidet med beklædning til lettere vandring. Her ses en Keb Eco-Shell-jakke fremstillet i åndbart materiale med stretch, så den følger din krops bevægelser. Pris 3699 kr. Fordelsrabat hos friluftsland for DN-medlemmer.

Arla har koblet økologi og miljørigtig emballage ved at lancere Danmarks første bæredygtige mælkekarton med andelsmejeriets Øko Harmonie-serie. Kartonen er fremstillet af organiske materialer som FSC-certificeret træ og biologisk restaffald, og overfladebelægning, gevind og låg er produceret af fornybar plast. På den måde udleder Arla 20 procent færre klimagasser end ved brug af traditionelle mælkekartoner, og sammen med forbrugerne kan andelsmejeriet årligt reducere CO2-udledningen med 336 tons. Siden 2005 har Arla mindsket virksomhedens CO2-udledning med mere end 12 procent, og den ‘grønne’ mælkekarton er et led i Arlas ambition om at fremstille de mest bæredygtige mejeriprodukter i verden. Arlas mål er, at virksomhedens CO2-udledning skal være reduceret med en fjerdedel i 2020 i forhold til i 2005.

NATUR & MILJØ

40

01 : 2016

KILDE Politiken/Analysefirmaet Nielsen, ALT for Damerne og reelight.com, Fjällräven Danmark og Arla

FORBRUGERNOTER


GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

FORDELE Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere. Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat. Log ind på DN Grøn Fordel med din e-mail og dit medlemsnummer og se alle rabataftaler. www.dn.dk/fordel

SPAR 25% HERREJAKKE KR. 3419,-

STØT DN'S ARNEJDE MED EN KONTO HOS MERKUR Støt DN´s arbejde ved at oprette en Naturfredningskonto. Merkur yder hvert år et bidrag til Danmarks Naturfredningsforening på mellem 0,75–1,00 % af det samlede gennemsnitlige indestående på Naturfredningskonti. Kontakt Merkur Andelskasse for yderligere oplysninger på tlf. 70 27 27 06 eller på merkur@ merkur.dk

BLIV BIDT AF HAVET I KATTEGATCENTRET! Mærk gyset, når hajerne omringer dig. Forelsk dig i de nuttede sæler, fang en krabbe og ro i kajak på ishavet. Oplevelser både inde og ude, der bider sig fast for altid! 25 % rabat for et medlem af DN

SPAR 379,-

KR.

KEB ECO-SHELL TIL MÆND OG KVINDER. VANDTÆT, ÅNDBART OG BÆREDYGTIGT! Eco-Shell er Fjällrävens eget højtydende funktionelle skalmateriale, som giver fuld beskyttelse i vådt vejr og barske vejrforhold. Materialet lever samtidig op til strenge krav til bæredygtighed, for efter vores mening kan man ikke gå på kompromis med miljøet, når man er ude efter storslåede naturoplevelser. Benyt koden dnm02cgt, når du bestiller hos www.friluftsland.dk

Slip for klimabekymring i en travl hverdag Få et klimaneutralt elforbrug for under 35 kroner om måneden

SPAR 350,-

KR.

SPAR 150,-

DAMEJAKKE KR. 3149,-

KR.

DET FØRSTE ÅR

NATUR & MILJØ

41

01 : 2016


DILEMMA

Dilemma. Gråsælen æder vores fisk, siger fiskerne. Den skal derfor skydes, mener de. Men det løser ikke problemet, siger blandt andre Danmarks Naturfredningsforening.

NATUR & MILJØ

42

01 : 2016


&

DILEMMA

GRÅSÆLEN DELER VANDENE Naturvenner frydes over sælernes fremgang. Imens slår kystfiskerne på Bornholm alarm og kræver jagt på havpattedyrene. For sælturister er gråsælen gæstfri og gavmild med oplevelser. For erhvervsfiskeren er den en grådig gourmet, der tyvstjæler dagens udbytte an Østersøens voksende bestand af gråsæler så at sige æde erhvervsfiskerne ud af farvandet? Eller er problematikken “sæler kontra fiskere” trukket en kende for skarpt op, så der i realiteten er livsrum til både havpattedyr, sælsafarier og kystfiskere? Det er spørgsmålene, som svømmer derude og slår særligt kraftigt med halerne i havet omkring Bornholm. “Hvis ikke der bliver indført en jagttid på gråsælerne, så bestanden kan skydes ned til et niveau på cirka 18.000 dyr i hele Østersøen, som der var for ti år siden, så risikerer kystfiskeriet omkring Bornholm at dø ud i løbet af få år”, siger Thomas Thomsen. Han er formand for et halvt hundrede medlemmer af Bornholms & Christiansøs Fiskeriforening, der har gråsælen tæt inde på livet og rælingen.

K

DET ER SÆLERNES SKYLD. Sagen er den, at bestanden af grå-

sæler i Østersøen i løbet af få årtier er vokset til skønsmæssigt 40.000 dyr. Traditionelt har sælerne primært levet mod nord i Østersøen, men de senere år er dyr nordfra i stigende grad svømmet mod sydvest. Christiansø er efter NATUR & MILJØ

43

JA N S KRIV ER

mere end 100 års fravær igen blevet en af havpattedyrenes foretrukne rastepladser, mens det nærliggende havområde er blevet fast fiskeplads. “Omkring 2008/2009 begyndte de første gråsæler at dukke op på Christiansø. I dag har de invaderet området, så der måske er 1.000 fiskende dyr i den danske del af Østersøen. Længe før sælerne ankom i stor stil, var der rundt regnet 130 mindre bornholmske fartøjer, der fiskede laks og torsk på liner med kroge eller dyrkede garnfiskeri. I dag er der kun 30 fartøjer tilbage med kystfiskere, som lever af det. Gråsælerne har gjort det umuligt at få det til at løbe økonomisk rundt. De har også smittet torsken med parasitter, spoleorm, der gør fiskene langsommere og svagere”, siger Thomas Thomsen. Gråsælen har ry for at være kløgtig og lærenem, og den finder hurtigt ud af nye muligheder for fisk. “Når et fiskefartøj har fundet en god fiskeplads, er der et fornuftigt fiskeri på dag ét. På dag to har gråsælerne opdaget fiskeredskaberne. De hægter så laksene af krogene eller river torskene ud af garnene, så der ikke er noget tilbage af indtjening for fiskeren. På dag tre er fiskene på fiskepladsen helt forsvundet, og konkurrencen kan begynde forfra”, siger Thomas Thomsen, der påpeger, at sæler er beundringsværdige dyr, og at fiskerne ingenlunde ønsker dem udryddet. “I dag har vi lov til at skyde en ”banditsæl” nær vores redskaber, men det batter ikke. Vi er fiskere, ikke jægere. Der er brug for en målrettet regulering, så bestanden i Østersøen kan blive kraftigt reduceret. Totalfredningen af gråsælen bør høre op. Vi har kun ro for sælerne i få uger om året, når dyrene på land skifter pels eller føder unger. Resten af tiden følger de efter os på havet. Det kan godt være, at mange mennesker fjernt fra fiskeriet finder sæler nuttede og betragter dem som hellige dyr, men for os er de store ansamlinger hårde konkurrenter til vores levebrød”, siger Thomas Thomsen. DET ER IKKE SÆLERNES SKYLD. Danmarks Naturfredningsfor-

ening (DN) er imod en jagttid på sæler, men foreningen bakker op om regulering af gråsæler, der giver problemer ved fiskeredskaber. “Det hjælper ikke på fiskernes problemer med garnsæler at indføre en jagttid på gråsælen. Fra 1920 til 1940 reducerede man bestanden fra 90.000 til 20.000 dyr i Østersøen, uden at fiskerne oplevede, at det hjalp på deres fiskeri. Det svarer til en reduktion fra det dobbelte antal sæler, vi har i dag, til det fiskerne ønsker sig, uden at det havde en effekt. Med en jagttid vil man også risikere mange anskydninger, fordi sæljagt er en vanskelig disciplin. Jagten vil føre til sky dyr, så man fjerner muligheden for at få nære oplevelser med sælerne. Vi støtter Naturstyrelsens arbejde med at oprette et “jægerkorps” i samarbejde med Danmarks Jægerforbund, så reguleringen af problemdyr kan blive lagt i kyndige hænder”, siger Bo Håkansson, der er biolog i DN. Det er bedre at forebygge sig ud af problemerne end at 01 : 2016


DILEMMA

skyde sig ud af dem, påpeger biologen. “På helt kort sigt vil det hjælpe at sætte garnene længere fra hvilepladserne og at flytte dem hyppigere. På længere sigt kan der iværksættes virkemidler, der skræmmer sæler ved hjælp af elektricitet. Man kan også gå over til alternative fiskeredskaber. For eksempel er der gang i et lovende projekt, der hedder “Seal-Safe” under DTU Aqua, hvor man afprøver fiskefælder, hvor torsken kan svømme ind og blive fanget, men hvor sælerne ikke kan sætte tænder i fangsten”, siger Bo Håkansson. “Fiskernes organisationerne har desværre foretaget sig alt for lidt for at udvikle afværgeforanstaltninger. I årtier har vi kendt til konflikter med sæler, fordi bestandene vokser, men indsatsen for at forebygge problemerne har haltet”, siger biologen i DN, der minder om, at fiskernes tab skal ses i det rette perspektiv. “Der er ingen tvivl om, at sæler ødelægger nogle af de laks og torsk, der fanges på liner og i garn. Fiskernes tab svarer til, at krondyr, rådyr og andre arter af landdyr gør skade på afgrøder i landbruget og træer i skovbruget. Forskellen er, at landmænd og skovejere ikke som fiskerne nøjes med at investere i “høstredskaber”, men også i produktionsapparatet så som jord, frø og gødning. Fiskerne “høster” kun, de sår ikke. Og fiskene tilhører os alle. Derfor er det svært at tale om, at sælerne tager “deres” fisk. Derfor bør samfundet heller ikke yde fiskerne erstatning, men måske bidrage til en omlægning til sælsikre redskaber”, siger Bo Håkansson.

BO HÅK ANSSON BIOLOG I DN

SÆLERNE TRUER IKKE FISKEBESTANDENE. Seniorfor-

skeren påpeger, at gråsælernes fødeindtag er af minimal betydning sammenholdt med Østersøens produktivitet af fisk. I den svenske del af Østersøen er det påvist, at gråsælens vigtigste fødeemner er sild og brisling efterfulgt af små torsk.

Fiskerne “høster” kun, de sår ikke. Og fiskene tilhører os alle. Derfor er det svært at tale om, at sælerne tager “deres” fisk.

SÆLERNE SPREDER SIG. I disse år vokser bestanden af gråsæler seks procent om året i Østersøen, og flere og flere dyr søger mod sydvest ind i de danske farvande. “Gråsælen er under langsom indvandring til Danmark. Vi har dog næppe mere end en håndfuld gråsæler, der yngler på Rødsand ved Gedser”, siger seniorforsker Jonas Teilman, Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Fra omkring 1900 og 100 år frem var gråsælen udryddet i de danske farvande bortset fra enkelte gæster. Som de fleste af naturens fiskegourmeter blev havpattedyret i 1800-tallet erklæret fredløst, fordi det var en konkurrent til fiskerne. Sælerne blev skudt og efterstræbt overalt, endda med en statslig støtteordning i perioden 18891927. Men siden årtusindskiftet er gråsælen, hvis hanner kan veje mere end en fuldvoksen kronhjort, vendt tilbage. “Gråsæler er opfindsomme og hele tiden på jagt efter nye fødekilder. De kan svømme 1.000 NATUR & MILJØ

kilometer væk fra deres ynglelokaliteter for at søge føde”, siger Jonas Teilmann, der påpeger, at sæler aldrig udrydder fiskebestande. Byttedyrene vil altid være foran rovdyrene. Sådan fungerer naturen. Det er i reglen mennesket, der får økosystemer til at kollapse. “Østersøen har i årtier været præget af eutrofiering, der blandt andet bevirker, at der er permanent iltsvind under 80 meters dybde. Og et industrielt fiskeri efter torsk og sild har gjort bestandene små og individerne mindre. I disse år kan gråsælerne tilsyneladende ikke finde føde nok i den centrale del af Østersøen, hvorfor de svømmer mod syd og vestpå. Og så opstår konflikterne nær sælernes liggepladser. Vi må håbe, at der i stil med sælsikre ruser også vil blive udviklet andre fiskeredskaber, som kan holde sælerne væk fra fangsten. Det nytter ikke at skræmme sælerne væk fra deres liggepladser. Det flytter bare problemet”, siger Jonas Teilman.

Det bliver ofte fremhævet, at sælerne æder alle fiskene, men ifølge Jonas Teilmann er det en grov overdrivelse. En sæl skal have godt tre kilo fisk om dagen, og et groft overslag viser, at alle Østersøens gråsæler æder cirka 2.200 tons torsk om året. Til sammenligning stod fiskeriflåden i 2012 ifølge det internationale havforskningsråd ICES bag landinger af 77.900 tons torsk fra hele Østersøen. Sælerne åd altså kun under tre procent af torskefiskeriet i farvandet. En anden beregning viser, at de 1.000 gråsæler, som antages at besøge den danske del af Østersøen, æder cirka 1.100 tons fisk om året, og hvis de kun æder torsk, svarer det til fem procent af de danske landinger af torsk fra Østersøen.

44

01 : 2016


R A S M US E JRN Æ S

N AT U R L I G H AV E

I DET LYS HAR NATUREN ALTID VÆRET NOGET, man måtte tage væk fra byen og ud på landet for at finde – på steder, hvor der ikke var asfalt, mursten, larm, dårlig luft og mange mennesker. Selvom de romantiske forestillinger om livet på landet findes endnu, så er der også en stigende erkendelse af, at vi har brug for at have natur omkring os, hvor vi bor. Byboer trives bedst med grønne åndehuller i form af parker, skove og fritlagte vandløb. Samtidig viser det sig, at forestillingen om den fattige bynatur slet ikke passer. Sammenlignes en storby med tilsvarende arealer i det dyrkede agerland, så er der i dag flere arter i byerne. Dyrkede afgrøder og tømmerplantager levner mindre plads til mangfoldighed end parker og haver.

GARDEN PARTY Byernes natur har været stedmoderligt behandlet i dansk naturforvaltning. Måske skyldes det vores oplevelse af, at menneske og natur er hinandens modsætninger.

MERE NATUR I VILLAHAVERNE. I byerne skal ingen tjene på at dyrke afgrøder, så man finder ofte gamle løvtræer og mange forskellige slags blomstrende buske i parkerne, og man finder forskellige slags blomster i haverne, fra det tidlige forår til langt hen på efteråret. Jorden får fred fra ploven, og mange steder er de grønne områder friholdt fra kunstgødning og sprøjtemidler. Og så er der alle de små hjørner, som bliver glemt, de er guf for mangfoldigheden

MÅL DIN HAVES NATURPOTENTIALE PÅ DN.DK

INGENTING – BORTSET FRA GLÆDE. Og hvad får man så ud af det som haveejer? Ingen verdens ting. I hvert fald ikke målt i æblekasser eller kroner og ører. Hvis man udmåler værdien i glæde over livets mangfoldighed, så er havenaturen dog uovertruffen. Og så kan man i tilgift blive inspireret til at udvikle et nyt forhold til sin have. Jeg tror, mange af os kender fornemmelsen af, at man går en tur i haven, eller kigger ud af vinduet, og straks springer det i øjnene, at æbletræet trænger til at blive beskåret, at hækken er blevet lidt høj, at mosset trænger frem i græsplænen, eller at jordbærplanterne skal stikles om. Der er ikke spor i vejen med at ordne og sysle, og for nogle haveejere vil det være ren terapi. Alligevel tilbyder naturhaven det andet perspektiv, at haven også bare kan få lov at være vild uden forudbestemte mål. Det er jo ikke til at vide, hvem som flytter ind i det gamle hule træ eller havedammen, og hvem kan gætte, hvem som kommer og bestøver blomsterne i staudebedet eller blomsterengen til næste sommer? Selv skvalderkål og mælkebøtter har en rig fauna af jordbier og svirrefluer knyttet til sig, når de blomstrer. Hvor en traditionel have godt kan være krævende, fordi der altid er noget, der skal ordnes, så er idéen med en naturhave, at den i højere grad kan passe sig selv – så du kan passe hængekøjen. En naturhave har rige levesteder for de vilde arter.

Selvom byerne har en rig natur, kan vi sagtens blive bedre til at passe på den og udvikle den, og haverne er et godt sted at starte. Her bestemmer vi nemlig selv, hvad der skal ske. NATUR & MILJØ

45

01 : 2016


N AT U R L I G H AV E

UDVID HAVENS ØKOLOGISKE RUM! Glem det mest udbredte haveideal, som er inspireret af landbruget, og inviter i stedet naturen indenfor. Læs her hvordan.

eller giftsprøjtning før såning. Problemet er, at man derved indskrænker det økologiske rum. Hvis man ønsker en naturhave, må man gøre lige det modsatte af landmanden på sin mark. Man må udvide det økologiske rum med alt det, som giver nogle anderledes levevilkår. HER FØLGER ET PAR STALDTIPS. De øverste 20-40 centimeter af jorden i de fleste haver udgøres af muldlaget. Her er jorden fuld af organisk stof og plantenæring. Under muldlaget findes mineraljorden, som kan være alt fra grus og sand til sten eller ler. Man kan skabe variation ved at skrabe muldlaget af eller ved at lægge et tykt lag grus eller sand oven på muldlaget. Man kan også lave forhøjninger og volde i haven, som med tiden bliver udvasket, eller man kan udsætte jorden for stærk udtørring ved at lægge den op på et tag eller lave en sydvendt skråning. Jord er tungt at flytte rundt på, så det gælder om at slippe for at grave selv. Hvis nu man flytter i nybygget hus eller har gang i at projektere for lokal afledning af regnvand, bør man gribe chancen og bede om, at dele af haven friholdes fra muld og afsluttes med mineraljord i stedet. Hvis jorden er leret og smattet, skal der lidt grus ovenpå. Dårlige vækstbetingelser er ikke kun godt for de små og langsomt voksende nøjsomhedsplanter, det betyder også sol og varme til jorden og de varmeelskende edderkopper, biller, græshopper, sommerfugle, bier og måske et firben. Arter som anemone, lærkespore, vorterod, erantis og bregner trives bedst i skygge, så skygge fra træer og buske er også med til at udvide det økologiske rum

in far lærte mig, at hvis bare man husker rigeligt af både sødt, salt, surt og fedt under tilberedningen af kålen, så skal den nok komme til at smage godt. Det er lidt på samme måde med livet i haven. Hvis man ønsker en rig natur, må man sørge for at realisere det fulde økologiske rum – der er brug for både tørt og vådt, fattigt og rigt, sollys og skygge, surt og basisk. Det mest udbredte haveideal deles desværre med landbruget. Målet er fuld kontrol over udvalgte sunde planter i god og kraftig vækst. Dette ideal er jo helt naturligt på marken eller i køkkenhaven, hvor formålet er at kunne høste en bugnende afgrøde, men sådan behøver man ikke tænke i sin have. På marken okkuperer man pladsen ved at dræne, hvis det er for vådt, vande, hvis et er for tørt, og gødske til det hele er sprængfyldt med grokraft. For at sikre afgrøden det størst mulige forspring rydder man banen ved pløjning, harvning

M

NATUR & MILJØ

46

01 : 2016


N AT U R L I G H AV E

R A S M US E JRN Æ S

B ERT WIKLU N D

Naturlig have. Man kan godt slappe af i haven, selvom den ikke udstråler kontrol og orden. Byd i stedet naturen indenfor og udvid havens økologiske rum. Det giver liv og tid til fordybelse i hængekøjen.

i haven. Skyggen fra løvfældende træer er bedre end skyggen fra huset, fordi forårsvæksterne kan nå at blomstre i forårssolen inden træernes løvspring. R A SMUS EJRNÆS BIOLOG OG SENIORFORSKER VED ÅRHUS UNIVERSITET MED SPECIALE I DANMARKS BIODIVERSITET

Rasmus Ejrnæs arbejder med, hvordan man bedst passer på naturens mangfoldighed, og skriver ikke kun videnskabelige artikler til fagtidsskrifter, men er også en flittig naturpolitisk debattør i danske medier og har skrevet en række dansksprogede rapporter og bøger, herunder ”Natur” i serien ”Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag. I 2016 udkommer havebogen ”Den uendelige have”, som fortæller om at skifte kontrol og orden i sin have ud med mangfoldighed og nysgerrighed.

NATUR & MILJØ

VAND I HAVEN. Vandet er lidt sværere at inddrage i havefesten, for det har vi jo typisk drænet væk for at sikre husets fundament mod indtrængende vand. Men de fleste har plads til en havedam, og det er en af de sikreste investeringer i mangfoldighed. Udover det rige liv af små vanddyr, kan fuglene drikke og bade i vandet, og frøer, tudser og salamandre kan yngle i vandet, inden de går på land. Hvis man undlader at udsætte fisk, vil der være plads til langt flere forskellige arter.

47

01 : 2016


TIL MEDLEMMERNE

MEDLEMSINFO HJØRRING KOMMUNE HAR ET ØNSKE OM AT UDVIKLE og gennemføre et årligt naturmøde, hvor debatten omkring naturen i Danmark bliver præsenteret på en helt ny måde - nemlig på et folkemøde. Formålet med Naturmødet er at sætte dagsorden for naturen i Danmark igennem dialog. En dialog, hvor krydsfelter mellem naturbeskyttelse og benyttelse sættes i fokus. For eksempel hvordan kan vi styrke biodiversiteten, hvordan kan vi bremse tilbagegangen i den danske natur, og kan det gøres samtidig med, at øvrige interesser i naturen tilgodeses? Formålet er altså at skabe rammerne for en kvalificeret debat om, hvad vil vi med naturen i Danmark på naturens præmisser. Ved at afholde et folkemøde bliver viden, holdninger 26.-28. maj 2016 i Hirtshals og ambitioner forenet med interesser fra mennesker, som på en eller anden vis interTema: Naturen – ressource agerer med naturen. Naturmødet er inspieller helligdom? reret af Kulturmødet på Mors, og på samme måde ønsker vi at skabe en platform, som giver plads til at formidle naturen og dens mangfoldighed og de mange synspunkter og interesser, vi som mennesker og organisationer har vedrørende naturen.

VERDENS FØRSTE NATURFOLKEMØDE

SOLID MEDLEMSOPBAKNING En varm tak til alle, der giver naturen en håndsrækning med et månedligt beløb, et årligt kontingent eller et enkeltstående bidrag. DN er helt afhængig af kontingent og bidrag fra trofaste medlemmer. Foreningen modtager ikke midler fra finansloven. DN har i 2015 modtaget arv fra 13 forskellige testatorer. DN oplever det som en ubetinget tillidserklæring, når foreningen modtager testamentariske gaver. Udnyt dit skattefradrag for gaver til Danmarks Naturfredningsforening

MERRILDS FERIELEGAT Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening kan søge “Mathilde og Karl Merrilds og Birte og Erik Merrilds Feriefond” om et legat til et ferieophold I Danmark.

OPBAKNING TIL AFFALDSINDSAMLINGEN FRA DETAILHANDLEN

Elektronisk ansøgningsskema kan hentes og afsendes via www.dn.dk/merrildsferielegat. Ansøgninger modtages kun denne vej. Det udfyldte skema skal være fonden i hænde senest den 20. april 2016, for at ansøger kan komme i betragtning ved legatuddelingen per 1. maj 2016.

Start affaldsindsamling fra den nærmeste Bilka, som bakker op om DN’s Affaldsindsamling, og vil gøre det nemt at være med til at passe på natur og miljø. Derfor har alle Bilkas varehuse arrangeret deres lokale affaldsindsamling den 17. april, og de står klar med affaldssække, containere og forfriskninger til fremmødte familier fra klokken 10-13. Læs mere på www.bilka.dk/affaldsstafet. Du kan se, hvilke andre arrangementer, som er i dit lokalområde, på www. dn.dk/affald.

NATUR & MILJØ

48

01 : 2016

Hvis du oplyser dit cpr-nummer, kan vi indberette dit bidrag til Skat. Du kan få skattefradrag på op til 15.200 kroner om året (sats gældende for 2016) for bidrag til velgørende foreninger. Bemærk venligst, at kontingentbeløbet ikke er fradragsberettiget. Oplys dit cpr-nummer på www.dn.dk/ cpr.


TIL MEDLEMMERNE

2 MILLIONER KRONER TIL AKTIVE ÆLDRE I NATUREN VELUX FONDEN har bevilliget to millioner kroner til DN's projekt ”Grønt Guld - aktiv i naturen”. Midlerne skal støtte aktiviteter, hvor aktive ældre yder en indsats for andre, giver gode oplevelser i naturen, f.eks. naturpleje og formidling til børn. Læs mere om puljen på www.dn.dk/groentguld

TIPS BÅL OG FAKLER FOR FRIE, DANSKE KYSTER

Hvilket dyr kaldes hermelin, når det er i sin hvide vinterpels? ILDER S LÆKAT V MINK K

200 STEDER LANGS DE DANSKE KYSTER glødede bål og fakler den 31. januar. Omkring 30.000 mennesker var – på opfordring af Danmarks Naturfredningsforening – draget til vandet for at sende et klart budskab til regeringen om at stoppe sine byggeplaner for vores kyster. Tak til alle, der var med. #Redkysterne

Hvilken af vore vintergæster blandt fuglene har en særlig stor lever, så den kan tåle at spise gærede bær, der indeholder alkohol? SILKEHALE I NØDDEKRIGE O SNESPURV E Hvilken af disse spisesvampe, som kan træffes vinteren igennem, vokser på gamle hyldebuske FLØJLSFOD R ØSTERSHAT S JUDASØRE N Så snart isen bryder gyder gedden på lavt vand. Hvilke gedder bliver størst? HANNERNE K HUNNERNE T KØNNENE BLIVER LIGE STORE L Hvilken af disse buske kan blomstre midt i en mild vinter? HVIDTJØRN O GYVEL U HASSEL E Stenbideren gyder allerede fra februar, hvad kaldes hunnen, hvis rogn bruges til dansk kaviar? KVABSO R KULSO T SMATSO K Blå Anemone er vor tidligst blomstrende vilde blomst. Hvilken type jord vokser den i? SANDJORD R TØRVEJORD G KALKRIG JORD P Tagrør til stråtage høstes om vinteren. Hvor høje kan de blive? 2 METER A 3 METER I 4 METER E Hvor mange kuldegrader kan små, overvintrende dræbersnegle tåle? ÷ 5° L ÷ 10° K DE TÅLER IKKE FROST R

REGERINGEN DROPPER GRØNT DANMARKSKORT,

Hos hvilket af disse pattedyr går fosterudviklingen i stå om vinteren? GRÆVLINGEN T BÆVEREN R RÅDYRET S

der ellers skulle sikre sammenhæng i natur, hvor det giver bedst mening.

49

01 : 2016

TI P S SVA R V IN T ERP EL S

NATUR & MILJØ


NATUR FOR BØRN

tæller naturvejleder og biolog Bjørli Lerhmann. ”Man skal ikke tænke på temperatur eller andet. De klarer sig fint ved stuetemperatur, og de lever fint i et gammelt akvarium eller et stort syltetøjsglas.”

BØRNESIDEN

FRISK FODER OG GOD PLADS. Larverne er alle steder, hvor der er brændenælder, i starten af maj måned. Det er nemmest, hvis du går efter de almindelige dagsommerfugle som nældens takvinge eller dagpåfugleøje. Du skal kigge efter larverne på et sted, hvor brændenælderne står i delvis skygge og delvis sol. Ofte vil du finde mange larver, og det kommer an på, hvor stort larveboet er, hvor mange du SOMMERFUGLE ER EN HELT SELVFØLGELIG del af den danske sommerkulisse. Men hvis du retter opmærksomheden mod de buttede sommerfuglelarver i stedet, kan det give dig en stor naturoplevelse. Larverne har nemlig intet imod at komme med hjem i din stue og forvandle sig til sommerfugle her, for-

VILD

FORVANDLING HJEMME

Fra klodset larve til yndig sommerfugl. De danske sommerfuglelarver undergår en af de vildeste forvandlinger i dyreriget, når de forpupper sig, går i opløsning og springer ud som velkomponerede kunstværker. Den forvandling kan du følge hjemme i din stue. NATUR & MILJØ

50

I DIN

01 : 2016


NATUR FOR BØRN

SAR A H RIS BØ L JACO BS EN C ARL QUIS T- M Ø LLER

skal tage med hjem. Har du kun et syltetøjsglas, skal du nøjes med fem-ti larver. Har du et akvarium, er der stort set ingen begrænsninger, fortæller Bjørli Lehrmann. ”Du kan transportere larverne hjem i en plastikpose sammen med nælderne. Læg lidt avispapir i bunden af dit larvebo, put forsigtigt brændenælder samt larver ned i boet og lav et låg af tyl eller gaze. Der skal være god udluftning i boet, og tyllets eller gazens struktur gør, at larverne kan forpuppe sig fra låget,” fortæller hun. LARVERNE FORPUPPER SIG. Nu skal du bare sørge for at fylde op med friske forsyninger, når bladene er spist. Larverne spiser overraskende meget og hurtigt, bliver synligt større på kort tid og skifter sågar hud flere gange undervejs. Efter cirka en uge til 14 dage – alt efter, hvor store de var, da du fandt dem – vil larverne begynde at forpuppe sig. Pupperne hænger ned fra loft og stilke som krøllede efterårsblade.

Fordelen ved at havde flere larver i boet er, at de ikke klækker på samme tid, så du vil have en god chance for at se en puppe klække. Når det sker, er sommerfuglens vinger helt krøllede og brune. Det tager lidt tid, før den får pumpet nok blod ud i vingerne til at kunne sprede dem og flyve. Når den er klar til at flyve, skal du sætte den fri. Gå udenfor, let på låget og se sommerfuglen flagre rundt i din have i de allerførste sekunder af dens nye liv.

STUE

NATUR & MILJØ

51

01 : 2016


NAT UR EN PÅ SK R IFT

BØGER

GLÆDEN VED GRØNTSAGER ”Grønt og skønt” fra det lægefaglige FADL’s Forlag er spækket med retter, hvor grøntsagerne er i centrum, og forfatterens glæde ved grøntsager er smittende. Her er alt fra morgenmad til desserter, samt ideer til madpakken, gæstemad og vegetaretter med saft, kraft og smag. De over 200 opskrifter ledsages af flotte fotos. Prøv f.eks. frittata med squash, gedeost og dild. Camilla Thelin: Grønt og skønt. 436 sider, 380 kr. (FADL’s Forlag).

KØB BOGEN PÅ DN.DK

FOTOBOG OM VADEHAVET

GUIDE TIL TRÆER OG BUSKE

På afstand ser Vadehavsområdet fladt og ensformigt ud, men det er ikke uden grund, at det særegne landskab både er nationalpark og verdensarvsområde. Det fremgår tydeligt af den dygtige fotograf Jens Kristian Kjærgårds nyeste fotobog med tekst af Klaus Melbye og John Frikke. Her er eventyrligt flotte fotos af fugleflokke, gule engmyrer, krabber, sæler, marskland, sluser, diger og sandbanker. I sol, skyet og diset vejr. Flere af billederne er som abstrakte malerier, hvad farve- og motivvalg angår – præcis som landskabet også kan opleves. Jens Kristian Kjærgård m.fl.: Nationalpark Vadehavet – natur i verdensklasse. 399 sider, 499 kr. (Forlaget Vestenvind).

Bævreasp er den eneste naturlige, hjemmehørende art af de mange poppelarter, man i dag kan møde i det danske landskab, som landevejspopler (der ofte er stynede) og sølvpopler (der ofte står ved gårde). Det fremgår af ”Træer og buske i Danmark”, som beskriver cirka 200 arter. Ud over de rent botaniske informationer indeholder bogen også kulturhistoriske oplysninger. Ordlisten er illustreret, så nybegyndere også kan være med. Thomas Hjejle Bredsdorff og Susanne Weitemeyer har tegnet de over 500 illustrationer. Henrik Jørgensen & Flemming Rune: Træer og buske i Danmark. 340 sider, 250 kr. (Gyldendal).

NATUR & MILJØ

52

01 : 2016


NAT UR EN PÅ SK R IFT

S Ø REN O L S EN

NATURLIG KRITIK Ny Jord lyder forjættende, og et tidsskrift med dette navn kan kun virke dragende.

PLANTERNES UDBREDELSE Tidsskriftet ønsker at skabe et nyt naturkritikbegreb ved at øge nysgerrigheden med hensyn til naturens plads. Her er tankevækkende tekster af bl.a. Rasmus Ejrnæs og Jesper Hoffmeyer, men også af Frans af Assisi og Johannes Jørgensen. Peter Meedom m.fl. (red.): Ny Jord- Tidskrift for naturkritik. 328 sider, 159 kr. (Forlaget Virkelig).

Efter at knap 400 frivillige botanikere fra Dansk Botanisk Forening i næsten 25 år har undersøgt den danske flora, er der tilvejebragt en saglig dokumentation for planternes aktuelle udbredelse og bevaringstilstand. Om de er i tilbagegang eller fremgang og eventuelt hvorfor. Det er alt sammen beskrevet i trebindsværket ”Atlas Flora Danica”, der også fortæller om, hvornår og hvordan planterne er kommet til Danmark, og hvilke voksesteder, de foretrækker. Mere end en million fundoplysninger danner grundlag for 2.125 udbredelseskort. Næsten halvdelen af de hjemmehørende arter er gået tilbage, en fjerdedel er gået frem, og resten har uændret udbredelse. Per Hartvig: Atlas Flora Danica. 1.565 sider, 500 kr. (Gyldendal).

ROLD SKOVS HEMMELIGHEDER Landets største skovområde rummer mange hemmeligheder, og Helge V. Qvistorff har skrevet om mange af dem. Hans seneste bog handler om Ørnebjerg, en bakkeknude nord for Rebild. Bogen fortæller om naturen, men især om en kunstnerkoloni, der holdt til her i begyndelsen af 1900-tallet, og som omfattede Peder Mønsted og ægteparret Slott-Møller. Den beskriver forholdet mellem en fattig lokalbefolkning og de mere flamboyante kunstnere, der havde udsigt til Lindenborg Ådal. I dag er kun ruiner af deres boliger tilbage inde i skoven. Helge V. Qvistorff: Portræt af Ørnebjerg – almueliv og malerkunst. 137 sider, 250 kr. (Forlaget Griffle).

NATUREN PÅ VINGERNE Et par anbefalelsesværdige bøger om dyr med vinger i naturen

L Æ R ROVFU G LEN E AT KEN D E

Fin guide til Europas 39 rovfuglearter. Nybegynderen får ekstra hjælp til emnet via oversigter i indledningen. Klaus Malling Olsen & Carl Christian Tofte: Rovfugle i felten. 185 sider, 250 kr. (Politikens Forlag).

DEN DYREVENLIGE HAVE Fugle i haven giver gode oplevelser, ikke mindst for børn og unge. ”Dyr i haven” viser på en letforståelig og praktisk måde, hvordan man skaber endnu mere liv og mere biodiversitet ved at gøre haven til et naturligt hjemsted for insekter, edderkopper, krybdyr, padder og pattedyr. Blomsterenge, insekthoteller og pindsvinehuse er nogle af løsningerne. En skånsom pasning af haven er en anden løsning. Og bogen viser, at dyrevenlige haver er flotte haver. Bärbel Oftring: Dyr i haven. 80 sider, 170 kr. (Turbine).

ELEGANTE N ET VIN G ER

Alle 65 danske arter beskrives med udbredelseskort, smukke fotos og flere bestemmelsesnøgler. Ole Fogh Nielsen: Danmarks netvinger. 195 sider, 375 kr. (Apollo Booksellers). NATUR & MILJØ

53

01 : 2016

KØB BOGEN PÅ DN.DK


GRØN MAD TORSK

TA’ MED UD OG FISK Fang dem. Steg dem, bag dem, grill dem eller hak dem. Torsk er utrolig delikate, og så er det sjovt og bæredygtigt at fiske dem selv. et er sjovt at fiske torsk med familie og venner. En tur ud med charterbåd eller en dag på molen giver trivsel og gode oplevelser. Og så er det bæredygtigt selv at fiske torsk med fiskestangen. Torsk kan fanges fra kysten, molen og ude på havet. Og så kan de blive gigantisk store, så sørg for at fiskegrejet er toptrimmet og klar, hvis du får en ordentlig krabat på krogen. Danmarksrekorden, der blev fanget i 2014, er en basse på hele 36,25 kilo.

D

HELE ÅRET. Du kan fiske torsk hele året, og de findes hele Danmark rundt. I de kolde måneder stimer de sammen i dybe huller i sund og bælt for at gyde, hvor de ikke æder så meget og kan være svære at fange. I marts er torsken stadig på relativt dybt vand fra 20-50 meter, men nu æder den glubsk igen. Krabber, tobis, sild og børsteorm er på menukortet. Fra april, igennem sommeren og ud på efteråret spreder torsken sig igen og er ofte at finde på stenrev og grunde på lavere vand fra 4-20 meter. I den periode kan man flere steder fiske efter den fra kysten og molerne.

HJEMMELAVEDE FISKEFRIKADELLER MED COLESLAW OG RØDBEDE-ÆBLESALAT Vælg en sprød coleslaw eller rødbede-æblesalat og hjemmelavet remoulade til fiskefrikadellerne. Server gerne små, kogte kartofler til. FISKEFRIKADELLER (4 PERSONER) 800 g torskekød befriet for skind og ben 1 1/2 tsk. salt 1 æg 3 æggehvider 50 hvedemel (40g) 1 løg, fintrevet 3 dl mælk eller fløde – vælg selv friskkværnet peber 2 spsk. smør og 2 spsk. olivenolie

SÅDAN GØR DU Skær fiskekødet i mindre stykker Pisk æggehviderne, inden de vendes i farsen til sidst, så bliver fiskefrikadellerne ekstra luftige. Kør æg, æggehvider, mel, løg og mælk kort sammen i foodprocessoren. Kom fiskekødet ved og kør farsen til den ønskede grovhed eller finhed. Lad fiskefarsen hvile på køl i 1 time. Varm en stor pande op med smør og olie. Når smørret bruser, lægges fiskefarsen i delle-størrelse på panden med en ske. Skru ned for varmen, når fiskefrikadellerne er gyldentbrune på begge sider efter et par minutter, så de ikke brænder på. Stegetid: 8-10 min. Se flere opskrifter: dn.dk/fiskefrikadelle

NATUR & MILJØ

54

01 : 2016

SE EFTER MSC MÆRKET NÅR DU KØBER TORSK


GRØN MAD TORSK

CH A N E T D ELEUR A N

L AR S R A N EK

FRISK FISK Alle fisk skal dufte friskt af hav, øjnene skal være klare, gællerne røde og kødet fast.

35 CM

Torsks mindstemål er 35 cm. Besøg din lokale fiskegrejsbutik for gode råd om steder, grej og teknik. De kender også de gode turbåde, der sejler med lystfiskere.

Tjek vejret og tag tøj på efter forholdene. Det er altid koldere ude på vandet end i land.Skal du have børn med, så lav kortere ture på højest 3-4 timer

Alle lystfiskere mellem 18-67 år skal have det obligatoriske fisketegn, som du kan købe på fisketegn.dk

TRYK PÅ TO RS KEN

NÅR DU S ELV FAN G ER FIS KEN

Jo stivere den er, jo mere frisk er den.

Når du selv fanger fisken, skal den aflives hurtigt med et snit op langs gællerne til den bløder. Det er etisk korrekt og effektivt, og så sikrer du dig den bedste kvalitet i kødet, når fisken bløder af.

DN.DK/ FISKEFRIKADELLE

Det garanterer en bæredygtigt fangst. Vær opmærksom på, at torsken i den østlige Østersø netop har mistet sin status som bæredygtig, og dermed ikke kan sælges med MSC-mærket.

NATUR & MILJØ

55

01 : 2016


TURE

og kigger også efter andre fugle. Pris: 250 kr. Læs mere på hjemmesiden. Tilmelding: senest d. 24/3 til Hanne Christensen, tlf. 24 22 80 38, hast. christensen@gmail.com.

TAG PÅ TU R Bjerregård. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@ gmail.com.

HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-16. Mødested: Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1. Som tidligere år arrangerer vi affaldsindsamling med base ved Naturcenter Herstedhøje. Mød op, få en indsamlingssæk, aftal rute og få nærmere instruktioner. Der bliver også et indsamlingsted ved P-pladsen ved Bakkehuset i Kongsholmparken. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com. Grøn Dag. Lørdag den 30. april kl. 9-13. Mødested: Materialegården / Genbrugspladsen, Holstbjergvej 44. Den årlige Grøn Dag i Albertslund er sædvanligvis et tilløbstykke, hvor der kommer flere tusind mennesker. Vi deltager ligesom sidste år med en bod og forskellige indslag. Se nærmere herom senere, på vores facebookside. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail. com.

BORNHOLM WWW.DN.DK/BORNHOLM Trækfugle på Hammeren. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Østersøbadet. Oplev fugletræk og nogle af de første forårstegn på Hammeren. Guide: Jens Kofoed. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail. com. Dinosaurerne ved Pyritsøen.Søndag den 22. maj kl. 10-12. Mødested: P-pladsen for enden af Havvej ved Sorthat. Oplev stedet hvor dinosaurernes fodspor blev fundet. Guide: Jens Kofoed. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@ gmail.com. Naturpleje på Hammeren. Søndag den 5. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Østersøbadet. Hvorfor fjernes rynket rose og gyvel på Hammeren, og hvordan fremmes hedevegetationen? Guide: Tino Hjort

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/the. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 6251. 7/3: Søndersø, Ballerupvej 14/3: Ejby Mose, Mosetoften 21/3: Jonstrup Vang, Jonstrupvej 4/4: Skrædderholmen, Langhøjskolen 11/4: Utterslev mose, Pilesvinget v. idrætsanlæg 18/4: Bagsværd sø, Regatta Pavillonen 25/4: Jonstrup Vang, Skovvej v. planteskole 2/5: Dyrehaven, Fortunen 9/5: Glostrup, Østervangkirke, Dommervangen 23/5: Utterslev mose, Åkandevej 30/5: Ishøj Dyrepark, Brentevej

EGEDAL WWW.DN.DK/EGEDAL Fugletur til Nivå Bugt. Onsdag den 11. maj kl. 19-22. Mødested: Nivå Station. Sammen med Allan Gudio Nielsen fra Fugleværnsfonden spadserer vi mod Øresund gennem de særprægede naturområder, der er karakteristiske for Nivå og omegn. Info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sjvinding@webspeed.dk.

FREDERIKSSUND WWW.DN.DK/FREDERIKSSUND Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Skibby Kino, Biografen Frederikssund, Rejsestalden i Jægerspris eller Biografen i Slangerup. Affaldsindsamling 4 steder i Frederikssund kommune. Info: Knud Eskesen, tlf. 38 74 83 97, knud. eskesen@mail.dk.

Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 11-13. Mødested: Furesøbad Frederiksborgvej 101. Som en del af DNs landsdækkende affaldsindsamling arrangerer vi affaldsindsamling i områderne ved Furesøbad og dele af Nørreskoven. Efter endt arbejde giver vi en kop varmt at drikke. Medbring gerne handsker og evt. madpakker. Info: Freddie Nøddekær, tlf. 61 27 60 54, fino@vip.cybercity.dk. Vandhulstur til Baunesletten. Søndag den 24. april kl. 11-13.30. Mødested: P-pladsen ved Baunestedet, sidevej til Nørrevænget. Vi går til vandhullerne og kigger på de dyr, vi kan fange: frøer, salamandre og insekter. Undervejs ser vi på fuglelivet og fortæller om de tiltag, der er gjort for dyre- og planteliv. Turen er meget velegnet for børn. Medbring gerne mad og drikke. Husk: vandtæt fodtøj. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61, furesoe@dn.dk. Nattergaletur omkring Søndersø. Onsdag den 25. maj kl. 19.30-22. Mødested: P-pladsen på Ballerupvej, skråt over for genbrugsstationen. Vi byder igen på nattergaletur på stierne ved Søndersø og Flyvestationen for at lytte og kigge efter fugle, ikke mindst nattergalen. Vi kigger også på planteliv og naturpleje, så medbring gerne både kikkert og flora. Turleder: Ornitolog Jan Smidt og medlemmer af DN Furesøs bestyrelse. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61, furesoe@ dn.dk. Stevns natur og landskab. Søndag den 29. maj kl. 9-17.30. Mødested: Farum Station. Vi kører med bus til dejlige steder på Stevns, hvor der på denne årstid er spændende blomster, bl.a. orkideer. Vi skal til bl.a. Elbækengen, Holtug Kridtbrud og Stevns Klint. Vi har erfarne guider med til både flora, fauna og landskaber, så det bliver en tur med mange oplevelser. Læs mere på dn.dk/furesoe. Tilmelding: senest d. 16/5 til Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61, juelhanne@hotmail.com.

HALSNÆS FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Traner m.m. i Skåne. Søndag den 3. april kl. 8-19. Mødested: Farum Station, Stationsvej. Vi ser Ales Stenar (Det skånske Stonehenge), Glimmingehus (Nordens bedst bevarede middelalderborg) og Stenshuvud Nationalpark, og slutter ved Åhus for at se på de mange traner. Vi har ornitolog Ole Geertz-Hansen som fugleguide

NATUR & MILJØ

56

WWW.DN.DK/HALSNAES Når du har trukket i snoren. Tirsdag den 22. marts kl. 14-16. Mødested: Melby rensningsanlæg, Tørvelodsvej 44. Hvad sker der med vores spildevand. Vi følger spildevandets vej, fra det løber ind på rensningsanlægget, til det sendes ud i Kattegat. Max. 40 deltagere. Tilmelding: senest d. 21/3 til Jens Peder Pedersen, halsnaes@ dn.dk.

01 : 2016

Bevar heden på Melby overdrev. Søndag den 3. april kl. 10-13. Mødested: Tangvej ved den tidligere Melbylejr. Aktiv dag på Melby Overdrev for hele familien. Bevar lyngen ved at fjerne de små fyrre- og birketræer, så lyngen og heden bevares. Dagens arbejde afsluttes med gratis frokost. Arrangementet er i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland. Info: Knud Pedersen, kknp@mail.dk. Historien i naturen. Søndag den 8. maj kl. 10-13.30. Mødested: P-pladsen ved Lynæs Kirke, den lave P-plads. Oplev den spændende historie fra Stenalder over Vikingetid til det moderne kommunikationssamfund. Vi anbefaler godt fodtøj, madpakke og noget at drikke på denne forårstur. Turen er ca. 6 km. Turleder: historiker Søren Jessen. Info: Birgitte B. Bang, halsnaes@dn.dk. Blå flag på Trekanten. Søndag den 5. juni kl. 8-9. Mødested: Flagstangen ved stranden “Trekanten” i Hundested Trekanten, Hundested. Vi mødes ved flagstangen, hvor det blå flag hejses og sender signal om rent badevand, gode badeforhold og en dejlig strand med livredder. Vi drikker en kop kaffe sammen. Info: Birgitte B. Bang, halsnaes@dn.dk.

HERLEV WWW.DN.DK/HERLEV Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Naturcentret Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Alle kan deltage, både børn og voksne. Der vil blive udlevert gribetænger og handsker. Husk praktisk fodtøj. Info: Inge Marie Pedersen tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@ gmail.com. Fugletur. Søndag den 29. maj kl. 10-12. Mødested: For enden af Stadagervej. Fugletur i Smør- og Fedtmosen. Info: Egon Pedersen, tlf. 23 20 06 94, egonpedersen985@gmail. com.

HVIDOVRE WWW.DN.DK/HVIDOVRE Fugletur i Kystagerparken. Onsdag den 11. maj kl. 17-19. Mødested: P-pladsen v. Årmarkens st. Vi går en tur gennem parken og observerer fugle, men specielt lytter vi til sangfugle, som virkelig er i deres es nu. Langs kystlinjen kan der også gøres spændende observationer. Derudover er nattergalen en mulig figurant. Turen guides af kyndig ornitolog. Medbring gerne egen kikkert. Info: Otto Sejr Larsen, tlf. 61 69 11 47, sejrlarsen@ofir.dk.

HØJE-TAASTRUP WWW.DN.DK/HOEJE-TAASTRUP Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 11-13. Mødested: Miljø- og


TURE

Energicentret, Høje Taastrup Boulevard 54. Indsamling af skrald med startsted syv forskellige steder i Høje-Taastrup kommune. Info: Knud Anker Iversen, tlf. 43 30 42 00, mec@ mec-ht.dk.

LYNGBY-TAARBÆK W W W. D N . DK / LY N G BYTAARBAEK Forårstur i Tordals Mose. Søndag den 13. marts kl. 14-16. Mødested: For enden af stamvejen i Hvidegårdsparken. Vi går en tur i Tordals Mose og ser på de første forårsbebudere. Undervejs hører vi om mosens dannelse og områdets plante- og dyreliv. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk. Forårstur i Lyngby Åmose. Lørdag den 9. april kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Sorgenfri Kirke ved I.H. Mundts Vej. Kom og oplev foråret i Lyngby Åmose og hør om dens historie og den nye plejeplan til gavn for naturen. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk. Affaldsindsamling, Sorgenfri. Søndag den 17. april kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Sorgenfri Kirke ved I.H. Mundts Vej. Kom og deltag! Vore grønne områder skal ikke ligne en losseplads. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk. Affaldsindsamling, Lyngby. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Lyngby lokalstation, Toftebæksvej 26. Kom og deltag! Vore grønne områder skal ikke ligne en losseplads. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk. På jagt med øjne og ører. Søndag den 22. maj kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Sorgenfri Kirke, Hummeltoften 1. Gå sommeren i møde på en ”skattejagt” i den unikke og fredede Lyngby Åmose. Mosen vrimler med spændende liv netop nu. Kl. 1011 udleveres et lille hæfte med billeder af dyr og planter, som I har gode chancer for at støde på, hvis I går en tur rundt i mosen. Turen er velegnet for børnefamilier. Info: Klaus Meulengracht, tlf. 41 76 14 44, klausmeulengracht@outlook.dk. Fugletur og naturpleje i Mølleådalen. Mandag den 30. maj kl. 19-22. Mødested: Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4. Se og hør fuglene i Mølleådalen ved Fuglevad og Brede, og hør hvordan naturen her plejes. Info: Jan Erik Johnsson, janerik@newmail.dk.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Ostesmagning og fortælling. Mandag den 4. april kl. 19-20.30. Mødested: Rødovregaard, Havestuen, Kirkesvinget 1. ”Den søde ostepusher”

fra Borup Ost i Hillerød vil lave en lille powerpoint-præsentation af forretningens arbejde med den dejlige ost, både dansk og udenlandsk. Med den stigende interesse for landbrugets produktionsforhold er det passende med en god smagsprøve. Pris: 125 kr. inkl. 2 glas vin. Læs mere på hjemmesiden. Tilmelding: senest d. 17/3 til Anne-Mette Ibsen, amdi.ibsen@ gmail.com. Bliv medlem af “bjørnebanden”. Torsdag den 14. april kl. 17-18. Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden i Rødovre. Planten kæmpebjørneklo er ikke kun giftig for mennesker, den er også en trussel for andre planter, som den skygger ihjel. Vil du aktivt støtte denne sag, så meld dig som medlem af ”bjørnebanden” hos Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk.

Invasive planter I. Lørdag den 28. maj kl. 13-16. Mødested: Ejbybunkeren på Vestvolden, Jyllingevej 303. Hvad gør nogle planter til invasive? Vestvolden er plaget af den meget dominerende lundgylden og af japansk pileurt. Hvor kommer de fra, og hvordan kan vi bekæmpe dem? Vil du være med til at pleje naturen, dvs. gøre noget godt for vores lokale natur. Så mød op, få information og hjælp naturen. Tilmelding: senest d. 27/5 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Invasive planter II. Søndag den 29. maj kl. 13-16. Mødested: Ejbybunkeren på Vestvolden, Jyllingevej 303. Vi fortsætter vores arbejde med bekæmpelse af invasive planter på Vestvolden. Hvis du kun kan deltage den ene dag, så vil det alligevel være en hjælp, hvis du kommer og giver en hånd med søndag. Tilmelding: senest d. 27/5 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Vestvoldsprojektets bygning på Vestvolden, Ejbyvej 190 B, eller Biblioteket Trekanten, Rødovrevej 405, eller Cafebiblioteket ”Tremi-len”, Nørrekær 8. Vær med i den landsdækkende indsamling af affald. Sammen med bl.a. Agenda 21Gruppen samler vi affald på Vestvolden, i Islev og kærerne. Deltagerne får udlevet affaldsposer. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. St. Bededags Aften på Vestvolden. Torsdag den 21. april kl. 18-20. Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden. Vi besøger bl.a. Artillerimagasinet, Hvissinge Batteri, dobbeltkaponiere nr. XII og andre af de renoverede bygninger, som er åbne for adgang denne aften. Husk lommelygten til turen i kassematterne. Efter turen serveres der varme økologiske hveder. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

SJÆLLAND

HOLBÆK

Forårsmarked på Rødovregård. Lørdag den 7. maj kl. 11 til søndag den 8. maj kl. 16. Mødested: Rødovregård, Kirkesvinget 1. Besøg vores stand på det store forårsmarked, som igen i år afholdes på den gamle slægtsgård i Rødovre. Der er mange ting både inde og ude: byttemarked, planter, levende dyr, cafe og åbent på Heerup Museet. Kom med hele familien og få en skøn oplevelse sammen med mange mennesker. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk. Herlufsholm Gods og kostskole. Onsdag den 18. maj kl. 7.45-16.30. Mødested: Busholdepladsen ved Rødovre st., Hendriksholm Boulevard. Sammen med en lokal guide får vi indblik i tiden, fra Herlufsholm var et kloster, og derefter blev grundlagt 1565 som skole af Herluf Trolle og

NATUR & MILJØ

Birgitte Gøye til i dag. Frokost med stegt flæsk og persillesovs på Kanalkroen i Karrebæksminde er inkluderet. Pris: 390 kr. pr. person. Tilmelding: senest d. 25/4 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

WWW.DN.DK/HOLBAEK Foredrag om Svalbard. Onsdag den 2. marts kl. 19-21.30. Mødested: Holbæk Bibliotek, Nygade. Biolog Christian Glahder fortæller om fauna og flora på Svalbard, den arktiske øgruppe nord for Norge. I samarbejde med Nordvestsjællands Naturhistoriske Forening. Info: Thomas Brønholm, holbaek@dn.dk. Økologi omkring Holbæk. Torsdag den 3. marts kl. 19-21.30. Mødested: Holbæk Bibliotek, Nygade. En række økologiske producenter omkring Holbæk fortæller om deres produkter og udfordringer. Der er tid til diskussion og måske smagsprøver. Se detaljer på nettet. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk. Livet under overfladen. Torsdag den 17. marts kl. 19-21.30. Mødested: Holbæk Bibliotek, Nygade. Biolog og fotograf Martin Kielland vil tage os med ned under vandoverfladen og vise os et landskab, som de færreste

57

01 : 2016

kender til. Arrangeres med NVNF. Info: Thomas Brønholm, tlf. 29 26 08 22, holbaek@dn.dk. Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-15. Mødested: Statoil-tanken Roskildevej. Vi er igen aktive i den årlige affaldsindsamling. Alle der vil, kan arrangere lokale indsamlinger på dn.dk/affald. Info: Frank Løkke Hansen, tlf. 60 76 75 81, holbaek@dn.dk. Anemonetur: Munkholmskoven. Lørdag den 23. april kl. 14-16. Mødested: P-pladsen over for Eriksholmvej, Munkholmvej 313 (ca). Skovtur med fokus på anemoner, der står i flor, her inden bøgen springer ud. Info: Thomas Brønholm, tlf. 29 26 08 22, holbaek@dn.dk. Skovens Dag. Søndag den 1. maj kl. 10-14. Mødested: Bennebo Lindholtvej 4, Lindholt. Skovejeren viser rundt i skoven og fortæller anekdoter om træer og nisser. Tag en madpakke med og håb på godt vejr. Info: Lars Holst-Frederiksen, tlf. 59 27 41 41, holbaek@dn.dk.

KALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Ud med sprøjten. Tirsdag den 22. marts kl. 15-17. Mødested: Kalundborg Forsyning, Dokhavnsvej 15. Kom til Vandets Dag hos Kalundborg Vandforsyning. Aflevér dit sprøjtegift til repræsentanterne for Giftfri Have og tilmeld din have www.giftfri-have. dk. De første 50, der tilmelder sig i forbindelse med arrangementet, får en økologisk bærbusk gratis. Info: Gitte Holmstrup, gho@dn.dk. Aften i Sorte Mølle. Onsdag den 11. maj kl. 18-21. Mødested: Vrøjgården, Vrøj 2. Tag med op i Sorte Mølle på Vrøjgården. Sku’ ud over det storslåede område og nyd udsigten over hav og sø. Der fortælles om områdets historie og drift anno 2016. Medbring madkurv. Hunde ikke tilladt. Pris: 25 kr. Se hjemmesiden. Tilmelding: senest d. 1/5 til Susanne Ladefoged, kalundborg@ dn.dk. Nattergal aftentur. Fredag den 20. maj kl. 20.30-22. Mødested: Nordvestsjællands ridecenter, Madesøvej 23. Området og turen byder på god mulighed for at høre nattergalens sang samt nyde udsigten over Madesø. Nattergalens særprægede stemme kan høres højt og klart i det smukke bakkede naturområde. Måske er vi heldige at høre rørdrummen, som er mere sjælden og sky end nattergalen. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenbclausen@hotmail.com. Vandretur til Fuglefjeldet, Store Vrøj. Lørdag den 4. juni kl. 10-15.


TURE

Mødested: P-pladsen ved Saltbæk strand, for enden af Saltbækvej. 11 km. vandretur til Fuglefjeldet. Stop ved Sorte Mølle, Mindestenen, Store Brud og Vrøjgården. Frokost ved Fuglefjeldet. Der fortælles om digebrud og daglig drift anno 2016. Hunde ikke tilladt. Begrænset deltagerantal. Pris: 25 kr. Tilmelding: senest d. 22/5 til Susanne Ladefoged, kalundborg@dn.dk.

ODSHERRED W W W.DN.DK/ODSHERRED Fugle på træk og i vinterkvartér. Søndag den 6. marts kl. 6.30-8.30. Mødested: Sanddobberne, p-pladsen ved campingpladsen, Kalundborgvej 28, Hørve. Oplev når gæs og svaner, der har overnattet i Sejerøbugten, flyver ind over land. Hør naturvejleder Peter Løn Sørensen og biolog Gunni Ærtebjerg fortælle om de mange rastende fugle ud for Dragskanalen, og lokalitetens store potentiale i den biologiske mangfoldighed. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk. Giv Odsherreds natur en hånd. Onsdag den 23. marts kl. 19-21. Mødested: Aksen i Asnæs Centervejen 91. Informationsaften for medlemmer. DN har en række aktiviteter og projekter, du kan deltage som frivillig i, og det kan dreje sig om naturen lige der, hvor du bor eller holder ferie. Kom og hør om, hvilke muligheder der er for at være frivillig i DN. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk. Affaldsindsamling for hele familien. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Nærmere følger. Affaldsindsamlingen er DNs årlige indsamling af affald i naturen, hvor mange tusinde danskere frivilligt giver naturen en hånd. I Odsherred glæder vi os til at mødes med dig, så vi sammen kan gøre en forskel. Nærmere vil følge på hjemmesiden og i lokalavisen. Info: Steen Axil, tlf. 59 91 95 90, dno@ stofanet.dk. Hvad finder du i skoven? Søndag den 8. maj kl. 13-16. Mødested: Vejrhøjgården bag den røde lade, Vejrhøjvej 17, Fårevejle. En spændende tur for hele familien, hvor vi går en tur gennem Stubberup Skoven med forvalter Carl Henrik Haagesen, der kender hver en afkrog. Han ved hvor grævlingen bor, hvem der kan gå på vandet, og hvem der bor højt oppe i træerne. Husk: mad og drikke samt fornuftigt udetøj. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk.

SOLRØD WWW.DN.DK/SOLROED Nattergaletur. Torsdag den 26. maj

kl. 19.30-22. Mødested: P-pladsen ved Trylleskoven, Karlstrup Strandvej. Nattergaletur sammen med AOF Solrød. Turen varer et par timer og ledes af vore dygtige guider. Læs mere på dn.dk/solrød. Tilmelding: senest d. 25/5 til Jens Garde, tlf. 20 12 37 80, jensgarde42@gmail.com.

brød og kaffe/the i middagspausen. Info: Ove Albrektsen, tlf. 98 21 59 18, jytte.alb@privat.dk.

NORDJYLLAND

VORDINGBORG WWW.DN.DK/VORDINGBORG Sæler, havørne og livet i fjorden. Søndag den 13. marts kl. 10.3013.30. Mødested: P-pladsen ved Avnø Naturcenter. Flyvervej 40. Sæler, havørne og livet i fjorden ved Avnø. På denne forårsdag vil vi vise jer nogle at de spændende fugle og andre dyr fra det fredede område Avnø. Der er flere aktiviteter med naturvejleder og bål. Læs mere på vores hjemmeside. Læs mere på http: //w w w.dettabteland.dk /sjaelland/svinoe.pdf. Info: Elise Hvelplund Brink, eshv@vordingborg.dk. Naturbeskyttelse og fredninger på Ulvshale. Søndag den 10. april kl. 10.40-14.40. Mødested: Ulvshale Naturcenter, Ulvshalevej 283. Naturbeskyttelse og fredninger på Ulvshale. Hør om naturen og naturbeskyttelsen på Ulvshale. Tag madpakken med. Mødested: Ulvshale Naturcenter, Ulvshalevej 283, 4780 Stege. Læs mere på vores hjemmeside. Info: Torben Hviid, tohvi@hotmail.com. Dagen er så fuld af anemoner. Lørdag den 30. april kl. 11-14. Mødested: For enden af Vintersbølle Skovvej. Dagen er så fuld af anemoner. Tag hele familien med på tur og besøg anemonefolket i Vintersbølle Skov: Undersøgelser, Skattejagt, suppe af urter over bål, anemonesange m.m. Læs mere på hjemmesiden. Info: Elise Hvelplund Brink, eshv@vordingborg.dk. Cykeltur på Møns Klint: kridt og orkidéer. Søndag den 29. maj kl. 1317. Mødested: På P-pladsen ved indgangen til Jydelejet, Langebjergvej 1. Åndenød er nøgleordet for denne panoramarute, der fører os igennem Danmarks mest bjergtagende natur. Vi skal besøge nogle af de bedste orkidésteder i Danmark. Læs mere på hjemmesiden. Info: Peter Ferdinand, peter.ferdinand@gmail.com. Natur- og orkidetur på Kulsbjerge. Lørdag den 4. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved hovedindkørslen Kulsbjergvej. Disse markante bakker med fin udsigt rummer også virkelig fin natur og har i en lille menneskealder ikke været dyrket. Udover løvfrøer ses her den største bestand af maj-gøgeurter i kommunen. Læs mere på vores hjemmeside. Info: Flemming Kruuse, kruse@ nyraad.net.

NATUR & MILJØ

58

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-13. Mødested: Det vælger du/I selv. DN inviterer borgerog boligforeninger, lokalgrupper, spejdergrupper, naboer, familier, ja alle til at deltage i kampagnen for at byde foråret velkommen med grøftekanter og anden natur fri for affald. Tilmelding: senest d. 8/4 på dn.dk/ affald, hvor du kan læs mere om kampagnen Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@gmail.com. Forår på Rubjerg Knude. Tirsdag den 3. maj kl. 19-21.30. Mødested: P-pladsen Fyrvejen/Rubjergvej. Det store drama på Rubjerg Knude fortsætter; her hersker naturkræfterne. Gå med og se, hvordan vind og vand danner landskabet. Turen går ind over Danmarks Naturfonds ejendom, som ligger syd for fyret. Naturvejleder Jakob Kofoed, VHM leder turen. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@gmail.com. Cykeltur på Kløverrute. Onsdag den 18. maj kl. 19-21. Mødested: Springvandspladsen i Hjørring. Vi cykler ad natursporet på den godt 10 km. lange Kløverrute. Naturvejleder Jakob Kofod leder turen. Medbring cykel og aftenkaffe. Læs mere på hjemmesiden. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@ gmail.com. Nattergaletur i Tollestrup Mose. Onsdag den 1. juni kl. 20.30-22.30. Mødested: Mosevej 16, Tollestrup. Nattergalen er godt i gang med ny ynglesæson. Vi lytter til den og andre aftensangere og vil kigge på engens blomster og høre historier fra mosen. Naturvejleder Jakob Kofoed er turleder. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@gmail. com.

JAMMERBUGT WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Naturpleje ved Hingelbjerg. Lørdag den 2. april kl. 9.30-13. Mødested: P-pladsen ved Svinkløvvej, Svinkløvvej 328. Orkideer har brug for bedre lysforhold, så mød op og giv naturen en hjælpende hånd ved at rydde buskvækster og tagrør. Medbring handsker, støvler og passende varm påklædning. Der vil blive serveret

01 : 2016

Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-13. Mødested: Se hjemmesiden når vi nærmer os. Vi afholder forskellige steder i kommunen den årlige affaldsindsamling og håber igen i år at få ryddet mange kilometer grøftekanter for menneskelige efterladenskaber. Kom og deltag og oplev glæden ved at have været med til, at der nu er lidt renere i Jammerbugt Kommune. Info: Anders Hedegaard, tlf. 98 20 45 40. Den Store Fugletur. Søndag den 8. maj kl. 10-17. Mødested: Fjerritslev Kirke. Kom med på årets store fugletur til Vejlerne og Bulbjerg. Tag med rundt til de spændende fuglelokaliteter ved Vejlerne og til Bulbjerg; Danmarks eneste fuglefjeld. Medbring gerne madpakke, som vi nyder undervejs, samt praktisk tøj og en kikkert. Info: Louise Hansen, tlf. 60 50 26 28, louiselindboeghansen@ gmail.com. De Tusind Søer. Lørdag den 21. maj kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Banestien mellem Aabybro og Biersted. Foråestur til De Tusind Søer; et nyt naturgenopretningsprojekt ved Banestien ved Biersted, som blev indviet i foråret 2015. Området er hjemsted for mange forskellige træer og planter, samt smådyr og padder, bl.a. spidssnudet frø. Info: Louise Hansen, tlf. 60 50 26 28, louiselindboeghansen@gmail.com.

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/MARIAGERFJORD Tur i Ajstrupfredningen. Tirsdag den 3. maj kl. 19-21. Mødested: Ajstrupvej ved p-pladsen, hvor fredningen begynder. DN inviterer på en forårstur i det fredede område ved Ajstrup bugt. Vi vil se og høre på fugle og blive orienteret om fredningen, herunder Natur- og Miljøklagenævnets tilladelse til udvidelse/ødelæggelse af en ældgammel hulvej. Info: Ole Guldberg, tlf. 98 54 21 22, og@dn-mariagerfjord.dk. Aftenfugletur. Mandag den 30. maj kl. 20-22. Mødested: P-plads ved Fyrkat Møllegård. Vi starter med at gå langs østlige engsø og dernæst kigge ud over vestlige engsø fra Fyrkat. Der vil være gode muligheder for gråstrubet lappedykker, knarand og måske atlingand m.fl. Senere går vi ud i Onsild Ådal, hvor adskillige nattergale vil synge, når mørket falder på. Husk kikkert og kaffe. Info: Carsten Svejstrup Sørensen, tlf. 50 98 95 55, kn@dn-mariagerfjord.dk.

THY WWW.DN.DK/THY


TURE

Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Annonceres i dags-og ugepressen. Som vanlig samles der affald mange steder i Thy. Spørg din beboerforening. Info: Nanna Gad, nannagad@gmail.com. Fugletur ved Vejlerne. Søndag den 1. maj kl. 9-12. Mødested: Vejlernes Naturcenter v. A11 på Bygholmdæmningen. Efter en introduktion i naturcentret besøges et par af de andre tårne og skjul i Vejlerne. Varmt tøj og fornuftigt fodtøj tilrådes. Info: Poul Hald-Mortensen, tlf. 20 12 20 85.

VESTHIMMERLAND WWW.DN.DK/VESTHIMMERLAND Vandets dag. Lørdag den 19. marts kl. 13-15. Mødested: Aars Vand, Industrivej 44. Information om betydning af beskyttelse af grundvandet, samt hvordan du som borger kan bidrage. Information om projekt Giftfri haver. Der vil være mulighed for rundvisning på Aars Vands administration og lager, Vandværket Nygaardsvej og i Aars Skov. Der vil være lettere forplejning. Info: Lise Norre, tlf. 30 82 13 04, familiennorre@gmail.com. Forårsrengøring i naturen. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Ved busterminalen. I samarbejde med Ranum Borgerforening samler vi affald langs stier og veje i Ranum og omegn. Kom og vær selv med til at sætte fokus på og skabe bevidsthed om dette problem. Medbring en lille rive eller andet til at fange affald på vanskeligt tilgængelige steder, samt fodtøj efter vejrliget. Info: Karen Steffensen, tlf. 98 67 71 85 / 23 88 00 99. Forårsrengøring i naturen. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Ved Landbocenteret, Markedsvej 6. I samarbejde med flere beboerforeninger samler vi affald langs stier og veje. Kom og vær selv med til at sætte fokus på og skabe bevidsthed om dette problem. Medbring en lille rive eller andet til at fange affald på vanskeligt tilgængelige steder, samt fodtøj efter vejrliget. Info: Viktor Weiss, tlf. 98 62 30 91. Nattergaletur ved Skatskov. Tirsdag den 24. maj kl. 20-23.30. Mødested: Skatskovvej 35, Guldager (parkering i vejkanten). Vi mødes på vort lille husmandssted. Går en tur op gennem Skatskov forbi ”Slottet”. Tilbage i haven bager vi snobrød med kanelsneglefyld, som vi nyder til den medbragte kaffe, mens vi venter på at kunne høre nattergalens sang. Tilmelding: senest d. 23/5 til Ellen Poulsen, tlf. 30 25 98 57, ellensolveigpoulsen@gmail.com.

AALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Projekt ørn. Tirsdag den 8. marts

kl. 19.30-21. Mødested: Golfhuset, DOFNords og DNs mødelokale, Borgmester Jørgensensvej 11. I samarbejde med DN afholder DOF denne aften med Kim Skelsmose. Kim følger nøje ørnenes indvandring i Danmark gennem “Projekt Ørn”. Han leder i dag projektet og bidrager bl.a. med ringmærkningen. I foredraget skal vi bl.a. høre om havørnenes indvandring til Nordjylland. Info: Anton Thøger Larsen, anton.thoeger.larsen@nruttrup-skole.dk.

FREDERIKSHAVN. WWW. DN.DK/FREDERIKSHAVN Skagens Oddes trækkende fugle. Lørdag den 9. april kl. 9-11. Mødested: Ved kiosken på p-pladsen på Grenen True. Fugletur til Skagens Odde. Havfugle, rovfugle og småfugle. Vi ser på trækkende og rastende fugle. Medbring travesko/gummistøvler og evt. kikkert og kaffe. Turleder: John Pedersen. Info: Erik Rømer, tlf. 23 30 03 29, erikperromer@gmail.dk. Forårsfest i Nellemanns Have. Lørdag den 21. maj kl. 10-16. Mødested: Nellemanns Have, Sæby. Igen i år vil DN være repræsenteret ved forårsfesten i Nellemanns Have. Vi byder på økologisk brød, hjemmelavet syltetøj og oplysningsmateriale fra DN. Info: Karen Nannastad, tlf. 30 27 84 64, nannastad@hotmail.com.

Fugletur i Damsbro Mose. Lørdag den 4. juni kl. 8-10. Mødested: Hvor Damsbrovej krydser Lilleåen, Hinnerup (Damsbro Mose). Stå tidligt op og nyd naturen i Damsbro Mose. Vi håber, nattergalen er ankommet! Turen er i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening. Guide og info: Svend Møller Jensen tlf. 86 98 65 03.

HOLSTEBRO WWW. DN.DK/HOLSTEBRO Økodag i Sevel: se køerne danse. Søndag den 17. april kl. 10-14. Mødested: Øster Skovgaard, Skovhusvej 4, Sevel. Kom og vær til at slippe de økologiske køer fri hos landmandsparret Linda og Kurt Heldgaard ved Sevel. Vi vil igen i år være til stede med en stand. Der vil sikkert også være smagsprøver. Vær med til en sjov og festlig dag i gode rammer. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@ vip.cybercity.dk. Ingen bier, intet liv. Søndag den 22. maj kl. 10-14. Mødested: Skovlund Naturskole, Nybo Bakke 10. Kom til humlebi-dag, hvor vi sammen bygger humlebi-kasser, får en snak om, hvorfor det er vigtigt at passe godt på bierne, og smager på lokalt produceret honning. Tilmelding: senest d. 12/5 til Gitte Holmstrup, gho@dn.dk, tilmeld din giftfrie have på www.giftfri-have.dk og kom gratis med.

RANDERS WWW.DN.DK/RANDERS Ud med sprøjten. Fredag den 22. april kl. 10-14. Mødested: Plantorama, Marsvej 14. Kom og aflevér dit sprøjtegift, få en snak om alternativer til sprøjtegift og tilmeld din have på www.giftfri-have.dk. De første 50, der tilmelder sig i forbindelse med arrangementet, får en økologisk bærbusk gratis. Info: Gitte Holmstrup, gho@dn.dk.

MIDTJYLLAND

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Byrundtur i Hadsten. Lørdag den 16. april kl. 10-12. Mødested: Sunds Plads over for Netto. Vi indleder turåret som vanligt med en byrundtur, denne gang i Hadsten. Først hører vi om slagteriet, om Sunds Plads og Sløjfen. Derefter om den nu forsvundne dampmølle, arbejderboliger og Hadsten kro. Ind i Lilleåparken og gennem Søndergade, hvor vi hører om de ældste bygninger og forretninger. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com. Skovens dag: Ulstrup Slot. Søndag den 1. maj kl. 11-15. Mødested: Ulstrup Slot Ulstrup Skovvej, Sdr. Vinge. Familiehygge med smagsprøver over bål. Alle lokale grønne foreninger er inviteret til at komme og vise deres tilbud. Der er mulighed for cafébesøg på slottet. Turen er i samarbejde med Favrskov Kommune. Guide og info: Vibe Søndergaard tlf. 30 58 33 88.

NATUR & MILJØ

59

RINGKØBING-SKJERN W W W. DN . DK /RINGKOEBING SKJERN Sangsvaner og gæs i Skjern Enge. Søndag den 13. marts kl. 13-16. Mødested: Fugleskjulet ved vejen mellem Skjern og Lønborg. Kom og oplev de store flokke af sangsvaner og pibesvaner, kortnæbbet gæs, bramgæs og blisgæs. Mange hundrede svaner og gæs gæster engene vinteren igennem. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@turbopost.dk. Nationalpark Thy i ord og billeder. Torsdag den 17. Marts kl. 19.3021.30. Mødested: Skjern Vindmølle, Marupvej 25 A. Mens muligheden for en Nationalpark Skjern Å stadig står åben og er til debat i kommunen, har vi inviteret Ib Nord Nielsen, tidligere klitplantør i Naturstyrelsen Thy og projektleder i Nationalpark Thy, til at fortælle om oprettelsen, planlægnin-

01 : 2016

gen og driften af Nationalpark Thy. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@turbopost.dk. Afbrænding af Øster Lem Hede. Mandag den 28. marts kl. 13.30-16. Mødested: P-pladsen ved Adelvej, ca. 2 km øst for Højmark. Kom og vær med til afbrænding på den fredede Øster Lem Hede. Naturstyrelsen Vestjylland vil demonstrere, hvordan afbrænding af hede foregår. Øster Lem Hede er kendt for nogle fantastiske oldtidsagre, som endnu kan ses i terrænnet. Info: Per Mikkelsen, tlf. 20 29 11 46, per.a.mikkel@gmail. com. Forårets trækfugle i Skjern Enge. Søndag den 17. april kl. 13-16. Mødested: Fugleskjulet ved vejen mellem Skjern og Lønborg. Skestorkene er ankommet fra Afrika. Grågås og gråand har fået første kuld unger. De gulnæbbede svaner, kortnæbbet gås og bramgås er ved at gøre sig klar til at flyve til yngleområderne i nord. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@turbopost.dk. Pomeransfugle i Skjern Enge. Tirsdag den 10. maj kl. 19-21. Mødested: Fugletårnet ved vejen mellem Lønborg og Skjern. Små flokke af den smukke og specielle vadefugl pomeransfuglen gæster Vestjylland i ganske få dage på deres vej fra vinterkvarteret i Nordafrika til de skandinaviske ynglepladser. Nogle af dem raster i Skjern Enge. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@ turbopost.dk. Forår i Momhøje Brunkulslejer. Onsdag den 18. maj kl. 17.30-19.30. Mødested: P-pladsen ved Momhøje Naturcenter, Kibækvej 19. Momhøje Naturcenter, i den aller østligste del af kommunen, rummer mere end barske sandskrænter og magre fyrreplantager. Vi går på jagt efter den specielle svamp gul nøkketunge og håber, at aftensolen får de gule tunger til at lyse lidt ekstra op. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@ turbopost.dk. Fuglenes Dag i Skjern Enge. Søndag den 29. maj kl. 7-12. Mødested: P-pladsen ved Lønborggård/Fugletårnet, ved vejen mellem Skjern og Lønborg. Fuglesangen er på sit højeste netop nu. Dagen indledes med en tidlig morgenvandring, hvor vi lytter til fuglekoret og identificerer de forskellige arter. Fuglene er i fuld gang med pardannelsen, og hannernes sang får hunnerne i stemning til at bygge rede og lægge æg. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@ turbopost.dk.

SILKEBORG WWW.DN.DK/SILKEBORG


TURE

Danmarks Naturskove. Søndag den 6. marts kl. 15.30-18. Mødested: Statsskovens p-plads ved ”Nåege”, Sejsvej i Silkeborg, over for Sejsvej 24. Naturskoven i Silkeborg Statsskovdistrikt er efterkommere af den oprindelige skov, der i årtusinder dækkede Danmark. Silkeborg-skovene har landets største koncentration af 250-300-årig bøg og rummer en række beskyttelseskrævende fugleog pattedyrearter. Måske mulighed for at se sortspætte. Info: Bo Ryge Sørensen, tlf. 60 64 86 78. Vandhulstur. Lørdag den 21. maj kl. 14-16. Mødested: Dammene ved Hjertestien, Kjellerup, neden for Fredensgade. Vandhulstur i Krabbes Grønne Ring, Kjellerup for børn og voksne, som kan lide at rode i vandhuller. Info: Bodil Evald, tlf. 51 72 40 36, bodilevald@live.dk. Biodiversitetsdag. Søndag den 22. maj. Mødested og tid: se senere på hjemmesiden. DN Silkeborg afholder biodiversitetsdag. Info: Søren Snehøj Nielsen, tlf. 51 23 83 84, ssn@mjolner.dk.

SKANDERBORG WWW.DN.DK/SKANDERBORG Anemonetur. Lørdag den 2. april kl. 13-16. Mødested: Forten, Ydingvej, ca. 150 m. nord for Yding Kirke. Tag med på en tidlig forårstur i Yding Skov på nordsiden af Danmarks største bakke. Vi skal på udkig efter de første forårsbebudere i skovbundsfloraen, blå og hvid anemone; men der vil også være meget andet at se på. Husk fodtøj, der tåler mudder! Uegnet for barnevogn. Tag kaffen med til en pause. Info: Hanne Borre og Jan Hougaard, tlf. 75 78 24 54, hb.yding@gmail.com. Løvspringstur. Lørdag den 30. april kl. 13-16. Mødested: P-plads, Foerlev Møllevej, lidt øst for møllen. I disse år springer bøgen oftest ud sidst i april. Tag med ud og se, om det holder i Mesing Sønderskov. Turen går i den lune sydkant af skoven. Løvspring og skovens blomster er i fokus, men der er mere at se på. Vi tager en sviptur op langs Tingbækken, hvis tiden er til det. Vandtæt fodtøj er en god idé. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com. Nattergaletur til Tåstrup sø. Onsdag den 25. maj kl. 20.30-23. Mødested: P-pladsen ved Stjærskolen. Turen går til Stenskoven, hvorfra der er fin udsigt over Tåstrup Sø. Peter Lange, Stjær fortæller om fuglene og især om nattergalen. Info: Hans Gravsholt, tlf. 86 95 41 55, hagra@ gefiberpost.dk. Nattergaletur til Herskind. Lørdag den 28. maj kl. 20.30-22.30. Mødested: P-pladsen ved Hertha, Lands-

byvænget 14. Turen er en aftentur på sporet syd for Herskind. Der vil blive orienteret om flora og fauna, om ændringer ved sporene, og nattergalen vil synge. Vandtæt fodtøj anbefales. Info: Hans Gravsholt, tlf. 86 95 41 55, hagra@gefiberpost.dk.

STRUER WWW.DN.DK/STRUER Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Østre Strand, Struer og Oddesund. Se nærmere på vores hjemmeside og facebookside. Info: Jan Iversen, tlf. 97 87 56 01, janiv@paradis.dk.

ÅRHUS WWW.DN.DK/AARHUS Brutale ændringer i landskabet. Lørdag den 5. marts kl. 13-17.30. Mødested: Naturhistorisk Museum, Universitetsparken. På denne temadag vil en række foredragsholdere fortælle om forskellige brutale indgreb i naturen og indgrebenes konsekvenser for biodiversiteten. Efter foredragene er der mulighed for at deltage i en buffet. Tilmelding: senest d. 24/2 ved indbetaling af 170 kr. på konto: 3627 5261031. Info: Søren Højager, tlf. 22 62 99 70, soeren.hoejager@skolekom.dk. Storslået natur ved Todbjerg. Lørdag den 30. april kl. 10-14. Mødested: Todbjergtårnet, Lille Todbjerg. 103 meter over havet. Unik natur i storslået landskab. Gunnar Sørensen fra Tårnlauget giver os tårnets historie. Derefter går turen ad trampesti forbi sogneskoven, og ad gamle stier mod Thomasminde. Vi stopper på den historiske Mosegård, der må falde for evt. ny lufthavn. Ejeren, Karen Uldall Aagaard, giver kaffe midt i det grønne. Tilmelding: senest d. 29/4 til Elsebeth Hansen, tlf. 86 22 04 40, elsebethhansen@mail.dk. Aftentur i Marselisborgskovene. Tirsdag den 17. maj kl. 17-18.30. Mødested: P-pladsen ved Varnapalæet, Ørneredevej 3. Kom ud med Nikolaj Sass Ebsen og Eva Kullberg, og oplev forårsplanterne i en af vore bynære skove omkring Aarhus. Her finder vi bl.a. hvid- og gul anemone, skælrod, enblomstret flitteraks og fingeraks. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk. Lille Vildmose. Fredag den 27. maj kl. 11-13. Mødested: Lille Vildmose center, Birkesøvej 16. Lille Vildmose er en af Nordvesteuropas største højmoser. Med kundig guiding af professor Bent Odgaard borer vi ned gennem mosens tørveaflejringer til det underliggende marine sand, genkender rester af mosens karakteristiske planter og taler om mosens udvikling i forhold til landhævning, vandstand og klimaændringer. Se centret på

NATUR & MILJØ

60

egen hånd. Tilmelding: senest d. 20/5 til Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk.

ÅRHUS STUDENTERAFD. WWW.DN.DK/SA-AARHUS Affaldsindsamling i Risskoven. Søndag den 17. april kl. 10-14. Mødested: Sjette Frederiks Kro, Salonvejen 1, Risskov. Vær med i DN landsdækkende affaldsindsamling, når DN-SA-Aarhus som sædvanlig samler ind i Riis Skov. Senere opgøres det, hvor meget affald vi har fået indsamlet, og vi nyder så en snack i skoven. Læs mere på vores facebookside. Info: Anne Mette Tygesen, amtygesen@gmail.com. Spis Naturen: Ramsløg. Søndag den 24. april kl. 13-14.30. Mødested: Sjette Frederiks Kro, Salonvejen 1, Risskov. Vi inviterer dig og din familie til at lære meget mere om ramsløg og de kulinariske muligheder. Der vil være smagsprøver, opskrifter, ideer til anvendelse og anden inspiration, mens vi samler de friske blade og blomster i skovbunden. Læs mere på vores facebookside. Info: Anne Mette Tygesen, amtygesen@gmail.com.

FAABORG-MIDTFYN WWW.DN.DK/ FAABORG-MIDTFYN Oplev foråret på Midtfyn. Lørdag den 30. april kl. 10-14. Mødested: Kunstbænken ved Ringe Sø. Tag med på en lille gåtur fra Ringe Sø og ud i Ringe Skov for at finde forårstegn. Tag børnene, hunden og madpakker med. Vi skal lede efter anemoner, gøgeurter og kodrivere og høre om trækfuglene er kommet. Måske oplever vi lysegrønne bøgeblade. Påklædning efter vejret. Info: Ole Bloch-Petersen, tlf. 65 99 17 10, blochpeter@mail.dk. Så ta’r vi cyklerne frem. Onsdag den 1. juni kl. 11-14. Mødested: Madpakkehuset ved den gamle station i Espe, Kastanievej 6. Vi cykler 10 km. på den asfalterede jernbanestrækning mod Korinth. Undervejs holder vi små pauser for at se på flora og fugleliv langs den genslyngede Silke Å, samt nyde en medbragt forfriskning. Madpakken kan nydes ved Korinth st. inden hjemturen, og en tur i rhododendron haven kan evt. også tilføjes inden hjemtur. Info: Birgit Bjerring, tlf. 61 99 11 46, birgitbjerring@yahoo.dk.

KOLDING

SYDDANMARK

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Tur i Esbjergskovene. Onsdag den 11. maj kl. 18.30-21.30. Mødested: P-pladsen ved restaurant Parken i Esbjerg. Vi går en aftentur i Vognsbølparken, Nørreskoven, Strandskoven med mere, og oplever det spændende og varierede dyre- og planteliv. Undervejs er der en lille kaffepause, hvor I kan nyde jeres medbragte proviant. I samarbejde med Natursydvest. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@ egonline.dk. Fugletur til Mandø. Lørdag den 21. maj kl. 8-14. Mødested: P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19 på hjørnet af p-pladsen længst fra biblioteket. Alternativt: Ved fastlandssiden af Låningsvejen kl. 8.45. Vi kører i bil til vadehavsøen Mandø, hvor der er et rigt fugleliv med bl.a. en stor bestand af stor kobbersneppe. Der er stadig en chance for at finde en ornitologisk godbid i krattene. I samarbejde med DOF Sydvestjylland. Tilmelding: senest d. 19/5 til Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk.

01 : 2016

WWW.DN.DK/KOLDING Skamlingsbanken. Søndag den 22. maj kl. 10-12. Mødested: Skamlingsbanken. Skamlingvejen 123. Tag med på en guidet tur, hvor du både får mulighed for at opleve Skamlingsbankens vidunderlige natur, samt information om nogle af kommunens planlagte aktiviteter. Der vil blive vist rundt i det bakkede landskab, hvor nogle af de planlagte aktiviteter kan drøftes. Info: Paul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48.

LANGELAND WWW.DN.DK/LANGELAND Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-14. Mødested: Humble og Tranekær. Vi samler affald. Se mere i lokalpressen og på hjemmesiden op til dagen. Info: Carsten Friager, tlf. 23 74 96 69, carsten@frfiager.dk.

MIDDELFART WWW.DN.DK/MIDDELFART Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 8.15-12.15. Mødested: Middelfart. Middelfart deltager igen i år i dette arrangement. Læs mere i lokalpressen senere. Info: Carsten Pedersen, tlf. 51 19 85 05, post@carstenp. dk. Livet i vandhullet. Torsdag den 28. april kl. 18.30-20.30. Mødested: Naturcenteret ved den gamle bro, Gals klint vej 2. Vores årlige tur til et vandhul for at se om der er kommet haletudser. Evt. hører vi padderne kvække. Alle er velkomne. Info: Carsten Pedersen, tlf. 51 19 85 05, post@ carstenp.dk.


TURE

Røjle klint/Kasmose skov. Søndag den 1. maj kl. 13-15. Mødested: Campingpladsens parkering, Røjleklintvej 29. Medlemstur til to af vore fredede områder i kommunen. Læs mere på hjemmesiden. Info: Carsten Pedersen, tlf. 51 19 85 05, post@carstenp.dk. Nattergaletur. Tirsdag den 24. maj kl. 19.30-21. Mødested: P-pladsen på Ejby Mosevej over for Ejbyhallen. Igen i år afholder vi vores årlige nattergaletur til Ejby mose. Info: Carsten Pedersen, 51 19 85 05, post@carstenp.dk.

NORDFYN WWW.DN.DK/NORDFYN Besøg Nordfyns nye biogasanlæg. Lørdag den 19. marts kl. 10-11.30. Mødested: NGF Nature Energy Nordfyn A/S, Odensevej 158, Bogense. Besøg NGF Nature Energy Nordfyn, det nye biogasanlæg ved Bogense. Kom med på en rundvisning og hør om, hvordan gylle og affald omdannes til CO2-neutral energi og sendes videre til forbrugerne via naturgasnettet. Til stor glæde for vandmiljøet og medvirkende til at reducere lugtgener fra gylle. Tilmelding: senest d. 10/3 til Kurt Holm, tlf. 30 64 47 11, kurtgholm@ gmail.com. Når golf og natur forenes. Lørdag den 16. april kl. 10-12. Mødested: Langesø Golf, Douglashuset, Langesøvej 139. Sammen med direktør Hans Berner fra Langesø Fonden går vi en tur på den nyetablerede sti, der slynger sig omkring Langesø Golfbane, og hører om hvordan man anlægger og driver en golfbane samtidig med, at man tager hensyn til den omgivne natur. Info: Kurt Holm, tlf. 65 96 48 11, kurtgholm@gmail.com. Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Angives senere på hjemmesiden. Det er atter tid for DNs affaldsindsamling. Info: Birthe Hemmingsen og Vibeke Fagerberg, tlf. 21 49 35 18 / 64 86 15 23. Nattergaletur i Rue Mose. Torsdag den 12. maj kl. 20.30-22.30. Mødested: Rue Hed 50. Vi går en aftentur i Rue Mose for at opleve fuglelivet og den dejlige natur. Info: Viggo Lind, tlf. 65 97 81 38, vlnaturfoto@gmail.com. Nattergale og flagermus. Torsdag den 2. juni kl. 21-23. Mødested: P-pladsen foran Dallund Slot. På denne aftentur går vi rundt om Dallund Sø og lytter til bl.a. nattergal og flagermus. Info: Viggo Lind, tlf. 65 97 81 38 og Kurt Holm, tlf. 65 96 48 11 / 30 64 47 11.

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Nattergaletur. Søndag den 22. maj kl. 5-8. Mødested: Ved Sulkendrup Mølle, Sulkendrupvej 1. I år mødes vi

som noget nyt ved Sulkendrup Mølle. Gåtur med nattergale og andre sangfugle, og orientering om vandmøllen, gravhøjen og andet spændende. Måske en diskussion om vandløb, natur og kulturarv? Efter turen kan kaffe og økologisk bagværk købers og nydes i møllen. Tilmelding: senest d. 20/5 til Jens Ellegaard, tlf. 60 68 53 55, ellegaard.foged@mail.dk.

toppen af Dyred Bankes p-plads og opgangssti over for Tommerupvej 115, Blommenslyst. Kom til naturpleje på toppen af Fyn. På Dyred Banke i 123 m. højde. Det fine overdrev skal slås med le for at fremme lyngen og de mange fine blomsterplanter. Vi har leer og byder på frokost, drikke, kaffe og kage. Tilmelding: senest d. 1/6 til Carsten O. Hansen, tlf. 51 32 76 07, carslisb@drejerbanken.dk.

ODENSE SVENDBORG

WWW.DN.DK/ODENSE Træfældning på Kratluskerengen. Søndag den 13. marts kl. 10-14. Mødested: Kratluskerengen. Kratluskerengen ligger mellem Slettensvej 55 (Søhus) og Højvang 157 (Næsby). De sidste tre år har vi fjernet en masse træer, og sommeren viste, at det var rigtig godt. Der kom mange flere blomster, så vi fortsætter succesen, da der er for mange træer endnu. Gummistøvler er nødvendigt. Alle kan være med. Vi ses til en gang frisk vintermotion, vi giver forplejningen! Tilmelding: senest d. 12/3 til Lone Bjerre, 23 96 86 37, lonebjerre@sedennet.dk.

WWW.DN.DK/SVENDBORG Vinterfugletur på Monnet. Lørdag den 12. marts kl. 9-12. Mødested: Ved vejen ned til Monnet. Det er en af årets bedste ture. Afhængig af vinteren i de nordligere lande kan der være meget at se. Det er vigtigt at have støvler på, og en kop kaffe og madpakke er gode at have, når vi sidder ude på Knolden og skuer ud over havet. Poul Rasmussen leder turen. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.akerman@dlgmail.dk. Affaldsindsaming. Søndag den 17. april kl. 10-13. Mødested: Troense: P-plads Troense Strandgade, Lundeborg: Aktivitetshuset. Vi arrangerer affaldsindsamling i samarbejde med Troense Beboerforening og Lundeborg Borgerforening. Herudover opfordrer vi til, at man selv samler ind i sit lokalområde. Vi leverer gerne affaldssække til formålet. Følg med på hjemmesiden og i dagspressen. Info: Bert Wiklund, bw@bwfoto.dk.

Fugle ved Odense Å. Onsdag den 11. maj kl. 19-21.30. Mødested: ved Brevdueforeningen, Åsumvej 526. Ornitolog Kurt Due Johansen tager os med på tur langs Odense Å, hvor vi ser og hører årstidens mange fugle. Vi lærer nogle fif til at genkende fuglenes sang, og måske er nattergalen kommet? Vi ser i det hele taget, hvad der rør sig her tæt ved byen. Vi går 2-3 km. og nyder medbragt kaffe. Info: Kurt Due Johansen, tlf. 23 68 86 92, fjordkurt@sedennet.dk.

Høslet på Trappebækengen. Søndag den 29. maj kl. 10-15. Mødested: For enden af Trappebæksvej, en sidevej til Porthusvej. Kom og gør en indsats for naturen. Vi slår engen med le for at hjælpe bl.a. orkideerne. Der vil blive serveret frokost og senere kage til den medbragte kaffe. Vi har redskaber, som kan lånes, og giver instruktion i leslåning. Alle er velkomne, børn som voksne. Info: Christina Åkerman, 23 26 87 14, christina. akerman@dlgmail.dk.

Ud at gå en tur ved Hesbjerg. Onsdag den 18. maj kl. 19-21. Mødested: Hesbjerg Slot, Hesbjergvej 50. Kom og vær med til at byde foråret velkommen, og oplev den smukke natur omkring Hesbjerg Slot. Vi går en tur i skoven, lytter til fuglene og ser foråret pible frem guidet af Edmund Madsen og Kurt Due Johansen. Info: Edmund Madsen, tlf. 60 17 84 02, edmadsen@it.dk.

SØNDERBORG WWW.DN.DK/SOENDERBORG Forårsblomstertur i Arnkil Skov. Lørdag den 12. marts kl. 14-16. Mødested: Den nordligste p-plads i Arnkil Skov. I marts byder skovens forårsblomster skovgæsten velkommen. Sammen vil vi prøve at finde frem til hvilke planter, det er vi ser. Især vil vi lede efter spiselige planter og høre om deres anvendelse i køkkenet. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52 , a-andersen@mail.dk.

Livet i ferskvand ved Hollufgård Vandmølle. Lørdag den 28. maj kl. 14-17. Mødested: Hollufgård Vandmølle, Hollufgårdsvej 167, Neder Holluf. Vi indfanger smådyrene både i Lindved Å og i den gamle mølledam. Vi sætter dem i akvarier med lidt vandplanter og betragter dem. Hvordan bevæger de sig? Hvordan skaffer de sig luft? Hvad lever de af? Smådyrene ”sladrer” om vandets kvalitet. Husk gummistøvler og eftermiddagskaffe/the. Tilmelding: senest d. 23/5 til Carsten O. Hansen, tlf. 51 32 76 07, carslisb@drejerbanken.dk.

Naturpleje på Trillen. Lørdag den 2. april kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Søndre Landevej lige før Høruphav. Vi arbejder på engen på Trillen ved Høruphav, hvor der dels skal fjernes opvækst af træer og høje planter

Naturpleje på Dyred Banke. Lørdag den 4. juni kl. 10-15. Mødested: På

NATUR & MILJØ

61

01 : 2016

langs det nye kreaturhegn, og dels fjernes vegetation fra de områder, hvor den lille bregne slangetunge er set. Der bydes på forfriskninger. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68. Affaldsindsamling: Sønderborg. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: Ved Sønderborg Brand og Redning, Vestermark 10. Læs mere på hjemmesiden. Info: Kaj Abildgaard, tlf. 30 20 84 56, abildgd@stofanet. dk. Affaldsindsamling: Nordborg. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Kvickly. Se mere på hjemmesiden. Info: Birger Marcussen, tlf. 24 98 12 72, birger@marcussen.email. Skovens Dag. Søndag den 1. maj. Mødested og tid: Se hjemmesiden. Info: Birger Marcussen, tlf. 24 98 12 72, birger@marcussen.email. Flagermustur til Gråsten Dyrehave. Mandag den 9. maj kl. 21-22. Mødested: P-pladsen efter Gråsten Slot, Feldstedvej. Flagermusene er vågnet fra vinterdvalen og kan opleves på nært hold i de fine omgivelser i Gråsten Dyrehave. Kom og hør om de spændende dyr, der lever deres aktive liv, når vi mennesker sover. Prøv vores flagermusdetektor, der gør det muligt at høre flagermusenes lyde. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52. Naturpleje ved Lille Bjørnkær. Lørdag den 14. maj kl. 10-14. Mødested: Hellesøvej 20, Holm. Lille Bjørnkær er et af Sønderborg kommunes flotteste botaniske områder, men er i fare for at gro til. Området afgræsses, og dagens opgave er at sikre fortsat afgræsning ved at fjerne vegetation fra kreaturhegnet. Kom med til en hyggelig dag og gør en indsats for områdets særlige plante- og mosflora. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68. Paddekoncert i Sønderskoven. Onsdag den 18. maj kl. 21.30-22.30. Mødested: Egetofte Naturskole, Sønderkoven. Maj måned byder på mulighed for en enestående koncertoplevelse med de grønne padder, hvis stemmer lige nu er på deres livs højdepunkt. Fra Egetofte går turen til Stålmose og Kryb-i-Ly, hvor vi vil lytte til, og med lidt held også have mulighed for at se, nogle af de flotte og sjældne padder. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52. Botaniktur til Fjordmosen. Søndag den 22. maj kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved kysten ved Fjordmosen, Nørreskoven. De kystnære enge i Fjordmosen er levested for mange spændende engplanter som eks. maj gøgeurt og trevlekrone. På turen vil vi


TURE

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program. Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr. Okt./nov. og feb. www.biotravel.dk Tlf. 2484 9392 også se lidt nærmere pa de salttålende planter, der vokser langs kysten. Engområdet er meget fugtigt, så husk fornuftigt fodtøj, der kan tåle vand. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52. Flagermustur ved Ulkebøl Dam. Mandag den 23. maj kl. 21.30-22.30. Mødested: P-pladsen ved Bilka NordØst. Ved Ulkebøl Dam er der gode betingelser for flagermusenes føde: Insekter. Flagermushunnerne skal føde deres unger i løbet af den næste måneds tid og er lige nu ved at “tanke op” efter ikke at have spist hele vinteren. Vi vil med hjælp af detektorer og flagermusenes flugt bestemme hvad vi ser. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68.

TØNDER WWW.DN.DK/TOENDER Ud med sprøjten. Lørdag den 30. april kl. 09.30-12. Mødested: Skibbroen. Kom og aflever dit sprøjtegift, hør om alternativer til sprøjtegift og tilmeld din have på www.giftfri-have. dk. De første 50, der tilmelder sig i forbindelse med arrangementet, får en økologisk bærbusk gratis. Info: Gitte Holmstrup, gho@dn.dk.

VARDE WWW.DN.DK/VARDE Kvie Sø: en fredet naturperle. Mandag den 2. maj kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Pandekagehuset, Kvie Søvej, Ansager. Turen går rundt om Kvie Sø, en af Varde Kommunes fredede naturperler. Der er nu ankommet rigtig mange sangfugle, og planterne pibler op af jorden. Oplev søen, der er en lobeliesø, en sjælden naturtype, og den rige flora og fauna ved søen. Info: Bent Jakobsen, tlf. 24 41 52 30, varde@dn.dk. Mangfoldigheden i Klelund Plantage. Onsdag den 18. maj kl. 19-21. Mødested: oplyses ved tilmelding. Denne aften besøger vi Klelund Plantage. Michael Vissing Rasmussen, driftsleder og skytte, vil guide os rundt i plantagen og fortælle om de mange tiltag, der de sidste år er iværksat for at øge den biologiske mangfoldighed. Tilmelding: senest d. 15/5 til Bodil Kristensen, tlf. 27 74 15 20, bodil.kristensen5@skolekom.dk. Aftentur i Vrøgum Kær. Tirsdag den 7. juni kl. 18.30-21.30. Mødested: På Filsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km. fra Vrøgum ved Telefonvej. Besøg det fredede Vrøgum Kær, og oplev denne geologiske og botaniske perle. Se gøgeurten blomstre og mange andre for det vestjyske sjældne planter. Danmarks Naturfond købte for 10 år siden kæret og startede en omfattende naturpleje af området med Skotsk Højlandskvæg. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Det spæde forår ved Fårup Sø. Lørdag den 12. marts kl. 13.30-15.30. Mødested: P-pladsen syd for Skovdal Kro, Fårupvej 23, Jelling. Selv om vinteren måske ikke helt har sluppet sit tag, og der ligger vintergæster fra nord op søen, er der mange tegn på forår ved søen og i Jelling Skov. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail. com. Affaldsindsamling. Søndag den 17. april kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Fårupvej 10, Jelling. Vi organiserer affaldsindsamling i Vejle Kommune sammen med Grønt Forum (se dagspressen). I Jelling udleverer vi sække, tænger og handsker, og derefter gør vi forårsrent langs veje og stier. Vi afslutter med en kop kaffe. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com.

Aftenvandring i Ulbækhusfredningen. Tirsdag den 3. maj kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Skovhavevej 21, Vejle Øst. Vi gå en tur i det fredede og fantastiske landskab, hvor Ulbækken tidligere producerede el til Engum og Assendrup. Turen er noget krævende, og solidt fodtøj anbefales. Alle er velkomne. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail. com. Nattens sangere og nattens flyvere. Lørdag den 21. maj kl. 21-23. Mødested: Abrahamsens gård, Skovgade 27C, Jelling. I Jelling Skov lytter vi til dagens sidste fuglesang. I engen hører vi nattens sangere: nattergal, kærsanger og måske græshoppesanger. På hjemturen oplever vi nattens flyvere. Vi medbringer batdetektorer, som omsætter flagermusenes orienteringslyde til hørbar lyd. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com.

ER ALLE I DIN HUSSTAND MEDLEM AF DN? Et ekstra medlemskab til en anden i husstanden koster kun 95 kr. om året og giver alle medlemsfordele (dog ikke Natur & Miljø)

Et højt medlemstal giver DN gennemslagskraft

Klik ind på www.dn.dk/kun95kr Annonce_N&M_medlemshvervning_okt15_182x58mm.indd 1 NATUR & MILJØ

62

01 : 2016

30/10/2015 13.21


TURE

ARR ANGEMENTER PÅ SKOVSGAARD Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 6257 2666 / 2618 5526 og e-mail mkp@ dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland.

ANDRE ARRANGEMENTER

K YS FRØEN – og kom tættere på naturen SYVKÅL OG PÅSKESJOV SØNDAG D. 20. MARTS KL. 13-16

Påsketraditioner, påskelege og påskemad. Syvkål er en god gammel påsketradition, hvor fremspirende vilde planter blandes i en stuvning med de sidste grøntsager fra sidste år. Retten giver godt helbred og ”arbejdsduelighed” hele det kommende år! Vi sætter gryden over bålet og laver mad med naturens vilde planter. Mens gryderne er i kog, farver vi æg og leger nogle af påskens gamle lege. Pris: 20 kr.

SKOVENS DAG – KRIBLE-KRABLEKRAVL I KRATTET

ALLE DAGE FRA 20. MARTS TIL 1. NOVEMBER Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 10 forslag til aktiviteter

Vandhullets vanvittige væsner – På opdagelse i vandhullerne. Få fod på sporet – Lav gipsaftryk. Korn til kage – Kværn en pandekage. De gode og de onde – Markens nytte- og skadedyr. Godter fra grøftekanten – Vilde frikadeller. Heksetrix, tryghed og trivsel – Plantejagt. Krible-krable-kravl i krattet – Fang smådyr. Klæder skaber folk – Klæd ud som gårdens folk. Skatte fra fortiden – Skovsgaards kulturlandskab med GPS. Økologisk landbrug HVOR ANDET IKKE ER – Gården rundt med GPS

SØNDAG D. 1. MAJ KL. 14-16

De henfaldne træstammer i den lille skov bag Skovsgaards voldgrav er levested for et mylder af smådyr. Tag med på safari i skovbunden på Naturens Dag. Skovsgaard Naturformidling udlåner grej til fangst – og har forinden sat fælde ud i skovbunden, som vi skal tømme på vores vej rundt i skoven. Alle dyr bliver selvfølgelig sluppet fri ved dagens slutning.

Rigtig god tur - I er på egen hånd og bestemmer selv tempoet! Læs mere på www.kys-froen.com NATUR & MILJØ

63

01 : 2016

NOTERET, ER DELTAGELSE I TURE OG ARRANGEMENTER GRATIS, NÅR DER ER BETALT ENTRÉ TIL SKOVSGAARD: VOKSNE 60 KR., BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR SAMT MEDLEMMER AF DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING HAR GRATIS ENTRÉ.


DN BUTIKKEN

FOCUS EXTREME

BUTIK SPAR KR. 300,-

BEDST TIL PRISEN. Samlet vurdering: Extreme 8x42 giver fuld valuta for pengene, faktisk overraskende meget til prisen. Den vinder især på et skarpt billede, en blød fokusering og en lav vægt. Kan man så rumme dens lidt buttede facon og styre den hurtige fokusering, så er det med stor sandsynlighed kikkerten til dig. Extreme 8x42 Varenr. 4238 MEDL. PRIS KR. 1539,Ikke-medl. pris kr. 1839,Extreme 8x32 Varenr. 4237 MEDL. PRIS KR. 1469,Ikke-medl. pris kr. 1769,-

SPAR 300,-

KR.

Dobbeltfunktionelt teleskop til betragtning af objekter både på landjorden og på himlen. Læs mere om detaljerne på butikkens hjemmeside. Astromaster 90EQ Varenr. 4261 MEDL. PRIS KR. 2199,Ikke-medl. pris kr. 2499,-

BIOLOG I DN

DN’s fuglenørd, biolog Jan Pedersen, har testet tre nye kikkertmodeller fra Focus, som er DN Butikkens storsælgende kikkertmærke. De tre nye modeller, Adventure, Extreme og Eagle, skal tage over, hvor blandt andet den populære testvinder Focus Elite udgik. Vi ved at Focus har flere nye kikkerter på vej, men det vender vi tilbage til i juni nummeret af Natur og Miljø.

Eagle 8x42 er en fremragende kikkert, og til prisen et rent kup. Varenr. 4243 MEDL. PRIS KR. 2220,Ikke-medl. pris kr. 2620,-

FOCUS ADVENTURE

SPAR 300,-

KR.

Adventure 10x42 – Varenr. 4260 MEDL. PRIS KR. 1285,Ikke medl. pris kr. 1585,-

SPAR 500,-

KR.

KØB ONLINE PÅ DN.DK

HUSK at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på www.dn.dk/butik

Cosmos 90GT WIFI Varenr. 4241 MEDL. PRIS KR. 4499,Ikke-medl. pris kr. 4999,NATUR & MILJØ

DN BUTIKKENS HIDTIL BEDSTE KIKKERT. Samlet vurdering: Selv om den nye coatning, FMC coatning, af de indre prismer ikke forklares nærmere, så er resultatet meget overbevisende.

Adventure 8x42 – Varenr. 4236 MEDL. PRIS KR. 1245,Ikke medl. pris kr. 1545,-

STJERNEKIKKERT CELESTRON Se på nattehimlen på en helt ny måde ved hjælp af COSMOS 90GT Wi-Fi-teleskop og din smartphone eller tablet. COSMOS Celestron Navigator erstatter den traditionelle teleskop-håndkontrol med en 100 % trådløs oplevelse. Hold bare din smartphone eller tablet op mod nattehimlen, og når du finder et objekt, du gerne vil observere, peger du på skærmen. Din COSMOS 90GT svinger automatisk hen på objektet, mens skærmen viser information om det. Det har aldrig været sjovere at udforske universet. Læs mere om detaljerne på butikkens hjemmeside.

FOCUS EAGLE

GOD ERGONOMI . Samlet vurdering: Skal kikkerten primært bruges af lidt små hænder, kan Adventure 8x42 være en god allround kikkert, der dog havner i tæt duel med Focus’ egen Ultima-serie, som vi tidligere har testet, og som den ligger midt i rent prismæssigt. Kig eventuelt efter vores test af disse, inden du vælger dn.dk/kikkerttest

STJERNEKIKKERT CELESTRON

JAN PEDERSEN

SPAR 400,-

KR.

64

01 : 2016


DN BUTIKKEN

SNEGLEFÆLDER

ØKØ FRØ

Økologiske blomsterog krydderurte frø

KØB ONLINE PÅ DN.DK

Pakken indeholder 20 sneglefælder.

POSTKORT MED TRÆER

Varenr. 4115 MEDL. PRIS KR. 95,Ikke-medl. pris kr. 108,-

8 forskellige motiver malet af Susanne Weitemeyer, dobbeltkort med kuverter i gave-emballage. Format 10,5 x 15 cm, hvid C6 kuvert. Varenr. 4252 MEDL. PRIS KR. 59,Ikke-medl. pris kr. 75,-

BØGER MEDL. PRIS KR. 20,Ikke-medl. pris kr. 24,Varenr: 4121 Tagetes 4122 Blåkvast 4123 Kornblomst 4124 Kæmpe-jernurt 4125 Solhat 4126 Stolte Kavalerer 4127 Purløg 4128 Katteurt 4129 Krus persille 4130 Lavendel 4131 Timian 4132 Rosmarin

TRÆER OG BUSKE

Ø KO LO GIS K HAVE

Skrevet af Henrik Jørgensen, Flemming Rune. Indbundet, 324 sider.

Selvforsyning til husbehov, af Jens Juhl og Sølva Falgren. 192 sider, format 16 x 24 cm. Varenr. 4244 MEDL. PRIS KR. 194,Ikke-medl. pris 228,-

Varenr. 4211 MEDL. PRIS KR. 199,Ikke-medl. pris kr. 249,-

Ø KO LO GIS K D RIVH US

Skrevet af Jens Juhl og Sølva Falgren. 140 sider, format 16 x 24 cm. Varenr. 4245 MEDL. PRIS KR. 169,Ikke-medl. pris 198,HAVE ALMANAK

Økologisk have måned for måned af Jens Juhl og Sølva Falgren. 160 sider, format 21 x 25,5 cm. Varenr. 4246 MEDL. PRIS KR. 149,Ikke-medl. pris 169,-

SMÅ HÅNDBØGER MEDL. PRIS KR. 89,Ikke-medl. pris kr. 99,4172 Mit Grønne Apotek 4196 Bær 4197 Smagen af Honning 4198 Mynte 4199 Roser 4200 Spiselige blomster 4201 Naturens spiselige frugter 4203 Æbler 4248 Duftende planter

BIER I BAG HAVEN

Skrevet af Karin Gutfelt og Torben Overgaard 144 sider, illustreret i farver. Varenr. 4247 MEDL. PRIS KR. 169,Ikke-medl. pris kr. 198,GIF TIG E PL ANTER

i naturen, i haven, i køkkenet og på marken af Per Mølgaard, 350 sider i stort format, indbundet, rigt illustreret. Varenr. 4249 MEDL. PRIS KR. 299,Ikke-medl. pris kr. 350,-

PLAKATER I A2 42 X 60 CM. PR. STK. MEDL. PRIS KR. 69,Ikke-medl. pris 85,4253 Køkkenhaven 4254 Krydderurter 4255 Lægeplanter 4256 Spiselige vilde planter 4257 Giftige planter 4258 Giftige bær 4259 Spiselige blomster

PARAPLY MED MOTIV AF NYUDSPRUNGET BØG Motiv tegnet af Susanne Weitemeyer. Paraplyen har automatisk åbning og træhåndtag. NATUR & MILJØ

KRYD D ERU RTER

Varenr. 4251 MEDL. PRIS KR. 225,Ikke-medl. pris kr. 275,-

65

Bogen for urteelskere af Lene Tvedegaard. 368 sider, indbundet, stort format, ca. 600 farveillustrationer. Varenr. 4250 MEDL. PRIS KR. 329,Ikke-medl. pris kr. 388,01 : 2016


DN BUTIKKEN

NYHEDER KØB ONLINE PÅ DN.DK

fra Teva og The North Face. Læs meget mere om varerne på butikkens hjemmeside.

THERMOBALL FIBERJAKKE Herre Varenr. 4216 Dame Varenr. 4220 MEDL. PRIS KR. 1269,Ikke-medl. pris kr. 1499,-

SPAR 230,-

KR.

W PINYON RYGSÆK Varenr. 4228 MEDL. PRIS KR. 499,Ikke-medl. pris kr. 599,-

FEATHERWEIGHT S/S HERRESKJORTE

TEVA OLOWAHU Str. 37, 38, 39, 40, 41 Varenr. 4233

S/S HYPRESS HERRESKJORTE

MEDL. PRIS KR. 199,Ikke-medl. pris kr. 249,-

Str. M, L, XL, XXL Varenr. 4214

Str.: S, M, L, XL Varenr. 4212

SPAR 50,-

KR.

MEDL. PRIS KR. 329,Ikke-medl. pris kr. 399,-

MEDL. PRIS KR. 499,Ikke-medl. pris kr. 599,-

TEVA TERRA FLOAT NOVA LUX HERREFLEECE 100 GLACIER FULL ZIP

Str. Str. 37, 38, 39, 40, 41 Varenr. 4234

Str. M, L, XL, XXL Varenr. 4215

MEDL. PRIS KR. 679,Ikke-medl. 799,-

SPAR 120,-

KR.

MEDL. PRIS KR. 439,Ikke-medl. pris kr. 499,-

DAYSPRING S/S TEE

MICROBYTE RYGSÆK

Str. XS, S, M, L, XL Varenr. 4221 – Orange Varenr. 4222 – Lyseblå

Varenr. 4230

MEDL. PRIS KR. 239,Ikke-medl. pris kr. 299,-

MEDL. PRIS KR. 499,Ikke-medl. pris kr. 599,-

ATTITUDE FLEECEJAKKE

TEVA TERRA FI LITE LEATHER Str. 40,5, 42, 43, 44,5, 45,5 Varenr. 4235 MEDL. PRIS KR. 849,Ikke-medl. pris kr. 999,-

SPAR 150,-

KR.

Str. S, M, L, XL Varenr. 4224

S/S TECHNICAL POLO Str. M, L, XL, XXL Varenr. 4213

MEDL. PRIS KR. 679,Ikke-medl. pris kr. 849,-

MEDL. PRIS KR. 329,Ikke-medl. pris kr. 399,-

TEVA KAYENTA Str. 37, 38, 39, 40, 41 Varenr. 4232 MEDL. PRIS KR. 599,Ikke-medl. pris kr. 699,-

EXPLORATION DAMESHORTS Str. 36, 38, 40, 42, 44 Varenr. 4223 MEDL. PRIS KR. 399,Ikke-medl. pris kr. 499,NATUR & MILJØ

66

01 : 2016

SPAR 100,-

KR.


Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

2016

LAD DANMARKS NATUR ARVE Skriv testamente til Danmarks Naturfredningsforening En arv behøver ikke være et stort beløb. Alle gaver, store som små, er af betydning for naturen. Og du kan testamentere til DN, uden at dine arvinger får mindre ud af det.

Få mere at vide om at testamentere til naturen: 1. Klik ind på www.dn.dk/testamente 2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 og få tilsendt folderen ”Lad Danmarks natur arve” 3. Bestil folderen ved at udfylde og indsende kortet herunder – portoen er betalt

JA TAK – SEND MIG VENLIGST FOLDEREN ”LAD DANMARKS NATUR ARVE” Navn: ........................................................................................................ Adresse: .................................................................................................. Postnummer/by: ................................................................................... Tlf. nr:. ..................................... E-mail: ......................................................

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B


DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • M A SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

Naturprodukter Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .) Bestil også et GRATIS katalog på tlf. 33 31 33 26 eller www.vivara.dk • Gratis fragt ved køb fra 500 kr. Ved køb under 500 kr. er fragten 50 kr. • Alle tilbud gælder til og med 30. apr 2016

1

2 3

REDEKASSE ALAMO 32 MM

Flyvehul på 32 mm med påmonteret hulplade gør denvelegnet til mejser, spurve, fluesnappere og spætmejser 90760 • Ø 32 mm, 25 x 25 x 16,5 cm • Tilbud kr. 110,Rengøring af redekassen: Åbnes uden brug af værktøj

2

1 3

REDEKASSE VERNON 28MM

Denne smukt udformede redekasse med hulplade er ideel for små mejser. 90765 • Ø 28 mm, 20 x 30 x 16,5cm • Tilbud kr. 99,Rengøring af redekassen: Åbnes uden brug af værktøj

REDEKASSE MALTA

Malta er egnet til mejser, broget fluesnapper og spætmejser. 90532 • Ø 34mm, 21 x 18,5 x 29 cm • Slagtilbud kr. 75,Rengøring af redekassen: Åbnes uden brug af værktøj

Hele serien af redekasser finder du på www.vivara.dk

egnet

Blåmejse Sortmejse Musvit Topmejse Skovspurv Gråspurv Spætmejse Broget Fluesnapper Rødstjert Stær Stor Flagspætte Huldue Allike Natugle Rødhals Grå Fluesnapper Gærdesmutte Vipstjert Solsort Husrødstjert

mulig

Ø 28mm +2 m +2 m

+2 m

uegnet

Ø 32mm +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m

Ø 34mm +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m

Slagtilbud

+ 2 m Ophængshøjde på 2 m og op

Ø Oval +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m +2 m

Ø 45mm

Ø 80mm

Ø 130mm

Halvåben

+2 m +3 m +3 m +4 m

+4 m +4 m +5 m +/- 1 m +2 m +/- 1 m +2 m +2 m +2 m

Natur & Miljø, marts 2016  

Danmarks Naturfredningsforening