Natur & Miljø November 2015

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 4 · nov. 2015

INTERVIEW

Naturen er livsenergi Sådan siger kokken Søren Gericke i et eksklussivt interview til Natur & Miljø

NATURPORTRÆT

GULD SJAKALEN HAR TJEKKET IND Natur & Miljø gør dig klogere på Danmarks nye rovdyr

LÆS OGSÅ OM...

TEMA OM KLIMA / HAVBRUG / HVOR BLIVER STORKEN AF / PLASTIK INVADERER HAVET / SPIS NATUREN / NATURKATAPULTEN / NYE FREDNINGER / TURE OG ARRANGEMENTER I HELE LANDET

John Böhme Dybkjær, skolelære med fem børn. Sidste års danske vinder af Fjällräven Polar med flest stemmer.

DET HER KUNNE VÆRE DIG!

i april 2016 er vi klar igen: 20 nye deltagere får mulighed for at styre deres hundespand over fjeld og tundra og lære om friluftsliv om vinteren.

Du kan ansøge om en plads til Fjällräven Polar på www.fjallraven.dk/polar ved at uploade et billede eller en film samt en tekst, der forklarer, hvorfor du skal have en plads. Når du har uploadet din ansøgning, bliver den udgivet direkte på hjemmesiden, så andre kan stemme på dig. Den person,

der får flest stemmer i sit land eller sin region, får en plads på Fjällräven Polar.

Så husk at fortælle dine venner og andre støttere, at du har sendt en ansøgning. Du må gerne stemme på dig selv, men du kan kun uploade én ansøgning.

Fjällräven udvælger yderligere én deltager fra hvert land eller hver region. For at ansøge skal du være mindst 18 år og sund og rask.

Der stilles ikke andre særlige fysiske krav til deltagelse i Fjällräven Polar.

Du kan indsende din ansøgning mellem den 17. november og 11. december 2015.

www.fjallraven.dk

NATURENS STEMME |

REGERINGEN GAMBLER MED FREMTIDEN års indsatser for at beskytte vores natur og miljø er ved at blive sat over styr. Et efter et opgives nu de tiltag, der skulle beskytte vores natur, sikre vores drikkevand og redde vores dyre og planteliv. I lyset af at vores natur aldrig har været mere trængt, synes vi, i Danmarks Naturfredningsforening, at det er en uforståelig kortsigtet politik.

Ambitionerne på klimaområdet skæres ned. Grønne arbejdspladser vil blive nedlagt. Naturgenopretning droppes. Der spændes ben for mere økologi.

Regeringen vil tillade flere svin, mere gylle og gift. Randzonerne skal væk, og vores vandløb skal gøres til afløbskanaler for landbrugets afvanding. Desuden lempes beskyttelsen af vores åer, søer og grundvand. Og der er nu givet tilladelser til byggeri i vores sidste store vilde natur langs kysterne.

Det er ikke udvikling – det er afvikling. Den grønne omstilling sættes i stå. Vi har hidtil været førende på klima og økologi, hvilket har skabt nye grønne arbejdspladser her. Vi har gennem flere årtier kæmpet for og brugt adskillige milliarder af skatteborgernes penge på at få vendt den negative udvikling, vi så med iltsvind i fjordene, ildelugtende vandløb og algegrønne søer. Vi har kæmpet for at sikre vores grundvand mod forurening med sprøjtegifte og nitrat.

Disse indsatser rulles nu tilbage i et forsøg på at redde et stærkt forgældet landbrug.

Men alle disse forringelser kun gør ondt værre og er uden udsigt til at redde dansk landbrug. Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening budt ind med en række andre løsninger, der både gavner naturen og landbruget. Det er sket over for ministre og Folketingets partier og i regi af Natur- og Land-

brugskommissionen, hvis anbefalinger vi støtter.

Næsten 80 års beskyttelse af kysterne er nu også brudt, og startskuddet har lydt til at bygge i Danmarks sidste vilde og uberørte natur. Det sker, selvom turisterne peger på nedslidte kystbyer og et højt prisniveau, som barrierer. Det sker, selvom det er en helt unik gave, generation efter generation har værnet om for at kunne give den videre til os – vild, smuk og ubebygget.

Fortsætter udsalget af vores fri fælles kyster, vil dette Folketing gå over i historien som det, der solgte arvesølvet.

Jeg garanterer, at vi i Danmarks Naturfredningsforening kæmper videre. Mere end 125.000 underskrifter for at redde de danske vilde og uspolerede kyster må få politikerne til at besinde sig. Vi be’r bare om 300 meter.

Jeg håber, du fortsat vil støtte op om kampen. Tusind tak for din støtte.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

ER ALLE I DIN HUSSTAND MEDLEM AF DN? Et ekstra medlemskab til en anden i husstanden koster kun 95 kr. om året og giver alle medlemsfordele (dog ikke Natur & Miljø)

Et højt medlemstal giver DN gennemslagskraft

Klik ind på www.dn.dk/kun95kr Annonce_N&M_medlemshvervning_okt15_182x58mm.indd 1

30/10/2015 13.21 3

e-mail: kop@dn.dk Telefon: 39 17 40 00

K

MILJØMÆ G NIN RK

NORD IS

Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Morten Gorm, www.mortengorm.dk Annoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

5041-0520 TRYKSAG

F

ødevarers smag kommer fra naturen. Så vi bør passe godt den – blandt andet for at beskytte den gode smag og alle de magiske ressourcer, som Søren Gericke har bragt ind i sit gastronomiske univers. Læs interviewet side 20.

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 4 · nov. 2015 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

I DENNE UDGAVE SER VI PÅ

INTERVIEW

Naturen er livsenergi Sådan siger kokken Søren Gericke i et eksklussivt interview til Natur & Miljø

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

118.049 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 Tryk: Stibo Printing Solutions Papir: GraphoMatt.

100% oplevelser

10% billigere

Herre

NATURPORTRÆT

GULD SJAKALEN HAR TJEKKET IND

Herre Dame Dame

klimaet og det kommende COP21-møde.

Hvad taler man om, og hvad skal besluttes? Læs om udfordringerne i klimaproblematikken, når vi i årets sidste TEMA stiller skarpt på klima og COP21. Det nordiske køkken har buldret løs de seneste 12 år. Tankerne om gode, lokale råvarer begyndte blot længe før. Kokken Søren Gericke var blandt de første til for 40 år siden at hive danske råvarer ind i køkkenet, selvom de på den tid ikke blev anset som fine nok.

Det blev starten til den ærlige smag tilvejebragt af naturen.

Læs interviewet med Søren på side 20. Naturportrættet tager dig ud i sporene af ulven, for her møder vi pludselig Danmarks nyeste rovdyr, sjakalen. Læs om sjakalen side 30. Med artikelserien “Aktiv i naturen” skal vi denne gang helt tæt på en lodret klippevæg. Læs om udfordringerne, når kroppens muskler dirrer i forsøget på at besejre en klippevæg. Og så er det smart at producere fisk langt til havs. Her gælder princippet om, at forureneren betaler – ikke.

Derfor er Dansk Akvakultur meget interesserede i at få tilladelser til nye havbrug til havs. Men hvem er det egentlig, vi snyder, og hvorfor placeres anlæggene ikke på land, hvor produktet jo både skal forarbejdes og konsumeres. Læs artiklen om havbrug side 38. Og husk at kigge i oversigten over alle ture og arrangementer og find en tur tæt på dig fra side 58. God fornøjelse.

Fjällräven Karl/Karla Trousers Dame & herremodel. 1.099,-

Fjällräven Vidda Pro Dame & herremodel. 1.199,-

Fjällräven Greenland Winter Jacket Dame & herremodel. 2.299,-

Fjällräven Barents Parka Herremodel.

3.899,-

Fjällräven Greenland Winter Parka Dame & herremodel. 2.799,-

Natur & Miljø gør dig klogere på Danmarks nye rovdyr

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Læsertal: 274.000 Kilde: Index Danmark/Gallup

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv.

Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der findes i alle butikker.

Forside: Mauritius images Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun.

Indberetningsfrist 15. januar.

Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep.

Indberetningsfrist 15. april.

Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov.

Indberetningsfrist 15. juli.

Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar.

Indberetningsfrist 1. oktober.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

4 |

Natur & Miljø

|

THE NORTH FACE STORES

n r. 4

|

2015

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

TELEFON: 33 14 51 50 E-MAIL: info@friluftsland.dk WEBSHOP: www.friluftsland.dk

<

Fjällräven Brand Store - Danmarks største udvalg!

05-10-2015 11:37:23

NR. 4 · NOVEMBER 2015

FRILUFTSLAND BUTIKKER

KØBENHAVN: Field’s KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 (v. Søerne) LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49d (over f. Likørstræde) KØBENHAVN: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING: Kolding Storcenter (Orange Gade) FJÄLLRÄVEN BRAND STORE AARHUS: Østergade 30 (over for Sallings P-hus) AALBORG: Bispensgade 34 (ved Cimbrertyren) KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

natur og miljø DN okt15.indd 1

LÆS OGSÅ OM...

TEMA OM KLIMA / HAVBRUG / HVOR BLIVER STORKEN AF / PLASTIK INVADERER HAVET / SPIS NATUREN / NATURKATAPULTEN / NYE FREDNINGER / TURE OG ARRANGEMENTER I HELE LANDET

Naturens stemme Regeringen gambler med fremtiden

3

Nyheder og noter Sidste nyt fra naturens verden

6

Tema: Klima Snart COP21, og hvad så?

10

Interview: Søren Gericke Kokken, der startede det hele

20

Plastik i havet Nyt alvorligt miljøproblem

26

Naturportræt: Sjakal Danmarks nyeste rovdyr

30

Aktiv i naturen: Klatring Oplev naturen fra en klippevæg

34

Havbrug Gratis at forurene til havs?

38

Tema: Klima og COP21 s. 10

Nyt rovdyr i Danmark Mød sjakalen s. 30

Side 26 Vi omgiver os med plastik i alle afskygniger. Tænk bare på vores skosåler og bilernes dæk. Smart på land. Problem i havet. Læs om plastik i havet ...

42

Storkene kommer Fuglen er i fremgang omkring os

46

Billedgalleriet Send dit bedste billede og vind

48

Fredninger Oplev de nyeste fredninger

50

Naturkatapulten Naturtags

52

Bognyt Nye bøger om natur & miljø

54

Spis naturen Slåenportvin

56

Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind

58

Ture og arrangementer

Aktiv i naturen Kom med op på toppen s. 34

Storkene kommer Fremgang i vore nabolande s. 42 5

OM KLIMA

1

CO 2 x 2

Stigningen af CO2 i atmosfæren sker dobbelt så hurtigt nu som for 30 år siden.

2 Høstudbyttet af verdens vigtigste afgrøder kan falde med op til 30 % på grund af den globale opvarmning.

3

I 2007 var der 25 millioner miljøflygtninge på verdensplan.

Antallet af miljøflygtninge forventes at stige op til 150 millioner i 2050.

4

-18˚C

Uden drivhuseffekten ville jordens gennemsnitstemperatur være omkring -18°C.

5

x

2

Danmarks udledning af CO2 ligger på 2 gange det globale gennemsnit.

6 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

DET FØRSTE FORBUD MOD FISKERI I DANSKE MARINEPARKER NOGEN SINDE EU-direktiv forbyder fiskeriaktiviteter på 10 økologisk vigtige Natura 2000-områder Under et nyt EU-direktiv indstiller Danmark, Tyskland og Sverige alle fiskeriaktiviteter over stærkt følsomme ”boblerev” og indstiller fiskeri med bundslæbende redskaber (f.eks. trawl) over rev i beskyttede danske farvande i Østersøen og Kattegat. Direktivet dækker 10 Natura 2000-beskyttede områder, selvom fiskerirestriktionerne kun gælder for specifikke zoner med rev inden for disse områder.

“Administration af fiskeriaktiviteter i beskyttede havområder er en afgørende del af at sikre, at disse steder rent faktisk kan opnå deres bevarelsesmål,” forklarer Lasse Gustavsson, Executive Director for Oceana i Europa.

DN TÆTTERE PÅ DIG Tilmeld dig nyhedsbrev fra din lokale afdeling i Danmarks Naturfredningsforening og bliv klogere på natur og miljø tæt på dig.

Du får nyheder om din lokale DN afdelings arbejde, du bliver inviteret på ture i lokalområdet, og du får Send en nyheder om natur og miljø i din kommune. sms med Tilmeld dig her WWW.D N.D K/ LO K ALENYH EDSBREV ordlyden

Afdelinger med nyhedsbrev Al ber t s l un d Assen s Bor n hol m Egedal Favr skov Fa xe Fr eden sborg Fr eder i ci a Frederikshavn/Læsø Fr eder i kss un d Fur es ø Faaborg-Midtfyn Gr eve Gul d borg s un d Hader s l ev Hal s n æs

He d ens te d He rl ev He rni ng Hi l l e rø d Hj ø rri ng Ho l bæ k Ho l s te b ro Ho r sens Hø r s h o l m Ikas t B ra nd e Jamm e rb u g t Ka l u nd bo rg Ker te m i nd e Ko l d i ng K ø b enh av n La nge l a nd

Le j re Le m v i g Lo l l a nd Lyngby-Taarbæk M a ri a ge r f j o rd Mi d d e l fa r t No rd f y n N y bo rg N æs t ve d Odder O d ense Re b i l d Ring købing-Skjern Ros k i l d e Ru d e r sd a l S i l ke bo rg

FORURENEREN BETALER PRINCIPPET

DNLOKAL til 1272 S k i ve -S a l l i ng S l a ge l se S o l rø d S o rø St r u e r S ø nd e rbo rg Thy Ve j l e Ve j en V i bo rg Vo rd i ng bo rg A a b enra a A a l bo rg A a rh u s

GÆLDER PÅ LAND – IKKE TIL HAVS Dansk Akvakultur har ansøgt om et tillægsforureningsråderum på 1200 ton N til nye havbrug.

Omregnet til organisk stof (Bi5) modsvarer det forureningen fra mere end 1 million menneskers urensede spildevand, og det betaler borgerne omkring 2 milliarder kroner for at få renset.

NYT & NOTER |

PLAKAT STØTTER ARBEJDET FOR EN RIGERE NATUR 125 af de smukke, men ofte skjulte, natsommerfugle folder vinger ud på ny plakat og præsenterer en verden af mangfoldighed i farve, form og udsende, som de færreste kender til. Plakaten er udgivet af Peder Størup. Plakaten er 70x100 cm og koster 350,- kr. Se mere på www.naturshop.dk.

Dine sparepenge kan hjælpe naturen Danmarks Naturfredningsforening har i samarbejde med Merkur Andelskasse lavet en Naturfredningskonto, som du kan sætte dine sparepenge ind på.

Det særlige ved kontoen er, at Merkur selv støtter DN’s arbejde med 0,75-1,0 % afhængigt af det samlede beløb på alle konti.

Sådan fungerer det Indsætter du f.eks. 10.000 kr. på din Naturfredningskonto, så donerer Merkur 75-100 kr. til foreningen hvert år.

Opret en konto nu på www.merkur.dk/bliv-kunde TAK for støtten til naturen!

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

SORT TOGDRIFT I DANMARK I Holland kører alle tog på 100 % vindenergi fra 2018.

Man ville ikke komme langt med tog i Danmark, hvis man ville transporteres med grøn og fornybar

energi. For i Danmark er kun 31 % af strækningerne elektrificeret og dermed klar til at kunne benytte strøm fra vindmøller, og det er først planen, at alle de største hovedstrækninger mellem landsdelene

Foto “Mabeck”

bliver elektrificeret i 2026.

“Det er paradoksalt, for i Danmark har vi så meget vedvarende energi, så vi burde være nogle af de første til at sige, at selvfølgelig skal vores tog køre på elektricitet,” siger Kåre Press Kristensen fra Økologisk Råd.

Også i vores nabolande Sverige og Tyskland er de langt længere fremme med elektrificeringen af jernbanestrækningerne og i et land som Schweitz er togdriften næsten 100 % elektrificeret. /CH&MS

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat.

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program.

Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr.

Okt./nov. og feb. www.biotravel.dk eller 4585 8512 / 2484 9392 7

GRØNT SAMARBEJDE SIKRER VINDMØLLESTRØM TIL FORBRUGERNE

Danmarks Naturfredningsforening har sammen med SEAS NVE udviklet et miljøvenligt el-produkt, GlobalEnergi, der sikrer klimaneutraliseret strøm til selskabets kunder. Produktet er siden blevet kåret af Det Økologiske Råd til det bedste el-produkt ud fra forventet klimaeffekt, da produktet sikrer investeringer i nye vedvarende energikilder.

I efteråret blev den første vindmølle indviet i Store Røttinge på Sjælland. Den nye mølle vil producere strøm til 2.500 husstande om året og er dermed både en gevinst for klimaet og for el-kunder, der vil være sikre på, at de køber klimaneutral strøm.

“Det betyder rigtig meget, at den enkelte forbruger tager stilling og kan være med til at skubbe på den grønne udvikling,” siger Ole Vestergaard, markedsdirektør i SEAS NVE. Danmarks Naturfredningsforening er glade for at bidrage til at finde løsninger, som reelt giver en klimagevinst. Hvis vi skal forbedre klimaet, så er både politikere, borgere, organisationer og virksomheder nødt til at arbejde sammen, og her er et eksempel på, at vi kan skabe resultater ved at hjælpe hinanden med viden og reel handling.

Lad Danmarks natur arve Læs mere og bestil folderen på dn.dk/testamente Eller ring til medlemsservice: Tlf. 3917 4040 kl. 10-15 (fre. 10-14)

Arveannonce_187x60mm_okt2015_NY.indd 1

8 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

12/10/2015 15.15

Forær tre måneders gratis medlemskab af Danmarks Naturfredningsforening til nogen du kender Så deltager du i lodtrækning om lækre præmier.

Hovedpræmien er en weekend for to i Sønderjylland med stærenes ”sort sol”.

Læs mere på dn.dk/vind

SPØRGSMÅL: Medlemsservice tlf. 3917 4040 eller medlemsservice@dn.dk

dn.dk/vind 9

ORD JOHANNE GABEL ILLUSTRATION LUOISE THRANE JENSEN

10 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

Tal og teknik, penge og procenter. Voksne lande, der peger fingre af hinanden og nægter at tage ansvar.

Klimaforhandlingerne kan være kedeligt stof.

Men egentlig er de bare en spejling af os selv.

Derfor er det helt afgørende, at Danmark kan se sig selv i øjnene inden årets rendezvous i Paris.

H

vis du skal tabe dig, handler det mere om, hvad du spiser mellem nytår og jul, end hvad du spiser mellem jul og nytår. Sådan lyder slankerådet til de, der frygter den fede juletid, som var årets sidste to uger afgørende for figuren.

Det samme kan man sige om FN’s årlige klimaforhandlinger i december. Det er tiden mellem forhandlingerne, der afgør, om verden kan stå fast på at smide det farlige fedt i form af CO2-ton.

Se dig i spejlet “Klimaforhandlingerne er kun et spejl, som viser, hvor langt landene selv er,” siger Troels Dam Christensen, koordinator i netværket af miljø- og udviklingsorganisationer, 92-gruppen, som også rummer Danmarks Naturfredningsforening.

Han ved godt, at klimaforhandlingerne er tungt stof fyldt med tal og teknik, og at de fleste ærlig talt har opgivet at følge med.

Mange mener, at ’FN ikke virker’.

“Men FN er ikke andet end landene selv. Hvis FN ikke virker, er det fordi, regeringerne ikke selv har viljen, og fordi vi som borgere, vælgere, virksomheder og forbrugere ikke holder vores regeringer fast på mål og midler,” siger Troels Dam Christensen.

Han forklarer, at klimaforhandlingerne har ændret sig med tiden. Viljen skal komme nedefra.

“Der er sket et skift. I 1990’erne efter Rio-topmødet i 1992 var alle ivrige efter at lave nye afta-

TEMA | KLIMA ler i en ny og bedre verden. Der var en klar rollefordeling mellem rige og fattige lande og mellem nord og syd. De rige lande havde forurenet. De fattige lande skulle hjælpes. Vi fik Kyoto-aftalen i 1997, som var en top-down løsningsmodel. IPCC (FN’s klimapanel, jf. boks) angav den nødvendige reduktion, og så blev det fordelt ud på de forskellige lande,” siger han og illustrerer processen med en hånd hævet, mens den anden hånd skærer procenterne ud, før han fortsætter: “Problemet var, at aftalen ikke blev ratificeret af de vigtigste rige lande, herunder USA.” Klimaflygtningene kommer I dag er verden en anden. Rollefordelingen er mere broget.

Der er kommet store vækstøkonomier i Kina, Indien og Brasilien. Klimaforandring er ikke længere noget, der sker en gang i fremtiden. De er her allerede. Derfor er forhandlingerne, ifølge koordinatoren, ikke kun et spørgsmål om procenter og penge til at undgå klimaforandring. Nu handler det også om at tilpasse sig de faktiske klimaforandringer og om at kompensere dem, som bliver ramt af konsekvenserne.

“De små ø-stater er begyndt at spørge f.eks. Australien, om landet vil tage imod, når øerne forsvinder i havet. Der vil også være mange i Afrika, som bliver ramt af vedvarende tørke og må flygte eller flytte, fordi de ikke kan overleve,” siger Troels Dam Christensen og slår en lille sløjfe

Problemet var, at aftalen ikke blev ratificeret af de vigtigste rige lande, herunder USA

RIG ELLER FATTIG ”I COP21forhandlingerne accepterer du, at de fattige lande skal have lov at udlede mere.

For ellers vil du jo simpelthen holde dem i fattigdom. Det, der er udfordringen i det her, er at de fattige lande udviklingsmæssigt kommer til at fylde utroligt meget i forhold til de gamle OECDlande”, siger Torben Chrintz, videnschef fra den grønne tænketank, Concito.

– eller rettere binder en hårdknude – på den realitet: Omfanget af den nuværende flygtningekrise i Europa, foranlediget af krigen i Syrien, kan svinde ind til småting i forhold til en verden fyldt med klimaflygtninge.

“Det er en langt mere turbulent fremtid, end nogen kan forestille sig. Folk har til alle tider kæmpet om vand. Det er en kæmpe magtfaktor og kan give krige, der er langt større end krigene om olien,” siger han med tanker på, at klimaets ændringer giver vedvarende tørke nogle steder og oversvømmelse andre steder.

Det københavnske kollaps Vi vender igen blikket bagud i forhandlingernes dynamik eller mangel på samme. Det mislykkede topmøde COP15 i København toner frem.

“COP15 i København kollapsede, fordi det var et forsøg på lave endnu en top-down aftale, som skulle løse alle problemerne i et greb. Den politiske vilje var der ikke. Der var en ændret verdensorden. Mødet markerede et skift til bottom-up, hvor landene i stedet frivilligt skal melde ind, hvilke planer de har for reduktion,” siger Troels Dam Christensen.

Da landene i Durban, Sydafrika, 2011, samlede stumperne op fra København, blev resultatet at arbejde frem mod en aftale i Paris 2015. De nationale planer er en del af det arbejde.

Meningen er, at alle lande byder ind, deadline var den 1. oktober i år. COP21 i Paris skal lægge det hele sammen og se, hvor meget der mangler i forhold til Klimapanelets budget for at nå målet om, at temperaturen maksimalt må stige to grader. Mankoen skal så fordeles mellem landene i en indsats fra 2020.

“Problemet er, at de rigere lande ikke har opfyldt de fattige landes betingelser for sådan en aftale. Målet på to grader kræ11

ver allerede, at de rige lande reducerer 25-40 procent inden 2020.”

Ingen, heller ikke EU, har sat så høje mål, endsige nået så store reduktioner.

Allerede her spænder processen ben for sig selv, ifølge koordinatoren, som har fulgt slagsmålet tæt de sidste ni år. De fattige lande kan ikke se rimeligheden i at løfte et ansvar, hvis de rige lande ikke overholder løftet om at starte med at tage deres del af (efter)slæbet. Altså den stadig større manko, som de rige lander skubber foran sig, når de gang på gang udsætter målene. Betingelsen var, at de rige lande skulle være godt i gang med oprydningen inden 2020, hvorefter man så kunne begynde at tale om at fordele arbejdet ud på alle lande.

“De fattige lande siger jo: I løfter ikke jeres historiske ansvar.

Hvorfor skal vi så gøre noget?

Desuden mangler de fattige lande stadig at se de 100 milliarder USD i klimastøtte, som de faktisk blev lovet i København.”

En verden, vi ikke kender Inden det går helt i sort, skal det nævnes, at nogle lande faktisk har evnet at spænde livremmen ind.

“EU når at reducere mere end 20 procent i 2020. De har bare ikke meldt det ud som et mål,” siger Troels Dam Christensen, som mener, at det stadig er muligt at arbejde med to grader som mål, selvom de indmeldte nationale planer tilsammen udstikker en katastrofekurs på 3,5 grader.

“To grader er en overkommelig udfordring, hvor klimaet ikke går helt i selvsving med f.eks. optøning af permafrosten i Arktis. Ifølge IPCC’s seneste rapport fra november 2014 kræver to grader-målet, at verden tilsammen skærer 40 til 70 procent af udledningerne i år 2050 i forhold til år 2010. Ved en tem12 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

peraturstigning på 3,5 grader kan vi ikke håndtere ændringerne inden for rammerne af en verden, som vi kender den,” siger Troels Dam Christensen.

Håbet for mødet i Paris er at lukke hullet mellem budgettet for to grader og totalen for de nationale planer på 3,5 grader.

92-gruppen arbejder på at sikre femårige forpligtende perioder, hvor landene løbende skal se på og hæve egne mål. At gå ned i mål skal ikke være en mulighed.

“Det bliver under alle omstændigheder en utilstrækkelig aftale. Men det er bedre end ingenting. Folk er godt nok trætte af at høre om klimaforhandlingerne. Men det er det eneste sted, hvor der kan lægges pres på de enkelte lande. Ellers er det helt overladt til de store lande selv. Kina og USA har gensidigt brugt hinanden som undskyldning for ikke at gøre noget. Nu har de gensidigt forpligtet sig, og det er godt. Men deres mål slår slet ikke til. De skal presses af EU i alliance med de fattige og de sårbare lande, og det kan kun ske i FN’s klimaforhandlinger.”

Vigtige danske signaler Danmark har traditionelt været en drivende kraft i forhandlingerne, startende med miljø- og energiminister Svend Aukens rolle i Kyoto-forhandlingerne, og vores illustrative eksempel på, at et moderne velfærdssamfund kan afkoble energiforbrug og udslip fra økonomisk vækst.

“Vi har vist, at det er muligt at sætte høje mål og gennemføre dem uden at tabe velfærd. Det har været vigtige signaler i forhandlingerne. Nu melder vores regering ud, at vi ikke vil leve op til vores eget mål om 40 procent reduktion i 2020, fordi vi ikke vil pille ved udslip fra transport og landbrug. Hvis Danmark ikke står fast på egne mål, får vi ikke den grønne omstilling nu, som vi alligevel bliver tvun-

get til senere i kraft af EU’s mål.

Hvis vi omstiller nu, kan vi bevare fordelen af at have den nødvendige teknologi klar til eksport. Når Danmark her bare tre måneder før Paris sænker sine klimamål og samtidig skærer både 100 millioner og 200 millioner kroner af klimabistanden til udviklingslande i år og næste år, så er det et rigtig dårligt signal på to helt afgørende områder om mål og finansiering. Det vil der blive lagt mærke til.”

En af de gode ting, der ifølge Troels Dam Christensen, kom ud af COP15 i København var, at den daværende danske regering lærte, at forhandlingsbordet er én vej til ændring. Handlingsbordet er en anden. Derfor afsatte regeringen dengang penge til klimabistand til omstilling i konkrete projekter og med et strategisk sigte om, at resultaterne kan tale for sig selv. Det kan flytte regeringer, når de ser, at handling kan give de resultater, som forhandlingerne ikke kan. Derfor tæller tiden mellem nytår og jul mere end forhandlingerne i de to første uger af december.

De fattige lande siger jo: I løfter ikke jeres historiske ansvar. Hvorfor skal vi så gøre noget?

TEMA | KLIMA

Den 5. rapport FN’s klimapanel, IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change, fra 1988 sammenfatter i en rapport cirka hvert femte år forskning og videnskabelig dokumentation om klimaændringer fra forskere i hele verden. Klimapanelets femte hovedrapport blev offentliggjort i november 2014.

BLANDT HOVEDKONKLUSIONERNE ER: limasystemets opvarmning er utvetydig. Atmosfæren og haK vene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, og havniveauet er steget. vert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere end H noget forudgående årti siden 1850. Den globale middeloverfladetemperatur viser en opvarmning på 0,85 grader i perioden 1880-2012. e seneste 30 år har på den nordlige halvkugle været den D varmeste periode i 1.400 år. den øget handling vil opvarmningen i slutningen af århundreU det nå 3,7-4,8 grader i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil selv med klimatilpasningstiltag føre til meget høj risiko for alvorlige, udbredte og irreversible konsekvenser på globalt plan. et globale middelhavniveau vil fortsætte med at stige i løbet D af det 21. århundrede, meget sandsynligt med højere hastighed end observeret i 1971-2010. den øget handling vil havniveaustigningen i slutningen af U århundredet nå 0,45-0,82 meter i forhold til 1986-2005. dbredelsen af den arktiske havis er i gennemsnit faldet med U 3-4 procent i hvert årti siden 1979. en dominerende årsag til den globale opvarmning siden D midten af det 20. århundrede er stigningen af drivhusgasudledninger siden industrialiseringen. dledningerne, der nu er højere end nogensinde, har mestenU dels været drevet af økonomisk vækst og befolkningstilvækst. et har medført, at indholdet af drivhusgasser i atmosfæren nu D er højere end i de seneste 800.000 år.

I de første ti år fra år 2000 har udledningerne globalt været historisk høje. dledninger fra fossil forbrænding og industriproduktion har U bidraget med ca. 78 procent af stigningen i den totale udledning fra 1970-2010.

KILDE dmi.dk

vis vi skal have en sandsynlig chance for at holde den gloH bale opvarmning under to grader, kræver det en reduktion i de globale drivhusgasudledninger på 40-70 procent. i 2050 ift.

2010. Det vil kræve store ændringer i de globale energisystemer.

Læs hovedkonklusionerne på dmi.dk som tema under ’Lær om’ 13

INGEN TVIVL HOS FORSKERNE Videnskaben er enig. Klimaforandringerne er her allerede og udvikler sig hurtigere end forskernes worst case-scenarier. Imens skændes politikerne.

ORD JOHANNE GABEL

“A

lle er enige om det.”

Klima- og polarforsker, Sebastian H. Mernild, lægger tryk på ’alle’ i sætningen, som handler om en enig forskerverden.

“Blandt verdens førende klimaforskere er der konsensus om, at klimaforandring hovedsageligt er menneskeskabt. Forandringerne sker hurtigere end i de forudgående 100.000 år. Det er ikke naturlig variation,” siger Sebastian H. Mernild, som også kan henvise til FN’s klimapanels seneste rapport, der slår den menneskeskabte klimaforandring fast med syvtommersøm.

Klimaskepsis er passé “Den diskussion om klimaskepsis, som vi havde for fem-otte år siden, er helt passé i den videnskabelige verden. Dengang var der stadig mange ubekendte. I dag er vores data og vores tidsserier så sikre, at der ikke er tvivl om konklusionen. Det peger kun én vej. Forskerne er enige. Ban Ki-Moon og Obama erkender, at det er sådan. Alligevel bliver vi gang på gang fejet af bordet af politikerne,” siger klimaforskeren.

Sebastian H. Mernild har de sidste ni år været bosat og arbejdet i Alaska, New Mexico og Chile som forsker i arktisk klimatologi, glaciologi og hydrologi. I øjeblikket ved Center for Scientific Studies i Chile. Især indlandsisens afsmeltning og

14 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

fordampning, det resulterende massetab og betydning for havniveauet er centralt i Mernilds forskning. Han er én blandt de flere tusinde forskere, som har bidraget til Klimapanelets rapporter. Forskere som både ser på målinger, data, tidsserier og modeller og på landskab og is på f.eks. Grønland.

Karbon-fodspor i cement “Vi kan se det på vores målinger, og vi kan ved selvsyn iagttage det, når vi eksempelvis er på Grønland, at isdækket er i ekstremt hastig forandring,” siger Mernild og opsummerer, at middeltemperaturen siden 1880 er steget 0,8 grader, at indholdet af CO2 i atmosfæren til stadighed stiger med 2 ppm hvert år, og at vi i 2014 rundede et samlet indhold i atmosfæren på 400 ppm, som skal ses i forhold til det førindustrielle niveau på bare 280 ppm, og at de fysiske fodspor, som vi tramper rundt og sætter i skrivende stund, er støbt i cement mere end sat i mudder. De udviskes ikke sådan lige med det samme. Langt over halvdelen af den menneskeskabte CO2 vil være i atmosfæren i over 100 år og store dele op til 1.000 år.

Hvis politikerne ikke kan lytte til den enige videnskab, som foreskriver minimum 40 procent reduktion inden 2050 for at nå målet om maksimal temperaturstigning på to grader, så er vi på vej mod 3,5 grader og

uoverskuelige forandringer.

Det, som overrasker forskerne mest, er nemlig, at forandringerne i mange tilfælde kommer hurtigere end beregnet.

Værre end worst case “Processerne i isen på de store isskjolde er accelererende. De mister mere is end forventet.

Især er Vestantarktis skrøbeligt, fordi det er lavtliggende og følsomt for store afbræk af is, som giver kæmpemæssig og pludselige tilførsel af is til havet. Det kan få vandstanden til at stige til fem meter over en periode på hundrede år. Satellitbilleder af Vestantarktis viser stor ustabilitet i ismassen. Så stor, at vi endnu ikke kan tage højde for det i vores modeller. Det er faktisk kendetegnende for klimaforskningen lige nu, at vores worst case-scenarier ikke slår til,” siger Sebastian H. Mernild og fortsætter: “Vi har som forskere fingeren på pulsen, og tilstanden er meget bekymrende. Der skal gøres noget politisk, ellers bliver det både uoverskueligt og rasende dyrt,” siger forskeren, som i et nyligt blogindlæg på klimadebat.dk blandt andet lægger op til COP21 i Paris med ordene: “Vi er den første generation, der mærker effekten af menneskeskabte klimaforandringer, og vi er sandsynligvis den sidste generation, som kan gøre noget ved problemet.”

TEMA | KLIMA OM SEBASTIAN H. MERNILD laciolog og forskningsleder i arktisk G klimatologi på Center for Scientific Studies, Chile.

Mernild er oprindeligt uddannet på Københavns Universitet, 2006, hvor han også har skrevet en Ph.d. i arktisk klimatologi og hydrologi.

Siden 2006 har han fortsat forskningen med en Post Doc på University of Alaska Fairbanks og har især studeret sneprocesser i indlandsis og gletchere på Grønland.

De senere år ansat ved forskningsinstitutioner i New Mexico ved Los Alamos National Laboratory som seniorforsker og Chile som forskningsleder, hvor han især har studeret sneprocesser i iskappen på Antarktis og på indlandsisen og mindre gletschere.

Siden 2010 har han været del af et projekt, der afdækker samspillet mellem smeltevand, ismasser og hav i klimaets frontzone i de grønlandske fjorde, hvor isen brækker af i havet. Feltassistenterne arbejder døgnet rundt, året rundt.

Det er nemlig sæler med målerudstyr.

Sælerne færdes lige der, hvor det hele sker, og hvor mennesker ikke kan komme til.

En grønnere og varmere klode er da dejligt…. … og alverdens klimaforskere kan man ikke stole på På www.klimadebat.dk har klima- og polarforsker Sebastian H. Mernilds indlæg om hastige klimaforandringer givet anledning til en debat, hvor klassiske klimaskeptiske synspunkter fremføres. En skepsis som ikke længere findes i den videnskabelig verden, kun udenfor.

Blandt andet skriver Jørgen Petersen: “De klimaforandringer, som vi i de sidste 50 år har kunnet konstatere, er da alt overvejende af positiv karakter. Det vil sige en grønnere og grønnere jord, som er blevet væsentligt mere frodig. Sådanne klimaforandringer behøver vi da ikke at være bange for. I disciplinen – At føre skræmmekampagne – er Sebastian H. Mernild uovertruffen.

Det må man sige.”

Jørgen Petersen fortsætter: “Jeg gør blot opmærksom på, at klimaforskerne, klimatologerne og IPCC er nødsaget til at holde klimaspøgelset i live. Den dag politikerne og deres vælgere ikke længere er bange for klimaspøgelset, så bliver der lukket for bevillingerne. Om ikke helt så delvist. Alene af denne årsag kan man ikke have tillid til klimaforskerne, klimatologerne og IPCC. At disse folk så herudover har misbrugt vores tillid igennem mange år, gør ikke sagen bedre.’

Tallene taler for sig selv Opfordret af Natur & Miljø svarer Sebastian H. Mernild her på synspunkterne, selvom han mener, at tiden forlængst er løbet

fra at diskutere, om den menneskeskabte klimaforandring eksisterer og har uoverskuelige konsekvenser for mennesker på hele kloden.

“De klimatiske forhold er blevet mere ekstreme med hyppigere hedebølger, tørke, oversvømmelser og skovbrande til følge. Temperaturrekorder bliver slået hyppigere nu end siden 1880, og 2014 globalt var det varmeste år målt til dato. Året 2015 bliver endnu varmere end 2014. At jorden sandsynligvis er blevet grønnere er måske en fin ting, men de flere træer og buske gør ikke, at atmosfærens koncentration af CO2 aftager.

Den stiger i gennemsnit med 2 ppm om året. Ud fra min viden og indsigt som ekspert er der langt flere negative end positive effekter ved et varmere klima, end det Jørgen Petersen fremhæver.

Det handler ikke om skræmmekampagne og klimaspøgelser, men om at se objektivt på tallene og tendenserne. Det handler om at tage ansvar. Om at informere vores beslutningstagere om de faktuelle forhold. Vi klimaforskere, eller forskere i øvrigt, vil ikke kunne få forskningsmidler, hvis vi ikke var objektive i vores analyser. Det er tallene selv, der fortæller historien.”

15

DET GRØNNE RATIONALE Danmark tjener milliarder af kroner på stram miljølovgivning.

Inden for grøn teknologi, som vindmøller og pumpesystemer bliver udviklingen i mange tilfælde tvunget fremad af lovgivning. Og når lovgivningen er foran på et område, hvor den globale tendens går i samme retning, så er der penge at hente.

ORD SØREN SCHAADT LARSEN

D

en store danske virksomhed Grundfos sendte i 2008 lobbyister til Bruxelles. Virksomheden havde et problem. Nemlig at de mente, at lovgivningen inden for strømforbrug til el-motorer var for slap.

Lovgivningen skulle strammes op. EU lyttede, loven blev strammere. Planen lykkedes, og Grundfos fik en fordel, fordi de allerede fra det hjemlige marked havde været nødt til at stramme sig an i udviklingen af pumper, som benytter el-motorer.

Så i 2009 stod Grundfos med en fordel i forhold til deres udenlandske konkurrenter, da virksomheden allerede var en tand forude på grund af strammere danske regler.

Og det kan de godt lide at være hos pumpeproducenten, som faktisk opfordrer til at stramme op på reglerne.

“Vi har set det som et behageligt pres, at vi skal innovere noget mere”, siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør hos Grundfos. Han forklarer, at hvis Danmark sætter nogle af de skrappeste krav, som kan efterleves, så er virksomheder som Grundfos nødt til at sørge for, at andre danske virksomheder, som benytter pumper fra netop Grundfos, kan opfylde kravene.

“Det er jo egentligt meget smart. Så er vi forrest i bussen, når EU strammer reglerne”, siger Kim Nøhr Skibsted. Og når hele verden er ved at gå klimaamok, kan miljøteknologi blive en rigtig god forretning.

16 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

Tjener milliarder Hos Siemens Wind Power i Brande anser de også en strammere miljøpolitik som en god ting. De tjener nemlig penge på det.

“Når virksomheder og det offentlige har brug for at reducere deres CO2-udledning og deres forurening, så gør de det jo blandt andet ved hjælp af vores produkter. Så på den måde påvirker det jo vores bundlinje direkte,” siger Rasmus Windfeld, pressechef hos Siemens i Danmark. Vindmølleindustrien er det område, hvor det er tydeligst, at innovationer inden for grøn teknologi kan betyde arbejdspladser i tusindvis og avancer i milliardklassen. Tyske Siemens har valgt at placere deres vindmølle-afdeling i Danmark netop fordi, det er her, man er teknologisk længst fremme med vindmøllerne – hvilket man er, fordi man satsede på innovationen. Og det angiver Rasmus Windfeld som en vigtig grund til placeringen af firmaet.

“Og når vi ligger i Danmark, så er det fordi, at det er her, ingeniørerne er. Det er her tyngden og erfaringen er,” siger han. Men fortæller efterfølgende, at også det klimabevidste politiske miljø har stor betydning.

Stram lovgivning undervurderes I 2013 producerede danske virksomheder grønne varer og tjenester for 165 milliarder kroner. Siemens og Grundfos har tilsammen stået for godt en fjerdedel af dette. Eksporten fra dette område

TEMA | KLIMA

Klimakursen slingrer beløb sig til 65 milliarder. I arbejdspladser tæller Grundfos omkring 19.000, mens Siemens Wind Power beskæftiger 9.000 her i landet.

“Det er store tal, vi snakker om. Det er en betydningsfuld sektor,” siger Christian Erik Kampmann, lektor på CBS. Han mener, at politikerne undervurderer effekterne af en stram miljølovgivning, fordi det på kort sigt ser ud til at give et tab for virksomhederne. Her giver det mening at tænke lidt mere langsigtet. Han henviser til vindmølle-produktionen, som har været en meget langsigtet plan, som begyndte i 1970erne, men først begyndte at give afkast i 80erne.

“Den her strammere miljølovgivning betyder, at folk begynder at innovere,” siger han og forklarer, at når de andre landes lovgivninger kommer på niveau med Danmark, så køber de andre lande teknologierne af danske virksomheder.

Nogle virksomheder har det dog bedre med strammere lovgivning end andre, og Christian Erik Kampmann fortæller, at nogle virksomheder og industrier naturligt nok ikke er glade for strammere lovgivninger.

“Men,” siger han; “Der er empirisk belæg for, at denne stramme miljølovgivning vi har i EU, den gavner vores industris – på lang sigt – konkurrenceevne,” forklarer han, inden han understreger, at økonomer og politikere har en tendens til at tænke kortsigtet.

Investeringer i dansk energi- og miljøteknologi risikerer at blive mindre eller helt at forsvinde, når målsætningerne i den danske klimapolitik bliver sænket.

Det tyske energiselskab E.ON råbte gennem avisen Information op om, at virksomhedens milliardstore investeringer i Danmark risikerer at bortfalde, hvis usikkerheden og slingrekursen på området fortsætter.

Fra Siemens Wind Power lyder en lignende historie. Rasmus Windfeld, pressechef hos Siemens Danmark, oplever, at deres investorer bliver usikre, når klimakursen slingrer. ”Vi kan mærke nervøsitet hos dem, lige så snart der bliver politisk uro. Og det gælder også de udenlandske investorer. De ringer til os og spørger, hvad er det nu for noget med det politiske klima i Danmark,” forklarer han. Resultatet af slingeren har konsekvenser. ”Det gør jo alt andet lige investeringsklimaet vanskeligere, og det gør det dyrere at lave de ting, man skal lave og så bliver den grønne omstilling dyrere,” siger Rasmus Windfeld. Han fortæller, at Siemens og firmaets investorer regner med, at når kursen på et område er sat, så forbliver den sådan – det er nemlig på baggrund af klimakursen, at virksomheden foretager sine milliardinvesteringer i Danmark.

17

Hvem, hvad og hvor om klima og CO2

CO2 udledning i ton x 1000

4324330

DN MENER …

13,60%

45960

0,14%

995560

3,13%

5610110 1257740 1145160

17,65%

5840480

18,38%

8320960

26,18%

310

0,001%

2454130

7,72%

1785930

5,62%

3,96% 3,60%

“I 2008 indgik vi en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Tak for at tage dette initiativ. Med aftalen i hånden fik vi et godt afsæt til at komme i gang.”

Michael Ziegler Borgmester (Kons) Høje Taastrup kommune

COP21 bringer både håb og bekymring. Det er absolut nødvendigt med en global aftale, hvor alle lande forpligter sig til de nødvendige CO2 reduktioner, der sikrer, at temperaturen ikke stiger mere end to grader. Når mødet slutter i Paris, er drømmescenariet, at alle lande har indset nødvendigheden af et langsigtet mål suppleret med handling her og nu.

Jo længere tid vi udskyder klima-handling, jo dyre bliver det, og desto større bliver konsekvensen for natur, miljø og mennesker.

4,8 TON CO2 UDLEDNING PR. PERSON Hver eneste person på kloden, fra baby til plejehjemsbeboer, fra naturfolk til industribaron, har i gennemsnit udledt 4,8 ton CO2 i 2010. Verdens befolkning udledte det år sammenlagt 31,8 milliarder ton CO2 – et tal, som er så højt, at det ikke giver mening at sammenligne det med

noget – bortset fra tallet fra 2013, som var 35,3 milliarder ton. Udledningen af CO2 per person stiger fortsat på verdensplan på grund af øget udledning fra udviklingslandene, mens de udviklede lande udleder mindre. Men der er fortsat langt fra udviklingslandene op til de vestlige lande.

En gennemsnitlig dansker udledte i 2010 i snit 8,7 ton, mens en amerikaner udledte 17,6 ton CO2. Til sammenligning udledte en gennemsnitlig person i Burkina Faso 0,065 ton. (Tallene er samlet og udgivet af EU og omhandler fossile brændsler og byggeri)

KLIMAKOMMUNER BATTER I 2007 igangsatte Danmarks Naturfredningsforening klimakommunekonceptet. I dag har 76 klimakommer underskrevet en aftale med DN om at nedbringe deres CO2 udledning med to procent om året.

2 0 15

Asien og Oceanien

|

Nordamerika

n r. 4

Europa

|

Eurasien

Natur & Miljø

Mellemøsten

18 |

Afrika

Klimaforskere fra hele verden mener, at det med 95 procents sikkerhed er menneskets skyld, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren bliver større og større. I 2014 steg indholdet af CO2 i atmosfæren yderligere, så koncentrationen krydsede milepælen på 400 CO2-partikler per million i atmosfæren – det højeste niveau i cirka 800.000 år. De store mængder af CO2 i atmosfæren er med til at holde på varmen, hvilket hæver temperaturen på Jorden – den såkaldte drivhuseffekt. Man taler gerne om drivhusgasser i den forbindelse – blandt andet CO2, metan og kvælstof.

Antarktis

Kilde un.org og wmo.int

CO2 udledning i tons x 1000

Bli en fena på alla arter!

Lär dig allt om fiskar och andra spännande arter i Nationalnyckeln.

Erbjudande till dig som läser Natur & Miljø - Köp 2 böcker, betala för 1.

Mer information finns på: www.nationalnyckeln.se/fisk

“Naturen er magisk, men vi ser det ikke” Som en af Danmarks mest betydningsfulde kokke i nyere tid har Søren Gericke altid bragt naturen og dens “magiske” ressourcer ind i sit gastronomiske univers. Selv mener han, at vi har mistet respekten for naturen og maner til forsigtighed og en større ydmyghed i vores omgang med havet, skoven og byen.

ORD MICHAEL MÜLLER FOTO TERRITORIUM

S

om barn i 1950’erne voksede kokken Søren Gericke op på Amager. Trods de brostensbelagte gader, sporvogne og biler søgte han i en tidlig alder ud til byens fjerne naturperler, der kun lå få minutter væk på en cykel. Så gik han ture på Refshaleøen, der dengang husede skibsværftet Burmeister & Wain, men derudover var ganske uberørt. Den unge Søren vandrede af sted langs vandet, ofte helt alene, her kom sjældent mennesker, og netop derfor begav han sig derud. Her stiftede han bekendtskab med dufte, der siden fulgte ham, ja helt frem til i dag, hvor han stadig kan fremkalde duften af

20 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

sensommerens vilde planter og orkideer i sin erindring, selv om han husker sin barndom som én lang og lys sommer. Nede i vandkanten lå indskyllet tang, der forplantede sig mellem vildtvoksende, selvsåede tomater – en særlig og let krydret duft, som Søren Gericke aldrig kunne få nok af – en blanding af forrådnelse og noget friskt. Selv kalder han disse minder for magiske.

For de fleste står Søren Gericke som den eksplosive kok, der i 1970’erne og 1980’erne vendte bunden i vejret på den danske madkultur, ham, der talte uden at trække luft ind og aldrig fulgte en opskrift eller gentog den samme menu. I dag er han 68 år og stadig vild og levende, da undertegnede møder ham i hans hjem i Rødovre. Han taler stadig hurtigt, begejstret tager den ene sætning den anden, erstattet af en ny idé eller tanke, og ildsjælen lever stadig i ham, når det gælder respekten for naturen og kærligheden til den enkle og naturlige gastronomi.

Søren Gericke er en af de mest betydningsfulde kokke i Danmark de seneste 40 år. Allerede som 26-årig blev han køkkenchef på datidens stjernehotel, Hotel Plaza i København, der året efter Gerickes ansættelse

blev udråbt til at være blandt Europas bedste restauranter. Senere blev han chefkok på Søllerød Kro og Restaurant Copenhague i Paris og blev siden medejer af gourmetrestauranten Anatole midt i København.

Smagen af naturen Egentlig vidste Gericke ikke, hvad han lavede, han gik bare i gang med noget nyt, fordi han ikke forstod den danske madkultur i 1960’erne og 1970’erne.

Han gjorde op med færdigretter og pulversovs, hev i stedet danske og nordiske råvarer ind i køkkenet, franske delikatesser og tilberedte enkel og rustik mad, der bestod af de bedste råvarer, og som smagte efter årstiderne. Menukortet skulle følge årets gang. Ifølge Gericke skulle mad og gastronomi ikke være fint, det skulle være ærligt.

Det lykkedes ham at bygge et netværk op af små lokale producenter rundt omkring i Danmark, hvorfra han fik økologiske grøntsager, oste, mælk, mel, kød og fisk fra små gårde.

“Da jeg startede op for mere end 40 år siden, brugte man jo ikke danske varer, det var ikke fint nok. Den form for madlavning sagde mig ikke noget.

Samtidig forstod jeg ikke, den måde kokkene satte maden

INTERVIEW | SØREN GERICKE

OM SØREN GERICKE Født 1. april 1947 i København. Vokset op på Amager som det mellemste barn i en søskendeflok på tre. Kom i lære som kok i 1963.

Har været køkkenchef på bl.a. Søllerød Kro, restaurant Copenhague i Det Danske Hus i Paris, Hotel Plaza, restaurant Anatole, Hotel Kong Frederik, Gericke: Mad ud af Huset og restauranter i Miami og New Jersey.

Kåret til årets kok af Det Danske Gastronomiske Akademi i 1984.

Medvirket i flere madprogrammer på tv, bl.a. i DR Derude med Søren Ryge Petersen.

I 2014 udkom bogen Gericke, der er en biografi over Søren Gerickes liv og karriere.

I dag med egen virksomhed, hvor han blandt andet tilbyder mad ud af huset, køkkenskole og rådgivning til virksomheder og private.

21

sammen på, og derfor brød jeg ud og lavede mit eget. Jeg var fascineret af enkeltheden, det er jo det sværeste. Jeg ønskede ikke at blande alle mulige råvarer sammen for at frembringe en bestemt smag, der slet ikke smagte af den grøntsag, den egentlig var. En kartoffel og en gulerod skulle have den smag, den nu havde, og derfor handlede det om at bruge de råvarer og ressourcer, der var lige uden for døren, men selvfølgelig med mådehold. Det handlede om at overholde naturens spilleregler,” siger Søren Gericke.

Så du har altid forsøgt at hente naturen ind i din madlavning?

“Ja. Smagen er givet af naturen, og derfor skal vi passe ekstra godt på smagen og bevare den, ellers mister maden sin værdi. Enkeltheden i en ret er den smag, der findes på de forskellige årstider. En gulerod skal ikke tilsættes alt muligt, lad den smage af det, den smager af.

Dét er enkeltheden og i virkeligheden det magiske ved madlavning.”

Hvorfor er det vigtigt at spise efter årstiderne?

“Det har noget at gøre med duftene og glæden ved, at nu kommer der kartofler, så kommer der jordbær, nu skal vi spise græskarsuppe, og så skal vi sylte agurker. Det er jo et spil, som mange mennesker ikke tænker over, men jeg synes, at det som menneske er fantastisk spændende at være med i dette forløb og denne udvikling. Det handler om en begejstring. Altså, hvis man ikke kan lade sig begejstre over et måltid, hvad kan man så begejstres over? Vi skal have en meget større forståelse af denne proces, og forstår vi den, så bliver vi interesserede.”

Kartoffelvand skal genbruges De seneste 20 år har Søren Gericke været forpagter og køk22 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

Da jeg startede op for mere end 40 år siden, brugte man jo ikke danske varer, det var ikke fint nok, forklarer Søren Gericke.

INTERVIEW | SØREN GERICKE kenchef hos en række restauranter rundt i Danmark, heriblandt på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og caféen på kunstmuseet Trapholt i Kolding. I dag er han selvstændig med egen virksomhed, hvor han blandt andet tilbyder mad ud af huset, køkkenskole og rådgivning til virksomheder og private.

Ligesom for 40 år siden er det naturens og dens “magiske” råvarer, der er omdrejningspunktet i Gerickes liv. Respekten for naturen er stor, og derfor er han optaget af, hvordan maden bliver tilberedt. Kartoffelvand bliver genbrugt til at koge grøntsager i, og han køber aldrig flere varer og produkter, end han har brug for. Han mener, at vi i stigende grad skal støtte op omkring de små leverandører, der kun producerer en bestemt mængde, for eksempel mel eller honning, og så kun købe det, vi har brug for. Vi skal være mere bæredygtige i vores tilgang til madlavning.

“Det er mere vigtigt end nogensinde før, at vi tænker over, hvordan vi bruger naturens ressourcer. Det handler om dig og mig, vi skal gøre noget hver især. For mig findes der ikke noget mere frydefuldt end at tage metallåget af et marmeladeglas og smide det i en anden affaldspose end selve glasset. Man får det simpelthen godt af det, og det betyder så meget, at vi tænker sådan. Der findes ingen undskyldninger.”

Er naturen da truet?

“I dag har vi ingen respekt for naturen. Hvis man bare går en tur gennem København, så ligner det hele en svinesti. Jeg er klar over, at der er mange mennesker i en storby, men hvor er respekten for naturen henne? Folk tænker, at byen ikke er en del af naturen, så her kan vi bare smide vores affald, fordi der kommer altid nogen og samler det op efter os. Folk tror, at man kun skal vise naturen

Smagen er givet af naturen, og derfor skal vi passe ekstra godt på smagen og bevare den, ellers mister maden sin værdi 23

hensyn, hvis man kører en tur i Hareskoven om søndagen, det er en helt forkert tankegang, det er sygt. Nogen har spurgt mig, hvorfor jeg sorterer mit affald, som jeg er helt magisk med. Jeg gør det, fordi jeg har respekt for tingene. Lad nu være med at købe vand på flaske, det har intet med vand at gøre. Vandet er dødt. Man skal tage vandet fra hanen, gør det forsigtigt og så kommer man til at tænke over, hvor fantastisk og vigtigt vand er.”

Naturen er ikke en selvfølge For Søren Gericke handler det om at møde naturen med en respekt, omsorg og eftertanke.

Han går ikke i filtfutter, men han ønsker at værne om naturen og passe på den. Selv bliver han begejstret og opløftet af at komme ud til havet eller ud i skoven. Her fornemmer han et samspil med naturen, når han snuser rundt i skovbunden efter svampe eller plukker havtorn ved Vesterhavet. Disse stunder giver ham en glæde.

“Naturen er livsenergi for mig.

Den påvirker mig fysisk og psykisk. Indimellem er livet svært, og her kan naturen virke som en beruselse for mig – det at komme ud i den og få et skud glæde. Jeg går tit ved søer eller ved havet for bare at kigge på fuglene eller ingenting. Jeg kigger bare, ved ikke hvad jeg laver, jeg er bare til stede. Det giver en ro, at være til stede i naturen og bare sanse den. Man bliver ukrukket og ydmyg over for tilværelsen. Det er ikke fordi, jeg skal dufte til hver en rose og alt det der, men bare det at få lov at være i naturen, det er det bedste, at vi stadig kan få lov til det i Danmark. Derfor skal vi også værne om den, naturen er jo ikke en selvfølge. Det er en fryd for øjet at se noget vokse frem. Jeg er ikke romantiker, men det giver mig en livsglæde, en salighed. Naturen er magisk, men vi ser det ikke.”

24 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

Spis efter årstiderne. Det har noget at gøre med duftene og glæden ved, at nu kommer der kartofler, så kommer der jordbær, nu skal vi spise græskarsuppe, og så skal vi sylte agurker, fortæller Søren Gericke.

Støt op om de små leverandører, der kun producerer en bestemt mængde, for eksempel mel eller honning, og køb kun det, du har brug for.

Vi skal være mere bæredygtige i vores tilgang til madlavning, mener Søren Gericke.

Få gratis Information i en måned

Den næste måned kan du få adgang til hele avisen digitalt hver dag og dentrykte avis leveret fredag og lørdag.

Det er gratis, du binder dig ikke til noget, og abonnementet stopper automatisk, når måneden er omme. information.dk/1mdrgratis SMS “prøv” til 1241 ring 70158080 Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder.

Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter en måned. SMS koster 0 kr. + alm. SMS-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. Tilbuddet udløber d. 31.dec 2015

25

SUPPEN AF MIKROPLASTIK I HAVET BLIVER TYKKERE

ORD METTE IVERSEN ILLUSTRATION ØIVIND HOVLAND

En suppe af 270.000.000 kg plastikaffald flyder netop nu rundt i verdenshavene, og du er sikkert selv med at gøre suppen tykkere.

En tur i bil eller båd, tøjvask eller endda en simpel travetur på plastiksåler får strømmen af mikroplastik til at fortsætte ud i havet.

Miljøorganisationen Plastic Change efterlyser en konkret plastikpolitik.

ført 8 millioner ton plastik. Ifølge tal fra miljøorganisation Ocean Concervancy vil vi om blot ti år finde et ton plastik i havet for hvert tre tons fisk, hvis hele verden ikke hiver i bremsen nu.

“Vi har skabt et nyt medie i naturen, som vi først lige er begyndt at forstå. Omfanget er meget bekymrende,” lyder det fra miljøbiolog Henrik Beha Pedersen. Han står i spidsen for den internationale miljøorganisation Plastic Change med base i Danmark, hvis mål er at dokumentere og gøre op med plastiksvineriet både her i landet og globalt.

lastikposen, som nogen har smidt på gaden og en blæsevejrsdag flyver i ud havet, er et forureningsproblem, der er til at forstå. Posen kan sejle rundt i havet i århundreder, inden den går i opløsning, og på sin vej tage kvælertag på de stakkels dyr, der vikles ind i den. Men jo mere plastikposen nedbrydes, jo mere uhåndgribelig bliver truslen, som plastikken udgør for havmiljøet, dyrene og i sidste ende os mennesker. Mikroplastikken – det vil sige plastikpartikler på under 5 mm og helt ned til få mikrometer – er stort set usynlig for øjet, men fylder i maverne på fisk, sandorme og muslinger overalt på kloden. Mange typer plastik indeholder hormonforstyrrende og kræftfremkaldende giftstoffer, mens andre mere harmløse typer plastik fungerer som en magnet for kemikalier i havmiljøet og dermed gør stofferne tilgængelige for et sultent havdyr, der ikke kan kende forskel på plankton og mikroskopiske plastikfibre.

Lige nu flyder 270.000.000 kg plastiksuppe rundt i verdenshavene, og hvert år bliver havet til-

Umuligt ikke at svine Og svineriet stopper ikke ved alle de bæreposer, fiskegarn og plastikflasker, der ender i havet.

Faktisk kan du knapt gå et skridt uden at bidrage til svineriet. Kig lige ned under dine sko. Der sidder med stor sandsynlighed en sål af plastik, som langsomt slides, når du går. Partiklerne skylles med regnvandet ned i kloakken, videre til rensningsanlæggene og ud i havet. Det samme sker, når du kører bil, og dækkene slides, eller når du vasker en syntetisk karklud i vaskemaskinen.

Et stykke syntetisk tekstil udleder op mod 1.800 usynlige fibre af mikroplastik til spildevandet.

“Som det er i dag, er det svært at komme gennem hverdagen uden at udlede mikroplastik,” slår Henrik Beha Pedersen fast. Han efterlyser en konkret plastik-politik, der fx skal regulere hvilke stoffer, der må tilsættes i plastik, og om man som i dag bare må feje plastikstøv ned i afløbet ude i industrien.

“I andre nordiske lande har politikerne rykket på problemet, men her i Danmark er vi helt blanke,” siger han.

26 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

MIKROPLASTIK |

Ny rapport: Maling, legepladser og bildæk forurener I en helt ny rapport har Miljøstyrelsen for første gange forsøgt at kortlægge kilderne til forureningen med mikroplastik i Danmark – rapporten fokuserer kun på den plastik, som allerede er blevet mikroplastik, når den rammer vandmiljøet, og regner derfor ikke større stykker plastik, der langsomt nedbrydes i havet, med. Forureningskilderne spænder bredt: Tandpastaen med glimmereffekt og skrubbecremen er eksempler, der har fyldt meget i medierne, men rapporten viser, at også maling og højtrykspuling med tilsat mikroplastik samt bløde underlag på legepladser og kunstgræsbaner bidrager til plastiksuppen. Tøjvask, afskallet maling og skibsmaling, slid på vejstriber og sko samt hverdagens slid på køkkengrej af plastik sviner også. Den helt store synder er alle de bildæk, der hver dag slides tyndere på asfalten. En del af partiklerne fra dækkene ender i kloakken med regnvandet, en anden del direkte ud i miljøet.

DN SÆTTER PLASTIK PÅ PROGRAMMET Truslen om, at mikroplastik som en tikkende bombe med skadelige stoffer, der kan vandre gennem fødekæden, har givet plastikforurening en central plads i Danmarks Naturfredningsforenings nye havpolitik. DN anbefaler lovgiverne et mål om, at der i 2035 ikke ryger noget nyt affald i havet.

Rensningsanlæg stopper ikke strømmen Når plastikken når gennem afløb og kloakker til rensningsanlægget, vil større stykker blive opfanget af filtre og brændt af. Mindre stykker bundfælder sig som slam. Endnu findes ingen danske undersøgelser af plastikkens vej gennem rensningsanlægget, men svenske undersøgelser viser, at op mod 90 procent af partiklerne ender i slammet, mens de mindste ryger ud i havet med det “rensede” vand. I Danmark køres omkring 70 procent af slammet ud på markerne som gødning, og her kan mikroplastikken synke ned i jorden eller flyde ud i vandløbene med næste regnskyl.

Højt på Plastic Changes ønskeliste står derfor et stop for den omfattende strøm af mikroplastik, der ledes ud fra landets rensningsanlæg. Teknologien i form af særlige membraner findes i dag, og allerede i 2013 lovede politikere fra de seks partier V, K, S, DF, R og EL at finde en løsning på problemet.

Men indtil videre fosser mikroplastikken ufortrødent ud i vandmiljøet. Ifølge Miljøstyrelsens rapport mellem 600 og 3.100 ton om året. Oven i skal lægges forureningen fra større stykker plastik.

27

HER ER PLASTIKSKURKENE Bildæk, tøjvask og sko sætter tydelige plastikspor Slid fra bildæk og dine plastiksåler under skoene er nogle af de store syndere, når det gælder forurening med mikroplastik, men også vask af syntetisk tøj og klude fylder havet med plastikfibre.

NB!!! Tabellen viser ikke forurening med mikroplastik, som opstår når større stykker plastik nedbrydes i havet – kun plastik, der allerede er mikroplastik, når det udledes i miljøet. Nedbrudt plastik udgør en væsentlig kilde til forureningen.

Sild og muslinger er fulde af plastik Når mikroplastikken er skyllet igennem spildevandanlægget, vandrer den videre ud i havet, hvor den enten lagrer sig i havbunden, svømmer rundt i vandsøjlen eller ender i maven på et havdyr. Studier af Thomas Kirk Sørensen fra DTU AQUA har vist, at op mod 30 procent af sild og fiskearten hvilling har plastik i mavesækken. Udenlandske studier har påvist lignende resultater, når det gælder torsk, muslinger, makrel og sandorme.

Selv om der er store huller i viden om mikroplastikkens videre vejen i fødekæden, er en af landets førende forskere på området, Kristian Syberg fra Roskilde Universitetscenter, ikke i tvivl om, at vi kan finde plastik i fisk, orme og skaldyr over hele verden, og at plastikken vandrer gennem fødekæden.

“Forsøg har vist, at mikroplastikken vandrer fra blåmuslinger til krabber, når krabben spiser muslingen,” forklarer han. Plastikken kan rent fysisk skade dyrene, fordi de enten fylder sig med plastik og derfor ikke får næring, fordi plastikken stopper fordøjelseskanalen til, eller fordi den skaber betændelsestilstande i deres kroppe.

Men en endnu større trussel er måske alle de skadelige stoffer, der er i bundet til plastikken.

Som en svamp for miljøgifte Kristian Syberg forklarer, at stofferne kan være tilsat plastikken i produktionen. Fx blødgørere som ftalater eller flammehæmmere, der er kendt for 28 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

Kilde til mikroplastik PROCENT AF SAMLET UDSLIP

UDLEDT TIL VANDMILJØ, TON/ÅR

Kosmetik og personlig pleje

0,2

0,5-4,4

Mikroplastik til produktion

0,3

0,1-4,5

Maling

2-7

0,3-1,8

Højtryksspuling o.l.

0,01

0,3-1,4

Gummigranulat til fx underlag på legepladser

10,5

1-20

Tilsat mikroplastik

Mikroplastik som opstår ved slid Dæk

56

60

Tekstiler – når de vaskes

6,2

6-60

Maling

4,9

6-149

Skibsmaling

2,4

21-240

Vejstriber

4,1

10-180

Byggematerialer af plast

2,9

5-38

Fodtøj

5,7

10-260

Skuresvampe og andet køkkengrej Andet

1

1-50

5,7

8-375

MIKROPLASTIK |

Nogle dør af det,” fortæller Jakob Strand fra Aarhus Universitet, der også er en af landets førende forskere på området og blandt andet har undersøgt mikroplastik i havbunden.

Potentielt kan disse giftstoffer vandre videre op på menneskets middagstallerkner, når vi spiser moules frites eller en sildemad, men videnskaben har endnu ikke undersøgt vejen gennem fødekæden så langt.

SÅDAN UNDGÅR DU BEDST MIKROPLASTIK En syntetisk karklud udleder mikrofiber af plast, når den vaskes i maskinen.

Erstat karklude, opvaskebørster og skuresvampe med naturlige materialer.

Køb ikke kosmetik som skrubbecreme og håndrens med mikroplastik. Vil ofte stå som polyethylen PE i varedeklarationen.

Vælg alternativer til plastik i hverdagen.

Muleposer af stof frem for plastikposer, tandrensere af træ frem for plastik osv.

Stil krav til kommunen om affaldssortering, stil krav til supermarkedet om mindre plastikemballage.

Hæld ikke mikroplastik i afløbet. Brugte kontaktlinser skal i skraldespanden, ikke toilettet. Rens ikke pensler med maling direkte i vasken.

Ryd op efter dig selv – og også gerne andre – så vi undgår vildfaren plastik i naturen, der med tiden bliver nedbrudt til mikroplastik.

at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Men også mere harmløse typer plastik kan forvandle sig til giftkager i havmiljøet. Farlige kemikalier som DDT eller PCB, der flyder frit i havet, vil nemlig klæbe sig til plastikken, der nu transporterer kemikalierne rundt til andre dele af verden eller ind i cellerne på havdyr. Forsøg har vist, at disse stoffer ikke frigives fra plastikken i saltvand, men kan frigives i mavesyren hos fx en havfugl og optages i dyret.

“Vi ved fx, at gamle flager af bundmaling fra skibe med antibegroningsmidler kan give hormonforstyrrelser og kønsforandringer hos havsnegle, når de ligger aflejret i havbunden.

Haves: Plastiksuppe.

Søges: Innovation “Der findes alternativer til dagens plastik,” slår Helle Fabiansen, miljøchef i Plastindustrien fast, men understreger, at der ikke findes én løsning, som både er et miljømæssigt alternativ og samtidig kan opfylde de mange formål, plastikken tjener i dag.

“Vi kan godt fremstille biologisk nedbrydelig plast, men det nytter jo fx ikke at producere skosåler af plastik, der hurtigt forgår,” siger hun. Udviklingen er først lige gået i gang.

Netop innovation er endnu et punkt på Plastic Changes ønskeseddel. Organisationen har lige nu et ekspeditionsskib på vej til Midwayøerne i Stillehavet.

Undervejs dokumenterer besætningen mikroplastikken i havet, men målet er også, at ekspeditionen skal ende ud med konferencen Midway Change, hvor innovative hoveder kan byde ind med teknologiske løsninger, der skal fortynde verdenshavens plastiksuppe.

Læs mere på www.plasticchange.org 29

Det er ikke usandsynligt, at den næste beboer i den danske natur hedder guldsjakal. I 2015 satte en guldsjakal for første gang nogensinde bevisligt sine poter på dansk jord. Rovdyret endte sine dage i sommertrafikken ved Karup i hjertet af Jylland. Flere artsfæller kan være på vej i vores natur de kommende år.

30 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

NATURPORTRÆT | GULDSJAKALEN ORD JAN SKRIVER FOTO NATUREPL.COM DER ER I VERDEN 3 ARTER AF SJAKALER Ud over guldsjakalen er der skaberaksjakalen, der lever i Østafrika og Sydafrika i to adskilte populationer.

Stribet sjakal er udbredt i frodige savanneområder i den centrale del af Afrika.

Guldsjakalen er aktiv jæger om natten, mens den tilbringer dagen i en hule.

Den kan dog også være aktiv om dagen i områder, hvor der ikke er menneskelige forstyrrelser.

Den er altædende og kan tage mindre dyr, fugle, æg, insekter og planteføde.

Guldsjakaler kan jage i flok, og rovdyrene er i stand til at nedlægge bytte på størrelse med antiloper.

Mange steder bliver guldsjakalen betragtet som et nyttedyr, fordi den er i stand til at holde gnaverbestande nede.

opulært sagt så går der en grøn motorvej fra Sachsen i den centrale del af Tyskland mod nordvest til Jylland, der geografisk set er Europas blinde vej på landjorden. Her stopper trafikken.

Set fra faunaens synsvinkel ligger der en flersporet korridor af skove og relativt uforstyrrede naturområder, som er perfekte ledelinjer til fremrykning og spredning for vandrende dyr op gennem Nordeuropa. Det var den rute, der ledte ulven på sporet af Den jyske Halvø, så rovdyret igen kunne blive dansk. Nu er en anden vagabonderende og succesrig art blevet en del af trafikken på naturens grønne motorvej.

Guldsjakal hedder den. Den er et af verdens mest udbredte rovdyr. Den gyldenbrune sjakal lever i Nordafrika og over store dele af Sydeuropa, og den er udbredt i det sydlige Asien fra Myanmar i øst til det sydlige Rusland og Balkan i vest. Meget taler for, at den jyske guldsjakal kan være den første fortrop i artens fremrykning og kolonisering af det nordlige og vestlige Europa.

Dyrisk dynamik på dansk På sin vis er sjakalens pludselige danske forekomst endnu en understregning af, at naturen er dynamisk. Arter flytter sig, hvis klima, terræn og føde inviterer dem til det. Og hvis mennesket tillader det.

“Det er slet ikke usandsynligt, at guldsjakalen om 5-10 år vil være en mere eller mindre hyppig gæst i Danmark. Måske vil den ligefrem en dag begynde at yngle. Mønsteret kan være det samme, som vi så med ulven.

Fra 2005-2010 steg antallet af vidnesbyrd og meldinger om ulve umiddelbart syd og øst for Danmark. I 2012 kom så beviset på, at ulven var tilbage i Jylland, og nu har vi dokumentation for, 31

at flere end 40 forskellige ulve har været i Jylland de senere år. Vi skal til at vænne os til, at dyr, også større rovdyr, kommer og går,” siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Sjakaler i Danmarks nabolag Det er ganske vist, at der lever guldsjakaler nogle hundrede kilometer fra den dansk-tyske grænse.

13. april 2015 blev der fundet en ung han af guldsjakal i den vestlige del af Polen nær grænsen til Tyskland. Ligesom sin arts- og kønsfælle fra Karup i det midtjyske endte den polske sjakal sine dage på landevejen, ramt af en bil.

I maj og juni 2015 blev der set og fotograferet to guldsjakaler i den østlige del af Polen. Tre sikre polske vidnesbyrd om guldsjakaler i løbet af tre måneder af 2015 og den efterfølgende dokumentation fra det midtjyske er måske et signal om en bevægelse fra sydøst mod nordvest. Det er i hvert fald ganske vist, at guldsjakalen breder sig fra Balkanlandene mod de centrale dele af Europa. Og tendensen går i nordlig retning.

Det seneste årti er der blevet markant flere observationer af guldsjakaler uden for de lande, der normalt bliver betragtet som hjemsteder for arten i 32 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

vores del af verden. Fra sine traditionelle leveområder i Bulgarien, Grækenland og Rumænien har guldsjakalen tilsyneladende bredt sig til Ungarn, Kroatien, Serbien, Tjekkiet og Slovakiet.

Og i Østrig blev det første dokumenterede fund af ynglende guldsjakaler gjort i 2007. Også i den nordlige del af Italien yngler det hundestore rovdyr.

Først bæver, så bison og elg Med guldsjakalens debut i den danske natur har Danmark i løbet af de senere år fået en håndfuld nye pattedyrarter, så pattedyrfaunaen tæller flere end et halvt hundrede arter. Nogle har fået et lift. Andre er kommet af sig selv. Og andre igen er uønskede og fredløse.

I 1999 ankom bæveren med en hjælpende hånd fra det moderne naturmenneske. Den store gnaver og træfælder har siden bredt

sig på eget initiativ. I 2010 blev den europæiske bison sat ud i en indhegning i Vorup Enge ved Randers og to år senere i Almindingen på Bornholm. I 2012 var det ulvens tur, men den krævede ingen invitation eller et lift, den tog sagen i egne poter. Det samme gjorde guldsjakalen så i år. I foråret 2016 vil turen komme til elgen, der vil blive udsat som et led i et målrettet projekt til genopretning af tabt natur i Lille Vildmose i Østhimmerland.

Og så er der jo mårhunden, den invasive og fredløse fra Sydøstasien, som bredte sig i Danmark i løbet af 1990’erne. Ligesom minken er den undsluppet fra pelsfarme og er i den danske natur et fremmedelement, der bekæmpes.

Senest er den asiatiske muntjac-hjort kommet på pattedyrfaunaens danske dagsorden.

I begyndelsen af oktober blev et

NATURPORTRÆT | GULDSJAKALEN eksemplar set ved Rørbæk Sø nær Nr. Snede i Midtjylland.

Nye arter på springtur “Vores fauna er på ingen måde statisk. Tænker man 100 år frem i tiden, vil den danske pattedyrfauna ganske givet se helt anderledes ud, end den gør i dag. Måske med elge og bisoner i det fri. Og med faste bestande af ulve og guldsjakaler. Også den lille gnaver, have-syvsover, der kendes fra Sydeuropa, vil sandsynligvis komme til at leve i Nordeuropa i takt med, at klimaet ændrer sig og giver den levevilkår i vores natur. Med hensyn til klimaændringer er der næppe tvivl om, at guldsjakalen vil nyde godt af de mildere vintre, vi har udsigt til,” siger Bo Håkansson.

“I det hele taget er klimaændringerne godt på vej til at ændre hele vores natur. Nye insekter, enten det er malariamyg, guldsmede eller sommerfugle fra sydlige himmelstrøg etablerer sig i Danmark. Biædere og flere eksotiske fuglearter fra syd følger efter. I det hele taget er der fra fuglenes verden mange kendte eksempler på arter, der er ankommet fra sydøst og syd og i løbet af årtier er blevet faste beboere i Danmark. Tyrkerduen kom og koloniserede hele Vesteuropa i 1940’erne fra egne langt mod øst. I dag findes den overalt på vores breddegrader,” siger Bo Håkansson.

Plads til både ræv og sjakal Men hvad nu med vores indfødte røde ræv? Hvordan vil den tage imod sin fætter, guldsjakalen?

“Man kan godt forestille sig, at guldsjakalen kan finde en niche mellem ulv og ræv. Ulven jager større byttedyr som krondyr og vildsvin, mens ræven er specialist i at fange mindre gnavere, og sjakalen snupper det, der i størrelse er midt imellem. Fra Sydeuropa ved man, at guldsjakaler ofte jager rotter nær lossepladser og flere steder har specialiseret sig som fødegeneralister i bynære lokaliteter.

Sjakalen kan næppe i Danmark udkonkurrere ræven, men hvis bestanden får fodfæste, vil den

Det er slet ikke usandsynligt, at guldsjakalen om 5-10 år vil være en mere eller mindre hyppig gæst i Danmark

naturligvis blive en konkurrent og måske forårsage en tyndere rævebestand lokalt,” siger Bo Håkansson.

Mens ulven hører naturligt hjemme i den danske natur og har en form for indfødsret i landet, så forholder det sig anderledes med guldsjakalen. Den har ingen rødder i den danske natur.

“Forvaltningsmæssigt skal vi finde vores ben at stå på i sammenhæng med guldsjakalen.

Som udgangspunkt glæder vi os over at få nye arter af pattedyr i den danske natur. Men vi skal naturligvis have drøftet, hvordan vi griber sagen an, hvis der kommer flere og flere guldsjakaler og etablerer sig i Danmark.

Den diskussion vil finde sted i regi af Vildtforvaltningsrådet, hvor Danmarks Naturfredningsforening har sæde,” siger Bo Håkansson.

Da guldsjakalen aldrig tidligere har optrådt i den danske natur, er der af gode grunde ikke fastsat nogen jagttid på arten. Derfor må man ikke skyde guldsjakaler i den danske natur.

FAKTA OM GULDSJAKALEN Guldsjakalen går også under navnet europæisk sjakal.

Hører til hundefamilien (Canidae).

Den er lidt større og mere langbenet end en ræv, men den er mindre og navnlig slankere end for eksempel en golden retriever.

33

I de fleste mennesker bor nok en større eller mindre portion højdeskræk. Men det er ingen forhindring for at besejre landets lodrette klippesider. På Bornholms kystklipper og i øens stenbrud kan du udfordre og måske endda overvinde din egen højdeskræk – sikret med reb og klatresele.

ORD METTE IVERSEN FOTO CAMILLA HYLLEBERG

34 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

ppe fra toppen ligner det, at nogen har taget en kæmpemæssig grovbid af undergrunden. Midt i de nordbornholmske bakker åbner landskabet sig i et mere end 35 meter dybt krater.

Lodrette, blottede klippevægge af rødlig granit løber fra top til bund, og både på lodrette og vandrette flader myldrer mennesker, der med deres kulørte sikkerhedshjelme på hovederne ligner byggearbejdere i legetøjsstørrelse. Moseløkken Stenbrud stadig er et aktivt stenbrud, hvor der udvindes granit, men i dag holder stenhuggerne fri, og bruddet er i stedet indtaget af klatrere.

Musklerne i ryg og lægge dirrer, klatreskoen på venstre fod famler sig frem over den lodrette granit i små ryk, indtil den endelig finder sit – endog beskedne – fodfæste. Et par meter længere oppe af klippen farves

fingerspidserne hvide af anstrengelse og talkum, der skal forhindre fugtige hænder i at glide. 22-årige Mikkel Schelde klistrer sig til klippen som en edderkop, kun hjulpet af sine stædige fingre, tåspidser og de beskedne fremspring, som klippen tilbyder. Med vægten på sit nye fodfæste, griber han om endnu en karabinhage i bæltet og klikker den fast i et metaløje boltet ind i granitten. Endnu et skridt på vejen mod plateauet kaldet Solhylden.

Erobrer Solhylden Mikkel har klatret, så længe han kan huske. I træer og på bygninger i barneårene. Gennem de seneste fire år har han erobret den ene klippevæg efter den anden – og endda frosne vandfald – med rebklatring. Det vil sige klatring i makkerpar, hvor den ene står for neden af klippen og sikrer den anden med et reb, mens den anden bevæger sig

| KLATRING | SURF AKTIVAKTIV I NATUREN I NATUREN

Sport er mere end høj puls og sved på panden. Når man dyrker sin motion og passion i det fri, bliver sport en ny måde at opleve og sanse naturen på. Natur og Miljø er taget ud for at opleve, når Danmarks bølger, stride blæst, mindste skovstier og skiftende årstider får pulsen til at pumpe.

3 53 5

op af klippen og hægter sig fast med karabinhager undervejs.

Enten i forberedte bolte eller ved hjælp af aluminiumkiler, der kiles ind i klippesprækker undervejs. I dag er han klædt i shorts, klatresele, bælte med omtrent ti karabinhager, klatresko og en orange Petzl-hjelm, og i den anden ende af tovet, der sikrer ham, holder 42-årige Cathrine Howitz godt øje med hver en bevægelse. Hun er hans makker i dag. Selv om de klatrer på vægge af forskellig sværhedsgrad, kan de sagtens følges ad. Makkerskab i klatring handler mere om tillid, opmuntring og godt selskab end om evnerne.

Endelig kan Mikkel møve sig op på Solhylden, ruten er besejret. Endnu højere oppe svæver digesvaler i rutefart ind og ud af hullerne i deres reder.

Klatrere ser det hele fra oven “Det er en spændende måde at opleve naturen på, fordi man kommer til at se den fra en anden vinkel, fra oven,” fortæller Mikkel, der også understreger, at klatring bringer ham ud i natur, han ellers aldrig ville have oplevet.

“Jeg ville nok aldrig have rejst til Nordnorge midt om vinteren, hvis jeg ikke skulle op og prøve isklatring.”

Her i landet er klatrernes mekka Nordbornholm – det eneste hjemlige klippelandskab, der til gengæld byder på masser af udfordringer, både til begyndere og erfarne. I stenbrudene er mange ruter forberedt med bolte. På de uberørte kystklipper må klatrerne kile sig opad.

Mikkel mener, at stort set alle mennesker lider af en form for højdeskræk, men godt kan lære at klatre alligevel. Ved langsomt at vænne hjernen til, at det er okay at hænge 15 meter over jorden i fingerspidserne på en lodret klippe og ligefrem lade sig falde, vil man komme til at

36 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

SÅDAN KOMMER DU I GANG Med mindre du allierer dig med en erfaren klatrer, der guider dig, kan det klart anbefales at tage et kursus i rebklatring. Her lærer du at sikre dig selv og din klatremakker.

På Dansk Klatreforbunds hjemmeside www.klatreforbund. dk kan du finde den nærmeste klub, som udbyder kurser i sikring.

Bouldering er friklatring på lavere klatrevægge uden reb og sele.

Klatreren lander til gengæld på en madras, hvis han eller hun falder.

Mange klatrehaller har bouldervægge. Udendørs skal du bruge en såkaldt crash pad. Dvs. en egnet madras til at lægge under klippen.

Du kan prøve bouldering uden først at tage et kursus.

Børn kan være med fra omkring seks år.

| KLATRING | SURF AKTIV I AKTIV NATUREN I NATUREN nyde spændingen.

“Det er en god idé at træne mindre fald, jo flere gange man falder, jo mere naturligt føles det,” siger Mikkel. På næste klippevæg, den omkring 35 meter høje Laustvæg, får Mikkel brug for sin faldtræning. Middagsheden bager på klipperne og har forvandlet hele stenbruddet til en kogende stengryde. Selv tal-

kum kan ikke holde sveden fra håndfalderne. Ti meter oppe glider Mikkels fingre, og han falder, indtil rebet strammes ved hans sidste karabinhage. Men der er ikke spor af rædsel i hans ansigt. Kun et let skuffet “øv, så fik jeg ikke den væg”.

“Man bliver nødt til at prøve noget svært for at blive bedre,” lyder det fra klatreren.

GEAR TIL KLATRING Klatresko – og jo, skoene skal føles for små!

Klatresele, reb og karabinhager Hjelm Talkum til hænderne

PAS PÅ YNGLENDE FUGLE OG SJÆLDNE PLANTER

LANDETS BEDSTE KLATREVÆGGE Opalsøen Moseløkken Stenbrud Randkløve kystklipper

Godt brugt. Både krop og hoved bruges under klatring. Det er godt for sjæl og legeme.

På Bornholms klippekyster og i stenbrudene lever og yngler fugle som digesvaler, alke og vandrefalke.

Samtidig er klipperne hjem for sjældne planter som sort radeløv og klipperøn. Tag hensyn ved ikke at klatre på ruter med ynglende fugle, eller hvor du kan beskadige sjældne planter. På hjemmesiden www.rockclimbing.dk kan du finde en online guidebog med informationer om klatreruter og hensyn til naturen.

Den opdateres løbende, så du kan se, om der aktuelt er fx ynglende fugle på ruten. Når du skal ned igen fra en rute i natur uden anlagte stier, anbefaler Dansk Klatreforbund, at klatrerne rapeller ned af klippen og dermed undgår at træde bevoksningen på skrænten ned.

37

Havet sletter alle spor Planer om vækst i havbrugserhvervet kan betyde en tredobling af næringsstoffer til havet fra de danske havbrug. Et allerede dårligt havmiljø vil forværres yderligere, siger professor Stiig Markager.

ORD CHRISTIAN LYKKE FLINKER ILLUSTRATION RIKKE OTTE ultne regnbueørreder svømmer rundt i regnen af foder for at være en del af festmåltidet. Det fiskene ikke får spist, bliver til affald, som sammen med fiskenes ekskrementer synker mod bunden. Her lægger det sig som et tæppe af organisk materiale. Et forstadie til iltsvind.

Der er stor interesse for at udvide havbrugserhvervet. Lige nu ligger der 11 ansøgninger hos Miljøstyrelsen om nye havbrug i tillæg til de 20 eksisterende anlæg. Samlet set udleder havbrugene i dag 343 ton kvælstof og 36 ton fosfor direkte ud i havet, og grønt lys til de nye havbrug vil betyde over en tredobling af de forurenende næringsstoffer.

Stiig Markager, der er professor ved Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, mener, at enhver merudledning af næringsstoffer strider imod vores mål om at opnå god økologisk tilstand i vores havområder.

“Det er kun ganske få af vores kystnære havområder, som lever op til kravene i vandrammedirektivet, og områderne 38 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

længere til havs kan heller ikke tåle mere kvælstof og fosfor.

Miljøtilstanden i havet bestemmes hovedsageligt af mængden af næringsstoffer, og derfor er enhver aktivitet, som øger næringsstoftilførslen, uhensigtsmæssig, med mindre der fjernes tilsvarende et andet sted,” siger Stiig Markager.

“Mere kvælstof og fosfor giver algeopblomstringer omkring havbrugene, og det fører til uklart vand og risiko for iltsvind. Derudover lægger det organiske materiale sig på bunden og fører til lokalt iltsvind under og omkring burrerne. Kombinationen af rigeligt med både fosfor og kvælstof er meget skadelig for miljøet.”

Forureningen "forsvinder" med strømmen Dansk Akvakultur vil gerne etablere nye havbrug så langt til havs, at de havner i områder, der ikke er afhængige af at skulle opfylde miljøkravene i vandområdeplanerne. Ude på det åbne hav vil strømmen sprede næringsstofferne, mener erhvervet.

“Når vi etablerer nye havbrug

uden for vandplansområdet, så er udledning ikke et problem, fordi næringsstofferne fortyndes og indgår i hele den samlede strøm af kvælstof og fosfor,” siger Brian Thomsen, der er direktør i Dansk Akvakultur.

Men man kan ikke sammenligne den samlede strøm af næringsstoffer med udledningen fra en punktkilde som et havbrug, mener Stiig Markager.

“Langt den største del af kvælstoffet, som allerede flyder rundt i havet, er inaktivt. Det vil sige, at det ikke kan optages af algerne, mens havbrugene derimod vil tilføre betydelige mængder kvælstof og især fosfor, som algerne kan optage 100 procent,” siger han og påpeger, at havbrugene kan bremse indsatsen for at nedbringe fosfor.

“Tidligere kom fosfor til havmiljøet især fra husspildevand, og den mest markante forbedring af havmiljøet over de sidste 30 år skyldes, at fosfortilførslerne er nedbragt med omkring 90 procent.

Den udvikling kan rulles tilbage i områder med mange havbrug,” siger Stiig Markager.

UDSLIP GIVER FAUNAFORURENING Menneskelige fejl og storme betyder, at der fra tid til anden sker store udslip fra havbrugene.

Senest tilbage i 2013, hvor 500-600 ton regnbueørreder slap fri i Storebælt under orkanen. De store mængder regnbueørreder skader de naturlige bestande af fisk, fordi de graver i gydebankerne, hvor de vilde ørreder og laks har lagt deres æg. Derudover er der ofte sygdom i opdrætsfisk, som i værste fald kan overføre smitten til de vilde ørreder.

BIODIVERSITET | HAVBRUG

Medicin + foder Tørfoder til ørreder består primært af fiskemel og fiskeolie, som presses sammen i pilleform. Idag suppleres med rapsolie, sojamel og hvede. Medicin tilsættes foderet.

P

P

B P

N

P

B N

N

Strøm

B

N P

Strømmen på havet sørger for, at vandet omkring havbrugsfiskene altid er rent, og at forureningen i form af foderrester, ekskrementer og andet føres videre ...

N, P, Bi5 Der er særligt fokus kvælstof, fosfor og organisk stof, som alle bidrager til forureningen af havet.

EU’S BESKYTTELSE AF HAVET Vandrammedirektivet I Vandrammedirektivet hedder det, at alle EU-landes vandområder – vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvand – skal have ”god tilstand” i 2015.

Ifølge direktivet betyder det, at miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande kun må afvige lidt fra den upåvirkede naturlige referencetilstand. I Danmark er år 1900 valgt som referenceår. Vandplanerne er et centralt element i gen-

nemførelsen af EU’s vandrammedirektiv.

De er den danske opskrift på, hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen i vandrammedirektivet. Danmark er langt fra at opfylde målene.

Havstrategi Havstrategien er en køreplan for, hvordan Danmark når en række mål om god miljøtilstand i vores havområder. Danmarks Havstrategi er et led i gennemførelsen af

EU’s havstrategidirektiv. Formålet med direktivet er at fastholde eller etablere ”god miljøtilstand” i alle europæiske havområder senest i 2020.

Midlet til at nå dette mål er udarbejdelse af havstrategier med målsætninger for natur og miljø, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer. Der er blandt andet mål for, hvor mange sæler og marsvin, der skal være, og hvordan havbunden får en sund tilstand.

39

Fisk skal på land Danmarks Naturfredningsforening er skeptisk over for vækstplanerne. Næringsstof-forureningen kan forhindres ved at samle opdrættene i lukkede saltvandsanlæg på land, hvor spildevandet renses præcis som det renses for den øvrige industri.

“Forureningsmæssigt er de åbne netbure i havet en ”dinosaur”, der ikke har reel mulighed for at begrænse sin miljøbelastning. Da der ikke er økologisk råderum i havmiljøet – hverken kystnært eller offshore inden for Skagen – så må branchen udbygge på landanlæg, hvor spildevandet kan renses,” siger Henning Mørk Jørgensen, der er havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening.

I Dansk Akvakultur mener man, at traditionel havbrugsdrift er en bæredygtig fødevareproduktion.

“Vi betragter havbrug som bæredygtig fiskeproduktion med et lille miljøaftryk, mens de landbaserede saltvandsanlæg ses som et supplement, men ikke som en erstatning for produktionen af fisk til havs,” siger Brian Thomsen.

En analyse af det danske havmiljø viser, at kun fem procent af de kystnære vandområder lever op til vandrammedirektivet.

Og selvom der er lavet mål for reduktion af kvælstofudledning for blandt andet landbrug, industri og kommunale renseanlæg, er det ikke tilfældet for havbrugene.

“Ejerne af havbrugene skal hverken betale afgift af deres forurening, og på samme tid er pladsen på havet gratis. Borgere og virksomheder har brugt mange penge på at rense deres spildevand, så det kan ikke være rigtigt, at et erhverv som havbrug går fri,” siger Lars Brinch Thygesen, der er miljøkonsulent hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

Investering for fremtiden Havbrug på land er en stor inve40 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

stering, og Langsand Laks i Hvide Sande har indtil nu investeret 70 millioner kroner. Derfor mener Brian Thomsen, at havbrug på land er urealistisk.

“Mange siger, at vi skal flytte havbrugene på land, men fakta er, at de landbaserede anlæg stadigvæk har problemer med produktionen af fisk og deres økonomi,” siger Brian Thomsen.

I dag findes der to havbrug på land og begge anses af branchen som pilotprojekter. Alligevel mener Danmarks Naturfredningsforening, at de store investeringer er nødvendige.

“Afføring fra fiskene, foderspild og eventuelle rester af medicin tilbageholdes og opsamles i det lukkede system.

Miljøgevinsten er åbenlys. Samtidigt har opdrætteren fordel af at kunne styre samtlige forhold af betydning for fiskenes vækst og velfærd, så det burde være en win-win for opdrætter og miljø,” siger Henning Mørk Jørgensen.

bestræbelser på at få god økologisk tilstand og undergrave de spildevandsomkostninger, skatteborgerne betaler,” siger Henning Mørk Jørgensen.

Stor vækst, stor forurening Dansk Akvakulturs nye vækstplan satser på produktion til havs. En produktion, der kræver, at de tildeles en kvote på 1.200 ton kvælstof uden pligt om at kompensere.

“Vi erkender, at havbrugene efterlader et lille miljøaftryk, men hvis ikke vi får lov til at udlede flere næringsstoffer, så kan der ikke skabes vækst. Man skal finde en balance mellem vækst og miljøaftryk, og den er skarp, når vi snakker om havbrug,” siger Brian Thomsen.

Vækstplanen er et led i regeringens såkaldte 16-punktsplan, som har til formål at skabe økonomisk vækst. Henning Mørk Jørgensen forklarer, at vækst kan være fint, men ikke for en hver pris.

“Det bør ikke ske på bekostning af miljøtilstanden i havet – det er uintelligent vækst.

Hvorfor skulle vækst i ét erhverv gå forud for hele samfundets

Minister: Mulig udvidelse Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ser gode muligheder for at udvide havbrugserhvervet, fordi det kan skabe vækst og arbejdspladser.

“Opdræt af fisk er en mulighed for at skabe arbejdspladser, så helt grundlæggende mener jeg, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at det kan lade sig gøre at skabe vækst i havbrugserhvervet. Men vi skal gøre det uden, at vi går på kompromis med vores miljøbeskyttelse. Kan vi det, så mener jeg klart, at det er en mulighed at udvide erhvervet,” siger Eva Kjer Hansen.

“Vækst i havbrugserhvervet er ikke en modsætning til, at vores havområder skal have god tilstand. Det handler om placering. Miljø- og Fødevareministeriet er ved at arbejde med at udpege zoner, hvor man kan etablere havbrug, uden at det går ud over miljøhensyn,” siger ministeren.

Et spørgsmål om fordeling For professor Stiig Markager er havbrugsproblematikken også et spørgsmål om, hvordan vi i Danmark skal fordele den pulje af kvælstof og fosfor, vi kan tillade os at udlede til havet.

“Det danske havmiljø er mere følsomt end mange andre steder, og derfor gælder det om at få mest mulig vækst og arbejdspladser ud af hvert ton, der udledes. Hvem skal have lov til at udlede, og hvor får samfundet mest ud af det? De spørgsmål burde vi stille, inden vi politisk vælger at ændre kurs og tillade flere næringsstoffer fra havbrug, for de næringsstoffer vil skulle kompenseres med mindre udledninger fra landbruget,” siger Stiig Markager.

OSPAR OSPAR har til formål at udarbejde aftaler om at beskytte hele det Nordøstatlantiske område inklusive Kattegat mod alle former for forurening.

Konventionen er undertegnet af samtlige lande i EU samt Island, Norge og Schweiz.

Danmark implementerer relevante OSPAR anbefalinger og beslutninger gennem nationale initiativer og lovgivning, såsom vand- og naturplaner, samt havstrategier.

FAKTA OM HAVBRUG • Havbrug har eksisteret i Danmark siden 1970’erne • Der er i alt fem havbrugsvirksomheder med samlet 20 havbrug i Danmark • Havbrugenes miljøgodkendelse revurderes hver 8. år • Over 90 % af produktionen eksporteres • Havbrug producerer regnbueørreder på 3-4 kg samt ørredrogn • Havbrugenes økonomi hviler især på produktion af ørredrogn til det japanske marked • Udledning fra havbrug sammenlignet med urenset spildevand

VARM OG TØR I DET RETTE UDSTYR… Kom ind og se et kæmpesortiment i funktionel beklædning og dejligt varmt og vandtæt fodtøj.

Vi forhandler bl.a.

Sorel, Columbia, Pinewood, Fjällräven, Geoff Anderson og 8848.

Fjällräven Yupik Parka herreparka,

NU

i klassisk G-1000 materiale, grå.

Før 3299,-

2499,NU

1999,-

NU

599,-

Fjällräven Greenland Winter Parka, foret

Move Mountains Brimnes Jacket, Vandtæt

damejakke i G-1000.

Før 2599,-

Columbia Snowblade,

vandtæt vinterstøvle, rated – 25C. Str 41-47.

799,-

og åndbar jakke. 65 % polyester og 35 % bomuld.

Vandsøjletryk 10.000 mm, åndbarhed 5.000 Mvp. Før 1399,-

Columbia Alpine Escape Jacket, vandtæt og åndbar dame dunjakke med Omniheat foer.

Str. S til XL Før 2699,-

1399,-

NU

1999,-

Sorel Tivoli High II,

vandtæt, rated -25C. Str. 37-41.

899,M eg et m ere end

Sorel Winter Carnival, vandtæt, 9mm udtagelig filtsok, rated -25C. Str. 37-41.

fi sk eg re j!

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 www.fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres Masser af gratis P-pladser

NU

999,Geoff Anderson Boogie Jacket, super

avanceret softshell jakke.

Vandtæt, åndbar og strækbar Hytrel membran, med Outlast® temperatur regulerende Thermo-adaptive Matrix coating. Str. S til XXXL. Før 2899,-

ORD KJELD HANSEN FOTO NATUREPL 42 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

NY NATUR | STORKENE KOMMER

Han kommer med sommer, han kommer med sol til kløver og nikkende hvener.

Mens pigen hun sømmer sin blommede kjol’ i læ af de røde syrener, han sænker sig ned på det mossede tag og knebrer fra reden den udslagne dag en højsommervise om Danmark.

Jeppe Aakjær 1912.

D

et er ganske vist – storken er på vej tilbage til Danmark.

Både syd og nord for Danmark er der vældig fremgang i storkebestandene, og storkekyndige biologer nærer ingen tvivl: Storken kommer atter til Danmark. Men vil den langbenede flyver kunne overleve i nutidens yndige landbrugslandskab?

Det spørgsmål står helt åbent.

Siden 1980’erne er de europæiske storkebestandene gået markant frem. Ikke så meget på grund af naturgenopretning, men takket være stærkt forbedrede forhold langs trækruterne og i vinterkvartererne. De altødelæggende tørkeperioder i Sahel-området ophørte midt i 1980’erne, men nok så betydningsfuldt har det været, at stadig flere storke stopper trækket ved Gibraltar for at overvintre i Spanien. De har simpelthen droppet den 6.000 kilometer lange og farefulde rejse

til og fra Afrika hvert år.

Storken er ikke en fugl med fine fornemmelser, så den henter gerne sin føde på Spaniens bugnende lossepladser, så hvorfor ikke bare tilbringe hele vinteren der? Der hersker ingen tvivl om, at den langt kortere flyvetur på blot 2.000 kilometer til Sydspanien har nedbragt dødeligheden for storkene i Centraleuropa.

Derfor vokser bestandene.

Sideløbende med fremgangen overalt i de europæiske storkebestande – undtagen i Danmark – har entusiastiske storkevenner i Skåne siden 1979 opbygget en ny svensk storkebestand. Projektet har været noget turbulent, men med udgangspunkt i fangenskabsopdræt er det siden 1979 lykkedes at etablere en ynglebestand på omkring 50 par i 2015.

Ida og Emil Hvert år besøger de skånske storke Danmark på trækket, og nogle

bliver så hængende. Siden 2004 har to Skåne-storke ynglet trofast i Gundsølille ved Roskilde.

Storkeparret Ida og Emil, som de lokale har døbt fuglene, ankom i efteråret 2003 til den lille landsby Hvedstrup, ikke langt fra Roskilde. Der blev opsat en kunstig storkerede, og det varede ikke længe, før reden var accepteret af storkeparret.

Da det var oktober, formodede man, at storkene ville trække videre, men de blev for vinteren.

Som opdrættede fugle havde de mistet trækdriften. Gennem hele den kolde vinter blev de fodret, og da foråret kom, parrede de sig og

Fremgang Tilbagegang Ingen udvikling Overalt omkring Danmark er storken i fremgang, som det fremgår af kortet.

Særligt i provinsområderne uden for Madrid har storkene taget ophold på lossepladser.

43

lagde æg. For første gang siden 1965 kunne Sjælland bryste sig af et ynglende storkepar, og senere på sommeren fløj de unge storke af reden.

Siden 2004 har Gundsølillestorkene ynglet regelmæssigt, men uden venlige menneskers regelmæssige fodring klarer de sig ikke. Det gælder også de få andre danske yngleforsøg, der er gjort i de senere år. Danmarks to ynglepar i Gundsølille og i Smedager i Sønderjylland må fodres med daggamle kyllinger gennem ynglesæsonen, hvis de skal klare sig.

Ellers dør ungerne simpelthen af sult. Det danske landbrugslandskab rummer i dag kun ringe muligheder for en stork, der selv skal skaffe sig føden.

Storken sulter Allerede i maj står afgrøderne så tæt, at storken har svært ved at fange de mange mus, frøer, regnorme, græshopper og biller, som den lever af. Og fra begyndelsen af juni går det helt galt.

Når korn, raps og majs står som en massiv grøn mur på alle marker, kan fuglene ikke skaffe sig føden længere. I de følgende totre måneder må storkene og deres unger simpelthen sulte, hvis ikke de fodres. Først når der høstes, åbnes markerne atter for de sultne fugle.

Det er kun en ringe trøst, at det er uden betydning for selve artens fortsatte eksistens, om der er storke i Danmark eller ej.

Alene i Europa vurderes der at yngle knap 250.000 par hvide storke, og hverken på globalt eller europæisk plan er den hvide stork truet. Tværtimod er bestandene i absolut fremgang overalt i hele Europa – bortset fra Danmark – takket være et betydeligt overskud af fugle fra Central- og Østeuropa.

Alligevel giver det god mening at stræbe efter en dansk storkebestand. Hvis storken kan trives i landskabet, så kan en lang række andre fugle og dyr også 44 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

– viber, smågnavere, frøer, biller, græshopper og regnorme – al den biodiversitet, der tidligere fandtes i det danske landbrugsland. Det vil kræve en gennemgribende og målrettet omlægning af arealudnyttelse, hvor man ønsker at få storken tilbage.

Det er hævet over enhver tvivl, at med den nuværende intensive landbrugsdrift kommer storken aldrig igen, med mindre den fodres gennem hele ynglesæsonen.

Vil vi nøjes med det?

Hvor engblommen lyser langs åløbets bred, du skridter så langt gennem engen.

Med halsen i bugt og med øjet på sned du titter på pigen og drengen.

Du søger din føde til leernes klang, og høduften følger din higende gang langs alle de åer i Danmark.

Jeppe Aakjær 1912.

Vil vi have storkene tilbage, skal vi sikre, at der er fødegrundlag. Det er svært at få øje i det danske landbrugsland.

ISLAND – vælg mellem 7-, 8- eller 11-dages grupperejser Alle med uforglemmelige oplevelser: vilde vandfald, spruttende gejsere, vulkaner, gletsjere, varme kilder, øde landskaber, Reykjavik, en sejltur til Vestmannaøerne og meget mere...

Dansk-talende guider med stor faglig viden om Island. Se de udførlige rejseprogrammer på vores hjemmeside.

20.6.-27.6. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer 27.6.-3.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer 27.6.-7.7. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.750 inkl. hvalsafari og isbjerge 8.7.-18.7. (Billund, 11 dg.) kr. kr. 19.750 inkl. hvalsafari og isbjerge 11.7.-18.7. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer 25.7.-31.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer 18.7.-28.7. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjerge

N

ISLAND – vil du hellere køre selv?

Vi har flere spændende forslag til kør-selv rejser af forskellig længde og varighed på hjemmesiden. Kontakt os også, hvis du hellere vil have planlagt din helt specielle kør-selv rejse.

Vi kan åbne døre de fleste ikke har adgang til.

Højsommeren er naturligvis oplagt, men kan du rejse i april/maj eller sidst i august/september, kan det blive billigere. Eller rejs endnu senere og oplev vinterens barske landskaber klædt i sne.

Tænk at bade i varme kilder under en frostklar stjernehimmel, mens nordlyset bølger over dig. Start din planlægning med det samme, jo før, jo billigere…

Team Island – en del

29 62 80 77 / torben@team-island.dk

team-island.dk KulturRetur BILLEDE: GEOFF ANDERSON

ATURBUTIKKEN.DK

VESTERBROGADE 138 - 1620 KBH V

EN DEL AF DANSK ORNITOLOGISK FORENING

DET GODE LIV VED VANDKANTEN Tidlig septembermorgen ved Skjern Å. Mosekonen har brygget flittigt hele natten. Lystfiskeren er tidligt på færde og lister sin flue ind i elletræets skygge tæt ved modsatte bred, hvor den vilde istidslaks af ren livsglæde brød den blanke overflade få minutter tidligere.

46 |

Natur og Miljø

|

n r. 4

|

2015

Igen og igen vimser den spraglede flue hen over laksens standplads uden mindste respons.

Nye fluer prøves, både større og mindre, men den store fisk ignorer dem alle, selvom fiskeren ved, at den ser alt.

Imens fortsætter solen sin bane, og snart ligger åen badet i lys.

Chancen er forpasset, og lystfiskeren lusker hjem til dagens sysler. Stadig med spænding i kroppen og smukke billeder på nethinden. Måske tager laksen i aften.

TEKST OG FOTO ORLA BERTRAM-NIELSEN

BILLEDGALLERIET |

DUFTEN AF EFTERÅR Efteråret er en spændende tid i naturen, dyr og fugle forbereder sig på vinter, og farverne i naturen viser hele paletten fra gul til rød. En tur i skoven på en efterårsmorgen med frost i græsset er for mig en helt speciel oplevelse. Lyden af blade, som falder fra træernes top og ned på skovbunden, er helt unik for årstiden. På en stille frost-morgen forstærkes alle lyde, og musvågens hæse

skrig kan høres i det fjerne. For mig er duftene det, jeg husker bedst – duften af våd muld og frisk frostluft er noget, som gør efteråret til en årstid, som jeg bare skal ud at udforske. Dette er hermed en opfordring til alle om at komme ud i naturen, inden vintermørket for alvor sætter ind.

TEKST OG FOTO JESPER TØNNING

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kromer.

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø­gade 20, 2100 København Ø.

Du kan også vedhæfte det i en mail og sende til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel.

Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. januar. Bladet udkommer den 1. marts. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

47

De spættede sæler på revet vinkede, da jeg sejlede forbi.

Det fredede område rækker ud i fjorden af hensyn til sælerne.

AVNØ – en fredning med stor succes

I 1936 købte marineministeriet Avnø på Sydsjælland til uddannelse af piloter. Man drænede området og udjævnede de værste muldvarpeskud, og så kunne man flyve.

ORD IVAN INGEMANSEN FOTO IVAN INGEMANSEN ddannelsen af piloter fortsatte indtil 1993, hvor uddannelsen blev flyttet til Jylland. Nu var spørgsmålet så, hvad man skulle bruge området til. Nogle ville godt have, at man fortsat kunne flyve fra området, men Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Vordingborg mente, at området skulle fredes. Der var mange interesser i spil for området, men endelig i 2002 lykkedes det for DN at få området fredet.

Få år før nedlæggelsen af flyvestationen, blev der opført en ny

48 |

Natur & Miljø

|

n r. 4 2

|

2 0 15

bygning og et flyveledertårn. Dette tårn er nu Danmarks højeste, flotteste og dyreste fugletårn.

I 2004 blev Avnø Naturcenter etableret. Her er den ene halvdel af bygningen inklusive tårnet åbent 24 timer i døgnet, mens den anden halvdel er naturskole med sovesale, undervisningsog spiselokale

Havørne sidder ofte ud på stenrevet i Avnøfjorden

samt køkken. Området indeholder også en bålhytte, en hangar med materiel samt shelters til overnatning.

I de forløbende år har Avnø udviklet sig til en meget vigtig og meget besøgt naturlokalitet. Forår og efterår er naturskolen besat med skolebørn hele tiden. Området har et stort besøgstal på over 40.000 om året.

Store pattedyr Et af de helt store trækplastre er sælerne ud på Avnøfjorden. Naturstyrelsen skriver, at Avnø er et af de bedste steder at se sæler i Danmark, ikke fordi de er tæt på, men fordi de altid er der. De yngler også her. Når de fælder deres pels i august/september, kan man tælle over 200 sæler ude på stenrevet. Også havørnene besøger jævnligt Avnø. De ses ofte sidende ude på stenrevet i fjorden.

Rig på arter Avnøs overdrevslandskab har også meget andet at byde på i form af mange forskellige vadefugle, ænder etc., ligesom rådyr, harer og ræven er derude. Området har en meget høj biodiversitet. I 2012 afholdt man en såkaldt bioblitz, hvor der blev registreret 600 arter af planter, insekter, dyr, og fugle. De, der ved noget om det, mener, at det samlede antal arter sandsynligvis er fire gange højere, nemlig ca. 2.400.

Så det er blevet til en uhyre vigtig naturlokalitet takket være fredningen af området.

FREDNINGER | STEVNS KLINT OG AVNØ

VERDENSARV – skal fredes Danmarks Naturfredningsforening er i samarbejde med Stevns Kommune i fuld gang med at forberede en fredningssag for Stevns Klint.

ORD BIRGITTE BANG INGRISCH FOTO KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN or godt et år siden blev klinten udpeget som UNESCO Verdensarv. Denne titel skyldes fiskeleret, som er det naturvidenskabelige vidnesbyrd på den 5. masseuddøen, som skabte fundamentet for pattedyrernes æra. I hele verden er det på Stevns, at fiskeleret ses allerbedst. Fredningen skal sikre, at der fremover bliver en god beskyttelse af klinten, men også at der kan ske formidling, undervisning og videnskabelige undersøgelser. Samtidig bliver der på en ca. 18 km lang strækning langs klinten udlagt et 25 meter bredt dyrkningsfrit bælte, hvor naturtypen kalkoverdrev fremmes. Det er en meget sjæl-

den naturtype, som huser masser af både sjældne og truede arter. Det nuværende trampespor vil blive erstattet af et spor, som først bliver endeligt fastlagt, når fredningen er helt gennemført.

Nyt besøgscenter I den tidligere kalkgrav Boesdal bliver der inden for få år lavet et stort besøgscenter, som skal formidle klintens geologi og historie. Længere nordpå ligger Stevnsfortet, hvor man i 40 år døgnet rundt var klar til krig.

Under den kolde krig var Stevnsfort en hemmelig brik i Danmarks og NATO’s forsvar. For dem, der vover sig ned i de lange kalkgange, gemmer der sig store oplevelser og indblik i en krigsstrategisk tankegang, der prægede verden for ikke så mange år siden.

ste kig på klinten fås. Videre nordpå er fyrområdet med de gamle fyrtårn og flere bygninger fra Den Kolde Krig. Noget nord herfor ligger naturcenteret Mandehoved, som passeres inden Holtug Kridtbrud, der nu er et beskyttet Natura 2000-område.

I et stort vandhul i det nedlagte kridtbrud findes fredede vandsalamandre og grønne frøer i stort antal. Sjældne planter vokser i den kalkholdige jord, hvor man kan finde fossiler af søpindsvin, blæksprutter og hajer i det bløde, hvide kridt. Med fredningen af Stevns Klint er DN med til at sikre, at det hverken er kortsigtede politiske eller private økonomiske interesser, der kommer til at bestemme udviklingen på Stevns Klint de kommende år.

VERDENSARV Fiskeleret på Stevns klint er det naturvidenskabelige vidnesbyrd på den 5. masseuddøen, som skabte fundamentet for pattedyrernes æra.

Højerup kirke Endnu længere nordpå ligger landsbyen Højerup med kirken, der for snart 100 år siden delvist styrtede i havet. Man kan stadig gå ind i kirken og ud på en balkon, hvorfra et af de bed-

49

OPLEVELSER MED NATURKATAPULTEN.DK Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer for hele familien.

ORD OLE LAURSEN OG SUSIE LANGEBÆK, NATURKATAPULTEN FOTO OLE LAURSEN

Bær fra mirabelle og tjørn danner en fin spiral.

Naturlige og kunstneriske aftryk FLYGTIG NATURKUNST

De fleste kender nok trangen til at efterlade sig et mærke, når man har været et nyt og spændende sted.

Samtidig ved vi godt, at vi helst kun skal efterlade vores fodspor, når vi tager på oplevelse i naturen. Når fodsporene ikke rækker, kan man sætte et flygtigt, nænsomt og kunstnerisk mærke i naturen.

50 |

Natur og Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

Natur-tags

På stranden

Næste gang, I tager på oplevelser i naturen, kan I efterlade jeres personlige og helt uskadelige ’graffiti’. Natur-tags er flygtige, menneskeskabte mærker i landskabet. At skrive sit navn i sandet i vandkanten er et simpelt natur-tag, som forsvinder med det næste bølgeslag. Brug kun, hvad I finder i naturen, og sørg for, at jeres værker nedbrydes og forsvinder af sig selv. Med jeres natur-tags kan I være med til at give andre naturelskere en sjov, smuk og overraskende oplevelse.

Sandmaleri: Der kan være både mørkt og lyst sand på stranden. ’Tegn’ med den ene farve oven på den anden. Brug eventuelt det tørre, lyse sand oven på det våde med en lidt mørkere farve. Pynt gerne med skaller eller fint drivtømmer.

Mønstre: Lad en person lægge sig fladt ned på sandet. De andre skraber så med fingrene omkring og væk fra personen, så der kommer et omrids med stråler ud fra figuren. Eller tegn flotte mønstre i sandet med skal-

FAMILIEOPLEVELSER | FLYGTIG NATURKUNST

Ler, fjer, blomsterstande og en kæk agernpibe i mundvigen.

Det viltre tanghår og de røde bær fra tjørn gør heksen rigtig uhyggelig.

ler, fingrene eller en pind.

Stentårne (Varder): En stenvarde er en stabel af sten, der fx markerer en vandre- eller transportrute.

I kan let lave jeres egen varde, enten som en simpel stenbunke, men den kan også stables som et helt lille kunstværk.

Det sorte sand er fint at tegne med.

Et ’tag’ er en simpel form for graffiti. Den laves typisk med tusch, pensel eller spraymaling. Tagget dækker over en persons eller gruppes “kunsternavn”.

Det er en signatur fra kunstneren, og det kan både bruges alene og som underskrift på større værker.

idé. Ridser i barken kan svække træet, da svampe lettere kan trænge ind.

I kan sagtens lave mere eller mindre varige monumenter over jeres skovtur, som hverken ødelægger eller skæmmer skoven.

Figurer: Gamle krogede grene, mos, tørt græs, forvitrede sten og frønnede stubbe kan forvandles til flotte monumenter, skovtrolde og elverpiger.

Ansigter: Brug ler til at lave flotte masker på træstammer.

Klem leret ind mellem furerne i barken, form øjne, næse og mund og pynt med ting, I finder i skovbunden. Måske en skovnisse op til jul.

Bladranker: Find blade med flot form og farve og sæt dem sammen på forskellige måder på en gren. Sæt dem fast med torne fra slåen eller tjørn, eller ’lim’ dem fast med en klat ler.

Hvis I bliver rigtig glade for jeres natur-tag, og I har adgang til en GPS, kan I tage dens position og dele det med jeres venner. I kan også dele fotos af jeres natur-tags på Instagram mærket #naturgraffiti.

I skoven Et af de mere kendte skov-tags er forelskede pars udskårne kærlighedserklæringer i træernes bark. Selvom det måske ikke slår træet ihjel, er det en dårlig

Se flere naturoplevelser for hele familien på w w w.naturkatapulten.dk 51

BØGER OM NATUR OG MILJØ Af Søren Olsen

Meget haveaffald kan genbruges i nye sammenhænge. Kreativt genbrug – ideer til haven viser, hvordan normalt kasserede ting som afskårne grene, fældede træer og meget mere kan genbruges på nye, dekorative måder. For eksempel til huler, hegn, belægning og møbler, som er med til at give haven personlighed, samtidig med, at man skåner miljøet og sparer penge.

Bogen veksler mellem opskrifter og beskrivelser af fremgangsmåder og så deciderede inspirationsfotos. Nina Ewald: Kreativt genbrug – ideer til haven. 160 sider, 300 kr. (Forlaget Nice).

GENBRUGSHAVEN

En håndbog om de danske tæger er et smalt emne og henvender sig måske kun til en lille målgruppe. Men hold da op, hvor er tægerne flotte, og det samme må man sige om Ole Fogh Nielsen og Lars Skippers nye bog om vores største og mest iøjnefaldende tæger, i alt 73 arter. Hver art beskrives med kendetegn, biologi, levested og udbredelse. Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper: Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. 202 sider, 375 kr. (Apollo Booksellers).

TÆGER I FARVER

Flere opdager, at naturen er lige for næsen af os, og i en bog fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) fortæller fagfolk om den blågrønne strøm af natur, som løber gennem alle byer. Hvilke naturkvaliteter bynaturen har, hvordan vi bruger den, og hvordan det grønne element kan planlægges.

God, aktuel viden om bynatur. Bogen er andet bind i Miljøbiblioteket. Lars Kjerulf Petersen: Byens grønne struktur. Natur og miljø i bylandskabet. 100 sider, 150 kr.

(Aarhus Universitetsforlag).

NATUREN I BYLANDSKABET

52 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

MANUAL TIL FRILUFTSLIVET

GRØNNE TANKER OG TEKSTER

Kristian Møller Jensen

FARVEL TIL ÆGRØVERNE

Historisk fortælling om naturelskere som samlede fugleæg, samt omtale af kriminel fuglejagt, kritik af myndigheder og naturødelæggelse – og fortælling om nogle menneskeskæbner. En kritisk debatbog om samfundsforhold.

Global netværk. Mindst 1.000 ægsamlere, bl.a. mindst 37 officerer, 20 læger, dyrlæger, advokater, præster, politifolk, ingeniører, diplomat, dansk minister og dansk prins.

Bulgariens eks. Zar kom for at bytte æg med præst i Hillerød. I de besatte lande stjal Hitlers Gestapo ægsamlinger hjem til Tyskland. Mange risikerede livet for fugleæg.

Dansker var tæt på at blive dræbt, men overlevede i blodig tilstand. Mindst 5 omkom. Dansk læge druknede, østrigsk læge faldt ned fra bjerg, jugoslavisk tovklatrer faldt i havet, englænder druknede, englænder faldt i 2006 ned fra træ.

Forfatter Kristian Møller Jensen, 2015 Illustrationer af naturkunstneren Jens Gregersen 50% af evt. overskud går til

Læger uden Grænser og SOS Børnebyerne.

ÆGSAMLERNES RØVERHISTORIE

STORVÆRK OM VADEFUGLENE

Udflugter i naturen med overnatning bliver mere populært, og med Friluftsliv - fra drøm til virkelighed i hånden er man klædt godt på til det frie liv derude. Ud over at inspirere er bogen proppet med praktiske råd og vejledning til alt lige fra beklædning, udstyr og kortlæsning, og til lejrliv på alle årstider. Bogens smukke fotos gør den til æstetisk nydelse. Jens Bursell: Friluftsliv - fra drøm til virkelighed. 376 sider, 349 kr. (Outdoor Consult).

Skal traner kun beskyttes, hvis turister er villige til at betale for det? Sådan spørger cand.mag. i filosofi Niels Henrik Hooge i et af sine mere end 150 digte i bogen Grøn nation. Det er tankevækkende digte, der har som mål at undervise læseren, samtidig med at de skal inspirere, opmuntre og underholde. Det er mere en filosofisk tekstsamling end en traditionel digtsamling.

(Mellemgaard).

73-årige Kristian Møller Jensen ejer 16.000 fugleæg, og i Farvel til ægrøverne fortæller han om sit hemmelige liv som ægsamler. Han beskriver det kriminelle netværk med fotos af ægsamlinger. Der berettes i detaljer om de metoder, ægsamlere har anvendt for at få fat i fugleæg.

Det er en usædvanlig historie.

Kristian Møller Jensen: Farvel til ægrøverne. 287 sider, 350 kr.

(Rosendahls, 43 22 73 00).

De er spændende, vadefuglene, når man ser dem stå ude på mudderfladerne. Men de er også vanskelige at sætte navn på. Nu har den dygtige fotograf og ornitolog Lars Gejl lavet et mesterværk om alle Europas vadefugle, i stort format, så man kan se detaljerne. Bogen beskriver fuglenes ynglebiologi, træk og udbredelse. Man kan også bare sætte sig ned og nyde de smukke fotos. Lars Gejl: Europas vadefugle. 400 sider, 369 kr. (Gyldendal).

BØGER |

DET GRØNNE KØKKEN For mange danskere er kød det centrale i dagens måltid, mens grønsagerne bliver noget sekundært og for nogen en sur pligt. Det synes Ditte Ingemann er ærgerligt, hun har derfor skrevet en bog om, hvordan man på en enkel måde kan få mere grønt i hverdagen. Grøn fastfood kalder hun det. Bogen har

ØKOLOGISKE ÆBLER

ROVFUGLENES HIMMELFLUGT Rovfugletrækket over Danmark og Skåne er i international klasse. Ornitolog og kunstner Carl Christian Tofte har beskrevet det i ord og tegninger i Ørneflugt – kunsten at se på rovfugle. Han guider rundt på alle de gode træksteder og rastepladser for rovfugle. Selv er han ude hele

idéer til både morgenmad, salater, suppe og hovedretter. Hvad med morgengrød med gulerod og æblekompot, nam nam! Eller indisk suppe med kardemomme og æbler! Der er også lidt om, hvordan man kan kombinere de grønne retter med kød. Ditte Ingemann: Mit grønne køkken.

184 sider, 300 kr. (Gyldendal).

året med kikkert om halsen og en skitseblok ved hånden, så han kan nedfælde dragter, adfærd og detaljer på de fugle, han møder undervejs. Bogen er i stort format. Carl Christian Tofte: Ørneflugt – kunsten at se på rovfugle. 196 sider, 388 kr.

(Koustrup & Co.).

Biolog Jens H. Petersen har skrevet og fotografisk illustreret en smuk og hyggelig bog om det at lave en økologisk æbleplantage på Djursland.

Det er både en praktisk brugsbog om at plante, dyrke, høste og sælge økologiske æbler, men også om hvilke rige gaver

det er at invitere naturen tilbage på blot tre hektar gammel landbrugsjord. Det er en personlig beretning om økologisk jordbrug, biodiversitet og et liv med mening. Jens H. Petersen: Drømmen om en lille økologisk æbleplantage. 360 sider, 300 kr. (Gyldendal).

53

HAVTORN RUGKIKS, RØNNEBLÆRGELÉ OG SLÅENPORTVIN GODT TIL OST

RØNNEBÆRGELÉ MED GRAN 350 g rønnebær fra frost 1 stort syrligt æble 2½ dl vand En lille håndfuld gran- eller fyrrenåle 150 g sukker Evt. geleringspulver

Der er stadig bær at finde i efterårsskoven – og måske i din fryser fra efterårets høst. Servér kiks, gelé og portvin i selskab med 3-4 gode oste, for eksempel en fast modnet ost som Thises Rav ost, en italiensk gorgonzola og en mild fransk brie.

Rønnebær udvikler mere sødme, hvis de fryses inden brug. Vær dog opmærksom på, at frosten nedbryder en del af pektinet, og det derfor kan være nødvendigt at tilsætte geleringspulver, for at gelen stivner. Rønnebær, æbler og ’nåle’ skylles. Fjern stilkene fra bærrene og skær æblerne i tern uden at fjerne kernehuset. Kom i en gryde med vand og grannåle. Bring langsomt i kog og lad det småsimre, til bærrene brister, og æblerne er møre. Hæld i en saftpose og lad det dryppe af i mindst fem timer.

Du kan også du bruge et fugtet viskestykke i en si.

Varm saften op i en gryde, tilsæt sukker og lad det koge op. Test gelen ved at dryppe lidt på en iskold tallerken, hvis det stivner er den klar. Ellers tilsæt geleringspulver efter anvisning på pakken. Gelen hældes på skoldede glas, helst flade så stivner gelen bedst. Opbevares på køl efter åbning af glasset.

HAVTORN-RUGKIKS

SLÅENPORTVIN

ORD & FOTO JOHANNE S. BJØRNDAHL & JULIE A. SWANE

Rens og skyl bærrene og blend dem med en stavblender. Si havtornsaften fra og bland den med vand og salt. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen, til den er fast, juster evt. med lidt ekstra mel. Del dejen i mindre portioner og rul dejen ud på et meldrysset bord – ca. 3 mm tyk.

Stik dejen ud i cirkler, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bages 10-15 minutter ved 200 grader, de skal være gennembagte og sprøde. Lad dem køle af på en rist. Opbevares i kagedåse og kan holde sig mindst et par måneder.

100 g havtornbær 150 g rugmel 150 g fuldkornsmel 1 tsk. salt 2 ½ spsk. olivenolie 2 dl lunkent vand

½ liter rødvin 200 g slåen fra frost 250 g rørsukker 2,5 dl god vodka (valgfrit) Prik huller i slåenfrugten med en nål. Kom alle ingredienser i et stort glas med låg og rør, til sukkeret er opløst. Lad det trække, helst minimum 2 måneder. Si det og kom det på flaske, og lad det gerne lagre yderligere 1 til 6 måneder (bliver kun bedre med alderen).

Anvendte vilde planter Slåen (prunus spinosa) En kratdannende busk på 1-4 m med kraftige, spidse grentorne på 3-4 cm. Vokser i skovbryn, hegn, klinter og strandvolde.

Bladene er 3-4 cm, grønne og elliptiske. Oversiden er glat og mat, undersiden dunet. Frugten er rund, 1-1½ cm, blåsort og blådugget. Bider man i en frisk frugt, snerper munden sam-

54 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

men. Slåen kan forveksles med kræge, som også er spiselig, endog sødere end slåen. Kræger mangler grentorne.

Høst Slåen høstes ved forsigtigt at plukke frugterne af grenene.

Tornene er lange og sidder som regel spredt, så de er relativt nemme at undgå. Et gammelt husråd er først at plukke slåen-

bær, efter de har fået frost, men de kan også fint plukkes inden – og kommes i fryseren.

Almindelig røn (Sorbis aucuparia) Et mindre træ, ofte ranglet, der vokser mellem anden skov- og kratbevoksning. Stamme og grene er grå med glat, blank bark. Bladene er uligefinnede med aflange småblade, der

sidder parvis, 6-8 par og et endesmåblad. Røn blomstrer i maj-juli med sødligt duftende blomster. Bærrene er ca. 1 cm, runde og rød-orange.

Høst Rønnebær plukkes sent på sommeren og i det tidlige efterår. Klip de enkelte klaser af og opbevar dem i en pose eller et bæger.

SPIS NATUREN |

1 Havtorn-rugkiks 2 Hvidtjørnbær 3 Osteanretning med slåenportvin 4 På jagt efter havtorn 5 Røllikeblomster i efteråret 6 Rønnebær i september 7 Rønnebær 8 Rønnebærgelé 9 Slåen

01

02

03

04

05

06

07

08

09

Opskrifterne på Slåenportvin og Havtorn-rugkiks er fra bogen SANK – Spis af natures køkkenhave.

55

VIND 300 KR. TIL BRUG I DN’S BUTIK Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering. Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik. Vinderne får direkte besked.

Sidste frist for indsendelse er den 15. januar.

Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “skovture”.

Vinder blev Benny Rohde Nielsen, Dianalund. Løsningen på “Naturkryds” var “strandbeskyttelse”. Vinder blev Lone Kaagaard, Thisted.

5566 ||

N Naattuurr & &M Miilljjøø

|| nnr.r. 43 || 22001155

Vivara Naturprodukter Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl.).

Bestil på tlf. 33 31 33 26 eller www.vivara.dk • Gratis fragt ved køb fra 500 kr.

Ved køb under 500 kr. er fragten 50 kr. • Alle tilbud gælder til og med 31. jan 2016 Foto: Corrie Christensen

Smørpakken Dublin + 2 glas

BESTSELLER

Med Birdswing XXL og den 450 g stor Gigantfedtkugle med insekter, så får du fuglene helt ind på livet!

Omfatter holderen ”Dublin” af træ til jordnøddesmørglas samt to fyldte glas jordnøddesmør a 330 g (Original og med melorme).

Art.98250

Kun kr. 75,-

Vinduesfoderbrættet Rhodos bliver holdt på plads af 2 stærke sugekopper og leveres sammen med 1 kg foderbrætmiks.

Bestil pakken her med 5 glas jordnøddesmør a 330 g

Kun kr. 85,-

kr. 115,a g r a s n r ti!

5å

F rø

Pakken gør at foderets kvalitet bibeholdes i længere tid. Pakken indeholder 10 kg hi-energy blanding, en stor kraftig spand med låg til opbevaring og den smukke frøskovl.

Kun kr. 319,-

Art. 30400

Kun 159,-

24 cm metalautomat (ø 8,5 cm) + 1 kg solsikkekerner.

Art. 98075

t kvalite ere t t n

e

p Blok akken

Art. 98058

Kun 129,-

Hus til 2 fedtblokke + 4 fedtblokke a 300 g

Kun 158,-

Foderhus + 1 kg egernblanding

! edt sf

Uden nogen tvivl, Vivaras akrobat-hus Nr. 1! De vil sidde i vinduet, hænge på undersiden og gerne flere ad gangen. Huset beviser også, at selv fugle kan karate! Se dem sparke ud når andre prøver at overtage deres plads. (Fedtpiller til huset, se nedenunder) 18,5 x 21 x 20,5 cm

ernpakken g E

pakken

Art. 98286

Foderhuset Jupiter

20% rabat, normalt 140,-

2

Art.98251

Lagerpakken

98074

kr. 59,-

2. Tæt på - pakke B

Ekstra Glas?

Art. 10174

1

Pat

Art. 98319

1. Tæt på - pakke A

Til dine vinduer!

Art. 10080 Fra 10 stk.

18,-/stk 12,-/stk.

300 g Foderblok med frø

Nu kun kr. 112,-

Fedtpiller med insekter Velegnet til fodring på jorden, i Jupiterhuset samt til det åbne foderbræt.

18100 • 500 g • kr. 30,18103 • 1 kg • kr. 49,18126 • 10 kg • kr. 390,-

Nyt Gratis Katalog

– med Danmarks Naturfredningsforening. I oversigten her finder du masser af ture og arrangementer tæt på dig. arrangementet kommer i lokalaviserne. Info: Jørgen Bengtsson, egedal@ dn.dk.

REGION HOVEDSTADEN AMAGER www.dn.dk/amager Årsmøde. Mandag den 30. november kl. 19.30. Mødested: Kedelhuset bag Wiedergården, Kirkevej, Dragør. DNAmager (Tårnby og Dragør) afholder årsmøde, dagsorden i henhold til lovene. Info: Bent Larsen, tlf. 32 53 24 78.

BALLERUP www.dn.dk/ballerup Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Tapeten, mødelokale A, Magleparken 5, Ballerup. Info: Bjarne Frimann Skov, tlf: 42 25 81 26, frimann.skov@gmail.com.

BORNHOLM www.dn.dk/bornholm Årsmøde. Torsdag den 19. november kl. 19.30-22. Mødested: Green Solution House Strandvejen 79, Rønne. 19.30: Velkomst og rundvisning på Green Solution House. 20.30: Årsmøde/ kaffe/the/sødt. Dagsorden efter vedtægterne. Info: Jørgen Butzbach, joergenbutzbach@gmail.com.

BRØNDBY www.dn.dk/broendby Mandag-morgen-slentreture.

Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke.

Vi kører i så få biler som muligt. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/the.

Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 62 51.

16/11: Hvidovre Havn 23/11: Hareskoven, Skovlyst 30/11: Damhussøen, Rødovre Gård 7/12: Juleafslutning, Strandens forsamlingshus 4/1: Risby Vikingelandsby 11/1: Valbyparken 18/1: Vestvolden, Voldgaden 25/1: Utterslev mose, Åkandevej 1/2: Kringelstien, Orchidevej 8/2: Arken 15/2: Vallensbæk Strand, Sandvejen 22/2: Hvidovre Havn 29/2: Stensøen, Gamle Landevej EGEDAL www.dn.dk/egedal Årsmøde. Torsdag den 26. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Rytterskolen i Ganløse. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Yderligere info om

58 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

FREDENSBORG www.dn.dk/fredensborg Årsmøde. Torsdag den 26. november kl. 19.30-22. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. På årsmødet aflægger bestyrelsen beretning om det forløbne år og lægger op til diskussion. Derefter vælges der medlemmer til bestyrelsen. Læs mere på hjemmesiden. Info: Odd Bakkengen, odderland@gmail.com.

FURESØ www.dn.dk/furesoe Biodiversitet. Mandag den 18. januar kl. 19.30-21.30. Mødested: Salen i Satellitten ved Værløse Bibliotek, Bymidten 46, Værløse. Jonas Geldmann, PhD ved Statens Naturhistoriske Museum, fortæller om, hvordan det står til med naturen i Danmark. Jonas vil bl.a vise et biodiversitetskort, hvor man kan se, at Furesø Kommune scorer pænt. Info: Hanne Juel, tlf: 26 18 18 61, furesoe@dn.dk.

Fiskebæk Naturskole. Søndag den 14. februar kl. 11-13.30. Mødested: Fiskebæk Naturskole, Frederiksborgvej 103A, Værløse. Vi laver bål i shelteret, så man kan bage snobrød, pandekager og lave popkorn. Man kan få varmt at drikke. Indendørs vil vi vise billeder af naturen i Furesø, og der vil være en quiz, hvor det gælder om at kende træerne, når de ikke har blade på. Medbring evt. madpakke som supplement til bålmaden. Info: Hanne Juel, tlf: 26 18 18 61, furesoe@dn.dk.

LYNGBY-TAARBÆK www.dn.dk/lyngby-taarbaek Fugletur i Mølleådalen. Lørdag den 16. januar kl. 10-12. Mødested: Ved Stampen på p-pladsen Svenskevej. Vi går en tur langs Mølleåen, og ser efter vinterens fugle. Forhåbentlig ser vi vandstæren, der plejer at ankomme til Rådvad i starten af november. Husk robust fodtøj og medbring eventuelt kikkert og noget varmt at drikke. Info: Jan Erik Johnsson, janerik@newmail.dk.

RUDERSDAL www.dn.dk/rudersdal Årsmøde. Mandag den 23. november kl. 19-21. Mødested: Biblioteket i Birkerød, Store sal, Stationsvej 38, Birkerød. Info: Christina Steenbeck, christinasteenbeck@ gmail.com.

RØDOVRE www.dn.dk/roedovre Juledekorations- og hyggeaften på Rødovregaard. Tirsdag den 24. november kl. 19-22. Mødested: Rødovregaard, “loen”, Kirkesvinget 1.

Vi laver juledekorationer med Grethe fra “Elsebeth’s Blomster-binderi” med RC som instruktør. Grethe og hendes hjælpere viser, hvordan man laver smukke dekorationer med materialer fra naturen. Husk at medbringe f.eks. lys, skål eller fad. Hygge med konfekt, julekager og kaffe/the. Pris: 35 p.p.

Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

Juletur med bus til Sønderby Kro. Lørdag den 28. november kl. 1017.30. Mødested: P-pladsen foran Rødovre S-station. Kom og deltag i vores berømte og traditionsrige juletur med det store, lækre julebord med alle julens lækkerier på Sønderby Kro. Vi aflægger besøg på et hemmeligt sted på udturen, og der bliver mulighed for at købe en juleblomst på hjemturen.

Der er også julesange og julegaver på turen. Prisen er kun 350,- kr. pr person inkl. det store julebord, bus og guide. Tilmelding sker på tlf. 36 41 06 13. Info: Jann Larsen, jann.larsen@ mail.dk.

Nytårsmarch i Vestskoven. Fredag den 1. januar kl. 14-16. Mødested: Herstedøster Skole, Trippendalsvej 2, Albertslund. En frisk tur på 5–6 km.

Få frisk luft og motion på en gåtur på ca. 1 time. Tag familie, venner og bekendte med. Deltagelse er gratis. Alle får diplom. Medbring kaffe og brød til en hyggestund efter turen. Der er et hyggeligt banko-spil med fine præmier.

Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

Informationsmøde om forårsturen til Island. Onsdag den 6. januar kl. 19-20.30. Mødested: Rødovregård, Kirkesvinget 1, Rødovre. Kom og hør om den fantastiske tur som DN Rødovre Afdeling arrangerer i uge 18 (fra den 1. til den 8. maj 2016) med fly til vulkanøen Island i Atlanterhavet. Island har foruden fantastiske landskaber en spændende historie, og er bl.a. kendt for sine varme kilder, vulkaner – og sagaer. Prisen er 11.250,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse 2.445,- kr. Se også turbeskrivelsen nedenfor under datoen 1. - 8. maj 2016. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Rundvisning på Folketeateret i Nørregade – Københavns ældste teater. Tirsdag den 2. februar kl.

10.15-11.45. Mødested: Folketeateret, Nørregade 39, København. Kom med på opdagelse og mærk historiens vingesus på det mere end 150 år gamle Folketeater. Oplev særlig stemningen, nyd de svungne guldengle, den traditionelle prismelysekrone og de nye teaterstole i teatersalen, med plads til 568 publikummer i de røde plyssæder.

Pris: 65,- kr. pr. person. Tilmelding nødvendig. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Fastelavns-tøndeslagning i Dragør. Søndag den 7. februar kl.

15-17. Mødested: Dragør gamle bydel.

Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

Rundvisning i filmens magi.

Onsdag den 10. februar kl. 19-20.30.

Mødested: Nordisk Film, Mosedalsvej 14, Valby. Kom og besøg Nordisk Film, et af verdens ældste filmselskaber, som i over 100 år har produceret film og tv-serier. Nordisk Film er nordens førende filmselskab og står bl.a. bag succeserne: Olsen Banden, Matador, Huset på Christianshavn mv. Pris: 90,kr. pr. person. Tilmelding nødvendig.

Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

Besøg i FN Byen på Østerbro.

Mandag den 15. februar kl. 10-12. Mødested: FN Byen, Marmorvej 51, København Ø. Kom og hør hvad FN Byen rent faktisk gør for at være ”bæredygtig” og ”grøn”, som andre bygninger ikke gør, og hvordan det vil påvirke måder at arbejde og bo i bygningen på. Tilmelding nødvendig. Info: Jann Larsen, tlf.

36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Oplev ild-landet - Island. Søndag den 1. maj til søndag den 8. maj. Mødested: Kastrup lufthavn, København.

Turen omfatter 7 overnatninger på i alt 3 hoteller inkl. morgenmad og aftensmad på hotellerne og dansktalende guide på alle ture. Vi besøger Den Gyldne Cirkel med Tingvallir, hvor det islandske Alting samledes, som også er geologisk interessant, hvor den europæiske og den amerikanske kontinentalplade mødes. Vi besøger Geysir med de varme kilder og småkogende mudderhuller, og verdens mest aktive gejser, Stokkur, som sender kogende vand højt mod himlen. Endvidere Gullfoss, der kaldes Islands smukkeste vandfald. Turen går langs kysten til Vik, den sydligste by på Island, hvorfra man i klart vejr kan se vulkanen Hekla også kaldet ”Islands dronning” og Eyjafjallajøkull, som havde sit store udbrud i 2010. Vi besøger nationalparken ved Snæfellsjøkull, hvor Jules Verne lod “Rejsen til jordens indre” begynde, for blot at nævne nogle af de mange fascinerende oplevelser, som turen byder på. Prisen for turen er 11.250,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse 2.445,- kr. Rekvirer nærmere beskrivelse af turen på tlf.

36 41 06 13 eller på mail: jann.larsen@ mail.dk. Tilmelding nødvendig.

REGION SJÆLLAND KALUNDBORG www.dn.dk/kalundborg Årsmøde. Søndag den 29. november kl. 13-16. Mødested: Røsnæs Naturskole, Røsnæsvej 458. Årsmødet indledes med en rask vandretur i det

OPDAG DANMARK MED TRAP

Storværket Trap Danmark samler al væsentlig viden om Danmark i 34 flotte, rigt illustrerede bind og et stort supplerende digitalt univers.

KR. 39995

De mere end 9.000 sider skrives netop nu af et stort hold af førende forskere og eksperter, og værket vil udkomme løbende frem til 2020.

Det første bind er udkommet: Trap Danmark Topografisk Atlas, som gengiver det danske landskab med en helt ny tredimensionel effekt.

Atlasset kan selvfølgelig benyttes til at finde vej fra A til B. Men det er også en præsentation af det danske landskab, som det er formet af naturen og mennesket.

Tegn abonnement på Trap Danmark inden den 31. december 2015 til kun 239,- om måneden – så sparer du 1.400 kr på det samlede værk, og vi sender atlasset straks.

Se mere på www.trap.dk

Værket, på 34 bind, udkommer løbende frem til 2020.

5 95 9

skønne landskab omkring Naturskolen.

Guide er naturvejleder Morten Lindhard. Dagsorden iht. vedtægter. Evt. forslag fra medlemmerne skal være formanden skriftligt i hænde senest 7 dage før mødet. Der serveres en øl/ vand. Info: Susanne Ladefoged, tlf. 58 86 07 75, Kalundborg@dn.dk.

Vintertur i Bjergsted Bakker.

Fredag den 1. januar kl. 13-16. Mødested: Bjergsted forsamlingshus, Gl. Skovvej 1A. For 9. år i træk inviteres hele familien på en rask vandretur i Bjergsted Bakker. Turens længde og rute indpasses efter sne, vind og vejrforhold. Varmt tøj og praktisk fodtøj anbefales. Tag gerne kikkert og kaffe med. Hund i snor. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenbclausen@ hotmail.dk.

KØGE www.dn.dk/koege Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19-21.30. Mødested: Det Grønne Hus, Vestergade 3C. Vi gentager en tidligere succes, idet vi lige før årsmødet vil lave en lille tur til Ellebækken, hvor den løber gennem byen. Vi følges fra Det Grønne Hus. Der skulle være store ørreder på gydevandring fra Køge Bugt. Årsmøde efter udflugten. Dagsorden iht. vedtægterne. Der vil være kaffe, øl og vand. Info: Henrik Petersen, tlf. 31 90 68 75, Heller.petersen@webspeed.dk.

ODSHERRED www.dn.dk/odsherred Fugle på træk og i vinterkvartér. Søndag den 22. november kl.

7.30-9.30. Mødested: P-pladsen ved Enghaveskoven, kør ind i skoven overfor Firstensvej 1, Hørve. Trækfugle ved Enghaveskoven for de morgenfriske.

Oplev når gæs og svaner, der har overnattet i Sejerøbugten, flyver ind over land for at spise gulerødder på markene på Lammefjorden. Hør om de mange rastende vadefugle ud fra drag-

Kom ud i naturen, og få en på opleveren. Der er masser af inspirerende ture i oversigten her ...

sløbet. Læs mere på hjemmesiden.

Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk.

Skovtur: naturens julematerialer. Søndag den 13. december kl. 12.3015.30. Mødested: se hjemmesiden. Tag familien med en tur i skoven, hvor vi finder pynt til årets juledekoration. Vi taler også om vinterfodring af fugle i haven, fuglekasser og betydningen af “Giftfrie haver”. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk.

RINGSTED www.dn.dk/ringsted Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Ringsted Kulturhus, Søgade. Så er det tid til årets møde, hvor I kan høre om bestyrelsens arbejde og komme med nye idéer til projekter. Tilmelding: senest d. 16/11 til Hannah Ring, hannahnas@yahoo.dk.

ROSKILDE www.dn.dk/roskilde De fleste af DN Roskildes arrangementer omtales ikke her, men kun på dn.dk/ Roskilde og vores facebookside. Så følg med der, da turene ofte opstår spontant på uventede tidspunkter.

REGION NORDJYLLAND BRØNDERSLEV www.dn.dk/broenderslev Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 20-22. Mødested: Kulturhuset i Hjallerup. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Info: Lars Schönberg-Hemme, broenderslev@dn.dk.

Vintertur i Hou Skov. Mandag den 28. december kl. 13-15. Mødested: Nord

for Hou Engvej nr. 13. Se nærmere beskrivelse under Aalborg.

JAMMERBUGT www.dn.dk/jammerbugt Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19-21.30. Mødested: Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, Brovst.

Foredrag eller lignende, hold øje med hjemmesiden og/eller lokalaviserne for nærmere information om foredraget. Pause hvor DN er vært med brød og kaffe. Efter pausen er der årsmøde, med beretning om årets gang i DN Jammerbugt samt valg til bestyrelsen. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk.

REBILD www.dn.dk/rebild Årsmøde. Torsdag den 19. november kl. 19-22. Mødested: Rebildcentret Røde Møllevej 4, Thingbæk, Skørping.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Se yderligere detaljer på hjemmesiden.

Info: Anette Bruun Hansen, anettebruunhansen@live.dk.

VESTHIMMERLAND www.dn.dk/vesthimmerland Bækørred, søørred og havørred.

Lørdag den 23. januar kl. 10-12. Mødested: Hornbæk Dambrug, Årupvej 55, Løgstør. Besøg på Hornbæk Dambrug.

Dambruget er et nybygget moderne anlæg til produktion af udsætterfisk til jyske vandløb. Æggene stryges af moderfisk fra en given å, klækkes på dambruget og ynglen udsættes i samme åsystem. Vi ser produktionen og størrelsessortering, indvinding af vand og rensningen af det. Tilmelding: senest d. 16/1 til Svend Dahl, tlf. 40 51 52 13, svend.dahl@mail.dk.

AALBORG www.dn.dk/aalborg Vintertur i Hou Skov. Mandag den 28. december kl. 13-15. Mødested: Nord for Hou Engvej nr. 13. DN-Aalborg og DN-Brønderslev byder velkommen til en dejlig travetur i den særprægede naturskov, Hou Skov, med vinteren som ramme for oplevelser. Tommy Andersen og Thorkild Kjeldsen guider og fortæller. Info: Thorkild Kjeldsen, tlf. 20 72 88 50, thorkild.kjeldsen@mail.tele. dk.

Tilbud til foreninger, grupper mm. Mandag den 1. februar. Mødested: Efter aftale. Send en mail til DN-Aalborg, med forslag til en tur. Så finder vi en guide fra medlemskredsen, der kender det område, I gerne vil besøge. Turen kan vare to timer eller mere. Info: Anne Marie Steffensen, tlf.

20 57 93 56, annemarie.steffensen@ gmail.com.

REGION MIDTJYLLAND FAVRSKOV www.dn.dk/favrskov Ulve på DNs årsmøde. Onsdag den 18. november kl. 19-22. Mødested:

60 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

InSide, Dalvej 1. Skal vi have ulve i Danmark? Foredrag og diskussion med Liselotte Wesley Andersen. Derefter årsmøde efter vedtægterne. Info: Alfred Borg, tlf. 51 27 25 11, alfredlborg@ gmail.com.

HEDENSTED www.dn.dk/hedensted Vejle fjord og Tirsbæk. Søndag den 13. december kl. 13-15.30. Mødested: Tirsbæk Jollehavn ved iskiosken, Strandvejen 185. Vi vandrer fra Tirsbæk Jollehavn og langs stranden til det gamle familiegravsted ude i skoven, og forbi Tirsbæk Slot hvor der findes gamle sagn og myter. Info: Jan Tidemand, tlf. 22 16 00 89.

HOLSTEBRO www. dn.dk/holstebro 3. foredrag om klima. Tirsdag den 17. november kl. 19-21. Mødested: Holstebro Gymnasium, auditoriet, Døesvej 64. I samarbejde med Holstebro Kommune holder professor Jørgen Eivind Olesen foredrag om klima, fødevarer og kostpyramiden. Vores klode er presset af en voksende og stadig rigere befolkning. En radikal omlægning af vores kost kan blive nødvendig for at løse klimaproblemet. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip. cybercity.dk.

4. foredrag om klima. Tirsdag den 24. november kl. 19-21. Mødested: Holstebro Gymnasium, auditoriet, Døesvej 64. I samarbejde med Holstebro Kommune holder lektor Morten Dige foredraget: “Klimaproblematikken som etisk udfordring”. Klimaforandringerne rammer skævt, og rammer især de sagesløse og dem der bidrager meget lidt til opvarmningen. Ansvaret er et moralsk ansvar. Hvad kan gøres politisk og af dig og mig? Info: Ole Primdahl, tlf.

42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk.

RANDERS www.dn.dk/randers Årsmøde. Lørdag den 28. november kl. 13-15. Mødested: Randers Naturcenter. Aktuelt arrangement efterfulgt af årsmøde. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Christian Halgreen, tlf. 20 10 15 19, randers@dn.dk.

RINGKØBING-SKJERN www.dn.dk/ $ringkoebing-skjern Årsmøde. Onsdag den 25. november kl. 19-21. Mødested: Medborgerhuset, Brogaardsvej 2, Ringkøbing. Aktive fra det vestjyske netværk ulvetracking.dk indleder årsmødet med at vise billeder og film, og fortælle hvordan de sporer ulve, og hvad skal man lede efter, hvis man som almindelig naturbruger har lyst til at gå på udkig efter ulve. Bemærk at mødet er for medlemmer. Info: Kristian A. Pedersen, kap.pedersen@ gmail.com.

SILKEBORG www.dn.dk/silkeborg Årsmøde. Onsdag den 18. november kl. 19-21.30. Mødested: Medborgerhuset i Silkeborg, Bindslevplads. Årsmøde afholdes jf. vedtægterne. Se

TURE |

Strømlund udlejes til ferieophold

Fugleværnsfonden ejer og forvalter i dag 21 naturområder på i alt knapt 1000 ha. Dette er kun muligt takket være generøs økonomisk hjælp fra fugle- og naturelskere. Derfor beder vi om din støtte, så vi kan fortsætte arbejdet med sikre en bæredygtig natur i Danmark.

Du kan betænke fonden i dit testamente. Hver gang Fugleværnsfonden modtager en arv - uanset størrelse - er det en gave. Fugleværnsfonden er godkendt til at modtage testamentariske gaver uden fradrag af arveafgift, så din støtte kommer fuldt og helt fuglene og naturen til gode.

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Foto: Isfugl af Allan Gudio Nielsen

EN SÆRLIG GAVE TIL NATUR OG FUGLE

Læs mere om alle støttemuligheder på vores hjemmeside www.fuglevaernsfonden.dk eller ring til vores sekretariat på 3328 3839.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

Også du kan være med til at sikre, at kommende generationer oplever glæden ved de vilde fugle og den uberørte natur.

annonceARV_DN_oktober2015.indd 1

20-10-2015 08:25:01

D A N M A R K S N AT U R F R E D N I N G S FO R E N I N G

VI ER GODT NOK KEDE AF DET En ny EU rapport viser, at danskerne glemmer at vi skal passe på den lokale natur. Det er vi godt nok kede af.

Men med app’en NaturTjek kan du netop være med til at sætte fokus på den helt nære natur med dine registreringer, som bruges i kampen for en mere mangfoldig natur, der hvor du bor.

Vær med: Download app’en her:

finansieret af:

BIODIVERSITET.NU

61

Giftige planter i naturen. Onsdag den 27. januar kl. 19-20.30. Mødested: ved indgangen til væksthusene i Aarhus, Peter Holms Vej. Botaniker Per Mølgaard holder foredrag om giftige planter i naturen, i haven, i køkkenet og på marken. Info: Eva Kullberg, mail@ evakullberg.dk.

Kunst-julemarked på Skovsgaard Kom til kunst-julemarked på Danmarks Naturfonds økologiske gods Skovsgaard på Sydlangeland søndag 20. december kl. 12-17.

Mød langelandske kunstnere, der udstiller på Skovsgaard Mad

mere i dagspressen primo november, samt hjemmesiden og Facebook. Info: Pernille Ingemann, tlf. 29 91 86 59, pernilleingemann@fibermail.dk.

Vinterfugle ved sø og å. Fredag den 1. januar kl. 16-17.30. Mødested: Sminge Sø, p-plads ved Allinggårdsvej (se skilt mod fugletårn). Vi besøger fugletårnet ved Sminge Sø, hvorfra vi (forhåbentligt) bl.a. kan se flokke af sangsvaner komme til overnatning på søen, der er kendt som en god sangsvanelokalitet. Hvorfra kommer disse fugle, og hvordan klarer de at overleve? Husk varm påklædning og fodtøj. Medbring evt. kaffe/the. Info: Bo Ryge Sørensen, tlf. 60 64 86 78.

Danmarks Naturskove. Søndag den 6. marts kl. 15.30-18. Mødested: Statsskovens p-plads ved ”Nåege”, over for Sejsvej 24. Naturskoven på Silkeborg Statsskovdistrikt er efterkommere af den oprindelige skov, der i årtusinder dækkede Danmark. Silkeborg-skovene har landets største koncentration af 250-300 årig bøg og rummer en række beskyttelseskrævende fugle- og pattedyrearter. Måske mulighed for at se sortspætte. Info: Bo Ryge Sørensen, tlf. 60 64 86 78.

SKANDERBORG www.dn.dk/skanderborg Kyndelmissetur. Lørdag den 30. januar kl. 13-16. Mødested: Gårdspladsen (parkering) Emborgvej 60, Boes. DNs Kyndelmissetur går i år til Mossø-fredningen. Turen starter højt over søen med en storslået udsigt mod syd. Vi vil bevæge os ned ad skråningen mod Mossø og vil følge søbredden et stykke mod vest. Gennem sumpskov til skrænten vi vil følge indtil den lidt stejle opstigning til Kællingstibakke. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot. andersen@gmail.com.

62 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 15

Brutale ændringer i landskabet. Lørdag den 5. marts kl. 13-17.30.

Mødested: Naturhistorisk Museum, Universitetsparken. På denne temadag vil en række foredragsholdere fortælle om forskellige brutale indgreb i naturen, og indgrebenes konsekvenser for biodiversiteten. Efter foredragene er der mulighed for at deltage i en buffet. Tilmelding: senest d. 24/2 ved indbetaling af 170 kr. på konto: reg.nr 3627, kontonr. 5261031.

Info: Søren Højager, tlf. 22 62 99 70, soeren.hoejager@skolekom.dk.

Marked. Markedet har julegodter, frokost, kaffe, kage og meget andet godt på menuen. Entreen er gratis.

Skovsgaard Gods ligger på Kågårdsvej 12, 5900 Rudkøbing. www.danmarksnaturfond.dk

SYDDJURS www.dn.dk/syddjurs Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19-22. Mødested: Rønde Højskole.

Info: Jeppe Hansen, tlf. 40 26 48 71, jeppekristian@gmail.com.

VIBORG www.dn.dk/viborg Årsmøde og foredrag. Tirsdag den 17. november kl. 19-21.30. Mødested: Søndermølle Kultur- og Naturcenter, Vinkelvej 40. Årsmødet indledes med et foredrag af Professor Jørgen Primdahl fra Københavns Universitet med titlen: Fremtidens landskaber - aktuelle emner og udviklingstendenser i lyset af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger. Herefter afholdes årsmødet efter vedtægterne.

Tilmelding: senest d. 15/11 til Michael Dickenson, tlf. 40 17 17 05, dofdick@ mail.dk. ÅRHUS www.dn.dk/aarhus Miljøkonsekvenser af ny lufthavn. Tirsdag den 24. november kl.

19-21. Mødested: Væksthusene i Botanisk Have, Peter Holms Vej. Et flertal i Aarhus Byråd ser gerne en ny lufthavn i den nordlige del af kommunen. På mødet redegør overlæge Steffen Hjøllund, Lisbjerg, for miljømæssige konsekvenser for mennesker og for natur, hvis tanken om en ny lufthavn ved Trige bliver realiseret. Info: Elsebeth Hansen, tlf. 86 22 04 40, elsebethhansen@ mail.dk.

Jul i væksthusene. Onsdag den 9. december kl. 17-18.45. Mødested: Indgang til væksthusene, Aarhus, Peter Holms vej. Jul i væksthusene. Vi går en tur rundt i væksthusene med særlig fokus på “julens planter”. Tilmelding: senest d. 2/12 til Eva Kullberg, mail@ evakullberg.dk.

REGION SYDDANMARK ESBJERG www.dn.dk/esbjerg Årsmøde. Torsdag den 19. november kl. 19-21.30. Mødested: Esbjerg Conference Hotel, Stormgade 200. Vi starter med et oplæg om Esbjergs Grønne områder, ved Mette Esbjerg, Parkchef, Vej & Park, Esbjerg Kommune. Herefter årsmøde med dagsorden efter vedtægterne. Info: Lene M. Jensen, lenemjensen@hotmail.com.

FREDERICIA www.dn.dk/fredericia Årsmøde. Onsdag den 25. november kl. 19-22. Mødested: Restaurant Oven Vande, Sønder Voldgade. Udover de faste punkter som beretning, valg og eventuelt, er det i år direktør for teknik og miljø i Middelfart Thorbjørn Sørensen, der vil fortælle om idegrundlag og visioner for Naturpark Lillebælt.

Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Middelfart, Kolding og Fredericia. Info: Karsten Enggaard, tlf. 75 94 31 66, fredericia@dn.dk.

ODENSE www.dn.dk/odense Naturpleje og gløgg ved Stenløseskoven. Søndag den 6. december kl. 13-16. Mødested: Overdrev ved Stenløseskoven/Præstens Eng, gå ned ad stien ved Skovbakkevænget 3 i Skt. Klemens, drej til venstre ned ad bakken. Vi fortsætter traditionen: lidt naturpleje er der altid behov for, og så får vi gløgg (med eller uden promiller) og æbleskiver i tusmørket.

Det er ren råhygge og motion, godt mod julestress og til gavn for det fine overdrev. Tilmelding: senest d. 3/12 til Lone Bjerre, tlf. 23 96 86 37, fjordkurt@sedennet.dk.

SØNDERBORG www.dn.dk/soenderborg Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19- 22. Mødested: Sønderborghus.

Er du interesseret i natur, så kom og deltag i årsmødet i din lokale afdeling af DN. Beretning og valg af bestyrelse.

Læs mere på hjemmesiden. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52, Soenderborg@dn.dk.

Vintertravetur i Blommeskobbel. Fredag den 1. januar kl. 13-15.

Mødested: P-pladsen ved indgangen til skoven. Årets vintertravetur går til Blommeskobbel eller Blomeskobbel.

Skoven har navn efter Hans Blome, der ejede Gammelgård i 1500-tallet. Skoven er på 42 ha. Terrænet er kuperet og skråner ned mod kysten.

Skoven rummer mange fortidsminder og består mest af bøg, samt lidt nåletræer og gamle ege. Læs mere på hjemmesiden. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52, a-andersen@mail. dk.

Møde for alle frivillighedsnetværk. Lørdag den 6. februar kl. 13-16.

Mødested: Knøs’ Gård i Høruphav.

Info-møde for arbejdsgrupperne botanik, flagermus og naturpleje.

Alle interesserede er velkomne. Læs mere på hjemmesiden. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68, cjervelund@gmail.com.

HEDENSTED www.dn.dk/hedensted Årsmøde. Mandag den 16. november kl. 19-22. Mødested: Bonde’s spisegård, Ny Skolegade 11 Løsning. Årsmødet afvikles i to etaper: først et indlæg om et interessant emne, og derefter generalforsamling. Info: Martin Fritzner, tlf. 22 66 38 13, Fritzner@mail.tele.dk.

Særlige træer i Rumohrgård Dyrehave. Søndag den 28. februar kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Notmark Kirke. Rumohrsgård Dyrehave, blev tidligere brugt som dyrehave med dåvildt, og rummer flotte gamle og specielle træer. Skoven har siden 1920’erne tilhørt staten. På turen vil vi udpege Livstræer: Træer, der vil få lov til at blive gamle og dø en naturlig død, hvis de godkendes af Naturstyrelsen. Læs mere på hjemmesiden. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52, a-andersen@mail.dk.

NORDFYN www.dn.dk/nordfyn Vinterfugle på Nordfyn. Søndag den 7. februar kl. 9-13. Mødested: Torvet i Bogense. Fugletur i egne biler til nogle af Nordfyns fuglelokaliteter for at se på vore vintergæster. Vi besøger bl. a.

Gyldensteen Strand, hvor vi forventer at slutte turen. Info: Ole Runge og Kurt Holm, tlf. 64 81 18 04 / 65 96 48 11.

VEJEN www.dn.dk/vejen Børnejulestue. Lørdag den 28. november kl. 14-17. Mødested: Binderi Hytten, Øster Åstrupvej 12. Julestue for børn fra 8 år, gerne med forældre, Lær at fremstille en juledekoration med naturens egne ting. Pris: 50 kr.

Tilmelding: senest d. 24/11 til Inger Margrethe Knudsen, tlf. 75 19 83 76.

FORDELE |

SÅDAN HANDLER DU

© FOTO: NIELS THYE, ALLINDELILLE

Betal på én af følgende måder Husk til tillægge porto- og eksp. gebyr: Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen.

Netbank: Reg. 4183 Konto 642 2330 Husk at påføre, varenr., navn og adresse i meddelelsesfeltet Check: Medsend udfyldt check sammen med bestillingskuponen.

"

Husk at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på www.dn.dk/butik

Bestil online på www.dnbutik.dk.

Betal direkte over sikker forbindelse med Dankort eller Visa. Nemt og sikkert.

Bestil på kuponen og send i en lukket kuvert til: DN Butik, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Vi fremsender ikke varer uden forudbetaling.

Varerne fremsendes så snart vi har modtaget din betaling.

BESTILLINGSKUPON

FREDSKOV

Medlemsnr. (Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet)

Navn: Adresse: Postnr./By: Tlf., dagtimer: E-mail:

Samkøb af Naturkalenderen og postkort Varenr. 3061 Ikke medl. pris kr. 295,medl. pris

kr.

219,-

I alt at betale

Udfyldt dankort slippen: Overført belbøbet til DN’s konto: Medsendt chek:

Naturkalenderen til øvrige udland Varenr. 3063 Ikke medl. pris kr. 275,Medl. pris kr. 235,-

Jeg har betalt på følgende møde: Porto: 45/69 kr.

Jeg støtter Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for naturen med kr.:

Naturkalenderen 2016 og postkort Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område.

Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage, og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Varenr. 4145 Ikke medl. pris kr. 175,-

Naturkalender til Europa Varenr. 3062 Ikke medl. pris kr. 229,Medl. pris kr. 189,Varenavn

139,-

Antal

kr.

2016

Varenr.

medl. pris

Vi sender gerne Naturkalenderen til udlandet

Str.

NATURKALENDEREN

Stk./pris kr.

I alt kr.

Betaling er mærket:

DANKORT- OG VISABETALING medl. pris

kr.

Postkort 12 stk. dobbelte kort med kuverter.

Varenr. 4144 Ikke medl. pris kr. 119,-

89,-

Dankort nr.

Kontrolcifre Dato: 6 3 |

Gyldigt til

|

N a t uUnderskrift: r og Miljø n r. 2

|

2010

63

medl. pris

kr.

269,medl. pris

kr.

The North Face Apex Etip Glove Vindtætte, lette og kraftigt vandafvisende handsker. Alle fingerspidser virker med touch-skærme. Den formsyede pasform gør dem behagelige at have på.

Herre Str. M-L-XL Varenr. 4156 Dame Str. S-M-L Varenr. 4157 Ikke-medl. pris kr. 399,-

The North Face W Etip Glove W Etip Glove er handsker i fire-vejs-stræk, der giver varme og maksimal fleksibilitet. Virker fint, når du vil navigere på din telefon eller MP3-afspiller uden at få kolde hænder. Str. S-M-L Varenr. 4150 Ikke-medl. pris kr. 299,-

medl. pris

kr.

229,-

medl. pris

medl. pris

kr.

2699,-

Natur & Miljø

|

n r. 4 3

|

2015

1599,-

229,The North Face Highline Beanie One Size Varenr. 4147 Ikke-medl. pris kr. 249,-

medl. pris

kr.

229,-

The North Face Cable Minna Beanie Feminin strikhue fra The North Face.

Cable Minna Beanie er strikket i 85 % akryl, 8 % uld og 7 % alpaka.

Indeni har den et blødt fleecebånd ved ørerne.

Varenr. 4148 Ikke-medl. pris kr. 249,medl. pris kr.

The North Face Womens Arctic Parka En lang, figursyet og dunforet frakke, der på trods af sin funktionalitet og kraftige materialer stadig fremstår meget feminin. Str. S-M-L-XL Varenr. 4165 Ikkemedl. pris kr. 2999,Medl. pris kr. 2699,-

medl. pris

kr.

The North Face Ms Carto Triclimate Jkt Supersmart 3-i-en jakke, der består af en vandtæt skaljakke med en tilhørende inderjakke, der kan lynes ind og ud efter behov. Detaljer: 2-lags HyVent, 100 % nylon. Str. M-L-XL-XXL Varenr. 4166 Ikke-medl. pris kr. 1799,-

The North Face Bones Beanie One size Varenr. 4152 Ikke-medl. pris 249,kr.

The North Face Shinsky Beanie Løstsiddende hue Materiale: Acryl.

Varenr. 4154 Ikke-medl.pris kr.

249,-

64 |

359,-

229,-

medl. pris

kr.

The North Face – M Etip Glove M Etip Glove er handsker i fire-vejs-stræk, der giver varme og maksimal fleksibilitet.

Virker fint, når du vil navigere på din telefon eller MP3-afspiller uden at få kolde hænder. Str. M-L-XL Varenr. 4149 Ikke-medl. pris kr. 299,medl. pris

The North Face Mens Tonnerro Jacket Alsidig og let dunjakke med et tæt snit.

Str. M-L-XL Varenr.

4164 Ikke-medl. pris kr.

1499,-

medl. pris

kr.

1329,-

269,-

kr.

719,-

The North Face Gordon Lyons Fleece til mænd. Str. M/L/XL/XXL Varenr. 4161 Ikkemedl. pris kr. 799,-

FORDELE |

medl. pris

kr.

GODE JULEGAVEIDÉER MED MEDLEMSRABAT

The North Face Zermatt Fleecetrøje til damer. Str. S/M/L/XL Varenr. 4163 Ikke-medl. pris kr. 1299,-

359,-

M L/S Prem Polo Piqu Polo i 100 % bomuld med lange ærmer Str. M-L-XLXXL Grå Varenr.

4167 - Blå Varenr.

4168 Ikke-medl. pris kr. 399,-

DN BUTIKKEN

medl. pris

kr.

1169,-

medl. pris medl. pris

kr.

kr.

359,-

1079,-

The North Face Zermatt Fleecetrøje til mænd. Str. M/L/XL/XXL Varenr. 4162 Ikke-medl. pris kr. 1199,-

The North Face W NSE Tent Mule Fur II Hjemmesko med varmt dunfyld og høj varmeisolering.

Varenr. 4153 Ikke-medl. pris kr. 399,-

kr.

359,-

medl. pris

The North Face Mezzaluna Fleecetrøje m/hætte til damer.

Str. S/M/L/XL - Varenr. 4158 Ikke-medl. pris kr. 599,-

539,-

medl. pris

kr.

W Mistassini Hoodie Figursyet og varm dunjakke.

Str. S-M-L-XL Varenr. 4169 Ikke-medl. Pris kr. 1699,-

medl. pris medl. pris

kr.

The North Face Mezzaluna Blød fleecetrøje til damer.

Str. S/M/L/XL Varenr. 4159 Ikke-medl. pris kr. 599,-

kr.

539,-

The North Face W Solaris Triclim Parka Varm og vandtæt 3-i-en parka med udtagelig inderjakke. Inderjakken kan også bruges for sig selv og er isoleret med dejligt varmt polyesterfiber.

Detaljer: 100 % nylon, 2-lags HyVent®, fiberisolering, 2 håndlommer, justerbar hætte, underarmslynlåse. Str. S-M-L-XL Varenr. 4160 Ikke-medl. pris kr. 2199,-

1499,-

medl. pris

kr.

1969,-

The North Face M Nse Tent Mule Iii Hjemmesko med varmt dunfyld og høj varmeisolering.

Varenr. 4155 Ikke-medl. pris kr. 399,65

LÆS MERE OM INDHOLDET AF DE ENKELTE BØGER PÅ VORES HJEMMESIDE WWW.DN.DK/BUTIK

SPAR OP TIL

kr

400,-

Focus Ultima C Tagprismekikkert i elegant og superkompakt design. De udvalgte materialer, linser og coating er i den bedste kvalitet, og den håndværksmæssige udførelse garanterer en kikkert i mange år fremover. Kikkerten er vandtæt (nitrogenfyldt), og de justerbare twist-up øjestykker giver fuldt synsfelt for brillebrugere. Ultima/C er et godt valg til et aktivt udeliv med jagt-, ornitologi- eller naturoplevelser. Kikkerten leveres inkl. etui.

8 X 25 Varenr. 3916 Ikke-medl. pris kr. 999,8 X 32 Varenr. 4204 Ikke-medl. pris 1319,8 X 42 Varenr. 3912 Ikke-medl. pris 1585,-

medl. pris

kr.

medl. pris

kr.

1139,-

medl. pris

kr.

10 X 42 Varenr. 3917 Ikke-medl. pris kr. 1638,-

kr.

7 X 50 Varenr. 4205 Ikke-medl. pris kr. 1999,-

kr.

10 X 50 Varenr. 3918 Ikke-medl. pris kr. 1855,-

899,-

1419,-

medl. pris

1469,-

medl. pris

1599,-

medl. pris

kr.

medl. pris

kr.

medl. pris

kr.

79,-

Viskestykke med Flora Danica-motiv. Økologisk og økotex viskestykke med Flora Danica-tryk.

Kornvalmue Varenr. 4187 Liljekonval Varenr. 4188 Ikke-medl. pris kr. 85,Ved køb af 2 stk. Varenr. 4206 Ikke-medl. pris kr. 170,Medl. pris kr. 119,- pr. stk.

1669,-

medl. pris

kr.

medl. pris Små håndbøger kr. 89,Ikke-medl. pris kr. 99,Kryddersnaps Varenr. 4171 Mit Grønne Apotek Varenr. 4172 Svampe du kan spise Varenr. 4170 Bær Varenr. 4196 Smagen af Honning Varenr. 4197 Mynte Varenr. 4198 Roser Varenr. 4199 Spiselige blomster Varenr. 4200 Naturens spiselige frugter Varenr. 4201 Æbler Varenr. 4203

66 |

Natur & Miljø

|

n r. 4 3

|

2015

369,-

Ørneflugt Kunsten at se på rovfugle.

Medrivende skildringer af rovfuglenes liv, iblandet dagligdags oplevelser og specielle iagttagelser.

Varenr. 4173 Ikke-medl. pris kr. 398,-

Postkort 8 forskellige dobbeltkort med kuverter i gave-emballage. Format 10,5 x 15 cm, hvid C6 kuvert. medl. pris Ikke-medl. pris kr. 68,Svampe Varenr.4174 kr. 59,Pattedyr Varenr. 4175 Kryddersnaps Varenr. 4176 Flora Danica Varenr. 4143 Havens Fugle Varenr. 4192 En smag af jul Varenr. 4193 Nisser Varenr. 4194 Hvid jul Varenr. 4195

49,-

Kunsttryk A4-plakat (21 x 29,7 cm) Akvarel i digitaltryk på 300 gram akvarellignende papir. Ikke-medl. pris kr. 65,Pelargonium – Lyserød Varenr. 4189 Pelargonium – Hvid Varenr. 4190 Ræv Varenr. 4191 Måne Varenr. 4207 Dompap Varenr. 4183 Gærdesmutte Varenr. 4184 Blåmejse Varenr. 4185 Fuglekonge Varenr. 4186

medl. pris

kr.

319,-

Friluftsliv At klare sig i naturen kan være lidt af en udfordring, hvis man ikke har den fornødne erfaring – især på længere ture i øde områder. Med en solid grundviden om friluftsliv åbner der sig dog hurtigt en verden af muligheder. Bogen er på 360 sider, hardback, 21 x 27 cm.

Varenr. 4180 Ikke-medl. pris kr. 349,-

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at:

2016

• Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere.

Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat. Log ind på DN Grøn Fordel med din e-mail og dit medlemsnummer og se alle rabat-aftaler. WWW.DN.DK/FORDEL

SPAR

20% FORDELSPRIS

539,-

FORDELSPRIS

674,-

Fordelsrabat 10 %

Fordelsrabat 20 %

FORDELSPRIS

539,-

Hold varmen hele vinteren med uldundertøj fra Friluftsland Friluftsland er Danmarks førende forhandler inden for friluftsudstyr og beklædning til brug i naturen. Du sparer 10 % på dine køb. Benyt koden dnm02cgt, når du bestiller hos www.friluftsland.dk

FORDELSPRIS

449,-

Besøg Knuthenlunds webshop, og få gårdens prisvindende oste, kød og charcuteri leveret direkte til døren. Som medlem af DN får du 20 % rabat på alle varer gennem Grøn Fordel. Varerne pakkes i kølekasser og leveres dagligt fra tirsdag til fredag med Postdanmark. Benyt rabatkoden grøn for at få rabatten. Se vores store udvalg på www.knuthenlund.dk

Slip for klimabekymring i en travl hverdag Få et klimaneutralt elforbrug for under 35 kroner om måneden

FORDELSPRIS

FORDELSPRIS

197,DU SPARER

Fordelsrabat 10 %

132,-

Fordelsrabat 40 % Fred’s World by Green Cotton er økologisk babytøj og børnetøj. Skån miljøet og køb de sundeste og blødeste økologiske kvaliteter til dit barn. Se hele sortimentet og bestil på http://shop. bygreencotton.dk Benyt koden DN 2015 og få 40 % rabat.

SPAR

150,DET FØRSTE ÅR

296,-

Håndlavede tasker fra Hill Tribe.

Fair Trade-produceret og -handlet. Stor og rummelig skuldertaske med strop og pomponer. Dekoreret med broderier i smukke farver. Måler ca. 45x35 cm. Med afrundede hjørner. God og rummelig taske med god plads til det, du skal bruge i løbet af dagen.

Mange fine detaljer, der gør tasken helt unik og speciel. Bestil på http://www.loveofgreen.dk/shop Benyt koden DN10 når du bestiller.

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

100% oplevelser

10% billigere

Herre

Herre Dame Dame

Fjällräven Karl/Karla Trousers Dame & herremodel. 1.099,-

Fjällräven Vidda Pro Dame & herremodel. 1.199,-

Fjällräven Greenland Winter Jacket Dame & herremodel. 2.299,-

Fjällräven Barents Parka Herremodel.

3.899,-

Fjällräven Greenland Winter Parka Dame & herremodel. 2.799,-

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv.

Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der findes i alle butikker.

FRILUFTSLAND BUTIKKER

THE NORTH FACE STORES

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE

KØBENHAVN: LYNGBY: ROSKILDE: ODENSE: KOLDING: AARHUS: AALBORG:

KØBENHAVN: Field’s KØBENHAVN: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

TELEFON: 33 14 51 50 E-MAIL: info@friluftsland.dk WEBSHOP: www.friluftsland.dk

Frederiksborggade 50-52 (v. Søerne) Lyngby Hovedgade 49d (over f. Likørstræde) Karen Olsdatters Stræde 4 St. Gråbrødrestræde 6 Kolding Storcenter (Orange Gade) Østergade 30 (over for Sallings P-hus) Bispensgade 34 (ved Cimbrertyren)

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

<

Fjällräven Brand Store - Danmarks største udvalg!